|
Dagsordenspunkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremsætte forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996.
Forslaget indeholder en række ordinære tillægsbevillingsforslag inden for en række af hjemmestyrets udgifts- og indtægtskonti i 1996, som skyldes ændrede forudsætninger for bevillingerne siden vedtagelsen af finansloven for 1996. Herudover er medtaget en række forslag om genbevilling af uforbrugte anlægs- og anlægsudlånsbevillinger fra 1995.
Landskassens regnskab for 1995 viser en samlet budgetforbedring på ca. 47 mio. kr. Denne budgret forbedring skyldes mindreforbrug på drifts- og udlånsområdet. Det samlede anlægsregnskab viser et mindreforbrug på 13 mio. kr. På baggrund af det forventede gode regnskabsresultat fra 1995, med et utilsigtet overskud på ca. 47 mio. kr. i 1995, forslår Landsstyret, at finanslovens overskudsmål i 1996 nedsættes tilsvarende med 47 mio. kr. fra 290 mio. kr. til 243 mio. kr. Dette ændrer således ikke ved, at niveauet for det årlige overskud som gennemsnit fastholdes. Som jeg vil komme ind på senere betyder denne sænkning af overskudsmålet i 1996, at de samlede bevillinger i år til anlægsaktiviteter netto kan øges med dette beløb.
I det følgende vil jeg nævne lovforslagets hovedelementer, som det efter landsstyrets opfattelse er vigtigt at gøre landstingets medlemmer opmærksomme på. Herudover vil jeg henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
Forslaget til genbevilling af uforbrugte anlægs- og anlægsudlånsbevillinger fra 1995 udgør i alt ca. 76 mio. kr. Finansieringen af denne samlede bevilling foreslås, som tidligere nævnt, at ske ved en nedsættelse af finanslovens overskudsmål med 47 mio. kr. De resterende 29 mio. kr. finansieres ved indssættelse af negative bugetreguleringer og ved mindre omprioriteringer inden for de enkelte landsstyreområder. Da der er tale om relativt beskedne beløb vil budgetreguleringerne erfaringsmæssigt kunne blive dækket ind ved besparelser som følge af naturlige forskydninger i de planlagte bygge- og anlægsarbejder i løbet af 1996. Derved vil det samlede anlægsbudget i 1996 komme op 625 mio. kr. Til sammenligning har der i 1994 og 1995 været brugt ca. 595 mio. kr. årligt til bygge- og anlægsarbejder, og der vil ske en stigning til gavn for beskæftigelsen i 1996.
Blandt de ordinære bidrag er et forslag til forhøjelse af indtægtbevillingen vedrørende andel i Nationalbankens overskud på 15,1, mio. kr. I 1995 blev der ingen betaling til Landskassen overhovedet, mens betalingen i 1996 herefter ser ud til at blive 35,1 mio. kr.
Landsstyret foreslår, at de budgetterede udgifter til nettorenter nedsættes med 15 mio. kr. i 1996. Det skyldes del at renteindtægterne bliver større end forventet på grund af større likviditet og dels af hjemmestyrets finansforvaltning har udnyttet det rentefald, der er sket på de internationale markeder i det seneste år. Herudover foretages justeringer på skatte- og afgiftsområdet som stort set udligner hinanden. Endelig indtægtsføres 5 mio. kr. fra Det Grønlandske Olieselskab.
Jeg vil herefter fremhæve, at Landsstyret forslag til TB 1/1996 indebærer en væsentlig forøgelse af de beskæftigelsesmæssige virkninger af den samlede finanslov for 1996. Der er forslag om en forøgelse af bevillingerne til arbejdsløshedsbekæmpelse på i alt ca. 6,6 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse i bygderne.
Hertil kommer virkningen for anlægsaktiviteterne og hermed beskæftigelsen af at overskudsmålet i 1996 nedsættes med 47 mio. kr.
Jeg kan oplyse, at der for tiden foregår forhandlinger med KANUKOKA om udmøntning af den særlige fordelingspulje til kommunerne, hovedkonto 20.05.27, på 9,8 mio. kr. i indeværende bevillingsår, fortrinsvis til anlægsopgaver og herunder kommunal medfinansiering af renoveringsopgaver. Jeg forventer at Landsstyret vil fremlægge ændringsforslag på disse områder til Landstingets 2. behandling af TB 1/1996. Forslagene forventes at være DAU-neutrale.
Jeg vil til slut nævne, at Landsstyret TB-forslag indebærer en forøgelse af lønudgifterne på sundhedsområdet på 7 mio. kr., som skal sikre de nødvendige bevillinger til at opretholde den gældende bemandingsstruktur. Der er nærmere redegjort herfor under formålskontoniveauet i budgetbidragene, hvorfor jeg henviser hertil.
Jeg vil endelig gøre opmærksom på, at Landsstyret i det foreliggende TB-forslag har taget højde for de økonomiske virkninger af at afskaffe afgiften på CD´er m.v., som det foreslås i et lovforslag, som Landsstyret vil fremsætte på denne landstingssamling.
For en god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at de medtagne forslag vedrørende ændret klassificering af stillinger under aktivitetsområdet 01, Landstingets formand, ikke har været behandlet af Landsstyret, men blot er medtaget i lovforslaget, som de er modtaget fra Landstingets formandskab. Det overlades herefter til Landstinget at forholde sig til disse forslag.
Nettovirkningen af det fremlagte forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 er herefter en nedsættelse af overskudsmålet i 1996 med 47 mio. kr. fra 290 mio. kr. til 243 mio. kr.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget, og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget.
Mødeleder: Knud Sørensen
Landstingsmedlem Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit har anmodet at fremkomme med sit forslag, vedrørende beskæftigelsesforanstaltninger.
Lars Sørensen, Forslagsstiller fra Inuit Ataqatigiit:
Jeg har her til forårsamlingen fremkommet med et forslag vedrørende forhøjelse af bevillingerne til beskæftigelsesforanstaltninger, de såkaldte mandetimer.
Den store reduktion i Hjemmestyrets bevillinger for 1996 til beskæftigelsesforanstaltninger er ikke på sin plads når vi ser på den formentlige højeste arbejdsløshed i vort land.
Jeg skal derfor foreslå, at Landstinget søger yderligere bevillinger med henblik på at øge beskæftigelsesmuligheder.
Jeg har på baggrund af forespørgsler fået oplyst, at Hjemmestyret for 1996 kun har bevilget 1/3 del af ansøgte beløb til beskæftigelsesforanstaltninger. Her tænker jeg på de ansøgninger som er fremkommet fra kommunerne.
Det fremgår heraf, at kommunerne er indstillede på at formindske arbejdsløsheden, og bevillingerne til beskæftigelsesforanstaltningerne har stor betydning for familierne i byerne og ikke mindst i bygderne.
Hvis arbejdsløsheden skal bekæmpes må der være samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne samt borgerne.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut skal vi fremkomme med et kortaffattet indlæg ved denne første behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 uden at dykke ned i detaljerne, men skal blot fremhæve følgende, som vi finder vigtige.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at tillægsbevillingslovsforslaget vil medføre forbedring af Landskassens regnskab for 1995 med 47 mio. kr. Dette vil blandt andet medføre øgede bevillinger til beskæftigelsesformål i år, blandt andet til renovering af boligmassen.
På denne baggrund tilslutter vi os fra Siumut, at budgetoverskuddet for 1996 ligeledes reduceres med 47 mio. kr. fra 290 mio. kr. til 243 mio. kr. således at det gennemsnitlige årlige overskud fastholdes fremover.
Fra Siumut har vi lagt mærke til, at Nationalbankens overskud for 1995 har været større end beregnet, således at man påregner en merindtægt til Grønland på 15,1 mio. kr.
Vedrørende tillægsbevillingerne er vi fra Siumut glade for, at hovedkontoen er disponeret således, at der påregnes afsat midler til forskellige forsøgsbyggerier, hvor man blandt andet tager højde for ansøgning på 500.000,00 kr. til opførelse af boliger i Narsarsuaq ved anvendelse af SIKU-blokke. Ligeledes påregnes afsat 1.400.000 kr. til opførelse af et nyt selvbyggerhus Illorput 2000.
Fra Siumut er vi glade for, at man nu vil gå igang med forsøgsbyggeri, som mere tidssvarende erstatning af de traditionelle selvbyggerhuse, som især er bygget i bygderne. Fra Siumut skal vi imidlertid henstille, at det første nye forsøgshus ikke opføres i Sisimiut, men i en bygd, som mangler en bolig enten til en lærer eller en jordemoder.
Arbejdsløsheden her til lands er forsat stor, selvom den er mærkbart nedadgående. I materialet fra Grønlands Statistiske Kontor fremgår det, at arbejdsløsheden fra 1993 til 1994 er reduceret med 12% og at man regner med yderligere nedgang i 1995. derfor er der ikke underligt, at kommunerne har ønsket forøgelse af mandetimerne. Derfor skal vi fra Siumut udtale vor fulde støtte til ansøgning om, 6.595,000 kr. til arbjedsløshedsbekæmpelsen. Og som noget meget vigtigt lægger vi mærke til at 1 mio. kr. ud af disse særlige beskæftigelsestiltag i bygderne.
Vi støtter fuldtud Landsstyret planer i Upernaviarsuk. Fåreavl er et perspektiv rigt erhverv i Sydgrønland. Det er der tilstrækkelige beviser på. Fåreavlererhvervet drives af mange familier, og fåreavlerskolen i Upernaviarsuk er allerede blevet en integrerende del af det almindelige uddannelssystem Upernaviarsuk driver i dag gennem samarbejde mellem fåreholderne, Sydgrønlandske kommuner og Hjemmestyret. Og vi støtter planerne om, at Hjemmestyret helt overtager driften, således at forskningen omkring fårenes fødedygtighed kan praktiseres fuldtud gennem forsøgsarbejde og uddannelse. Dette vil også blive suppleret af videreførelsen af forsøg med dyrkning af afgrøder.
Fra Siumut støtter vi forslaget om forhøjelse af bevillingen på 1 mio. kr til Inerisaavik/Pilersuiffik med henblik på højnelse af børneskolens standard. Vi mener, at vi ad den vej kan få produceret flere grønlandsksprogede lærebøger, som er en mangelvare i dag.
Med henblik på at opnå Forbrugerrådets uafhængige placering er der forslag om at flytte 574.000,00 kr. fra konto 70.10.01 til konto 10.06.15. landsstyresekretariatet, med en forhøjelse på 241.000,00 kr. Dette støtter vi fra Siumut, idet vi finder det meget vigtigt, at der sker intensiveret oplysningskampagne overfor forbrugerne om Forbrugerrådets arbejde. Og vi skal henstille, at man her samarbejder tæt med Grønlands Statistiske Kontor. Med glæde har vi i de seneste måneder konstateret stigende deltagelse i debatten omkring forbrugerspørgsmål fra forbrugernes rækker.
Fra Siumut støtter vi afsættelse af 8.000,000 kr. til Sulisa A/S´s virksomhed. Således støtter vi fra Siumut, at den oprindelige anlægsbevilling til Sulisa A/S for 1996 flyttes over til Sulisa A/S ´s drift.
Fra Skattedirektoratet ansøges om en tillægsbevilling på 400.000 kr. med henblik på intensiveret indsats imod indførelse af euforiserende stoffer i år og ansøgningen om 700.000 kr. for hver af overslagsårene. Fra Siumut er vi ganske klar over det stigende forbrug af rusmidler og derfor støtter vi fuldt ud bekæmpelsen af indførelse af rusmidlerne. Samtidig skal vi også nævne, at det er nødvendigt med intensivering af landsdækkende forebyggelsesarbejde for at nedbringe forbruget af rusmidler. Dette skal blandt andet ske gennem oplysning i skolerne.
I forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1996 sidste efterår lagde vi megen vægt på ansættelse af en læge i Ittoqqortoormiut. Derfor støtter vi ansøgningen om en tillægsbevilling på 672.000 kr. til formålet.
Til Sundhedsvæsenet ansøges der om tillægsbevilling på 2.200.000 kr. til konsultationslokaler i bygderne, blandt andet i Tiniteqilaaq og Nuussuaq. Fra Siumut er vi tilfredse med planerne om opførelse af konsultationslokaler i bygderne, som har et udtalt behov for sådanne lokaler. Dette vil forbedre sundhedsvilkårene i bygderne.
Fra Siumut er vi også glade for, at man vil forøge bevillingen til forbedring af sundhedspersonale situationen med 7 mio. kr.
Det er Siumut vurdering, at undersøgelse af alternative fiskerimuligheder er meget nødvendig i denne tid hvor rejebestanden er for nedadgående samtidig med, at torskefiskeriet er gået i stå. Derfor støtter vi fra Siumut fuldtud, at der gennemføres den planlagte undersøgelse i kystnære områder, hvor man tidligere ikke har drevet økonomiske realiteret fiskeri.
Vedrørende forbedring af vandforsyningen i Nanortalik har vi forstået, at Nukissiorfiit er igang med forberedelser på området og vi vil være åbne for afsættelse af en bevilling, når forberedelsen er tilendebragt.
Vi skal med glæde støtte fjernelsen af CD-afgiften.
Med disse bemærkninger tilsiger vi fra Siumut vor støtte til forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1, 1996 og skal henstille, at forslaget overgår til behandling i Landstingets Finansudvalg, forinden det gøres til genstand for 2. behandling her i salen.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Jeg vil starte med at sige, at vi har nye medarbejder derfor har vi ikke har nået at omdele, men jeg håber det kommer mens vi snakker.
Indledningsvis vil vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med den fremlagte første forslag til den første landstingstillægsbevillingslov 1, 1996.
Det skal ikke skjules, at det var med bange anelser for 1996, da vi på efterårssamlingen var nødt til, at skærer indtil benet især på anlægssiden. Vi gjorde det af nød, for at lægge et økonomisk realistisk niveau - vi gjorde det bestemt af lyst. Derfor er det med stor glæde at vi nu kan konstateret, at vi igen reddes på stregen af Økonomidirektoratets forsigtige vurdering for 1995, en gunstig udvikling på rentemarkedet samt er forventeligt højere overskud i Nationalbanken.
Forbedringen i økonomien bruges til genbevilling af uforbrugte anlægsbevillinger for 1995.
Oversat til det sprog, der tales af almindelige mennesker uden for landstingssalen, betyder det gang i byggeriet, det betyder forøget beskæftigelse og det betyder forøgede skatteindtægter og færre socialudgifter for kommunerne.
At vurdere en tillægsbevillingslov kan sammenlignes med det at vurdere et nyrenoveret hus.
Det er det overordnede indtryk der sælger, men det de enkelte brædder, søm og skruer, der skal undersøges, før vi kan afgøre at det ikke bare er et flot hus, men også et godt og solidt hus.
Jeg skal ikke her fra talerstolen gå ned i alle de mange enkeltheder i tillægsbevillingsforslaget, det har vi finansudvalget til. Kun vil jeg stoppe ved nogle enkelte punkter som giver anledning til mere principielle bemærkninger.
I Danmarkskontoret har man tomme lokaler, som man prøver at fremleje. En enkelt bygning med tomme lokaler er tidligere lejligheder, som nu er indrettet til kontorer.
I Grønlænderhjemmet i Hellerup har man overfyldt, og indlogerer derfor patienter på hotellet ude i byen i dyre domme. Det er patienter, der fuldt ud kan klare sig selv.
Det er derfor oplagt at undersøge om ikke tomme lokaler i en særskilt bygning, som Danmarkskontoret er bundet til at leje i endnu frem år, kan genindrettes til lejligheder. Således at vi betale de dyre hotelpenge fra Grønlænderhjemmet til vores egen landskasse.
Dette er ikke ment som kritik, men som en opfordring til somme tider at tænke på tværs af direktoraterne.
Der kan også tænkes på tværs i andre sammenhænge. Vi indkøber i disse år bygdeforbrændningsanlæg, som fremstilles i Danmark. Amutsiviit har været inde i billedet som underleverandør. Men de er åbenbart for dyre.
Har man givet private smede her i landet mulighed for at byde på underleverancen ? Amutsiviit er ikke den eneste virksomhed her i landet, hvor man kan betjene et svejseapparat.
Det er en logisk følge af beslutningen om at give de private en chance, at de offentligt ejede virksomheder skal behandles fuldstændigt ens med de private. Det er således i strid med den overordnede politiske målsætning hvis man fra direktoraterne giver hjemmestyreejede virksomheder positiv særbehandling og i øvrigt helt forbigår vore egne private virksomheder og henvender sig direkte til Danmark elle andre steder uden for Grønland, hvis for eksempel Amutsiviit ikke kan klare en opgave på rimelige vilkår.
Dette er ment som en alvorlig påmindelse om at man i direktoraterne i det daglige arbejde også er forpligtede af landstingets mere løst formulerede overordnede politiske målsætninger. Det gælder for eksempel ønsket om at købe grønlandsk, ønsket om at anvende vore egne virksomheder, hvor det er muligt og ønsket om at anvende grønlandsk arbejdskraft, ikke bare til det ufaglærte arbejde, men også til det højt specialiserede, når muligheden opstår.
Boligbyggeriet fylder ikke særligt meget i forslaget til tillægsbevilling. Det har sin naturlige forklaring. Da vi tilrettelagde finansloven for 1996 blev de vigtigste behov først og fremmest tilgodeset og boligmanglen er et af vore største problemer. Tillægsbevillingen er til de nye ting, til genbevillinger og til de ting der alligevel viser sig til at blive råd til.
Men vi kan da også godt gøre noget ved boligmanglen uden at det kommer til at fylde på finansloven. Der står mange tomme boliger overalt i landet. Fraflyttede huse og tomme lejligheder. Det er en daglig hån mod de boligsøgende og vi skal fra Atassut opfordre til at der gøres noget ved dette problem.
Ejere af tomme huse enten det er private, kommuner eller andre, bør sættes deres huse til salg eller leje og ubenyttede boligstøttehuse kan gives tilbage til det offentlige. I den forbindelse skal vi opfordre til at loven om boligstøtte ændres, så det fremover bliver muligt at hurtigt at tilbagetage forladte boligstøttehuse.
Boligselskabet INI og andre, der råder over udlejningsboliger må arbejde hurtigt og mere effektivt for at gøre perioden mellem en fraflytning og den næsten indflytning så kort som det er muligt.
Følges denne opfordring vil det gøre et mærkbart indhug i boligventelisterne.
Der søges 500.000 kr. til et forsøgsbyggeri i Narsaq. Det er en bevilling vi fra Atassut støtter med glæde. I virkeligheden er der ikke så meget tale om forsøgsbyggeri, som et forsøg på at flytte arbejdspladser fra Danmark til Grønland. Byggestenen kendes og anvendes i Danmark.
Hvis forsøget lykkes, vil vi få en importbegrænsede produktionsvirksomhed med lokale arbejdspladser. Helt i tråd med landstingets og landsstyret erhvervsudviklingspolitik.
Det er lidt akavet at skulle stå her og udtrykke glæde over et fald i Landskassens indtægter. Men det kan ikke opfattes som andet end en glædelig udvikling, når indtægterne falder, fordi folk er begyndt at ryge mindre og folk er begyndt at drikke mindre. Og så er der vel også tale om en udvikling, der på længere sigt vil lette trykket på de offentlige kasser i form af færre udgifter til behandling af misbrugssygdomme og sociale problemer.
Når vi ser de første små fugle hoppe rundt ude på sneen udenfor, så ved vi at foråret er på vej, det kommer vi snart til at se. På samme måde er det, når vi i tillægsbevillingen kan se, at folk er begyndt at købe flere biler. En forhøjelse af de forventede indtægter ved import af biler er ikke bare 1,3 mio. kr. mere i kassen, det er også et økonomisk forårstegn, et fingerpeg om at vi alle er på vej mod økonomiske lysere tider.
Der tales af og til om den store afstand mellem politikerne og folket, som om det var to forskellige dyrearter på den samme plet jord. Sådan er det naturligvis ikke, vi er alle samme folk, og vi er alle sammen politiker, nogle er der hverdag og andre er det blot en gang hvert fjerde år. Og den store afstand ? En af styrkerne ved det nuværende landsstyresamarbejde er den aktive lydhørhed over for den offentlige debat og den løbende tilpasning. Jeg vil give to eksempler fra dette tilllægsbevillingsforslag.
Der har været en forståelig kritik af bevillingen til bekæmpelse af arbejdsløshed. Denne kritik har ført til et forslag om en forhøjelse af tilskuddet på i alt 7 mio. kr.
Der har været begrundet kritik af kostprisen på sygehusene, der blev sat til 40 kroner pr. sengedag. Denne kritik har ført til et forslag om en forhøjelse af kostbudgetterne med 15% til 46 kroner pr. kostdag.
En levende og saglig debat, der ikke fører til noget, dør ud. En levende og sagligt debat, der fører til resultater, blomstrer og bliver til aktiv medindflydelse på den førte politik også når der ikke er valg.
Inerisaavik/Pilersuiffik de får efter forslaget en merbevilling på 1,5 mio. kr. til produktion af grønlandsksprogede undervisningsmaterialer. I den samlede finanslov er det et lille beløb, men det er af stor betydning for folkeskolen. Undervisningen kan i højere grad komme til at foregå på elevernes modersmål, og der spares penge i kommunerne på indkøb af undervisningsmateiale fra Danmark.
Tilskuddet til indhandlingspriser foreslås nedsat med 2,5 mio. kr., og besparelsen søges anvendt primært til ekstraordinær beskæftigelsesfremme. Atassut kan støtte dette forslag, idet vi dog tager det som givet at man senere igen vil finde penge til tilskud til indhandlingspriser, hvis udviklingen skulle komme til at gå den gale vej.
En del fiskefartøjer ligger i disse måneder stille, blandt andet fordi Royal Greenland endnu ikke har idriftsat landanlæg til behandling af krabber.
Der søges 1,9 mio. kr. til undersøgelse af alternative fiskemuligheder. Atassut skal bede Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at overveje om den søgte bevilling er tilstrækkelig til at dække behovet for forsøgsfiskeri.
Det er vigtigt at fiskerne har kontinuerlige muligheder for at tjene penge til dagen og vejen, til lån og afdrag og alle de mange andre udgifter der er, og som ikke stopper fordi fiskeriet svigter.
Vi har ellers lige ved at få os et "Frilandsmuseum" i Upernaviarsuk, så gammelt og nedslidt var alting blevet dernede.
Der søges nu penge til en modernisering af forsøgsstationen. Bevillingen skal over en to års periode løfte fåreholderuddannelsen op på niveau med de øvrige faglige uddannelser. Det ser vi frem til med glæde.
Alligevel skal vi her opfordre de involverede partner til endnu at overveje, om forsøgsstationen fortsat skal ligge i Upernaviarsuk eller om det ikke ville være klogere at placere forsøgsstationen et sted hvor man kan dele elværk, vandværk, anløbsbro og maskinpark og meget mere med andre, og således dele udgifterne til de grundlæggende investeringer.
Finansloven for 1996 indeholder en negativ budgetregulering på 7 mio. kr. for sundhedsvæsenets lønudgifter. Denne budgetregulering fjernes nu ved en forøgelse af bevillingen på sundhedsområdet på 7 mio. kr.
Her kommer nogle afsnit, der er lidt tekniske, så jeg vil bede jer om at lytte godt efter, for det er lidt kompliceret.
Alle de andre landsstyreområder får deres udskudte anlægsopgaver fra 1995 finansieret af det utilsigtigede overskud fra 1995.
Sundhedsområdet får sine udskudte opgaver genbevilget ved at udsætte ombygningen af sygehuset i Sisimiut på ubestemt tid.
Finansudvalget besøgte Sisimiut sygehus i januar måned i år. Og jeg kan godt hilse og sige, at den ombygning ikke tåler udsættelse.
Alene køle- og fryserummene er i et sådant forfald, at jeg er sikker på de ville blive forlangt lukket af sundhedsmyndighederne, hvis det have været en privat købmands lagerrum.
Det er muligt, at nogle A-overslag for ombygningen ikke holder sig indenfor de budgetterede rammer. Det betyder, at der noget galt med enten A-overslagene eller med de budgetterede rammer, og det problem skal løses. Men det skal løses på anden vis.
Atassut kan ikke acceptere, at projektet med ombygningen bare fjernes fra finansloven, således at pengene bruges til andre genbevillings- og tillægsbevillingsbehov indenfor sundhedsvæsenet.
Atassut ønsker at om sygehuset i Sisimiut tilrettes økonomisk og derefter gennemføres som planlagt.
De 7 mio. kr. sundhedsvæsenet tilføres udefra bør bruges til genbevilling til udskudte anlægsopgaver således, at Sundhedsdirektoratet behandles ens som øvrige direktorater. Og hvad så med ophævelse af den negative budgetregulering på 7. mio kr., på sundhedsvæsenets lønudgifter hvor finder vi pengene til dem. Sundhedsvæsenet har allerede pengene selvom det ikke er ret meget for at indrømme det. I december måned 1995 bad Sundhedsudvalget om en opgørelse over de patienter der i 1995 var nedsendt til behandling i Danmark. Men som kunne havde været blevet behandlet på Dronning Ingrids Hospital, hvis man havde haft tilstrækkelige bemanding. Det viste sig at man ikke i sundhedsvæsenet ikke kunne foretager den slags analyser som et led i den daglige arbejde. Derfor måtte overlægerne på hospitalet gennemgå samtlige journaler over nedsendte patienter i 1995, for at nå frem til det noget chokerende resultat, at ud af 808 patienter er der 97 patienter der uden videre kunne have været behandlet på SANA, hvis man haft de normerede stillinger besat. Yderligere 105 patienter kunne have været færdigbehandlet på SANA, hvis man havde haft udstyr til 300.000 tusind kroner og ny normering af 2 specialister. Vi bruger tæt mod 80 mio kr. om året til patient- behandling i Danmark. Løst regnet har det kostet sundhedsvæsenet mellem 15 til 20 mio. kr. unødvendigt, at sende 202 patienter til Danmark og når jeg siger løst regnet så er det som før nævnt, at man i Sundhedsdirektoratet på dette store udgiftsområdet åbenbart ikke foretager den helt naturlig og nødvendig løbende økonomisk analyse af patientbehandlingen.
En hovedårsag til nedsending af denne gruppe patienter til Danmark, har været akut personalemangel, herunder manglende mulighed for at ansætte vikarer for barsel, ferier og andet form for fravær.
Den mulighed får sundhedsvæsenet nu, når den negative budgetregulering fjernes, der kan nu laves fuld vikardækning for 7 millioner kroner mere sundhedsfagligt arbejde i Grønland. Vi behøver således ikke at finansiere ophævelsen af den negative budgetregulering med midler uden for sundhedssektoren, pengene kan trygt hentes hos sundhedsvæsenets egen konto for behandling af patienter i Danmark.
Af forslaget til tillægsbevillingslov fremgår det at man har opgivet planen om udbygningen af vandindvindingsanlægget i Nanortalik, fordi man mener at udbygningen ikke vil medføre reelle forbedringer, eventuelle perioder med vandmangel kan afhjælpes igennem oplysning og rationalisering. Nu er det ikke vand til kaffen vi snakker om, men det er vand til fiskefabrikken, og jeg skal derfor opfordre finansudvalget til nøje at vurdere dette problem, og redegøre nærmere for det i betænkningen før andenbehandlingen på tillægsbevillingen.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at forslaget sendes til behandling i finansudvalget før andenbehandlingen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
At regulere de allerede lagte udgift- og indtægtbudgetter fortløbende efter de ændrede forhold er uundgåeligt, ikke alene for landstinget, men også for alle virksomheder og hjem. Dette sker for landstingets vedkommende ved at udstede tillægsbevillingslovene. Skal landets økonomi styres forsvarligt, så er det meget nødvendigt, at lægge budgettet så omhyggeligt det er muligt, og planlægge økonomien flere år ad gangen.
Man skal såvidt det er muligt undlade at overse samfundets fundamentale behov for nye anlægsarbejder. Denne forholdsregel kræves nu i Grønland, som ingensinde før, på baggrund af landets nuværende økonomiske situation, ligesom det er bydende nødvendigt at kende landskassens mulige indtægter. Gør man nemlig ikke det, kommer man til at styre økonomien efter det forhåndenværende søms princip.
Det økonomiske grundlag for nærværende lovforslag skyldes, for det første, mindreforbrug på drift og udlånsområdet i 1995, og for det andet, et yderligere mindre forbrug på 13 millioner kroner på anlægsarbejderne i 1995.
Inuit Ataqatigiit skal midlertidigt i den forbindelse minde tinget om, at den økonomiske forudsætning for nærværende lovforslag er et påregnet overskud i landskassens regnskab for 1995, hvilket regnskab der endnu ikke er blevet godkendt af landstinget.
Ved forelæggelsen af lovforslaget er det også påfaldende at høre, at de uforbrugte anlægsbevillinger for 1995 nu udgør langt over 100 millioner kroner i alt. Dette er meget beklageligt.
Vi skal derfor igen henlede landsstyrets opmærksomhed på den henstilling landstingets finansudvalg gav i efterårssamlingen i 1995, nemlig at landsstyret skulle sørge for en målrettet flereårs planlægning indenfor anlægsarbejderne. Man kan ikke acceptere nuværende princip i et samfund hvor arbejdsløsheden er så høj, og boligmangelen er så stor. Den koordinering mellem landstinget og KANUKOKA, landstinget efterlyser må realiseres snarest muligt.
Den såkaldte stramme økonomiske styring skal ikke kun kræves af samfundet alene, landsstyrets styring skal også være mere målrettet. Den såkaldte stramme økonomiske styring hører også med til landsstyrets direktoraters opgaver.
Efter disse indledende bemærkninger, skal Inuit Ataqatigiit udtale, at Inuit Ataqatigiit anser landsstyrets begæring om genbevilling af de i 1995 i anlægsarbejder uforbrugte 76 millioner kroner for 1996 at være respons på vores kritik under efterårssamlingen 1995. Under efterårssamlingen i 1995 kom landsstyret til vores forskrækkelse ellers med en erklæring om at de i 1995 uforbrugte anlægsbevillinger ikke skal påregnes at blive bevilget i 1996, fordi landskassen fattes penge. Men da forholdet krævede kritik, og vi gjorde det, så er det godt at se at kritikken har fået et positivt respons.
Landsstyremedlemmet for økonomi har i sit forelæggelsesnotat glædet sig over at anlægsbevillingen for 1996 således er blevet 30 millioner kroner højere end bevillingen for 1995. Man skal i denne forbindelse ikke glemme at Landstinget har bevilget mere end 111 millioner kroner alene til lufthavnsanlægsarbejder i forhold til 1995. Denne disposition har resulteret i mindre bevillinger til andre anlægsarbejder såsom boliger, skoler, alderdoms- og børneinstitutionsbyggerier samt vedligeholdelsesarbejder.
Lovforslaget vil resultere i højere bevillinger til beskæftigelsen, og det er netop det, landstingsmedlem Lars Sørensen i sit forslag vil opnå. Men hvad enten man arbejder på det ene eller det andet og udfører arbejdet uden afbrydelser og på denne måde opnå bedre resultater, så burde landsstyret blandt andet sammen med KANUKOKA lægge kontinuerlige beskæftigelsesprogrammer i faste rammer. Dette kræves ikke alene af de arbejdsløse, men også af samfundet som helhed. Det er netop det Lars Sørensen på Inuit Ataqatigiit´s vegne efterlyser, nemlig kampen mod arbejdsløsheden efter nøjere målsætninger over en bred front.
Inuit Ataqatigiit skal benytte lejligheden til at efterlyse resultatet af den erklæring, som landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og arbejdsmarked, under efterårssamlingen i 1995 lovede, som gik ud på at arbejde for ændringer administrationen af de såkaldte mandetimer, og Inuit Ataqatigiit skal kræve at landstinget får en orientering herom.
Vi skal ligeledes alvorligt kræve at landsstyret bringer orden i sin alt for sendrægtige behandling af de henstillinger, anbefalinger og efterlysninger fra landstingets finansudvalg, og vi regner med at de andre partier støtter dette krav.
Efter således at være gået ind for regulering af anlægsbevillingerne skal Inuit Ataqatigiit kræve at finansudvalget vurderer om der virkeligt er behov for den stadige opnormering af de højere stillinger, direktører, kontorchefer med mere i Hjemmestyrets centraladministration. I den forbindelse skal vi henvise til den målsætning, den forrige koalition har lagt for at mindske det alt for store udgifter til administrationen. Der er således flere bevillingsansøgninger til landstinget om flere ovennævnte stillinger i forslaget om tillægsbevillingsloven, hvilket ansøgningerne er et tegn på administrationens mangelfulde styring, og som kunne være blevet taget med allerede i finanslovslovgivningen.
Sundhedsområdets stadige store problemer i bemandingsstruktur kan udmærkes sammenholdes med den værre og værre trafikprop af direktører i centraladministrationen. I nærværende lovforslag er der nemlig ansøgning om 7 millioner kroner til personaleudgifter i sundhedsvæsenet, og dette beløb er bare til at dækkede mangler sundhedsdirektoratet ikke har kunnet se under udarbejdelsen af finansloven for 1996, og i dette er blandt andet lægemangelen i Illoqqortoormiut, og udgifterne til ventelisteproblematikken.
I 1995 har man på et meget tvivlsom grundlag tilladt renjagt mod betaling og indtægterne herfra er reserveret til overvågning renbestanden. Og da dette års renjagt må ske på grundige forudsætninger, så kræver vi at få oplyst hvad landsstyret har gjort for at indføre en kontinuerlig overvågning af renbestanden.
Med hensyn til landskassens tilskud til passagertrafikken på ca. 175 millioner kroner, og det for nogle kategorier trafikanter ellers så velkomne nedsættelse af billetpriserne, så vil vi gerne vide om landstyret er parat til at imødegå eventuelle følger af KNI´s påregnede 30 procents lavere passagertal i søtrafikken, og deraf følgende ændring af tilskud. Hvis KNI ikke kan få dækket sit underskud, er dens eneste udvej at tage nogle af sine passagerskibe ud igen af trafikken. Som følge heraf, så vil folkepensionister, handicappede og erhvervsudygtighedsrentemodtagere som får 50 procents rabat i skibstrafikken få dårligere rejsemuligheder, eftersom de ikke får samme rabatordning i lufttrafikken.
Under efterårssamlingen i 1995 anbefalede finansudvalget sammen med landsstyret overfor landstingsformandsskabet, at revurdere den i finansloven 1996 kraftige nedsættelse at tilskuddet til Inuit Cirkumpolar Conference. Og inuit Ataqatigiit skal afslutningsvis efterlyse, hvad man agter at gøre i sagen, da der øjensynligt ikke er sket noget endnu.
I nærværende lovforslag opererer man med et beløb på 47 millioner kroner som indeholder ansøgninger om opnomering af personalet på landsstyreområderne, og i forhold til de ikke større end 500.000 ICC har indgivet ansøgning om, mener vi landstinget skal kunne have råd til at bevilge.
Og med disse bemærkninger skal vi udtrykke vort håb om at vort indlæg vil blive taget indgående med i finansudvalgets viderebehandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal vi i Akulliit Partiiat takke landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender for en landstingstillægsbevillingslov der fuldt ud er DAU neutral, når man ser bort fra videreførslen fra finanslov 1995, i forbindelse med den bevilling.
Det lader dog til at dette på papiret pæne resultat for langt størstedelens vedkommende er opnået ved indsættelse af negative budgetreguleringer. Det er et forhold som vi i Akulliit Partiiat finder yderst betænkeligt, men accepterer det dog, at det i et begrænset omfang kan finde sted på anlægsbevillingerne.
Det fremgår også af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1, at der på nogle af sundhedsvæsenets konti er budgetteret med negative budgetreguleringer på driften. Det er et noget betænkeligt forhold, som kan være svært at sluge.
Vi skal fra Akulliit Partiiat kræve at der før andenbehandlingen af nærværende landstingslov laves en redegørelse hvori der fremgår på hvilke konti der er indlagt negative budgetreguleringer, og med hvilke beløb samt forudsætningerne herfor.
Vi har med stor sympati gennemlæst skrivelsen fra KNAPK der protesterer over rokeringen af midler fra kontoen fra indhandlingstilskud til ekstraordinære beskæftigelsesindsats. Man må også i denne forbindelse påpege, at nye udgiftkrævende forslag skal financieres ved kompencerende besparelser på andre områder, idet vores økonomiske situation er sådan i disse dage. Vi blejer jo at sige, at når man flytter midler fra den ene konto til den anden, det er jo helt på sin plads, idet vores behov er at vi skal komme med forslag, hvor det så betyder at vi får flere indtægter på andre områder.
Og med disse bemærkninger går vi ind for at forslaget går videre til anden behandling, og at det forinden går til de relevante udvalg, således at udvalgsbehandlingen bliver færdiggjort inden andenbehandlingen.
Anton Frederiksen, orfører for Kandidatforbundet:
Et af mine hovedinteresser fra Kandidatforbundet er at vort lands økonomi styres bedst muligt, herunder at så stor en del af kapitalen arbejder bedst muligt og cirkulerer her i landet. Derfor er en forbedring af funktionerne her i landet; det administrative og anvendelse af moderne hjælpemidler nødvendige, hvilket fremgår af tillægsbevillinglovsforslaget. Ligeledes er det helt nødvendigt at såfremt borgerne skal betjenes forsvarligt og tilfredstillende, og at bevillingerne til ombudsmandsinstitutionen følger med, efterhånden som ombudsmandens sager stiger i antal. Men jeg vil i forbindelse med en ny omlægning af landsstyrets sekretariat sætte spørgsmålstegn ved, om det virkeligt er nødvendigt at oprette tre nye stillinger udover de allerede eksisterende, dvs. to fuldmægtigstillinger og en konsulentstilling, da de eksisterende direktorater allerede indeholder disse stillinger.
Jeg finder det ikke mærkeligt at Grønlands Hjemmestyre har fået vanskeligheder med det i københavn lejede kontorlokaler, indtil første april år 2001. Under det andet forårsmøde i 1995 har jeg under behandlingen af anden tillægsbevillingslov sat et stort spørgsmålstegn ved, om det er helt nødvendigt at købe en lejlighed til 950.000 kroner, da jeg allerede dengang mente, at man ikke behøver at købe en lejlighed, når man i forvejen har lejet en lejlighed. Jeg skal derfor foreslå, at man undersøger om omtalte lejligheder ikke kan stilles til rådighed for sundhedsforvaltningen, det er jo bekendt at der kan eksistere problemer, i forbindelse med de landsmænd der kommer til Danmark for behandling i sundhedsvæsenet der.
Vi kan kun håbe på at KNI Pilersuisoq´s overtagelse af brændselsforsyningen ikke vil medføre højere priser til forbrugerne, og dermed samfundet.
I forbindelse med forsøgsboligbyggeriet uanset om sådanne initiativer er støtteværdige mener jeg dog ikke at boligmangelen vil kunne bekæmpes ved sådanne byggerier, et hus som AIllorput 2000", der koster 1,4 million kroner er lidt troværdig. A Men måske har det forbindelse med at vi skal være raske og sunde i år 2000".
Jeg har selv bygget mig et hus, som jeg bebor den dag i dag, og jeg mener at problemet blot ligger i, at dem der ønsker at opføre et selvbyggerhus ikke har mulighed for at optage lån til lav rente, og at de forskellige krav til byggeri er for strenge.
Ifølge forslaget er der afsat penge til bekæmpelse til den illegale indførsel af euforiserende stoffer, ligesom det vil være nødvendigt at forhøje denne bevilling i løbet af overslagsårene.
Jeg er enig i opskrivningen af de forventede indtægter fra landsskatten med 18 millioner kroner. Når man ser på indtægterne i 1994, også efter at have fået de 18 millioner kroner til i 1996, vil de forventede indtægter i 1996 være ca. 33 millioner kroner mindre.
Hvad angår børnetilskuddene, bør man så ikke begynde at overveje disse igen? Set i lyset af boligforholdene, jeg mener nemlig at det ikke er retfærdigt at familier der f.eks. har indtægter på op til 500.000 kroner i lighed med lavlønsgrupperne kan opnå boligtilskud.
I forbindelse med arbejdsløshedsbekæmpelsen er det helt nødvendigt med en forhøjelse af bevillingerne i 1996, i forhold til bivillingerne i 1995, inklusive tillægsbevillingen i år på næsten 6 millioner kroner, stadigvæk er næsten 3,5 millioner kroner færre, derfor har problemet uheldige følger for visse kommuner i forbindelse med beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Som følge af nedtrapningen af rejefiskeriet, ikke alene med henblik på torskefiskerifartøjer men med tanke på alle former for fiskeri der ikke længere har nogen muligheder, er det helt nødvendigt med bevillinger til undersøgelse til nye fiskerimuligheder. Endvidere er det helt nødvendigt indenfor fiskeriundersøgelserne, og derfor kan man ikke komme uden om fortsat at arbejde for at finde nye løsningsmuligheder.
Jeg støtter den gennem tillægsbevillingsloven ansøgte bevilling med henblik på konsulidering af arbejdet indenfor sundhedsvæsenet, for sundhedsvæsenets bevillinger for 1996 er 15-20 millioner kroner mindre i forhold til 1994. Derfor vil jeg følge med i virkningerne af denne udjævning, da det ansøgte beløb er rimelig, set i forhold til de mangler der eksisterer i dag.
Til slut vil jeg spørge om, hvor meget det resterende beløb er af de 160 millioner kroner der ellers blev stillet til lån til KNI som kassebeholdning, efter at KNI har optaget lån i pengeinstitutterne, og om disse ikke skal refunderes til kassen.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille at sagen inden andenbehandlingen overgår til drøftelse i finansudvalget.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Inden jeg kommer med et svar til partierne, vil jeg først kommentere landstingsmedlem Lars Sørensen, idet han anser at beskæftigelsesforanstaltningerne for at være af stor vigtighed, og her tænker han især på mandetimerne.
Det er rigtigt at 1996-bevillingerne, ikke ville være tilstrækkelige. Kommunerne brugte for første gang samtlige mandetimer i 1995, til beskæftigelsesforanstaltninger. Derfor har man også forhøjet midlerne til beskæftigelsesforanstaltninger med 6,9 millioner kroner. hvilket betyder at midlerne til beskæftigelsesforanstaltninger nu er på 17 millioner kroner. Dvs. at de nu er på højde med bevillingerne i 1995.
Dertil skal man også huskes den såkaldte særlige fordelingspuje, som udmøntes i fællesskab mellem Hjemmestyret og KANUKOKA, som bruges blandt andet til renoveringsarbejde eller nye anlægsarbejder. Derfor kan vi fra landsstyrets side med glæde meddele at vi nøje følger med i de forhold, som Lars Sørensen har efterlyst, og det fremgår også i TB1 at man forsøgt at rette op på dette forhold. Det betyder også at arbejdsløsheden i 1996 og bekæmpelsen heraf vil være intensiveret.
Efter dette korte svar til Lars Sørensen, vil jeg nævne at de kommentarer der er faldet til tillægsbevillingslov 1 viser, at man er tilfredse med de forskellige forslag landsstyret er fremkommet med, og det er vi selvfølgelig glade for.
Til Siumut´s ordførers ønske om at det bliver indstillet at AIllorput 2000" ikke opføres i Sisimiut, men at det bliver opført i en bygd, til en lærer eller jordmoderbolig, mener jeg vi skal revurdere sagen, idet det er helt på sin plads at vi tager højde for dette forhold, da vi skal bygge AIllorput 2000" i år. Dette vil ske gennem INI A/S, og når de er blevet hørt, vil arbejdet gå videre gennem mit direktorat og derefter vil det blive vurderet, hvor byggeriet skal placeres, og det vil man selvfølgelig også tage stilling til i finansudvalget.
Til Atassut´s ordførers inlæg vil jeg kommentere at jeg har bemærket, at de forskellige tiltag landsstyret agter at gøre f.eks indenfor anlægsopgaverne og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, er man tilfredse med. Landstyret ser det af stor vigtighed at man bekæmper arbejdsløsheden. Endvidere har jeg bemærket at man også har været inde på boligmangelen, idet de forskellige beboelsesejendomme og huse der ikke bliver benyttet rundt omkring på kysten, dem skal vi i landsstyret i samarbejde med KANUKOKA på en målrettet måde, prøve på at finde en løsning på. Og det kan jeg med det samme sige, at det sker i indeværende valgperiode.
Vi ved jo allesammen at INI A/S har haft store tiltag indenfor området, og det går fremad med at registrere boligmassen i Grønland. Vi ved at mange af de ubenyttede huse ejes af kommunerne, nogle af Hjemmestyret og nogle af private, vi skal så ud af det afdække lovgrundlaget for at gå videre med dette arbejde indenfor området.
Der foreslås også fortsættelse af renovering på sygehuset i Sisimiut, til dette kan jeg blot henvise til det pågældende landsstyreområde kan svare på spørgsmålet.
Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger vil jeg også kommentere kort. Man fristes til at sige at bevillingerne ikke er blevet brugt efter de daværende oprindelige godkendelser, men når man ser fremad, så er det på sin plads at man her i 1996 står mere solidt økonomisk. Jeg undrer mig lidt over de bæmærkninger Inuit Ataqatigiit kommer med, at når man man kræver en stram økonomisk politik hos befolkningen, så må man også kræve det samme af politikerne. Jeg vurderer selv at vores stramme politik også gælder for os selv.
De forskellige kommentarer vil gå deres rettergang, og med hensyn til spørgsmålet om ICC, regner jeg med at landstingets formandskab vil fremkomme med et svar, idet dette spørgsmål ikke vedrører mit landsstyreområde.
Akulliit Partiiat har også kommenteret nogle forskellige ting. Jeg er glad for at han roser vort landsstyre, det er vi taknemlige for og stolte over. Men I efterlyser også forskellige ting, som vil blive behandlet i finansudvalget inden lovforslaget går til andenbehandlingen.
Det samme kan jeg sige til Kandidatforbundet, og at jeg tager hans kommentarer til efterretning.
Sagt under et, så er samtlige forslag blevet støttet. Men der er en ting, som vedrører mit direktorat, som vedrører boligbyggeri, idet der bliver sagt, at man sætter spørgsmålstegn ved, om man støtter boligmanglen ved sådanne tiltag. Og det gælderligeledes boligmanglen i bygderne. Under sidste bygdekonference blev det nævnt, at formerne for huse i bygderne skal vurderes nøje. Den melding som er kommet fra bygderne har Landsstyret taget alvorligt, og resulteret er bl.a., at man i samarbejde med INI er nået frem til "Illorput 2000".
Jeg mener, at det er een af de fordele ved bekæmpelsen af boligmangel i bygderne. Men det har så betydet, at der skal bygges 337 boliger flere, bl.a. gennem AIllorput 2000" og andre boligformer, og alene i bygderne vil der blive bygget ca. 110 boliger.
Uden at komme med en masse små detaljer, vil jeg blot komme med disse bemærkninger og siger tak til samtlige partier´s bemærkninger.
Mødeleder, Landstingetsformand Knud Sørensen:
Med hensyn at til IA´s spørgsmål omkring ICC vil blive behandlet på Formandsskabet førstkommende møde, således at Landstingsbevillingslov I kan blive medtaget i forbindelse anden og tredje behandlingen af Landstingsbevillingsloven.
Lars Emil Johansen, Landstyreformanden:
Med hensyn til finansiering af ICC, som bliver varetaget af Landstinget´s Formandsskab, skal jeg hertil sige, at jeg i forbindelse ICC´s møde her i landet har haft møde med ICC´s præsident, hvor vi drøftede ICC´s nuværende situation. Man er blevet mere åben udadtil via Landsstyret´s Internationalkontor, og Landsstyret er således begyndte at deltage i behandling af dette.
Der er tre ting som jeg vil fremhæve her; først Siumut´s og Atassut´s og Anthon Frederiksen´s bemærkninger og et tillæg hertil.
Siumut´s ordfører Agnethe Davidsen kom ind på at, man har meldt ud at arbejdsløsheden er faldende her i Grønland, som Grønlands Statistiske Kontor har fremført at der fra 1993 til 1994 er faldet med 12%, og nu lægger man mærk til, at arbejdsløsheden er faldende. Det har jo efterhånden været en fast bemærkning, at arbejdsløsheden stiger hele tiden og organisationerne gentager det jo til stadighed.
Det er sådan, at arbejdsløsheden er faldende markant og efter vor vurdering i Landsstyret, så vil denne faldende tendens i 1995 forsætte fremover og i hurtigere tempo. Jeg går ud fra, at det var en fortalelse fra Siumut´s ordfører, at man er glad for denne faldende stilling, hvorefter hun sagde at kommunerne har ønsket flere mandtimetilskud til bekæmpelse af mandtimetilskud. Dertil skal jeg bemærke, at - det kan virke bagvendt, men det er det altså ikke - selvom arbejdsløsheden er faldende så har vi skåret for kraftigt i mandtimetilskuddende, og det har vi indrømmet i Landsstyret, hvorfor man har foreslået at forhøje dem med omkring 7 mio. kr.
Det næste Siumut´s ordfører bemærkede var, at bekæmpelsen af narko og tiltag her omkring. Man har via denne tillægsbevillings lovsforslag fremsat forslag om dette - og der vil jeg sige, at det i Landsstyre kaolition har været en vigtigt aftale mellem Landsstyre koalitionen, at vi gerne bekæmpe den stigende misbrug af euforiserende stoffer.
Jeg skal benytte denne lejlighed til, overfor Landstingsmedlemmer, til samfundet og for dem der er interesseret i Grønlands fremtid - at opfordre kraftigt, at man taler om og viser vilje til at bekæmpe misbrug af euforiserende stoffer. Vi må alle sammen samarbejde, hvis disse stoffer ikke skal ødelægge vor næste generation. Vi må arbejde sammen - det er ikke kun politiets opgave, at bekæmpe dette uvæsen, vi må lave holdningsbearbejdende debat over for vores børn og unge og får dem til at forstå at de euforiserende stoffer har stor skadelelig virkning på mennesket. Vi må også ud og fortælle hvor længe giftstoffens virkning på menneskets krop og hjerne bliver i menneskets organisme. Politikere må være med til at bekæmpe, at tale ud om disse problemer, de euforiserende stoffer - foruden spiritus - har af skadelige virkninger i det grønlandske samfund. Derfor opfordrer landstyret alle politikere til at samarbejde om bekæmpelsen af de euforiserende stoffer. Enkelte politikere og enkelte partier, fortier blot problemet hvilket dermed er med til at problemet vokser sig større og større. Vi må ikke vende det blinde øjne til problemet.
Her i Grønlands hovedstad er der ved butikkerne åben salg af euforiserende stoffer - derfor tænker vores børn også, at det da ikke kan være forbudt siden man kan gøre det så åbent. Vi må stoppe denne holdning, hvis den grønlandske samfund ikke skal gå tilbage i udviklingen.
Jeg mener, at en del af initiativerne skal være at man overfor børn og unge opfordre, og finder muligheder samt skaber uddannelsesinstitutioner som vi ikke har i dag, f.eks. på idrætsområdet og andre ommåder, hvor man støtter det at have et sundt liv.
Det andet punkt, som jeg gerne vil komme ind på er til Atassut´s ordfører Anders Nilsson´s bemærkning. Anders Nilsson kom i sit ordfører indlæg ind på, at Landsstyret´s Danmarkskontor rummer ubenyttede lokaler, som man har tænkt på leje ud og det er helt rigtigt.
Vi har bl.a. tilbudt Tele Greenland om leje af disse lokaler, men Tele Greenland har ikke haft mulighed for at gøre det. Vi har også tilbudt andre Landsstyreområder i Danmark, men der har heller ikke været mulighed herfor. Men Tele Greenlands´s bestyrelsesformand fremkom med et godt forslag om, at Grønlænderhuset i Hellerup, som for tiden er fyldt op, skunne bruge disse lokaler til aflastning af Grønlænderhuset i Hellerup.
Jeg synes det er en god ide og takker for dette forslag, og jeg vil gerne undersøge - sammen med Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger. Grønlænderhjemmet i Hellerup er jo næsten altid overfyldt - så tak for den gode ide fra Anders Nilsson.
Fra Kandidatforbundet sætter Anthon Frederiksen spørgsmålstegn ved om det er nødvendigt, at man skal bruge 3,5 mio. kr. til forøgelse af antallet ansatte i Danmarkskontoret og forøgelse af antallet af direktører og fuldmægtige. Dertil vil jeg gerne svar; ja, det synes jeg er nødvenligt. Denne beviling indeholder ikke alene forøgelse af antallet af ansatte, men indeholder fire vigtige punkter efter min mening.
For det første: Landsstyret´s servisering overfor Landstinget bliver styrket derved og efter ønsket fra Landsstingets Formandsskab har vi intensiveret arbejdet på dette område. Vi ønsker, at vores udenrigspolitik skal være mere synlig og ikke mindst skal de grønlandske politikere være involveret i det udenlandske politiske stof. Hvert år bliver der holdt møder om bl.a. vores medlemskab i NATO og i Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget, så vi har også tænkt på, at styrke denne servisering.
For det tredje: Informationsarbejdet siden Tusarliivik´s nedlæggelse har været stagnerende, og nu vil vi gerne intensivere arbejdet på dette område, dog uden at have for mange ansatte. Vi har jo de tekniske installationer, som man kan benytte af til at intenvisere informationen overfor samfundet.
For det fjerde: Vi har konsulederet Landsstyret´s økonomiske politik og vi har ønsket at styrke det økonomiske område, hvor man skal have kontrol med de Hjemmestyre ejede virksomheder og sålede prøve at se på disse med stærkere briller.
Derfor håber jeg, at Anthon Frederiksen er enigmed mig i, at for at kunne sikre disse ting - at vi vil bliver mere synlige i udenrigspolitik og konsuledere vores økonomiske politik. Derfor er der også ansøgt om disse midler og jeg håber, at Landstinget og Kandidatforbundet vil have forståelse dette.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:
Først tak til Atassut´s ordførers indlæg, Anders Nilsson. Jeg vil med hensyn til spørgsmålet om man hvad angår bygde forbrændingsanlæg har givet de private en chance, sige at jeg ikke fuldt ud kan svarer på dette spørgsmål, fordi jeg ikke har noget parat lige nu. Men jeg skal få dette undersøgt, og jeg vil lade besvarelsen tilgår Finansudvalget.
Selv om Landsstyreformanden allerede har nævnt det, så vil jeg ikke undlade at udtale, at jeg glad for at man i Atassut´s ordførerindlæg og Kandidatforbundet´s Anthon Frederiksen kom ind på problematikken i Grønlænderhjemmene i Danmark.
I dag er der en hel del patienter, som skal behandles i Danmark og nogen af dem bliver der i flere måneder eller op til over et helt år til behandling. Og selv om de er taknemmelig for servicen i Grønlænderhjemmetdet, så er forholdende på boligområdet meget utilfredstillende. Jeg kigger næsten altid ind på Grønlanderhjemmet, når jeg er i Danmark og tale med patienter der, men indtil nu har vi ikke kunnet finde nogen gode løsningsproblemer, som bevillingen kan bære, og jeg glæde mig til at kunne få en fortsat dialog omkring dette.
Fra Atassut´s sætter man også spørgsmålstegn ved sygehuset i Sisimiut, med det store behov for ombygning. Den pris man fik ved tiludbudet er på 21 mio. kr., og dette harmonerer ikke med budgetterne. Derfor er vi blevet enige i Landsstyret om, at i den endelig planlægning omkring renovering af sygehuset, at inddrage kommunerne, hospitalledelsen og myndighederne i tæt samarbejde.
Dertil skal jeg udtale, at man fra hospitalledelsen, for kort tid siden har ønsket at man får revurderet planlagte tiltag, og det er vi også blevet enige i fra Landsstyret´s side, ikke mindst på baggrund af det økonomiske aspekt. Fra Landsstyret´s side finder man det vigtigt, at det nødvendige arbejde ikke bliver udskudt unødvendigt. Derfor skal jeg også udtale, at i næste uge vil vores medarbejder i vores anlægssektion tager over til Sisimiut og få vurderet de forskellige ting, som skal revurderes sammen med sygehuset og kommunen. Indtil nu så står den i planlægning af Finansloven for 1997 for anlægsønsker, man har altså viderført ønskene til direktoratet og såfremt disse ønsker ikke bliver ændret alt for meget, så vil man i løbet 1997, 1998 og 1999 kunnet få renoveret fuldt ud Sisimiut´s sygehus.
Afslutningsvis, så skal jeg også udtale, at man ved økonomistyringen inden for sundhedsvæsenet kan få bedre udnyttelse af de bevillinger der afgives til behandling af patienter. De oplysninger man har, har været meget mangelfulde. For at få det korrekte beslutningsgrundlag, har vi i forbindelse med finanslovsbehandlingen fremlagt ansøgning om at få midler til at kunne indhente nødvendige oplysninger, det er så blivet bevilget fra Landstinget, og nu er man igang med at planlægge den økonomisk regnskabsmetode man skal bruge, og med hvilken metode man skal indhente de nødvendige oplysninger, hvilket er nødvendigt for en god udnyttelse af økonomien. Men opgaven vil være meget stor og den vil så beløbe til flere år. Men uanset dette, så skal vi ikke vente flere år for at få forbedret forholdene. Vi har til hensigt i Landsstyret, at løbende få konsulteret Sundhedsvæsenet.og har forhåbninger til at Sundhedsudvalget vil kunne komme med realistiske konsoliderede forslag til en løbende vurdering. For hvis vi gør det, så er jeg overbevist om, at vi overfor borgerne og de mange dygtige medarbejdere, kan opnå et tilfredstillende resultat.
Fra Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat efterlyser man det nødvendige vedrørende negativ reguleringer. Man regner med at samtlige normeringer kan blive opfyldt, når man får afsat midler. Man har kritiseret tingenes tilstand, for at få disse forhold forbedret har vi ansøgt om disse nødvendige midler. Vi haret ønske om at få dette ændres snarest muligt. Det er på denne baggrund vi har ansøgt om bevillinger fra Landstinget, og efter det jeg kan høre så vil man støtte dette fra Landstingets side.
Fra Inuit Ataqatigiit kom man ind på undersøgelserne af rensdyrbestanden. De mange ting man har ønsket undersøgt i forbindelse med rensdyrbestanden, har man ikke kunne give økonomiske midler til. Vi sætter dette højt, og på baggrund deraf har vi fra Landsstyrets side ønsket nogen samarbejdspartner, så disse undersøgelses kan laves i flere år af gangen,og hvordan vi bedst muligt kan få det løst. Jeg kan med glæde oplyse at, vi i år vil gå igang med omfattende undersøgelser. Arktisk Institut fra Danmark har bevilget flere millioner kroner til denne opgave og vi ser os frem til at kunne gå igang med dette omfattende arbejde. Men selvfølgelig også i fremtiden skal vi også erindre om hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis vi skal kunne klare det her i Grønland.
Pâviârak' Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg skal lige nævne at Landsstyremedlemmerne lige nu kommenterer de forskellige partiordfører, så efterfølgende får partierne mulighed for at komme på talestolen igen.
Men for at komme tilbage til dagsorden, så er har det fra partiernes side været nævnt, at man skal udnytter de økonomiske midler bedste mulige måde, og det gælder også indhandlingstilskuddene. Til det skal jeg kommentere at vi fra mit Landsstyreområde også følger den indhandlingsprisudvikling der er. Og konsekvensen af det har været at de indhandlingstilskud vi ellers havde sat til side ikke bliver benyttet fuldt ud. Ligesom Bjarne Kreutzmann også har været inde p, så skal pengene skal jo udnyttes fuldt ud, så har måtte rokere om på det. Ud fra de forskellige aftaler vi allerde har, så har det kunne lade sig gøre og vi kan også opfylde de aftaler vi har indgået. Bjarne Kreutzmann fra Akulliit Partiiat har også været inde på,at hvis Landsstyret finder det nødvendigt må det findes ekstra bevillinger til området. Så er vi selvfølgelig fra Landsstyrets side åben over for det. Som det kan ses i finansloven så omhandler indhandlingstilskudet følgende fiskearter: torsk, hellefisk, uvak, havkat, rødfisk og rejer. Og når vi tænker på rejerne, så koster de nu et godt stykke over mindsteprisen, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke giver tilskud. Med hensyn til hellefiskene, så er prisen på disse sådan, at man på nuværende tidspunkt har minimeret indhandlingstilskuddet til denne fiskeart.
Med hensyn til forsøgsstationen i Upernaviarsuk og fåreavlen, så er renoveringen at dette, og arbejdet med at gøre den tidsvarende, på tide at man gør noget ved det. Så er det også på tide med hensyn til fårestaldene og maskinpakken at man gennemfører en renovering af disse ting, og defor har vi også ønsket at man bruger midler til dette, og vort forslag støttes. Vi regner med at vi skal bruge 2 år på dette arbejde. Atassut var inde på hvorvidt forsøgsstationen skal forblive i Upernaviarsuk. Da kan jeg nævne nogle forskellige ting, nemlig Landsbrugsrådet, som er rådgivende organ for Landsstyret, de har foreslået at Upernaviarsuk skal renoveres, og vurderet om den skal placeres i et andet sted. Men man er gået bort fra dette, fordi forsøgsstationen er placeret i nærheden af selve konsulenterne. Idet konsulenterne bor i Qaqortoq. Og dette forhold er man tilfreds med. Konsulenterne bruges jo i det daglige arbejde med de forskellige forsøgsopgaver. Og med dens fysiske placering er jo godt, idet den er central placeret, når man tænker på Narsaq, Qaqortoq og Narsaq kommunes fåreavlere, hvor man på stedet er godt tilfreds med dens centrale placering. Man har vurderet at den eventuel kunne flyttes andre steder hen for eksempel til Qassiarsuk eller til Igaliku, hvad angår forsøgsarbejdet med husdyrene, men når man ser på de arealer, der er omkring Qassiarsuk og Igaliku, har man vurderet at dyrebestanden er tilstrækkelig i disse arealer. Hvorfor man ikke mener at man bør have flere får i disse områder. Når man ser på andre forsøgsstationer i andre lande, som også drives af de offentlige, så anses det af stor vigtighed at man har selvstændige fårebestand og tilhørende fårestalde. Derfor er tanken om at flytte forsøgsstationen til et andet sted, uhensigtsmæssig med de nuværende forhold. Således har Landsbrugsrådet også vurderet at Upernaviarsuk er det bedste sted af både fysisk og økonomiske begrundelser.
Landstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen vil også komme med et svar.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Der er to ting, jeg skal kommentere.
For det første noget, der ikke direkte har nogen tilknytning til landstingstillægsbevillingslov I, nemlig det, der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, som vedrører de nye priser, som gælder for luftbefordringen af passagerer og de eventuelle konsekvenser, dette måtte få for KNI.
Ligesom det også fremkom under Landstingets første mødedag i fredags, skal jeg nævne, at Grønlandsfly´s planer om at komme med nye priser, har kommunerne vidst i længere tid og så først senere sagt, at det var et problem, efter at det var godkendt fra landsstyret. Men de nye priser åbner mange nye muligheder for samfundet og jeg mener, at man bør rette op på den negative omtale, det har fået. Og man kan ikke debattere her på grund af nogen formodninger.
De nye priser for de lange distancer, de såkaldte max2900, betød da de trådte i kraft, at selv for de lange afstande, som ikke har skibstrafik, har haft et stigende passagerantal på 25 %.
Det vil sige, at mange af disse passagerer ikke havde tænkt sig at sejle med kystpassagerskibene - så disse prisnedsættelser har betydet et øget passagerantal, alt i alt. De nye priser, som vil komme til at gælde fra den 21. Maj, må vi også regne med et øget passagerantal. De nye priser vil gælde fra den 21. Maj og vil indtil videre gælde for et år som et forsøg.
Det betyder så også, at vi her i Landstinget vil få et bedre grundlag for at tage stilling til, hvordan trafikstrukturen skal være i Grønland. Selve tilpasningen pågår stadigvæk og i efteråret fremkommer Landsstyret med en redegørelse over for Landstinget, hvordan selve trafikstrukturen skal være i Grønland.
Jeg kan blot komme med et eksempel. Fra Sisimiut til Aasiaat så koster det på nuværende tidspunkt, dvs. Sisimiut-Kangerlussuaq-Ilulissat, nu 3.020 kr. med helikopter og nu får man mulighed for at flyve direkte fra Sisimiut til Aasiaat og det betyder, at det kommer til at koste 790 kr. Jeg mener, at man åbner mulighed for dem, som hidtil ikke har haft mulighed for at rejse gennem luften, og nu har vi fået mulighed for at få en prøveperiode på et år.
F.eks. kan vi nævne, at skibsbilletten fra Sisimiut til Aasiaat på dæksplads koster 490 kr, og det betyder så, at skibsbilletterne stadigvæk er billigere end flybilletterne på trods af, at disse er blevet sat kraftigt ned. Men lad os nu gennemføre forsøgsperioden. Vi må væk fra vores formodninger om, hvad forsøgsperioden vil betyde for KNI og dens passagertrafik. Allerede i marts måned, blev det meddelt at alle pladser var optaget, selv om vi ikke er kommet ind i højsæsonen endnu. Vi kan ikke blot stå og se på det med håndeni lommen, vi må være glade for at vi har fået øgede muligheder for at rejse på en billig måde.
Derudover har både Siumut og Atassut været inde på problemerne omkring vandforsyningen i Nanortalik. Man har efterhånden i mange år debatteret vandforsyningen i Nanortalik og jeg håber, at man her ikke her tror at vi blot forhaler sagen, idet dette ikke er tilfældet, men at vi prøver på at finde en brugbar løsning. De ellers bevilgede midler på 4 mio kr., har vi måttet tage dem ud,så længe vi ikke kan bruge pengene på en fornuftig måde. Men hvad angår løsningen af vandforsyningsproblematikken, så er det ikke et arbejde, som landsstyret har sat til side. En løsningsmulighed, man fra Nukissiorfiit´s side har peget på er, at man ud over vandsøen - den eksisterende vandsø ved Nanortalik - eventuelt laver en ny vandsø, således at man kommer ud over problemet. Denne løsning vil kunne bruges igennem mange år. Finansieringen af dette bliver fremlangt til efterårssamlingen i 1996, og i forbindelse med forberedelsen af dette, vil dette ske i nært samarbejde med Finansudvalget. Landsstyret planlægger at fremkomme med en redegørelse omkring dette til efterårssamlingen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Til Anthon Frederiksens spørgsmål omkring de 160 mio. kr., som er vedtaget af Landstinget, at KNI kan låne af landskassen, kan jeg oplyse, at det nævnte beløb har KNI tilbagebetalt totalt og har dermed indfriet sin gæld til Landskassen på 160 mio. kr. allerede i marts måned.
Agnethe Davidsen, Siumut:
Først vil jeg gerne rette en tak til Landsstyreformanden fordi han rettede min fortalelse.
Atassuts ordfører kom bl.a. ind på sygehuset i Sisimiut. Jeg er medlem af Finansudvalget, hvor udvalget var på besøg i Sisimiut i januar, hvor vi bl.a. besøgte sygehuset, og så forholdene på sygehuset. Det er dårlige forhold, der hersker på sygehuset. I vores Siumut-gruppe, drøftede vi problemet og da vi fandt ud af, at en del af midlerne er trukket væk, fik vi en redegørelse fra landsstyremedlemmet, hvor vi så fandt ud af at det bl.a. er sket i med forståelse med sundhedsvæsnet i Sisimiut.
Atassut ordfører kom ind på de ting som vi også selv har kritiseret, d.v.s. de tomme boliger der blot står hen. Vi benyttede vores rejse til Sisimiut til at holde møde med bestyrelsen i INI A/S, hvor vi fik oplyst, at de tomme boliger står så længe hen og uacceptabelt skyldes, at man simpelthen mangler malere og tømrere til at reparere og renovere disse huse. Grundet mangel på håndværkere, udsætter man indflytningen og det kan tage lang tid. I forbindelse med drøftelsen af dette problem har vi påpeget at man eventuel kan samarbejde arbejdsgivernes forening i Grønland, for vi ved også at private malere og tømrer har det problem hvor de står arbejdsløse. Derfor kan man måske etablere en form for rejsehold, af tømrere og malere der rejser fra by til by. Vi har anmodet om at undersøge den mulighed, således at boligerne står tomme i kortere tid. Hr. Anders Nilson påpegede også at boligstøttehuse også står tomme, og dertil har han overvejet at en eventuel ændring af boligstøtte reglerne. Jeg skal dertil bemærke, at man måske kan løst dette probleme uden at komme med en lovændring. Der bliver jo også brugt lang tid fra dem der skal vurdere disse huse, og man kan eventuel udnytte den lange ventetid bedre, uden ændring af selve loven. IA`s ordfører kom ind på en bedre planlægning af anlægsområde. Dertil skal jeg sige, at landsstyremedlemmet for boliger har vist forståelse og prøvet at imødekomme finansudvalgets ønske, fordi jeg forstår at man via KANUKOKA vil undersøge tingene omkring investering i boligbyggeri og hvordan dette kan løses.
I den forbindelse kan jeg nævne, at vi fra Siumut opfordrede overfor landsstyret, at kommunerne og hjemmestyret afsætter midler til boligbyggeri, således kunne man eventuel lave en anlægsfond, således at man kan udnytte de bevillinger der er til boligbyggeriet på en bedre måde. Det er noget vi hører hvert år, så vi må have dette problemløst på en eller anden måde. Og vi skal allesammen hver med at finde løsningsmuligheder der.
Til slut skal jeg nævne, at vi fra Siumut side ønsker en forhøjelse af bevillingen til ICC og vi opfordrer landsstyret til at gøre det.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Jeg siger tak. Under landstingsbevillingslov 1 fremkommer man med et ændringsforslag, og dertil vil jeg blot kommentere to ting. M.h.t. fiskeriundersøgelser skal jeg tilføje til landsstyremedlem for fiskeri, og til Peter Ostermanns forslag, eller det som Peter Ostermann var inde på, nemlig et forsøgsområde m.h.t. ørreder i Narsarsuaq området, hvor man har udklækket en masse ørreder. En eventuel gentagelse af dette forsøg bør der bevilliges penge til. Men ligeledes når man har fuldt med i Upernaviarsuks drift i mange år, d.v.s. siden staten lukkede stationen i 1973 og indtil nu hvor den ikke længere drives som en selvejende institution, men som en forsøgsstation og et uddannelsessted. Det er en mulighed som vi bør være langt taknemlig for, og det ikke på sin plads, at snakke om en eventuel flytning af stationen. Vi har allerede snakket om det i mere end 20 år, og efter at man har fået et forslag fra landbrugsrådet om, at den bliver på sin plads, så kan vi kan kun gå ud fra at den bliver hvor den er.
Med hensyn til det 160 mill. kr. som KNI har fået i lån, så har det før været nævnt at landskassen har fået disse beløb tilbage. I 1995 har vi betalt 75 mill. kr. tilbage og samtlige beløb er nu betalt tilbage til landskassen, idet de sidste 90 mill. kr er blevet betalt til landskassen i marts måned. D.v.s., at KNI ikke længere er bundet af landstinget. i form af en trækningsret, hvilket er en af det ting vi endelig skal få godkendt under bestyrelsesmødet i næste måned.
De forskellige ting som Anders Nelson har været inde på vedr. sundhedsområdet, og som vi harbehandlet indenfor sundhedsudvalget er der også andre forslag som vi skal behandle.
M.h.t. indhandlingstilskuddene og indhandlingsstederne, og vandforsyningen i Nanortalik, og såfremt det ikke skal få en indvirkning på indhandlingen, så er det også et arbejde som vi skal tage meget alvorligt.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
I har et spørgsmål om mandetimer, der skal jeg fremkomme med et svar. Mandetimerne er blevet givet som en pulje til kommunerne, idet det er hensigten, at man får en nemmere arbejdsgang, således at vi give kommunerne en større selvstændighed til at fordele mandetimerne. Hvilket er sket efter en høring vi har foretaget, så kommunerne godt tilfredse med den ordning der er. Men de forskellige systuer, som ikke kan komme af med deres produkter, er vi i færd med at registrere, hvad de forskellige systuer arbejder med. Så regner vi med, at vi skal have en nærmere planlægning med nogen som er kendte med forretning og salg. Således, at arbejdet skal fortsætte i samarbejde med disse.
Hans Enoksen, Siumut:
En ting til indhandlingstilskud vil jeg lige kort bemærke. Jeg taler ikke på partiets vegne men som landstingsmedlem. Det virker som om flertallet er enige i at man skal nedskære indhandlingstilskuddet ca. 2,5 mill. kr., hvor man siger at man ikke har behov for yderligere tilskud til indhandling, fordi priserne er høje for tiden. Det kan godt være det er rigtigt, men de fisk der bliver solgt i Midtregionen og Sydgrønland er så få, at der ikke er behov til tilskud i indhandlingen. Vi har besluttet at nedskære rejekvoten og f.eks. krabbefiskeri, inden rejefiskerne er holdt op med at fiske. Men til trods herfor har man også standset krabbefiskeriet og indhandlingen. Der er meget dårlige forhold for disse fiskere, og vi må på en eller anden måde få løst dette problem. Torskefiskeriet kan man ikke længere satse på, fordi der er så få torsk. Og laksefiskeriet har så en lille kvote og priserne er så lave, at man heller ikke kan ty til det. Kammuslinge fiskeriet er også stoppet fordi priserne er for lave. M.h.t. jollefiskerne er sælfangst en af de store muligheder der ligger der, men indhandlingsmulighederne er så dårlige at, man er i tvivl om man overhovedet kan indhandle. To af samfundets virksomheder, Royal Greenland og KNI Pilersuisoq der får store tilskud i forbindelse med betjeningen af bygderne, til trods herfor er det meget tilbageholdende med m.h.t. indkøb af sælskind. Jeg mener, at disse forhold bør rettes op, fordi fiskerne har meget dårlige kår i de seneste år. Mange af fiskerne er gået helt i stå, fra Sisimiut og så sydp. Det er lidt anderledes med rejefiskerne, men det er også begrænset hvor meget de kan fange. Med det nævnte, må vi igen vurdere om indhandlingstilskuddene skal nedskæres eller skal bibeholdes. Jeg håber, at alle partierne vil tage stilling til disse spørgsmål. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgeligt takke for de forskellige landsstyremedlemmers indlæg vedr. vores bemærkningerne. Landsstyreformandens redegørelse bevilling vedr. ICC. Men m.h.t. boligbyggeri, og landsstyremedlemmet for boliger og økonomiske anliggender og hans intentioner om at have forhandlinger med KANUKOKA, som finansudvalget har opfordret til sidste år, og som endnu ikke er blevet effektueret, savner vi. Vi mener, at uanset hvilke finanseringsform man skal finde, så er det af hastende karakter man få løst boligproblematikken. Når man ser, at sagen har kørt i flere år, så skulle man også regne med at man også kunne få det løst fra landsstyrets side. Og i den forbindelse det SIKU-blokke man har som selvbygger huse tiltag fra Narsaq. Vi har anmodet finansudvalget i efteråret om, at få forhøjet forsøgsboligbyggeri puljen, som allerede var brugt til noget andet formål i februar. Nu er det heldigvis blevet til noget, at man skal genbevillige bevillingerne, fordi man fra finansudvalget, da vi var i Narsaq i februar måned, har fundet ud af, at det er alvorlige tiltag som er nødvendige, og at det skyldes at området har været kastebold imellem to landsstyreområder. Som har betydet, at det ikke er blevet effektueret. Men nu er det blevet løst på en tilfredsstillende måde, og det er vi glad for. Men som landsstyremedlem for økonomiske anliggender, kom ind på, f.eks. omkring selvbyggerhuse, hvor han nævnte at 100 boliger som skal bygges, og at der i 1996-97 er 25 selvbyggerhuse som skal bygges, som har været ansøgt fra kommunerne. Og disse skal bygges i 1996. Men det mærkelige er, som vi ikke kan komme udenom, at 20 af de 25 vil blive bygget i byerne og kun 5 i bygderne. Der udover har man godkendt 19 rækkehuse som skal bygges i bygderne og derfor vil vi gerne høre snakken om selvbyggerhuse, så hvilken det skal gå ind til enten by eller bygd.
M.h.t. forsøgsfiskeri, så skal man selvfølgeligt glæde sig over, at de tiltag, især administrative tiltag, men det skal man have løst. Men fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. sidste ordfører Hans Enoksens udsagn om, at fiskerne mangler kvoter og fisk, på baggrund af, at der er så mange der blot er gået i land, at man påbegynder forsøgsfiskeriet mere seriøst og mere planlagt fra år til år. Og de tiltag som ønskes vil blive løst fra landsstyrets side. Fordi man ved ansøgning om bevillinger til landstingsbevillingslov nr. 1, og hvis det kan blive bevilliget til 2. maj, kan betyde at de deltagerne der skal deltage i forsøgsfiskeriet af indkøb af redskaber og lignende, så vil hele sommerennæsten gå før de går rigtigt i gang. Derfor håber vi, at når de bevillinger der skal godkendes er blevet det, at man så ogsåforsøger at planlægge forsøgsfiskeriet fra år til år. Og dermed giver fiskerne mulighed for at kunne både fiske og indkøbe redskaber.
M.h.t. sygehuset i Sisimiut, så har vi på vort besøg med finansudvalget set, at der er sket en delvis moderniseringer, som ikke rigtig harmonerer med det gammeldags udførte sygehus, og som har medført store driftsudgifter. Så det er noget som skal rettes op på, og landsstyremedlemmerne har sagt at det skal løses og det er vi taknemligt for.
Paviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Tak. Først til Hans Enoksen. Det skal siges at indhandlingstilskud til krabbepriser, så har vi ikke nogen i Grønland til sammenligning, fordi fiskeriorganisationer er i gang med at forhandle. Når vi sætter priser på indhandlingstilskud, så skal du se det ud fra forskellige aftaler, og som sagt så giver vi tilskud til torsk, uvaq, rødfisk, hellefisk og rejer. Så har vi den mulighed for at give tilskud gennem Landstingsloven. Hvis man skal give tilskud dertil, så skal man se på hvordan priserne ser ud, d.v.s. den pris Royal Greenland vil give og hvor stort omfang man kan fiske. M.h.t. det sidste det kan vi få placeret nu, og det vi så ikke kan få placere nu er hvilken pris Royal Greenland vil betale til fiskerne. I følge det jeg kan høre, så er man i gang med at forhandle omkring dette. Vi har på nuværende tidspunkt ikke noget beslutningsgrundlag, og mangler baggrunden for forhandlingerne vedr. priserne til krabber. Men at vi har nedsat indhandlingstilskuddet med omkring 2,5 mill. kr, skal ses på baggrund af, at disse midler skal bruges til bla. som Josef Motzfeldt var inde på, at fiskere og fangere får mulighed for at indhandle. Altså den nedsættelser flyttes til andet fiskeri eller fangstformer, først og fremmest til fantails produktionen både i Alluitsup Paa og Qaqortoq, til indkøb af rejer. For det andet til grønlandsk proviant produktionen i Arsuk til privat virksomhed i Arsuk. Denne produktion vil få grundlag for at kunne producere grønlandsk proviant. I og med de får disse midler, giver man dermed fiskerne og fangerne mulighed for også at have nogen indtjening. Jeg vil ikke være forundret over, hvis vi kan mindske mindstepriserne politisk, men det kan vi ikke gøre fordi det er noget som man opnå ved en forhandling og på baggrund af opfyldelse af Landstingsloven. D.v.s. at når regnskabsåret er omme, så kan vi se, om man kan udnytte alle planerne, og om det er det der gjorde udslaget i tilskuddene. Vi følger meget med i dette arbejde, og kan så vidt muligt ikke rører ved indhandlingstilskuddene. Jeg har også sagt, hvis der var behov for indhandlingstilskud, så var landsstyret åben for en forøgelse af midlerne. Det er på nuværende tidspunkt ikke noget indikationer til lade det stå på denne konto, når der er så behov for nogen andre f.eks. i Arsuk og til produktion til fantailsrejer både i Alluitsup Paa og Qaqortoq.
M.h.t. til Josef Motzfeldt som kom ind på det med forsøgsfiskeriet, så er der stort samarbejde omkring forsøgsfiskeri, mellem organisationer og fiskeridirektoratet og fiskeriundersøgelserne og Royal Greenland. Og her sker planlægningen. Udover denne forhøjelse som jeg ønskede til forsøgsfiskeriet, så er jeg overbevist om, at vi vil have nogle oplæg til anden behandling omkring ændring af forsøgsfiskeriet. Men disse skal vi sørge for i den kommende tid. Men som sagt så er vi meget vågne for forsøgsfiskeriet og på baggrund deraf, at man også aktivt gennemfører tiltag, i f.eks. Vestgrønland. Som der er eksempel på med forsøgskrabbefiskeriet ved Sisimiut, Nuuk og Qeqertarsuaqområdet. På denne baggrund vil vi have et grundlag til at få gennemført krabbefiskeriet, når Royal Greenlands produktionsanlæg er tilvejebragt. Derudover vil man også gennemføre forsøgsfiskeriet efter krabber fra Maniitsoq og sydover.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
M.h.t. Inuit Ataqatigiit`s spørgsmål om det 110 boliger, vil jeg lige besvare. Det er rigtigt, at landstinget har pålagt os på efterårssamlingen at vi i samarbejde med kommunerne skal undersøge, hvordan man skal finansiere boligbyggeri fremover, og forhandle os tilrette der. Og det skal gennemføres, fordi landstinget lægger vægt på det. Vi har igangsat arbejdet omkring denne opgave og jeg kan nævne, at der i december i forbindelse med borgmestrenes og kommunaldirektørernes årlige møde i Grenå, var fremsat 3 forskellige forslag. Disse oplæg har kommunerne taget med hjem, og er efterhånden fremkommet med deres udtalelser. Vi kan kort sige om kommunernes budskab, at de tre forslag går på hvordan finansieringen skal placeres omkring boligbyggeri. Kommunerne har ikke ønsket at deltage i de fremlagte forslag, og at man skal finde andre løsningsmuligheder. Det resulterer i, at KANUKOKA`s bestyrelse har fremsat et forslag om at der skal afholdes et boligseminar. Man er i øjeblikket i gang med planlægnings- og foreberedelsesarbejdet, således at det kan ske i maj måned, hvor kommunerne deltagere. Arbejdet er nået dertil. Man har fra KANUKOKA´s side og fra mit landsstyreområdes side lagt vægt på, at spørgsmålet om boligbyggeri, såfremt landstingets intentioner skal overholdes, så skal der tages beslutning herom i løbet af foråret.Derfor satses der på at der afholdes et boligseminar, således man i forbindelse med behandlingen af finanslov 1997 kan indarbejde dette forslag i finanslovsforslaget. Dette er blot en orientering om hvor langt vi er nået. Der er gået fem måneder, men vi arbejder stadigvæk med denne opgave og jeg skal oplyse, at man fra landsstyrets side har i igangsat en undersøgelse omkring dette arbejde, hvor man fra 1989 frem til 1996 har undersøgt hvor mange boliger bliver færdig bygget, hvor man bruger 60/40 og 80/20 til finanseringen, hvor mange andelsboliger der er opført og hvor mange selvbyggerhuse der er opført og hvor mange kommunale boliger der er opført og hvor mange der er afsat til bygderne. Og ligeledes hvor mange personale boliger der er opført samt boligstøtte, som vi jo kender gennem mange år. Således har vi registreret boligmassen i Grønland ret sikkert. Der er 25 boliger og i år bliver der opført 110 selvbyggerhuse og i 1994 121 og 1993 125. Der vil således blive bygget 162 boliger i byerne. Og som jeg også nævnte da man i forbindelse med udflytningen af hjemmestyrets arbejdsområder, så har man udefra en 80/20 finansiering bygget 50 boliger i Ilulissat. I de seneste 2 år har man ikke kunnet finansiere andelsboliger, fordi der ikke er sket på området både i 1995 og 96. Men i 1993 har der været 50 og 1994 29. Disse oplysninger kan skaffes meget hurtigt og derfor fastholder jeg, at vi har så og så mange boliger opført. Tak.
Anders Nelson, ordfører for Atassut:
Jeg skal først sige tak for de reaktioner der har været på Atassut`s indlæg. Der er en enkelt ting jeg vil have belyst yderligere og det er Paviaraq Heilmann. Jeg vil godt høre lidt om det her tilskud til forsøgsfiskeri. Det er sådan, at det går skidt for de små fiskere hvad angår rejerne,og det går skidt nu med torskefiskeriet i nogen år, og det går også skidt nu med kammuslinger. Der er også fiskere her i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat og i Paamiut, tror jeg nok. Der ligger helt stille. Undskyld. Det har ikke altid behøvet at koste penge. Jeg hæfter mig ved, at du siger at indhandlingsprisen til Royal Greenland endnu ikke er aftalt. Der er et fiskefartøj her i byen med produktionsmuligheder ombord, og egen eksporttilladelse, jeg tror ikke han skal have penge fra landskassen. Han vil godt sammen med fiskerne i Qeqertarsuatsiaat, fiske efter kammuslinger. Han venter på at komme i gang. Nu er han måske optimistisk, så jeg vil spørge, hvis der behøves tilskud, er der så penge nok indenfor de 1,9 mio. kr. i tillægsbevillingen i år, eller på de andre konto, så de kan komme i gang og tjene nogen penge.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Altså ganske kort så skal jeg udtale at mit forslag, blev hilst velkommen af de samtlige partier, det er jeg meget glad over. Men i og med Siumut gruppe roste sig selv, at arbejdsløsheden er faldet med 12 % fra 1993 til 1996, er det her et spørgsmål om hvilke tal man har undersøgt og skal sætte spørgsmålstegn ved hvad der er korrekt. Vi har selv undersøgt forskellige tal fra Narsaq, Qaqortoq og Paamiut, og de tal Grønlandsk Statistisk har fremførte fra Narsaq er meget store. Men de tal som GSK kom frem med i 1994- og 95 har været meget forskellige. Men det er ikke det vigtigste her, det skal blot udtale, at man ikke skal undlade at bemærke, at et af vore største problemer i Grønland, det er arbejdsløshed at vi allesammen her i salen har forpligtelse til at bekæmpe den. Og med disse korte bemærkninger, så takker jeg for, at mit forslag blev hilst velkommen og positiv for alle.
Anthon Fredriksen, Kandidatforbundet:
Jeg vil også gerne have lov til at sige tak, idet har jeg fået svar på mine spørgsmål det der vedrører KN,I og jeg har ved selvsyn set at det står på besparelserne, men der jo også andre udover mig som gerne vil have svar på mine spørgsmål,så jeg er også glad for, at det her fra talerstolen har været nævnt hvad der sket med det 160 mio. kr. som KNI har fået i tilskud. Men der er også en rente på lidt over 1,2 mio. kr. som også skal betales til Landskassen.
Til det Hans Enoksen også har været inde på, og som jeg også har været inde på, nemlig forsøgsfisker idet det er jo et meget støtteværdigt forslag og nu vi tænker på det med kommuner som vi kender og her tænker jeg især på diskobugten, der har nedsættelsen af rejekvoten betydet at fiskerne har fået langt mindre i lade og for Ilulissat vedkommende har det resulteret i, at vi i Ilulissat er blevet kendt på, at vi driver nærmest rovfiskeri på hellefisken i Ilulissat således, at det direkte har endt med, at trues med blive fisket op og såfremt det sker vil det medfører alvorlige konsekvenser for samfundet. Lige som det allerede er sket for Nuuk og Sisimiut's vedkommende, og derfor må vi også her i salen ved brug af denne talerstol gøre noget for, at det samme ikke sker i Ilulissat.
De forhenværende rejefiskere, som ikke længere kan beskæftige sig med rejefiskeri, de skal have andre muligheder. Derfor mener jeg også at de nævnte 1,9 mio. kr. ikke er tilstrækkelige når man tænker på hele kysten, og jeg håber, at Finansudvalget vil prøve på at finde midler inden anden behandlingen af landstingstillægsbevillingsloven.
Med denne indstilling så håber jeg, at Finansudvalget inden anden behandling også vil arbejde for det i god forståelse med mine bemærkninger. Landsstyremedlemmet for Fangst, Fiskeri og Landbrug har også været inde på, at han eventuelt vil have mulighed for at komme med en ændringsforslag inden anden behandlingen, derfor håber vi, at vi vil få andre muligheder for det mamge fiskere som ikke længere kan fiske rejer. Og med hensyn til krabbefiskeriet og Royal Greenland´s planer så har der været et forsøgsfiskeri i nogen år diskobugten, men i diskobugten så er forsøgsfiskeriet sket i nærheden af Godhavn/Qeqertarsuaq men ikke i nærheden af de andre kommuner i diskobugten så har man så planlagt at indhandle krabber i Aasiaat og det betyder så, at Qeqertarsuaq beboerne har været meget utilfredse, idet krabberne som man har drevet et forsøgsfiskeri med, befinder sig i Qeqertarsuaq kommune, derfor bør man også finde muligheder for at yde midler til endnu mere forsøgsfiskeri og jeg håber at man finder en løsning på dette.
Hans Enoksen, Siumut:
Med hensyn til det primært udtalte midler til forsøgsfiskeri på 1,9 mio. kr. som nu står i loven, så erdet nærliggende at synes, at det er mange, men når det bliver fordelt så er det så lidt, at det ikke vil have en større effekt.I en af kommunerne hvor der er begrænsede beskæftigelses midler, kan man bruge 1,9 mio. kr. meget hurtigt, for hvis vi skal bruge så og så meget til forsøgsfiskeri, så kan jeg ikke regne med at størstedelen som er holdt op med at fiske kan få del i disse penge. Hvis vi skal nævne krabbefiskeriet, så har man stoppet indhandlingen og sagt at priserne er så dårlige, så regne jeg heller ikke med, at priserne vil blive forhøjet så meget, at man ikke længere vil have behov for tilskud, hvis krabbefiskeriet ikke lykkes vil det ramme mange fiskeri både i midtgrønland og i sydgrønland og dette vil have stor effekt for det grønlanske samfund, fordi det vil medfører mange fiskefabriks- arbejdere vil blive arbejdsløse. Dette er også noget vi skal være årvågen for på nuværende tidspunkt. Tak.
Landsstyreformand: Lars Emil Johansen
Til den sidste ordfører fra Inuit Ataqatigiit Lars Sørensen, der skal jeg lige komme med en berettigelse, det er ikke rigtigt at Siumut roser sig selv, det er ikke på sin plads at sige sådan noget, idet bemærkningerne har rod i tingenes tilstand som er på den rette vej. Inuit Ataqatigiit har selv været med til, at tingene blive bedere i løbet af disse år, idet I var i landsstyrekoalition i 1992 -1993 men når man ser på GSK tal og ved statiske arbejde, så er det aldrig det helt nøjagtige tal man kommer ind på, men i 1993 når arbejdsløsheden op på 1825 og det næstfølgende år var den på 1610, sår det en mærktbar nedgang i arbejdsløshed, således at man regne ud hvor stort procent det er og når man siger, at arbejdsløsheden er nedadgående så bør vi være glade for det. Og vi vil øge tilskud til bekæmpelse af arbejdsløsheden således at det kan gå hurtigere med nedsættelsen af arbejdsløsheden så kan vi kun være glade for. Det er et problem som er for nedadgående som efterhånden er ved at overskygge andre problemer som eksempel problemet med rusmidlerne og det er også en problem vi skal være med til at kæmpe imod. Men vi bør være glade for, at arbejdsløsheden er nedadgående og det et resultat af landstingets samlede arbejde.
Paaviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Med hensyn til Anthon Frederiksen´s bemærkninger omkring de rejefiskere som er holdt op med at fiske efter rejer. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen der af tvang er holdt op. Det er to ting vi snakker om, der er nogen der frivilligt er holdt op med fiske ved, at de solgte deres båd til 79-ere eller mindre fartøjer, og har således stoppet deres kuttere til rejefiskeri og gået over til lidt større fartøjer, og det er altså en frivillig ordning og det er en nyskabelse jeg mener, at man ikke burde frasige sig.
At 1,9 mio. kr. ikke er nok til forsøgsfiskeri, at vi har ønsket at få 1,5 mio. kr. mere. Man har brugt omkring 3,5 mio. kr. til forskellige forsøg indefor fiskeri, fangst og landbrug, vi vil gerne have flere end disse 1,5 mio. kr., men som sagt så regner jeg med, at vi inden anden behandlingen kan komme ind på forskellige ting, fordi tiden går og der kommer nye muligheder og jeg regner med, at man efterfølgende kan fremkomme med nye ændringsforslag under anden behandlingen.
Under mit første indlæg har jeg glemt, at sige med hensyn til Hans Enoksen´s udtalelse omkring, at man har stoppet fiskeriet af kammuslinger, at det er ikke korrekt, det er fiskerne selv der har stoppet fiskeriet på baggrund af fald i priserne. Det er ikke det offentlige der har stoppet dette. Det er også kammuslingerfiskernes egen vurdering og de afventer så, at priserne bliver gunstige igen, og det må også tages som et godt skridt, det vil sige at man ikke har stoppet det helt der er nogle enkelte der stadigvæk fisker efter kammuslinger, fordi det nok stadig kan betale sig.
Og med hensyn til driften af produktionsstederne i bygderne så er Hans Enoksen utilfreds med dette, som også jeg finder utilfredstillende, fordi jeg håber at disse kan drives bedere og mere rentabel at det små produktionssteder i bygderne. Derfor har vi også indkaldt til høring den 23. maj af de interessegrupper på det områder, for at kunne vurdere en bedere udnyttelse på stederne, og måske eventuelt få dem flyttet til andre steder. Med hensyn til levemåden i det enkelte bygder, og at økonomien bliver mere optimistiske og mere dynamisk, har vi gode forhåbninger om bedre resultater. Hans Enoksen nævnte også at man har stoppet krabbefiskeriet på baggrund af priserne, dette er ikke korrekt. Den blev stoppet i samarbejde med fisker- og fanger foreningen og Royal Greenland, man har gennemført forsøgsfiskerier af krabber i Sisimiut, Qeqertarsuaq og Nuuk området indtil 1. januar og krabberne blev indhandlet kun til frysning og man har indhandlet dem levende og dette har medført at dette produkt ikke var af kvalitetsvarer, og det er så dem der køber dem af Royal Greenland blevet utilfreds med. Det er også en af grundene til, at man ikke har startet krabbefiskeri som egentlig indhandling, det er man såvidt muligt ikke beskærer kvaliteten og dette har medført at Royal Greenland både i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat har tilrettelagt produktionsstederne således, at de får nogle koge krav og såvidt den oplysning jeg har fået så vil man omkring den 21.-23. maj gå igang med indhandling i Nuuk og i Sisimiut og på senere tidspunkt når isen er drivet så er man også parat til at komme igang i Aasiaat.
Det vil sige, at krabbefiskeriet er blevet stoppet i enighed pr. 1. januar, men nu har Royal Greenland sagt, at det kan genstartes i april, maj. Man har på de forskellige områder sagt, at det ikke kan realiseres, og nu har vi så prøvet på, at finde forskellige muligheder. Bl.a at de kammuslingerfiskerne der også er stoppet vi har prøvet på, at man eventuelt kan bruge kammuslingefartøjerne til indhandling af krabber, måske eventuelt nede ved Qeqertarsuatsiat, fordi de allerede både har kogekar og fryseri ombord og er klar til produktion og man kunne eventuelt få undersøgt om det eventuelt kan bruges til krabbeproduktion. De 1, 9 mio. kr. som her blev ansøgt om, at det kan blive fordelt til dem der har lyst til at drive sådan en fiskeri og jeg blot henvise til teksten i TB 1 oplægget. Med hensyn til det som Anders Nilsson nævnte, regner jeg ikke med kan bruges til det, men jeg regner med selvom man ikke tjener penge på dette og uden at man får midler fra landskassen, så må vi også være taknemlige for, at der er nogen der kan fiske nogle fiskearter uden at der er tilskud.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Efter de forskellige ordfører både fra Landsstyret og partierne vil det være på sin plads at jeg som afsluttende bemærkning skal sige tak for den gode modtagelse forslaget som helhed har fået. Og til slut vil jeg ønske Finansudvalget et godt samarbejde i den kommende tid - god arbejdslyst.
Mødeleder: Knud Sørensen
Således er punkt 12 Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 første behandlingen afsluttet, og inden anden behandlingen så vil forslaget blive behandlet i Finansudvalget og dermed er vi også færdige med dagens dagsordens punkter.