Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 35-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag d. 16 april

 

 

Dagsordenens punkt 35

Forslag til Landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og tilstande, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt.

(1. Behandling)

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

(forelæggelse)

 

Landstinget har flere gange debatteret spørgsmålet om forebyggelse af spredningen af seksuelt overførbare sygdomme, herunder HIV-smitten. Spørgsmålet om hvorledes og med hvilke midler dette bedst sker har ligeledes været drøftet. På baggrund af disse drøftelser har spørgsmålet været forelagt fagpersoner indenfor sundhedsvæsenet og resultaterne af disse drøftelser såvel i Landstinget som i sundhedsvæsenet har nu udmøntet sig i forslag til Landstingsforordning om fore­byggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og til­stande, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt.

 

Landsstyret har fundet det vigtigt, at principperne om frivillighed, tryghed og fortrolighed i borgernes kontakt med sundhedsvæsenet, er de bærende elementer i de initiativer, der skal ske på området i fremtiden.

 

Udkastet til Landstingsfordning afgrænser den gruppe af sygdomme og tilstande, der kræver en særlig opsøgende og forebyggende indsats fra sundhedsvæsenet fordi disse sygdomme og tilstande fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt. Forslaget nævner ikke bestemte sygdomme eller tilstande. Formålet er hermed hurtigt at kunne indbefatte nye sygdomme eller tilstande, der fortrinsvis smitter  ved seksuel kontakt, for dermed  at kunne iværksætte en hurtig forebyggende indsats.

 

Det har ligeledes været væsentlig, at der i forordningsform fastsættes rammer for sundhedspersonalets smitteopsporing. Det er netop sundhedspersonalet, der igennem den personlige kontakt til patienterne forestår den umiddelbare forebyggende og oplysende indsats. Der har fra flere sider været udtrykt ønske om, at netop denne del af sundhedspersonalets arbejde blev synliggjort, og at der kommer klare regler  omkring dette vigtige arbejde.

 

Yderligere foreslås fastsættelse af rammer for den generelle oplysningsvirksomhed, der skal foregå. Der er særligt taget hensyn til, at sygdommenes forekomst i befolkningen er varierende. Der er derfor mulighed for at udarbejde og udsende oplysningsmateriale om specifikke sygdomme og tilstande, udarbejdet med henblik på netop denne bestemte sygdom eller tilstand. Der er i udkastet lagt op til en målrettet oplysningsvirksomhed imod seksuelt overførbare sygdomme og tilstande.

 


Igennem frivillighed og samarbejde mellem borgerne og sundhedsvæsenet tror og håber vi, at vi sammen kan begrænse spredningen af seksuelt overførbare sygdomme og tilstande, og at det her forelagte udkast til Landstingsforordning kan blive et skridt i den retning.

 

Med disse ord, skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge udkast til Landstingsforordning om fore­byggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og til­stande, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt for Landstinget.

 

Niels Matâq, ordfører for Siumut:

 

Vi er alle enige med Landsstyremedlemmet i behovet for samarbejde mellem borgerne og de ansvarlige politikere i bestræbelserne for at undgå spredning og fremme bekæmpelsen af sygdomme, der smitter ved seksuel kontakt. Omkring disse problemer må vi samarbejde allesammen. Det vil sige hjemmene, skolerne og alle slags arbejdspladser må være med i samarbejdet. Dialog skal der til, og vi må gøre en helhjertet oplysningsindsats.

 

Samtidig må vi med alle midler gøre vort bedste for at eliminere sådanne sygdomme. Der må drives endnu større oplysningsindsats lokalt i samarbejde med læger og sygeplejersker.

Gennem de forannævnte tiltag må vi samarbejde om at eliminere den skræmmende, dødelige sygdom. Samtidig må der være samarbejde mellem de lokale sundhedsnævn og forebyggelsesmedarbejdere.

 

Ifølge forordningsforslaget kan man nemt hente hjælp hos sundhedspersonalet, som i forvejen har meget at se til, også i forbindelse med at finde smittede personer.

Dette er naturligvis meget godt. Men såfremt opgaven ikke bliver løst, vil sundhedspersonalet være de første, der kritiseres.

 

Dette er ikke rimeligt. Når man foranstalter undersøgelser af veneriske sygdomme, kommer man ud for, at der er nogle, som nægter at møde op til undersøgelsen. I sådanne tilfælde henter man hjælp fra politiet og får på den måde en sikker håndsrækning.

 

Alle i Grønland er efterhånden klar over, at AIDS/HIV er en uhelbredelig sygdom, som uvægerligt medfører døden. Denne forfærdelige sygdom spredes mere og mere i vort land, og dette er foruroligende. Der gøres en indsats for at undgå spredningen, og det er nødvendigt at hjælpe ofrene. Den største fare består i, at sydomsbærerne kan sprede sygdommen videre.

 

Da man er nødt til at bruge alle midler i bekæmpelsen, må man også være åben over for bistand fra politiet. Dette sidste fremgår imidlertid ikke af forordningsforslaget, som alene tyr til sundhedspersonalet.

 


Når landstinget skal tage en beslutning på et solidt funderet grundlag, kan vi ikke færdigbehandle sagen i dag. Derfor skal vi fra Siumut´s side kræve, at Sundhedsudvalget udarbejder et beslutningsgrundlag til Efterårssamlingen, hvor 2. og 3. behandlingen af forslaget finder sted.

 

Da der forestår nærmere undersøgelser i sagen henstiller vi, at 2. og 3. behandlingen venter til Efterårssamlingen.

 

Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut:

 

På 2. Forsamling  i 1995 fremsatte landstingsmedlem Niels Matâq et forslag om at inddrage HIV-smitten under bekendtgørelsen om kønssygdomme. Det var for at folk om nødvendig kunne hentes ved politiets hjælp, hvis de var mistænkt for at være smittebærere.

 

Sundhedsudvalget behandlede forslaget og afgav en betænkning, hvori det blev foreslået, at de mennesker, der arbejder med problemerne i det daglige, først skulle høres om deres syn på, at indføre denne tvangmulighed i smitteopsporingen, forinden Landstinget tog stilling til sagen.

 

Et enigt Landsting sluttede op om denne henstilling, og det blev overladt til Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning at indsamle de ønskede oplysninger.

 

Et halvt år senere, ved Landstingets Efterårssamling rykkede Sundhedsudvalget for de ønskede

oplysninger.

 

De var ikke indsamlet.

 

Landsstyremedlemmet, fru Marianne Jensen´s forklaring var, at man først ville høre Justitsministeriets syn på sagen, men at Justitsministeriet, trods en rykker, endnu ikke havde svaret.

 

Det viser sig, at man havde tilskrevet Justitsministeriet kun to dage før Efterårssamlingen blev indledt.

 

Her til denne Forårssamling får vi fra Sundhedsdirektoratet forelagt et udkast til en Landstingsforordning, der ikke gør det muligt at afhente mulige smittespredere af HIV med politiets hjælp. 

Der er ganske vist stadig ikke kommet noget svar fra Justitsministeriet. Sundhedsudvalget her i øvrigt slet ikke bedt om Justitsministeriets syn på sagen, og indtil i går eftermiddag, var der heller ikke kommet noget frem om, hvad de, der arbejder med problemerne i det daglige, d.v.s. sundhedspersonalet, mener om sagen.

 

Først mandag eftermiddag fik Sundhedsudvalgets medlemmer håndbragt en mødeindkaldelse til på onsdag vedlagt en orientering til Landstingets Sundhedsnævn om undersøgelser af det hensigtsmæssige i, at indføre tvangsmuligheder i bekæmpelsen af HIV.


Og mødeindkaldelsen var kun på dansk.

 

 

Atassut vil ikke på det foreliggende grundlag og med så kort varsle tage stilling i dette alvorlige  spørgsmål. Atassut skal udtrykke sin stærke beklagelse af sagsbehandlingen.

 

Jeg skal i tilknytning til Siumuts ordfører udtale, at vi støtter at anden og tredje behandlingen sker til efteråret.

 

Malinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Atatqatigiit:

 

Landsstyremedlemmet for sundhed sagde ved sin forelæggelse af punktet at forordningsforslaget  bygger på forudgående debat både i Landstinget og i sundhedsvæsenet.

 

Her skal vi gøre det klart, at spørgsmålet blev rejst ved, at landstingsmedlem Niels Mâtâq sidste år rejste spørgsmålet vedrørende HIV og da vi i Sundhedsudvalget fandt grundlaget mangelfuldt, har vi krævet at få yderligere oplysninger.

 

Derfor er udtalelsen om, at der har været Landstingsdebat om sagen ikke korrekt fordi forslaget først nu bliver forelagt.

 

Under Efterårssamlingen sidste år viste det sig, at man ikke har udarbejdet de krævede tilstrækkelige oplysninger, hvorfor vi har anmodet om udskydelse af behandlingen til dette forår.  De oplysninger vi efterlyste for at kunne have et beslutningsgrundlag, modtog vi først i går, og vi mener i Inuit Atataqatigiit, at de er langt fra tilstrækkelige.

 

Vi har for det første krævet, at man skulle indhente udtalelser hos den personalekategori, som til daglig behandler de seksuelt smittede patienter - altså ikke kun de ledende distriktslæger. Imidlertid er det kun dem, der har givet respons.

 

Spørgsmålet har været forelagt til høring, men kun tre lægedistrikter har svaret, og disse har støttet tanken om at tvangsbehandle de smittede, mistænkte personer. De resterende 14 distrikter har ikke givet nogen svar, og man tiltror dem at have den indstilling, at tvangsundersøgelser ikke er løsningen.

 

I Inuit Atatqatigiit kan vi slet ikke acceptere at være med i en beslutning, der bygger på ukendte  faktorer og lukkede teorier, og vi skal kræve at direktoratet for sundhed udførligt udarbejdet det informationsmateriale, vi allerede sidste år har efterlyst.

 

Dertil skal vi lægge vores opfordring til at de HIV-smittede, der er indstillet på det, lader sig udtale anonymt til sagen. Det er jo blandt andet dem, det drejer sig om.


Vi skal afslutningsvis fra Inuit Atatqatigiits side indstille ud fra det faktum, at vor efterlysning ikke er blevet tilvejebragt på tilfredsstillende vis, at forordningsforslagets anden og tredjebehandling behandling udskydes til Efterårssamlingen i år, og samtidig kræve, at man til dette tidspunkt har afsluttet høringen hos lægedistrikternes sundhedspersonale.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

At samfundet bør engagere sig i mere præventivt arbejde blandt børn og unge, skyldes det i allerhøjeste grad, at disse børn og unge på den måde gives mulighed for at besidde sikkerhed og balance i opvækstpersioden, således er de mere forberedt rent moralsk og disciplinært til den tid, de møder problemer ved højere uddannelser og ikke mindst hvad angår det rent sundhedspræventive område.

 

Vi mener, at hvis vi skal rodbehandle problemer med bekæmpelse af smitsomme sygdomme, bør vi begynde fra grunden af, nemlig blandt børn og unge.

 

At banke sund fornuft i børn og unge er en investering, der vil kunne give bonus på mange områder. Også for forebyggelse af spredningen af seksuelt overførbare sygdomme.

 

Specielt, når principperne om frivillighed, tryghed og fortrolighed i borgernes kontakt med Sundhedsvæsenet skal være de bærende elementer i de initiativer, der skal ske på området i fremtiden.

 

Det har Landsstyret fundet vigtigt, og Akulliit Partiiat er helt enig i dette.

 

I Akulliit Partiiat synes vi, at det at behandle sagen udelukkende fra sundhedsområdets side er  det samme som, at bygge et hus ved at starte med at rejse skorstenen først.

 

Det vedrører mindst lige så meget det præventive område i ungdomsforebyggelsesfasen.

 

Derfor støtter Akulliit Partiiat alt initiativ, der er baseret på opsøgende og oplysende forebyggelsesindsats.

 

Med de få ord indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går videre til relevant udvalgsbehandling inden andenbehandlingen, men ud fra de givne forslag ser vi intet til hindring for at anden og tredjebehandlingen sker på Efterårssamlingen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet har jeg stor interesse i at medvirke i forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme eller tilstande, der smitter ved seksuel kontakt.


Hertil vil jeg henvise til mine udtalelser under Landstingets Forårssamling i 1995 i forbindelse med drøftelsen af Sundhedsudvalgets betænkning, idet jeg var noget betænkelig ved forslaget om ophævelse af bekendtgørelsen om bekæmpelse af kønssygdomme i Grønland.

 

Fordi HIV-smitte med efterfølgende AIDS er uhyre farlig og altid ender med døden, når den kommer i udbrud. Og ikke mindst, når man tænker på den forholdsvis korte periode omtalte sygdom har været kendt og som indtil nu har bredt sig. Med lovgivningen skal den søges begrænset så meget som muligt, hvilket jeg mener er ganske nødvendigt.

 

Vi kan jo ikke stille os afventende indtil vi pludselig risikerer at få chokerende oplysninger, hvorefter vi skynder os at foretage foranstaltninger.

 

Derfor er det meget ønskeligt, at sagen bliver grundigt gennemdrøftet i Sundhedsudvalget forinden andenbehandlingen.

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:

 

Forordningsforslaget har været sendt til høring. Beklageligvis er der kun få, der har reageret på høringen. På baggrund af den tidligere foretagne undersøgelse, kan man se, at vi i princippet går ind for frivillighed, tryghed og fortrolighed.

 

Men i høringssvarene er det også udtalt, at man kan fremkomme med mere bestemte forholdsregler, når det er nødvendigt, og det er så det ønskelige. Og det er det, man har sagt fra samtlige partiordførere, at man kan gå ind for.

 

Selvfølgelig er vi i landsstyret parat til at få undersøgt dette. Jeg skal allerede udtale, at med hensyn til tvang og bl.a. politiets foranstaltninger, så bør den danske regering og grønlands landsstyre først finde en forståelse, for i vores undersøgelser, er man stadigvæk i tvivl om nogen ting.

 

Fra Landsstyrets side finder vi det vigtigt, at man når man berører menneskerettighederne klart kan tage nogen beslutning.

 

Dette vil vi sikre, men kan ikke få det effektueret endnu, men jeg håber på, at samtlige landstingsmedlemmer kan være enige i, at hvis der er usikkerhed omkring menneskerettigheder, så er det meget vigtigt, at vi kan gå videre uden nogen som helst form for usikkerhed.

 

Derfor er vi tilfredse med, at anden og tredjebehandlingen først sker til Efterårssamlingen, således at man også kan give befolkningen muligheden for at debattere spørgsmålet.

 


Afslutningsvis vil jeg indtrængende anmode om alle er ansvarlige og gør noget for at undgå smitte - idet vi allesammen har et  medansvarlige i den henseende.

 

Og til slut med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører og nogle af de indlæg, hun kom med, for det  vil jeg lige kommentere, for her blev det sagt, at udtalelser om, at der har været en landstingsdebat om sagen ikke er korrekt.

 

Jeg har tidligere flere gange i Sundhedsudvalget været med i drøftelsen af dette spørgsmål. Landstingets sundhedsnævn er sammensat af landstingsmedlemmerne. Og vi har allerede flere gange drøftet dette spørgsmål direktoratet, udvalget og jeg. Og hvis jeg ikke husker fejl - da vi behandlede Sundhedsudvalgets betænkning her i salen, så har man også kommenteret sagen her.

 

Og så vidt jeg også husker, så har der også været en fredagsforespørgsel netop om dette forhold.

 

Og derfor vil jeg blot opfordre til, at man så vidt mulig skal være påpasselig med, at man udtaler sig om noget ukorrekt og at man i fremtiden så vidt mulig ikke gør det. 

 

Med disse bemærkninger vil jeg på landsstyrets vegne se frem til at man i befolkningen og blandt landstingsmedlemmerne med hensyn til denne alvorlige sag vil være en grundig debat, så vi dermed vil have et godt beslutningsgrundlag til efteråret.

 

Forinden vi går videre, så skal jeg lige udtale, at med hensyn til andenbehandlingen af sagen så er partierne og landsstyrets enige i, at anden og tredjebehandlingen sker til efteråret.

 

Maliinannguaq Makussen Mølgaard, Inuit Atatqatigiit:

 

Det er til landsstyremedlemmets udtalelse, fordi Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse nævnte, at man på baggrund af en foregående debat, og fordi spørgsmålet har været rejst af sundhedspersonalet og på baggrund af resultaterne i debatten har fremsat forslag om Landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og tilstande, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt.

 

Altså debatten i Landstinget og Sundhedsudvalget - er ikke færdig endnu. Vi har endnu ikke fået de oplysninger og dem vi har fået, de har været mangelfulde. Og det er det, jeg har påpeget.

 

Derfor er debatten er jo ikke færdig endnu. Og det er det, jeg har påpeget.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Sundhedsudvalget:

 

Jeg har forståelse for at vi i Sundhedsudvalget tager sagen op i efteråret. Men jeg skal også lige præcisere, at udvalget her i salen ikke er den, der forhaler sagen.


Og det er også korrekt, som nogle af udvalgsmedlemmerne har sagt, at der kan være oplysninger ud over dem, vi har krævet, så er der nogle oplysninger, der bliver undersøgt fra direktoratets side, og det er det, der bl.a. forhaler sagen.

 

Men vi må tilbage til vores udgangspunkt, her er der tale om en uhelbredelig sygdom, og her er det om man er smittebærer eller ej, om man er vidende om det eller ej og om man er vidende om, at man kan smitte andre det der er vigtigt.

 

Og her blev der sagt i salen, at hvis det er nødvendigt, at man kan inddrage politiet for at afhente en formodet smittet, og at man jo allerede har haft den mulighed ved kønssygdomme.

 

Jeg mener, at når talen er omkring menneskerettighederne må man ikke medtage dette, for hvis det er tilfældet, så har man allerede under syfilistilstandene ramt menneskerettighederne, for man påbegyndte undersøgelserne dengang. Dertil kan vi ikke gå, for man er allerede begyndt at få nogen  dødsfald på grund af denne sygdom.

 

Det kan vi ikke fortsætte med. Derfor er det allersidste frist til efteråret fra udvalgets side, ja det er det som vi skal have løst.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Det er til Maliinannguaq Markussen; debatten vil jo heller ikke få en afslutning nu. Man kan også sige, at man er nået til det stade, og på baggrund af det stade, har man fremført disse oplysninger. Det blev fra Inuit Ataqatigiits side udtalt, at det ikke er korrekt at der har været en landstingsdebat om sagen. Jeg mener, at man i landstinget har debatteret spørgsmålet tidligere.

 

Jeg mener derfor, at der er behov for at sige at det er en ukorrekt udtalelse.

 

Med hensyn til forhaling af sagen håber jeg, at jeg, ligesom alle andre, at vi kan færdigbehandle dette vigtige forordningsforslag. Men jeg mener ikke, det er for sjov, at man kommer ind på menneskerettighederne. Rigsombudet har bl.a. påpeget, at man er i tvivl om, hvorvidt man skal lave sådan en forordning eller ændre den hidtil gældende bekendtgørelse og med hvilken  hjemmel man kan gøre det her i Grønland ikke mindst, hvis der skal indføres tvang. Så er man  usikkerhed på hvor lovhjemmel til dette er henne. Det blev bl.a. påpeget, at lovhjemmel til at lave et forordningsforslag kan man få afprøvet i retten. Derfor, når der er sådanne usikkerheder, så mener jeg, som det ansvarlige landsstyremedlem, at det er vigtigt, sådanne usikkerheder først skal væk. Vi i landstinget skal have en debat for at opnå et godt beslutningsgrundlag.

 


Fordi når vi allerede ved, at der er nogle usikkerheder, må man som ansvarlig politiker gøre noget for at få disse afklaret. Derfor er det  ikke at forhale sagen. På baggrund af ønsket omkring forstærkning, er vi parat til at videreføre sagen og samtlige afklare de usikkerheder, der er til hindre for en dialog, inden vi afslutter sagen. Dermed kan vi først blive færdigt til efteråret.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Landstingsmedlem Niels Mattaaq havde sidste år rejst et spørgsmål her i salen, nemlig om HIV og AIDS. Bl.a. et krav om at sundhedsvæsenet, skal have et lovgrundlag. Sundhedsudvalgets formand var inde på, eller nævnte, at der er to forskellige spørgsmål, som vi skal adskille fra hinanden, nemlig det menneskeretlige og de ting, der vedrører denne her sag om sygdommen.

 

Efter de gældende regler kan de, der er smittet med gonoré og syfilis, tvangsbehandles af sundhedsvæsenet. Det er der lovgrundlag til at gøre. Disse sygdomme er ikke nær så alvorlige som HIV. Såfremt man kan tvangsbehandle folk med de to sygdomme, så bør vi også kunne gøre det med den dødelige sygdom. Vi kan ikke bare blot efterligne forholdene i Danmark. Vi ved godt, at der er forskellige forhold i Grønland og i Danmark.

 

Den sygdom vi taler om her, den er man allerede begyndt at få i Grønland og ser man på smitteprocenten her i Grønland, så er det en meget høj procent. Derfor kan vi ikke blot efterligne andre landes forhold i Grønland og så undskylde os med menneskerettighederne og så tillade de HIV-smittede ikke at ville lade sig undersøge. Det bør ikke være vores formål. Vi ved, at spredningen af ukrudt går meget hurtigere end af nytteplanter. Det står der bl.a. også i Biblen, det ved I sikkert allerede godt selv. Dette ukrudt, som rent faktisk er en alvorlige sygdomme, hvis det ikke fortsat skal spredes, så må vi tage vores forholdsregler.

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg vil blot sige til Marianne Jensen, at jeg har påpeget, at man ud fra den færdige debat vil vi lave en ordning, men vi har jo netop fået de sidste oplysninger her for nylig. Debatten er ikke færdig inden for vores egne grupper her og det er derfor vi har behov for yderligere debat, også inden for Sundhedsudvalget.

 

Knud Sørensen,  mødeleder:

 

Og hermed er punkt 35, forslag til Landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og tilstande, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt, færdigbehandlet og den vil til efteråret blive 2. og 3. behandlet.