|
Dagsordenspunkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag d. 16. oktober 1995
Mødeleder: Knud Sørensen.
Forinden jeg fremlægger punktet vil jeg sige tak for landstingsformandens lykønskninger og jeg samtidig benytte lejligheden til at sige tak til borgerne her i Grønland, som jeg i de sidste 25 år har haft et spændende samarbejde med og jeg vil også sige tillykke til mine medjubilarer og sige tak for, at vi i løbet af disse år, hvor der er sket mange spændende ting, har haft et godt samarbejde. Og for at ikke at stoppe ved det der er sket, så mener jeg , at man skal lægge vægt på det, der sker lige nu.
Efter at have udtalt dette går jeg til det første punkt på dagsordenen, Dagsordenspunkt 11.
Det kan måske forekomme lidt mærkeligt at forslaget til ændring af kriminalloven & retsplejeloven forelægges af landstyreformanden, fordi det sædvanligvis er landstyremedlemmet for sociale anliggender, der fremsætter punkter indenfor dette område. Men da dette vedrører 2 landstyreområder, så er det sædvanligvis landstyreformanden, der står for fremlæggelsen. Punktet vedrører også inddrivning af gæld. Justitsministeriet har fremsendt udkastet til forslag om ændring af kriminalloven og retsplejeloven i Grønland med anmodning om hjemmestyrets udtalelelse hertil.
Formålet med den foreslåede ændring af kriminalloven er at skabe mulighed for at der administrativt kan træffes beslutning om udstationering af indsatte fra Herstedvester til grønlandsk anstalt. Overførslen til Grønland er betinget af, at den anses for formålstjenlig og forenelig med retssikkerheden. Dette betyder, at udstationeringsordningen i første række vil blive anvendt overfor dømte som indenfor kort tid forventes at kunne prøveløsladt.
Viser den dømte sig uegnet til anstaltsanbringelse i Grønland, eller viser anstaltsanbringelsen i Grønland sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed er der i lovforslaget mulighed for at den dømte administrativt kan tilbageføres til anstalten i Herstedvester. Kompetencen til at træffe afgørelse om udstationering er tillagt justitsministeriet der har mulighed for at bemyndige de grønlandske Kriminalforsorgsnævn til at træffe afgørelse i disse sager. Denne del af lovforslaget bygger på en indstilling fra den grønlandske retsvæsenskommission.
Formålet med det andet element i lovforslaget er at skabe hjemmel for grønlands hjemmestyre til i hjemmestyrelovgivningen at fastsætte visse regler om tvangsfuldbyrdelse af offentlig krav. Altså sagt med andre ord, så er det hjemmestyret, der kan fastsætte regler om inddrivelse af gæld til de offentlige. Det forudsættes i forslaget, at reguleringen af det pågældende område iøvrigt er et hjemmestyreanliggende. Forslaget indebærer således, at Grønlands Landsting utvivlsomt vil kunne vedtage det forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer som blev fremsat under efterårssamlingen 1995 og er fremsat til anden og tredje behandling i indeværende samling.
På landsstyrets vegne skal jeg hermed indstille, at landstinget anbefaler den foreslåede lovændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland gennemført.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Først skal vi fra Siumuts side ønske jubilarerne tillykke, som er landstyreformanden Lars Emil Johansen, Jonathan Motzfeldt fra Siumut og Otto Steenholdt fra Atassut. Vi takker for det arbejde, som I har udført i de år der er gået.
Og til justitsministeriets udtalelse vedrørende forslag til ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger. Indledningsvis har vi fra Siumut med glæde bemærket os, at der allerede nu foreligger forslaget uden at det er nødvendigt at afvente færdiggørelsen af retsvæsens kommissionens arbejde .
Fra Siumut skal vi fremføre vor fulde støtte til ændringsforslagene i de omhandlede love bl. a. med følgende begrundelser:
1. Domstolene vil få et forbedret grundlag i forbindelse med beslutning om overflytning af indsatte fra Herstedvester til Grønland.
2. Man opnår mulighed for administrativt at tilbageføre indsatte på prøve uden at inddrage domstolene.
3. De indsatte i Herstedvester vil ved deres midlertidige tilbageføring få bedre mulighed for at vænne sig til forholdende i forvaringsanstalterne heroppe og på den måde blive bedre rustet til deres permanente hjemsendelse.
4. Det grønlandske anstaltspersonale bliver forberedt til at arbejde med de ansatte, den dag de hjemsendes.
5. Der bliver mulighed for at sende indsatte tilbage til Herstedvester fra den ene dag til den anden som sagt uden at inddrage domstolene.
Fra Siumut skal vi understrege, at de midlertidigt hjemsendte ikke skal betragtes som fuldt forberedte til permanent hjemsendelse når de hjemsendes midlertidigt. Derfor ønsker vi, at det sikres at, de ikke kan færdes frit i byen uden opsyn ligesom det skal sikres, at de ikke misbruger de forskellige muligheder de har ved overførsel til Grønland. Dette skal bla, ske for at sikre at borgernes retssikkerhed ikke lider overlast og borgernes daglige tryghed ikke forstyrres. Vi skal også erindre om, at det her omhandlede lovforslag er en midlertidig foranstaltning, der træffes indtil vi selv få lukkede anstalter heroppe.
Det andet forslag drejer sig om tvangsmæssige inddrivelse af offentlige fordringer. Fra Siumut støtter vi, at hjemmestyret får muligheder for at vedtage regler om emnet. Et af formålene med lovændringen er jo, at forbedre de offentliges, nemlig hjemmestyrets og kommunernes muligheder for at inddrive deres fordringer hos borgerne og virksomhederne, hvilke vil hindre stigninger i restancerne til det offentlige.
Selvom vi fra Siumut finder det meget vigtigt, at borgerne betaler, hvad de skylder til det offentlige, skal vi gøre gældende ,at man må respektere ferie som en menneskeret.
Derfor skal vi opfordre landsstyret til at udarbejde regler, som forhindrer, at feriepengene fratrækkes til dækning af skyldige penge til det offentlige. Det er i orden, at man fratrækker lønindtægter og overskydende skat, men man bør ikke gribe ind overfor feriepenge ,som en person har sparet op i løbet af året med henblik på at nyde godt af dem i sin ferie. Med disse bemærkninger, udtrykker vi vor støtte til ændringsforslagene.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Hvis formanden kan godkende det, vil jeg sige noget, før jeg går til dagsordenspunktet. Fra Atassut vil vi sige hjerteligt tillykke til dem, der holder politisk jubilæum med deres arbejde. De har arbejdet i en meget spændende tid - vores hjemmestyre er ungt og stadigvæk i udvikling, hviket viser, at I har kunnet udarbejde noget til gavn, selvom I også har kunnet skændes. Tak og tillykke.
Der er med tiden sagt mange ord om det urimelige og forkerte i , at vi af mange årsager fortsat anbringer de alvorligst kriminelle i anstalter i Danmark. Og det er vigtigt for Atassut i denne forbindelse endnu en gang at understrege, at bestræbelserne for at rette op på dette forhold må fortsættes, og at staten må leve op til sit ansvar i dette spørgsmål. Atassut er fuldt ud enig i det fremlagte ændringsforslag og skal udtrykke sin tilfredshed med landsstyrets bestræbelser for at løse problemet.
Det fremlagte forslag er det første spæde skridt i den rigtige retning, som er at vi fuldt ud tager medansvaret også for de hårdest ramte kriminelle. Men vi må erkende, at det vil tage tid før problemet løses efter vore ønsker. Og derfor er det vigtigt at landsstyret fortsat arbejder på for at forbedre forholdene for de indsatte, son vi fortsat er nødt til at anbringe i Danmark.
Det er ligeså vigtigt, at understrege, at opgaven løses under fuld hensyntagen til retsbevidstheden og ofrene i disse alvorlige sager, idet det ellers kan få alvorlige konsekvenser ikke alene for ofrene men også for lokalsamfundene. Må jeg benytte denne lejlighed på Atassut`s vegne til at udtrykke partiets tilfredshed med retsvæsenskommissionens arbejde. Vi mener det er vigtigt, at kommissionen kommer med ændringsforslag når den i forbindelse med sit arbejde møder forhold der bør og skal ændres hurtigt. En sådan arbejdsform letter løsningen af de mange problemer der skal løses.
Atassut skal anbefale, at en sådan arbejdsform også benyttes af socialreformkommissionen.
Der er mange forhold, der trænger til at blive løst og justeret i forbindelse med retsvæsenskommissionens arbejde. Og selvom det kan være fristende at komme med en masse ideer, så vil Atassut foreslå, at Landsstyret arbejder på snarest, at få etableret et kriminalpræventivt råd.
Vi har den opfattelse, at det er meget vigtigt og nødvendigt med målrettede initiativer, der involverer hele samfundet og ikke mindst skoleområdet.
Ændringsforslaget til retsplejeloven kan Atassut gå ind for uden yderligere bemærkninger, bla. fordi et sådan skridt vil lette arbejdet på inddrivelses- og forebyggelsesområdet.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Atatqatigiit:
Vi vil også fra IA sige hjertelig tillykke til jubilarerne idag. Hjertelig tillykke med at I har kunnet arbejde til så stor nytte for landet.
IA kan i princippet tilslutte sig det foreliggende forslag til hjemmestyrets udtalelse til ændring af kriminalloven og retsplejeloven.
Når vi fra IA kan tilslutte os det forelagte forslag skyldes det, at det fremlagte forslag efter en grundig behandling i retsvæsenskommissionen på nuværende tidspunkt anses for egnet til fremlæggelse med henblik på en ændring af gældende regler.
Som en konsekvens af det fremlagte ændringsforslag bliver det nu muligt administrativt at træffe beslutning om udstationering af grønlandsk dømte indsatte til grønlandsk anstalt. Også selvom om sagerne herom ikke har været forelagt de enkelte kredsretter.
For at undgå misforståelser, skal vi fra IA ligeledes præcisere, at den omvendte situation også vil være mulig. D.v.s. at man også administrativt kan træffe beslutning om tilbageføring til en dansk anstalt.
Herudover ligger det også i forslaget, at der nu skabes hjemmel til at fastsætte vilkår om feks medicinering i tilfælde, hvor en udstationering kommer på tale og hvor dette kan blive et krav. Et krav om medicinering kan eksempelvis være kønsdriftdæmpende medicinsk behandling; eller behandling mod misbrug af alkohol, eksempelvis antabus eller lignende.
Det andet forslag angår forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, som vi måtte afbryde efter førstebehandlingen i efteråret.Der blev rejst berettiget tvivl fra forskellige sider om hvorvidt Grønlands Hjemmestyre havde den fulde lovgivningsmæssige kompetence til at fremsætte sådan et lovforslag. Da der nu med det forelagte ikke længere er tvivl om hjemmestyrets kompetence i så henseende, skal vi fra IA blot udtale uden yderligere bemærkninger, at vi støtter det fremlagte forslag.
Som allerede nævnt vedrører de ting vi diskuterer idag, områder som retsvæsenkommissionen på nuværende tidspunkt anbefaler kan være genstand for lovændring.
Naturligvis afventer IA gerne med positiv forventning de arbejdsresultater, som retsvæsenkommissionen er sat til at arbejde med. Da retvæsenkommissionen i sin tid blev nedsat blev det lovet, at man skulle bruge henved 3-4 år inden man ville kunne fremkomme med en betænkning i forhold til såvel staten som Grønlands Hjemmestyre. Vi har nu netop set, at det trods af denne tidsplan er muligt allerede nu at fremkomme med anbefalinger til enkelte spørgsmål. Det er vi naturligvis glade over.
Eftersom forhold, der vedrører befolkningens behandling i de enkelte retskredse samt retsplejen i almindelighed ligeledes henhører under retsvæsenskommissionens kommissorium, vil vi fra IA ikke undlade at stille spørgsmålet, om hvornår retsvæsenskommissionen kan komme med anbefalinger om det grønlandske sprogs stilling ved retssager samt andre retsplejemæssige spørgsmål. Vi skal jo huske på, at der godt nok er nogle særlige bestemmelser om anvendelse af det grønlandske sprog ; men hvor der alligevel er sået tvivl om disse bestemmelser nu også er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i menneskerettighedskonventionen.
Vi vil derfor fra IA benytte lejligheden til at fremsætte forslag om, at også Landstingets eget lovudvalg involveres med det formål at skabe mulighed for at retsvæsenskommissionen kan forklare sig overfor udvalget om såvel tidsplanen, som det stade man befinder sig på.
Når talen også er om retsplejeloven vil vi finde det ønskeligt fra IA´s side, at eftersom spørgsmålet om nedsættelsen af en undersøgelsekommission af KNI også blev optaget som et punkt på dagsordenen, således at det allerede nu undersøges, om der med hjemmel i retsplejeloven kan nedsættes en undersøgelseskommision og om man i bekræftende fald kan forelægge folk, der skal afhøres en vidnepligt under strafansvar.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os de foreslåede ændringer; men ønsker ligeledes, at vores rejste spørgsmål underkastes en nærmere undersøgelse i lovudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi fra Akulliit Partiiat vil også gerne sige tillykke til jubilarerne. De tre mænd, der har jubilæum idag vil vi gerne ønske hjertelig tillykke. I har banet vejen for vores politiske arbejde idag og vi er ikke i tvivl om, at vi kan fortsætte af den vej I har banet for os.
Akulliit Partiiat konstaterer at formålene med den foreslåede ændring af kriminalloven, er at skabe mulighed for, at der administrativt kan træffes beslutning om udstationering af indsatte fra Herstedvester til en grønlandsk anstalt, samt at skabe hjemmel for at Grønlands Hjemmestyre i hjemmestyrelovgivningen kan fastsætte visse regler om tvangsfuldbyrdelse af offentlig krav.
Da overførslen til Grønland er betinget af følgende to punkter
1. At det anses for formålstjenligt og foreneligt med retssikkerheden.
2. At det i første omgang vil dreje sig om personer, der indenfor kort tid forventes at kunne prøveløslades,
støtter Akulliit Partiiat ændringsforslaget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet skal jeg i forbindelse med ændringsforslaget til kriminalloven først meddele, at jeg har stor respekt for den grønlandske retsvæsenskommissions forslag om en reform af den gældende kriminallov, og ikke mindst, at justitsministeriet har erklæret sig enig i, at man ved ændring af kriminalloven, som foreslået af retsvæsenskommissionen, skaber mulighed for udstationering af de indsatte i Danmark.
Til trods herfor kan det ikke forbigås eller forties, at vi i Grønland ikke har lukkede anstalter og at vi i Grønland ikke har tilstrækkelig psykiatrisk eller psykologisk uddannet personale. Vi skal ikke skal glemme at personer, der har begået grove lovovertrædelser forvares i lukkede anstalter under lægelig tilsyn.
Derfor mener jeg, at man bør stille forskellige spørgsmål af retssikkerhedsmæssig karakter, bla. følgende:
1. Agter man at ansætte en særskilt psykiatrisk læge? Altså her i Grønland.
2. Agter man at øge antallet af de ansatte indenfor kriminalforsorgen? Også her i Grønland.
3. Man taler om forbedringer, hvis vi ikke længere behøver at få lovovertrædere anbragt i Danmark.
Hvornår skal vi ikke længere sende personer til anbringelse i Danmark ?
4. Hvordan er mulighederne for oprettelse af en lukket anstalt her i Grønland ? Og hvor langt er planerne kommet idag ?
Selvfølgelig skal vi ikke glemme de store forskelle i forholdene mellem Grønland og Danmark. Vort land er jo folkefattigt og i de fleste tilfælde kender vi vores byfæller. Vi hører jævnligt ofrenes familier fremkomme med klager. I visse tilfælde kan man møde lovovertræderen på åben gade kort tid efter overtrædelsen er begået..
For at sikre trygheden og afbalanceret udvikling i samfundet, må man have vished om at personer, der har begået grove lovovertrædelser og som har behov for psykiatrisk ledet behandling, skal kunne anbringes i sikkerhed.
For at opnå dette mener jeg først at de stillede spørgsmål skal afklares.
De sidste ti års manglende udnyttelse af den nugældende kriminallovs muligheder for at indsatte i forvaringsanstalten Herstedvester får adgang til en prøveløsladelse viser, at retskredsene i Grønland ikke er klar til at hjemtage de indsatte i anstalterne
Til sidst vil jeg spørge om, hvor langt man er kommet med sagen fra Landstingets efterårssamling i 1985, hvor man drøftede ændringerne af den grønlandske retsplejelov og i den forbindelse nedsatte et procesbevillingsnævn. Ved forelæggelsen den 13. oktober blev det oplyst , at lovene i Grønland og Færøerne ikke kan ændres før Folketinget er færdig med sit arbejde om retsplejeloven. Det er derfor af interesse at få at vide, hvor langt Folketinget er kommet i denne sag.
Mødeleder:
Landsstyreformanden, kommer med en besvarelse:
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Jeg siger tak til de udtalelser, der faldt fra partierne og jeg vil kommentere partiordførerenes indlæg efter den rækkefølge de er afgivet.
Jeg siger tak til Siumuts ordfører Agnethe Davidsen for at hun på vegne af Siumut præciserede, at partiet fuldt ud støtter forslaget, bla. fordi man uden at afvente færdiggørelsen af hele retsvæsenskommissionens arbejde kan få forbedret forholdene i Grønland ved at de indsatte fra Herstedvester overflyttes til Grønland. Det blev oplyst, at man er forberedt på dette samtidig med at opmærksomheden blev henledt på retssikkerheden; det siger jeg tak til. Og vi har fra Landsstyrets side til dette punkt ingen yderligere bemærkninger. Siumuts ordfører kom også ind på, at man skal være opmærksom på feriepengene, når man drøfter inddrivelse af gæld til det offentlige. Jeg skal erindre om, at Landstinget allerede har førstebehandlet forslaget til inddrivelsesloven og det skal til andenbehandling den 25. april - her vil man have mulighed for at fremsætte ændringsforslag feks. om at feriepenge ikke kan fratrækkes til dækning af fordringer til det offentlige. D.v.s. torsdag den 25. april kan man benytte lejligheden til at fremsætte ændringsforslag.
Jeg skal også sige tak til Atassuts ordfører Peter Ostermann, fordi Atassut også fuldt ud støtter forslaget. Det er betryggende, at ikke blot flertallet; men et absolut flertal bakker op om ændringsforslaget.
Vedr. etablering af et kriminalpræventivt råd, som Peter Ostermann nævnte, kan jeg oplyse, at Landsstyret vil overveje hensigtmæssigheden af et sådant råd. Samtidig skal jeg gøre opmærksom på at man netop har oprettet et lignende råd. De to råd har muligvis et så tæt formål, at det måske ikke er nødvendigt med et sådan råd; men det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt.
Atassuts ordfører tilkendegav også sin tilfredshed med, at retsvæsenskommissionen kommer med anbefalinger til vigtige spørgsmål. En sådan arbejdsform kan man anbefale også benyttes af socialreformkommissionen. Jeg vil også lige komme med nogen kommentarer til socialreformkommissionens arbejde
Vi skal udtale, at vi fra Landsstyret er tilfredse og interesserede i socialreformkommissionen og jeg vil gerne fremsætte forslag, der sikre tilvejebringelse af midler, så ansatte i socialreformkommissionen bla. får mulighed for at kunne rejse langs kysten og holde borgermøder. Atassut har også repræsentanter i kommissionen og jeg vil således opfordre disse personer til møde op og deltage i arbejdet i socialreformkommissionen. På denne måde skabes et samarbejde på tværs af partierne. Det er beklageligt, at nogen af medlemmerne endnu ikke har deltaget i møderne i socialreformkommissionen.
Til IA´s udtalelse skal jeg bemærke, at man kom ind på mange forskellige spørgsmål; bl.a., at man støtter lovforslaget . Man nævnte også at man ikke kan vente på at retsvæsenskommissionens arbejde er færdigt Selvfølgelig kan Landstinget træffe beslutning om at, landstinget ikke er parat til at få dømte hjemtaget. De kan istedet sige , at man først vil give de dømte i Herstedvester en mulighed for hjemtagelse, når der er oprettet en lukket anstalt her i Grønland. Men fra Landsstyret ønsker vi at følge de indstillinger , som retsvæsenskommissionen er kommet med.
Med hensyn til de store og vigtige spørgsmål, som bla. blev rejst af IA og Kandidatforbundet, mener jeg ikke vi skal tage endelig stilling til, førl retsvæseneskommmissionens betænkning forligger. Jeg skal også oplyse, at retsvæsenskommissionen har planer om til efteråret i november at høre hvad især de politiske organisationer mener, og vil derfor holde et stort møde. Jeg vil gerne opfordre samtlige personer som er interesseret til at møde op og deltage i debatten.
Jeg skal ikke kommentere IA's spørgsmål om oprettelse af en kommission til afklaring af KNI-problematikken. Jeg mener, at det er formandskabet, der skal forslår, hvordan man kan få løst dette problem, idet spørgsmålet ikke vedrører hjemtagelse af de dømte fra Herstedvester. Det blev også fra IA's side fremført bemærkninger om det grønlandske sprogs stilling i retssager bla. om hvad retsvæsenskommissionen mener om dette. Jeg mener at sådanne spørgsmål kan blive rejst på retsvæsenskommissionens konference til efteråret. Det er mest hensigtsmæssigt
Fordi selvom vi sætter pris på vores sprog er vi nødt til at benytte det danske. Jeg mener, at retsvæsenskommissionen kan tage stilling til dette spørgsmål dette spørgsmål.
Ordføreren på vegne af IA fremførte også ønske om, at retsvæsenskommissionen mødes med Landstingets lovudvalg. Det kan eventuelt ske i forbindelse med kommissionens konference til efteråret.
Uden at have særskilt besvaret de mange spørgsmål, skal jeg bemærke til især Kandidatforbundets spørgsmål fra Anthon Frederiksen at vi kan tage stilling til disse spørgsmål, når hele betænkningen fra retsvæsenskommissionen foreligger. Og med disse bemærkninger siger jeg tak til partiernes kommentarer til lovændringsforslaget. Som allerede sagt støtter et absolut flertal, at denne lovændring bliver gennemført. Og med disse bemærkninger vil jeg sige tak til indlæggene fra samtlige partier, som berørte mig meget.
Det er nok vores lykkedag idag - mig og mine medjubilæer - vi skal også have gode faciliteter idag.
Peter Ostermann, Atassut
Med hensyn til det kriminalpræventive råd, som vi har foreslået bliver etableret, kan jeg oplyse at der også er et sådant råd i Danmark. Og såvidt vi ved har vi ikke sådant et organ i Grønland.
Det kriminalpræventive arbejde her i Grønland udføres for det meste af politiet, i samarbejde med SSPK. Vi mener, at dette arbejde bør intensiveres, således at alle medborger inddrages. Jeg takker Landsstyret for at gå ind i dette initiativ.
Vi har store forventninger til retsvæsenskommissionens arbejde. Det vi især er tilfredse med ved retsvæsenskommissions arbejde er, at den kommer med anbefalinger, når problemer løses undervejs. Istedet for bare at komme med en kæmpestor betænkning. Arbejdet bliver ligesom lettere på denne måde.
At vores repræsentanter i retsvæsenskommissionen ikke er mødt til dens møder er beklageligt.
Johan Lund Olsen, IA
Tak. Grunden til at jeg kommer på talerstolen er, at jeg lige vil udtale, at vi er enige i de bemærkninger, Siumut-ordfører og Landsstyreformanden fremkom med om inddrivelse af restanser overfor feriepenge.
Fra IA's side støtter vi også, at det bliver undersøgt. Der er flere muligheder. Vi må indse, at timelønnede, som er lavtlønsgruppen her i landet, har krav på størstedelen af feriepengene. Når de skal modtage deres feriepenge. 1. februar, foretager kommunefogederne i de enkelte kommuner ret store fratræk, således at feriepengene ikke udbetales til formålet. Det kan være, at en gennemgang af ferieloven endnu engang vil kunne give os nogle muligheder.
Selvom det dengang retsvæsenskommissionen blev nedsat blev meddelt, at den skulle bruge ca. 3-4 år, så har det allerede nu været muligt for den at komme med nogle indstillinger til det danske folketing, Landstinget og til Grønlands Hjemmestyre.
Derfor stiller jeg også spørgsmål, om tiden ikke er moden til at det undersøges, hvordan det grønlandske sprog er placeret i de forskellige retsinstanser. Vi skal huske på at retsvæsenskommissionen allerede har behandlet dette spørgsmål. Hvorfor skal man så først komme med nogle løsningsmodeller, når der er gået 3-4 år. Der er mange retssager her i landet og vi skal huske på, at anklagemyndigheden i de fleste sager anvender det danske sprog. Anklageskriftet og de bilag der anvendes, feks. lægeudtalelser og forskellige andre udtalelser er affattet alene på dansk og bruges i kredsretterne. D.v.s. at vore grønlandske landsmænds stilling i retssagen bliver svagere. Derfor det nævnte spørgsmål. Jeg mener vi allerede nu bør behandle spørgsmålet og løse det såfremt det kan løses. Vi skal jo også huske på, at vi har en menneskerettighedskonvention, ratificeret af den danske stat, gældende i Grønland.
Men derudover så mener jeg også, at når talen er om retsplejeloven, at Landstinget inden vores møde stopper her, bør overveje en nedsættelse af en kommission til undersøgelse af KNI-området. Allerede nu bør man undersøge, om man kan få oprettet sådan en kommission. Hvis jeg husker rigtigt, havde man en sag om A-kassehuse her i salen. Man kom også bl. a. ind på, om man eventuelt kan få oprettet en undersøgelseskommision dengang. Så vidt jeg husker blev konklusionen, at der ikke er lovhjemmel til at gøre det. Det er derfor nærliggende nu når vi behandler retsplejeloven, at vi også stiller spørgsmål, om man ikke kan få lavet nogle lovændringer, der giver denne mulighed. Som bekendt startede Tamil-sagen ved at Folketingets ombudsmand rejste sagen.
Vejen til at få Tamil-sagen behandlet blev banet ved at man brugte § 21A i den danske retsplejelov og jeg citerer:
"Justitsministeren kan anmode en eller flere dommere om at gennemføre en undersøgelse af nærmere bestemte sager. Justitsministeren kan bestemme, at der skal deltage sagkyndige i undersøgelsen.
§ 21a stk. 2 . Undersøgelsesretten har ingen dømmende myndighed.
Stk. 3. Undersøgelsen gennemføres efter reglerne i denne lov. Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde bestemme, at undersøgelsen skal foregå for lukkede døre.
Bestemmelserne om retskredsenes grænser og bestemmelsen i § 169 finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Undersøgelsesrettens afgørelser kan påkæres umiddelbart til Højesteret.
Stk. 5 Undersøgelsen afsluttes med en beretning. Beretningen offentliggøres af justitsministeren medmindre ganske særlige grunde taler imod offentliggørelse”.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
I mit oplæg rejste jeg nogle spørgsmål, og selv om disse ikke er besvaret så er jeg tilfreds med, at de vil blive inddraget i Retsvæsenskommisionens videre arbejde.
I mit første indlæg er jeg ked af, at jeg glemte at lykønske jubilarerne. Jeg vil gerne ønske Jer tillykke.
Jeg vil gerne erindre om at man ved overdragelse af de forskellige arbejdsopgaver skal huske på flere ting. Vi skal ikke sende forskellige ting hjem, alene for at sende disse hjem idet de medfører et stort ansvar for Kriminalforsorgen i Grønland. Den danske stat har stadigvæk et stort ansvar, og jeg håber, at de offentlige myndigheder både i Grønland og Danmark, i nært samarbejde med hinanden, vil finde en god løsning på dette problem.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Hr. Peter Ostermann havde nogle ønsker om et kriminalpræventivt råd, som vi nok skal overveje nærmere i Landsstyret. Det er også meget muligt, at Retsvæsenskommisionen vil komme med deres mening om, hvorvidt der er grundlag for at nedsætte sådan et udvalg.
Socialreformkommisionen, ja dets arbejde er jo også godt i gang. Vi skal også nok snakke med Socialreformkommisionen, om hvorvidt der er mulighed for at arbejde videre med de kommentarer der er kommet.
Johan Lund Olsen glemte vist nok, at vi taler om hjemsendelse af de indsatte i Herstedvester og inddrivelse af gæld. Det er disse to ting alene, vi snakker om. Vi kan ikke inddrage alverdens problemer i denne sag. Alle deres gode ideer skal fremsættes, som særskilte dagsordenspunkter, og ikke blot indlemmes i andres forslag. Jeg skal understrege landstingsformandens bemærkninger om, at vi ikke kan inddrage alle mulige problemer i dette forslag, men alene arbejde med forslaget, der handler om vores landsmænd indsat i danske fængsler. Det er dem vi snakker om.
Jeg må nok også sige, at vi ikke blot skal hjemtage for at hjemtage, som kandidatforbundet ved Anton Frederiksen var inde på. Men på den anden side, så kan vi, der har verdens mest moderne kriminallov, ikke blot lukke øjnene for, at vi ikke har fængsler her, når vi har en dårlige vane med at sende vores landsmænd ud af landet for at de kan indsættes i fængsler. Vi kan ikke blive ved med at gemme dem i et andet land, men bør istedet finde en løsning.
Ligesom Anton Frederiksen også var inde på, og ligesom Agnete Davidsen i sine bemærkninger fremførte, så stiller det nogle krav til os. Nemlig kravet om at tage stilling hvilket hensyn vi bør tage overfor de indsatte, samtidig med, at vi også skal beskytte resten af befolkningen. Det er disse to ting, vi skal opveje mod hinanden.
Til KNI eller tamilerne, som også er blevet inddraget, skal jeg bemærke, at jeg i henhold til forretningsordenen for Grønlands Landsting kun snakker om ting, der er indeholdt i vores Dagsordenspunkt.
Inuit Ataqatigiit nævner endvidere den manglende brug af det grønlandske sprog inden for retsvæsenet i Grønland. Det punkt mener jeg ikke, at vi kan skændes om. Retsvæsenskommisionen har allerede anvist et par steder, nemlig Qeqertarsuaq og Aasiaat, hvor forsøg er igangsat. I forsøget bliver retsformanden og den anklagedes sprog anvendt under retssagen. Så vidt jeg har forstået er selv domsbogen og domfældelsen på grønlandsk i det forsøg der forgår i Aasiaat, ligesom alle sagens akter fremlægges på grønlandsk. Dette spørgsmål bør vi tage med i vores møde med Retsvæsenskommisionen.
Med hensyn til modregning i feriepenge af gæld til det offentlige mener jeg, at der er mulighed for at, man i lovforslaget unddrager feriepenge. Jeg kan forstå, at der allerede på nuværende tidspunkt er et flertal der gå ind for denne opfattelse.
Hr. Anthon Frederiksen nævnte, at han ikke har fået svar på alle sine forskellige spørgsmål. Det er rigtig nok Vores forslag er kun et foreløbigt grundlag, der kan bruges indtil Retsvæsenskommisionens arbejdet bliver færdiggjort. Hvis vi feks. beslutter os for at holde op med at sende fanger til Grønland, må vi afvente med at træffe den endelige beslutning indtil kommissionens arbejde er færdiggjort. Herefter kan vi tage stilling til alle kommissionens indstillinger.
Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for den store interesse hele forslaget har haft her i salen.
Otto Stenholdt, Atassut:
Når man lytter til debatten er det de letkendelige ord om, at vores kriminelle, som er sendt til Danmark, skal hjemtages til Grønland.
Under debatten, der har kørt hele året snakkes der om vores stakkels kriminelle, nemlig om hvordan de behandles, hvordan deres indkvartering er og om hvornår de kan hjemsendes til Grønland. Når jeg lytter til sådan en debat, så savner jeg altid de ramtes familier, ofrenes familier, fordi man så vidt mulig ikke nævner dem i debatten. Der er ikke hensigtsmæssigt, at man ikke nævner ofrenes familier, men fokuserer for meget på dem, der skal dømmes. Det er jo flere familier, der bliver ramt, i og med at der er et offer. Måske mister man en forsørger, så familien måske bliver henvist til socialkontoret, sådan at de bliver frataget deres fremtidige forsørgelse. Når man ser på, hvem der skal hjælpes psykisk, så støtter jeg meget, at man også tænker på ofrene og deres familier.
Jeg mener, at man i sådan en debat så vidt muligt bør medtage hensynet til begge parter. De grønlandske forhold kan jo ellers blive forværret betydeligt For eksempel er jeg fuldstændig enig med Siumuts ordførers om at det er farligt, at de dømte kan gå løst rundt Hvad skal vi gøre når disse personer kommer ? I Danmark er befolkningen meget stor og de dømte forsvinder derfor blandt de mange i samfundet. Her i Grønland med få personer i små byer, kan de dømte gå løst rundt uden kontrol og måske møde ofrene i byen.
Jeg vil blot erindre om, at så længe debatten kører, bør man også medtage hensynet til ofrene. De er blevet ramt psykisk, måske endnu hårdere end de kriminelle.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Selvfølgelig vil jeg også gerne sige tak, for alle de lykønskninger vi har fået. Det er en dejlig dag i dag, og jeg er også glad for de mange hilsner jeg har fået. Jeg håber også, at jeg til stadighed kan skabe glæde i samfundet. Jeg er også meget glad for jeres ønsker her i salen.
Jeg vil også meget gerne sige tak til Siumuts ordfører, og blot tilføje, at det er en foreløbig ordning, og i den forbindelse, skal vi også huske på at vi også har et medansvar overfor de kriminelle her, som vi snakker om idag. Vi har et medansvar for at tage stilling til hvilke forholdsregler, der skal træffes. Siumuts ordfører var inde på muligheder for at få dem tilbage, ligesom Landsstyreformanden også var inde på det stor medansvar vi har. Jeg mener også, at Landstinget her har taget godt imod forslaget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Jeg vil ikke komme med en større redegørelse, men jeg vil blot nævne, at vi har stillet nogle flere spørgsmål i vores indlæg, og jeg håber, at disse vil blive inddraget i Retsvæsenskommisionens arbejde, ligesom Landsstyreformanden i sit svar anfører at der heller ikke skulle være hindringer imod. Det kan vi kun være enige i. Jeg er også glad for de bemærkninger som Otto Stenholdt har været inde på, nemlig hans bemærkninger om at vi ikke skal glemme ofrene, der har været udsat for de kriminelle handlinger her i landet, ligesom vi heller ikke skal glemme ofrenes nærmeste familie. De har også oplevet nogle dramatiske ting og dem skal vi også hjælpe.
Jeg vil også erindre om, at vi har forskellige sociale uddannelser i Grønland, nemlig socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen i Ilulissat, og ved at støtte disse uddannelser kan man skabe bedre muligheder for at hjælpe disse ofre.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Hr. Johan Olsen prøvede på, at tage æren for at have fremført forslaget om nedsættelsen af en kommission. Det jeg sagde var, at jeg ikke finder hindringer for, at landstingets Retsudvalg og Retsvæsenskommisionen kan mødes og udveksle meninger med hinanden. Men jeg vil også gerne erindre om at vi så vidt mulig skal finde politiske løsninger.
Knud Sørensen, mødeleder:
Dermed er punkt 11, Forslag til udtalelse til ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland, færdigbehandlet og godkendt af Landstinget.
Jeg skal understrege, at KNI og Tamilsagen ikke har tilknytning til dette punkt, og dermed ikke har indflydelse.
Punktet slut.