Dagsordenens punkt 07-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Maj 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Kristine Raahauge, Siumut,
forslagsstiller.
Jeg har følgende grundlag for mit
forslag om ændring af Landstingsforordningen.
Nanortalik kommune har gennem de
seneste år ydet store beløb til projekt råvarerkøb på Royal Greenlands
fabrikker i henholdsvis Nanortalik og Alluitsup Paa. Igennem dette forløb har
vi fra kommunens side forgæves forsøgt at få en afklaring på, hvornår
projekterne blev rentable, men dette har været umuligt.
Der er ingen der ved, om kommunen
fortsat skal yde over 2 skatteprocenter årlig i tilskud i 2 år eller 30 år
eller mere.
Et andet af vores problemer er, at
kommunens tilskud i 1996 og i år har været kraftigt stigende i stedet for at
være faldende. Således har vi ved udgangen af året ydet et tilskud på ca. 2,4
mio. kr. mod ca. 1,5 mio. kr. i 1995. I 1997 skal kommunen betale 2.353.500 kr.
alene til fabrikken i Alluitsup Paa.
Vi har intet mod at medvirke
positivt til skabelsen af arbejdspladser, men der må være en fast tidsgrænse
for ydelse af kommunale tilskud på f.eks. 3 år. Vi kan ikke i al evighed
medvirke til at finansiere Royal Greenland, samtidig med at koncernen
ekspanderer uden tilskud på andre områder rundt omkring i verden.
Jeg er bekendt med, at der ikke er
tale om et specielt problem for Nanortalik kommune, idet den nuværende
løntilskudsordning ligeledes giver problemer specielt i forhold til Royal
Greenland for andre kommuner.
På baggrund heraf vil jeg foreslå
en ændring af landstingsforordningens kapitel 4. Løntilskud.
Følgende ønskes tilføjet i ' 19:
Stk.2. Den samlede tilskudsperiode
for virksomheder og aktieselskaber må højest være op til 5 år, idet
løntilskuddet nedtrappes i perioden.
Benedikte Thorsteinsson,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Der er fremsat forslag vedrørende
en ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af
ledige. Ifølge forslaget skal forordningen ændres således, at den samlede
tilskudsperiode i forhold til virksomheder og aktieselskaber højst kan være 5
år, og at løntilskuddet nedtrappes igennem denne periode. Forslaget er
begrundet med, at kommunernes udgifter til denne form for
arbejdsløshedsbekæmpelse i de seneste år har været stigende.
Landsstyret har følgende
bemærkninger til det fremsatte forslag.
I følge Landstingsforordning nr. 9
af 3. november 1994 om aktivering af ledige har kommunen mulighed for at
aktivere ledige ved at give løntilskud til de lediges ansættelse i private og
offentlige virksomheder og institutioner. Tilskudsperioden for den ansatte er
på op til 12 måneder, hvorefter tilskud kan ydes for en ny periode.
I forhold til de private og
offentlige virksomheder er formålet med løntilskud, at sikre arbejdspladser,
der ud fra driftsøkonomiske overvejelser ikke er rentable, men af kommuner og
Hjemmestyret vurderes positivt ud fra beskæftigelsesmæssige overvejelser.
Private og offentlige virksomheder herunder Royal Greenland A/S indgår herved
kontrakt med kommuner og Hjemmestyret om udførelse af samfundspålagte opgaver
mod betaling.
Landsstyret er af den
grundlæggende opfattelse at private og offentlige virksomheder så vidt muligt
skal drives udfra driftsøkonomiske overvejelser og ikke på baggrund af
løntilskud fra det offentlige. Virksomheder skal være økonomisk bæredygtige i
sig selv, og Landsstyret kan dermed på det principielle plan støtte forslaget.
Forslaget vil derfor indgå som et
af elementerne i den revision, som hele området vedrørende
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er underlagt. Denne revision har som
mål at etablere en samlet og langsigtet løsningsmodel inden for
arbejdsløshedsbekæmpelsesområdet.
Afslutningsvis skal der henvises
til redegørelsen vedrørende strukturtilpasningen i Royal Greenland A/S, hvor de
beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser ved en regulering af
produktionskapaciteten er blevet nærmere gennemgået. Der skal desuden henvises
til Socialreformkommissionens betænkning, hvor aktivering af ledige har en
central placering.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut.
Til Landstingsmedlemmets Kristine
Raahauges forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994
om aktivering af ledige skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.
Fra Siumut vi enige i forslagsstillerens
målsætning om klarere regelsæt vedrørende beskæftigelse med løntilskud. Ikke
mindst fordi det i forslaget kræves en bestemt tidsperiode med beskæftigelse
med løntilskud, eksempelvis over en periode på 5 år.
Det kan jo ikke være sådan, at
virksomheder i al evighed kan regne med løntilskud fra det offentlige, idet det
er nødvendigt at nedtrappe og tilsidst helt afskaffe det offentliges tilskud i
takt med produktionen og eksportværdiens stigende rentabilitet. Vi ved at denne
ordning, der bygger på aftaler mellem Royal Greenland, kommunerne og
Hjemmestyret, kritiseres af kommunerne ikke mindst på grund af, at der af
kommunerne kræves ydelse af løntilskud i en nærmest tidsubegrænset periode.
Med disse bemærkninger skal vi
anmode Landsstyret om at virke for en hurtig realisering af nærværende forslag,
og med disse bemærkninger skal vi anbefale
at forslaget fremmes.
Finn Karlsen, ordfører for
Atassut.
Landstingsmedlem Kristine Raahauge
har fremsat et forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november
1994.
Forslaget begrunder Kristine
Raahauge bl.a. med, at Royal Greenland ekspanderer uden tilskud på andre
områder rundt om i verden samt på baggrund af, at Narnortalik kommune yder et
kraftigt stigende tilskud til fabrikkerne i kommunen.
Vi må til dette udtale, at Atassut
ikke betvivler, at Royal Greenland kun etablerer rentable virksomheder i andre
lande. At de er rentable resulterer i, at man i samarbejde med kommunerne giver
arbejdspladser i de urentable fabrikker i Grønland.
Bl.a. nævner forslagsstilleren, at
man til fabrikken i Alluitsup Paa sammen med kommunen måtte yde et tilskud for
at skabe arbejdspladser. Atassut mener, at det er langt sundere for
befolkningen at skabe arbejdspladser via tilskud end blot at yde bistandshjælp
til befolkningen.
Derfor mener vi fra Atassut, at
man ikke bør lave begrænsninger ved at ændre Landstingsforordningen, og vi
mener at den nugældende Forordning bør fortsætte. Med disse ord kan Atassut
ikke tilslutte sig ændringsforslaget.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit
Ataqatigiit
Indledningsvis vil Inuit
Ataqatigiit bemærke, at Landstingsmedlemmet Kristine Raahauge i sit forslag
korrekt bemærkede, at problemet ikke alene gælder for Nanortalik kommune. Som
bekendt har Grønlands Hjemmestyre i adskillige
kommuner i samarbejde med Royal Greenland finansieret råvarekøb og
forædling af nye produkter bl.a. i Alluisup Paa og Qaqortoq med .... og
hellefiskefriler i Paamiut, ligesom man i Qeqertarsuaq, Aassiat, Qasigiannguit
og Kangaatsiaq og andre steder beskæftiger sig med produktion af rejer og
hellefisksefriler.
Inuit Ataqatigiit har den
opfattelse, at et samarbejde der vil gavne alle parter er sat igang. Kommunerne har således fået varig beskæftigelse
i fremtiden, ligesom Royal Greenland har mulighed for forædling af nye
produkter.
Landstingsmedlem Kristine Raahauge
foreslår en tilføjelse til Forordningens Kapitel 4 ' 19 stk. 2, således at den samlede
tilskudsperiode for virksomheder og aktieselskaber højst må være op til 5 år,
idet løntilskuddet nedtrappes i perioden.
Inuit Ataqatigiit støtter ikke
Kristine Raahauges forslag, idet det er alt for bindende. Inuit Ataqatigiit er
bange for, at så bindende et forslag vil
medføre, at kommunerne ikke bliver i stand til at skabe varig beskæftigelse,
idet vi allerede har dårlige erfaringer med at skabe beskæftigelse via
mandetimeordningen.
Inuit Ataqatigiit har den mening,
at parterne åbent forhandler sig frem til en aftale om medfinansiering af nye
produkter og forædling, og det samme gælder så for Royal Greenland og andre
aktieselskaber. Og det er absolut nødvendigt for kommunerne at kunne planlægge
realistisk og flere år frem.
Til slut skal vi indstille overfor
Landsstyret, at det ikke alene tænker på fiskeindustrianlæggene, men også
undersøger mulighederne for medfinansiering på andre områder. Her kan man
f.eks. indgå et samarbejde med Amutsevit og andre arbejdspladser, der i disse
år har småt med beskæftigelse.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliitt Partiiat er enig med Fru
Landstingsmedlem Kristine Raahauge, da vi intet har imod at medvirke positivt
til skabelsen af arbejdspladser, og er således også enig i, at der må være en
fast tidsgrænse for ydelse af kommunale tilskud.
Akulliit Partiiat mener iøvrigt,
at fabrikkerne er for specialiserede primært på rejer til at kunne omdannes
hurtigt til en anden produktion. Derfor bliver omkostningerne til
produktionsændringer og omdannelse til andre fiskearter meget høje, og det er
der klare eksempler på.
Akulliit Partiiat mener, at det
der er brug for er små produktionsenheder i de forskellige byer, og som fra dag
til dag kan gå over fra en produktion til en anden.
Akulliit Partiiat er derfor
tilfreds med, at det i svarnotatet kan ses, at forslaget vil indgå som et af
elementerne i den revision som hele området vedrørende beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger er underlagt, ligesom der henvises til
Socialreformkommissionens Betænkning, hvor aktivering af ledige har en central
placering.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Først vil jeg klage over
Formandskabet, idet det ikke er første gang, at vi først får svarnotater fra Landsstyreområderne,
efter at samlingen eller mødet er startet. Jeg håber, at disse svarnotater
bliver delt ud, mens tid stadigvæk er.
Men for at vende tilbage til
punktet. Det er nødvendigt at behandle landstingsmedlem Kristine Raahauges
forslag grundigt. De stadigt stigende betalinger eller tilskud fra kommunerne
til Royal Greenland kan ikke fortsætte i det uendelige, medens man opretter
store virksomheder, der giver beskæftigelse i andre lande.
Der må stilles spørgsmål ved, at
kommunerne her i landet betaler tilskud til Royal Greenlands indkøb af råvarer
for at sikre beskæftigelse, da det drejer sig om en samfundsejet koncern.
Vi plejer jo ikke at anvende det
vi ejer, først efter at have betalt leje.
Kommunerne har jo et stort behov
for de pengemidler, de betaler til koncernen, til andre formål. Og derfor må
koncernen nøjes med tilskuddene fra landskassen og ikke kræve, at kommunerne
betaler ekstra.
Med disse bemærkninger skal jeg
henstille, at kommunernes betalinger til koncernen ophører, da kommunerne i
forvejen har rigeligt med forpligtelser.
Benedikte Thorsteinsson,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg siger tak for de svar, jeg har
fået. Først skal jeg nævne, at vi kun taler om Royal Greenland og kun handler
om det, men jeg skal understrege, at kommunerne også selv giver tilskud til
andre, uden at hjemmestyret blander sig, og det har de også muligheder for. Og
kommunen fastsætter også selv en tidsgrænse, og det blander vi os ikke i fra
centralt hold.
Og det er jo op til dem selv, om
det er den rigtige fremgangsmåde.
Men nogle partier går ind for, at
der skal ske en ændring, medens andre er imod en ændring - men formålet med det
her er, at vi smidiggør det hele, og jeg kan lede ud fra svarene, at man er
åben over for det. Men formålet må være, at man producerer, uden at man giver
tilskud - men på den anden side skal man ikke blot vente på, at man kan
producere, blot ved at man får tilskud. Men tænker man også på andre
forordninger, som også skal vurderes, så er det, hvad angår punktet her, der
indstiller vi, at det bliver behandlet i arbejdsmarkedsudvalget således, at man
finder den rigtige løsningsmodel, som vi allesammen kan blive enige om.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut:
Jeg skal lige understrege, at
forslaget, der er fremlagt her, måske kan indeholde nogle ting, som man kan
misforstå, men ud fra de formål der er, og som ligger meget klart, det har vi
lagt til grund for vores ordførerindlæg, og jeg skal også tilføje, at vi
opfordrer landsstyret til at finde den bedste løsning, og det mener jeg også,
at landsstyremedlemmet også meget klart formulerer, nemlig i det næstsidste
afsnit om at forslaget vil indgå som et af elementerne i den revision, som hele
området vedrørende beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er underlagt.
Derfor er vi fuldstændig enige med
landsstyret i, at vi er enige i dette punkt.
Finn Karlsen, ordfører for
Atassut:
I mit indlæg, der var vi meget klart
inde på, at vi klart udtrykte, at vi ikke kan være enige i Kristine Raahauges
forslag om en forordningsændring - men hvad angår den sidste bemærkning fra
Siumut=s ordfører,
der er vi enige med Siumuts ordfører, men vi er enige i, at vi indfører en tidsgrænse
på 5 år.
Men det er korrekt, at debatten
skal fortsætte, men flertallet her ønsker, at man nøjere undersøger de
ordninger, der er omkring løntilskud, de kan jo ikke eksistere i tid og
evighed, men det kan være et emne for en forhandling mellem de forskellige
parter. Men flere partier har været inde på, at denne ordning kan ikke
eksistere til tid og evighed.
Kristine Raahauge,
forslagsstiller:
Jeg er tilfreds med de svar, jeg
har fået omkring mit forslag, samtidig med at der er flertal - der er mange,
der støtter at forslaget fortsætter til videre behandling. Men Atassut og Inuit
Ataqatigiit er forsigtige med deres støtte, og jeg mener, at Atassut ikke har
nærlæst forordningen, idet den indholder jo tre ting - det er uddannelse og
efteruddannelse af ledige plus kommunens egne muligheder for
beskæftigelsesfremme, og det tredje er løntilskud til fabrikker, f.eks. til Royal Greenland - og det er kun det tredje
afsnit, jeg tænker på, uden at være uenig i selve indholdet, men blot tager mit
forslag udgangspunkt i en tidsbegrænsning på 5 år i stedet for, at det så kan
gælde til tid og evighed.
Inuit Ataqatigiit var bange for,
at man binder sig for meget - jeg mener, at vi allerede på nuværende tidspunkt
er bundet, hvor landsstyret også var inde på, at der kan være nogle årlige
forhandlinger, men ved eventuelle forhandlinger, hvor man hører modparten sige,
at hvis I ikke giver tilskud, så flytter vi produktionen til en anden
kommune. Men når kommunerne kender
deres tidsbegrænsninger, og dermed også gerne vil arbejde for at kommunen opnår
erhvervsfremme, så kan kommunen på en bedre måde planlægge økonomien på en mere
betryggende måde - også på en mere betryggende måde over for arbejdspladserne.
Og dem, der støtter mit forslag,
nemlig Siumut og Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet, vil jeg gerne sige
mange tak til.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit
Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Først skal vi lige
nævne, at punkt 7 er et beslutningsforslag, hvorfor vi også har forsøgt at tage
en beslutning om forslaget. Vi har ikke misforstået forslaget, idet man her er
inde på, at kommunerne - ikke kun Nanortalik Kommune - men mange kommuner giver
et løntilskud, hvori man foreslår, at løntilskudsordningen begrænses til 5 år -
og der har man fra Inuit Ataqatigiits side, der kan vi ikke være enige i
forslaget, hvorfor vi gerne vil stemme imod forslaget.
Vi kender allerede forslaget fuldt
ud. F.eks. de forsøg på at skabe arbejdspladser ved hjælp af mandetimetilskud,
dem har vi dårlige erfaringer med, hvorfor vi ikke kan være enige med forslaget
her.
Jeg mener, at forslaget er blevet
benævnt meget - sagt meget klart fra Kandidatforbundet. Det kan ikke være
rigtigt, at landsstyremedlemmet og direktoratet først har uddelt svarnotatet efter
at mødet er startet. Og såfremt vi stemmer sammen med Atassut, så vil
landsstyrekoalitionen være i undertal, og Atassut har givet udtryk for, at
ville stemme sammen med os - og såfremt vi skal stemme, så bliver det spændende
at se, hvad udfaldet bliver.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut:
Jeg skal lige komme med en
besvarelse til Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg skal undskylde, såfremt jeg har
sagt noget uklart. Fra vi kom med vores indlæg fra Siumut, sagde vi, at vi var
for forslaget, ligesom at landsstyrets formål om, at der skal nye
forretningsgange omkring skabelse af arbejdspladser, det er det punkt, vi er
enige i, og som forslagets overskrift er, der er vi ikke enige i
forslagsstillerens mening, men kun i, at det skal revurderes.
Men det er også sådan, at vi
forstår det, således at man anmoder landsstyret om, at forslaget fortsætter sin behandling, selv om man ikke
anser det, at det skal køre til tid og evighed. Og jeg konkluderer det således,
at det er den løsningsmodel, flertallet gerne vil bruge. Og det er den, der er
ingen, der vil tilbagevise forslaget fuldt ud, men man anmoder landsstyret om,
at man fortsætter vurderingen af forslaget.
Otto Steenholdt, Atassut:
I den nye forretningsorden, som vi
har, der kan man godt være lidt betænkelig ved de nye gloser, nemlig
beslutningsforslag. Det skal vurderes nøje, nemlig landsstyrebeslutningsforslag
og såfremt det opnår mindretal, så skal landsstyret trække sig, men det er jo
landstinget, der skal beslutte det, uden at det nødvendigvis behøver at ende
med et valg.
Men det er jo en helt anden ting,
når landsstyret giver et beslutningsforslag til afstemning, men vores
forretningsorden siger jo det der. Men såfremt - eller et flertal kan også
lægge et beslutningsforslag ud, og de enkelte medlemmer kan også gøre det - men
det, som landsstyret her foreslår, det konkluderer vi således, at sagen her
ikke skal gøres færdig her, idet man anmoder landsstyret om, at man finder en
løsning for det og medtager alle de bemærkninger, som er kommet fra de
forskellige partier.
Og man bedes undersøge dette punkt
nærmere fra min side.
Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit:
Først skal jeg lige minde om, at
punktet her i henhold til vores nye forretningsordning kører efter ' 30 stk. 2 og 3, idet det er
beslutningsforslag, der skal drøftes her. Men fra Inuit Ataqatigiit skal vi
understrege, at såfremt kommunerne reelt kan planlægge deres økonomi, så må man
også kunne indgå flerårige aftaler - det er dette punkt, vi er enige i.
Men som foreslået, så er vi uenige
i, at når aftaleperioden er udgået og man så til den tid opdager, at det ikke
kan betale sig, så må aftalen ikke længere være gældende, når aftaleperioden er
udgået. Og det vil sige, at det kan ske fra den ene dag til den anden.
Og det er sådan, man konkluderer
Kristine Raahauges forslag, og det er derfor, vi er uenige i forslaget. Men når
to aftaleparter skal reagere over for hinanden, og den ene part kræver flere midler
i løbet af en aftaleperiode, det er disse ting, der kan være meget hårde for en
kommune.
Finn Karlsen, ordfører for
Atassut:
Det kan godt være man kan
misforstå vores nye forretningsorden, men når det er et landsstingsmedlem, der
fremsætter et beslutningsforslag, så kan det ikke betyde, at man vælter en
landsstyrekoalition. Jeg mener, at det kun er landsstyrets beslutningsforslag
og så fremt man ikke godkender det, så kan man vælte et landsstyre.
Men når man læser Kristine
Råhauges forslag, er det meget klart, og det er dette ændringsforslag Atassut
er imod.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit;
Jeg har her forretningsorden for
Grønlands Landsting. Der er flere paragraffer i denne forretningsorden. Jeg kan
se formanden har den gamle udgave. Det
er denne jeg har i hånden om formkrav og dagsorden.
Ifølge stk. 2 og stk.3 i ' 30 står der, hvis flertallet
ønsker Inuit Ataqatigiit og Atassut ønsker det, så kan man vedtage forslaget.
Og efter det, så forelægges landsstyret
at fremkomme med et ændringsforslag. Jeg giver en gave til formanden.
Mødeleder:
Der er ikke flere talere.
De fremførte bemærkninger, der er
to muligheder her i landstinget. Og det første så kan man tage udvalgsarbejdet
som et fingerpeg om at tage stilling til forslagene blandt andet landsstyrets
forslag.
Og med hensyn til paragraf 30 stk.
3 det hører med i salen til forhandlinger her i salen. Hvis man - der er altså
et flertal for en videre undersøgelse af forslaget, som forslaget gik ind for.
Det udløser altså en viderebehandling af forslaget iflg. et flertal af
partierne.
Nu har vi drøftet punkterne for i
dag. Mødet er hævet.