Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 06-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 5. Maj 1997 kl. 17.25

 

Dagsordenens punkt 6.

 

Forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller:

 

I forbindelse med udvikling af forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, jeg citerer; Ai forbindelse med udviklingen af fiskeri‑, fangst‑ og landbrugserhvervet, bør vi støtte ungdommen af alle kræfter for derved at kunne sikre en forsvarlig drift af fangst‑, fiskeri‑ og landbrugserhvervet i fremtiden@.

 

På baggrund af de nugældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, er støtteordningerne til unge nystartede fåreholdere og unge nystartede fiskere fra forskellige. Vi kender de hårde vilkår, som erhvervsfangerne lever under, især unge, dygtige fangere har ingen mulighed for at spare op til eget indskud til anskaffelse af fartøjer, hvis de ikke har mulighed for hjælp til 3drivningen. Vi kender i dag disse reelle tiltag om etablering af fiskeri i Tasiilaq og Illoqqortoormiut samt Qaanaaq som supplement til det hårde fangererhverv, som giver et meget hårdt arbejde for fangerkommunerne.

 

I forbindelse med overgangen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet, det er vi i lighed med 3 etablerede fåreholdere nødt til at hjælpe unge mennesker, som vil være med fra begyndelsen, ligesom på grund af manglende mulighed for opsparing til eget indskud ikke har nogen muligheder, i lighed med hjælp til nystartede fåreavlere.

 

I dag kan man yde op til 95 procent af investeringerne til unge nyetablerede fåreholdere gennem ESU. Dette har været meget gavnligt for nyetablerede fåreholdere, som har vist stor vilje og har været meget gavnligt for kødforsyningen her i landet, til stor glæde for os, og som bør støttes, også i fremtiden.


De unge nyetablerede fåreholdere har vist os, at de kan klare opgaven med det offentliges støtte, derfor skal jeg hermed fremsætte et forslag for at opnå støtte fra det offentlige til unge ved overgangen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq, idet vi er bekendt med, at de kan og har viljen.

 

På baggrund af ovennævnte betragtninger, skal jeg herved fremsætte et forslag om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som følger; her har jeg fremført utvetydigt paragrafferne, derfor kommer jeg ikke nærmere ind på det.

 

 

Paviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Landstyret kan konstateret, at den fremsatte beslutningsforslag minder om et forslag som blev fremsat af en andet  Landstingsmedlem fra Atassut til  forårsmødet sidste år. Det pågældende forslag  blev dengang behandlet i Landstinget Fiskeri, fangst og landbrugsudvalg og Landsstyret støttede fuldt ud udvalgets betækning vedrørende forslaget.

 

På vegne af landsstyret kan jeg medele, at jeg ikke har ændret opfattelse siden dengang  og forventer heller ikke, at Landstinget har ændret opfattelse. Derfor vil jeg kort fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Der må fastsættes regler om erhversstøte til fangst-, fiskeri- og landsbrugsformål på grundlag af de forskellige omstændigheder, som er gældende inde for hvert af disse erhverv.

 

Landstingsforordningens bestemmelser om husdyrhold, renavl og lignende er såleds fastsat med udgangspunkt i de vilkår, som gælder for disse erhverv, og kan ikke uden videre overføres til andre erhverv.

 

Jeg kan iøvrigt oplyse, at den eneste investering, som fåreholdere kan foretage med 90 % rente- og afdragsfrit lån er erhvervsbygninger, der opføres som selvbyggeri.

 

Såfremt fåreholderen ønsker håndværkerhjælp, kan der kun ydes erhvervsstøtte til denne i form af rentebærende lån eller garanti for lån.

 


Landsstyret kan fuldt ud tilslutte sig intentionerne i Jakob Sivertsens forslag, nemlig at udviklingen af fiskerierhvervet i områderne Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq skal fortsætte. Som led i denne udvikling er der gennemført forsøgsfiskeri i Tasiilaq området og erhversstøtteudvalget har også ydet lån til nybyggede og brugte fartøjer, som er indsat i fiskeriet.

 

I år vil der blive forsøgsfiskeri i Illoqqortoormiut området.

 

Jeg er dog ikke enig i, at den forsatte fiskeriudvikling kræver de af landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslåede ændringer i landstingsforordningen om støtte til fiskeri-, fangst - og landbrug. Forordningens regel om støtte til erhversjoller og den særlige lempeligere finansieringsordning for fartøjer med indenbords motor til de pågældende områder tilgodeser forslagstillerens intentioner.

 

Selv om jeg således ikke kan støtte det fremsatte forslag kan jeg på landsstyrets vegne give tilsagn om, at en forsvarlige udvikling af fiskerierhvervet i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq prioriteres højt. Der er initiativer i de sidste år, og der arbejdes nu på baggrund af de erfaringer, som man har gjort. Der skal ikke herske tvivl om, at dette arbejde vil blive forsat de kommende år.

 

Landsstyret vil holde et vågent øje med de resultater, som opnås. Landsstyret vil ligeledes påse, at der vil blive fremsat forslag til de ændringer af landstingsfororndingen om støtte til fiskeri-, fangst- og landbrug, som er nødvendige for at forordninge til enhver tid er tilpasset den nye viden der oparbejdes om fiskerimulighederne i de nævnte områder.

 

 

Lars Karl Jensen, Ordfører for Siumut:

 

Til landstingsmedlem Jakob Sivertsens - Atassut - forslag til ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:

 

I siumut erindrer vi, at dette forslag har været fremsat ved en tidligere samling. Vi har forståelse for baggrunden og begrundelserne for svarnotatet dengang, hvorfor vi skal udtale, at vi ikke kan se nogen baggrund for at støtte det fremsatte ændringsforslag.

 

Baggrunden for denne vores holdning er, at Landstingets Fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg allerede har taget stilling til dette spørgsmål i forbindelse med sin behandling af forslaget til forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug ved Landstingets forårssamling i 1996.


I forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget har man også af hensyn til yderdistrikterne nedsat eget indskud til egnede fartøjer op til 21 fod fra 10 % til 5 %, ligesom man vedrørende større fartøjer nedsattede eget indskuddet fra 10 %  til 7,5 %. Når det gælder Hjemmestyrets tilskud til anskaffelser af joller finder vi således, at lettelserne af økonomiske byrder allerede er løst på en tilfredstillende måde.

 

Disse kendsgerninger fremgår af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug nr. 8 af 31. oktober 1996.

 

I Siumut er vi også viden om, at personer, der agter at anskaffe sig et fartøj, men har problemer med eget indskud, i visse kommuner får et kommunalt af tilskud i form af bevilling til erhvervsfremme i kommunen, og det er almindeligt kendt, at denne fremgangsmåde også praktiseres i forslagstillerens egen hjemkommune.

 

Med henvisning til vore foran anførte bemærkninger kan vi derfor ikke umiddelbart støtte Jakob Sivertsens forslag.

 

 

Siverth K. Heilmann, Ordfører for Atassut:

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået ændringer af landtingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og følgende skal bemærkes fra Atassut.

 

Det er rigtigt, at landstingsmedlem Peter Ostermann havde sidste efterår forslag, som minder meget om Jakob Sivertsens forslag, som belv behandlet i landstingets for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Vi er helt enige i forslagstilleren, at de unge skal støttes kraftigt i udviklingen af fiskeri og fangst. Det er vigtigt, at vore erhvervsmuligheder i Grønland i fiskeri, fangst og landbrug bør støttes.

 

I Atassut er vi vidende om, hvor svært fangerne i yderdistrikterne, som udelukkende lever af fangst, har det. Ikke mindst unge fangere, som stadig er alene, har svært ved at tjene på deres sælskind på grund af manglende hjælp. Af samme grund kan de ikke anskaffe sig et fartøj.

 


Derfor mener vi i Atassut, at forslagstillerens argumentationer bør ses meget særskilt. Unge mennesker, som er ved at skrifte fra fangererhverv til fiskerierhverv i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq bør have god støtte og hjælp fra det offentlige.

 

Fra Atassut er vi altid glade for, at der er skabt mulighed i Vestkysten for hjælp for vore fisker. f.eks. At der udover indhandlingsstederne på land, lejes skibe for at give mulighed for midlertidig indhandling.

 

Og ovenpå de allerede bevilgede midler til fiskeriundersøgelser, gives yderligere tilskud, og for tiden er alle i Landstinget indstillet på at give tilskud til overgangen fra granfiskeri til langlinefiskeri. Derfor støtter Atassut forslaget meget kraftigt.

 

Vi skal slå fast fra Atassut, at landsstyremanden for fiskeri, fangst og landbrug har ret, at der sidste år fremkom lignede forslag, som blev afslået i udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Vi er enige med landsstyremedlemmet da han sagde, at fiskerierhvervet i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq distriker bør udvikle, og at det er nødvendigt med fiskeriforsøg flere steder.

 

Fiskerierhvervet i vore kyster, også i Østkysten, bliver fornyet fortsat og det er også helt på sin plads at tilskud til overgangsordninger støttes af alle i Landstinget, men vi fra Atasssut finder det påkrævet, at der i de forannævte byer er det nødvendigt at ændre tilskudsreglerne. Ellers er der mange bestræbelser, som vil mislykkes.

 

Med disse ord er mit og Atassut´s store håb, at sagen får velvillig behandling i Landstinget og udvaglet.

 

 

Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Vi har bemærket at landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag minder om et forslag, som blev fremsat i efterårsmødet i 1996. Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit forstået hans argument vedrørende fangernes problemer med anskaffelser af erhvervsjoller,  fra forsøgsfiskeriet ved Qanaaq, Ittoqqortoormiut og Tasiiilaq på grund af lave indtægter, der er begrundet med den nye udvikling fra fangersamfundet til fiskeri.

Og vi kan fra Inuit Ataqatigiit konstatere, at vi er bekendt med det.

 


Forsøgsfiskeriet i det nævnte byer bør støttes fuldt ud fra Hjemmestyrets side, fordi unge og tilmed andre, som har viljestyrke er interesseret i udviklingen.

 

Unge som får støtte får også bedre mulighed for at udvikle sig og får mere viljestyrke.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi foreslå Landsstyret om at støtte det kommende forsøgsfiskeri i Ittoqqortoormiut fjorden. At Landsstyret skal holdet et vågent øje med erhvervsfiskeri og fiskeriudviklingen.

 

Selvom vi forstår forslaget skal vi ikke undlade at sige, at vi er enige med Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug om det muligheder for fiskeri samt udfra nye oplysninger om der grundlag for planer om arbejde for ændring af den eksisterende forordning inden for erhvervsstøtte området. Det skal forstås således, at vi ikke betragter ændringsforslaget som en mulighed.

 

Inuit Ataqatigiit fremkommer med disse bemærkninger til ændringsforslag til Forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:

 

Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Ingen skal sætte spørgsmålstegn ved Akulliit Partiiat støtte til de nye tiltag inden for forsøgsfiskeri, der i de seneste år er foretaget i Tasiilaq med stor succes med hensyn til den interesse, der blev vist fra befolkningens side, og som Akulliit Partiaat i sin tid har rost.

 

Jeg glæder mig over endnu et forsøg, der nu vil foretages i Ittoqqortoormiut og håber, at der udvises en lige så stor intersser og entusiasme, som den vi oplevede ved Tasiilaq forsøget.

 

Akulliit Partiiat konstaterer dog ved nærmere undersøgelse, at forslaget stort set er identisk med noget, vi tidliger har behandlet her i Tinget, samt at de af forslagstilleren fremsatte eksempler vedrørende fåreholder forholdet kan ikke sidestilles med det i forslagets omtalte forhold.

 


Landsstyret lover her isagen at holde et vågent øje med det resultater, der opnås og giver tilsagn om forsat udvikling af fiskerierhvervet i Tasiilaq, Ittoqqortoormiut og Qaanaaq, dette vil vi fra Akulliit Paartiiat med glæde holde et vågent øje med.

 

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:

 

Jeg vil støtte Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag med god forståelse. Det er bekendt, at der i bygder og yderdistriker er der store problemer for den befolkning, der vil ernære sig ved fiskeri og ikke mindst ved fangst alene. Selv når de ikke bor i yderdistrikter, har fiskerne og fangerne store økonomiske vanskeligheder, og det viser en henvendelse fra fiskere og fangere fra Kangaatsiaq i december 1996, hvor de indtrængende rettede en henvendelse til Landstyret og Landsstyremedlemmerne hvoraf fremgår, at fiskerne og fangerne i Kangaatsiaq kommune gennemsnitligt havde en årlig indkomst på ca. 4000,00 kr,. Derfor kan enhver se, at disse penge langt fra rækker til at betale de årlige forpligtigelser. Derfor må vi, når vi behandler forhold, hvorunder også borgerne udenfor Nuuk lever under også tænke på disse.

 

Mange fiskere og en del af fangerne har særdeles vanskeligt ved at skaffe midler til anskaffelser af og afbetaling af nye fartøjer. Derfor er der nødvendigt, at finde lettelser i deres vilkår for at drive deres erhver, ikke mindst med hensyn til fiskeri og fangere, der ikke har indhandlingsmuligheder på deres hjemsted.

 

Med disse korte bemærkninger skal jeg henstille, at forslaget overgår til drøftelse i Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Når jeg ser noget som er korrekt, så forfølger jeg det og derfor har jeg så fremsat denne forslag endnu engang.

 

Forholdende i yderdistrikerne kan ikke samlignes med forholdende på vestkysten, i mange år var ESU noget som østgrønlænderne også var med til at finansiere, men  trods det kun vestkysten som havde fordel af og det kan alle der har rejst rundt i yderdistrikterne være med til at bevidne.

 


I den senere år har loven om fiskeri, fangst og landbrug den er ganske vist blevet forbedret, men desværre er den økonomiske situation i yderdistrikterne så hårdt, at selvom loven er blevet forbedret så kan befolkningen i yderdisktrikterne endnu ikke følge med. Vi har undersøgt i levevilkårene i yderdistrikterne og det bevidner igen det hårde vilkår det lever under og det blev senest i 1995 forelagt, det kan klart ses at gennemsnitsfangerfamilie ikke tjener over 40.000,00 kr,.  Det er anstrengende og det kan i høre alle sammen. Derfor må vi gøre noget, hvis vi ikke gøre noget ekstra ordinært så opnår, at dem der har fået mere endnu mere og dem der ikke har de får mindre og det er en af årsagen til, at jeg forfølger det jeg føler er korrekt og forfølger det.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

 

Først vil jeg sige tak til det bemærkninger der er faldet og såvidt jeg kan erfarer, så er det et absolut flertal Siumut og Inuit Ataqatigiit,  Akulliit Partiiat og Atassuts landsstyremedlemmer som enige i landsstyrets besvarelse af forslaget.

 

Jeg vil derfor sige tak for det bemærkninger der er faldet fra partiernes side og jeg glad for det bemærkninger der er faldet omkring forsøgsfiskeriet rundt omkring og det kan jeg mærke, at man er tilfreds med og det samme gælder også for østgrønland og Avanersuup kommunia det skal vi fortsætte med og jeg regner også med, at disse erhverver i disse områder også får endnu større mulighed for at bruge fiskeriet som ekstra erhverv ved siden af deres fangst erhverv og i forbindelse med sagen her så kan vi meddele, at man aldrig har nydt så godt af ESU´s muligheder i østgrønland, det har man ikke gjort før og det samme  gælder også for Avanersuaq, Illoqqortoormiut og Tasiilaq kommune og jeg regner stærk med, at denne mulighed også endnu i højere grad vil benyttet i disse steder.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg afslutningsvis henvise til ESU bestemmelserne, som blev vedtaget den 31. januar 1996, den har givet det bedste muligheder også  til det omtalte distrikter. Jeg siger også tak for den støtte som en absolut flertal har givet landsstyrets besvarelse.

 

 

Jonathan Motzfeldt: Landstingformand:

 


Og dermed er Jakob Sivertsens, Beslutningsforslag tilbagevist, hvor man så går indfor landsstyrets besvarelse, men  stadigvæk skal man være vågne overfor det bestemmelser som giver muligheder for låntagning i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq.