|
Dagsordenspunkt 26-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Under 2. behandlingen af forslaget vedtog et flertal i Landstinget, at forslaget skulle overgå til 3. behandling i den af Kultur og Uddannesesudvalget i sin betænkning foreslåede form.
Landsstyret har indarbejdet udvalgets ændringsforslag i forslaget. Dette vedlægges til orientering.
Landsstyret skal herefter indsstille forslaget til vedtagelse.
Maliinannguaq M. Mølgård, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med henvisning til 1. og 2. behandling af forslag til forordning om læreruddannelse på Ilinniarfissuaq og med henvisning til vores bemærkninger omkring beskyttelse af vort sprog , så vil vi udtale følgende her ved 3. behandlingen:
Inuit Ataqatigiit har et ændringsforslag til forslag til landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen som lyder således; i paragraf 2 bibeholdes de sproglige adgangskrav om grønlandsk kundskab og i paragraf 2 stk. 4 medtages følgende: et bestemt antal uddannelses-søgende med små grønlandske kundskaber kan optages til læreruddannelsen og skal have obligatorisk undervisning i grønlandsk på uddannelsesstedet. Dette vedrører den centrale læreruddannelse
I paragraf 3 stk. 4 har vi følgende forslag: et bestemt antal uddannelsessøgende med små grønlandske kundskaber kan optages til læreruddannelsen og skal have obligatorisk undervisning i grønlandsk på uddannelsesstedet. Dette vedrører den decentrale læreruddannelse.
Dermed vil det grønlandske sprog blive prioriteret og forsvaret i læreruddannelsen og som følge deraf opnås en garanti af, at de læreruddannede virkelig behersker grønlandsk til at kunne undervise på dette sprog. Ydermere befrygter i tilfælde af at de fremmedsprogedes opnåelse af en ubegrænset mulighed for optagelse på uddannelsen, at det ville have til følge at de prioriteres ved optagelsen og således optager pladsen i stedet for de grønlandsksprogede.
Med andre ord bestræber vi os på at sikre at de grønlandsksprogede ikke kommer i mindretal blandt de uddannelsessøgende. Inuit Ataqatigiits kompromisforslag går således ud på at undgå at kravet om kundskaber i grønlandsk eller undervisning i grønlandsk helt bortfalder.
I dag ved enhver at de savnede blandt lærerstaben i Grønland er de grønlandsksprogede, som godt kan forstås af og forstå eleverne.
I denne forbindelse , så mener jeg, at man ikke skal være forundret over, men det der bliver udtalt for et par dage siden, at når man læst grønlandsk i 7 år, at man så får kundskaber i grønlandsk. Men det står ikke i den lov som vi skal godkende, der er ikke nogen krav om, at man skal have særskilt grønlandsk undervisning. Derfor ved jeg, at vi vil jo allesammen forsvare det grønlandske sprog, og såfremt vi skal godkende et sådant lovforslag, så vil vi modsige os selv, og ligesom Landsstyreformanden udtalte igår, så er vi allesammen glad over for det han sagde, at der er for stort uklarhed med hensyn til de grønlandske sprogart, han så udtalte at man bør lave en lov om beskyttelse af det grønlandske sprog og nu behandler vi en sag, der vedrører det grønlandske sprog også for at forsvare den, så fremsætter vi et forslag og såfremt man her ikke uden videre kan godkende det og hvis og såfremt man undersøger den så behøver vi ikke haste den igennem og kan udsætte trediebehandlingen til efterårssamlingen, hvis man går fuldt ind på forsvarelsen af det grønlandske sprog.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Jeg skal præcisere dette, at med hensyn til paragraf 36 i vores forretningsorden så står der: 3. behandling kan tidligst finde sted 3. dagen efter 2. behandlingens afslutning. Og i stk. 2 står der: ændringsforslag kan kun fremsættes af Landsstyret, af et udvalgsflertal og mindretal eller 4 landstingsmedlemmer i forening.
Og ved brug af denne så fremsætter Inuit Ataqatigiit et ændringsforslag. Og i denne forbindelse
så står der i stk. 3: ændringsforslag kommer til afstemning først, og således skal vi have afstemning om deres ændringsforslag.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Med hensyn til et ændringsforslag som lige pludselig kommer frem, så bør man give mulighed for, at man lige holder en pause her og stopper mødet for at få undersøgt sagen, det ville også være en grundige behandling. Også fordi, ændringsforslaget lige pludselig bliver uddelt og så vil jeg gerne anmode om, at vi lige holder en pause fordi der bliver fremsat 2 ændringsforslag lige efter hinanden, så er der behov for en mulighed for at få det undersøgt og den mulighed har vi. Og med hensyn til det sidste ændringsforslag fra Maliinannguaq så kan jeg udtale, at dette problem kan fremkomme, og dette har også været behandlet i kulturundervisningsudvalget også fordi det kan blive et problem, men dette problem med hensyn til mødet fra rektoren i Ilinniarfissuaq, så bliver det blot udtalt og såfremt der opstår sådan en situation med at der er en dansker som ikke kan grønlandsk eller såfremt man optager en grønlænder som ikke kan dansk at man har mulighederne for at hjælpe dem ensartet og her er det udgangspunktet at man i udvalgets behandling at den som gerne vil have en uddannelse som lærer, de burde også kunne undervise, men de skal også kunne undervise korrekt og godt både på grønlandsk, dansk og engelsk. Og sådanne problemstillinger ved optagelsen af læreruddannede, det meddeler Ilinniarfissuaq kan blive rettet på baggrund af det, så har vi allerede behandlet dette i udvalget. Men jeg vil gerne ønske at få at undgå en større debat, at vi lige holder en pause i måske 5-10 minutter.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg vil finde det meget mærkeligt, at vi under førstebehandlingen, så har vi så stor debat. Og til andenbehandlingen så har man altså denne mulighed, der blev godkendt at lovforslaget overgår tredjebehandling i sin foreliggende form. Og her har man godkendt de muligheder og såfremt der kommer ændringsforslag, så skal vi have afstemning. Jeg mener ikke man har behov for en undersøgelse. Vi skal have en afstemning om ændringsforslaget.
Jeg skal præcisere, at IA under andenbehandlingen stemte imod forslaget. Og nu fremsætter de et ændringsforslag i henhold til paragraf 36. Og der står, at man skal have en afstemning såfremt der opstår en såden situation. Så skal vi gennemføre en afstemning.
Karl Lyberth, Siumut
Jeg ønsker også ellers, at vi skal have en lille pause, således at vi kan gå i forhandling i grupperne. Jeg mener at der er behov for at gøre det. Og i paragraf 37 stk. 2 står der: "Et medlem kan foreslå, at en forhandling kan afbrydes med henblik på formulering af ændringsforslag.
Knud Sørensen, mødeleder
Vi kan afbryde debatten på nuværende tidspunkt. Det er også korrekt som Karl har påpeget det, da man har ønsket det. Og i henhold til dette, så holder landstingssamlingen en pause på 15 minutter.
Vi samles igen præcis klokken 10.40.
.........
Mødet
genoptaget kl. 10.40:
Mødeleder: Knud Sørensen
Jonathan
Motzfeldt har bedt om ordet..
Jonathan Motzfeldt, Siumut
Siumut-gruppen og Atassut-gruppen og ligeledes Akulliit Partiiat så anmoder man udvalget - og man blev også enige om - at formuleringen her, der er ikke nogen tvistigheder om at få formindsket grønlandskkundskaber og at man heller ikke er imod, at man kan optage dem der har sådan ikke grønlandskkundskaber. Og her er man enige om, at man får sammenlagt et forslag, at man så ønsker debatten stoppet og udsat til imorgen. Således at den kan genbehandles i udvalget.
Josef Motzfeldt,IA
Tak. Denne mulighed der gives fra Siumut er vi glade for. Og vi skal gerne godkende, at tredjebehandlingen udsættes til imorgen. Men før pausen - og med hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat og at rektorerne på sådanne uddannelser og deres tilsagn, at man i sådanne vigtige spørgsmål og som andre partier også finder ud af, at det er vigtigt at man også kan regne med, så har vi så vidt muligt undgået dette. Også fordi vi finder det vigtigt, at man skal finde et kompromis. Og derfor med hensyn til Otto Steenholdts udtalelser på vegne af Atassut, at vi har været imod ved anden afstemning. At man så går mod og den eneste mulighed vi havde haft, det var at vi kun kan være imod, at vi til tredjebehandling, så¨har vi en mulighed i henhold til vores forretningsorden og når vi har overvundet dette, så kan vi finde ud af, at vi i henhold til vores forretningsorden har prøvet på at pege på disse muligheder vi har.
Otto Steenholdt, Atassut
Som landstingsmedlem. Med hensyn til, at hvilke som helst personer kan bruge deres overbevisning og udtale. Og med hensyn til det jeg har set og hørt. Og jeg har fundet dem nok, så har jeg ikke regnet med at vi skal komme med en helt anderledes ordning. Men det ser vi så imorgen.
Vi skal så vidt muligt undgå en større debat. Og det er så Maliinannguaq Marcussen Mølgård og vi ønsker at denne bliver udsat til imorgen. Også ganske kort.
Maliinannguaq Marcussen Mølgård, IA
Jeg siger hjertelig tak. Med hensyn til første- og andenbehandling og kravet at grønlandskkundskaber, at den skulle tages væk og det har man ellers besluttet, at man vil så revurdere den og med hensyn til vores kompromis, at man kan godkende dem, der har mindre kundskabe. Vi ser også frem til viderearbejdet i udvalget. Og hermed siger jeg tak.
Og således er forslaget til landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen stoppet tredjebehandlingen her og den skal så genbehandles og fremsættes til imorgen.
Vi går over til dagsordenspunkt 27. Forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand.
Dagsordenens punkt 26:
Forslag om
landstingsforodning om uddannelse af lærere til folkeskolen.
3. Behandling.
Så er det pkt. 26. Forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen. Og det er en fortsættelse fra pausen igår.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Som bekendt med hensyn til dette forslag, og under andenbehandlingen, så vedtog et flertal i Landstinget, at forslaget skulle overgå til tredjebehandling i sin foreliggende form. Og på baggrund deraf har Kultur- og Uddannelsesudvalget foreslået, at forslaget vedtages i sin foreliggende form her til tredjebehandlingen.
Kristine Raahauge, Siumut
Med henvisning til vore bemærkninger ved første- og andenbehandlingen af forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen, og på baggrund af betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg ved forslagets andenbehandling, samt Landsstyrets henstillinger, skal vi herved meddele, at vi stemmer for forslagets vedtagelse i sin nuværende form ved denne tredjebehandling.
Fra Siumut skal vi henstille til Landsstyret at udnytte paragraf 20, således at man gennem nedsættelse af et sagkyndigt råd i samarbejde mellem Landsstyret og Ilinniarfissuaq får mulighed for løbende vurdering af forordningens anvendelse i praksis.
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at vore børn får den bedste og mest givtige uddannelse med velkvalificerede lærere.
Siverth K. Heilmann, Atassut
Fra Atassut, med henvisning til vore bemærkninger ved første- og andenbehandling, skal vi herved meddele, at med hensyn til tredjebehandling - og i sin foreliggende form, at vi stemmer for fra Atassut. Og med hensyn til det, der blev forelagt fra Siumut; det henstillinger til Landsstyret om at udnytte paragraf 20, at vi går ind for den. Det vil vi meddele fra Atassut. Tak.
Maliinannguaq Markussen Mølgård, IA
Tak. Den vil blive uddelt om lidt. Det jeg skal sige.
I arbejdet som lærer, og hvordan undervisningen har været gennemført. Det er afgørende spørgsmål. De lærere, som vi mangler mest af, det er grønlandsksprogede lærere, som kan give en god undervisning i forskellige fag, f.eks. geografi, fysik, dansk, engelsk, tysk, ja endda fransk og andre fag i undervisningen ved brug af det grønlandske sprog. Det er dem vi mangler mest af.
IA har den opfattelse, at den største grad af forståelse bliver formidlet til grønlandske børn og unge ved brug af grønlandsk som undervisningssprog. Og derved giver størst udbytte i undervisningen.
Under første- og andenbehandlingen har vi ellers skrevet, at man undlader at stryge grønlandsk som adgangskrav. Og at studerende, som ikke har grønlandsk som modersmål, skal gennemgå undervisningen i grønlandsk først.
Men da der ikke er enighed om disse krav, har vi under tredjebehandlingen ændret forslaget, således at grønlandsk bibeholdes som adgangskrav. Og at man tillader andre studerende adgang i en bestemt kvotestørrelse.
Vi kræver tillige, at fremmedsprogede får undervisning i det grønlandske sprog.
Vi skal i denne forbindelse understrege, at vores forslag er i overenstemmelse med Landstingets beslutning fra forrige år.
Ligeledes forholder det sig i alle mulige andre love, at der indsættes dispensation og undtagelsesparagrafer.
Men vores kompromisforslag er ikke imødekommet af de to største partier. IA beklager meget dette forhold, da vi er af den opfattelse, at man rokker ved den mangeårige tradition, hvor grønlandsk har været hovedkravet.
Hvor er vi så henne med vores formulering, om at grønlandsk er hovedsproget, når den eneste læreruddannelsesinstitution, hvor der uddannes grønlandsklærere, dropper kravet om grønlandsk og ikke kræver undervisning af fremmedsprogede.
Vi er vidende om, at bekendtgørelsen om læreruddannelsen kræver undervisning i grønlandsk.
Men nu, når man så dropper kravet om grønlandsk som adgangskrav vil loven og bekendtgørelsen ikke stemme overens. På den ene side droppes kravet om grønlandsk og samtidig med at der er krav om undervisning i grønlandsk i bekendtgørelsen.
Hvordan kan så dansksprogede så følge undervisningen, når man skal følge bekendtgørelsen.
Det vi ved er, at bekendtgørelsen ikke bliver fulgt nøje idag, fordi der er flere enkeltsprogede lærere og dermed køres undervisningen på dansk.
Nu vil man tage en beslutning, som ikke er i overenstemmelse med Hjemmestyrelovens paragraf om det grønlandske sprog. Idet man indfører adgangskrav til læreruddannelsen, hvor det grønlandske sprog er udeladt.
Har vi virkelig opnået så lidt efter 17 år med Hjemmestyret ?
På den ene side har vi indført integration af grønlandske og danske børn i folkeskolen. Og vi har indført grønlandsk som fremmedsprogsundervisning i de gymnasiale uddannelser. Hvorfor skal vi så undlade at kræve undervisning i grønlandsk i den vigtigste uddannelse ?
IA vil med disse bemærkninger kræve afstemning om vores forslag, da vi har indset at sprogkravene og kvoteringen af optagelse i læreruddannelsen ikke er imødekommet.
Det vil sige, at man bibeholder kravet om grønlandsk som adgangskrav. At studerende der ikke har grønlandsk eller dansk som modersmål, først gennemgår undervisningen svarende til kravene i disse sprog.
Vi kan jo ikke godtage, at man ikke længere kræver grønlandsk som adgangskrav, med hensyn til vore børn.
I henhold til forretningsordenens paragraf 36 stk. 2 skal IA til erstatning for det i indeværende forordningsforslags nævnte bestemmelser i paragraferne 2 og 3 fremsætte følgende ændringsforslag, som vi anmoder om at blive vedtaget:
Paragraf 2. Optagelse til læreruddannelsen, er betinget af, at ansøgeren har bestået gymnasialuddannelse med grønlandsk på modersmålsniveau. Og med mindst karakteren 7 i gennemsnit.
Eller, har bestået gymnasialuddannelse med grønlandsk på modersmålsniveau. Suppleret med erhvervsarbejde i et omfang svarende til mindst 1.000 sammenhængende arbejdstimer.
Stk. 2. Ansøgere med anden uddannelse med relevant bogligt indhold kan søge optagelse.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke skal i hvert enkelt tilfælde godkende de relevante i den pågældende uddannelse.
Stk 3. Landsstyret fatsætter særlige bestemmelser for optagelse på det centrale læreruddannelse jævnfør stk. 2.
Med disse bemærkninger vil vi hermed anmode, at vores forslag bliver godkendt her til tredjebehandlingen.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Forslag til Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen, vil Akulliit Partiiat henvise til sine bemærkninger under første- og andenbehandlingen. Og med hensyn til debatten omkring sproget, så skal vi udtale, at Atassut og Siumut har jeg haft en samtale igår omkring sproget for at finde ud af, hvad for en mening de har. Og efter den oplysning, som jeg har fået, så vil jeg her ved tredjebehandlingen stemme for, at forslaget bliver godkendt i sin foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Under andenbehandlingen så har jeg ellers meddelt, at jeg vil stemme for; men ifølge de oplysninger jeg har fået, så har jeg ved brug af denne talerstol sagt, at jeg ikke vil stemme for, og denne mening står jeg fast ved.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Undervisning og Kirke
Tak. Jeg siger tak til de ordførere som gav støtte. Og jeg skal også lige præcisere, det som Siumuts ordfører nævnte, at paragraf 20 har følgende ordlyd:
At Landsstyret kan nedsætte særlige sagkyndige råd. Jeg er glad for at man nævner det klart her, og det er et af de nye ting her i loven og som også bliver brugt i forskellige uddannelsessteder. Og her er det sådan, at man i forskellige fag, når og hvis der kommer en for skæv drift, så kan man i samarbejde have et samråd for at rette den skæve drift. Det vil jeg meddele som nyt i loven. Og denne har vi prøvet på at få vurderet, fordi man i flerårig vurdering og med hensyn til debatten går omkring at sproget skal være et adgangskrav til at være med i Ilinniarfissuaq, så er jeg glad for, at man har været nødsaget til at indsætte denne paragraf og at man så her påpeger, at man har denne mulighed i loven.
Og i den forbindelse, der skal jeg også udtale, at der skal gives undervisning i grønlandsk sprog i Ilinniarfissuaq. Og dem der skal vurdere hvor store evner man har på grønlandsk, det er lærerene selv i Ilinniarfissuaq. Og da man så kommer ind fra GU, så skal jeg udtale, at man har tredelt kravene omkring grønlandsksprogkundskaber til A, B og C.
Med hensyn til A og B, så skal de kunne grønlandsksprogede skriftligt og mundtligt og have en eksamen i det. Og kravet i C er, at man kommer op i eksamen i mundtligt. Og vi ved jo, at såfremt man skal bestå i GU, så skal man have gennemsnit 6,0. Det vil sige samtlige dem, der har været oppe i eksamen; men i adgangskravet til seminariet, så står det helt klart, at man skal have undervisning i sproget. Og hvis man kan opfylde disse, så kan man først komme ind i læreruddannelsen. Og såfremt at man siger, at man ikke får undervisning - det er ikke korrekt. Og at man har allerede et krav.
Og efter præcisering af dette, så vil jeg blot indstille at den bliver vedtaget i sin foreliggende form her ved tredjebehandlingen.
Og jeg skal også takke i den anledning; men man skal jo fortsætte debatten uanset hvorhenne - og fordi, der er jo behov for vurdering af de nødvendige i uddannelsesstederne og på baggrund af debatten, så mener jeg, at man har kunnet opnå noget mere uddybende og større forståelse. Og jeg siger tak til udvalget for det arbejde.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, IA
Landsstyremedlemmet siger at det er et krav man får undervisning i faget. Men når man bliver optaget uden at have grønlandskkundskaber og at man i løbet af det første semester, så skal man igennem. Har sammenlæsning både i grønlandsk og dansk og der sker så også i løbet af de næste halvandet år. Hvordan skal man så forstå det? Såfremt man optager een uden grønlandskkundskaber og kommer til at gå i klasse med som har gode kundskaber i grønlandsk. Der kommer en skævhed. Det vil gå ud over de studerende. Og det er ikke et krav, at man under hele uddannelsesforløbet får undervisning i grønlandsk.
Og såfremt man vælger grønlandsk som liniefag, så får man grønlandsk som fag i skolen; mens andre slipper for det. Fordi dem der har gode kundskaber i grønlandsk bliver ligesom trukket ned, såfremt de kommer i klasse med andre med mindre kundskaber.
Og vi holder fast ved vores forslag, fordi vi gerne vil have, at vore børn bliver undervist af lærere med gode grønlandskkundskaber.
Knud Sørensen: mødeleder:
Der har været forskellige høringer, og derfor bliver vi nød til at holde en afstemning og det vi nu skal holde afstemning om, det er mindretallets forslag, det er allerede blevet læst op fra talerstolen, hvorfor jeg ikke skal læse det op yderligere, og så vil jeg anmode dem, der går ind for Inuit Ataqatigiits forslag om at rejse sig;
6
og dem, der ikke går ind for forslaget bedes rejse sig;
24.
Og dem, der ikke har stemt med, bedes rejse sig;
1.
Og dem, der går ind for, at forslaget går ind for, at forslag går ind for i sin foreliggende form, bedes rejse sig;
24.
Og dem, der er imod forslaget, bedes rejse sig;
6.
Og dem, der ikke stemmer med, bedes rejse sig;
1.
Og dermed er punkt 26; Forslag til landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen, blevet vedtaget i sin foreliggende form under 3. behandlingen af et absolut flertal.
Punktet slut.