|
Dagsordenens punkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Maj 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit, forslagsstiller.
Tak. Inuit Ataqatigiit godkendte i
Landstinget det formelle lovgrundlag for etablering af boligselskabet INI A/S pr. 1. januar 1995.
Efter mere end 2 års drift af
selskabet, skal det indrømmes, at der har været tale om en fejltagelse fra
flere partiers side, hvorfor disse bør ordnes nu.
En del af erfaringerne i år, skal
Inuit Ataqatigiit herved tillade sig at foreslå, at der træffes en landstingsbeslutning
om, at boligselskabet INI A/S nedlægges i sin nuværende form, for i stedet at
blive omdannet til en selvejende institution, nærmere betegnet et almennyttigt
boligselskab.
Her er vores begrundelse; man skal
holde sig for øje, at boligmassen i Grønland i meget stort omfang er offentligt
ejet og under offentligt driftansvar og at den private del af boligområdet er
betydeligt mindre end i de fleste andre lande. Som følge deraf findes der
således heller ikke de alternative muligheder for lejerne, som er markante i
vor omverden. I sidste ende betyder dette, at den offentlige boligmasse i
Grønland har en usædvanlig stor politisk betydning, såvel lokalt som
landspolitisk og som politikerne derfor har en forpligtelse til at være særlig
opmærksomme på, hvad deres indflydelsesmuligheder angår.
I den nuværende situation med
aktieselskabsorganisering af boligområdet,er denne mulighed for politisk
indflydelse væsentligt indskrænket. Set i lyset af, at fem kommuner, som
bekendt siden etableringen af boligselskabet INI A/S, netop på grund af frygten
for at miste væsentlig indflydelse på boligpolitikken, har nægtet at deltage i
INI A/S, er der al mulig grund til at gøre skaden god igen.
Som situationen ser ud i dag, er
der intet der tyder på, at tilstandene bliver bedre, snarere tværtimod,
eftersom flere og flere kommuner nu enten truer med en udtræden af selskabet,
eller med ikke at fornye deres eventuelle samarbejdsaftaler med INI A/S.
Fra Inuit Ataqatigiits side, må vi
sige, at vi har stor forståelse herfor. Og der er ingen tvivl om, at årsagen
til disse problemer væsentligst må findes i den måde, boligområdet nu er
organiseret på, nemlig via den valgte aktieselskabsform. Uden at
beboerindflydelsen og en bestræbelse på at styrke beboernes medansvar for deres
boliger nødvendigvis behøver at gå i stå, er det efter vores opfattelse helt
oplagt, at INI A/S omdannes til en selvejende institution i stedet, for derved
også at genetablere kommunernes indflydelsesmuligheder på den Y boligpolitik.
Tanken er ikke grebet ud af den
blå luft, eftersom denne virksomhedsorganisering allerede blev foreslået af
kommunalreformkommissionen i 1993. Fejlen var imidlertid, at dette forslag ikke
blev fulgt op af Landstinget på daværende tidspunkt. Der er som bekendt opstået
problemer og især fejltagelser kan ærligt indrømmes og derved også for at blive
rettet, til det bedste for alle i samfundet, skal vi henvise til, at
Landstinget herved har denne chance.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. Landstingsmedlem Johan Lund
Olsen foreslår i sit beslutningsforslag, at A/S Boligselskabet INI nedlægges i
sin nuværende form, for i stedet at blive omdannet til en selvejende
institution, nærmere bestemt et almennyttigt boligselskab.
Forslaget vedrører paragraf 1 i
landstingsforordningen om etablering af et boligselskab.
Paragraf 1 lyder således:
ALandsstyret opretter et
aktieselskab, A/S Boligselskabet INI med virkning fra 1. januar 1994. Selskabet
overtager og viderefører de boligadministrative opgaver med videre, der hidtil
har været varetaget af Hjemmestyrets
boligafdeling og af kommunerne i henhold til forvaltningskontrakten af
16.september 1975.@
Landstingsmedlemmet begrunder
blandt andet sit forslag med, at den offentlige boligmasse i Grønland har en
usædvanlig stor politisk betydning, såvel lokalt som landspolitisk, som
politikerne derfor har en forpligtelse til at være særlig opmærksom på, hvad
deres indflydelsesmuligheder angår. I den nuværende situation med en
aktieselskabsorganisering af boligområdet, er denne mulighed for politisk
indflydelse væsentligt indskrænket.
Landstingsmedlemmet mener, at
omdannelsen af A/S Boligselskabet INI til et almennyttigt boligselskab, vil øge
kommunernes politiske indflydelse på boligpolitikken.
Idet jeg i øvrigt henviser til
Landstingsmedlemmets forslag og begrundelsen for forslaget, skal jeg på
Landsstyrets vegne gøre følgende bemærkninger.
I forbindelse med etableringen af
et landsdækkende boligselskab, blev forskellige selskabsformer overvejet,
herunder om udlejningsboligerne skulle organiseres og administreres i et
almennyttigt boligselskab.
Den selskabsform blev imidlertid
opgivet, idet det ellers ville kræve, at ejerskabet til udlejningsboligerne
skulle overdrages fra Hjemmestyret og kommunerne til selskabet. Den
grundlæggende ide ved almennyttig selskabsform er, at brugerne, det vil sige
lejerne, har den afgørende beslutningsret vedrørende selskabets drift.
Landsstyret foreslog i stedet
aktieselskabsformen, fordi man ønskede en kendt organisationsform, som var
reguleret ved eksisterende lovgivning og med klare ansvars- og kompetancebeføjelser.
Den politiske indflydelse på selskabets
drift, skulle først og fremmest ske via Landsstyrets funktion som
generalforsamling. I aktieselskabsformen har Landsstyret og kommunerne
indflydelse på selskabets drift via valg af bestyrelsesmedlemmer. I
aktieselskabsloven er bestyrelsens ansvar desuden klart defineret.
A/S Boligselskabet INI er et
administrations- og driftsselskab, som via indgåede kontrakter med Hjemmestyret
og kommunerne varetager den daglige drift af de offentlige udlejningsboliger. Udlejningsboligerne
er fortsat ejet af henholdsvis Hjemmestyret og kommunerne. Selvom INI er
organiseret som aktieselskab, så har det aldrig været meningen, at selskabet
skulle præstere et stort årligt overskud på lejernes bekostning.
INI varetager udelukkende den
daglige drift, på vegne af bygningsejerne og i samarbejde med, såvel lejerne,
som ejerne. Boligdriften skal tilrettelægges og udøves i henhold til gældende
lovgivning om leje af boliger, som fastlægges af Landstinget.
I vurderingen af INI, skal man
være opmærksom på, at omorganiseringen af boligområdet ikke kun har medført
etableringen af et landsdækkende boligselskab. I princippet skete den mest
radikale ændring på boligområdet med Landstingets vedtagelse af en ny
lejeforordning på efterårssamlingen 1994. Forordningen trådte i kraft samtidig
med, at INI overtog administrationen og driften af udlejningsboligerne.
Jeg skal også understrege, at INI
kan ikke fastsætte regler for boliganvisning, udsættelse af lejere,
huslejefastsættelse med videre. Alle forhold vedrørende udlejning af de
offentlige udlejningsboliger, er reguleret ved forordninger og bekendtgørelser.
De princippielle forudsætninger
vedrørende lejeforhold, er fastsat af Landstinget i landstingsforordningen om
leje af boliger. På nærmere angivne områder er Landsstyret bemyndiget til at
fastsætte uddybende regler for, hvordan forordningen skal administreres. INI
skal tilrettelægge sin administration i henhold til lovgivningen.
Udgangspunktet for ændringerne i
den nye lejeforordning var, at beboerdemokratiet skulle fremmes og beboerne
skulle gives reel indflydelse på deres bomiljø. Den politiske indflydelse på
aktieselskabets drift, skulle først og fremmest ske via bestyrelsen i
aktieselskabet INI, mens lejelovgivningen er et anliggende for Landstinget.
Kommunernes indflydelse på
boligområdet, sikres ved inddragelse i det lovforberedende arbejde, som sker i
løbende samarbejde med KANUKOKA og gennem landsforeningens repræsentation i INI=s bestyrelse og repræsentantskab.
Omdannelsen af INI til et
almennyttigt boligselskab vil ikke øge kommunernes direkte indflydelse på
selskabets drift, da hensigten med den almennyttige organisationsform netop er,
at lejerne har den afgørende beslutningsret vedrørende alle forhold i
selskabets drift.
Landsstyret er af den opfattelse,
at aktieselskabsformen er en hensigtsmæssig organisationsform for INI, idet
organisationen tilgodeser, såvel lejernes, som bygningsejernes interesser.
De opståede problemer på boligområdet
skyldes ikke organisationsformen, men kan i vid udstrækning henføres til
vanskeligheder ved at implementere en ny lejeforordning.
Der er kommuner, der har
tilkendegivet, at de overvejer, om INI fortsat skal administrere deres boliger.
Selvom kommunerne tilbagetager driften af egne boliger, skal boligdriften
fortsat tilrettelægges og udøves i henhold til den gældende lejelovgivning,
herunder de gældende regler for huslejefastsættelse, boliganvisning,
restanceinddrivelse, beboerdemokrati med videre.
INI er siden sin etablering blevet
kritiseret for sin administration i forbindelse med udsættelse af lejere,
konkrete sager om boliganvisning og så videre. Denne kritik er i mange tilfælde
uberettiget, idet selskabet har forsøgt at administrere i henhold til gældende
lovgivning på boligområdet.
Landsstyret vil dog medgive, at
selskabet kunne og burde tilstræbe en smidigere og mere serviceorienteret
behandling af lejerne. Landsstyret er bekendt med, at selskabet har iværksat et
udførligt uddannelsesprogram for de ansatte, således at selskabet bliver bedre
til at yde den service, som lejerne har krav på.
Landsstyret har forståelse for
vanskelighederne ved opstarten af INI og implementeringen af en ny lejelovgivning,
men nu må indkøringsperioden betragtes som afsluttet. Landsstyret er indstillet
på, at der foretages en evaluering af de indvundne erfaringer med
organisationsændringerne på boligområdet og dette vil ske i samarbejde med
KANUKOKA og INI.
Under dagsordens punkt 19 på denne
forårssamling, fremlægger Landsstyret en udførlig redegørelse om boligområdet,
hvor man nærmere vil redegøre, blandt andet om INI.
Landsstyret skal derfor indstille,
at Landstinget under behandlingen af indeværende dagsordenpunkt 8 ikke vedtager
Johan Lund Olsens forslag om, at A/S Boligselskabet INI nedlægges i sin
nuværende form, for i stedet at blive omdannet til et almennyttigt
boligselskab.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Johan Lund Olsens forslag til landstingsbeslutning
om, at Boligselskabet INI A/S nedlægges i sin nuværende form, for i stedet at
blive omdannet til almennyttigt boligselskab, der har vi følgende bemærkninger;
fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem Johan Lund
Olsens forslag, om nedlæggelse af Boligselskabet INI A/S:
Vi ved, at Johan Lund Olsens
forslag også blev drøftet, som en af mulighederne i kommunalreformkommissionen,
dengang INI A/S var under oprettelse. Men undersøgelserne mundede ud i, at
Landstinget gik ind for Landsstyrets forslag om etablering af et aktieselskab,
på baggrund af de forskellige støtteværdige begrundelser og disse danner
grundlag for den nuværende drift.
Fra Siumut skal vi understrege, at
vi er åbne overfor diskussionen af den bedst mulige drift af INI A/S, men
vedrørende de fremsatte forslag og de deri Y, skal vi fra Siumut foreslå følgende:
Johan Lund Olsens forslag indgår i
behandlingen af Landsstyrets redegørelse vedrørende INI A/S, uden at tage den
endelige beslutning herom. Man skal ikke undre sig over, at vi betragter
forslaget som et alvorligt emne, som bør vurderes grundigt.
Eftersom vi fra Siumut til
stadighed betragter boligsituationen som et alvorligt problem og har til formål
at finde de bedste løsninger på området, er vi åbne overfor undersøgelse af
alle former for forbedringer på området. Det samme gælder det nuværende
forslag, men vi foretrækker at afvente næste punkt desangående, hvor vi vil
uddybe vores synspunkter.
I Siumut er vi klar over, at der
er en række forhold i forbindelse med driften i INI A/S, som kræver nærmere
undersøgelse, blandt andet samarbejdet med kommunerne og andre forhold.
Vi mener, at drøftelsen af disse
forhold kan finde sted i forbindelse med Landsstyrets redegørelse om INI A/S og
ved den efterfølgende behandling i Landstingets boligudvalg. Herefter vil vi
deltage i drøftelsen om en beslutning her i salen.
Vedrørende Landsstyrets
redegørelse i svarnotatet om INI A/S=s nuværende placering, dets opgaver og at selskabet kører i
henhold til loven og forordninger, vil vi være med til at drøfte dette nærmere
i forbindelse med behandlingen af dagsordenpunkt nr. 19.
Med disse bemærkninger, udtrykker
vi vor holdning, som er, at man ikke skal tage endelig stilling til det nærværende
forslag. Hvis man allerede nu udtaler, at vi agter at uddybe vore overvejelser
og hvor og på hvilke områder, vi vil samarbejde.
Jakob Sivertsen, ordfører for
Atassut:
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen
foreslår i sit beslutningsgrundlag, at A/S Boligselskabet INI nedlægges i sin
nuværende form, for i stedet at blive omdannet til et almennyttigt
boligselskab.
Til menneskerettigheden hører også
med, at man har ret til at bo i egen lejlighed, derfor kan vi ikke acceptere,
at bolignøden er så stor her i landet. Derfor mener vi, at det er på tide at
vurdere finansieringerne omkring boligbyggeriet, i den fra Landstinget ... om,
at det skal forhøjes, hvis finansieringerne skulle køre, som i dag, så kan man
ikke rette op på boligmangelen fremtidig.
Vi har fra Atassuts side altid
været villige til at samarbejde med andre, når der er dialog omkring
boligområdet, sådan skal vi også være for fremtiden.
Atassut har også med omhu
evalueret Johan Lund Olsens forslag, inden det blev debatteret i Landstinget.Vi
skal ikke lægge skjul på fra Atassuts side, at der er kommet klagesager fra
boligbeboerne vedrørende oprettelsen af A/S Boligselskabet INI, derfor mener
Atassut, at dette skal rettes op på omgående, især for dem, som bor i yderdistrikterne.
Selvom man har fremsat forslag
omkring disse ting, så er vi ikke enig med omstruktureringen fra Atassuts side
lige nu. På efterårsmødet 1995 havde flere Landstingsmedlemmer forslag, der
vedrører boliger og udfra forslagene vedtog et enigt Landsting, at Landsstyret
skal fremkomme med redegørelse om boligforholdene til Landstinget, og det
kommer nu, under dette møde.
Vi mener i Atassut, at det ikke er
på sin plads at påbegynde debatter, før forholdene er blevet redegjort
grundigt. Derfor bør debatter finde sted efter redegørelsen. På den måde, kan
man debattere og tage alle forholdene under et og i sammenhæng.
Det er meget fristende at komme
med udtalelser om boligsituationen under et og det er meget fristende at
fremkomme med udtalelser om boligsituationen under et allerede nu, men vi
kommer frem med det under debatten.
Til slut, vil vi bemærke, at INI
A/S har en bestyrelse og bestyrelsen er pligtig til at besvare og rette
boliglejernes klager. Alle Hjemmestyreejede aktieselskaber gør det.
Atassut mener, at boligselskabets
bestyrelse, som består af to fra KANUKOKA, to fra Hjemmestyret og tre fra
lejerne er pligtige til at rette lejernes klager.
Med disse bemærkninger, anbefaler
vi, at forslaget endnu ikke vedtages og skal til sidst bemærke, at vi er enig
med Siumuts bemærkninger om, at efter en behandling i udvalget, så debatterer
man spørgsmålet, i et næstkommende punkt.
Josef Motzfeldt, ordfører for
Inuit Ataqatigiit:
Som førnævnt er det at have et sted
at bo i, en menneskeret, som FN blandt andet har vedtaget, blandt
menneskerettighederne.
Med dette forslag, vil vi fra
Inuit Ataqatigiit herved foreslå, at Boligselskabet INI A/S arbejder mere
beboervenligt, udfra ovennævnte menneskeret.
Med nytåret 1995 etableredes INI
A/S og fungerede fuldt ud. Forinden havde blandt andet
kommunalreforkommissionen under sit arbejde indgående drøftet, hvordan
boligforsyningen af borgerne skulle organiseres, hvor man ligeledes var inde på
andre selskabsformer, end lige netop aktieselskabsformen.
I Landsstyrets besvarelse af dette
punkt meddeler man, at hovedårsagen til valg af aktieselskabet var, at man var
mere bekendt med denne selskabsform, selvom det kun står i den danske tekst af
redegørelsen. Men Inuit Ataqatigiit har den opfattelse, at det er på tide at
revurdere denne beslutning i Landsstyret, som Landstinget godkendte.
Vores begrundelse er ikke alene
boboernes følelse af uforskammet behandling og styring fra centralt sted. Ud af
de 18 kommuner, er der 5, som ikke ville indgå samarbejdsaftaler med INI A/S. I
dag er der flere kommuner, som Y under disse og som således ønsker at ændre deres forhold til INI
A/S og det fremgår også af Landsstyrets svarnotat.
Den oprindelige hensigt med tæt
samarbejde mellem INI og kommunerne blev ikke overholdt på flere punkter. De
har været adskilte. Forhåbningerne om medansvar blev til gengæld lige det
modsatte og beboerne har følt sig fjernstyret og mange har dårlige erfaringer,
hvor de ingen havde at henvende sig til. Ikke mindst bygdebeboerne har dårlige
erfaringer og føler fortsat på samme måde.
Beboerforeninger er udmærkede i
sig selv, men beboernes forhåbninger om medansvar, har på flere måder været
forgæves, fordi INI A/S=
filialer blot forelægger beboerne færdigt materiale, som beboerforeningerne
blot skal godkende.
Der er naturligvis ikke sikkerhed
for, at de nævnte misforhold kan rettes op ved blot, at få lavet den nuværende
konstruktion, som A/S. Her er det væsentligt at gøre sig det klart, hvilke
lovgrundlag INI A/S retter sig mest efter i sin administration i
lejeforordningen eller i aktieselskabsloven.
Specielt i vort land, kan vi ikke
komme udenom det offentliges forpligtelse for boligforsyningen, men det lader
til, at en ikke uvæsentlig del af de midler, der skabes ved beboernes betaling
af depositum ved indflytningen bruges til dækning af INI A/S= daglige drift. Da dette åbenbart
ikke slår til, kan alle her i salen vel huske, INI A/S= forsøg på at forhøje huslejerne
sidste efterår. Forhøjelser helt op til 37 procent. Da det er almindeligt, at
landsstyrepartierne føler sig bundet til selve Landsstyrets forskellige
svarnotater til enkelte spørgsmål, kan Inuit Ataqatigiit vel, med dette
allerede antage manglende vedtagelse af herværende beslutningsforslag.
Men vi mener ikke, at vi kan sidde
mange beboeres klager over den ringe, om ikke total mangel på service, og
kommunernes følelse af, at de reelt ingen indflydelse har overhørig. Derfor
skal Inuit Ataqatigiit på det kraftigste dog venligst henstille til de andre
partier, at eftersom disse ikke føler sig klar til herværende forslags
vedtagelse, så dog at gøre deres stilling klar til spørgsmålet til behandlingen
af dagordenens forslag nr. 19, der kommer til behandling her i salen, under den
igangværende samling.
Dagordens punkt nr. 19 drejer sig
netop om Landsstyrets redegørelse om boligområdet. I den nævnte redegørelse,
anbefaler Landsstyret blandt andet, at erfaringerne med INI A/S evalueres og at
der om nødvendigt herefter foretages lovgivningsmæssige ændringer, og med disse
bemærkninger, indstiller Inuit Ataqatigiit, forslagets videre behandling i
boligudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Som bekendt har Akulliit Partiiat
i begyndelsen af 90=erne
påpeget den daværende dobbelte administration indenfor boligområdet, nemlig
Hjemmestyrets direktorat og i kommunernes rækker. Samtidigt foreslog Akulliit
Partiiat, at de to lægges sammen og at det ville være naturligt, at dette
område lægges under kommunernes regi.
Som bekendt blev begge lagt sammen
som A/S og det var i 1995.
Fakta i dag er, at flere kommuner
foretrækker, at området placeres i kommunernes regi.
Med al respekt og sympati for
beslutningsforslaget fra hr. Johan Lund Olsen, foreslår jeg, at beslutningen i
den retning udsættes til efter den i svarnotatet omtalte vurdering, evaluering
af de indvundne erfaringer med organisationsændringerne på boligområdet. Dette
vil ske mellem KANUKOKA og INI A/S, ligesom der vil være en udførlig
redegørelse om boligområdet fra Landsstyret senere under denne samling, nærmere
betegnet under pkt. 19.
Med disse korte bemærkninger
indstiller jeg, at vi venter med den endelige beslutning.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg siger tak. Jeg forstår
udmærket .... medlem Johan Lund Olsens
forslag og det er rigtigt, at Boligselskabet INI A/S har en driftsform, der
medfører forskellige vanskeligheder for borgerne. Selvfølgelig kan et nystartet
foretagende ikke undgå at medføre forskellige vanskeligheder.
Når vi som folkevalgte kommer
under hver med vanskeligheder, er det vores pligt uanset hvilke vanskeligheder
det må dreje sig om, at tage tiltag til, at man søger at komme ud over
vanskelighederne, og i dette tilfælde er der god grund til, at finde løsninger
der kan føre til, at Boligselskabet INI A/S vil kunne arbejde mere
hensigtsmæssigt og tilfredsstillende for borgerne.
Jeg er enig med forslagsstilleren
i, at der må søges en mere kommunalpolitisk indflydelse i foretagendet, da
kommunerne idag ikke har nogen indflydelse af betydning, og derfor er stillet i
en daglig uheldig situation, ikke mindst m.h.t. lejere, der p.g.a.
arbejdsløshed, ikke er i stand til, at betale deres husleje, og der er mange
familier idag der er sådan stillet.
For at undgå, at sådan stillede
familier ikke bliver sat ud af deres bolig ud på gaden, har kommuner måtte
betale for disse efterhånden i en hel del tilfælde. Derfor er det nødvendigt,
at også med hensyn til det givne eksempel alene, at der findes løsninger i samfundet,
der er mere hensigtsmæssig for samfundet og myndighederne.
I dag skylder familier i Grønland
ialt over 156 mio. kr. til boligudgifter.Vi må indrømme, at en stor del af
restancerne er så gamle, eller at restancerne for familierne kan være af en størrelse,
at afbetalingen af restancerne gør det umuligt for familierne, at kunne følge
med i betalingen af nye regninger og derfor kommer ellers betalingsvillige
familier uhjælpsom bagefter m.h.t. deres regninger, således at restancerne
stadig stiger.
Jeg har derfor, som det må
erindres på et tidligere tidspunkt foreslået, at restancer, der måtte vurderes
som uafholdelige, bliver eftergivet. Vi husker allesammen, at restancerne
allerede var på over 100 mio. kr., da Hjemmestyret gratis overtog boligområdet
fra den danske stat.
Derfor bør restancer for mange
familier ... , således at disse familier bliver lettet for denne tunge byrde.
Selvfølgelig har ... eller betalingsdygtige, men er betalingsuvillige personer,
en pligt, de ikke kan flygte fra.
Jeg er af den mening, at
boligselskabets arbejde ikke alene indeholder negative forhold, men at det også
indeholder en del for samfundet positive forhold, derfor er jeg fra
Kandidatforbundet meget interesseret i, at der efter vurdering af de negative
og positive erfaringer m.h.t. selskabet, søges fundet løsninger, der kan
tilfredsstille alle parter.
Jeg er enig i Landsstyremedlemmet
i hans udtalelse om, at boligselskabet bør søge en arbejdsform, der er
smidigere og mere positiv overfor lejerne og kommunerne og jeg håber, at man
igen kan berøre nærværende forslag i forbindelse med behandlingen af
Boligredegørelsen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Tak til partiernes ordførere. Partierne
set under et har klart tilkendegivet, at denne sag ikke bliver færdigbehandlet
idag, og indgår i en anden sammenhæng. Dette har jeg forståelse for, og vi er
klar til at gøre det. Med disse bemærkninger vil jeg bemærke til Siumuts
ordfører: Siumut anfører, at vi skal tage emnet op i pkt. 19. Jeg har haft mine
bemærkninger hertil, ligeledes Atassut i slutbemærkningerne, at de er klart til
at tage emnet op i pkt. 19.
Et af de emner Atassut tog op, det
var, at man skal forøge bevillingerne til boligbyggeriet. Det kommer
selvfølgelig frem under prioriteringen og i det tilfælde vil jeg som
Landsstyremedlem for Boliger være taknemmelig for det, således at der bliver
flere midler til byggemodning m.m.
Inuit Ataqatigiit forstår jeg
således, at de også indgår, eller er enig i at vi ikke tager en endelig
beslutning idag, men at vi nøje vurderer forslaget i første omgang.
M.h.t. forslaget er der to fejl,
som jeg vil rette op på. For det første har forslagsstilleren sagt, at den 19.
marts 1997 ... citat: ADer
er gået to år, har flere partier indrømmet, denne fejl@, citat slut.
Det er min mening, at de ikke skal
fremføre noget på vegne af andre partier, og i denne forbindelse sagde også
ordføren, at 5 kommuner er holdt ... det drejer sig om 4 kommuner Qaqortoq,
Aasiaat, Upernavik og Ittoqqortoortmiit. Det er ikke 5 kommuner der her er tale
om, men det ændrer ikke noget.
Under valgkampen til
kommunalbestyrelserne har det været fremme mange gange, der er 4 byer uden for
INI A/S. Hvis vi ser Inuit Ataqatigiits synspunkter under et, og hvis
forslaget, jeg forstår det således, at de går ind på, at vi tager punktet under
pkt. 19. Akuliitt Partiiat har ligeledes fremsat betragtning.
Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet
har samme tanke. Et af deres budskaber, som jeg lige vil kommentere, det er, at
jeg er glad for, at Kattusseqatigiit er ansvarsbevidste, har sagt, at der
findes mange restancer, folk med store restancer, og vi kan ikke se bort fra
det. Kattusseqatigiit brugte tallene fra 100 til 156 mio.kr. m.h.t restancer.
Vi bliver nødt til, at tage stilling til denne sag. Det drejer sig om mange
millioner, hvis vi fortsat ser bort fra disse problemer, så må vi prøve på at
finde frem til løsningsmodeller, hvis vi skal rette op på forholdene.
Derfor er der sat initiativer
igang for at løse dette problem, som endnu ikke er fuldt endebragt. Vi er
bekendt med, da vi behandlede forordningen m.h.t. betalingen til INI, at vi
indrømmede, at der findes mennesker, som er betalingsdygtige, men som undlader
at betale til INI. Det er, jeg skal citerer mig selv fra ..... det er disse
denne persongruppe, som giver byrde for andre i samfundet til dem, der betaler
til tiden m.h.t. boligindbetalingen, og vi skal arbejde for, at disse problemer
bliver løst.
Med disse bemærkninger takker jeg
endnu engang partiernes ordførere og inden vi så tager punktet til genoptagelse
i pkt. 19. Tak
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit, forslagsstiller.
Tak. Som forslagsstiller skal jeg
bare lige fremføre kort:
Men for det første, vil vi lige
bemærke, at har vi begået fejl, så skal vi så også indrømme vores fejl. Det er
det vi skal lære, det er en af de vigtigste læresætninger, vi skal have. Hvis
vi kan gøre det, så mener jeg, at vi også kan op nå noget her i Landstinget,
som vi kan være stolte over.
Jeg skal også lige anføre, at de
fleste partiers ordførere, at dette forslag, mit forslag, behøver nærmere
drøftelse bl.a. i udvalget, når vi skal snakke om eller drøfte en redegørelse
som også er omdelt her i salen.
Der blev fremført, at sagen eller
pkt. overlades til behandling i Boligudvalget, så vil jeg blot sige tilsidst,
at vi laver aktieselskaber i de fleste tilfælde af hensyn til
konkurrencedygtighed. Og for det andet på baggrund af forretningsprincipper og
for det tredje, at de aktieselskaber vi nedsætter, skal drives med et overskud.
Det andet punkt, som jeg sagde, der vil man give mulighed for konkurrence til
de myndigheder her i landet, der er bygherrer indenfor boligområdet. Meget lidt
er private, der er involveret ude i bygderne. Derfor er der reelt ingen
konkurrence i området. Der er ingen reel konkurrence, hvorfor skal vi så give
lov til en konkurrence her i landet, når der reelt ikke er nogen konkurrence?
Ruth
Heilmann, Siumut.
For det første til hvad Inuit
Ataqatigiit=s
ordfører sagde, jeg vil lige citere: ADen oprindelige hensigt med et tæt samarbejde mellem INI og
kommunerne blev ikke overholdt for flere pkt. og de har været adskilte fra
ordn... om medansvar blev tilgengæld til det modsatte. Brugerne har følt sig
fjernstyret og mange har dårlige erfaringer, og de ingen havde at henvende sig
til. Ikke mindst bygdebeboerne, der har dårlige erfaringer føler på samme måde@, citat slut.
Jeg mener, at det er hårde
bemærkninger, og mig selv som har fulgt med i sagen, så mener jeg, at tingene
går helt modsat af, hvad der er blevet sagt, også fordi at der igennem
beboerforeningerne er reel indflydelse indenfor boligområdet, og der er tæt
samarbejde, med mange sammenkomster tilfølge, hvor de så drøfter indbyrdes
forhold, og hvor beboerne har mulighed for at fremfører deres ønsker, hvad
angår deres boliger, sådan føler de efter 3 års aktieselskabsform.
Inuit Ataqatigiit=s ordførers bemærkninger skyldes
nok uvidenhed vedrørende INI A/S og driften af INI A/S eller manglende evne til
at kunne følge med, også fordi de har en repræsentant i byerne igennem KANUKOKA
og INI A/S har også en repræsentant i repræsentantskabet.
Med Inuit Ataqatigiit har kommet
... jævnlige som uansvarlige her i samfundet, jeg bliver nødt til at påminde
Inuit Ataqatigiit, at gå ind i et samarbejde om INI A/S, således at der ...
fordi der i INI A/S, der kører en ligestillet drift m.h.t. beboerne.
Således er det glædeligt, at beboerne
er medinddraget i INI A/S, og derfor mener jeg, at etablering af INI A/S ikke
er en fejltagelse.
Det er .... der vil sige et par ord. Inuit Ataqatigiit=s og Kattusseqatiigiit=s bemærkninger har mulighed for at
overgå til udvalgsbehandlingen og alle vil gerne tilbage til spørgsmålet.
Josef Motzfeldt, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Jeg ved ikke, om den sidste taler
har været her i talerstolen på vegne af partiet eller INI A/S. Hvis man er
formand for en bestyrelse i et aktieselskab, så skal man vide især referater,
som ikke skal offentliggøres.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann
sagde, at .. påstod, at Inuit
Ataqatigiit ikke ville følge med... hvis man har fulgt med i pressen om de
klager, der er fremført, så er der behov for en debat her i Landstinget om alle
disse forhold. Mange borgere kan ikke betegnes som manglende vilje til at følge
med. Det skal tilbagevises som ... talsmand for Inuit Ataqatigiit og som medlem
af Inuit Ataqatigiit kan vi ikke undlade at gøre opmærksom på disse. Vi .... er
bekendt med, at der er mange sammenkomster indenfor disse beboerforeninger, men
disse sammenkommster, som er foregået før INI A/S blev dannet. Vi må ikke
glemme, at der også findes beboere i enkelte huse, som ikke bor i boligblokke,
og som bor i BSU... det skal ikke glemmes her i debatten.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat
M.h.t. her til de sidste
bemærkninger fra Ruth Heilmann ... de var Inuit Ataqatigiit=s synspunkter hårde ... vil jeg
lige kommentere. M.h.t. INI A/S, som vi debatterer om begrundelsen for debatten
her, er netop, at INI A/S=
drift overfor de enkelte borgere har ramt disse meget hårdt. Der er blevet
fremført, at der er opstået et tillidsforhold, et forbedret tillidsforhold, men
det sidstnævnte uanset, om man er aktieselskab eller andet, så kan det ske, at
jeg kommer herop til talerstolen er, at .... m.h.t. min indstilling til, at
sagen bliver udsat, er det min begrundelse, at KANUKOKA og INI A/S skal vurdere
og det er det, jeg finder det væsentligt ... således at vi ser denne vurdering,
før vi tager en endelig beslutning, idet KANUKOKA er en sammenslutning af
kommunerne her i landet.
Jeg er en lille smule bange for at
... at vi i pkt. 19 skal tage endelig beslutning vedr. sagen. Jeg mener, at
pkt. 19, det er ikke et beslutningsforslag. Det er derfor jeg indstiller, at vi
udsætter sagen, inden vi tager en endelig beslutning.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet
Det er mig en glæde, at
Landsstyremedlemmet for boliger har forstået de store restancer, jeg har nævnt i
mit indlæg. Med hensyn til restancerne og med hensyn til afdragene og med
hensyn til boligstøttehusene, så vil jeg vende tilbage til strafrenter med
hensyn til restancerne for B-støttehusene og håber, at boligudvalget vil tage
sagen op. Det er derfor spændende, når vi kommer frem til punkt 19 vedrørende
boligforhold, idet de alvorlige forhold vi ...henset til vores alvorlige
situation indenfor området. Vi afventer punktet med spænding.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger
Tak. Inuit Ataqatigiits formand og
Ruth Heilmanns ordveksling vil jeg se bort fra, men vil blot kommentere Josef
Motzfeldts udtalelse om BSU og selvbyggerhuse. Bemærkningen om, at vi ikke skal
glemme disse boligtyper .. Jeg skal tage hensyn dets ... mening, og med hensyn
til dem, der hører radioen, hvis vi snakker ansvarsbevidst, hvis vi snakker ud
fra de faktiske forhold, der er i dag, hvad angår BSU og selvbyggerhuse, det er
ikke det, det drejer sig om her under punktet, og så vi har ikke kommet ind på
disse, fordi vi er bekendt med, at disse boligtyper vil kome under behandling i
punkt 19 og vi mener derfor, at det er at henholde sig til punktet. Det er et
krav, borgerne har overfor os. Disse punkter vil vi tage op under punkt 19.
Tak.