Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 36-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag d. 22 april 1996

 

Mødeleder: Ruth Heilmann

 

Dagsordenspunkt 36.

 

Forslag til debat om den fremtidige brug af tjenestemandssystemet i Grønland.

(landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt og landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger)

 

 

 

Forslagsstiller Jonathan Motzfeldt kommer med sin forelæggelse:

 

Vi har i Grønland et tjenestemandssystem som i generationer har været rygraden i ansættelser indenfor den offentlige sektor. Tjenestemandssystemet blev indført af den danske stat, og vi har både i kommuner og hjemmestyret overtaget tjenestemandssystemet som en udbredt ansættelses­form.

 

Tjenestemandssystemet ved vi har både fordele og ulemper, både for den ansatte og for ar­bejds­giveren. Kort sagt skal tjenestemændene finde sig i mere end andre personalegrupper og må f.eks. ikke strejke, hvis de er utilfredse med deres ansættelsesvilkår.

 

På den anden side er tjenestemændene mere beskyttet i en afskedigelsessituation med gunstige fra­trædelses og pensionsordninger. Man kan også sige, at tjenestemandssystemet er indrettet på et livslangt ansættelsesforhold og karriereforløb.

 

Når man ser på den offentlige sektor her i Grønland i dag og i fremtiden, mener jeg, at der er god grund til at revurdere den fremtidige brug af tjenestemandssystemet, når der skal ansættes per­sonale.

 

For det første er der i dag overenskomster langt de fleste områ­der, hvor de faglige organisationer er i stand til at varetage det enkelte personalegruppers interesser.

 

For det andet sker der en markant omlægning af de aktiviteter af den offentlige sektor som hi­storisk har været en del af staten hjemmestyret og kommunerne. Her tænker jeg først og fremmest på at flere og flere institutioner og virksomheder omlægges til ak­tie­­selskaber, hvor tjenestemands­systemet ikke kan bruges ved nyansættelser.

 

Netop det mange tjenestemandsansættelser har givet unødige over­gangsvanskeligheder i vore be­stræbelser på at skabe sunde og selvstændige selskaber indenfor det områder der af historiske år­sager har været en del af det politiske system og den offentlige forvaltning.

 

For det tredje skifter arbejdsstyrken i dag ansættelsessted of­tere end tilfældet har været tidligere. Denne bevægelse mellem f.eks. private og offentlige ansættelse og mellem hjemmestyre og kom­munerne må vi realistisk forvente må blive større fremover.

 

Den kvalificerede arbejdskraft, både den grønlandske og den ude­fra kommende bliver mere og mere mobil og ønsker afveksling og udfordringer i deres arbejdsforløb.

 

Og endelig for det fjerde oplever vi i stigende grad, at vi må re­kruttere specialister og folk til specielle opgaver, hvor tje­ne­stemandssystemet ikke rummer den fleksibilitet som både ar­bejdsgiver og arbejdstager har behov for.

Det bliver kort og godt mere og mere nødvendigt, at vi også in­denfor det offentlige aftaler individuelle løn og ansættelsesvilkår til løsningen af mange af arbejdsopgaverne.

 

På denne baggrund stiller jeg forslag om at Landstinget debatterer om tjenestemandssystemet også i fremtiden skal være ryg­raden i den offentlig sektors løn af ansættelsesvilkår. Men en så­dan debat kræver, at det folkelige interessegrupper både ar­bejdsgiver og arbejdstager siden får lejlighed i et samlet forum, at vurdere fordelene og ulemperne ved tjenestemandssystemet i fremtiden.

 

Jeg foreslår derfor samtidigt, at Landstinget nedsætter en ar­bejds­gruppe med repræsentation med de forskellige instanser som får til opgave at redegøre for tjenestemandssystemets fordele og ulemper i et fremtidigt arbejdsmarked, som vil kræve en betydelig fleksibilitet.

 

Vort samfund består stadigvæk af spredte bebyggelser der alle øn­sker bevarelsen og styrkelsen af det nuværende serviceniveau i så at sige alle steder i by og bygd.

 

Men efter min mening taler mange argumenter for bl.a. uddannelsen m.m. at en klar definition af tjenestemandsgruppens funktioner tilvejebringes i vore samfund under forandring.

 

Daniel Skifte , Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger :

 

Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt har i sit forslag til dette dagsordenspunkt påpeget en række omstændigheder, der gør det aktuelt at debattere om tjenestemandssystemet i samme omfang som hidtil skal være rygrad i den offentlige sektors løn og ansættelsessystem.

 

Jeg skal lige stoppe her og undskylde, at jeg på grund af for­kø­lelse ikke har det så godt med stemmen.

 

Og det foreslås endvidere, at Landstinget  nedsætter en arbejdsgrup­pe med repræsentation fra forskellige instanser som får til opgave at redegøre for tjenestemandssystemets fordele og ulemper.

 

Idet Landsstyret er enig med forslagsstilleren i behovet for at de­battere tjenestemandssystemet, specielt set i lyset af det store ændringer som det offentlige system undergår i disse år skal jeg knytte følgende bemærkninger på Landsstyrets vegne.

 

Som det også fremgår af Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts for­slag, er anmeldelsen af tjeneste­mandssystemet overtaget fra den danske stat.

 

Landstingslov nr. 5 af den 14. maj af 1990 om hjemmestyret og kommunernes tjenestemand i Grønland er også baseret på den danske tjenestemandslovgivning.

 

Forslaget har været sendt til høring hos et par direktorater og kommunernes landsforening, hvis bemærkninger delvis er indarbejdet i svarnotatet.

 

Opmærksomheden skal henledes på, at det er den enkelte arbejdsgiver, der beslutter hvorvidt der til givende opgaver skal oprettes eller tilbydes en  tjenestemandsstilling eller en overenskomststil­ling eller et andet alternativ.

 

Set fra Landsstyrets side har systemets anvendelse generelt set særligt  en berettigelse i stillinger, hvor der stilles store krav til kontinuitet i arbejdsopgaverne. Endvidere skal Landsstyret pege på, at tjenestemandssystemet i vores samfund udmærker sig ved i princippet at tilgodese behovet for ligelig fordeling af det udbudte serviceniveau. Landsstyret er således overbevist om, at en væsentlig årsag til at vi har kunnet sikre vort ud­strakte land et nogenlunde ensartet serviceniveau indenfor kirke undervisning og vareforsyning gennem tiderne er at nævnte sek­torer i vid udstrækning har været bemandet med tjenestemænd med forflyttelsespligt.

 

Endelig har adgangen til tjenestemandsansættelse en særskilt berettigelse ved rekruttering af arbejdskraft uden en egentlig uddannelse, men med en relevant erfaring og eller som vil kunne oplæres på ansættelsesstedet. Jeg tænker her på specifikt på dygtige herboende, der over en længere årrække har tilegnet sig visse kvalifikationer, men som ikke har eller på grund af alder ikke kan forventes at påbegynde en uddannelse, der muliggør til­fredsstillende overenskomstmæssig ansættelse.

 

Det sidst nævnte bringer spørgsmålet om individuelle ansættelsesaf­taler ind. Denne ansættelses­form anvendes sjældent i dag inden­for offentlig administration, og kun hvor der ikke findes afgang til tjenestemandssystemet eller overenskomstmæssig ansættelse.

 

Baggrunden herfor er en generel tilbageholdenhed med at optage en individuelle forhandlinger samt den hermed forbundne risiko for at skabe uens vilkår for i øvrigt sammenlignelige grupper. Ukon­trolleret brug af individuelle kontakter er også egnet til at ska­be uønsket lønglidning og konkurrence mellem det offentlige in­stitutioner.

 

I en tid som nu hvor vi arbejder med en omlægning af det offent­lige aktiviteter med henblik på mager resultatorienteret drift, og hvor der er derfor stilles stadig større krav til omstillingsevne og nytænkning så vil tjenestemandssystemet som forslagsstilleren er inde kunne forekomme overordentligt stift. Dette gælder både i central administrationen og specielt i det udøvende virk­somheder. Derfor kan der som allerede anført efter Landsstyrets mening være gode grunde til at revurdere anvendelsen af tjenestemandssystemet.

 

Under en sådan en vurdering skal man imidlertid være opmærksom på, at ændringer i den hidtidige brug af systemet først vil kunne få gennemslagskraft ved naturlig fratræden af det nuværende tje­nestemænd, idet tjenestemænd normalt ansættes varigt indtil pen­si­one­ringstidspunktet.

 

Der vil således i en længere årrække opstå overgangsproblemer af til­svarende art som forslagsstilleren har beskrevet vedr. omdan­nelse til aktieselskaber.

 

Landsstyret er ikke umiddelbart overbevist om nødvendigheden af, at der i denne sag som foreslået af Jonathan Motzfeldt bør ned­sæt­tes et udvalg til vurdering af sagen.

 

Den nuværende tjenestemandslov trådte som bekendt i kraft den ­1. april 1991. Loven er baseret på et forudgående kommissions arbej­de og et grundigt udvalgsarbejde. Hvis der skal nedsættes et ud­valg skal der tages stilling til sammensætningen af udvalget. Sam­tidig med at der nemt kan gå et par år inden udvalget kan frem­komme med sine forslag. Man må endvidere være opmærksom på, at der bør være et rimeligt forhold imellem omfanget af det appa­rat, der stables op til behandling af sagen, og de ændringer, der måtte blive resultatet af apparatets arbejde.

 

I øvrigt har vi i øjeblikket rigeligt med udvalg og kommissioner. Jeg kan i flæng nævne kommunalreformkommissionen, hvis forslag vi er i gang med at føre ud i livet. Og retsvæsenskom­missionen og socialreformkommissionen. Landsstyret skal derfor med henvisning til foranstående foreslår, at Landsstyret til efterårsamlingen ud­ar­bejder en mere detaljeret redegørelse om fordele og ulemper ved tjenestemandssystemet. Og med angivelse af eventuelle ansættelsesformer i det relevante in­teresseorganisationer og instanser forudsættes hørt.

 

Når en sådan mere gennemgribende vurdering har fundet sted, vil vi kunne debattere forslaget med den alvor som sagen også fortjener. Til den tid tager vi endvidere stilling til, hvorvidt der bør nedsættes et udvalg.

 

Derfor skal Landsstyret indstille at punktet efter en foreløbig drøftelse i denne samling tages op igen på tingets efterårssamling i efteråret 1996.

 

Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:

 

Siumut har vi med interesse studeret Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt forslag til debat om den fremtidige brug af tjenestemandssystemet i Grønland. På grundlag af det gældende forhold er vi enige i behovet for en revurdering af brugen af tjenestemandssystemet.

 

Vi er jo klar over, at hjemmestyret og kommunerne og disses institutioner har problemer med at ansætte kvalificerede med­arbejdere med ekspertise på forskellige områder. Problemet for­stærkes i takt med, at antallet af aktieselskaber, som i deres rekruttering af medarbejdere, benytter individuelle kontrakter, hvorigennem der kan tilbydes betydelig højere lønninger i forhold til det offentlige. Vi er enige med landsstyremedlemmet, når han i sit svarnotat nævner, at tjenestemands­systemet fortsat har en særlig berettigelse i Grønland.

 

En tjenestemandsansat er jo omgivet af en særlig beskyttelse, som må virke betryggende for de borgere, som tjenestemanden betjener.

 

Vi lever i et meget vidtstrakt land med meget spredt bebyggelse.

Fra Siumut finder vi det vigtigt, at man tilgodeser behovet for ligelig fordeling af det udbudte serviceniveau overfor borgerne på områder, som sundhedsvæsenet, skolevæsenet, kirken m.v. samt andre områder, som berører vor dagligdag, som vareforsyning og servicesektoren. Idet vi støtter Landsstyrets planer om forlængelse af en redegørelse om tjenestemandssystemets fordele og ulemper til efterårssamlingen, skal vi indstille, at redegørelsen udarbejdes i samarbejde med Landstingets lønningsråd, som er nedsat med baggrund i landstingslov nr. 5  af 14.maj 1990, fordi lønningsrådet er sammensat af repræsentanter for forskellige organisationer KANUKOKA, Landstinget og hjemmestyreadministrationen.

 

Med disse bemærkninger ser fra Siumut frem til debatten til ef­ter­årssamlingen på et nærmere konkretiseret grundlag.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut : 

 

Vi er i Atassut enige med forslagsstillerens forslag om drøftelse af tjenestemandsansættelse. De såkaldte kiffat og bestillingsmænd, nuværende tjenestemænd har især i gamle dage været af meget stor betydning for Grønlands udvikling og har i forhold til idag arbejdet meget slidsomt. Som følge af dette slid, ældes de meget hurtigt, især p.g.a. svækkelse.

 

Præsterne, kateketerne, udstedsbestyrerne samt jordemødrene flyt­tedes rundt på kysten som dukker i et dukkespil. Det siges, at nogle flyttedes til et andet sted med brædderne til deres gamle hus i umiakken som last. Som forslagsstilleren har nævnt, skal en tje­nestemandsansat være mere tålmodige end andre ansatte og må ikke deltage i strejker, men derimod tildelt pension. Det er det sidstnævnte, der allerede i gamle dage, har spillet en afgørende rolle.

 

Det er også årsagen til de ansattes store stabilitet i Grønland. De ansatte har ikke ret til arbejdsnedlæggelser, idet de jo har afgivet erklæring på tro, love om stabilitet og loyalitet overfor embedet. Det er disse riddere, der til tider med store arbejdsopgaver, hurtigt samles og træder parat frem , når der sker vars­ling om arbejdsnedlæggelser, for derved at undgå et udviklingsstop i samfundet.

 

Vi mener i Atassut, at ordningen med tjenestemandsansættelsen er en god ting, der sikrer en vedvarende ansættelse. Vi ved godt, at nye og attraktive løn- og ansættelsesvilkår skabes og forbedres i takt med udviklingen, hvilket er uundgåeligt for dannelsen af et moderne samfund.

 

Derimod mener vi i Atassut, at der stadig findes folk, der efter deres tro tjeneste, gerne vil have en rolig pensionisttilværelse med beskæftigelse under mere trygge forhold. Man bør give disse mennesker en chance. Vi mener også i Atassut, at initiativerne med pensionsordningerne indtil nu ikke har medført tilfredsstillende resultater, hvorfor disse forbedringer bør udarbejdes mere intensivt. Atassut anser ikke tjenestemandsansættelsen for forældet, men mener, at ordningen for fremtiden af arbejdsgiverne kan udnyttes fuldt ud for derved at opnå dygtige ansatte med en varig ansættelse.

 

Vi har i Atassut fulgt debatten om tjenestemænds boliger, der efter deres pensionering og efter mange overflytninger kan bo i trygge omgivelser. Ikke mindst ser vi spændte på resultatet af landstingsmedlem Sigvard K. Heilmanns oplæg om emnet under Lands­tingets møde. Dog mener vi i Atassut, at sådanne situationer for fremtiden bør placeres under lønforhandlinger og bliver afklaret af disse. Vi har naturligvis nøje gennemgået Landsstyrets be­svarelse til forslagsstilleren. Vi mener, at man ikke kan gå uden­om synspunkter i besvarelsen, og at man under drøftelsen kan ind­hente inspiration til fortsat anvendelse af tjenestemandsansættelser. Men inden endelig stillingtagen, giver vi Landsstyret ret i deres forslag om udarbejdelse af en nærmere redegørelse. Vi støtter og går fuldt ud ind for forslaget i Atassut om, at det er på sin plads, at det bliver fremlagt til efteråret. Men lad os til den tid vedtage, hvordan sagen bliver videreført.

 

Efter vore klare synspunkter i Atassut, går vi ind for Landsstyrets fremlæggelse af oplægget til efteråret. Endelig skal vi fra Atassut anmode Landsstyret om at undersøge erfaringerne m.h.t. indhentede erfaringer i Danmark og udlandet m.h.t. senior­politikken d.v.s. udnyttelsen og anvendelsen af de ældre med god arbejdsvilje og - erfaringer og om fremlæggelse af en politisk re­de­gørelse herom til efteråret. Vi ved, at Tele Greenland af­prøver denne ordning på nuværende tidspunkt.

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit :

 

Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt har til  nærværende forårssamling fremsat et forslag om, at Landstinget nedsætter en arbejdsgruppe, som får til opgave at redegøre for tjenestemandssyste­mets fordele og ulemper.

 

Vi skal indledningsvis fra IA`s side udtrykke vores gode forståelse for forslagsstillerens motiver. Vi skal imidlertid og­så sige, at vi er enige med Landsstyrets indstilling om ikke at nedsætte en arbejdsgruppe på nuværende tidspunkt, da den nugæl­dende lov er sat i kraft pr. 1.april 1991 efter et grundigt kom­missionsarbejde.

 

IA lægger stor vægt på, at udarbejdelsen af en arbejdsoverens­komst bør indgås i enighed og forståelse mellem det offentlige, d.v.s. Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og organisationerne.

 

Uden på nuværende tidspunkt at komme nærmere ind på forslagsstillerens begrundelser, skal vi opfordre til at indhente nærmere oplysninger om de forskellige spørgsmål hos organisationerne og kommunerne. Vi ser allerede frem til at være med i debatten til efterårssamlingen, når Landsstyret forelægger nærmere redegørelse og der fremlægges  høringssvar.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for genbehandlingen af nærværende punkt på Landstingets efterårssamling 1996.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

AP kan se, at Jonathan Motzfeldts forslag indeholder spørgsmålet om tjenestemandssystemet i samme omfang som hidtil skal være rygrad i den offentlige sektors løn- og ansættelsessystem. Efter at have læst svarnotatet, er AK enige i, at Landsstyret til efterårssamlingen 1996 udarbejder en mere detaljeret redegørelse om fordele og ulemper ved tjenestemandssystemet med angivelse af evt. alternative ansættelsesformer idet relevante interesseorganisationer og -instanser forudsættes hørt.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet :

 

Vi er nu i det sidste syttende år siden hjemmestyrets indførelse. Og derfor er forslagsstillerens tanker og  intentioner i tråd med ændringerne med hjemmestyreordningens indførelse. Derfor mener jeg fra Kandidatforbundet, at der er gode grunde til at ordninger, der er arvet fra de danske stat og bare videreført uden ændringer, nu bør kunne vurderes og tilpasses nærmere til vort lands forhold.

 

Fra Kandidatforbundet er jeg fuldstændig enig i forslagsstilleren Jonathan Motzfeldt forslag om vurdering af tjenestemandssystemet, da jeg mener at det er på tide at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante interessegrupper til vurdering af syste­met.

 

Landsstyremedlemmet omtaler forslaget i sit svarnotat og finder forslaget om nedsættelse af et udvalg ikke støtteværdig. Efter det jeg har forstået har forslagsstilleren ikke tænkt på nedsættelse af et udvalg men har foreslået nedsættelse af en arbejdsgruppe. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvad Landsstyremedlemmet tænker på i sit svarnotat, da der blandt andre omtales, at Landsstyret udarbejder en nærmere redegørelse omkring spørgsmålet til forelæggelse for Landstingets efterårssamling 1996.

 

Endvidere påregnes det, at relevante interesseorganisationer og myndigheder høres. Hvorfor vil man så ikke realisere landstingsmedlemmets forslag? De i høringen involverede parter skal ifølge forslaget uvægerligt drages ind i arbejdsgruppens opgaver. Ned­sættelse af en arbejdsgruppe vil også lette arbejdet i Landssty­ret med udarbejdelse af en redegørelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg siger tak for de svar jeg har fået til mit forslag, idet man går ind for at tjenestemandssystemet beholdes også i fremtiden. Og det er almindelig kendt at, en betydelig del af arbejdsstyrken  i dette land er beskæftiget indenfor den offentlige sektor, hovedsageligt ansat som tjenestemænd eller i henhold til overenskomst mellem arbejdstagerorganisationerne og de offentlige arbejdsgivere ifølge systemer, som vi mere eller mindre kritik­løst har overført til Grønland fra staten. Det er min grundliggende holdning at den hjemmehørende arbejdskraft skal have første prioritet og udnyttes optimalt, fordi en sund og stabil udvikling i et hvilket som helst land må være baseret på en helhjertet indsats fra sine egne borgere.

 

Tiden er inde nu, fordi vi lever i en tid, hvor vi arbejder med en omlægning af de offentlige aktiviteter med henblik på en mere resultatorienteret drift og derfor stilles stadig større krav til omstillingsevne og nytænkning. En nytænkning som kræver frigørelse fra forstenede systemer.

 

Tiden er inde til en revurdering fordi, vi i dag har en betydelig arbejdskraftreserve bl.a. i form af tidligere uddannede hk´ere, og andre med andre uddannelser som er sakket bagud i forhold til den rivende teknologiske udvikling på grund af, at deres arbejds­givere ikke har givet dem mulighed for at følge med gennem kur­ser, efteruddannelser og lignende.

 

Tiden er inde til revurdering fordi, nye generationer er på vej i uddannelsessystemet, og som skal animeres til at tjene vort samfund, når de har gennemført deres uddannelse. Det er korrekt, at den nuværende tjenestemandslov, der trådte ikraft den 1. april 1991, er baseret på et forudgående kommissionsarbejde og et grun­digt udvalgsarbejde.

 

Man skal imidlertid erindre at, det forannævnte forarbejde er baseret på det tjenestemandssystem, som vi har arvet fra Danmark, og opgaven dengang må derfor i bund og grund betragtes som en justering af visse dele af systemet under hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, uden at man forlader principperne i det danske system, som naturligt nok er møntet på det særlige danske forhold, set fra Grønlands side.

 

Disse ting har jeg haft i tankerne i min forelæggelse, og jeg er også enige i at Landsstyret vil tage problemet op igen til efteråret, og jeg vil se frem til denne behandling. Vi vil også holde øje med den debat, der vil fremkomme ud fra den redegørelse, som Landsstyret har i sinde at lave. Jeg er ligeledes enig i det Siumut var inde på, nemlig lønningsrådet, idet vi også har personale til at varetage dette arbejde. Og til landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender.........

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Jeg  vil også sige tak til samtlige partier og Kandidatforbundet idet, de til Landsstyrets forslag har meddelt at, de er 100 pro­cent enige.

 

Og jeg skal også komme ind på den sidste taler, nemlig forslagsstilleren Jonathan Motzfeldt. De foreløbige kommissioner og udvalg, som arbejder på nuværende tidspunkt. Landsstyret har ikke noget imod disse, idet det selv har været enig i dannelsen af disse udvalg, og da må vi også gå ud fra, at når der er behov for dannelse af disse bliver disse nedsat. Vi må også hilse en eventuel nedsættelse af et nyt udvalg eller ny kommission, og såfremt vil skal finde den bedste løsning, så må vi også her i salen debattere, og hvis det bliver indstillet at der bliver dannet en ny kommission, vil vi også gøre det, således at vi når det bedste resultat.

 

Til de enkelte partier skal jeg kommentere enkelte ting. Jeg har bemærket at Siumut har været inde på, og indstiller at man efter en høring eventuelt kan tage arbejdet kan tage dette op på lønningsrådet. Jeg tager dette forslag som en positiv ting og tager det til efterretning. Arbejdet kan tages op af dette råd før efter en høring førend dette vender tilbage til Landsstyret. Jeg synes at det er et godt forslag, som Siumut er kom­met med.

 

Og til Atassut skal jeg sige, idet jeg har bemærket, at Atassut lægger på at dem der udført et stabilt stykke arbejde gennem længere tid uden at komme ind på de enkelte områder, og at vi således kan takke den personalegruppe .­....og det er jeg også enig i, at såfremt man ikke skal stoppe dette arbejde, skal vi foretage en høring. Det vil vi så også gøre, også deres opfordring vedrørende seniorpolitikken således at man bedre kan udnytte den ældre personalegruppe.

 

Vi er overbeviste om, at det berørte udvalg vil komme til at berøre netop dette punkt. Og jeg har også lagt mærke til at IA også lægger vægt på, at der foretages en høring. Det er jo samtlige partier, der går ind for den del af forslaget, og jeg er overbevist om, at det bliver effektueret ligesom Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet også er enige i.

 

Der bliver sat spørgsmålstegn ved dannelsen af et udvalg. Jeg mener at Anthon Frederiksenvist nok har misforstået det lidt, idet samtlige partier går ind for at man på nuværende tidspunkt ikke nedsætter et udvalg, men at arbejdet fortsættes. Det er så ikke Landsstyret og partierne. Der mener jeg, at det er Anthon Frederiksen, der har misforstået det lidt.

 

Med disse bemærkninger vil forslaget her blive behandlet i løn­ningsrådet, og det regner jeg med det sker således at det berørte sekretariat kommer til at arbejde med sagen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg skal ikke gøre det til en større ting, men foreslagstilleren har skrevet, at der dannes et udvalg, en arbejdsgruppe, det går ud jo ud på ét. Det der bliver forstået som en misforståelse er ikke en misforståelse fra min side, men er blot en gentagelse af det skrevne.

 

Knud Sørensen, mødeleder. Landstingsformand:

 

Dermed er punkt nr. 36, nemlig forslag til debat om det fremtidige brug af tjenestemandssystem i Grønland færdigbehandlet, og det vil vi vende tilbage til i efteråret.