Dagsordenens punkt 05-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 05-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 6. Maj 1997

Dagsordenens punkt 5

Forslag til landstingsbeslutning om igangsætning af hundefoderproduktion.

( Landstingsmedlem Evald Brønlund.)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit, forslagsstiller.

I forbindelse med forårssamlingen her har jeg fremsat et forslag om hundefoder. En af de ting vi folkevalgte er begyndt at drøfte meget, er en bedre udnyttelse af vores lands egne ressourcer.

Jeg mener derfor i den forbindelse, at det er en nødvendighed, at vi bedre udnytter vores fangeres og fiskeres fangster af sæler, således at deres indkomstmuligheder forbedres ved at udnytte en del af kødet i stedet for bare at smide det ud og vi har jo også meget fiskeaffald derudover. Som I allesammen er bekendt, har der været hunde lige så længe vort land har været befolket og dette vil fortsætte i lang tid fremover, men det er betænkeligt, at vi importerer tonsvis af hundefoder til trods for, at vi her i vort land har rige muligheder for egen produktion ved at udnytte egne ressourcer. Jeg vedlægger en ..

Der har jeg undersøgt, hvor meget der bliver importeret på årsbasis via KNI og dette er vedlagt som kopi og kopien fortæller jo sin egen historie, hvorfor jeg gerne vil foreslå, at der tages tiltag for igangsætning af hundefoderproduktion her i vort land. Eksempelvis kan produktionen foregå i en af bygderne i Diskobugten.

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Og jeg siger tak. Forslaget om igangssættelse af hundefoderproduktion fremlagt af hr. Landstingsmedlem Evald Brønlund er henvist som et beslutningsforslag. Hr. Evald Brønlund har vedlagt et bilag til forslaget, hvoraf det fremgår, at KNI i alt har importeret 170 tons hundefoder i 1996. Derudover formodes det, at andre handlende såsom Brugsen og private butikker også importerer hundefoder i en vis mængde.

Ifølge importstatistikken er den totale import i gruppen foderstoffer, og det er så både til hunde- og kattemad - i en 10 års periode nogenlunde stabil på omkring 400 tons årligt til en værdi af ca. 3 millioner kr. Det svarer i snit til ca.8 kr. pr. kg. i importpris, mens salgsprisen liger på omkring 15 til 20 kr. pr. kg. Der er deltaljeoplysning om, hvor meget af de importerede mængder, der anvendes til slædehunde, og hvor meget til kæledyr. Tanken om etablering af en produktion af hundefoder har været fremme i mange år. Det kræver imidlertid en grundig økonomisk analyse af rentabilitet, før der kan iværksættes en eventuel produktion af hundefoder på økonomisk bæredygtigt grundlag. Som det fremgår af importstatistikken er importmængden ikke af en størrelse, at det umiddelbart forekommer realistisk at etablere virksomhed alene med det formål at producere hundefoder. Derimod er en sådan produktion mere realistisk for en virksomhed, som producerer fødevarer, hvorfra der fremkommer slagteaffald. Det vil sige, at restprodukter af de mange forskellige produktioner, der i dag finder sted rundt om på kysten, kan udnyttes lokalt og dermed også skaffe supplerende indtjening for virksomhederne. Det være sig både af fiskeaffald som af restprodukter, industriel forarbejdning og forædling af havpattedyr.

Hvad angår havpattedyr kan det nævnes, at Sisimiut Foods A/S producerer hundefoder af affaldsprodukter af sælkødsproduktionen. Dette sælges lokalt til omkring 3 kr. pr. kg. og derved har virksomheden samtidig løst et affaldsproblem, og sparer transport og arbejdstid ved at skulle bortskaffe det på lossepladsen. Produktionen kunne øges med en investering i en kværn til omkring 75.000 kr. Visse af Royal Greenlands bygdeproduktinsanlæg producerer tørfisk af uvaq og hajkød til hundefoder. Derudover sælges eksempelvis i ukendt omfang fiskeaffald fra hellefiskefabrikken i Ilulissat til omkring 5-10 kr/kg.

Der er under det erhvervspolitiske tiltag Ittoqqortoormiii Erhvervsforum blevet besluttet at etablere en lokal hundefoderproduktion i samarbejde med Royal Greenland i Ittoqqortoormiit på basis af sælkød til det lokale marked. Royal Greenland har endnu ikke udarbejdet økonomiske beregninger. Projektet vil indgå i bygdedriftaftalen. Det vurderes, at hundefoder bedst kan realiseres på lokalt initiativ, når en virksomhed kan afse faciliteter og midler. Det vurderes dog samtidig, at der kan være behov for samling af erfaringer og koordinering af produktionen således, at importen kan formindskes så meget som muligt, og dermed give bidrag til lokal beskæftigelse. På vegne af Landsstyret skal jeg hermed indstille forslaget til videre behandling i fiskeri-, fangst og landbrugsudvalget.

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

I forbindelse med Landstingsmedlem Hr. Evald Brønlunds forslag om igangsætning af hundefoderproduktion fremgår det af et bilag, at KNI Pisiffik importerer hundefoder af en størrelsesorden på 170 tons. Hvis andre forretninger lavede en tilsvarende opgørelse, vil man sikkert kunne få et klarere billede af importens størrelse.

I Siumut er vi vidende om, at hundeejerne i hundedistrikterne selv skaffer hundefoder til deres slædehunde. Derudover er der tradition for, at mange tørrer ammassat i sommerperioden, hvoraf en del bliver solgt til KNI som sælger disse videre, dels som menneskeføde og dels som dyrefoder. Betragtet under et, og i lyset af, at igangsætning af hundefoderproduktion har været drøftet flere gange i denne sal, mener vi i Siumut, at det er på tide, at igangsætte et arbejde m.h.p. igangsætning af hundefoderproduktionen.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri har ret, når han siger, at de store mængder af produktionsaffald, der idag forefindes på kysten, kan udnyttes til forskellige former for lokal produktion i de enkelte lokalsamfund, og man kunne tilføje hertil, at resterne af landdyrene, og heri tænker jeg på lam, får, rensdyr og moskusokser samt havpattedyr og resterne af den kommende sælkødproduktion m.h.p. af salg til fjernøsten, som ender som affald, også med fordel kan anvendes i hundefoderproduktionen.

I de kommende dage skal vi bl.a. behandle indførelse af alternative regelsæt vedrørende rester fra slagterierne, som idag blot nedgraves i naturen. Selvom der er åbenbare fordele ved lokalproduktion, så skal man ikke udelukke muligheden for produktion af hundefoder i områderne uden for slædehundedistrikter.

Vi har produktionsfaciliteter i mange bygder, som vi ikke udnytter ordentlig. Disse kan nyttiggøres på forskellige måder, bl.a. til produktion af hundefoder. Enhver skabelse af virksomhed, offentlig eller privat, er medvirkende til reducering af arbejdsløsheden og derfor støtter vi fra Siumut det fremsatte forslag.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at Landstingsmedlem Evald Brønlunds forslag om igangsætning af hundefoderproduktion undergives behandling i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.

Landstingsmedlem Evald Brønlund har fremsat forslag om igangsætning af hundefoderproduktion.Vi i Atassut har behandlet forslaget med stor interesse ud fra, at forslaget har været behandlet i Landstinget flere gange.

Fra Atassut skal vi fremhæve, at fangererhvervet er vores gamle kulturgrundlag, som har været drevet i mange år imod vores meget stærke og uovervindelige naturkræfter. Det startede med ......... kajak og udviklede sig til hurtiggående fartøjer, men det eksisterer stadig fast i grønlændernes ånd som idag og i fremtiden vil være grundlag for mange grønlænderes eksistensgrundlag.

Vi må ikke glemme, at fangererhvervet er et meget strengt erhverv sammenlignet med andre erhvervsmuligheder og meget mere ressourcekrævende. Og endvidere kræver det meget og anstrengende arbejde for fangerkonerne og hele arbejdet er meget tidskrævende og giver først penge efter meget lang tid.

Derfor er det nødvendigt at give fangerne muligheder for ekstra indtjeningsmuligheder ud fra de bestående ressourcer. F.eks. kan sælkød, der er til overs fra familiernes føde, så kan man planlægge, hvordan det kan give indtjening for fangeren og dennes familie, f.eks. at bevare det til hundefoder. Forslagsstilleren har jo også dette i tankerne, kan man forstå.

Heldigvis er produktionen af hundefoder af Grønlands egne ressourcer igangsat enkelte steder. F.eks i Østgrønland i ....fabrikken indhandles sælkød til produktion af hundefoder, som sagtens kan konkurrere med det hundefoder i butikkerne, der er indført udefra.

Men indtil videre bliver dette produkt kun solgt i Østgrønland. Dette initiativ er meget velkomment og er til fordel for fangerne. Og Landsstyremedlemmet nævnte også, at der i Sisimiut er startet en produktion af sælernes indvolde og andre rester til hundefoder til billige priser. Heldigvis er forslaget om produktion af hundefoder i Grønland allerede igangsat enkelte steder, f.eks. ...fabrik allerede sælkød til hundefoder, og Atassut er af den opfattelse, at man sagtens kan benytte den allerede igangsatte produktion som forbillede. Og derfor skulle det ikke være nødvendigt at igangsætte meget dyrebare forsøgsproduktioner, og derfor ønsker Atassut, at Landsstyret undersøger produktionen grundigt i Kuumiut.

Atassut er klar over, at i lam- og rensdyrslagtninger i Narsaq så smides indvoldene under, eller det vil siges, at de graves ind under jorden. Det bør tages med i planlægningen af hundefoderproduktionen, idet det også kan skabe nye arbejdspladser, hvorfor det bør undersøges fuldt ud.

Og vi kan jo ikke blive ved med at importere produkterne udefra, hvorfor man også må begrænse det.

Og med disse bemærkninger meddeler vi, at vi også går ind for, at forslaget behandles i Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalget.

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Vi har med interesse drøftet forslaget fra Ewald Brønlund om hundefoderproduktionen. Der har de senere år været et stigende forbrug af importeret hundefoder fra Danmark, ikke alene fordi foder ikke fylder meget på slæden, men samtidig er specielt produceret til slædehunde med meget indhold af spæk og kraft, ikke mindst om sommeren benyttes foderet til fodring af hunde.

I takt med stigende antal turister i de kommende år, vil antallet af overnattende turister, der tager ud på hundeslæde vil uden tvivl også stige, og disse vil også benytte sig af ovennævnte hundefoder.

Vi kan naturligvis ikke uden videre sige noget om, hvorvidt hundefoderproduktionen vil være rentabel. Inuit Ataqatigiit er vidende om, at der har været flere undersøgelser. Imidlertid lyder de generelle resultater således: Transport af produkter til hundefoder til produktionsstedet er alt for dyr med de nuværende fragtpriser, således at det vil være urentabelt at producere hundefoder. Men på den anden side ville produktionen kunne betale sig, såfremt produkterne til foderet forefindes i den by, det skal produceres i og at de fysiske rammer er tilstede.

Inuit Ataqatigiit ser frem til oplysninger om muligheden for at etablere produktionsanlæg for hundefoder, spørgsmålet bliver så bare, hvor stor viljen vil være til opbakning i etableringsfasen.

I sit svar oplyste Landsstyremedlemmet, at der årlig importeres op til 400 tons hundefoder. Igangsætter vi hundefoderproduktionen har vi produkter nok af, i form af rester af sæler og fisk, ligesom vi også fanger gennem trawlernes bifangst som hidtil bliver uudnyttet, og disse kan jo også produceres, ligesom man også blot graver indvoldene af de slagtede lam, får og rensdyr i Sydgrønland.

Inuit Ataqatigiit mener, at import af 400 tons hundefoder årligt er alt for meget. Vi er sikre på, at det vil gavne vores lands økonomi, såfremt vi selv begynder at producere hundefoder, og således begrænser importen.

Ved etablering af produktionen idag, så skelner man meget til, hvor stor overskuddet af produktionen vil blive. Inuit Ataqatigiit har den opfattelse, at vi bør lægge mere vægt på, at vi bliver selvforsynende, som også vil være gavnligt for vort land.

I vores bestræbelser på såvidt muligt, at være selvforsynende, så må vi gå ekstraordinære eller så må vi tage ekstraordinære midler i brug, eksempelvis ved at tilpasse vores el- og fragtpriser. Vi ved jo, at alt elektricitet der bliver produceret, ikke bliver brugt fuldt ud.

Det er ønskeligt, at elpriserne harmonerer med produktionsudgifterne, ligesom vi ej heller benytter fragtskibenes lasteevne fuldt ud, således at denne overskydende lasteevne kunne benyttes mere ...

Bliver der tilbudt prismæssig konkurrencedygtig hundefoder af sæl- og hellefiskeaffald, ville det blive foretrukket frem for hundefoder af rester af svin, kylling og oksekød, og dette forslag støttes i den positive retning.

Inuit Ataqatigiit indstiller, at forslaget sende videre til Produktionsudvalget, og jeg bemærker, at flere af partiernes ordførere indstiller punktet behandlet i Fiskeri- og Fangstudvalget, og så håber jeg iøvrigt på et positiv resultatet af sagen.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

Akulliit Partiiat har altid støttet importbegrænsende initiativer og aktiviteter, og mener stadigvæk, at tiltag i den retning må støttes, og såvidt mulig skånes for alt for mange hindringer hen af vejen.

Hr. Landstingsmedlem Hr. Evald Brønlund beslutningsforslag er et af dem og lyder meget interessant. Jeg mener også, at hundefoderproduktion bedst kan realiseres på lokalt initiativ, og at det samtidig kan vurderes sådan, at der kan være behov for samling af erfaringer og koordinering af produktionen, således at importen kan formindskes så meget som muligt, og dermed også give bidrag til lokal beskæftigelse.

Derfor støtter jeg indstillingen om, at forslaget går til viderebehandling i Fiskeri-, og Fangst- og Landbrugsudvalget.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslaget om igangsætning af hundefoderproduktion er meget positivt og støtteværdigt for at begrænse importen af for mange varer og for at udnytte vores egne produkter, og ikke mindst m.h.p, at penge burde cirkulere her i landet.

I følge Landsstyremedlemmets svarnotat kan der ved en delegation af en kværn i forbindelse med SISIMUT FOOD A/S, indebæres en pris på ca. 75.000 kr. Igangsættes en produktion af hundefoder, der kan forsyne hele landet og der samtid produceres madvarefremstilling samtidig. Vi har jo nok her i landet en stor samling råvarer, der endnu ikke udnyttes hensigtsmæssigt.

Til slut skal jeg lige komme med en lille korrektion vedrørende hundefoder fra Illulissat ublandet og ikke viderebehandlet hellefiskeaffald fra produktionen der blot fryses i blokke, koster ca. 1 kr. pr. kg.

Med disse bemærkninger er jeg enig i, at forslaget går til behandling i Udvalget for Fiskeri og Fangst og Landbrug.

Mødeleder:

Vi har færdigbehandlet punktet, som overgår til viderebehandling i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Mandag den 2. Juni 1997

Dagsordenens punkt 5.

Beslutningsforslag vedr. Forslag til Landstingsbeslutning om igangsættelse af hundefoderproduktion.

(Evald Brønlund)

Genoptagelse.

Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.

Siverth K. Heilmann, Formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, Atassut.

Tak. Det er betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg vedrørende beslutningsforslag om igangsættelse af hundefoderproduktionen, og den skal jeg fremlægge nu.

Landstingsmedlem Evald Brønlunds forslag til Landstingsbeslutning om igangsættelse af hundefoderproduktionen blev tirsdagen den 6. maj 1997 af Landstinget henvist til behandlingen i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

Og udvalget har behandlet beslutningsforslaget onsdag den 21. maj 1997 og skal fremsætte følgende bemærkninger:

Udvalget har drøftet beslutningsforslaget grundigt og kan grundlæggende støtte det, idet udvalget finder at tiltag der kan begrænse Grønlands import og øge graden af selvforsyning er støtteværdige. Udvalget kan ligeledes støtte forslaget idet det giver mulighed for, at affald fra slagtning af hav- og landpattedyr samt bifangster fra fiskefartøjer kan udnyttes fremfor at blive smidt ud eller gravet ned.

Samtidig vil en produktion af hundefoder kunne bidrage til at øge beskæftigelsen, ligesom det kan give mulighed for at utilstrækkeligt udnyttede produktionsfaciliteter i bygderne udnyttes bedre. Af hensyn til produktionsomkostningerne mener udvalget, at en produktion af hundefoder mest hensigtsmæssigt placeres på vestkysten i nærheden af hundedistrikterne. Samtidigt mener udvalget dog, at der bør trækkes på de erfaringer der haves i f.eks. i Illoqqortoormiit, hvor det er besluttet, at etablere en lokale hundefoderproduktion i samarbejde med Royal Greenland A/S.

Udvalget har noteret sig at Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug i sit svarnotat af den 6. maj 1997 anførte, at der kræves en grundig økonomisk analyse at rentabiliteten før der kan iværksættes en produktion af hundefoder på et økonomisk bæredygtig grundlag.

Udvalget skal anbefale at Landsstyret foretager de nødvendige undersøgelse i den henseende for på grundlag heraf, at kunne drage omsorg for at en produktion af hundefoder iværksættes.

Med disse bemærkninger indstiller udvalget at beslutningsforslaget vedtages og overlader hermed sin betænkning til nærmere drøftelse i Landstinget.

I udvalget er der følgende medlemmer: Fra Siumut Lars Karl Jensen og Hans Enoksen, fra Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen og fra Atassut Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann.

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

På Landsstyrets vegne skal jeg takke for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning vedrørende Beslutningsforslag om igangsættelse af hundefoderproduktion stillet af Hr. Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal på Landsstyrets vegne give følgende bemærkninger hertil:

Landsstyret noterer sig af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget støtter forslaget, idet en iværksættelse af hundefoderproduktionen kan begrænse importen, øge den grønlandske selvforsyning, giver mulighed for udnyttelse af slagteraffald samt at det kan give beskæftigelse samt og udnyttelse af produktionsfaciliteter i bygderne.

Udvalget finder at der skal trækkes på de eksisterende erfaringer. Samtidig anbefaler udvalget at Landsstyret udarbejder de nødvendige økonomiske analyser og på grundlag heraf drager omsorg for, at en produktion iværksættes. Som det er blevet nævnt i svarnotatet til Hr.Evald Brønlund er der aktuelt flere steder i landet tiltag på lokalforsyning af hundefoder, hvor slagteraffald fra eksisterende produktion, det være sig både fra fisk og pattedyrproduktion udnyttes lokalt som hundefoder.

Der er tale om en meget enkel forædling af restprodukter, og altså ikke produktions af højt forædlede produkter, som eksempelvis de importerede hundepilleprodukter er er meget koncentrerede produkter.

Der er derfor ikke umiddelbart skabt arbejdspladser ved denne produktion, i bedste fald er der en beskeden indtjening ved salg af et produkt, som der ellers skulle betales for bortskaffelse af.

Landsstyret har taget skridt til at indhøste erfaringer, og rapporter omkring hundefoderproduktion bl.a. via. Sulisa der har flere analyser omkring hundefoderproduktion som man kan tage udgangspunkt i.

Herunder bør der adskilles imellem om der tænkes på salg af slagteraffald i simpel form eller om der tænkes iværksat produktion af højtforædlede produkter som de kendte importerede varer.

Det skal således med i billedet at det på længere slæderejser ofte kan være hensigtsmæssigt med meget koncentrerede og dermed lette produkter evt. som supplement til egen fangst. Næringsværdi, konsistens, holdbarhed m.m. skal overvejes i produktkonceptet, ligeledes om en produktion skal ske på basis af slagteraffald eller af hele råvarer.

Som nævnt er der flere steder allerede hunefoderproduktion igang, således er der opbygget gode erfaringer i Sisimiut Foods A/S, Royal Greenlands hellefiskefabrik i Illulissat sælger fiskeraffald, og der er et projekt på bedring i Illoqqortoormiit i samarbejde med Royal Greenland. Disse erfaringer kan danne model fremtidige lokale produktioner.

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil følge disse med henblik på erfaringsopsamling. Analyser og erfaringer kan herefter gøres tilgængelige for dem der evt. vil sætte en given produktion igang.

Med disse kommentarer vil jeg igen takke for udvalgets behandling af dette spørgsmål.

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

Da Landstingsmedlem Evald Brønlunds Beslutningsforslag om etablering af hundefoderproduktionsanlæg blev fremsat støttede vi forlaget, og selvom vi kan nøjes med denne støtte er vi glade for at konstatere, at Landsstyret principielt støtter forlaget og vil virke på et solidt grundlag for etablering hundefoderproduktion.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri anfører, at Sulisa A/S allerede har undersøgt mulighederne for produktion af hundefoder, og selvom det er vigtigt at hundefoder skal have højt næringsværdi, og efter længere opbevaringsperiode, og at foderet skal være nemt at transportere, så skal vi fra Siumut opfordrer til, at man forsøger at finde den omkostningsmæssig laveste produktion af hensyn til rentabiliteten.

I denne forbindelse skal vi fra Siumut anbefale, at man i forbindelse med projekteringen undersøger muligheden for at produktionen i startfasen kunne drives af private med tilskud i form af mandetimer, som så reduceres i takt med produktionens lønsomhed.

Fra Siumut mener vi, at en sådan fremgangsmåde kan sikre rentabilitet på driftssiden, samtidig med at man kan producere konkurrencedygtige produkter.

Fra Siumut skal vi erindre vores bemærkninger ved 1. behandlingen af nærværende forslag om mangelfuld udnyttelse af dyreaffald samt optimal udnyttelse af bygdeproduktionsstederne, som ikke udnyttes idag. Man kan udvikle forskellige former for dyrefoder, ligefra husdyr til foder til brug for fåreavlerne som erstatning af KNI´s import på 170 tons.

Sluttelig skal vi fra Siumut udtrykke vores håb om, at vores foranførte synspunkter indgår i de kommende videreovervejelser og at man sørger for løbende orientering til Landstinget om sagens videre udvikling.

Med disse bemærkninger hilser vi betænkninger fra Landstingets Fisker,- Fangst-, og Landbrugsudvalg velkommen og ønsker Landsstyre god arbejdslyst i sagens videre forløb.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.

Til Evald Brønlunds forslag til Landstingsbeslutning om igangsættelse af hundefoderproduktioner og betænkningen afgivet af Fiskeri,- Fangst,- og Landbrugsudvalget har vi følgende bemærkninger fra Atassut:

Forslaget blev behandlet den 6. maj, og da støttede Atassut forslaget principielt. Mange steder i Grønland er der i fiskefabrikkerne mange fiskeaffald og i fangerdistrikterne er der ligeledes rester af affald af de mange sæler der fanges. og under 1. behandlingen støttede vi, at der søges skabt produktion af hundefoder af fiske- og sælaffald. Det kan jo skabe ekstra indtjening til fiskerne og fangerne.

Udvalget meddelte også, at der i Illoqqortoormiit er igangsat hundefoderproduktion i samarbejde med Royal Greenland. Atassut finder initiativet meget støtteværdigt, og det giver jo ekstraindtægter til de lokale fangere selvom det måske er et mindre beløb det drejer sig om. Og udvalgets forslag til Landsstyret om at støtte hundefoderproduktionen støtter Atassut også. Med disse korte bemærkninger skal vi til slut bemærke at Atassut vil foreslå at Landstinget går ind for udvalgets forslag.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Og jeg siger tak. Med henvisning til vore anbefalinger til støtte for forslaget da vi første gang den 6. maj 1997 hér i salen drøftede beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Evald Brønlund fra Inuit Ataqatigiit, konstaterer vi at Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vi sin netop afgivne betænkning ligeledes finder forslaget interessant og derfor bør støttes.

Det er ligeledes med tilfredshed, at vi fra Inuit Ataqatigiit nu kan konstatere, at Landsstyret er åben overfor de forskellige initiativer til en igangsætning af en sådan hundefoderproduktion fortsat bør nyde støtte, bl.a. ved et samarbejde med SULISA A/S, dette kan vi kun hilse med glæde.

Og med disse ganske korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit gerne gentage vort allerede givne tilkendegivelser med en henstilling til, at man bakker forslaget op med henblik på en realisering af forslagets intentioner.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Akulliit Partiiat henviser til bemærkningerne under 1. behandling, hvor vi støttede tanken om en hundefoderprduktion. Akulliit Partiiat er enig med udvalget, at udvalget der i betænkningen mener, at det er mest hensigtsmæssigt, at en produktion af hundefoder placeres i nærheden af hundedistrikterne på Vestkysten, og at der bør trækkes på de erfaringer, der haves i f.eks. Illoqqortoormiit.

Akulliit Partiiat mener ligeledes, at der bør indhentes grundig økonomisk analyse af rentabiliteten, før der kan iværksættes en produktion af hundefoder på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

Med disse bemærkninger støtter vi udvalgets henstillinger.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Med henvisning til vores bemærkninger fra Kandidatforbundet i forbindelse med 1. behandlingen af Landstingsmedlem Evald Brønlunds forslag der støtter jeg Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalgets forslag fuld ud, idet jeg finder at man bør støtte initiativer til begrænsning af Grønlands import, og initiativer til udbygning af Grønlands selvforsyning samt udnyttelse af slagteraffald af fiske- og pattedyrsproduktion fremfor klapning til havs og nedgravning til jorden som vil være til gavn for beskæftigelsen.

Jeg støtter udvalget i, at man igangsætter en produktion af hundefoder i Vestgrønland i nærheden af hundedistrikterne, idet det vil være det mest hensigtsmæssige med hensyn til drift og transport. I den forbindelse bør man nævne at hellefiske- og rejeaffald i Diskobugten især i Illulissat ikke udnyttes i større omfang og forårsager en omfattende forurening af havet, og dette vil kunne afhjælpes en hundefoderproduktion og affaldet ville kunne udnyttes optimalt.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug har i sit svarnotat bl.a. nævnt at eller om man skal bibeholde den sænkende markedsføring af produktionsaffald som hidtil eller om der findes muligheder for produktion a la importvarerne. Ud fra erfaringerne mener vi, fra Kandidatforbundet, at der findes gode muligheder for produktion a la importvarerne, og også ikke kun markedsførte internt i Grønland men også med eksport for øje.

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Jeg har ikke nogen større bemærkninger, idet sagen her bliver støttet samstemmende af samtlige, men dog har jeg følgende bemærkninger:

Men at denne produktion har grundlag i affald og ... blot som et biprodukt der håber jeg at vi undersøger sagen nærmere således at det kan blive udbygget. Og de allerede etablerede hundefoderproduktioner der ganske vist også bruger biprodukterne d.v.s. det i Sisimiut, Illulissat og det planlagte i Illoqqortoormiit, de skal udbygges yderligere, det skal vi bestræbe os på. Hvad angår importen, der har Landsstyret viljen til, at man såvidt muligt begrænser dette.

Og såfremt vi udnytter affaldet kan det også virke importbegrænsende, men det jeg har bemærket er, at det koncentrerede hundefoder f.eks. i pilleform, såfremt man stiler efter en produktion af disse hundefoderproduktformer, så kan man blot tænke på sælaffald, fiskeaffald m.m. og hvor hurtigt en evt. produktion kan igangsættes der skal Landsstyret være med til at undersøge mulighederne for en evt. fremstilling af de koncentrerede hundefoder, men det vigtigste vil så være, at det der på nuværende tidspunkt blot smides både affald fra sæler, fisk m.m. og landpattedyrsprodukter, især i de Sydgrønlandske slagterier, således at man på denne baggrund der er godt grundlag for at udbygge denne form for produktion som udvalget ganske rigtig i sin betænkning nævner, og der skal vi fra Landsstyrets side følge med i.

Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.

Tak. På vegne af udvalget vil jeg sige tak til samtlige partiers ordførere idet der var bred enighed i forslaget. Evald Brønlunds forslag blev jo overgivet til udvalgets viderebearbejdning den 6. maj 1995 og den har vi behandlet efter bedste evne, således at man på bedst mulig udnytter vores levende ressourcer, og der har Tinget under sin behandling givet mulighed for at få en produktion igang til en kommune der gerne vil have denne produktion, således at man på en bedre måde udnytter vores levende ressourcer.

Og som Landstingsmedlem Evald Brønlund ganske rigtigt bemærker, så kan man på en bedre måde udnytte vores levende ressourcer som vi også har bemærket i vores betænkning, og vi siger tak til den gode støtte som udvalgets betænkning har fået, og jeg skal overfor Landsstyremedlemmet give udtryk for at udvalget får lov til at følge med i sagens videre gang.

Evald Brønlund, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.