|
Dagsordenens punkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 5. Maj 1997 kl. 17.25
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller:
I forbindelse med udvikling af
forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordning om støtte
til fiskeri, fangst og landbrug, jeg citerer; Ai forbindelse med udviklingen af fiskeri‑, fangst‑ og
landbrugserhvervet, bør vi støtte ungdommen af alle kræfter for derved at kunne
sikre en forsvarlig drift af fangst‑, fiskeri‑ og
landbrugserhvervet i fremtiden@.
På baggrund af de nugældende
landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, er
støtteordningerne til unge nystartede fåreholdere og unge nystartede fiskere
fra forskellige. Vi kender de hårde vilkår, som erhvervsfangerne lever under,
især unge, dygtige fangere har ingen mulighed for at spare op til eget indskud
til anskaffelse af fartøjer, hvis de ikke har mulighed for hjælp til 3drivningen. Vi kender i dag disse
reelle tiltag om etablering af fiskeri i Tasiilaq og Illoqqortoormiut samt
Qaanaaq som supplement til det hårde fangererhverv, som giver et meget hårdt
arbejde for fangerkommunerne.
I forbindelse med overgangen fra
fangererhvervet til fiskerierhvervet, det er vi i lighed med 3 etablerede fåreholdere nødt til
at hjælpe unge mennesker, som vil være med fra begyndelsen, ligesom på grund af
manglende mulighed for opsparing til eget indskud ikke har nogen muligheder, i
lighed med hjælp til nystartede fåreavlere.
I dag kan man yde op til 95
procent af investeringerne til unge nyetablerede fåreholdere gennem ESU. Dette
har været meget gavnligt for nyetablerede fåreholdere, som har vist stor vilje
og har været meget gavnligt for kødforsyningen her i landet, til stor glæde for
os, og som bør støttes, også i fremtiden.
De unge nyetablerede fåreholdere
har vist os, at de kan klare opgaven med det offentliges støtte, derfor skal
jeg hermed fremsætte et forslag for at opnå støtte fra det offentlige til unge
ved overgangen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i Tasiilaq,
Illoqqortoormiut og Qaanaaq, idet vi er bekendt med, at de kan og har viljen.
På baggrund af ovennævnte
betragtninger, skal jeg herved fremsætte et forslag om ændring af
landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som følger; her
har jeg fremført utvetydigt paragrafferne, derfor kommer jeg ikke nærmere ind
på det.
Paviaaraq Heilmann,
landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Landstyret kan konstateret, at den
fremsatte beslutningsforslag minder om et forslag som blev fremsat af en
andet Landstingsmedlem fra Atassut
til forårsmødet sidste år. Det pågældende
forslag blev dengang behandlet i
Landstinget Fiskeri, fangst og landbrugsudvalg og Landsstyret støttede fuldt ud
udvalgets betækning vedrørende forslaget.
På vegne af landsstyret kan jeg
medele, at jeg ikke har ændret opfattelse siden dengang og forventer heller ikke, at Landstinget har
ændret opfattelse. Derfor vil jeg kort fremkomme med følgende bemærkninger:
Der må fastsættes regler om
erhversstøte til fangst-, fiskeri- og landsbrugsformål på grundlag af de
forskellige omstændigheder, som er gældende inde for hvert af disse erhverv.
Landstingsforordningens
bestemmelser om husdyrhold, renavl og lignende er såleds fastsat med
udgangspunkt i de vilkår, som gælder for disse erhverv, og kan ikke uden videre
overføres til andre erhverv.
Jeg kan iøvrigt oplyse, at den
eneste investering, som fåreholdere kan foretage med 90 % rente- og afdragsfrit
lån er erhvervsbygninger, der opføres som selvbyggeri.
Såfremt fåreholderen ønsker
håndværkerhjælp, kan der kun ydes erhvervsstøtte til denne i form af
rentebærende lån eller garanti for lån.
Landsstyret kan fuldt ud tilslutte
sig intentionerne i Jakob Sivertsens forslag, nemlig at udviklingen af
fiskerierhvervet i områderne Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq skal
fortsætte. Som led i denne udvikling er der gennemført forsøgsfiskeri i
Tasiilaq området og erhversstøtteudvalget har også ydet lån til nybyggede og
brugte fartøjer, som er indsat i fiskeriet.
I år vil der blive forsøgsfiskeri
i Illoqqortoormiut området.
Jeg er dog ikke enig i, at den
forsatte fiskeriudvikling kræver de af landstingsmedlem Jakob Sivertsen
foreslåede ændringer i landstingsforordningen om støtte til fiskeri-, fangst -
og landbrug. Forordningens regel om støtte til erhversjoller og den særlige
lempeligere finansieringsordning for fartøjer med indenbords motor til de
pågældende områder tilgodeser forslagstillerens intentioner.
Selv om jeg således ikke kan
støtte det fremsatte forslag kan jeg på landsstyrets vegne give tilsagn om, at
en forsvarlige udvikling af fiskerierhvervet i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og
Qaanaaq prioriteres højt. Der er initiativer i de sidste år, og der arbejdes nu
på baggrund af de erfaringer, som man har gjort. Der skal ikke herske tvivl om,
at dette arbejde vil blive forsat de kommende år.
Landsstyret vil holde et vågent
øje med de resultater, som opnås. Landsstyret vil ligeledes påse, at der vil
blive fremsat forslag til de ændringer af landstingsfororndingen om støtte til
fiskeri-, fangst- og landbrug, som er nødvendige for at forordninge til enhver
tid er tilpasset den nye viden der oparbejdes om fiskerimulighederne i de
nævnte områder.
Lars Karl Jensen, Ordfører for
Siumut:
Til landstingsmedlem Jakob
Sivertsens - Atassut - forslag til ændring af Landstingsforordning om støtte til
fiskeri, fangst og landbrug skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:
I siumut erindrer vi, at dette
forslag har været fremsat ved en tidligere samling. Vi har forståelse for baggrunden
og begrundelserne for svarnotatet dengang, hvorfor vi skal udtale, at vi ikke
kan se nogen baggrund for at støtte det fremsatte ændringsforslag.
Baggrunden for denne vores
holdning er, at Landstingets Fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg allerede har
taget stilling til dette spørgsmål i forbindelse med sin behandling af
forslaget til forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug ved
Landstingets forårssamling i 1996.
I forbindelse med behandlingen af
forordningsforslaget har man også af hensyn til yderdistrikterne nedsat eget
indskud til egnede fartøjer op til 21 fod fra 10 % til 5 %, ligesom man
vedrørende større fartøjer nedsattede eget indskuddet fra 10 % til 7,5 %. Når det gælder Hjemmestyrets
tilskud til anskaffelser af joller finder vi således, at lettelserne af
økonomiske byrder allerede er løst på en tilfredstillende måde.
Disse kendsgerninger fremgår af
Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug nr. 8 af 31.
oktober 1996.
I Siumut er vi også viden om, at
personer, der agter at anskaffe sig et fartøj, men har problemer med eget
indskud, i visse kommuner får et kommunalt af tilskud i form af bevilling til
erhvervsfremme i kommunen, og det er almindeligt kendt, at denne fremgangsmåde
også praktiseres i forslagstillerens egen hjemkommune.
Med henvisning til vore foran
anførte bemærkninger kan vi derfor ikke umiddelbart støtte Jakob Sivertsens
forslag.
Siverth K. Heilmann, Ordfører for
Atassut:
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen
har foreslået ændringer af landtingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og
landbrug og følgende skal bemærkes fra Atassut.
Det er rigtigt, at
landstingsmedlem Peter Ostermann havde sidste efterår forslag, som minder meget
om Jakob Sivertsens forslag, som belv behandlet i landstingets for fiskeri,
fangst og landbrug.
Vi er helt enige i
forslagstilleren, at de unge skal støttes kraftigt i udviklingen af fiskeri og
fangst. Det er vigtigt, at vore erhvervsmuligheder i Grønland i fiskeri, fangst
og landbrug bør støttes.
I Atassut er vi vidende om, hvor
svært fangerne i yderdistrikterne, som udelukkende lever af fangst, har det.
Ikke mindst unge fangere, som stadig er alene, har svært ved at tjene på deres
sælskind på grund af manglende hjælp. Af samme grund kan de ikke anskaffe sig
et fartøj.
Derfor mener vi i Atassut, at
forslagstillerens argumentationer bør ses meget særskilt. Unge mennesker, som
er ved at skrifte fra fangererhverv til fiskerierhverv i Tasiilaq,
Illoqqortoormiut og Qaanaaq bør have god støtte og hjælp fra det offentlige.
Fra Atassut er vi altid glade for,
at der er skabt mulighed i Vestkysten for hjælp for vore fisker. f.eks. At der
udover indhandlingsstederne på land, lejes skibe for at give mulighed for midlertidig
indhandling.
Og ovenpå de allerede bevilgede
midler til fiskeriundersøgelser, gives yderligere tilskud, og for tiden er alle
i Landstinget indstillet på at give tilskud til overgangen fra granfiskeri til
langlinefiskeri. Derfor støtter Atassut forslaget meget kraftigt.
Vi skal slå fast fra Atassut, at
landsstyremanden for fiskeri, fangst og landbrug har ret, at der sidste år
fremkom lignede forslag, som blev afslået i udvalget for fiskeri, fangst og
landbrug.
Vi er enige med landsstyremedlemmet
da han sagde, at fiskerierhvervet i Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Qaanaaq
distriker bør udvikle, og at det er nødvendigt med fiskeriforsøg flere steder.
Fiskerierhvervet i vore kyster,
også i Østkysten, bliver fornyet fortsat og det er også helt på sin plads at
tilskud til overgangsordninger støttes af alle i Landstinget, men vi fra
Atasssut finder det påkrævet, at der i de forannævte byer er det nødvendigt at
ændre tilskudsreglerne. Ellers er der mange bestræbelser, som vil mislykkes.
Med disse ord er mit og Atassut´s store håb,
at sagen får velvillig behandling i Landstinget og udvaglet.
Evald Brønlund, ordfører for Inuit
Ataqatigiit:
Vi har bemærket at
landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag minder om et forslag, som blev
fremsat i efterårsmødet i 1996. Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit forstået
hans argument vedrørende fangernes problemer med anskaffelser af
erhvervsjoller, fra forsøgsfiskeriet
ved Qanaaq, Ittoqqortoormiut og Tasiiilaq på grund af lave indtægter, der er
begrundet med den nye udvikling fra fangersamfundet til fiskeri.
Og vi kan fra Inuit Ataqatigiit
konstatere, at vi er bekendt med det.
Forsøgsfiskeriet i det nævnte byer
bør støttes fuldt ud fra Hjemmestyrets side, fordi unge og tilmed andre, som
har viljestyrke er interesseret i udviklingen.
Unge som får støtte får også bedre
mulighed for at udvikle sig og får mere viljestyrke.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi
foreslå Landsstyret om at støtte det kommende forsøgsfiskeri i Ittoqqortoormiut
fjorden. At Landsstyret skal holdet et vågent øje med erhvervsfiskeri og
fiskeriudviklingen.
Selvom vi forstår forslaget skal
vi ikke undlade at sige, at vi er enige med Landsstyremedlemmet for fiskeri,
fangst og landbrug om det muligheder for fiskeri samt udfra nye oplysninger om
der grundlag for planer om arbejde for ændring af den eksisterende forordning
inden for erhvervsstøtte området. Det skal forstås således, at vi ikke
betragter ændringsforslaget som en mulighed.
Inuit Ataqatigiit fremkommer med disse
bemærkninger til ændringsforslag til Forordningen om støtte til fiskeri, fangst
og landbrug.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiaat:
Akulliit Partiiat har med
interesse gennemgået forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordningen
om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Ingen skal sætte spørgsmålstegn
ved Akulliit Partiiat støtte til de nye tiltag inden for forsøgsfiskeri, der i
de seneste år er foretaget i Tasiilaq med stor succes med hensyn til den
interesse, der blev vist fra befolkningens side, og som Akulliit Partiaat i sin
tid har rost.
Jeg glæder mig over endnu et
forsøg, der nu vil foretages i Ittoqqortoormiut og håber, at der udvises en
lige så stor intersser og entusiasme, som den vi oplevede ved Tasiilaq
forsøget.
Akulliit Partiiat konstaterer dog
ved nærmere undersøgelse, at forslaget stort set er identisk med noget, vi
tidliger har behandlet her i Tinget, samt at de af forslagstilleren fremsatte
eksempler vedrørende fåreholder forholdet kan ikke sidestilles med det i
forslagets omtalte forhold.
Landsstyret lover her isagen at
holde et vågent øje med det resultater, der opnås og giver tilsagn om forsat
udvikling af fiskerierhvervet i Tasiilaq, Ittoqqortoormiut og Qaanaaq, dette
vil vi fra Akulliit Paartiiat med glæde holde et vågent øje med.
Anthon Frederiksen,
Kattusseqatigiit:
Jeg vil støtte Landstingsmedlem
Jakob Sivertsens forslag med god forståelse. Det er bekendt, at der i bygder og
yderdistriker er der store problemer for den befolkning, der vil ernære sig ved
fiskeri og ikke mindst ved fangst alene. Selv når de ikke bor i yderdistrikter,
har fiskerne og fangerne store økonomiske vanskeligheder, og det viser en
henvendelse fra fiskere og fangere fra Kangaatsiaq i december 1996, hvor de
indtrængende rettede en henvendelse til Landstyret og Landsstyremedlemmerne
hvoraf fremgår, at fiskerne og fangerne i Kangaatsiaq kommune gennemsnitligt
havde en årlig indkomst på ca. 4000,00 kr,. Derfor kan enhver se, at disse
penge langt fra rækker til at betale de årlige forpligtigelser. Derfor må vi,
når vi behandler forhold, hvorunder også borgerne udenfor Nuuk lever under også
tænke på disse.
Mange fiskere og en del af
fangerne har særdeles vanskeligt ved at skaffe midler til anskaffelser af og
afbetaling af nye fartøjer. Derfor er der nødvendigt, at finde lettelser i
deres vilkår for at drive deres erhver, ikke mindst med hensyn til fiskeri og
fangere, der ikke har indhandlingsmuligheder på deres hjemsted.
Med disse korte bemærkninger skal
jeg henstille, at forslaget overgår til drøftelse i Udvalget for fiskeri,
fangst og landbrug.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller,
Atassut:
Når jeg ser noget som er korrekt,
så forfølger jeg det og derfor har jeg så fremsat denne forslag endnu engang.
Forholdende i yderdistrikerne kan
ikke samlignes med forholdende på vestkysten, i mange år var ESU noget som
østgrønlænderne også var med til at finansiere, men trods det kun vestkysten som havde fordel af og det kan alle der
har rejst rundt i yderdistrikterne være med til at bevidne.
I den senere år har loven om
fiskeri, fangst og landbrug den er ganske vist blevet forbedret, men desværre
er den økonomiske situation i yderdistrikterne så hårdt, at selvom loven er
blevet forbedret så kan befolkningen i yderdisktrikterne endnu ikke følge med.
Vi har undersøgt i levevilkårene i yderdistrikterne og det bevidner igen det
hårde vilkår det lever under og det blev senest i 1995 forelagt, det kan klart
ses at gennemsnitsfangerfamilie ikke tjener over 40.000,00 kr,. Det er anstrengende og det kan i høre alle
sammen. Derfor må vi gøre noget, hvis vi ikke gøre noget ekstra ordinært så
opnår, at dem der har fået mere endnu mere og dem der ikke har de får mindre og
det er en af årsagen til, at jeg forfølger det jeg føler er korrekt og
forfølger det.
Paaviaaraq Heilmann,
Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Først vil jeg sige tak til det
bemærkninger der er faldet og såvidt jeg kan erfarer, så er det et absolut
flertal Siumut og Inuit Ataqatigiit,
Akulliit Partiiat og Atassuts landsstyremedlemmer som enige i
landsstyrets besvarelse af forslaget.
Jeg vil derfor sige tak for det
bemærkninger der er faldet fra partiernes side og jeg glad for det bemærkninger
der er faldet omkring forsøgsfiskeriet rundt omkring og det kan jeg mærke, at
man er tilfreds med og det samme gælder også for østgrønland og Avanersuup
kommunia det skal vi fortsætte med og jeg regner også med, at disse erhverver i
disse områder også får endnu større mulighed for at bruge fiskeriet som ekstra
erhverv ved siden af deres fangst erhverv og i forbindelse med sagen her så kan
vi meddele, at man aldrig har nydt så godt af ESU´s muligheder i østgrønland, det
har man ikke gjort før og det samme
gælder også for Avanersuaq, Illoqqortoormiut og Tasiilaq kommune og jeg
regner stærk med, at denne mulighed også endnu i højere grad vil benyttet i
disse steder.
Og med disse bemærkninger vil jeg
afslutningsvis henvise til ESU bestemmelserne, som blev vedtaget den 31. januar
1996, den har givet det bedste muligheder også
til det omtalte distrikter. Jeg siger også tak for den støtte som en
absolut flertal har givet landsstyrets besvarelse.
Jonathan Motzfeldt:
Landstingformand:
Og dermed er Jakob Sivertsens,
Beslutningsforslag tilbagevist, hvor man så går indfor landsstyrets besvarelse,
men stadigvæk skal man være vågne
overfor det bestemmelser som giver muligheder for låntagning i Tasiilaq,
Illoqqortoormiut og Qaanaaq.