|
Dagsordenspunkt 38-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 22. april 1996
Mødeleder : Finn Karlsen
Jeg siger tak, selvom det er lidt ærgerligt at klokken er 17.00, da det ellers er et meget interessant emne for hele landet, så vil jeg blot fortsætte. Som bekendt så stopper den direkte transmissionen i radioen kl. 17.00
Som bekendt har KNI´s omstrukturering været langt dyrere for samfundet, end der oprindeligt var lagt op til.
På alle niveauer debatteres således til stadighed, at der er sket mærkbare forringelser for så vidt angår forsyningen af bygder og yderdistrikter samt på persontrafikområdet og hvor der gisnes, om hvori årsagen til disse store fejltagelser skal findes.
Med jævne mellemrum drøftes ligeledes det administrative og ikke mindst, det politiske ansvar for disse fejltagelser uden at man af den grund er nået til en afklaring.
Jeg mener, at tiden nu er inde til at der gennemføres en grundig udredningsarbejde om KNI´s omsktrukturering og at det nærmere undersøges, om nogen i offentlig tjeneste skal have gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført.
Placering af omtalte ansvar kan, naturligvis helt afhængig af undersøgelsens resultatet pålignes embedsmænd, såvel som politikere.
I undersøgelsen skal ligeledes indgå, om Landstinget under hele KNI´s omstruktureringsfase har fået fyldestgørende oplysninger.
Som følgende af ovennævnte foreslår undertegnede herved, at Landstinget træffer beslutning om at nedsætte en uvildig sammensat undersøgelseskommission vedrørende KNI.
Mødeleder: Knud Sørensen
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat et beslutningsforslag om nedsættelse af undersøgelseskommission vedørende omstruktueringen af KNI, og det skal være kommissionens opgave at klarlægge, om der kan gøres et retligt ansvar gældende mod politikere eller embedsmænd i offentlig tjeneste.
I henhold til Landstingets forretningsordning, kan Landstinget nedsætte udvalg eller parlamentariske undersøgelseskommissioner efter sin nærmere bestemmelse.
I fald Landstinget ønsker nedsættelse af en kommission skal man være opmærksom på, at en parlamentarisk undersøgelseskommission ikke have nogen dømmende myndighed, men kan fremkomme med indstilling til Landstinget om resultatet af sit arbejde.
Politikere og embedsmænd er ikke retlig forpligtig til, at meddele en parlamentarisk undersøgelseskommission oplysninger. Et sådan forpligtigelse kræver lovhjemmel, og en sådan lovhjemmel findes ikke i dag i grønlandsk lovgivning.
Endelig skal opmærksomheden henledes på, at KNI er et aktieselskab etableret på privatretligt grundlag, og selskabet kan således ikke henregnes til den offentlige forvaltning. Dette betyder, at landstingslov om offentlighed i forvaltningen ikke kan anvendes til at kræve eventuelle oplysninger fra KNI.
Med disse korte bemærkninger ser jeg frem til at høre partiernes indlæg om forslaget.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Vedrørende Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende KNI skal vi fra Siumut indledningsvis understrege, at vi hidtil har betragtet redegørelserne fra aktieselskabet KNI til Landstingsudvalgene som tilstrækkelige grundlag for politiske beslutninger her i salen.
Vi finder det naturligt med sådanne redegørelser og regner med, at denne praksis fortsætter fremover. På baggrund af sådanne redegørelser har vi taget medansvar for de midler, Landstinget har bevilget. Såfremt nogen er vidende om, at vore beslutninger er blevet misligholdt, vil vi derfor gerne vide, hvor og hvordan dette er sket. Fra Siumut har vi ikke noget imod nedsættelse af en kommission med henblik på afdækning af enhver form for spørgsmål, som måtte have givet anledning til kritik af forhold, hvor vi har været med til at tage en beslutning. Vi skal imidlertid henstille, at man i denne forbindelse iagttager aktieselskabslovens bestemmelser om tavshedspligt.
Kommissionens medlemmer må i givet fald være sammensat af repræsentanter for samtlige partier i Landstinget, suppleret med en ekstern revisor og en ekstern sekretær.
Disse er vore bemærkninger til forslaget.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Som det er klart nævnt i besvarelsen til forslagsstilleren, har Landstinget under hensyntagen til Landstingets arbejdsgang ret til nedsættelse en kommission til undersøgelse af sagen.
Forslagsstillerens påpegelse om en undersøgelse kan skabe problemer, idet KNI er en aktieforetagende virksomhed, og landstingsloven dertil ikke kan anvendes.
Imidlertid har vi set en undersøgelsesmulighed, forudsat KNI gennem sin formand i bestyrelsen kan imødekomme på hvilke områder, der skal undersøges.
Vi regner med, at den udpegede kommission i de forskellige direktorater uhindret kan undersøge de relevante papirer, der til orientering har været til korrespondance mellem Hjemmestyret og KNI. Og naturligvis under forudsætning af, at landstingsmedlemmerne absolut vil vide, om de investeringsrammer, de har været med til at vedtage, nu også er overholdt.
Undersøgelsen kan etableres efter bestyrelsen af KNI har godkendt, på hvilke områder, der skal undersøges.
Man skal dog huske på, at politikere og embedsmænd efter bestemmelserne ikke kan tvinges til at fremkomme med deres redegørelser og udtalelser.
Sammensætningen forslår vi bliver foretaget ved forholdstalsmetoden.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ved fremsættelse af herværende dagsordensforslag, er det naturligvis ikke vore hensigt at gøre forholdene for KNI´s medarbejdere, som i forvejen gennemlever mange problemer efter igangsætningen af omstruktureringen, ringere. Det er ej heller vores hensigt, at gøre forbrugernes oplevelser af en ringere service i forhold til det lovede endnu dårligere.
Da vi i forbindelse med offentliggørelsen af den med herværende samlings henvisningsliste har erfaret, at forslaget af formadsskabet er henvist til behandling i Landstingets sekretariat med høring hos landsstyrets sekretariat, har vi på forhånd ikke fundet det nødvendigt at kritisere forslagets videre skæbne.
Ved formandens forelæggelse af sine kommentarer til forslaget, har vi i det mindste forventet en redegørelse af sekretariatets afdækning af problemer ved evt gennemførelse af forslaget, hvilke initiativer der først bør afklares, om der tidligere i landstingets historie har været sager af lignende art samt i bekræftende fald hvilken skæbne den slags sager har fået.
Desværre må vi konstatere, at forslaget af et landstingsmedlem, som formandskabet har optaget som dagsordenspunkt, har fået så ringe en behandling af hjemmestyrets to øverste administrationsinstanser. I besvarelsen er der blot påpeget følgende to forhold
For det første at der ingen lovhjemmel forefindes for gennemførelse af forslaget. Det er jo netop det, vi ved forslaget ønsker at komme til livs.
For det andet henleder besvarelsen opmærksomheden på, at KNi er et aktieselskab og således ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning og, at dette skulle betyde, at landstingslov om offentlighed i forvaltningen ikke kan anvendes til at kræve eventuelle oplysninger fra KNi.
Det sidste er ikke sand og er lempfældig omgang med lovgivningen.
Vi regner ikke med, at tre love som er vedtaget af landstinget for mindre end to år siden, kunne være sat ud af kraft i landstingets- og landsstyrets sekretariater.
De tre love, som har relevans for forslaget, har numrene 7, 8 og 9 og er alle ikraftsat den 13. juni 1994, er følgende:
- Loven om landstingets ombudsmand
- Loven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, og endelig
- Loven om offentlighed i forvaltningen
I alle de førnævnte love gøres det klart, at landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for selskaber som KNI. Dette kan bl.a. ses i lov nr 9 § 1 stk 2, hvor der direkte står følgende:
"Landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Hjemmestyre eller en kommune m.m."
Vi har ved vort forslag ønsket at bane vejen for at skabe lovgivningsmæssig mulighed for at landstinget kan nedsætte undersøgelseskommissioner, og ikke massefængslinger af hverken landsstyreformanden, nuværende landsstyremedlemmer eller andre, der har haft direkte ansvar ved omstruktureringen.
Dog har vi heller ikke fundet grundlag for at særbehandle de folkevalgte, som er udpeget enten som formænd eller menige bestyrelsesmedlemmer til selskabsbestyrelserne.
Men som medansvarlige for beslutningen om KNI´s omstrukturering med de lovede kraftige forbedringer og af hensyn til både lignende sager i fremtiden og historien, er det os magtpåliggende at der skabes klarhed om de store uoverensstemmelser mellem de lovede forbedringer omstruktureringen ville skabe, og som Landstinget havde som grundlag for sin tiltrædelse af omstruktureringen og de faktiske forhold, der nu eksisterer. Ikke alene er den forventede tidshorisont ikke overholdt; mange af serviceydelserne er af forbrugerne oplevet som ringere end forholdene før omstruktureringen.
Under sidste års valgkamp til Landstinget har selv nogle af de nuværende landsstyrekoalitions medlemmer i Landstinget lovet at imødekomme vælgernes udbredte ønske om en undersøgelse af KNI.
Men hvad der siden skete er ikke nødvendig at komme nærmere ind på her fra talerstolen. Nogle af de ivrigste kritikere af forholdene i den omstrukturerede KNI har nu fået plads som formænd i KNI-selskaberne.
Vi skal her blot gentage vores tidligere betænkelighed ved fortsat opretholdelse af KNI-holding A/S.
Det er fristende her at sammenholde den manglende overholdelse af en de vigtigste løfter forud for beslutningen om omstruktureringen, nemlig at omstruktureringen med deraf lovede forbedringer kan gennemføres uden at fyre en eneste medarbejder med driftomkostningerne af dagens KNI-holding, som menes at beløbe sig til 10 mio kr. årligt.
Kort og godt foreslår Inuit Ataqatigiit følgende forslag til landstingets afstemning:
Idet Landstinget finder det nødvendigt, at der sker en afdæning af årsagerne til så store uoverenstemmelser mellem intentionerne ved KNI´s omstrukturering og de faktiske forhold indtil dato, beslutter landstinget derfor, at formandskabet tager skridt til forberedelse for at skabe lovhjemmel til nedsættelse af undersøgelseskommission til forelæggelse ved efterårssamlingen 1996.
Dette er udarbejdet på baggrund af § 30 stk. 1 og stk. 3 i forretningsorden, hvilket vi vil aflevere til formandskabet.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat:
Akulliit Partiiat har stor sympati for hr. Johan Lund Olsen´s forslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende KNI.
Opgaven for undersøgelseskommisionen skulle være, om der kan gøres et retligt ansvar gældende mod politikere eller embedsmænd i offentligt tjeneste. Hvor meget vi end sympatiserer med tanken, kan vi dog fra Akuliit Partiiat ikke se gennem fingre med følgende forhold.
For det første, at politikere og embedsmænd ikke er retligt forpligtet til, at meddele en parlamentarisk undersøgelseskommision oplysninger.
For det andet, en sådan forpligtelse kræver lovhjemmel, som ikke findes i grønlandsk lovgivning, som ganske rigtigt oplyst i svarnotatet fra Landstingsformanden.
Akulliit Partiiat mener dog, at der bør oprettes en arbejdsgruppe, der skal klarlægge mulighederne for at skabe lovhjemmel til undersøgelser af denne art. Og jeg kan forstå her, så vidt jeg har forstået, at Siumut også har fremkommet med et lignende forslag.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er ikke første gang, at man i Landstinget taler om tanken om at nedsættelse af en undersøgelseskommision vedrørende KNI. Nu er der fremsat et forslag om nedsættelse af en sådan undersøgelseskommision. Fra Kandidatforbundet støtter jeg forslaget fuldt ud, da det er bekendt, at KNI efter omlægningen som følge af en uhensigtmæssigt drift, indtil nu har måttet særskilt bevilges samlet et beløb på næsten op til 1/2 milliard kr., ikke indregnet midler til den fortsatte drift.
Som bekendt blev KNI selskaberne etableret ved anvendelse af samfundets pengemidler, og da samfundet har båret alle midlerne ved denne etablering, og da vi har ansvaret for besættelse af formandsposten i bestyrelsen er det meget vigtigt, at man fortløbende tæt følger med i koncernens drift.
Men dette er ikke sket, og derfor er det helt nødvendigt, at Landstinget, som er samfundets øverste folkevalgte ledelse, foretager sig noget aktivt i sådanne af hensyn til Landstingets troværdighed; fordi der er mistet så mange penge, er det helt nødvendigt, at informere samfundet om, hvortil de mistede pengemidler er blevet anvendt, samt om hvilke årsager der har været til en sådan situation, og hvem der har ansvaret for denne situations opståen. Det udtales jo jævnligt, at de forskellige selskaber incl. KNI er samfundsejede. Derfor er det meget vigtigt og nødvendigt, at samfundet og dermed ejerne får fuld information om forholdene.
Det må i denne her forbindelse erindres om, at da Royal Greenland daværende PROEKS eller KTU sidst i 80´erne havde et underskud på næsten 400 millioner kr. fik samfundet ikke større information om, hvorfor situationen var opstået. Det er derfor nødvendigt, at sådanne situationer fremover fuldt bliver klarlagt og informeret om.
Som eksempel kan vi nævne, at det danske folketing har nedsat en rigsrevision, som overvåger den økonomiske drift, f.eks. af DSB, Post og Telegrafvæsenet og andre danske samfundsejede virksomheder.
Derfor er det nødvendigt fortløbende at følge med i de fuldt ud hjemmestyreejede eller klarere sagt samfundsejede selskabers drift gennem tilsyn og undersøgelser ved et uvildigt organ. Endvidere vil jeg spørge om, hvor mange medlemmer medarbejderne har i selskabets bestyrelsessammensætning efter §49, §59 stk. 3, samt §177, i aktieselskabsloven. Jeg spørger herom, fordi medarbejderne ifølge nævnte paragraffer har mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen af bestyrelsen. Derfor er det ønskeligt, at selskabets vedtægter, var blevet vedlagt ved nærværende sag. Ved forelæggelsen af KNI´s omdannelse for Landstinget i 1993 blev det anført, at det vigtigste politiske mål med omdannelsen af KNI til et aktieselskab var gennemførelse af en ny økonomisk politik og , at man gennem denne driftsform skulle søge at nå en for samfundet billigere drift. Og et af det vigtigste mål med nyåbningen var at skabe nye varige arbejdspladser.
Ved forelæggelsen blev det videre anført, at driften og økonomien i alle selskaberne nøje var i overensstemmelse med beregningerne, og at det ligger indenfor det i 1993 vedrørende overslagsårene anførte tal. Derfor kan man regne med, at man ifølge dengang forlagte redegørelse har varetaget driften trygt, ansvarligt og er blevet fuldt op af de ansvarlige. Men, hvorfor har man så ikke straks forelagt den senere økonomiske meget skæve drift af selskabet for Landstinget, da de af Landstinget afholdte ekstra udgifter, senere hen kunne have været færre, såfremt sagen har været forelagt tidligere, og at man kunne have undladt de fyringer, man måtte fortage blandt medarbejderne, hvilket man jo ikke havde stilet efter.
Blandt oplysningerne dengang var, at forsyningstjeneste af konsum og andre varer varetages på en god og sikker måde, men forbrugerne sagde noget andet. Og som eksempel kan nævnes, at man i visse bygder ikke engang længere kunne købe hækle eller strikkegarn, og selvfølgelig var der i tilgift også andre varer, man kom til at savne.
Der kan være mange spørgsmål og ved forlæggelsen dengang blev det bl.a. anført, at man stiler efter, at der ikke længere skal betales for transport af fiskeprodukter fra bygderne til centralhal og, at man ligeledes stiler efter, at forsendelser fra hovedlagerne ikke længere skal betales for, hvorfor det er ønskeligt at få at vide, hvornår disse ting bliver realiseret. Derfor skal jeg kræve, at der søges dannet lovmæssig grundlag for tilsyn og undersøgelser af forholdene i samfundsejede selskaber, dvs. KNI og andre selskaber, der er etableret på samme måde. Tak.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
Da vi havde debat for at omstruktuere KNI i hele befolkningen, så rejste man hele landet rundt.
Og oktober 1992 tog man beslutning her i Landstingssalen. Og på baggrund deraf så har man prøvet på at sige, at KNI skal drives som et selskab, hvor politikerne ikke skal blande sig. Og det var også det udsagn, man havde dengang. Og nu hvor KNI har haft en dårlig start, så peger man lige modsat.
Hvorfor har politikerne ikke blandet sig?
Der er sat en divergerende debat her. Og et tabu emne, hvis politikerne ikke her blander sig. Sådan er forholdene jo endnu engang. Man plejer at glemme, hvordan sagerne startede.
Jeg var Landsstyreformand dengang og nuværende i forbindelse med opstarten af KNI omstruktureringens gennemførelse. Og udsagnet blev sagt ud til hele kysten at både Landstinget og medlemmerne og politikerne må tage deres hænder væk fra disse selskaber. Og da selskaberne prøver at drive som en privat virksomhed, så sagde man, hvorfor var Landsstyret ikke med i driften.
Såfremt Landstinget tager en beslutning om at gennemføre en undersøgelse, så er vi selvfølgelig parate her i landsstyret til at sørge for den videre arbejde.
Undersøgelserne er meget åbent fra landsstyrets side. Vi vil ikke skjule noget omkring komma eller disketter eller noget som helst. Beslutningsgrundlagene og referaterne dem skal vi nok sætte frem. Vi vil ikke skjule noget som helst fra landsstyrets side, og hvilket som helst landsstyreområde er åben til at blive undersøgt i hvilket som helst omfang.
KNI selskaberne må selv bestemme, hvad for en praksis de vil følge i undersøgelserne, og deres bestyrelser og forretningsudvalg vil selv følge det.
Inuit Ataqatigiit´s ordfører kom frem til, at man ikke vil fængsle - så og så mange Landstingsmedlemmer. For hvem gav Inuit Ataqatigiit dette mandat til? Inuit Ataqatigiit har ikke engang mandat til at fængsle en enkelt person.
Og at man så bruger denne talerstol, det vil jeg gerne påtale.
Det er jo heller ikke nogen retssal. Man har adskilt den dømmende, lovgivende og udøvende magt og Inuit Ataqatigiit har været med til at godkende det.
Dette er ikke et dømmende forum; at Inuit Ataqatigiit ordfører ikke vil have, at man fængsler Landstingsmedlemmerne i hobetal, det er meget godt, at man giver nogen håb, og at man ikke vil blive fængslet, men blot for at skabe kaos, og skabe kaos blandt befolkningen.
Og man kom som sædvanligt ind på mange forskellige ting fra Inuit Ataqatigiit´s side omkring, hvordan man nedlægger KNI HOLDING A/S. Denne dialog er vi nu igang med fra landsstyrets side og har dialog med landsstyret, at KNI har 2 medarbejderrepræsentanter. De har 2 medarbejderrepræsentanter i hver af de 3 selskaber, og hvis det er ønskeligt at få det oplyst, så kan man også få det.
Mit udsagn er, at det politiske ansvar i forbindelse med omstruktureringen af KNI - den ved vi, hvor er henne. Det politiske ansvar ligger hos Landstinget og landsstyret.
Som landsstyreformand nu og daværende landsstyreformand dengang, så vil jeg ikke flygte fra mit ansvar. Uanset, hvis andre vasker deres egne hænder, eller hvis andre flygter fra deres ansvar, så vil jeg fastholde mit ansvar. Det politiske ansvar der vedrører mig selv, det har jeg.
Vedrørende det handelsmæssige ansvar - og de manglende resultater - her er det KNI, der har ansvaret. Selvfølgelig når alt dette er undersøgt, og dem som gerne vil se nogle resultater, de kan blot gøre det. Jeg siger blot," lad os gå igang med en undersøgelse".
Jeg håber, at man vil få en mere fornuftig debat omkring KNI. Disse undersøgelser vil skabe denne debat, så man kan se, at det burde ellers have været sådan. Det skal vi ikke hænge for meget ved, fordi der er også nogle ordførerindlæg, som kom ind på, fordi det er blot det, jeg nævnte for at undersøge disse.
Uanset hvordan man ser forholdene omkring KNI, så er vores skattebetalinger ikke steget. Inflationen er gået i stå, omkostningerne er begyndt at falde, inflationen som i midten af 80´erne og slutningen af 90´erne var omkring på 10%. Den er mindre end 1% i dag, og derfor med hensyn til at det er skatteborgererne, der har betalt alt dette, det skal undersøgelsen også få afklaret. Og så håbe på, at dem der skal undersøge det, de skal have held og lykke i arbejdet.
Vi vil fra landsstyrets sige, at såfremt de har behov for hvilket som helst, så kan de blot rette henvendelse til landsstyret. Så skal vi i det omfang det er muligt være med i undersøgelsen ved at give oplysninger.
Altså, vi skal ikke være med i den undersøgelse, men vi skal være parate til at give oplysninger i forbindelse med undersøgelsen.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.
Ud fra Landstingsformandens fremlæggelse serr vi fra Siumut ikke nogen hindring for, at undersøgelserne allerede kan starte i dag. Og såfremt der ikke er nogen omstændigheder, der er til hinder for det. Og jeg sagde også for at gøre dette, så giver man større muligheder, hvis man skal bruge talerstolen så er det jo ikke betrykkende for medarbejderne, især for at drive sådan en samfundsejet virksomhed eller have sådan nogen hængende over hovedet, at man så hører dette og er med.
Hvis man skal resumere alt dette her, så lad os godkende det, som Inuit Ataqatigiit stillede forslag om.
Men det skal ikke forstås sådan, at i og med vi går ind for forslaget, at man så straks skal gå igang med undersøgelseskommisioner. Vi kan ikke gå ind for sager, hvor man indfletter nogen løgn ind. Derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiit´s forslag, at man kan gå ind for dem. Det er vi overhovedet ikke tilbageholdelse med. Fordi vi mener, at sådanne påstande og for at tilbagevise dem, så mener vi, at man allerede nu kan starte sagen, således at vi kan lette arbejdet.
Og forskellige spørgsmål der vedrører KNI HOLDING og lignende, det er noget der foregår dialog om, og at landsstyret har sådan nogle dialoger i forståelse med bestyrelserne, og der vil blive fremsat forskellige redegørelser også i de kommende dage. Fra vores side har vi ikke noget imod det, der bliver fremlagt fra Inuit Ataqaqigiits side, at den kan blive godkendt, og så mener vi næsten, at det bliver forsent, hvis vi skal vente til efterårssamlingen, når vi allerede nu kan få behandlet disse sager.
Finn Karlsen, mødeleder:
Landstingsformand Knud Sørensen vil komme med en besvarelse.
Knud Sørensen, Landstingets formand, Atassut:
Først skal jeg understrege at i henhold til forretningsordenen, kan Landstinget til enhver tid danne kommisioner og lave undersøgelsesudvalg for at varetage bestemte arbejdsopgaver, men når man gør det, så kan man ikke tvinge medlemmerne til at komme med redegørelser eller udtalelser, og såfremt det skal ske, så må man i.h.t. dem der vurderer lovene, og i.h.t. den Grønlandske Retsplejelov, så må den ændres således, at vi også bliver nødt til at blande den danske regering med, hvis og såfremt vi kan tvinge folk til at komme med udtalelser i en given undersøgelse.
Det er den orientering, jeg har fået fra juristerne. Lad mig også understrege, at dengang vi debatterede A-kasse sagen, så blev der også lavet en undersøgelse fra Landstingets Formandskab, hvor man dannede et Undersøgelsesudvalg, og dengang havde man forbindelse med Østre Landsrets præsident, og i den forbindelse blev der også sagt, at den Grønlandske Retsplejelov, § 1 i kap. 8, at denne bestemmelse ikke giver et retligt grundlag for sådanne tiltag. Derfor er det på nuværende tidspunkt, og uanset om vi laver en kommision, så har vi ikke mulighed for at tvinge folk til at komme med udtalelser.
Men jeg kan forstå at Siumut og Atassut, dvs. et absolut flertal, ikke finder nogen hindringer for at Landstinget nedsætter en undersøgelseskommision, således at der laves et udvalg, og det udvalg skal lave en redegørelse til Landstinget.
I forbindelse med omstruktureringen af KNi, da havde vi også dengang, der blev der også dengang dannet et udvalg, som skulle undersøge forholdene dengang. Vi var også allesammen med dengang, vi undersøgte samtlige papirer, og forelagde det overfor Landstinget, der skulle undersøge, om arbejdet var gjort på den rigtige måde. Det samme kan vi gøre her, det er der ikke noget til hinder for.
Men det er anderledes mht. Retsplejeloven i Grønland, såfremt der skal tages tiltag for at ændre Retsplejeloven i Grønland, og det ligger så på et helt andet bord.
Med hensyn til det som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, hvor der blev sagt, at vi har løjet, disse udtalelser kan vi overhovedet ikke acceptere, idet det ikke er sådan, vi udfører vores ansvarsfulde arbejde. Men det er korrekt, at Landstingets Ombudsmand og deres lovgrundlag, disse ting er blevet undersøgt, for at finde muligheder for at gøre de tiltag, som der bliver lagt op til.
Men det du siger, at de førnævnte love, så gøres det klart, at landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for selskaber som KNI. Men i den redegørelse så har landsstyret ikke taget beslutning om, at det kan gøres det på den måde, og såfremt landsstyret havde besluttet sig for det, så havde vi fået mulighed for at gøre det. Derfor kan det på nuværende tidspunkt ikke lade sig gøre.
Jeg mener, og vil gerne indstille, da de store partier som har absolut flertal, og efter deres forslag, derhen kan jeg ikke finde nogen hindring for, at flertallet indstiller, at der nedsættes et udvalg, og udvalgets undersøgelser kan jo starte når som helst, idet der også bliver indstillet, at man iht. antal medlemmer kan besætte udvalgsmedlemmerne. Det er der ikke noget til hinder for at gøre, og jeg kan forstå, at det bliver vedtaget af de fleste medlemmer i tinget.
Otto Steenholdt, Atassut:
Inuit Ataqatitiit havde nogle stærke gloser med, der ..?...Radioavisen allerede til middags, i radioavisen sagt, at det ville svært at få deres forslag gennemført. Det er ikke tilfældet. Vi har allerede vedtaget Jeres forslag. Det er måske en ulempe. Men fra Atassuts side, så kan vi sige, at der er mulighed for at danne et udvalg, og såfremt et medlem ikke er tilfreds med en given sag, så er der til enhver tid mulighed for at nedsætte et udvalg eller en kommision, og borgerne kan også henvende sig, både skriftlige eller mundtligt til et landstingsmedlem, om at foretage noget i en given sag, som de ikke er tilfredse med.
Men iht. Forretningsordenen så er der mulighed for at danne en kommsion, og hvis tinget vil, så kan den jo begynde med deres arbejde allerede her og nu.
Men for at vende tilbage til sagen, så vil man gennemføre en undersøgelse, og det er først efter at udvalget har gjort sit arbejde færdigt, at vi så kan vurdere, hvorvidt der skal foretages mere efter en undersøgelses gennemførelse, og så vil vi til den tid se, om der skal rulle hoveder, eller ikke.
Men som før nævnt iht. formandens udtalelser, så er der ikke engang grund til at vi foretager en afstemning, idet det allerede er vedtaget.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Først iht. partiernes udtalelser, så er forslaget måske blevet misforstået, og der vil jeg gerne takke for den støtte forslaget har fået, ikke mindst Kandidatforbundet, som fuldt ud støtter forslaget, og det fremgår klart af de udtalelser, der er kommet.
Siumut var inde på, at der bliver nedsat et udvalg sammensat af repræsentanter fra samtlige partier i tinget, men da formålet er, at udvalget besættes som en uvildig sammensat undersøgelseskommision, som Kandidatforbundet var inde på, og da vi i 1993 havde under efterårsmødet, da havde landsstyret en redegørelse omkring dette om ansvarsfordelingen, og der er jo sket meget siden 1993.
Hr. landsstyreformand Lars Emil Johansen, der siger, at der blev taget en beslutning om at KNI skal køre selv uden politisk indstilling. Jeg håber ikke, at landsstyreformanden er blind for, at selskaber der ejes af Hjemmestyret, så er det bestyrelsen som må være ansvarlig for et selvskab, og iht. selskabsloven, så står der, hvem der har ansvaret for hvilke ting, og det står meget klart i loven.
Fra Inuit Ataqatigiits side så syntes vi, at det er på tide, at landsstyreformanden ikke bruger at fordreje tingene. Det må vi påtale herfra. Vi snakker ikke om at ville fængsle nogle, men vi har bare sagt, at når vi har lovet ting, og har været med til at vedtage loven, så må vi kigge tilbage på de ting, der ikke er blevet opfyldt - det vi har lovet.
Jonathan Motzfeldt har også været inde på, at man mistænker nogen. Der er ikke nogen, der snakker om mistænkliggørelse, men hvorfor skulle det ikke være interessant at finde ud af ting, som der ikke er blevet opfyldt, af dem vi ellers har lovet.
Løsningen af disse må vi finde ud af.
Vi vil overhovedet ikke fornægte, at vi også har været medansvarlige som koalitionspartnere dengang, og det er derfor vi gerne vil have den undersøgelse, fordi vi over for befolkningen vil sige og kan sige, at de ting vi ellers har lovet, ikke er blevet opfyldt på grund af den og den årsag. Det har ikke noget at gøre med at ville indespærre nogen, men årsagen til, at ting ikke er blevet opfyldt.
Men vi skal over for Landstingsformanden undskylde, at vi til enhver tid kan danne kommisioner og udvalg, og såfremt vi kan høre de folkevalgte til enhver tid, så er der iht. høringssvar, som også er blevet sendt til høring her i salen fra den danske regering. Hvis det skulle smidiggøre arbejdsgangen her i salen, så ville det have været meget taknemligt, såfremt det havde lettet arbejdet.
Til Otto Steenholdt, Atassuts ordfører, da må jeg sige, at jeg desværre ikke har hørt radioavisen her til middag, idet vi var til møde i Finansudvalget, og jeg skal blot påminde om, at medierne ikke styrer de folkevalgte.
Til Landstingsformanden, så burde der have været påpeget nogle løsningsmuligheder, i stedet for blot at sige, at ting ikke lader sig gøre.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Inuit Ataqatigiits formand kom med en løftet finger og udtalte, så må jeg også lige udtale, at du har også taget fejl i dine udtalelser.
Du sagde, at landsstyret burde have ansvaret for KNI´s drift. Jeg mener, at du som langvarig bestyrelsesformand i KNI, så burde du have kendskab til aktieselskabslovgivningen og have læst den, og der står også, hvordan ansvaret er blevet fordelt. Hvem der har ansvaret for driften, den er ikke hos generalforsamlingen, den er hos forretningsudvalget. Ansvaret for driften, det har den daglige bestyrelse.
At det så bliver sagt på en omvendt måde, det kan også misforstås, men det skal ikke være sådan, at vi skal råbe meget højt herfra, omkring at man besvarer dette, at det så ændre forholdene. Uanset om det er 1992, 1993 eller 1994 eller 95, de driftsresultater man opnåede, det har generalforsmalingen ikke ansvaret for.
Driftsresultaterne, det har iht. aktielselskabslovgivningen, den daglige ledelse, og det er så forretningsudvalget. Alle disse ting kan læses i aktieselskabslovgivningen.
Jeg skal endnu engang præsisere, at undertegnede, som landsstyreformand, at hvis du er utilfreds med mine udtalelser, så kan IA fremsætte mistillidserklæring, og få det afstemt. Man kan ikke blot udtale, at hvis man vil vælte landsstyreformanden, så er der også lovgivningsmuligheder for at gøre det. Jeg skal endnu engang præsisere, at vi fra landsstyrets side er åben for, at man kan få undersøgt, og vi ser endda frem til det, således at vi kan få mere fornuftige forhold.
Jeg mener også, at man må erindre om dette, at vi håber, at forholdene her i landet ikke er sådan, at man skal have en politisk tvistighed ved brug af kredsretter.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Selvfølgelig, iht. landsstyreformandens udtalelser er der ikke nogen hindring for, at man bruger ordene. Vi er interesseret i, at der blot foretages en undersøgelse, og vi ser overhovedet ikke hindringer for dette.
Men spørgsmålet er, hvordan vi laver det undersøgelsesudvalg, og det har jeg tænkt på, at det skal være en kommission, som Inuit ATaqatigiit´s formand også var inde på, der er uvildig sammensat som undersøgelseskommission, og det er det Landstinget skal tage stilling til.
Jeg har bemærket, at Siumut og Atassut i deres fremlæggelser primært ønsker, at det er Landstingspartierne, der skal sammensætte udvalget.
Vi kan ikke undersøge os selv. Vi vil ikke kunne stole på det. Det vil være mere betryggende, at vi sammensætter et udvalg, ikke her fra salen, men udefra, således det også vil få en positiv virkning for Grønlands ansigt udadtil. Der er brugt mange forskellige ord omkring dette. Den undersøgelseskommission bør blive sammensat, eller befinder vi os i ”unga-bunga-land”, - og det ærede Landsting, såfremt vi ikke gør det, så vil man også....
Da vi arbejdede med selskabsloven her, så må vi sige, at det gælder næsten samme love både i Danmark på Færøerne og i Grønland. Og hvis aktieselskaberne kan undersøges på Færøerne, så må det også være tilfældet her i nærværende sag.
Og jeg vil lige gerne vende tilbage til det jeg også har bemærket, at Siumuts politiske ordfører ikke finder nogen hindringer for, at man afdækker problemer omkring de ting, idet man skal finde de problemstillinger med de uopfyldte løfter over for samfundet, således at det kan blive forelagt for Landstinget her til efteråret. Og der har jeg det forstået sådan, at Siumut politiske ordfører ikke finder nogen hindringer for det.
Og såfremt vi kan gå inde for forslaget så betyder det, at vi indtil efterårssamlingen skal have fundet ud af, om der skal laves ændringer på den grønlandske retsplejelov. Og det er sådan nogen ting, jeg som ordfører også har været efterlyst. Og der var der ikke større interesse for det her forleden dag.
Derfor såfremt vores forslag fra IA bliver vedtaget, som Siumuts politiske ordfører har været inde på, så har Siumut og IA et flertal. Så må det også indebære, at Retsplejeloven i Grønland der må vi rette en henvendelse til folketinget for at få lavet en ændring, idet det er folketinget der vedtager sådanne nogen forslag. Det kan jeg kun indstille.
Men landsstyreformanden har udtalt,, at man i forbindelse med omstruktureringen har haft en masse positive effekter. Det har ikke altid været tilfældet. Forsyningen af bygderne og yderdisktrikter er blevet så forværret, at man også i bladene jævnligt kommer indlæg om hvordan bygdebefolkningen oplever KNI`s omstrukturering.
For nylig så var der en Johannes Rosing fra Alluitsup Paa som skrev følgende i AG og jeg vil gerne have lov til at citere det, idet det klart viser, hvad der er sket, idet det også er sådan nogen ting der bør nøje undersøges.
I AG så skriver han, der bruger han som overskrift, "KNI Pilersuisoq løfter der en smuldrer for os". Og han skriver således: For nogle år siden hvis jeg ikke husker forkert i 1992 så blev KNI`s handelsafdeling divisioneret i 2 med det formål at kunne lette styringen og ikke mindst for at opnå en rentabilitet. Og som vi ved, blev midlertidig KNI Pilersuisoq forsyningsvirksomhed indenfor bygder og yderdistrikter og storesøsteren KNI Pisiffik forsyningsvirksomhed for byerne.
Og efter disse hændelser har interesserede kunnet følge KNI´s forløb og det er langt fra min pligt, og det er Johannes Rosing, at gøre rede for KNI lade andre om det. Men fra forbrugersynspunktet er KNI´s udvikling blevet yderligere utilfredsstillende og kursen bør ændres.
I reklame verdens middelaldertid blev vi serveret for KGH er til for dem. Et mundheld som ikke blev antastet, for det er så sandt som solen stiger op hver morgen. Dette er jo staten og hele samfundets ejendom, som er til for os alle. KNI er ligeledes samfundets ejendom, som skulle være til for os, men den er blevet afsporet og er kommet galt afsted. Den er blevet så afsporet, at den er blevet diskriminerende, desværre efter politisk velsignelse.
Det blevet alt for tydeligt at mærke denne diskrimination som beboere af bygder og yderdistrikter. Til alles påsyn kommer der hver dag nogle reklamer med tilbud, men disse gælder kun for byerne.
Ikke for længe siden havde Pisiffik et kæmpeudsalg. Pilersuisoq gjorde ingenting af den art. Sidste efterår fejrede KNI 10 år jubilæum, men åbenbart havde Pisiffik kun jubilæum og fejrede det med et kæmpeudsalg. Hvor skønt at se alskens ting og sager, når man som bygdebeboere kom i byer, mens bygdebutikkernes hylder var næsten tomme. Og jeg må påpege den åbenbart manglende koordinering mellem KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq. Efter sigende kunne Pisiffik ikke en gang låne til bygdebutikkernes mangel af varer.
Og selvom det har fyldte lagre og er under samme ejerskab. Dette er forhold, som jeg vil påpege som forskelsbehandling af samfundets borgere med politisk velsignelse. Og det rette ord vil være, og det er skriverens egne ord, at lade KNI Pilersuisoq afvikles for KNI kan give et og samme, og det er citat slut.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Det vi har henholdt os til er formandskabets uddelte papir og på baggrund af det uddelte, har vi fra Siumut gruppen ikke noget til hindring for, at der kan gives nogen muligheder for undersøgelser, og det har vi så påpeget, således så man kan få et meget hurtigt arbejdende udvalg, og således kan sagen straks igangsættes omkring bestemte spørgsmål og omkring, hvilke forskelle der har været i de beslutninger, vi har taget her.
Og at man i den kan fremsætte en redegørelse omkring de oplysninger, og således kan man også få en ekstern revisor, en ekstern sekretær, og således må man jo have et klart kommissorium og få det præciseret, hvilke opgaver der skal arbejdes med. Og her m.h.t. det der blev uddelt fra Inuit Ataqatigiit omkring det fremlagte, der har man ikke set noget til hindring for, blot det at man kan være ligesom lidt uforstående overfor, at den første kan forelægges til efteråret, men såfremt man skal have en ændring af retsplejeloven med, så bliver sagen forhalet.
Jeg vil præcisere at vi, jeg har forstået, at det også blandt landsstyrekoalitionspartier og andre, at vi ikke kommer herop til talerstolen, for at siger at vi har behov for en undersøgelseskommision, det vil vi gerne præcisere. Og, at KNI har kørt forkert og det tiltag der blev fremført, det har vi gjort sidste år. At man bl.a. på medarbejder siden og på det øverste ledelse og det har også medført nogen konsekvenser ud fra selskabets egne tiltag og med ansvar for sig selv, at det har taget disse skridt, og derfor er der ikke noget, man blot lukker øjnene for på det område.
Og nu hvor man kan fremsætte reklamer omkring varer og lignende, det kan vi også gøre, og det er så det næste tiltag, der skal løses, og det skal vi så vidt muligt prøve på at løse. Og det vigtigste, det vi har gjort, det er, at vi i landsstyret i selskabet har opnået, at KNI gives mulighed for at kunne finansiere, og det har man opnået ved, at man også kan også komme væk fra, at der er økonomiske tvisteheder i sagen omkring økonomien. Og således godkender hvordan KNI kan drives og endelig også ansvaret i selskaberne, det er også med i aktieselskabslovgivningen, og her er det medlemmerne der er forpligtiget til, at man skal arbejde i henhold til selskabets interesser.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Tak. Det vil være glædeligt, såfremt vi med glæde kan videreføre sagen, og at det som samfundet ønsker for at vide, at vi sætter det i højsædet, det som samfundet ønsker for at få at vide. At vi klart og grundigt kan give oplysninger om det, fordi jeg også selv har sat spørgsmålstegn ved om Landstingets partier, især de tre største om de kun er dem, der skal have repræsentanter i undersøgelsesudvalget, om det så er under hjemmestyret, hvor undersøgelsen skal ske.
Jeg er fuldstændigt enig i som Johan Lund Olsen udtalte nemlig, at det skal være en uvildig undersøgelseskommision, og det er sådan som samfundet ønsker det. Jeg har heller ikke regnet med, at denne debat udspringer af Johan Lund Olsens ønsker, fordi det er samfundets, især når man er folkevalgt til Landstinget og man afholder borgermøder, så er det meget udtalt, at samfundet ønsker, at man får undersøgt det, der er sket indenfor KNI.
Jeg mener, at snakken om at der skal rulle nogen hoveder, at det har ikke har noget grundlag. Og det heller ikke min hensigt, men og hvilke der man skal lade hovederne rulle. Landsstyreformanden sagde bl.a., at landstinget i sit forrige valgperiode, at der har man taget en beslutning om, at man så har omstruktureret KNI. Man skal også huske, at det nugældende Landsting og størstedelen er dem er jo nye medlemmer og derfor vil det være meget mærkeligt, at hvis man kan udtale, at det daværende Landstings beslutning skal æres til evig tid.
Jeg mener, at vi som nye valgte Landstingsmedlemmer, da der er altså tale om så mange nye, at man udefra det gældende forhold, så må man tage en beslutning, og det er så det, der skal være gældende. Fordi jeg i mit indlæg nævnte, at folketingets nedsættelse af tilsyn at man kan få undersøgt statens selskaber. Man kan evt. oprette sådanne lignende, og såfremt man kan gøre det, så kan man opnå det bedste resultater for hele samfundet.
Og det må vi også kunne regne med, fordi jeg regner overhovedet ikke med, som landsstyreformanden sagde, at vi har noget overhovedet at skjule, ikke engang en øre. Jeg vil ikke beskylde nogen og sige, at dem der har været med i bestyrelsen har lavet de og de ulovligheder. Men det vigtigste det er, at samfundet gives en klar orientering om det, som foik selv har ønsket at få undersøgt. Fordi vi som sidder her i Landstinget er forpligtet til at så vidt muligt give oplysninger af det som samfundet selv har ønsket.
Og vi snakkede for et par dage siden omkring en sag, der vedrører boligselskabet INI A/S, her var vi allesammen meget glade og tog en beslutning om, at det som landsstyremedlem for Økonomi bl.a. nævnte, at man vil have opfølgning af selskabets drift. Og det godkendte vi, derfor mener jeg at der er grundlag for at vi også her i Landstinget kan kræve det, som samfundet har bekostet et selskab. Her er det vedrørende et selskab, at man kan have et tilsyn eller kontrol med. Landsstyreformanden, hvis jeg ikke har misforstået ham, så sagde han, at Landstinget og landsstyret har ansvaret.
At, såfremt vi har haft ansvaret her, så vil vi som ansvarlige være forpligtiget til m.h.t. fejl, hvis der har været nogen fejl, og hvis der er nogen drift forstyrrelser eller lignende, at få det klarlagt for samfundet.
Altså, jeg kan næsten ikke selv læse, hvad jeg selv har skrevet.
Landsstyreformand, Lars Emil Johansen: vil fremkomme med en besvarelse:
Sommetider så får forholdende en mærkelig drejning. I forbindelse med omstruktureringen med KNI og vi snakker om de ulemper der er, så citerer han, at der har været mange billige varer fra KNI Pilersuisoq med et kæmpeudsalg. Men problemet her ligger i, at bygdeforsyningen ikke har været tilstrækkelig. Og det så det problem vi skal rette op på og blot være glade for, at en store del af varerne er faldet i pris i byerne.
Og jeg vil blot nævne, at for landsstyret er det ikke et spørgsmål om, hvem der foretager en undersøgelse. Vi vil være glade for, at der bliver foretaget en undersøgelse. Vi er ikke modstandere af nogen undersøgelser. Det er Landstinget der skal beslutte, hvilken form for en undersøgelse, der skal foretages. Og jeg har forstået Landstingets formandskab på, at man finder det lovgrundlag der skal til, fordi vi skal følge lovene.
Og jeg håber ikke, at det bliver forstået på den måde, at vi er modstandere af en given undersøgelse. Lad mig understrege igen, at vi er ikke modstandere af, at der bliver foretaget en undersøgelse af en eller anden art. Og fra Landsstyrets side, så vil vi være med til at give de oplysninger, som undersøgelsen måtte ønske sig.
Johan Lund Olsen har jo også læst op om, hvilke ting der blevet forbedret, da vil jeg blot nævne, at uanset hvordan man ser tingene, så kan vi ikke skændes om, at skattetrykket ikke er blevet større i de seneste 5 år. Priserne er holdt op med at stige, og dengang da Inuit Ataqatigiit og Siumut havde koalitionen, så var inflationen helt oppe på 10 procent. Nu er den helt nede på 1 procent. Og da mener vi, at vi må jo takke Landstinget for at de også har været med til at bane denne mulighed.
Og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet har også ret i, at det er de forrige Landsting, der har godkendt den og i starten af §95, da blev de folkevalgte vurderede igen. Og jeg mener, at det måske ikke er helt på sin plads, at et medlem fra Kandidatforbundet siger, at befolkningen ønsker det og det. Vi er også et stort parti, som har mange medlemmer. Og derfor er vi også en del af befolkningen. Da må vi underføje igen, at befolkningen har vurderet os, da vi havde et valg for 1 år siden. Og det samme gælder for KNI.
Derfor er det ikke helt på sin plads, at Kandidatforbundets omtale af samfundet på sine vegne. Derfor må vi også tage en beslutning, udfra flertallets ønsker. Og såfremt Formandskabet tager beslutningen, så kan arbejdet jo fortsætte.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyret har ikke anvaret, det er de KNI's daglige ledelse der har ansvaret. Det sagde KNI's bestyrelsesformand. Landsstyret kan gøres ansvarligt, det har man lavet en lov om, der er trådt i kraft 1.1.1993. Og den redegørelse omkring KNI eller lignende, det vil landsstyret have ansvaret for i henholdt til de gældende lov. Det vil jeg blot påpege. Og endelig, at såfremt man vil have landsstyreformanden til at træde tilbage. Det er landsstyreformandens egen udsagn. Vi har herfra intet grundlag til at gøre det fra Inuit Ataqatigiits side i dag, men at man har respekt for hinanden i debatten, at man så respekterer udtalelserne, det gælder også for landsstyreformanden. Det vil jeg blot lige erindre om. At man har en anderledes mening end landsstyreformanden, det er ikke sådan, at man vil få landsstyreformanden til at trække tilbage. Det er ikke sådan uansvarlig snak, vi hører fra talerstolen.
Med hensyn til Siumuts politiske ordførers udsagn her er der tale om, at man kan få en hurtig redegørelse. Ja sådan, her kan man ikke begrænse sig ved at retsplejeloven, som skal ændres ved folketinget her, sagde man, da vi behandlede punkt 11 den 16. april, så blev der orienteret om, at folketinget forinden sommeren kan blive færdig med ændringsforslagene til retsplejeloven. Og vi vil gerne have, at man medtager denne sag i vores indstilling, at hvis også skal have en økonomisk redegørelse den 30. april.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
... har jo været inde på folketinget, da skal jeg nævne, at i henhold til Folketingets forordningsordning paragraf 51, der er der også mulighed for at lave udvalg og kommissioner, som de selv sammensætter, til at foretage forskellige undersøgelser. Og det kan så være forskellige arbejdsopgaver, som samfundet pålægger dem.
Og i paragraf 52 står der og i paragraf .. der står der blandt andet, at man i forbindelse med sammensætningen af udvalgene så er det forholdstal, som så bliver fastsat i henhold til hvor mange medlemmer, der er i Folketinget. Og efter min mening, så er det de samme ting der gælder både for Folketinget og Landstingets forretningsordner.
Knud Sørensen, Atassut, Landstingsformanden:
Jeg skal ikke bruge denne talerstol som et bibliotek. Men vil blot foreslå, at vi afbryder Landstingsmødet i 15 minutter, således at grupperne kan drøfte situationen.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Ja, vi går ind for formandens forslag, og jeg syntes, at det er på sin plads, at vi gør det. Vi fra Siumut, vi vil ud fra Inuit Ataqatigiits udtalelse fremkomme med nogle forslag, hvor vi kan mødes, og således at vi kan komme videre. Vi kan måske uddele forslaget. Idet Landstinget finder det nødvendigt at der sker afdækning af årsagen til så stor uoverensstemmelse mellem institutionerne ved KNI's-omstrukturering og de faktiske forhold i dag. Og således at Landstinget kan gå videre til næste punkt.
Ruth Heilmann, Siumut, Mødeleder:
Og Landstingets formand har ønsket at mødet afbrydes i 15 minutter. Og da der ikke er nogen, der har imod det, gør vi det.
PAUSE
Ruth Heilmann,
Siumut, Mødeleder:
Og nu fortsætter vi vores møde, og først er det Jonathan Motzfeldt, Siumut, der kommer med indlæg.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Og så til beslutningsforslag overfor Landstinget, og forinden jeg læser det op, så skal jeg udtale, at det er Siumut og Atassut, der kan komme med et kompromis. Og det er også et stort kompromis i forhold til Inuit Ataqatigiit i denne debat. Og forslaget lyder som følger. Den vil vi gerne forelægge til godkendelse:
"Idet Landstinget finder det nødvendigt, at undersøgelsen omkring det daværende og nuværende KNI-forhold, nedsætter Landstinget et undersøgelsesudvalg i henhold til gældende lovgivning. Derudover anmodes Formandskabet om at tage skridt til at skabe lovhjemmel til nedsættelse af en undersøgelseskommission omkring Landstingets intentioner omkring KNI-omstrukturering og de faktiske forhold". Og herefter går tinget over til næste dagsordens punkt.
Lars Emil Johansen, Siumut, Landsstyreformanden:
Jeg vil blot præcisere, at det der blev fremført fra Siumuts ordfører, det er Atassut og Siumuts forslag som blev overgivet til Formandskabet her.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Som forslagsstiler til denne debat og forslagstiller af beslutningsforslag, så har vi lagt mærke til at Atassut og Siumut fremkommer med et kompromisforslag. Men Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at det sættes en tidsfrist, og at man også får det præciseret. Det er en uvildig undersøgelse, der skal foretages.
Derfor med hensyn til Siumut og Atassuts forslag, så var det fremsatte et ændringsforslag. Som lyder således:
"Idet Landstinget finder det nødvendigt at Formandskabet tager skridt til forberedelse til efterårssamlingen 1996, for at skabe lovhjemmel til nedsættelse af en uvildig undersøgelseskommission omkring Landstingets intentioner omkring KNI-omstruktureringen og de faktiske forhold i dag". Og derefter går Landstinget til næste dagsordens punkt.
Ruth Heilmann, Siumut, Mødeleder:
Og nu er det Siumut og Atassuts ændringsforslag, hvor vi
skal stemme om det, men forinden Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Det er beklageligt, at selvom at man siger i øre stunden og man er alene, at man fra Formandskabet betragtes, som om man er fraværende. Selvfølgelig mener jeg, jeg burde have mulighed
for at kunne udtale mig.
Og forinden vi holdt en pause, så begrænsede landsstyreformanden mine taletider, det vil jeg lige påtale. Nemlig at jeg har udtalt mig omkring følgende, at det er på baggrund af, at jeg er blivet valgt af en del af samfundet og står her, som den der har del i at skulle kunne tale.
Derfor finder jeg det vanskeligt at kunne godkende at landsstyreformanden ligesom "en ridder med en lanse i hånden", siger overfor mig, at samfundet siger sådan, at jeg ikke skal bruge disse udsagn. Det vil jeg også ligesom landsstyreformanden, også fordi jeg er folkevalgt. At jeg får nogle begrænsninger eller oplært i, hvordan jeg skal udtale mig, det vil jeg ikke have at landsstyreformanden gør.
Først med hensyn til det der blev fremført fra Inuit Ataqatigiits side, og da jeg allerede i mit tidligere indlæg har sagt, nemlig at der nedsættes en uvildig undersøgelseskommission, og nu vil jeg blot udtale, at jeg er enig i det forslag.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Du skal huske på, at det er ændringsforslag fra Siumut og Atassuts kompromisforslag. Det er forinden pausen, at jeg har markeret mig, og det er på baggrund af min markering, at jeg vil lige udtale mig, fordi jeg fik tilsagn om, at jeg kan udtale mig efter pausen.
Derfor vil jeg også udtale mig vedrørende KNI-omstruktureringen. Fordi jeg mener, at man vasker hænder. At da det er en aktieselskab, at vi ikke kan have noget at skulle have sagt. Men hvem som helt er vidner om, at bestyrelsen og formanden bliver jo udpeget af landsstyret. Og derfor har den også tilknytning til os, da den har en bestyrelsessammensæt af politisk karakter. At når der er noget man har held med, så er der nogen, der bliver stolte, også fra politikernes side, men når der er nogen skævheder, så er det ikke vores bord, da det er en aktieselskab.
Jeg mener, at man vasker hænder. Jeg vil lige påpege, det er med hensyn til KNI debatten, at da vi diskuterede den under finansloven, så har jeg her fra talerstolen udtalt, som en der skal være med til at godkende omkring 1/2 milliard bevilling, med hvilket grundlag vi gerne vil have, givet så mange midler for at finde ud af, hvilke fejltagelser der er taget, og jeg fik ikke nogen besvarelse dengang. Jeg har godt nok sendt et fredagsforespørgsmål dengang, men som jeg har indleveret tids nok til Formandskabet, men da mødet var lige ved at slut på den sidste dag, og da man behandlede fredagsforespørgseler, så fik jeg en udtalelse fra landsstyreformanden, at han ikke kan besvare fredagsforespørgslerne, da han først modtog dem, og i den forbindelse, da vil jeg gerne sige, at jeg også i den forbindelse fik tilsagn om, at den ville blive besvaret til foråret.
Og jeg vil gerne spørge om, hvor min forespørgsel er henne nu. Fordi min forespørgsel blev givet tilsagn om, at den ville blive besvaret her til forårssamlingen. Fordi jeg blandt alle dengang i min talerstol udtalelse fremsatte, at det som jeg gerne ville have undersøgt, det blev gengivet i Atuagagdliutit, det er ligesom om, at jeg var lige ved at græde og vaske hænder, men det er jo ikke det, vi efterlyser, vi efterlyser ikke personer, men det vi efterlyser, det er man ikke gentager fejltagelserne. Og det er det, jeg gerne vil udtale, og jeg håber, at vi som medansvarlige her i samlingen kan fremkomme med en uvildig undersøgelseskommission, for hvis vi ikke gøre det, så vil vi blive mistænkeliggjort.
Knud Sørensen, Atassut, Landstingsformanden:
Jeg vil blot præcisere, at når der har været ønske om afstemning, og når man har givet skriftlig anmodning, så stopper debatten. Og den skal stoppe der, fordi der skal afstemmes. Og det er det, jeg vil præcisere.
Det der blev fremført af Maliinannguaq Markussen, det burde hun have efterlyst i forbindelse med redegørelse fra dagsorden. Her er der ikke grundlag for at efterlyse disse. Nu skal vi have en afstemning og ikke mere, og derfor vil jeg blot ønske, at vi nu går over til afstemning.
Ruth Heilmann,
Siumut, Mødeleder:
Og Siumut og Atassut kom med et ændringsforslag til Inuit Ataqatigiits forslag.
Under 1: "Idet Landstinget finder det nødvendigt, at undersøgelsen omkring den daværende/nugældende KNI-forhold iværksættes snarest muligt at der nedsætter Landstinget undersøgelsesudvalg i henhold til gældende lovgivning, derudover anmodes Formandskabet om at tage skridt til at skabe lovhjemmel til nedsættelse af en undersøgelseskommission omkring Landstingets intentioner omkring KNI-omstrukturering og de faktiske forhold idag". Og herefter går Landstinget over til næste dagsordens punkt.
Og nu er der afstemning. Hvem er for dette forslag: 24.
Imod : 7
Undlod at stemme: ingen.
Og således er ændringsforslaget godkendt med 24 stemmer for, 7 imod og ingen undlod at stemme.
Og således er dagsordenspunkt 38 færdigbehandlet.