|
Dagsordenspunkt 37-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 23. april 1996.
Udviklingen har vist, at det er nødvendigt og afstikke retningslinier for pressens arbejde når det gælder brug af presseskik. Der er blandt andet behov for at sikre enkeltpersoner, virksomheder og institutioner en hurtig og fri adgang til genmæle, når de udsættes for en urimelig behandling i pressen. Det centrale element i forslaget til lov om medieansvar er derfor etablering af et pressenævn, der kan tage klager op til hurtig behandling og afgørelse, ligesom nævnet får mulighed for af egen tilskyndelse at tage sager op til behandling, hvor god presseskik efter nævnets mening ikke er overholdt. Jeg har vedlagt nogen bilag til forslaget først og fremmest bilag 1.
Det er vejledende regler for god presseskik, som de er udarbejdet af det danske pressenævn. I bilag 2 er der en uddybet begrundelse for dette forslag til lov for medieansvar. Bilag 3, et udkast til en lovtekst. Bilag 4 er et forslag til en forretningsorden for Pressenævnet. Og bilag 5 er bemærkninger til forslaget til forretningsorden. I bilag 6 er der en redegørelse for Landstingets lovgivningskompetence på medieansvarsområdet. Og endelig er der et bilag 7, som er en redegørelse for pressenævnets forhold til forvaltningsloven og Landstingets Ombudsmand.
Konrad Steenholdt, Atassut, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Til dette samling har Landstingsmedlem Anders Nilsson fremlagt et forslag til lov om medieansvar. Der er tale om et meget grundigt og velforberedt forslag og Landsstyret skal derfor indledningsvis udtrykke sin påskønnelse af det store arbejde, forslagsstilleren har lagt i udarbejdelsen af forslaget.
Forslagsstilleren har som bilag til sit forslag vedlagt en redegørelse for Landstingets lovgivningskompetence på medieansvarsområdet. Det konkluderes heri, at Grønlands Hjemmestyre i relation til medieansvarsloven bør før forhandlinger med Rigsmyndighederne der ved lov kan bestemme, at medie og presseansvarsområdet i Grønland overgår som sagsområdet til Grønlands Hjemmestyre.
Idet der netop er tale om et område, hvor lovgivningskompetencen ikke er overgået til Grønlands Hjemmestyre vil Landstinget på nuværende tidspunkt ikke kunne lovgive herom. Som følge heraf er Anders Nilsson´s forslag af Landstingets formandsskab optaget på dagsordenen som en principdebat om lov om Medieansvar.
Landsstyret har medio 1994 anmodet Rigsmyndighederne om at få ikraftsat den danske medieansvarslov for Grønland. Som følge heraf fremsendte Justitsministeriet i begyndelsen af 1995 til Landsstyret et udkast til anordning om ikrafttræden af lov om Medieansvar for Grønland. I anordningen er der indarbejdet de ændringer som arbejdsgruppen omkring ikrafttræden af medieansvarsloven anbefalede, og som skyldes, at medieansvarsloven skulle tilpasses særlige Grønlandske forhold. Landsstyret har efterfølgende haft drøftelser med Justitsministeriet om forskellige uafklarede spørgsmål i relation til anordningens indhold. Det var på baggrund af disse drøftelser Landsstyrets intention at forlægge et endeligt anordningsudkast til Landstingets godkendelse under denne samling.
Landsstyret har imidlertid endnu ikke fra Justitsministeriet fået en klar tilkendegivelse af, hvorvidt landsdommeren henholdsvis rigsombudsmanden vil kunne besætte henholdsvis formands- og næstformandsposten i Pressenævnet, som er en vigtig bestanddel af medieansvarsloven. Derudover er der behov for, at få ajourført det oprindeligt fremsendte udkast. Som følge heraf har det ikke været muligt for Landsstyret, at fremlægge et endeligt udkast til anordning for Landstinget på nuværende tidspunkt.
På baggrund af det af Anders Nilsson fremlagte forslag finder Landsstyret det naturligt, at der i Landstinget rejses en principdebat om, hvorvidt medieansvarsområdet ønskes overdraget til Grønlands Hjemmestyre, med henblik på at Landstinget selv kan lovgive herom, eller om området skal reguleres ved en dansk lov, der ikraftsættes for Grønland ved en anordning. Iøvrigt skal det bemærkes, at Landsstyret før vedtagelsen i folketinget af den lov som skal overdrage sagsområdet til det grønlandske hjemmestyre, skal indhente tilslutning fra Landstinget. Landsstyret skal endvidere knytte nogle bemærkninger til spørgsmålet om overdragelse af sagsområdet.
1) Ved at hjemtage området som selvstændig lovgivningsområde opnås der både fordele og ulemper. En af fordelene er, at lovgivningsarbejdet lettes. På nuværende tidspunkt virker sagsgangen meget tung og besværlig, da ikrafttrædelsesanordningen skal vedtages af regeringen. Forud for denne vedtagelse skal anordningen godkendes af Landstinget og Landsstyret. Dertil kommer, at lovgivningsarbejdet forsinkes af, at selve udformningen af den endelige lovtekst sker i Justitsministeriet og oversættelsen til grønlandsk sker i Statsministeriet. En anden fordel er, at man undgår, at der sker ændringer i lovgrundlaget i Danmark uden, at der sker tilsvarende ændringer i Grønland.
2) Der er endvidere et tidsmæssigt perspektiv, idet der formentlig er forskel på, hvornår henholdsvis anordning og Landstingslov kan træde ikraft. Såfremt området skal hjemtages vil Medieansvarslovens ikrafttræden for Grønland blive udskudt og vil afhænge af hvordan forhandlingerne om overdragelse af sagsområdet med Justitsministeriet forløber. Det foreliggende anordningsudkastet vil derimod formentlig kunne godkendes på Landstingets efterårssamling 1996 og herefter vedtages af regeringen.
3) Den væsentligste indholdsmæssige forskel på Anders Nilssons forslag og anordningsudkastet er, at offentligt tilgængelige datanet er omfattet af anvendelsesområdet for Anders Nilssons medieansvarslov. Såfremt en nærmere undersøgelse viser, at offentligt tilgængelige datanet ikke kan eller ikke ønskes indarbejdet i loven, vil der formentlig ikke være behov for væsentlige ændringer i forhold til arbejdsgruppens anordningsforslag. I dette tilfælde kan man overveje om det ressourcemæssigt er mest hensigtsmæssigt at sætte anordningsudkastet ikraft.
Landsstyret skal på baggrund af ovennævnte anbefale, at der snarest muligt indledes forhandlinger med Justitsministeriet om områdets overdragelse til Grønlands Hjemmestyre, således at Landstinget selv vil kunne fastsætte indholdet af en medieansvarslov. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det lovforberedende arbejde med Anders Nilsson her fremlagte forslag allerede er godt hjulpet på vej.
Vi går nu til partiordførerne.
Anders Andreassen, ordfører for Siumut
Fra Siumut følger vi til stadighed det arbejde, der pågår omkring den her omhandlede problematik, og vi har forstået, at det drejer sig om en tung problematik at tumle med. Samtidig har vi forstået, at Landsstyret er nødt til, at optage forhandlinger med rigsmyndighederne, såfremt hjemmestyret skal overtage lovgivningsansvaret for medierne.
Fra Siumut skal vi kræve, at Landsstyret snarest optager forhandlinger med den danske regering med henblik på at få overdraget ansvarsområdet.
I en tid, hvor man er gået igang med at debattere kravet om selvstændighed, så vil det være sin plads, at vi allerede har lovgivningsmyndighed over medierne.
Vi skal også fra Siumut kræve, at kultur- og undervisningsudvalget snarest nøje undersøger, hvor og hvordan internettet skal indgå i forordningsforslaget og forelægger et forslag i forbindelse med færdigbehandlingen af forordningsforslaget ved efterårssamlingen.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.
Indledningsvis skal vi overfor Landsstyret fremkomme med en klar og udtrykkelig udtalelse om, at hjemmestyret bør overtage medieansvaret og stadfæste lovens bestemmelser.
Årsagen til vores så udtrykkelige udtalelse fra Atassut er, at både medlemmerne af Landstinget og Landsstyret også tidligere har udtrykt ønske om, at overtagelsen af medieansvaret.
Overtagelse af ansvaret vil naturligvis koste penge. Og derfor er det ærgerligt, at vi indtil nu ikke har kunnet få oplyst om omfanget af den økonomiske side af sagen. Vi vil fra Atassut fremkomme med indstilling til Landsstyret om snarest iværksættelse af forhandlingerne med Justitsministeriet vedrørende overtagelsen.
Vi har ligeledes fået at vide, at arbejdet med sagen allerede er indledt i 1994. Så hvis man er længe om arbejdet over på den anden side af Atlanten, så have en direkte samtale med ministeren. Hils ham og sige, at vi anser arbejdet med sagen såre simpelt, at blot et medlem af Landstinget alene kunne have udarbejdet et endeligt og anvendelsesklart forslag.
Endelig skal vi rette tak til forslagsstilleren Anders Nilsson for hans store og formentligt tidskrævende arbejde med et super - forslag om den hurtige overtagelse af sagen, som man har arbejdet langsommeligt med.
Vi i Atassut mener, at medieansvaret bør overtages af hjemmestyret selv, således at Landstinget fastsætter reglerne i loven.
Malînánguaq M. Mølgård, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Nyhedsmedierne er i ethvert samfund af afgørende betydning og deres anvendelse i dag og i fremtiden vil ikke blive mindre. På denne baggrund er det af afgørende betydning at anvende medierne på en etisk måde.
Nærværende dagsordenspunkt omhandler imidlertid det etiske forhold mellem journalister og de personer, som medierne har taget under behandling. I dag er det jo sådan, at den eneste instans, enten den af pressen uretfærdigt behandlede person eller den uretfærdigt behandlede journalist kan gå til, er kredsretten. Vi ved også, at kredsrettens behandling af sådanne sager kan strække sig over en lang tid på grund af dens mange andre sager.
Derfor lægger vi fra Inuit Ataqatigiit´s side vægt på indførelse af en til Grønlands særlige forhold tilpasset medieansvarslov i Grønland.
Landstinget har tidligere behandlet forhold omkring medieansvar. Som følge deraf har man nedsat en arbejdsgruppe, som har bl.a. til opgave at tilpasse den danske medieansvarslov de særlige grønlandske forhold med deres ikrafttræden i Grønland for øje.
Vi takker Anders Nilsson for dette hans forslag, idet vi også samtidigt skal udtrykke, at man ikke tilsidesætter det arbejde, arbejdsgruppen omkring ikrafttræden af den danske medieansvarslov i Grønland har gjort.
Der er tre spørgsmål forbundet med dette dagsordenspunkt:
1. Skal vi kunne fortsætte med målsætningen om at indføre den danske medieansvarslov tilpasset de særlige grønlandske forhold, som arbejdsgruppen har arbejdet på, og lagde sagen vedblivende være underlagt den danske lov? Vil vi stræbe os efter anordningens snarlige ikrafttræden i Grønland med den danske regerings godkendelse?
2. Skal vi først stræbe os efter hele medieansvarslovområdet overgår som sagsområde til Grønland og så tage det hidtidige arbejde om fra grunden af ved at folketinget laver en ny lov på området. Hvis vi først skulle vente på dette, skal vi regne med foregående undersøgelser og en lang behandlingstid.
3. Skal vi godkende enten det arbejde, som arbejdsgruppen omkring medieansvarsområdet har gjort, eller Anders Nilssons arbejde?
Med hensyn til de to første spørgsmål mener Inuit Ataqatigiit, at de begge udveje burde følges. For at kunne forsvare både borgernes og journalisternes rettigheder, mener vi det forudsætter en snarlig ikrafttræden af en medieansvarslov.
De hidtidige bestræbelser på dette område bør fortsættes, ligesom den danske regering bør høres i forbindelse med indførelse af den til grønlandsk forhold tilpassede danske Medieansvarslov efter arbejdsgruppens behandling.
Ligeledes bør man allerede nu gå i gang med at opnå hjemtagelse af medieansvarsområdet til Grønland. Man kan nemlig ikke undgå at lægge mærke til den meget langsomme behandling af sager på områder, som stadig hører under Danmarks ansvarsområde. Derfor skal man ikke forestille sig medieansvarslovområdet lang tid fremover bliver under den danske regerings ansvarsområde. Dette ansvarsområde bør høre under os selv.
Hvad Anders Nilssons forslag angår, så mener vi, at forslaget bør undersøges og tages stilling til også af den arbejdsgruppe, som tidligere har undersøgt medieansvarslovsagen.
Og vi mener også, at den sammensætning som Pressenævnet har fået idet vi mener, at sammensætningen bør være ikke politikere.
Og inden punktet om medierne behandles færdigt så skal vi komme ind på en af de markante tilstande i samfundet, nemlig at der findes store forskelle mellem den viden som de folkevalgte, embedsmændene og borgerne får. Hvis vi skal opnå demokrati og hvis vi skal føre en etisk kommunikationsform, bør nyhedsformidlingen i dag undergå en mærkbar forbedring.
Nogle af journalisternes nyhedsformidling især i pressen kan betegnes at være middelmådig, da de gerne sjaskes igennem. Heri har journalisterne ikke skylden alene, men det skyldes også ikke mindst de alt for få ansatte i pressetjenesten. Hvis disse forhold skal forbedres i den kommende tid, bør man gøre noget.
Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiits side fremføre vore betragtninger over indførelse af medieansvarsloven i Grønland.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har med stor interesse læst det af Hr. Anders Nilsson fremlagte materiale vedr. en lov om medieansvar.
Akulliit Partiiat er enig i, at der er et behov for et sådant lovgivningstiltag og finder det meget rosværdigt, at et enkeltmedlem har formået at løfte den store opgave, det er at udarbejdet et materiale, sådan som Hr. Anders Nilsson har formået.
Da der her i dag udelukkende er tale om en principdebat og ikke et egentligt lovforslag, skal vi fra Akulliit Partiiats side ikke gå i detaljer med lovteksten.
Det, som vi i skal tilkendegive er, hvorvidt lovgivningskompetencen ønskes overført til Landstinget eller om lovgivningskompetencen stadig skal ligge i det danske Folketing.
Principielt finder Akulliit Partiiat, at der, hvor der er behov for at være selvstændige, så skal vi naturligvis have overført lovgivningskompetencen. Men der, hvor det enten ikke er hensigtsmæssigt at lovgivningen i hovedreglerne må afvige inden for rigsfællesskabet, eller hvor der ikke er noget behov for at være selvstændig, så skal vi vente med at få overført lovgivningskompetencen.
Konkret på medieansvarsområdet finder vi som udgangspunkt, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt, at lovgivningen i hovedreglerne må afvige inden for rigsfællesskabet. Men som Hr. Anders Nilsson anfører, er det vigtigt, at offentligt tilgængelige datanet omfattes af en Medieansvarslov, hvilket taler for en overførsel af lovgivningskompetencen.
Dette, og så naturligvis både det tidsmæssige perspektiv og de økonomiske konsekvenser af de to modeller, vil vi gerne have uddybet, så vi på denne baggrund kan tage stilling til ovennævnte problem.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Selvom jeg til fulde forstår Landstingsmedlem Anders Nilssons forslag vedrørende medieansvar om, hvilket lov her i landet er blevet nødvendigt, så er det beklageligt, at sagen på grund af forskellige spørgsmål, som Landsstyremedlemmet i sit svarnotat har anført, som endnu ikke er besvaret fra Justitsministeriet og hvis besvarelse og afklaring er nødvendig for de videre arbejde med sagen, så kan vi på nuværende tidspunkt ikke færdiggøre arbejdet.
På baggrund af, at lovgivningsarbejdet både er langsommelig og vanskelig, så mener jeg fra Kandidatforbundet, at lovgivningsarbejdet vedrørende medieansvar her i landet bør hjemtages til Landstingets ansvarsområde.
Derfor er jeg med henblik på snarest, at overvinde de forskellige vanskeligheder og for at få gennemført forslaget, enig med Landsstyret i henstillingen, at man snarest bør optage forhandlinger med Justitsministeriet om, at ansvarsområdet bliver hjemtaget til hjemmestyret.
Anders
Nilsson, Atassut.
Jeg skal først sige tak for den modtagelse mit forslag har fået. Det er jeg glad for.
Det her forslag har været behandlet en enkelt gang i pressen. Og Malînánguq kom også lidt ind på det. Det er spørgsmålet om pressenævnets sammensætning.
I Atuagagdliutit - Grønlandsposten er mit forslag til et pressenævn blevet kaldt for et politisk pressenævn.
Og hvis vi skal sætte mærkater på, så vil jeg godt sige, at det forslag der ligger fra arbejdsgruppen, det er pressens pressenævn. Det er sammensat på denne måde, at der skal være en dommer eller en rigsombudsmand som formand. Så foreslår de, at der skal være 2 repræsentanter fra redaktørerne, 2 repræsentanter fra journalisterne. Det bliver 4 presserepræsentanter
i alt.
Så skal der også være nogen der er udenfor og der foreslås det, at de foreninger der har ret til, at modtage tilskud efter fritidsforordningen skal udpege 3 repræsentanter.
Så kan vi komme i den situation, at en der er god til, at sy perler, en der god til fransk madlavning og en der er god til, at spille håndbold, skal side og hamle op med 4 repræsentanter fra pressen. Det kalder jeg: " Pressens pressenævn".
Det pressenævn jeg foreslår, det skal sammensættes således, at Landstinget udpeger en jurist som formand, Grønlands Presseforening - tror jeg det hedder - udpeger, et medlem og så udpeger Landstinget 3 medlemmer.
Og der står udtrykkeligt, at de ikke må have erhvervsmæssigt tilknytning til medierne og de må ikke være folkevalgte. Og der står i bemærkningerne til forslaget, at de heller ikke må være højt placeret embedsmænd. Det skulle sikre, at de ikke har noget afhængighedsforhold til politik og noget afhængighedsforhold til pressen. Så jeg mener, at det pressenævn jeg har i forslaget er betydelig mere seriøst og frit stillet end det "Pressens pressenævn", som arbejdsgruppen har foreslået.
Siden jeg indsendte forslaget blev jeg opmærksom på, at der ikke kun er 2 muligheder, enten at vi tager de danske forslag og sætter det ikraft ved en kongelig anordning eller vi får overført medieansvarsområdet.
Der er en midtervej, det er, at vi tager det her forslag og når vi er blevet enige om den endelige udformning, anmoder folketinget om, at sætte den ikraft for Grønland. Det har vi set før - fx. ved Kriminalloven og Retplejeloven, hvor vi har nogen lovgivninger, der kun gælder for Grønland, men er vedtaget af de danske folketing.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Jeg siger tak til samtlige partiers ordførere og de bemærkninger der er faldet, og har forstået, at vi fra Landsstyret får bemyndigelse til at indlede forhandlinger med den danske regering vedrørende overtagelse af sagsområdet, således at sagsområdet 100% kan indføres i Grønland. Og jeg har forstået det sådan, at samtlige talere anser det for, nødvendigt at indlede forhandlinger.
I de senere år er det mærkbart, at pressens forhold er blevet meget forbedret.( Grønland er meget stor i sin udstrækning, men vi er tabt bag en vogn her i Grønland, og heri tænker jeg på f.eks. TV-foreningerne, og når de sender satelitprogrammer, så har vi haft en debat omkring dette og man gik ind for det) ”parentesen er uforståelige”. Så er det allerede sakket agter ud i forhold til lovgivningen.
Derfor er det heller ikke underligt, at når vi lovgivningsmæssigt skal styres fra 4000 km´s afstand risikere at sakke agter ud lovgivningsmæssigt. Så er det mere på sin plads, at vi ud fra de forhold vi har her i Grønland overtager lovgivningskompetencen, således at vi her i salen kan lovgive, i overensstemmelse med den tekniske udvikling, som jo udvikles dag for dag.
Jeg har før været inde på, at vi lovgivningsmæssigt allerede er sakket agter ud og derfor mener jeg, at vi bør undersøge, om vi kan overtage lovgivningskompetencen. Jeg er ikke helt inde i de små detaljer her og derfor vil jeg heller ikke komme ind i detaljerne, men jeg kan mærke, at Landstinget støtter os i, at vi indleder forhandlinger med den danske regering.
Men jeg har bemærket det som Malînánguaq har været inde på, på vegne af Inuit Ataqatigiit nemlig, at man før har snakket lige netop om overskriften her, medieansvar. Jeg mener vi skal tage det hele under et, plus det af forslagsstilleren fremsendte forslag. Vi ved godt, at når man gør danske love gældende i Grønland, så skal de tilpasses de grønlandske forhold. Og derfor er det også fuldt ud forsvarligt, at vi også i den her sag gør det.
Og uden, at komme i detaljerne så mener jeg det er vigtigt, at det også bør indgå i det videre arbejde. Men vi skal også være påpasselige med, at snakke så meget om økonomien i det. Det foreløbige nævnte tal er 50.000,- kr., idet det skal afsættes til brug for pressenævnets møder og eventuelt diæter til Pressenævnet. Debatten har drejet sig om hvad der kan betales af den danske stat. Økonomi er imidlertid ikke det vigtigste i denne sag, men derimod at lovgivningenkompentencen overføres til Grønland, således at vi kan tilpasse den til grønlandske forhold.
Og jeg mener, at debatten bør foregå udfra dette synspunkt. Jeg har bemærket, at partiernes ordførere, er indstillet på, at Landsstyret får denne bemyndigelse. Det er landsstyret taknemlige for.
Udfra det forhandlingsresultat vi opnår med Justitsministeriet, skal vi fortsætte med debatten. Før forhandlingsresultatet er kendt bør vi ikke snakke om indholdet i loven. Jeg glæder mig til, at vi vender tilbage til denne sag, når vi kender resultatet af forhandlingerne. Ud fra de forhandlingsresultater, vi får skal vi således fortsætte debatten om selve formuleringen af loven og indholdet.
Malînánguaq Markussen Mølgård, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil overfor Anders Nilsson bemærke, vedrørende Pressenævnet hvor han nævnte, at man ved at følge arbejdsgruppens forslag risikerer at få personer i Pressenævnet, der er gode til fransk madlavning, perlesyning eller noget i den retning. Jeg mener man må fastholde at
Anders Nilssons forslag til et pressenævn er meget politisk da Landstingets skal udpege 3 medlemmer. Det er 3 politisk udpegede medlemmer og en jurist som måske er ansat i hjemmestyret, journalisterne får herved kun et repræsentant. Hvor er vi så henne? Hvis vi gør det således, så må det benævnes som et politisk pressenævn. Vi kunne mødes på et eller andet sted så det ikke er kun politikerne man vil beskytte, men samfundet under et, man tænker på. Og selvfølgelig skal journalisterne også beskyttes.
Og jeg vil gerne rette en tak til Landsstyremedlemmet, fordi han bakkede op omkring den første arbejdsgruppe omkring medieansvarsloven og fordi han ikke prioriterede det ene forslag frem for det andet, men har foreslået, at vi arbejder videre ud fra begge forslag.
Otto Steenholdt, Atassut.
Jeg mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal begynde at snakke om sammensætningen af Pressenævnet. Det vigtigste er, at man hjemtager området. Når området er hjemtaget kan vi diskutere indholdet af loven. I denne forbindelse bør man skele til Anders Nilssons forslag. Lad os derfor først hjemtage området. Siden kan vi udforme indholdet af loven.
Anders
Nilsson, Atassut.
Det er til Malînánguaq.
Det er ganske kort om det her pressenævns sammensætning.
Jeg brugte meget tid på, at spekulere på, hvordan vi kunne lave et pressenævn, der var uafhængigt. Og det var det bedste forslag jeg kunne finde frem til. Så hvis nogen kan finde på noget bedre, så vil jeg være glad.
Jeg mener, hvis vi i Landstinget prøver at finde nogle mennesker der ikke er aktiv i politik og ikke er højstplaceret embedsmænd og ikke har tilknytning til pressen, så er det, det bedste vi kan gøre, men er der nogen der kan finde noget bedre, så synes jeg det vil være godt.
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Som vi i vores ordførerindlæg understregede vi, så mener vi at dette sagsområde skal overdrages. Selvom vi ikke skal komme ind på sammensætningen af Pressenævnet her og nu, så må vi dog sige, at nogen prøver at udbrede en stor angst for politikerne. Det er ligesom, at vi er smittebærere af en eller anden frygtelig sygdom. Det er ikke tilfældet. Vi må være åbne overfor sådanne ting. Vi er jo en af de ting der bliver mest brugt af journalisterne, og vi har ikke mulighed for, at svare igen. Vi må undgå, at tale om sammensætningen og uden at skulle pege på, hvem der skal være repræsentant i nævnet, synes jeg vi skulle sige til Landstinget, at det skal anmode om, at få overtaget området således, at Landstinget selv kan overtage selve lovgivningen.
Og således er punkt 37 Forslag til principdebat om lov om medieansvar færdigbehandlet og vi går over til punkt 44 Betænkning afgivet af kultur- og uddannelsesudvalget