|
Dagsordenspunkt 26-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 16. april 1996.
Knud Sørensen, mødeleder:
Vi går nu videre til punkt 26, nemlig Forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen.
Det er landstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, der skal forelægge punktet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
(forelæggelse)
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne forelægge forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen.
Den nugældende landstingsforordning om uddannelse af lærer til folkeskolen og om de sociale uddannelser er for 1989. En arbejdsgruppe nedsat af landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning i 1992 påpegede i en redegørelse af den 6. maj 1994, at det har været uhensigtsmæssigt at have de uddannelser samlet under Ilinniarfissuaq i et administrativt fællesskab. Det har ikke medført den forventede smidiggørelse af de almindelige arbejdsgange eller hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcer vedrørende administration, lærere og lokaler.
I forlængelse heraf samt i erkendelse af, at studiet er blevet for tidsmæssigt sammentrængt, tilsluttede Landstinget sig på den anden forårssamling i 1994, at læreruddannelsen forlænges med 1 år til 4 år ialt, med henblik på at give den studerende mere egentlig studietid.
Landstinget besluttede endvidere, at ændringerne skulle ske med virkning fra den 1. august 1995.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning nedsatte i november 1994 en arbejdsgruppe, der fik som kommisorium at udarbejde et beslutningsgrundlag for forslag til en 4-årig læreruddannelse og decental læreruddannelse.
Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Ilinniarfissuaq, Grønlands Læreforening (GLF), Ilinniartitsisut Kattuffiat (IK), de lærerstuderende, Personaledirektoratet og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
På den konstituerende samling 19954 vedtog Landstinget forslaget om blandt andet forlængelse af læreruddannelsen med 1 år til 4 år med virkning fra 1. august 1995. Endvidere lovede landsstyret til efterårssamlingen 1995 at fremlægge en samlet revision af læreruddannelsen, herunder også en revision og forlængelse af den decentale læreruddannelse.
Nærværende forslag til landstingsforordning om uddannelse af lærer til folkeskolen indeholder ændringerne fra den konstituerede samling 1995 og indeholder endvidere nye ændringer. Disse består primært i nye fagbeskrivelser.
Det skal endvidere bemærkes, at det fremlagte forslag til landstingsforordning i modsætning til den nugældende forordning ikke indeholder et sprogligt adgangskrav eller krav om undervisningssprog. Landstinget accepterede på forårssamlingen 1995 Den uddannelsespolitiske Redegørelses anbefaling af afskaffelse af det sproglige adgangskrav til de videregående grønlandske uddannelser. Det er efterfølgende blevet konfirmeret af landstingets Kultur- og Undervisnignsudvalg.
Den centrale læreruddannelse er normeret til 4 år og strækker sig over 8 semestre. Uddannelsen er opdelt i en 1. del, som primært omfatter de obligatoriske fag samt en 2. del, der primært omfatter liniefagene og et pædagogisk speciale.
Den decentrale læreruddannelse er normeret til 42 år og strækker sig over 9 semestre.
Fagligt set er den harmoniseret med den centrale læreruddannelse. Der er skabt mulighed for at tage to liniefag, såfremt den studerende vælger at tilbringe de sidste 2 år på centralt hold, hvilket vil sige Ilinniarfissuaq.
Ændringen af landstingsforordningen om uddannelse af lærere til folkeskolen og de sociale uddannelser på den konstituerede samling i 1995 medførte forøgede udgifter til studiestøtte, lærerlønnninger og materialer på ca. 2,9 mio. kr. årligt, dog først fra det fjerde uddannelsesår, hvilket vil sig 1998/99. Det foreliggende forslag forventes ikke at medføre yderligere forøgede udgifter.
Udkastet har været sendt til høring hos de, der har været repræsenteret i arbejdsgruppen, samt derudover hos KANUKOKA, Undervisningsministeriet, NAK og Dansk Magisterforening. Høringssvarene er indarbejdet i forslaget. Det skal dog bemærkes, at Undervisningsministeriet ikke har fundet det muligt at afgive høringssvar indenfor den fastsatte høringsfrist. Såfremt Undervisningsministeriet under sagens behandling måtte fremkomme med bemærninger til forslaget, vil disse straks blive forelagt Landstinget.
Idet der iøvrigt henvises til forslagt og tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret samtidig skal foreslå, at forslaget behandles i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg inden 2. behandlingen.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Idet vi støtter det forelagte forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til Folkeskolen, skal vi fra Siumut knytte følgende følgende bemærkninger her til 1. behandlingen.
Kapitel 2. Optagelse:
Der er behov for en klarere redegørelse for optagelsesbetingelserne til den decentrale læreruddannelse f.eks. betingelserne vedrørende forudgående uddannelser, erhvervsarbejde og lignende samt udtalelser fra deres tidligere arbejdsgivere.
Kapitel 3. Den centrale læreruddannelse. Uddannelsens indhold og omfang:
Vi er tilfredse med, at kristendom påny bliver optaget som et obligatorisk fag.
Vi er meget glade for, at undervisning i det grønlandske sprog bliver et liniefag, idet vi finder det vigtigt, og har sat som en målsætning, at vort sprog skal kunne anvendes korrekt, såvel i tale som på skrift.
Eftersom man fortsat regner med lærernes faglige kunskaber i fagene sang og musik, må der plads til disse fag. Det drejer sig jo her om kreative aktiviteter, som er til glæde for såvel børn som voksne. Vi kunne ønske os, at kreative fag såsom formning, husgerning, håndarbejde, sang/musik samt sløjd vil kunne vælges som liniefag. Der vil jo altid være elever, som har gode evner til manuelt arbejde, slev om de måske ikke er så dygtige til boglige fag. Sådanne elever kommer ikke videre i uddannelsessystemet, når de forlader skolen og får beskæftigelsesproblemer. Vi kan undgå sådanne problemer, hvis nogle af de lærerstuderende havde nogle kreative fag som liniefag.
Fra Siumut er vi glade for, at de krav, som blev fremsat i forbindelse med behandlingen af den 4-årig uddannelse i marts sidste år, bliver fremsat som en del af nærværende forslag. Vi føler os trygge ved, at arbejdsgruppen under sit arbejde har forhørt sig hos forskellige relevante grupper, og vi takker arbejdsgruppen for det store arbejde, de har udført.
Fra Siumut skal vi understrege, at vi lægger afgørende vægt på uddannelse. At vi lægger afgørende vægt på samfundets videreudvikling i erhvervsmæssig og økonomisk henseende betyder, at vi kræver, at borgerne er veluddannede og veloplyste, og dette kræver menneskelig velstituerede og veluddannede lærere.
Lærerne er jo garanter for, at vore børn og de kommende generationer får den bedst mulige uddannelse.
I den forbindelse skal vi overfor Landsstyret give udtryk for ønske om, at man sørger for, at læreanstalterne og kollegiepladsernes antal følger med de uddannelsessøgendes stigende antal. Vi mangler jo fortsat mange lærere på kysten. Lærere som vi har hårdt brug for. Derfor skal vi anmode om, at det undersøges, hvorledes alle egnede ansøgere kan optages.
Med disse bemærkninger skal vi henstille til, at forslaget underkastes behandling i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg forinden 2. behandlingen her i salen.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Vi i Atassut sætter pris på en god uddannelse og undervisning, der efter samfundets generelle behov, har mulighed for højere uddannelser. Derfor vil vi fra Atassut gå ind for forslaget fra landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke vedrørende Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen.
Atassut sætter pris på udviklingen af uddannelser, hvis indhold skal være grundlæggende for flere og flere opgaver, som vi i fremtiden skal varetage. Derfor går vi i Atassut ind for forslaget for udvidelsen af læreruddannelsen, der tidligere har været kortvarig og anstrengende.
Samtidig går vi i Atassut ind for ophævelsen af modermålskravet. Vi mener, at de fremmede i det lokale grønlandske samfund også skal have mulighed for at lære sproget i det land, hvor de bor.
Vi går i Atssut ind for, at den studerende efter eget ønske kan vælge at læse 2 højere fag i en central skole de sidste 2 år af uddannelsen.
Atassut imødekommer de årlige udgifter på 2,9 mio. kr. til lærerlønninger og undervisningsmaterialer, der dog gør sig gældende i de 4 år. Det vil sige med virkning fra 1998/99.
Med disse bemærkninger godkender vi fra Atassut forslaget til behandling i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg forinden 2. behandling.
Malinannguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi har allerede sidste år støttet den i forslaget om læreruddannelse forslåede forlængelse af nævnte uddannelse til 4 år.
Men i forbindelse med det manglende sproglige adgangskrav, dvs. at der ikke kræves specielt at kunne det grønlandske sprog i den gymnasielle uddannelse, og efter at have undersøgt sagen, udtrykker vi vort ønske om, at man kikker nærmere på de flere niveauer i grønlandsk på den gymnasielle uddannelse i forbindelse med adgangskravende til læreruddannelsen.
I forbindelse med beslutningen derom, må man i det miondste undersøge Ilinniarfissuaq´s eksisterende forhold, og hvilke følger en sådan en beslutning vil få.
Det er vort indlysende håb, at enhver i Grønland som ønsker at få en uddannelse og som agter at tilbringe hele deres liv i landet, skal kunne få alle de muligheder de kan få. Men i forbindelse med dette spørgsmål, som vi skal tage stilling til, vil vi gerne få oplyst, hvilke følger det vil få for undervisningen for Ilinniarfissuaq, hvad de studerende mener, hvilke virkninger vil det få for dem, som har grønlandsk som daglig sprog, hvilke virkninger vil det få for lærerne?
Inuit Ataqatigiit fastholder, at det grønlandske sprog til stadighed har 1. prioritet, og i den henseende støtter vi Ilinniatitsisut Kattuffiat.
I denne forbindelse skal vi påpege, at de udelukkende grønlandsk sprogede, der ellers har gode evner, bliver udelukket fra at få en videre uddannelse, bare fordi de ikke kan dansk.
Vi burde allerede fra nu af for alvor udvikle uddannelserne med grønlandsk som undervisningssprog. Men det er også i selvindlysende nødvendigt at lære fremmedsprog for at kunne kommunikere med omverdenen og med turisterne, og i forbindelse med de uddannelser, som kræver færdigheder i fremmedsprog.
Det behøver ikke kun at være i forbindelse med ovennævnte, vi er jo allesammen forskellige, og der er mange blandt os, der har andre store evner, selvom deres sprogsans lader noget tilbage at ønske.
Vi må derfor udforme vores fremtid på den måde, så vort sprog bliver hovedsproget i vores eget land. Det er klart, at det ikke sker fra den ene dag til den, men bestræbelserne må igang, hvis vi skal beholde vores selvrespekt som nation.
Under henvisning dertil er man ikke utilbøjelig til at spørge landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, om man har sat nogle folk til at oversætte låneordene til grønlandsk ?
Om hundrede år vil vi alle her i salen ikke være til, så måske er til den tid de oversatte låneord, der måske nok skurre i ørerne til at starte med ikke længere så mærkelige at høre på at bruge.
Efter denne lille digression om sprog skal vi anbefale, at forordningsforslaget går til behandling i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg forinden dets 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:
Med henblik på at give den lærerstuderende mere egentligt studietid har vi under forårssamlingen 1994 forlænget læreruddannelsen med 1 år, så den nu varer 4 år, med virkning fra 1. august 1995.
Vi konstaterer i Akulliit Partiiat, at nærværende forslag indeholder:
1.Primært nye fagbeskrivelser,
2.I modsætning til den gældende ordning ikke indeholder sprogligt adgangskrav eller krav om undervisningsprog.
Ændringen fra den konstituerende samling i 1995 medførte forøgede udgifter, men først fra 1998-99. Det foreliggende forslag forventes ikke at medføre yderligere forøgede udgifter.
Da forslaget har været til høring hos de relevante instanser, går Akulliit Partiiat ind for forslaget, men har svært at forstå, hvorfor Undervisningsministeriet ikke har kunnet give høringssvar endnu.
Efter at have sagt dette, så vil vi ikke undlade at nævne, at man på baggrund af folkeskolelærernes oplæring af børnene i fremtiden kan have nogen betænkeligheder ved, at de kan have store forskelle i årene og i deres evner til at komme helt ind i sagen og at få det behandlet. Det vil sige koncentrationen.
Og at den sproglige kunnen i de sammeårige vil give alt for forskellige, det er ikke sådan, at de ikke har evnerne, men tænker vi på, at evnerne i dem der har samme år er forskellige. Jeg mener, at der er ret store betænkeligheder ved dette og burde kunne tages til efterretning med hensyn til det fremtidige arbejde. Det er blot et hjertesuk.
Akulliit Partiiat skal indstille at forslaget går til Kultur- og Undervisningsudvalget forinden 2. behandling.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Selv om jeg fra Kandidatforbundet i grundprincippet er stemt for forordningsforslagets gennemførelse kan jeg dog slet ikke acceptere, at man fra den nugældende forordning fra 1989 har fjernet bestemmelserne kapitel 1, § 1, stk. 2, "Undervisningssproget er grønlandsk" samt § 5, stk. 1 , "Optagelse til læreruddannelsen er betinget af at ansøgeren har bestået gymnasiel uddannelse med grønlandsk på modersmålsniveauet". At disse bliver slettet finder jeg meget uacceptabelt.
Derudover ønsker jeg, at forordningsforslaget forinden 2. behandlingen bliver grundigt drøftet i Kultur- og Undervisningsudvalget på grundlag af brev af 25. marts 1995 fra Ilinniartitsisut Kattuffiat til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Endvidere ønsker jeg, at der til 2. behandlingen medtages høringssvarene fra KANUKOKA, NAK og Dansk Magisterforening, da disse ikke er medtaget ved forelæggelsen.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Først skal jeg takke samtlige partiers ordførere for at hilse forordningsforslaget velkommen og støtter den. Som vi allerede tidligere har vidst, så er uddannelserne til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne og læreruddannelserne været samlet under eet. Da vi holdt møde sidste år godkendte Landstinget en adskillelse af disse uddannelser, og det er på baggrund af den beslutning, at jeg fremsætter følgende landstingsforordning. Og jeg kan udtale at samtlige ordførere støtter den og jeg kan også udtale, at vi har et udvalg under landstinget som særskilt behandler sådanne sager for at opnå, at dette forordningsforslag sker i henhold til de grønlandske forhold og at disse bliver affattet for at sikre dette. Her går man ind på mange interessante overskrifter, som jeg mener, at det vil være glædeligt at få det behandlet og vurderet i dette udvalg.
Hvis jeg skal kommentere indlæggene enkeltvis, så skal jeg udtale, at jeg også finder det meget vigtigt og interessant, at man også giver mulighed for, at man får forøget musikudøvelsen i grønland. Det er korrekt, at digtere er udgået fra Ilinniarfissuaq og dermed også har været med til at give det grønlandske åndeliv en styrke.
Vi mener, at man også kan fortsætte dette. I februar i år rejste jeg til Island, hvor jeg bl.a. i Akureyri drøftede en samarbejdsaftale med mine kolleager fra Island og Færøerne. Samarbejdsaftalen, der formelt er tiltænkt at starte fra januar 1997 i en 3 årig forsøgsperiode vedrører emner inden for kultur, uddannelse og forskning. For Grønlands vedkommende er det musikoplæring i grundskole/ musikskole organisering, herunder udveksling af erfaring, der skal tages fat på. Vi ved, at færingene og islændingene er meget mere foran os i forbindelse med brug af forskellige musikinstrumenter, men vi mener uanset dette, at vi har en forpligtelse til at øge tiltag til forhøjnelse af musikudøvelse i Grønland og få disse undersøgt og på baggrund deraf skabe en mulighed for at få det udformet. Tankerne ligger allerede der, og vi har allerede et seminarium og man kan ikke udenom, at lærerstuderende kan blive undervist i disse fag og derfor er jeg glad for at Siumuts ordfører klart nævnte dette. Som sagt, så er vi igang med forberedelsen og vi er allerede godt igang med den, og jeg har store forhåbninger om, at vi kan få gode resultater.
Jeg takker meget for Siumuts ordførers udsagn om, at man på seminariets plads og lignende ikke mere er tidssvarende. For uanset om vi kigger på folkeskolerne og andre højere uddannelser, så kan vi se, at vi har et problem med, at uddannelseslokalerne er bygget i 50érne og 60érne, og nu er ved at blive for gamle. Vi er jo vidende om, at man på folkeskolerne i Grønland er begyndt at få registreret vedligeholdelsesarbejder, men vi kan nu ikke blot lukke øjnene for de betingelser, som eleverne til læreruddannelserne har. Netop på nuværende tidspunkt har vi brugt denne mulighed, at vi har haft dialog med Nuup Kommunea og har nedsat et udvalg med bl.a. den store overskrift, Nuuk som den vigtigste i Grønland, og hvordan man skal gennemføre uddannelserne i fremtiden. Jeg er glad for, at man fra Siumuts side påpegede dette, da der er mange store opgaver i dette område. Vi har behov for mange midler, men debatten må allerede gå igang fra nu af.
Jeg er glad for Atassuts ordførers støtte, fordi man også her kom meget ind på, at de antyder, at uddannelsessøgende ikke afslås på baggrund af de er fremmedsproget. Det vil sige, at kravet ikke længere står i loven eller forordningen, men uanset dette har vi jo en forpligtelse i seminariet til, at man med adgangskravene har mulighed for at vurdere. Det er skolen selv, der skal vurdere disse.
Når det står i loven, så kan det også forstås sådan udefra, at vi diskriminerer folk på grund af sproget. Hvis jeg selv skal udtale mig, så vil jeg gerne vurdere den således, at selvfølgelig kræves det fra ordførerne, at dette bliver vurderet i udvalgene. Det skal også gøres.
Siden vi var børn og siden vi kom igang med at lære dansk har vi været vant til den ordning i skolerne, at vi bliver sendt til Danmark for at lære det danske sprog. Og jeg er overbevist om, at når man ser os som et samfund, så er det glædeligt, at der bliver folk som kan det danske. Jeg tror ikke på, at vi skal lukke os inde og så blot tale grønlandsk blot for at forsvare vort eget grønlandske sprog. Vi som et samfund må også være taknemmelige for, at andre folkeslag som har et fremmedsprog med interesse kan tage uddannelsen ved brug af vort eget sprog. At flere folkeslag gives mulighed for og forpligtelse til at lære vores sprog. Dette skal vi opnå, da det er meget nødvendigt. Jeg mener ikke, at vi lukker af, og kun fokuserer på os selv, så vores sprog ikke udvikles men ,at de, der lærer sprogene, er jo dem, der styrker os, selv om man ikke tænker over det i dagligdagen .
Men vi skal også huske på, at de grammatiske grundsætninger i vores sprog er blevet baseret på sprog udefra. Når vi er igang med at samarbejde, er jeg overbevist, at vi har større styrke til at udvikle vores sprog. Derfor ønsker jeg, at dette bliver overvejet grundigt i udvalget.
IA´s ordfører Malinanguaq M. Mølgaard kom ind på, dertil skal jeg henstille, at det er meget nærliggende at få det behandlet i udvalget. Der har man også en mulighed for at uddyber de udsagn, som partierne er kommet med. Det er meget nærliggende. Med de overskrifter der, men jeg mener, at det er bedst, at de bliver vurderet i udvalgsarbejdet.
Fordi jeg her kan se, at vi ikke tvister omkring dette, vi skal blot have forordningen eller loven, men jeg skal lige besvare et klart spørgsmål om, hvorvidt man har sat nogen til at oversætte låneordene. Jeg kan med beklagelse sige, at vi ikke har sat nogen personer på sagen på baggrund af økonomien. Så vi kan sige, at arbejdet på dette område er gået i stå. Man har ellers planlagt at udarbejde store ordbøger, men som sagt er det mangel på personale og økonomi der gør, at arbejdet på nuværende tidspunkt er gået i stå, men uagtet dette, så vil man her og i de kommende år ved en prioritering af midlerne få dækket udgifter til kontorhold og lignende for at få sagen til at gå videre. Og nu har overvejelser om at lavet en ordbog fra grønlandsk til engelsk og fra engelsk til grønlandsk.
Alle disse sager er stillet i bero, men det er ikke sådan, at de er lagt i skufferne, men de skal være med i vurderingen. Som sagt kan jeg nævne, at der er mange ting som er spændende og nærliggende at få kommenteret, men jeg mener, at det er bedst at få det behandlet grundigt i udvalget. Og dermed kan man få fremdraget flere oplysninger, og jeg kan udtale, at mit Direktorat er parat til samarbejde.
Og endelig det, som blev nævnt fra Akulliit Partiiat vil jeg gerne tage til efterretning. Til det spørgsmål som blev stillet til sidst vedrørende koncentrationen, kan jeg sige følgende: Der er mange forskellige børn, men det kender vi jo. Som menneske ved man, at vi er forskellige fra person til person i det sociale liv og skolen må have tid til at få vurderet elevernes for-skellige evner og køre uddannelsen på baggrund deraf, det er ikke således, at det enkelte lærere kan gøres om til computer blot ved at trykke på en knap og få det gjort, men vi skal også have en menneskelig kontakt i folkeskolen men selvfølgelig i det fag der er nødvendige og for at gå videre har vi nogle forpligtigelser til at klare matematik, fysik, sprog og lignende, at man kan få en mere overordnede mål.
Vedrørende bemærkninger fra Kandidatforbundet der vedrører især sproget, idet han citerer, at undervisningssproget er grønlandsk. Selvfølgelige bruger man også det grønlandske sprog i læreruddannelsen i Seminariet og jeg har allerede besvaret det andet citat, at det et bedst hvis vi kan få nogen fremmedsprogede her og få dem oplært i det grønlandske sprog. GU er en tre-årig uddannelse, hvor man bruger det grønlandske sprog. Den centrale læreruddannelse er en 4 årige uddannelse, så man har mulighed for gennem i alt 7 år at lære det grønlandske sprog. Den mulighed vi giver her de fremmedsprogede, hvilket er/ må være meget nærliggende.
Med disse bemærkninger vil jeg sige tak til samtlige ordfører, således som vores forslag her blev støttet. De krav, der blev stillet her bliver vurderet i udvalget. Sagen går videre, det støtter jeg også. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Der er knyttet flere kommentarer til forslag til Landstingsforordningen om uddannelse af lærere til folkeskolen og der mener jeg, at man har forbigået muligheden for, at indlærer EDB-faget i folkeskolen. Vi har drøfter EDB-anlægget under efterårssamlingen i 1995 og der lagde vi stort vægt på, at børnene lærer dette. Jeg mener, at man i forbindelse med uddannelse af lærere bør tage udgangspunkt i, at de også skal lære. Den teknologiske udvikling er så hurtig i dag, at vi dårligt kan følge med og skal vi kunne følge med, så skal vi også have lærer, der har indsigt i denne udvikling.
Vi skal selvfølge værne om vores sprog i en hver form for uddannelse i Grønland, men samtidige skal vi også være fleksibel i forhold til andre sprog. Jeg ved, at der er en person, der har lavet en ordliste indenfor EDB-anlægget og det kan være interessant for Landsstyremedlemmet for Uddannelse, at der er nogen, som har denne interesse.
Vi ønsker allesammen at følge med i udviklingen, således vi kan være mere fleksibel i forhold til vores udviklingen og give viden til vores efterkommere. Det var bare det jeg ville fremkomme med.
Malînánguaq M. Mølgård, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyremedlemmet var inde på, at vi ikke blot skal lukke os inde og lukke de fremmedsprogede ude. Det vil jeg blot lige nævne, at vi var inde på i vores ordfører indlæg. Selvfølgelig skal andre sprogede, der bor her i Grønland have mulighed for at få en uddannelse her i Grønland. Men vi skal også huske på og vi ved også, at der er mange grønlændere, som er udelukket af de forskellige uddannelser, fordi de ikke kan dansk, selvom de måske er dygtige på andre områder. Dem må vi også bestræbe os på at skabe muligheder for, idet man også kan være nervøs for, at når man samtidig ser på karakterne hos de uddannelsessøgende på Seminariet, der kan man komme til at stille nogle optagelses kriterier, som kan resultere i, at det nærmest kun er dansksprogede, der bliver optaget på læreruddannelsen. Det er sådanne nogle forskellige ting, man skal have afdækket, idet vi skal være forsigtige med, at vi ikke blot sælger vores sprog, idet når vi snakker med de forskellige lærere, så har jeg forstået, at såfremt der i en stor gruppe er grønlandsksprogede og kun en dansksproget, så føres samtalerne på dansk og med alle de oversættelser, der hele tiden sker rundt omkring i samfundet, så er det disse ting, der skal vurderes nøje i Kultur- og undervisningsudvalget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for de svar,der er givet til mine bemærkninger. Men jeg vil lige kommenterer en ting, nemlig det hjertesuk der er fremkommet med, at den koncentrationsevne er indenfor en aldersgruppe, der tænker jeg slet ikke på, at vi skal kunne styre mennesker som computere. Det er nogle ord, der er blevet lagt i munden på mig, det er slet ikke det jeg har ment, især når børnene nærmere sig afgangsklasserne i folkeskolen, så har mit hjertesuk drejet sig om de store forskelle, der findes i niveau hos børnene. I § 2 i reglerne står der, at eleverne i folkeskolen skal forberedes til at komme ud i samfundet - i nært samarbejde mellem folkeskolen og forældrene. Og det er hos børn som er på vej ud af folkeskolen, at den niveaumæssige forskel i afgangsklasserne findes, som jeg synes er lidt betænkeligt, men der findes også alt for store niveaumæssige forskelle i deres forskellige kundskaber.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg vil gerne tilslutte mig Malînánguaq´s bemærkninger, idet vi her i landet og når vi snakker om det grønlanske sprog her i Grønland og når vi tænker på den grønlandske borgere, så siger man ofte, at der er racemæssige diskrimination. Det er ikke fordi, jeg forsager danskerne på nogen måde. Men vi må også huske på, at vi befinder os i Grønland og vi har indført Hjemmestyre og formålet med dette er, at grønlænderne i deres egen land også skal kunne udføre noget og i denne forbindelse, så gælder det også uddannelse. Det er meget vigtig, at det grønlandske sprog skal beskyttes. Landsstyremedlemmet var også inde på, at det er vigtig at man kan fremmedsprog, det er fuldstændig rigtig og ved også, at hvis vi skal vise os udad til og skal have forbindelse med udlandet, så kan vi slet ikke undvære det fremmede sprog. Men til trods for det så skal vi også agte det synspunkt, at vi skal agte det grønlanske sprog og værne om det.
Det er jo ikke et særsyn, at danskere som har opholdt sig i Grønland op til 30 år slet ikke er interesseret i at sige et eneste ord på grønlandsk. Det er sådanne forhold, vi ikke kan blive ved med at se igennem fingrene med. Selvfølgelig er der også danskere efter få års ophold, der begynder at lære grønlandsk. Det er også en udvej man kan bruge og snakker man om uddannelse i Grønland så mener jeg, at det må være et krav, at andre folkeslag altså ikke grønlændere skal have større vilje til at ville lære grønlandsk.
Hvis man kommer til Grønland, hvor man primært taler grønlandsk og såfremt man skal kunne bo her og i erkendelse af problematikken omkring sproget her, så er vi selvfølge ikke afvisende overfor andre folkeslag og prøver efter bedste evne at kommunikere på dansk, selvom det måske ikke er så sprogeligt korrekt, men så må det også gå den anden vej og jeg håber, at mine bemærkninger bliver forstået rigtigt.
Så savner jeg høringssvarene fra KANUKOKA, Dansk Magisterforening og NAK, som jeg håber, at de vil blive fremlagt inden 2.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg mener denne debat har foregået i meget lang tid og vi kan ikke blive ved med at lave høringer. Denne debat har foregået over hele kysten og med det vi har nået nu, mener jeg, at vi sagtens kan arbejdere videre med dette her i landstinget.
Med hensyn til sproglige adgangskrav til forskellige uddannelser, der mener jeg ikke, at vi har været ret stejle og vi har allerede taget en principiel beslutning om det her i salen og vi må også huske på, at det drejer sig om uddannelsesinstitutioner, som vi har overtaget her, og såfremt det er en læreruddannelse eller selve skolegangen i folkeskolen, da ligger det i vores ressort område at fastsætte, hvor mange timer der skal læres på grønlandsk, hvorvidt undervisningssproget skal være det ene eller det andet og hvilke sproglige krav der stilles både til elever og lærere. Læreruddannelsen forstås således, at det er en uddannelse, hvor man kan lære fra sig og vi skal lære børnene at læse, regne og mange andre ting.
Med hensyn til sproget har jeg forstået, at man skal være god til dansk og engelsk og når vi siger disse ting, så bliver det nærmest opfattet, som om vi ikke respekterer den grønlanske sprog, hvilket slet ikke er rigtig. Vi respekterer det grønlandske sprog og vi respektere også de andre sprog og med disse som redskaber, kan vise vores ansigt udad til, vi bruger det skandinaviske sprog og vi må også lære at møde verden ved hjælp af det engelske sprog. Men disse grupper kommer jo ikke til at lære grønlandsk i deres skoler. Derfor må vi lærer deres sprog for at komme dem i møde og jeg mener, at vi er holdt op med at skændes om netop disse ting. Vi må også komme ud af de sproglige restriktioner for at blive optaget på en uddannelse.
Kristine Raaghauge, Siumut:
Først vil jeg takke Landsstyremedlemmet, da jeg forstår, at de emner vi nævnte i vores forelæggelse - nemlig musik og om der er pladser og lignende til det lærerstuderende - vil han gøre tiltag for at få løst.
Vi har lagt vægt på, at man i læreruddannelsen også kan bane vejen for de mange forskellige evner som den studerende har. At man også kunne give disse muligheder, så kan jeg tage en lille eksempel, at en lærerstuderendes uddannelse også læres...... ...vedkommende er færdig med sin læreruddannelse, så kan vedkommende fagmæssigt blive placeret i anden sammenhæng, og derved ikke bruge det han har lært.
Vi mener, at de lærerstuderende herved gives en mulighed for at lære andre fagområder såvel de boglige som de kreative.
I og med at der bliver flere grønlandsksprogede lærere, vil det i sidste ende betyde, at behovet bliver dækket. Det er de muligheder, vi har peget på, og som vi mener kan bruges i fremtiden.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Til Siumut´s politiske ordførers udsagn vil jeg udtale at, hvilken som helst persons sprog bestemmes af sproget, der bruges i hjemmet.
Når man siger, at man respekterer og agter fremmedsprogene, så må man også regne med at de fremmede også vil respektere og agte vort sprog. Det er vel ikke overdrevent at få det nævnt.
Det er at man har ligestilling med andre folkeslag, og ikke sætter andre folkeslag (?...).
At man kan få lært fremmedsprog har det grønlandske samfund vilje til. Det er ikke kun for at vi vil fremstille et krav.
Man må jo også huske på at Jonathan Motzfeldt, som herfra talerstolen plejer at udtale sig, at når vi, det grønlandske samfund er dobbeltsproget, så er det kun grønlænderne, der har to sprog.
Vi mener ikke at denne udsagn omkring dobbeltsprogethed ikke er egnet. (?...)
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Når vi snakker om dobbeltsprogethed, mener vi også, at danskere også har et andet sprog. De accepterer også dobbeltsprogethed.
Det at lære sprog, omfatter ikke kun dansk/grønlandsk, men det er også andre sprog man tænker på, og det er også disse ting, der tænkes på under læreruddannelsen, da man jo også skal lære andre sprog i folkeskolen.
Otto Steenholdt, Atassut:
I dette debatemne er der én ting jeg er glad for. Jeg møder grønlændere, som kan omtales som halve grønlændere, som ikke kan komme ind i vores forskellige uddannelsessystemer i Grønland, som derfor bliver ved med at bo i Danmark, fordi de ikke får mulighed for at komme til Grønland. Det sker ofte, at det er forældrene, der må betale deres uddannelse i Danmark. De glemmer mere og mere deres tilknytning til Grønland, og derved det grønlandske sprog.
Én af dem sagde til mig, at der er to grupper som bliver sendt væk fra Grønland. For de første er det de kriminelle og for det andet de halve grønlændere, dem er der endnu flere af som bliver sendt væk fra Grønland. Det er disse to ting, vi skal væk fra.
Det er godt, at vi nu giver dem en mulighed, for vi kan få en stor hjælp af denne gruppe.
Lad Ilinniarfissuaq selv optage de potentielle gode lærere, uden at det får en politisk bremse.
Derfor er jeg meget taknemlig for, at vi tager dette skridt.
Men jeg glemmer heller ikke det, der står i Hjemmestyreloven om, at det grønlandske sprog er det primære sprog. Lad grønlænderne lære af dem. For det andet kan jeg nævne, at der skal undervises grundigt i det danske sprog. Det viser også de krav, der stilles til os, og det er meget forståeligt.
Vi må heller ikke glemme, at her i vores dobbeltsprogede samfund skal vi huske de blandede børn, og vi må holde op med at udelukke denne gruppe.
Jeg mener også, at vi åbner op for en potentiel embedsmandsgruppe ad denne vej.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg mener ikke, at denne tvistighed om sprog ikke bør forekomme, idet vi ikke kan sætte nogen begrænsninger for sprogindlæringen. Men der findes mange mennesker, der kun har et enkelt sprog, og det er denne gruppe, man har udelukket for en mulig uddannelse. Hvis denne gruppe ikke blev udelukket, ville der være en masse tilkaldt arbejdskraft vi kunne have undgået.
Vi må huske på at, hvis vi gav de étsprogede mulighed for uddannelse, så kunne vi have en potentiel arbejdskraft til stede.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:
Jeg kan sige til Anton Frederiksen, at nærværende forslag er udarbejdet ud fra de høringssvar vi har fået, og det er med på baggrund, at udvalget har henstillet til godkendelse.
Men såfremt man gerne vil se høringssvarene, vil vi selvfølgelig gerne dele dem ud. Men jeg vil gerne have, at man er opmærksom på, at vi ikke udelukker nogen sprog. Selvfølgelig støtter jeg selve brugen af vores grønlandske sprog, men vi skal også kunne tilbyde de udefra kommende en grønlandsk undervisning.
På en eller anden måde så glæder jeg mig rigtig meget over den udformning nærværende forslag har fået. Men lad os se, hvad det indebærer, når man efter GU og Seminariet har fået grønlandsk undevisning, og lad os se, hvilke resultater man så opnår. Det er med en god forhåbning, jeg har til dette forslag.
På en eller anden måde, når vi åbner op for en mulighed, så lukker nogen af og bliver næsten sure her i salen. Lad os se hvilke resultater vi opnår ved at åbne op for grønlandsk undervisning for de fremmedsprogede. Og jeg glæder mig til at se det videre arbejde, der kommer til at ske her.
Lars Karl Jensen var inde på EDB-undervisning. Selvfølgelig har man ikke glemt det, og her i løbet af denne samling har vi en særskilt redegørelse om, hvilke planer vi har med hensyn til EDB-undervisningen, og hvordan de kan bruges i de forskellige uddannelsesinstitutioner og de forskellige institutioner, herunder også i kommunerne, og hvor langt vi er nået frem med de forskellige muligheder der er, og heri er der selvfølgeligt indraget planer, med hensyn til Ilinniarfissuaq med hensyn til EDB-undervisningen. Derudover vil udvalget også i sit videre arbejde nærmere undersøge, hvilke muligheder, der er indenfor EDB-undervisningen.
Kristine Raahauge var inde på skindbehandling mv. Siden jeg blev landsstyremedlem har jeg glædet mig over, at folkeskoleforordningen og loven er så smidige, således kommunerne har forskellige muligheder for at kunne tilbyde både EDB og andre kreative fag, f.eks. fangstuddannelse. Og der har kommunerne mulighed for at inddrage disse ting og søge om at få disse ting integreret som fag. Og såfremt kommunerne søger om det, så får de aldrig afslag.
Man har også været inde på, at der er grønlændere, som ikke kan overtage et job, fordi de ikke kan andre sprog. Men der er en ting, det er, at man får det til at lyde som om, at vi fuldstændig udelukker denne gruppe. Selvfølgeligt giver folkeskoleloven en mulighed for en meget bred vifte af fag. Vi har aftenskolefag uanset, hvor man er, selv i bygderne er der åbent for en masse undervisning, herunder også undervisning i sprog. Derfor bør vi være stolte over, at vi har en så smidig folkeskole eller undervisningslovgivning.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldne bemærkninger, og jeg håber at nærværende lovforlag vil gå videre til både 2. og 3.behandling, og jeg er glad for den brede debat, der har været.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Som det før har været nævnt, så er de fleste, der er blevet udelukket de enkeltsprogede, nemlig de grønlandsksprogede. Og hvis vi skal have et uddannelse et andet sted, så bliver vi nødt til at lære et andet sprog.
Problemet her er de halve grønlændere, men jeg mener, at når man har levet her i Grønland i mange år, så bør man kunne tale grønlandsk, og hos de blandede ægtepar bør man kunne stille et større krav om, at de skal lære deres børn grønlandsk. Og det er her problemet ligger.
Selvfølgelig vil vi ikke blot lukke af for denne mulighed, for det er den gruppe, vi skal give mulighed for at lære grønlandsk.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Det er til landsstyremedlemmet seneste udtalelser. Her behandler vi uddannelse af lærere, og vi ved, hvilke muligheder de har i folkeskolen, men at man kan have en mere uddybende fag og få uddybende undervisning ved at give nogle (?...) fag, og det er det som læreren kan udnytte bedre i sin uddannelse.
Således er dagsordenspunkt 26, forslag til landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolens 1.behandling færdig.
Inden den bliver 2.behandlet, vil den blive behandlet i Kultur- og undervisningsudvalget.
Torsdag den 18. april 1996 kl. 13.00
Mødeleder: Knud Sørensen
Mødet er åbnet og forinden vi går over til vores dagsordenspunkter for idag, så har jeg har forskellige meddelelser som sædvanlig.
Vedrørende dagsordenspunkt 2, redegørelse for dagsorden og i forbindelse med dennes behandling, så har formandskabet behandlet de faldne bemærkninger og fundet, at hvordan henvisningslisten end er, så er der ingen grund til at ændre dagsordenen og i samme forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at kommissionen til udvalget for forretningsorden
for grønlands landsting, vil behandle problematikken omkring administrative besvarelser fra landstingsmedlemmerne.
Med hensyn til dagsordens punkt 15 omkring den økonomiske redegørelse, har formandskabet modtaget en anmodning om udsættelse . Grunden hertil er, at landsstyret endnu ikke har behandlet punktet og har foreslået, at den bliver udsat til den 30. april.
Formandskabet har ligeledes fra landsstyrets sekretariat modtaget et ønske om at få fjernet dagsordens punkt 18, vandkraftværket i Qorlortorssuaq og mulig finansiering af udefra kommende finansieringskilder. I henvendelsen står der, at Landsstyremedlemmet vil tilskrive landstingsmedlemmerne status på arbejdet.
Endvidere har formandskabet modtaget en anmodning fra Direktorat for Kultur, Uddannelse og Kirke, om en udsættelse af dagsordenpunkterne 26, 27, 28 og 29. Grunden hertil er, at man har problemer med færdiggørelsen af betænkningen fra udvalget og foreslår, at det bliver udsat til den 23. april.
Med hensyn til dagsordenpunkt 37, forslag til debat om princip om lov om medieansvar skal jeg beklage, at forslaget først blev uddelt igår. Baggrunden herfor er at der ved en fejl i Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke ikke var sendt fyldestgørende oplysninger og at man ikke har kunnet sende den samlet. Vi skal foreslå, på baggrund af en opfordring fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, at nævnte dagsordenspunkt bliver flyttet til tirsdag den 23. april 1996.
Til slut skal jeg oplyse, at formandskabet har besluttet, at vi holder møde i landstingssalen onsdag den 24. april. Baggrunden herfor er, at der er sket ændringer i forberedelsen af dagsordenen. Ændringerne har medført, at vi bliver nødsaget til at tage en ekstra dag. Jeg skal anmode landstinget om at godkende, at vi medtager den ekstra dag. Dette blev godkendt.
Vi har flere dagsordenpunkter til behandling i dag og jeg vil blot henvise til listen.
Otto Steenholdt har bedt om ordet forinden vi går til dagsordenen:.
Otto Steenholdt, Atassut:
Undskyld at jeg måske har været lidt tilbageholdende. Jeg skal hermed dels udtrykke min dybe utilfredshed med administrative besvarelser ,og dels knytte nogle kommentarer til mit forslag om i højere grad at fokusere på grønlandske medarbejdere.
Jeg havde ellers fundet det hensigtsmæssigt, at medtage det på mødet her i dag. Der er flere veluddannede grønlændere, der ikke kan få ansættelse i Grønland, hvorfor de vender tilbage til Danmark. Dette er et strid mod Hjemmestyrets indførelse. Derfor havde jeg ønsket at få dette punkt behandlet og debatteret her i dag, men forslaget er kun blevet administrativ besvaret og vil derfor ikke blevet debatteret her.
Jeg har ligeledes fremsat et forslag med baggrund i lov om sundhedskontrol for restaurationer. Dette er også kun blevet administrativ besvaret. Vi har behov for en debat omkring restaurationer, og derfor er det beklageligt, at dette forslag ikke kunne blive optaget.
Mødeleder: Knud Sørensen
Vi tager Otto Steenholdt bemærkninger til efterretning, men man er som sagt igang med at få ændret og løst sådanne forhold.
Nu går vi over til dagsordenen.