Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 07-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 24. April 1996

 

Dagsordenens punkt 7:

 

Forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

(2. behandling)

 

Jakob Sivertsen, Atassut, forslagstiller:

 

Jeg har hertil forårssamlingen kommet med et forslag om at feriepenge ikke længer anvendes til dækning af gæld. Ufaglærte arbejdere og det vil sige, lønmodtagere hveranden uge, fastansatte eller beskæftigede i bestemte årstider der på grund af arbejdsløshed og derved arbejde erhverver fuld løn, får 1,5% feriepenge. Det plejer så at være dem der arbejder til mindstelønnen og disses feriepenge kan udbetales pr. 1. februar. I dag er det sådan at såfremt arbejdere har oparbejdet forskellige slags gæld, at de ved afholdelse af ferie bruger feriepengene til at dækning af deres gæld således at, de ikke længere har råd til at afholde ferie. Sådan brug af feriepenge til dækning klages der meget over af mange familier såfremt den ufaglærte arbejder afholder fem ugers ferie ved modtagelse af hele feriepengene, så vil der fra den første feriedag gå mindst 7 uger indtil vedkommende igen kan modtage løn uanset om feriepengene har været brugt til dækning af gæld.

 

Derfor er det overhovedet ikke forbavsende at mange arbejdere klager over at deres feriepenge bruges til dækning af gæld især, når man tænker på at de kan have flere børn at forsørge.

 

Endvidere må man også huske på at ugelønnede arbejdere ved hver eneste lønningsdag af på de forskellige fordringer, og derfor bør feriepengene betragtes særskilt.

 

På baggrund af at spørgsmålet tidligere flere gange her har været debatteret i landstinget overlader jeg hermed til debat i landstinget at man tager feriepenge ikke bruge til dækning af gæld, idet, feriepenge er det eneste penge mange familier skal leve af under deres ferie.

 

Mødeleder:

 

Det er nu Skatteudvalgets formand Agnethe Davidsen der skal foreligge. Jeg skal overfor tinget beklage at jeg har taget nogle småfejl, men vi taber alligevel ikke sammenhænget.

 

Agnethe Davidsen, Siumut:

 

Jeg skal overfor tinget meddele at, jeg foreligger hele betænkningen som helhed. Og det er betænkning fra Skatteudvalget vedrørende forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige samt forslag fra landstingsmedlem Jakob Sivertsen om løntilbagehol­delse i feriepenge, hvilke forslag er henvist til behandling her under nærværende punkt. Det skal jeg hermed forelægge.

 

Skatteudvalget har i sine møder den 4. og 27. oktober 1995, samt på sine møder den 24. januar, 10. og 17. april 1996 behandlet forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

 

Indledningsvis skal Skatteudvalget påpege at, forslaget landstingslov hænger sammen med det forslag til ændring af lov om rettens pleje i Grønland som justitsministeriet har fremsendt til landstingets udtalelses i forbindelse med forårssamlingen 1996 punkt 11. Med ændringerne om lov om rettens pleje i Grønland, fjernes enhver tvivl om at, landstinget kan fastsætte en landstingslov med det indhold som vi her skal behandle.

 

Et enigt Skatteudvalg kan tilslutte sig justitsministeriets forslag på området, og er glade for at ministeriet herved lægger op til at fjerne enhver tvivl om landstingets kompetence.

 

Et enigt Skatteudvalg ser med tilfredshed på at landsstyret med baggrund i landstingets behandling af redegørelse om arbejdet på inddrivelsesområdet på forårssamlingen 1995 nu har  fremlagt et forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer.

 

Det fremlagte forslag er en del af længere proces der har til hensigt at få nedbragt restancerne til det offentlige. På den baggrund ser udvalget frem til at landsstyret indenfor en overskuelig fremtid bl.a. fremlægger et forslag til som sigter mod at begrænse de næringsdrivendes opbygning af restancer til det offentlige. Under første behandlingen af forslaget fremkom partierne med en række spørgsmål og forslag ligesom Skatteudvalget gennemførte en hørings­runde med inddragelse af KNAPK, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforenig, Erhvervstøttelsudval­get og Socialudvalget. Derudover har advokat Henrik Hey og advokatfuldmægtig Nicholas Symes fremsendt nogle kommentarer til forslaget til landstingets medlemmer.

 

Skatteudvalget har fundet at, det vil være hensigstmæssig i forbindelse med afgivelse af sin betænkning at knytte kommentarer til de rejste spørgsmål og forslag.

 

Fra Siumut blev det nævnt at dels lovgivningskompetence på inddrivelsesområdet ikke er tilfredstillende men at den fulde komptence på området bør overføres snarest.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer.

 

Et enigt Skatteudvalg kan tilslutte sig Siumut´s opfattelse og skal derfor støtte landsstyrets bestræbelser på at få overført lovgivningskomptencen. Atassut gav udtryk for at, paragraf 3 i forslaget ikke bør omfatte fordringer som ikke er forfaldende.

 

Og Skatteudvalget har følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis bemærkes at paragraf 3, alene vedrører frivillige aftaler mellem skyldner og pantefogeden. Årsagerne til at ikke forfaldende fordringer er medtaget er dels at, pantefogeder­ne med baggrund i deres erfaringer om de hensigtsmæssige i en sådan ordning har udtrykt ønske herom, dels en vis usikkerhed om gennemslagskraften såvel geografisk som på anden måde i forhold til bankernes nyligt introducerede betalingsservice.

 

Endelig byder en arbjedsgiverbaseret ordning som ofte på større betalingssikkerhed end betalingsservice. For arbejdsgiverne vil ordningen i praksis næppe medføre væsentligt merar­bejde eftersom en række arbejdsgivere i forvejen opererer med at de ansatte kan få indsat på to forskellige konti, ligesom de må inddrages at, en række af de personer som indgår sådanne aftaler med pantefogeden imodsat fald vil være morgendagens skyldnere, hvorefter arbejdsgi­verne sandsynligvis alligevel vil blive pålagt administration af løntilbageholdelsespålæg.

 

Atassut bemærkede også at, det er problematisk med tilbageholdelse i indhandlingsbeløb fordi, der ikke er tale om overskud men om penge der skal bruges til lønninger og fortsat drift af fiskeriet.

 

Og Skatteudvalget har følgende bemærkninger.

 

I forbindelse med tvangsmæssige tilbageholdelsespålæg skal fogedmyndigheden d.v.s. politiet og pantefogederne sikre sig at, skyldneren har tilstrækkeligt med midler til rådighed så vekommende kan opretholde et beskedent hjem og en beskedent levefod for sig og sin familie. Og det er man også enige i, i forbindelse med retsvæsenskommissionens bemærkninger og retsplejelovens kapitel 7 og 8. Og det må også antages at denne bestemmelse ikke fuld tilstrækkeligt omfang sikrer fiskerne mod at sker tilbageholdelse i den del af indhandlingsind­tægterne som skal anvendes til lønninger til besætningsmedlemmer, brændstof m.m.

 

Vanskeligheden på området udspringer bl.a. af, at der såvel i retsplejeloven som indhandlings­skatteloven at hjemlet adgang til at foretage tilbageholdelse i indhandlingsbeløb. Da indhand­lingsbeløb ikke er en nettoydelse på samme måde som løn, kan der let opstå problemer som følge af en for høj tilbageholdelsesprocent.

 

Det er Skatteudvalgets grundlæggende opfattelse at de der kan betale deres restance til det offentlige også skal betale dem. Omvendt må man i situationer hvor skyldnerne ikke kan betale deres restancer forsøge at finde andre løsninger der kan bringe skyldnerne ud af deres restance­situation. Samtidig vil delte lovgivningskompetence formentlig være til hinder for at landstinget gennemfører en begrænsning af adgangen til at foretage tilbageholdelse i indhandlingsbeløb for de store flertal af restancearter der omfattes af retsplejeloven.

 

Samtidig er det Skatteudvalgets vurdering at, når der opstår problemer som følge af for store træk i indhandlingsbeløb, så må der skabes kontakt mellem fiskeren ellern fangeren og pantefogeden for at de i fællesskab kan udarbejde en fornuftig ordning.

 

Desuden må der i uddannelsesaktiviteterne på inkassoområdet lægges vægt på at, skabe forståelse for de særlige problemer som knytter sig til etablering af træk i indhandlingsbeløb. For indeværende er det ikke lovfæstet i praksis som bl.a. udspringer af nogle drøftelser mellem KNAPK, det tidligere erhvervsdirektorat, skattedirektoratet og Nuuk Kommune medio 1986, hvorefter at der i forbindelse med tilbageholdelse i indhandling skal levnes fiskeren mulighed for at afholde de driftsomkostninger der er nødvendige for at erhverve indkomsten. Og dette omfatter eksempelvis lønninger og brændstof.

 

Atassut anførte desuden at kravet paragraf 3, stk. 3, om at der skal gives besked til pantefoge­den inden 5 dage hvis en udbetaling ophører, bør ændres til senest 5 dage efter det tidspunkt hvor der normalt afregnes tilbageholdte beløb til det offentlige.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer.

 

Forslaget til paragraf 3, stk.3, er på dette punkt i overénstemmelse med paragraf 81, stk.3, i indkomstskatteloven. Skatteudvalget finder at, der er knyttet store fordele til at læne sig op ad et allerede kendt system der i praksis ikke giver anledning til vanskeligheder.

 

Atassut var under 1.behandlingen af forslaget også inde på, at hæftelsen efter § 3 stk. 5 bør være betinget af, at det offentelige har en skriftlig kvittering for at pålægget om tilbageholdelse er modtaget og registreret hos den, der skal ske tilbageholdelse for.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: "Som udgangspunkt er det pantefogeden, der i en sådan situation må dokumentere, at den, der skal foretage tilbageholdelse har mogtaget de omhandlede pålæg.

 

Kan pantefogeden ikke dokumentere dette, så vil de almindelige bevisbyrdige regler efter  omstændighederne fritage den, der skal foretage tilbageholdelse for en eventuel hæftelse.

 Iøvrigt er der også på dette punkt taget udgangspunkt i de gældende ordninger vedrørende tilbageholdelse i både indkomstskatteloven og retsplejeloven.

 

Atassut var betænkelig ved forslagets § 6, idet private firmaer kan komme i den situation, at de mister arbejdsopgaver til konkurrenten, alene fordi konkurrenten har restance til det offentlige, som på den måde kan modregnes.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer: Forslaget sigter mod, at virksomheder, der er i restance kan udelukkes fra at deltage i arbejder for det offentlige.

Det er hensigten med bestemmelsen at gøre det til et lovligt forvaltningsretligt hensyn, at inddrage en virksomheds restancer til det offentlige i forbindelse med antagelse af virksomhe­den til at udføre arbejder for det offentlige.

 

Landsstyret og henholdsvis de enkelte kommunalbestyrelser, vil hver især kunne træffe beslutning om, at udstede en generel tjenestebefaling, hvori de nærmere vilkår fastsættes, således at virksomhederne bliver kendt med disse og i givet fald kan reagere, såfremt disse vilkår bliver tilsidesat.

 

Atassut var også inde på, at oplysningspligten i forslagets § 7, er for vidtgående og bør begrænses til betydende oplysninger vedrørende pengestrømmen mellem skyldneren og den, der udbetaler penge, og kun i det omfang oplysningerne ikke vedrører skyldnerens rent private forhold.

 

Og Skatteudvalget har følgende bemærkning: § 7 er i sin formulering mere rummelig end den vil være i praksis. Dette hænger sammen med, at det er vanskeligt på forhånd præcist at fastlægge, hvilke nærmere oplysninger pantefogeden kan få brug for at indhente, blandt andet kan det tænkes, at pantefogeden i forbindelse med en udlægsforretning kan få brug for oplysninger fra Royal Arctic Line A/S vedrørende noget gods, som skyldneren har tænkt sig at sende ud af Grønland.

 

Pantefogedens adgang til at indhente oplysninger vil dog være begrænsede af de almindelige forvaltningsretlige regler, ifølge hvilke pantefogeden kun må indhente oplysninger, som er relevante for vedkommendes varetagelse af sine inddrivelsesopgaver. Hertil kommer, at der i forslaget til § 7 særskilt er understreget, at pantefogeden ikke må indhente oplysninger, der vedrører skyldnerens rent private forhold, således som disse er defineret i sagsbehandlingslo­vens § 28.

 

Inuit Ataqatigiit anmodede om, at Socialudvalget blev inddraget i det videre arbejde, og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Skatteudvalget besluttede i forbindelse med gennemgørelse af en høringsrunde at inddrage Socialudvalget. Socialudvalget tilkendegav i sit høringssvar, at udvalget ikke havde nogen ændringsforslag.

 

Inuit Ataqatigiit anmodede desuden om, at forslaget også behandles i Erhvervsstøtteudvalget i forbindelse med behandling af forslaget, at få belyst de urimelige forhold omkring kondem­neringssituationen for fiskere og fangere, og få taget de forholdsregler, der nødvendigvis skal tages i den sammenhæng.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Skatteudvalget besluttede i forbindelse med gennemførelse af en høringsrunde, at inddrage Erhvervsstøtteudvalget. Erhvervsstøtteudvalget havde ikke nogen ændringsforslag.

 

De skattemæssige problemsstillinger i forbindelse med kondemneringsordningen har også været drøftet, men da det ikke direkte har sammenhæng med det forliggende forslag til landstingslov, har Skatteudvalget undladt at medtage disse forhold i sin betænkning.

Akulliit Partiiat var betænkelig ved, at der i lovforslaget om at tilbageholde 1/3 del af indkom­sten, også er nævnt pensioner og lignende understøttelser.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Akulliit Partiiat sigter formentligt til forslagets § 3, der vedrører frivillige aftaler mellem skyldneren og pantefogeden. De pensioner, der omfattes af bestemmelsen er de såkalte enepensioner, det vil sige tjenestepensioner og diverse private pensionsordninger.

 

Bestemmelsen omfatter ikke de sociale pensioner, som ydes i henhold til landstingsforordning nr. 8 af den 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældre institutioner med videre, idet disse er beskyttet mod inddrivelse, herunder aftaler jævnfør forordningens § 20 stk. 1. Iøvrigt svarer bestemmelsen til reglerne i indkomstskattelovens § 81 stk. 4.

 

Akulliit Partiiat anførte desuden, at flere jurister udenfor Hjemmestyret har rettet skarp kritik mod lovforslaget, der efter deres mening på flere områder er i direkte strid med eksisterende love.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Der tænkes sandsynligvis på advokat Henrik Hey og advokatfuldmægtig Nikolaj Symes skrivelse af 29. september 1995 til landstingets medlemmer og disse forhold omtales på et senere tidspunkt.

 

Akulliit Partiiat beklagede, at man ved udformning af lovforslaget ikke har rådført sig med SIK og Arbejdsgiverforeningen, da deres medlemmers hverdag i høj grad vil påvirkes af lovforsla­get.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer,: Skatteudvalget har efterfølgende iværksat en sådan høringsrunde og Akulliit Partiiat krævede, at 2. behandlingen af forslaget skulle udsættes til forårssamlingen. Og Skatteudvalget har følgende kommentarer,: Landstinget traf den 3. oktober 1995 beslutning om, at udsætte 2. og 3. behandlingen af forslaget til forårssamlingen.

 

Kandidatforbundet fandt, at lovforslaget vil presse den enkelte borger gevaldigt, og de borgere, der modtager offentlig hjælp, aldersrentemodtagere, handicappede og arbejdsledige vil på grund af dette lovforslag opleve nedsættelse af deres bistand, der i forvejen anses for ret lav.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Forslaget bevirker ikke, at der vil ske yderligere inddrivelse i offentlig hjælp, sociale pensioner med mere, disse ydelser er fortsat beskyttet mod inddrivelse.

 

Kandidatforbundet ønskede en nærmere redegørelse for § 5 i lovforslaget, idet Anthon Frederiksen ikke er helt fortrolig med anvendelsen af registrering af personer , der lever i partnerskab.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Justitministeriet har overfor direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked senest tilkendegivet, at ministeriet forventer reglerne om registreret partnerskab ikraftsat for Grønland med virkning fra 1. april 1996.

 

Reglerne bevirker, at homoseksuelle kan lade partnerskab registrere og dermed opnå en retslig stilling, der i hovedtræk svarer til den, der gælder for ægtefæller.

Kandidatforbundet henstillede, at forslaget tilbagesendes til Socialudvalget inden 2. behandlin­gen.

 

Og Skatteudvalget har følgende kommentarer: Som tidligere nævnt, har Socialudvalget afgivet et høringssvar vedrørende forslaget. Kandidatforbundet fandt, at vi med baggrund i INI A/S's opsigelse af lejemålet, må spørge os selv og jeg citerer:" Skal vi smide vore medmennesker ud som kvæg i det fri", citat slut. På den baggrund foreslår Anthon Frederiksen, at man sletter landstingsforordning om hjælp fra det offentlige i foreslagets § 2.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer: Det skulle nu ligge helt fast, at lejere, der bliver sat ud af deres lejemål på grund af restancer, er sikret en anden, en eller anden form for genhus­ning, således at de ikke bliver efterladt uden tag over hovedet. Når landstingsforordning om hjælp fra det offetlige er medtaget i § 1 stk. 2 nr. 16 og § 2, er det med henblik på at kunne forbedre inddrivelse af restancer, som er opstået i henhold til denne forordning. Har en borger eksempelvis modtaget hjælp mod tilbagebetalingspligt og undladt at tilbagebetale hjælpen, så kan restancen efter forslaget danne grundlag for inddrivelse efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 7.

 

Oppebærer borgeren for eksempel en arbejdsindkomst, er det sandsynligt, at fordringen vil blive inddrivet via løntilbageholdelse i denne. Det er således ikke hensigten med forslaget, at der skal kunne ske tvangsinddrivelse af restancer i den hjælp, som ydes af det offentlige.

Kandidatforbundet mener, at man bør sikre, at incassopersonalet løbende afholder kurser kurser i fremtiden, og at man i forbindelse med inddrivelse af gæld fortsat bør anvende muligheden for at indgå frivillige forlig, og Skatteudvalget har følgende kommentarer: For at indeværende afholdes der en gang årligt et kursus for pantefogeder og incassochefer, herudo­ver er der igangsat en moduluddannelse for incassomedarbejdere, som vil fortsætte i årene fremover på samme måde som moduluddannelsen på skatteområdet.

 

Adgangen til at benytte frivillige forlig som led i incassoarbejdet, benyttes i vidt omfang og vil fortsat være en væsentlig del af dette.

 

Og som tidligere nævnt, har Skatteudvalget gennemført en høringsrunde i forbindelse med behandlingen af forslaget til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

 

Nedenfor gennemgåes kort de svar, som fremkom af høringsrunden og i det omfang Skatteud­valget har fundet anledning hertil kommenteres svarene.

 

Socialudvalget havde ingen ændringsforslag til forslaget til landstingslov i hvilken forbindelse Socialudvalget lagde vægt på, at de gældende regler i den sociale rådgivning, lovgivning og de eksisterende inddrivelsesregler i retsplejeloven sikrer personer med restancer om en tilfredsstil­lende retsdeling.

 

Erhvervsstøtteudvalget udtrykte tilfredshed med, at der tages et lovgivningsinitiativ med henblik på at forbedre inddrivelsen af de restancer til Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, som løbende opstår. Erhvervsstøtteudvalget er af den opfattelse, at incassomyndighedens inddrivelsesarbejde vedrørende fiskefartøjer skal udføres således, at fartøjsejerne fortsat skal være i stand til at afholde sådanne udgifter, som er nødvendige for fortsat drift af fartøjet. Der tænkes her blandt andet på udgifter til hyre, brændstof, proviant, nødvendige reparationsarbej­der med mere. Udvalget finder endvidere, at der er behov for at inddrivelsen koordineres i de tilfælde, hvor låntagere selv etablerer frivillig transport i indhandlingen til fordel for eksempel­vis leverandører af fiskeredskaber.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer: Omkring de forhold, at der ved inddrivelser overfor fartøjsejerne bør tages hensyn til, at der fortsat kan afholdes sådanne udgifter, som er nødven­dige for fartøjets fortsatte drift, henvises til det tidligere vedrørende samme spørgsmål anførte.

 

Skatteudvalget kan iøvrigt tilslutte sig, at der bør ske en koordinering mellem pantefogedernes inddrivelsesarbejde og Erhvervsstøtteudvalgets frivillige transporter i indhandlingsbeløb.

 

I sit høringssvar anførte SIK blandt andet, at restancernes fortsat stigende tendens gør det imidlertid nødvendigt, at yde ekstraordinær indsats, ikke alene med henblik på at stoppe den stadige stigning, heller ikke alene med henblik på at nedbringe restancemængden, men med henblik på at eliminere den i så hurtigt et tempo, som der er praktisk muligt.

 

Hvis det er det, der er problemet, så må den ekstraordinære insats blandt andet bestå i forbedring af pantefogednes muligheder for inddrivelse af restancer, såvel som hos de enkelte borgere, som hos de erhvervsdrivende, derfor er SIK i princippet enige i, at dermå stilles yderligere værktøjer til rådighed for pantefogederne, og at der må finde en forenkling sted i inddrivelsesprocessen og SIK er ligeledes enige i, at der samtidigt må ydes en indsats med henblik på forebyggelse, således at såvel enkelte borgere som næringsdrivende forover så vidt muligt undlader at opbygge restancer til det offentlige.

 

SIK fandt det betryggende, at henvisningen til retsplejelovens regler betyder, at fordringer vil kunne fuldbyrdes på den måde og med de begrænsninger, som retsplejeloven foreskriver. Som følge heraf kan tilbageholdelse i udbetalinger af penge, der tilkommer skyldner med henblik på at opnå dækning af de omhandlede fordringer i intet tilfælde ske med mere end 1/3 del af det, der tilkommes skyldner, jævnfør retsplejelovens kapitel 7 § 12. Her erindrer SIK endnu engang pantefogederne om tvangsbeneficeringsprincippet. Dette må være den generelle hovedregel.

 

En anden hovedregel må efter Sik's opfattelse være, at der altid indgås frivillige aftaler med folk, hvis hele eksistens er baseret på små indkomster, idet pantefogedernes gennemførelse af ensidige, tvangsmæssige foranstaltninger meget nemt kan fjerne sådanne gruppers eksistens­grundlag. Her må tvangsbeneficeprincippet udnyttes maksimalt.

 

SIK er enig i, at der også tages seperate initiativer i forhold til de næringsdrivende, ligesom SIK er enig i, at skatteudvalget gives adgang til at afgive instrukser til de kommunale pantefo­geder.

 

Afslutningsvis anmoder SIK skatteudvalget om at have de mindrebemidledes forhold og vilkår i klar erindring i forbindelse med udvalgets videre behandling af forslagets enkelte dele og detaljer samt ved vurdering af diverse konsekvenser.

 

Og skatteudvalget har følgende kommentarer:

 

SIK må på denne baggrund anses for at tilslutte sig såvel ideerne som principperne i det foreliggende forslag til landstingslov. Forslaget bygger på, som også anført af SIK, at trangsbe­neficiet i retsplejelovens kapitel 7, § 8 fortsat vil være gældende efter en eventuel vedtagelse af forslaget. I konsekvens heraf vil inddrivelse hos borgere med små indkomster som hovedregel kun kunne ske med baggrund i frivillige aftaler. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det også overfor skyldnere med små indkomster kan blive relevant at anvende tvangsmæssig inddrivelse. Eksempelvis kan det tænkes, at skyldneren arver eller vinder en større likvid formue eller lignende.

 

KNAPK anfører i sit høringssvar, at dets medlemmer har tidligere og får stadigvæk urimelige inddrivelsesforretninger fra det offentliges side, som til tider må karakteriseres som lovstridige.

De nuværende inddrivelsesforretninger ser bort fra fartøjets og besætningsmedlemmers andele af indhandlingen, f.eks. hvis ejeren påføres inddrivelsesforretninger på grund af huslejerestan­cer. I disse tilfælde trækkes 1/3 eller mere af fartøjets bruttoindtægter, hvilket bevirker, at fartøjets andele til brændstof, materialer, vedligeholdelse, afdrag m.m. samt besætningsmed­lemmers lønandele, som måske skal bruges til husleje, daginstitutioner m.m. tilsvarende bliver nedskåret med 1/3 før lønberegning. Denne praksis bliver mere urimelig overfor besætnings­medlemmerne, såfremt disse også skal fratrækkes 1/3 af den tilgodehavende løn til de kommu­nale pantefogeder.

 

KNAPK anbefaler, at fremtidige inddrivelsesforretninger tilpasses således, at disse ikke rammer uhensigtsmæssige, men bliver målrettet i forbindelse med erhvervsfartøjer.

 

Og skatteudvalget har følgende kommentarer:

 

Skatteudvalget har ovenfor under Atassuts forslag kommenteret denne problemstilling, hvorfor der henvises dertil.

 

KNAPK anmoder i forbindelse med forslaget til § 3, stk. 3 skatteudvalget om at tage udgangs­punkt i fiskeriets forhold, hvor de enkelte fartøjer ikke afregner efter en bestemt rytme, ligesom der i faget kan forekomme en forholdsvis stor løbende udskiftning blandt besætningsmedlem­mer.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer:

 

Dette punkt har skatteudvalget har skatteudvalget ligeledes kommenteret ovenfor under Atassuts forslag, hvorfor der henvises dertil.

 

KNAPK anbefaler skatteudvalget, at man tilskriver KANUKOKA vedrørende kommunernes opkrævninger af skyldige præmiebeløb til gruppeforsikringer, således at disse forsøges inddrevet indenfor en rimelig periode, da de nuværende opkrævninger kan komme op til flere år for sent.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer:

Skatteudvalget har tilskrevet socialdirektoratet som rette myndighed vedrørende denne problemstilling.

 

KNAPK foreslår, at retsplejelovens bestemmelse om, at der i intet tilfælde kan ske tilbagehol­delse af mere end 1/3 af det, der tilkommer skyldneren, efter at kildeskat er fradraget, bliver stadfæstet i det foreliggende forslag.

 

Og der har skatteudvalget følgende kommentarer:

Da forslaget til landstingslov bl.a. er koblet direkte op mod retsplejeloven, er det juridisk set ikke nødvendigt at fastsætte en sådan bestemmelse i forslaget. Tværtimod vil der være en vis risiko for at fremkalde fortolkningstvivl, såfremt der indsættes en bestemmelse.

 

Der er desværre ikke indkommet noget høringssvar fra Grønlands Arbejdsgiverforening.

 

Advokat Henrik Hey og advokatfuldmægtig Nicholas Symes har i skrivelse af 29. september 1995 til landstingets medlemmer hævdet, at forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, lider af væsentlige mangler og at "Redegørelse om arbejdet på inddrivelsesområdet" indeholder væsentlige juridiske og faktiske fejlagtige antagelser.

 

Nedenfor omtales de væsentligste af de rejste indvendinger.

 

I skrivelsens side 4 bemærker Henrik Hey og Nicholas Symes, og jeg citerer: "Enkelte bestemmelser i lovforslaget er formentlig i strid med gældende lovgivning. Således kan i forslagets § 5, stk. 1 læses, at ægtefæller ...... boliger" og "Denne bestemmelse vil være i direkte modstrid med ægteskabslovgivningen, hvori der gælder særlige regler om særråden og særhæften. Herudover eksisterer der bestemmelser om særeje. Endelige eksisterer instituttet om registrerede partnerskaber ikke i Grønland. " Samt "I henhold til almindelige principper om lovfortolkning vil ægteskabslovgivningen formentlig blive fortolket forud for lovforslaget. Dermed vil bestemmelsen ikke have et reelt indhold."

 

Skatteudvalget har følgende bemærkninger:

Det er rigtigt, at den i § 5 foreslåede solidariske hæftelse for ægtefæller og registrerede partnere er i modstrid med ægteskabslovgivningens almindelige princip om særråden og særhæften. Det er netop for at kunne tilsidesætte denne regel, at der i forslaget er indarbejdet en bestemmelse om solidarisk hæftelse. Ved at fastslå en solidarisk hæftelse i en lov opnås dels en administrativ forenkling, dels at man bryder igennem ægteskabslovgivningens regulering.

 

I modsætning til hvad Henrik Hey og Nicholas Symes hævder, er det et almindeligt anerkendt juridisk fortolkningsprincip, at en særlov tilsidesætter en hovedlov. i juridisk teori betegnes dette fortolkningsprincip lex specialis. Ægteskabslovens almindelige princip om særråden og særhæften vil således blive tilsidesat som følge af, at forslaget fastsætter solidarisk hæftelse for visse nærmere bestemte fordringstyper.

 

Dette underbygges i øvrigt af, at det aldrig har været betvivlet, at f.eks. indkomstskattelovens § 77, der fastsætter solidarisk hæftelse for ægtefæller i forbindelse med skatter, bevirker en tilsidesættelse af ægteskabslovgivningens princip om særråden og særhæften.

 

Henrik Hey og Nicholas Symes har ret i, at reglerne om registreret partnerskab endnu ikke er sat i kraft for Grønland. Reglerne træder dog i kraft 1. juli 1996, efter at folketinget her i marts måned har vedtaget de nødvendige ændringer af ægteskabslovgivningen.

 

Henrik Hey og Nicholas Symes anfører ligeledes på side 4, at "Lovforslagets § 8 - for så vidt angår advokater - synes at være i strid med retsplejelovens kapitel 2, § 14, stk. 2. Efter denne bestemmelse må advokater, læger og præster ikke videregive oplysninger om klienters forhold. Ud fra et retssikkerhedsmæssige synspunkt vil det være yderst betænkeligt om offentlige myndigheder kan afæske f.eks. advokater for oplysninger vedrørende deres klienter. Det er således ganske givet, at retsplejelovens bestemmelser vil blive fortolket forud for lovforslagets bestemmelser, og sat på spidsen må det formodes, at advokater ikke vil udlevere de pågælden­de oplysninger, ej heller under trussel om dagbøder."

 

Skatteudvalget har følgende bemærkninger:

For det første har retsplejelovens kapitel 2 følgende overskrift: "Fælles bestemmelser for alle retssager." § 14, stk. 2 i pågældende kapitel kan med andre ord ikke finde direkte anvendelse på en inddrivelsessag, eftersom disse som udgangspunkt ikke er retssager. Inddrivelsessager i Grønland er først retssager i det øjeblik, de indbringes for domstolene.

For det andet vedrører de oplysninger en advokat kan blive anmodet om at afgive, sådanne oplysninger vedrørende klientens aktiver og passiver, som advokaten måtte administrere for klienten. Når advokater er medinddraget under bestemmelsen, er det for at imødegå, at visse skyldnere skal føle sig fristet til at bringe deres aktiver i ly hos advokat i forbindelse med en inddrivelsessag, ved at overføre aktiverne fra f.eks. en bank til advokaten.

 

For det tredje svarer lovforslagets § 8 i alt væsentligt til indkomstskattelovens § 94, stk. 1. Der har ikke tidligere, herunder heller ikke fra advokater, været rejst tvivl om denne bestemmelses gyldighed.

 

I øvrigt bemærkes, at i tilfælde, hvor advokater m.m. forvalter klienters kontante indeståender, er der ikke reelle grunde, der taler for, at der skal være en højere grad af fortrolighed mellem advokater og deres klienter end mellem vekselerer, banker og lignende og disses kunder.

 

Skatteudvalget finder samtidig anledning til at udtrykke stor beklagelse over, at en advokat i en skrivelse til alle landstingsmedlemmer truer med ikke at ville overholde landets love. En sådan indstilling fra en advokat er ikke blot utilstedelig, men også dybt betænkelig, fordi den umiskendeligt udtrykker mangel på respekt for det parlamentariske system og gældende lovgivning.

 

Henrik Hey og Nicholas Symes gør desuden på forskellig måde klart i deres skrivelse, at den styrkelse af det offentliges inddrivelse, som forslaget til landstingslov er udtryk for, vil virke negativt på mulighederne for inddrivelse af private tilgodehavender.

 

Skatteudvalget har følgende kommentarer:

Som bekendt har landsstyret truffet afgørelse om at søge den fulde lovgivningskompetence på inddrivelsesområdet overført til hjemmestyret. Dette er bl.a. sket ud fra en hensigt om at forbedre inddrivelsesmulighederne for private tilgodehavender. Det er dog klart, at så længe hjemmestyret ikke har fået overført den fulde lovgivningskompetence på inddrivelsesområdet, kan landstinget ikke fastsætte regler, som forbedrer inddrivelsen af private tilgodehavender.

 

I sommeren 1994 skønnede politimesteren i Grønland, at politiet sammenlagt havde ca. 80 mio. kr. til inddrivelse, hvoraf en ukendt del, men næppe mere end 20 mio. kr., vedrører restancer til det offentlige.

 

Til sammenligning udgør restancerne til det offentlige pr. 31. december 1994 ca. 762 mio. kr.

 

At hævde, at det offentlige med sine meget betydelige tilgodehavender skal forholde sig passivt indtil hjemmestyret får overført den fulde lovgivningskompetence på området, synes ikke bare urimeligt, men også at være uoverensstemmende med det private erhvervslivs egne interesser, bl.a. fordi det private erhvervsliv selv er med til at finansiere de udestående restancer.

 

Desuden bør man ikke se bort fra, at en styrket offentlig indsats på restanceområdet vil kunne have en positiv afsmittende virkning på restancerne til det private erhvervsliv, som følge af generelt ændrede holdninger og lignende.

 

Det oprindelige forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige skulle ifølge forslagets § 12 træde i kraft den 1. januar 1996. Som følge af landstin­gets beslutning om at udsætte 2. og 3. behandlingen af forslaget, skal skatteudvalget foreslå en ændring af § 12, så ikrafttrædelsesdatoen udskydes.

 

Skatteudvalget skal foreslå følgende formulering af § 12:

"§ 12. Landsstyret fastsætter tidspunktet for landstingslovens ikrafttræden.

Stk. 2. §§ 2, 3, 4 og 6 har virkning for fordringer stiftet indtil 5 år før denne landstingslovs ikrafttræden.

Stk. 3. § 5 har virkning for fordringer stiftet den dag landstingsloven træder i kraft eller senere."

 

Når skatteudvalget foreslår, at landsstyret skal kunne fastsætte tidspunktet for landstingslovens ikrafttræden, skyldes det et nødvendigt hensyn til at sikre en koordination med ikrafttrædelsen af forslaget til ændring af lov om rettens pleje i Grønland. Forslaget med bemærkninger er vedlagt som bilag til denne betænkning.

 

Afslutningsvis skal et enigt skatteudvalg    

 

 

Afslutningsvis skal et enigt skatteudvalg kommentere det centrale dele af forslaget til lands­tingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

 

Det er udvalgets opfattelse, at det er en fordel at udvide afgangen til umiddelbart inddrivelig­hed med at indføre flere syge på fordringsydelser under reglerne i Retsplejeloven kapitel 7 paragraf 1 stk. 2.

 

Denne mere enklere og hurtigere adgang til inddrivelse vil fremme muligheden for at nedbringe de samlede restancer til det offentlige. Og samtidige lette arbejdsbyrderne for domstolene, politiet og det administrative myndigheder, som skal have et krav inddrevet.

 

Skatteudvalget kan tilslutte sig at de der udbetaler penge til skyldnere pålægges pligt til at foretage tilbageholdelse i udbetalingerne når det har fået meddelelse om der foreligger en frivillig aftale mellem skyldneren og kommune om tilbageholdelse.

 

Forslaget imødekommer nogle ordninger der har fungeret i mange år og den tid har vist sig at være nyttige.

 

Skatteudvalget er ligeledes enig i, at hjemmestyret og andre kommuner end udbetalingskom­munen skal kunne indtræde i en skyldners ret til udbetaling af overskydende skat, også her er der tale om en forenkling i forhold til de nuværende regler.

 

Efter de nuværende regler er pantefogederne henvist til at benytte den mere besværlige fremgangsmåde med foretagelse af udlæg. Hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med udbetaling af overskydende skat, hvor der er mange ekspeditioner på kort tid.

 

Det er efter skatteudvalgets opfattelse ligeledes en god og praktisk løsning at lovgive om, at ægtefæller og registrerede partnere skal hæfte solidarisk for nogle af de ydelser det offentlige stiller til rådighed når begge partere drager nytte af dem i deres fælles samliv.

 

Der er også i dette tilfælde tale om at forenkle og effektivisere nogle forhold som hvis det skulle være løst indenfor det nuværende regler ville administrativt mere ressourcekrævende.

 

Udvalget er tilfreds med at der nu tages initiativ til at kommunalbestyrelserne og landsstyret kan nu tage hensyn til om en virksomhed er i restance med skatteafgifter og AB-bidrag når virksomheden skal antages til at udføre arbejder eller leverancer til det offentlige.

 

Det er efter udvalgets opfattelse ikke rimeligt, at det offentlige i visse tilfælde skal være nødsaget til at antage en virksomhed til en opgave, selvom det offentlige har en begrundet formodning om at pågældende virksomhed vil blive ved med at opbygge restancer til det offentlige.

 

I hvertfald bør det offentlige efter udvalgets opfattelse have mulighed for at inddrage denne problemstilling i sine overvejelser, inden virksomheden antages.

 

Om det øvrige del af forslaget skal skatteudvalget blot bemærke, at disse på udmærket vis falder i tråd med udvalgets bemærkninger til redegørelse om arbejdet med inddrivelses området under forårssamlingen 1995.

 

Udvalget skal samtidige benytte lejligheden til at udtrykke sin glæde over, at der er igangsat en modulopbygget uddannelsesaktivitet for medarbejderne på incassokontorerne og, at skatte­direktoratet i stigende omfang vejleder og består kommunerne på incassoområdet, herunder ved besøg i de kommuner der ønsker det.

 

For så vidt angår landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om stop for løntilbageholdelse i feriegodtgørelse, så skal skatteudvalget bemærke at dette i givet fald kræver en ændring af landstingsloven om ferie.

 

Skatteudvalget skal gøre opmærksom på, at feriegodtgørelse ligesom anden løn indkomst er beskyttet af reglerne i retsplejelov kapitel 7 paragraf 8 stk. 1. Denne regel siger, at pantefoge­derne ikke må fratage en skyldner midler der skønnes at være nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og et beskedent levefod for skyldneren og skyldnerens husstand.

 

Det er skatteudvalgets opfattelse, at netop feriegodtgørelse skal pantefogederne være særligt opmærksom på denne regel. Og måske oven i købet i forbindelse med tilbageholdelse i feriegodtgørelse holde sig for øje og at skyldnerne i en ferieperiode gerne skal have råd til lidt ekstra.

 

Og på den baggrund skal skatteudvalget henstille til skattedirektoratet, at det lokale inddrivel­sesmyndigheder snarest tilskrives om reglerne i forbindelse med tilbageholdelse i feriepenge. Herunder bør specielt tvangsbenificiel og forholdende for lavtlønsgruppen fremhæves.

 

Endvidere skal skatteudvalget henstille til landsstyret at der til efterårssamlingen 1996 fremlægges forslag til ændring af ferieloven, således at lavtlønsgruppen positivt beskyttes mod tilbageholdelse i feriepenge.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse:

 

Indledningsvis skal jeg på landsstyrets vegne takke skatteudvalget for det store og omfattende behandling af forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

 

Da skatteudvalget har været særdeles grundig i sin behandling af det under første behandlingen rejste spørgsmål, skal jeg på landsstyrets vegne afstå fra yderligere kommentarer i den anledning.

 

I stedet skal jeg blot udtrykke landsstyrets tilfredshed med skatteudvalgets håndtering af disse spørgsmål og give tilslutning til udvalgets opfattelser.

 

Landsstyret støtter skatteudvalgets forslag til ændring af paragraf 12 i forslaget til landstings­lov. Hensigten med skatteudvalgets forslag er at ændre landstinglovens ikraftrædelsesstids­punkt, så den dels ikke får tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996.

 

 

Dels til at give mulighed for at koordinere landstingslovens ikrafttrædelsestidspunkt med en ikrafttrædelse af forslaget med en ændring af lov om rettens pleje i Grønland.

 

Endelig har vi i landsstyret besluttet, at der i forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige bør indarbejdes en bestemmelse der udelukker løntilbageholdelse i feriegodtgørelse m.v.

 

Landsstyret kan naturligvis tilslutte sig skatteudvalgets opfattelse af, at lavtlønsgruppen bør beskyttes imod løntilbageholdelse i feriegodtgørelse m.v.

 

Men har samtidig fundet at der er god grund til at gå videre end skatteudvalget har lagt op til. Feriegodtgørelse m.v. er efter landsstyrets opfattelse et gode, som alle bør kunne være sikker på at modtage uden at der foretages reduktion til dækning af restancer.

 

Landsstyret finder, at ikke blot retten til at holde ferie, men også retten til at have råd til at holde ferie er så fundamental, at vi politisk bør sikre, at den ret bliver en illusion, som følge af at der foretages en løntilbageholdelse.

 

Denne ret bør gælde høj som lav.

 

På den baggrund vil landsstyret til tredje behandling af forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige fremlægge et ændringsforslag der skal beskytte feriegodtgørelse m.v. mod løntilbageholdelse.

 

Herefter skal jeg på vegne af landsstyret indstille det fremlagte forslag samt skatteudvalgets ændringsforslag til overgang til tredje behandling, hvor landsstyrets som nævnt vil fremlægge et ændringsforslag.

 

Mødeleder: Vi går over til partiernes ordfører.

 

Da Mikael Petersen er fraværende bliver hans bemærkninger fremlagt af Anders Andreassen.

 

Anders Andreassen, Ordfører for Siumut:

 

Siumut skal indledningsvis takke skatteudvalget for den omfattende og fyldelsgørende gennemgang i skatteudvalgets betænkning af det under 1. behandling af forslaget til landstings­lov rejste spørgsmål og forslag.

Siumut finder faktisk, at denne del af skatteudvalgets betænkning som handlede om forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige var så god at der ikke er grund til at kommentere den yderligere.

 

Siumut støtter skatteudvalgets forslag til ændring af landstingslovens ikrafttrædelsestidspunkt. Med ændringen skabes der sikkerhed for at landstingsloven ikke træder i kraft før ændringen af Retsplejeloven er trådt i kraft.

 

Siumut har hæftet sig ved, at landsstyret er indstillet på at gå endnu videre end skatteudvalget m.h.t. at beskytte feriepenge mod løntilbageholdelse.

 

Vi synes egentlig, at landsstyrets tanker lyder meget interessante for som vi var inde på under behandlingen af forslaget til ændring af kriminalloven og Retsplejeloven for Grønland mener vi at ferie er en menneskeret.

 

For os at se er feriepenge noget som det ansatte sparer op i løbet af året m.h.p. at nyde godt af dem i deres ferie og løntilbageholdelse i de opsparede feriepenge vil gøre det svære at holde en god ferie, synes vi det er en god idé, at overveje helt at friholde feriepenge fra løntilbageholdel­se.

 

Naturligvis er det mest vigtigt at beskytte lavtlønsgruppen men løntilbageholdelse i feriepenge vil også for andre grupper vil kunne være et stort problem.

 

Siumut ser således frem til at landsstyret til tredje behandling af forslaget til landstingslov fremlægger en ændringsforslag vedr. løntilbageholdelse i feriepenge.

 

Med disse bemærkninger skal Siumut støtte det nu foreliggende forslags overgang til tredje behandling.

 

Mødeleder::

 

Peter Ostermann fra Atassut er fraværende, hvorfor Sivert K. Heilmann skal fremføre Peter Ostermanns bemærkninger:

 

Sivert K. Heilmann, Ordfører for Atassut:

 

Som landsstyremedlemmet selv fremhævede så har skatteudvalget behandlet forslaget grundigt og har besvaret det vi i 1. behandlingen forskellige spørgsmål, til hvilket Atassut ikke har yderligere at tilføje.

 

Atassut har ved 1. behandlingen af forslaget præciseret, at vi i forbindelse med behandlingen af forslaget ikke kun skal fokusere alene på dem der skal betale og dem der er kommet i restance.

 

Efter Atassuts opfattelse er det lige så vigtigt, at fokusere på under hvilke betinger det offentlige d.v.s. os kræver borgerne skal betale deres forpligtelser.

 

Atassut har i salen ved flere lejligheder foreslået og understreget, at borgernes forpligtelser indenfor ESU-ordningen og boligudlejnings området, skal være afpasset det pågældendes betalingsevne.

 

Atassut har derfor med stor gælde konstateret, at en sådan ordning er på vej til at blive indført i ESU-ordningen. Det er et godt initiativ.

 

Det næste bliver boligudlejningsområdet og det vil Atassut kæmpe for.

 

Skatteudvalget har ikke klart taget stilling til landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om feriepenge friholdes for løntilbageholdelse i forbindelse med gæld til det offentlige.

 

Atassut støtter forslaget og er derfor tilfredse med at landsstyret til tredje behandling vil fremkomme med en ændringsforslag der opfylder forslagets formål.

 

Dette burde vi have klaret tidligere.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for at forslaget overgår til tredje behandling , hvor vi glæder os til at behandle landsstyrets ændringsforslag vedr. landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag.

Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit udtale, at nærværende forslag er et stykke arbejde og et initiativ der allerede fra første færd skulle have behandles meget grundigt, eftersom forslaget kunne gå hen meget vidtrækkende konsekvenser for parter, hvorfor så det også skulle sikres, at der blev foretaget en meget omfattende høringsrunde.

 

Set i lyset af dette blev forslaget da også først behandlet i efteråret, og vi står så i dag og skal første behandle selve forslaget. Og vi skal i den anledning udtale fra IA, at vi skal være de første til at forsvare den fremgangsmåde, eftersom det spørgsmål vi drøfter heri, alle er af væsentlig betydning, der forinden en egentlig politisk stillingtagen, har krævet en tilbundsgåen­de undersøgelse fra den ene ende til den anden.

 

At dette krav er opfyldt ses til fulde i den meget omfattende betænkning, som skatteudvalget her har fremlagt, og som opfylder IA's forventninger, og jeg skal således sige, at vi i det væsentlige i princippet støtter forslaget, eftersom vi nu er nødt til at gøre noget ved de store restancer til det offentlige, der de senere år nærmer sig de 1 mill. kr.

 

Netop derfor er det så nødvendigt at tage skridt til en inddrivelse, samt ikke mindst at etablere tiltag til at forebygge at restancerne får lov til at vokse, og vi skal fra Inuit Ataqatsigiit i den forbindelse  udtale at disse tiltag ikke alene er rettet mod borgerne, men også i lige så høj grad mod virksomheder, der selvom de har en betalingsevne alligevel ikke har viljen. Inuit Ataqatsi­giit skal i den forbindelse understrege, at forslaget primære målgruppe således ikke er de laveste indkomstgrupper, som allerede kun har begrænsede muligheder for at betale, hvilket IA naturligvis også ville have modsat sig.

 

Da de laveste indkomstgrupper nyder beskyttelse både via retsplejelovgivningen og via sociallovgivningen, støtter Inuit Ataqatsigiit forslaget som helhed og vil stemme for.  Endvi­dere skal jeg meddele, at vi nøje vil følge med i udviklingen.

 

 Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har til denne samling foreslået, at feriepenge blev friholdt som genstand for tilbageholdelse i forbindelse med restancer. Jeg skal i den forbindelse minde om, at Inuit Ataqatsigiit under debatten den 16. april, vedrørende retsplejeloven, gjorde gældende, at den retslige beskyttelse borgerne nyder i henhold til ferielovgivningen også bør betyde, at feriepenge ikke automatisk går til dækning af restancer. Det samme blev fremført af Siumut, og det er naturligt for os, at også skatteudvalget undersøgte denne mulighed, hvilket   da også fremgår af betænkningen. Inuit Ataqatsigiit er enige med Landsstyret i,  at  skatteud­valget, inden tredjebehandlingen af nærværende lovforslag, bør medvirke til, at det utvetydigt gøres klart,  at feriepenge ikke skal gå til dækning af restancer.

 

Selvom det er fristende at spinde en længere ende på emnet, vil Inuit Ataqatsigiit, på baggrund af forslagets afbalancerede hensyntagen og de nødvendige solidariske principper, stemme til fordel for forslaget.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat har også valgt at kommentere betænkningen kort. Under førstebehandlingen forstod vi, at de sociale pensioner, som ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990, ikke omfattes af dette forslag. Og efter at have taget de andre bemærkninger til efterretning, og med henvisning til vores bemærkninger i forb. med førstebehandlingen, og efter at have læst betænkningen, indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går over til tredjebe­handlingen i sin foreliggende form. 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Henvisende til mine udtalelser i sagens første behandling, samt juridiske udtalelser fra anden side, er jeg fra Kandidatforbundet klar til at samarbejde omkring spørgsmål om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, hvor man her tænker på lettere at kunne inddrive restancer hos ellers betalingsdygtige men betalingsuvillige skyldnere.

 

Jeg er ikke enig i Landstingslovforslaget på visse punkter, bl.a. hvor det i Lovforslagets paragraf  3 stk 2. citat begynder " Tilbageholdelse kan finde sted i alle udbetalinger herunder arbejdsløn m.v." citat slut. Stadigvæk står citat begynder " Pensioner og lignende understøttel­ser " citat slut. Hvorved man ifølge lovforslaget stadig væk kan forfølge enkelte personer, der ellers er betalingsvillige, men pga. en ringe indtægt ikke er i stand til at betale, og det i højere grad end i dag. Under debatten af lovforslagets førstebehandling i efterårssamlingen 1995 som Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet påpegede, blev det under Skatteudvalgets betænkning anført, citat begynder " Pensioner og lignende understøttelser" citat slut, ikke bliver medtaget i lovforslaget.

 

Da disse grupper er beskyttet mod løntilbageholdelse ifølge § 20 stk. 1 i forordning nr. 8 af  22. oktober 1990, og jeg slutter citatet her. Men såfremt det som allerede anført ovenfor i lovforslaget ikke fjerner ordene, citat begynder " Pensioner og lignende understøttelser " citat slut, så bliver pensionisterne efterstræbt i fremtiden i højere grad med hensyn til løntilbagehol­delse end det er tilfældet i dag.

 

Her under mødet, hvor man nu er i gang med etableringsfasen af Sulinermik Inuussutissarsiute­qartut, Pensionsordning omtaler man i forb. med debatten om beskatning af lønindtægt forholdene omkring lønmodtagerne pensionsopsparing. Disse er meget nye her i landet ikke mindst Sulinermik Inuussutissarsiuteqartuts pensionsopsparing, der er ingen tvivl om at lønmodtagerne kommer til at nyde godt af deres etablering af pensionsopsparing derfor er det ikke hensigtmæssigt at man allerede nu hvor Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut søger at få etableret en pensionsordning vil inddrage den i beskatningen af pensionsopsparingen. Som følge af , at aldersrenteordningen på et tidspunkt undergik store ændringer blev pensionerne derefter anset som i gåseøjne en aldersrente.

 

Derfor må det sikres, at pensioner ikke bliver medtaget i lovforslaget.

 

Endelig med hensyn til Landstingsmedlems Jakob Sivertsens forslag om stop af  løntilbagehol­delse i feriepengene,er jeg enig med det,at Landsstyremedlemmets anførte om, at der i lovforslaget skal tilføjes en bestemmelse om, at der ikke skal ske løntilbageholdelse i feriepenge m.v., da dette har været et stort problem blandt lønmodtagerne i flere år. Selvstændige, ikke mindst mindre erhvervsdrivende, og andre enkelte personer, der på nuværende skyldes penge til er i tilbageholdelsesmæssige henseende givet fortrinsret efter retsplejelovens bestemmelser. Men i det foreliggende til Landstingslov er de forskellige fordringshavere ikke nærmere defineret.

 

Derfor bliver førnævnte grupper når loven træder i kraft sat i baggrunden, og det offentlige sat i forgrunden efter "kommunistisk fremgangsmåde", en fremgangsmåde, som jeg ikke vil være med til. Det skal erindres, at de nuværende forhold indenfor boligudlejningsområdet, allerede nu klages over blandt befolkningen, da folk, der allerede har betalt husleje, indimellem bliver truet med at blive sat ud af deres boliger.

 

Såfremt forholdene i samfundet skal være trygge, må sådanne problemer løses klart og endeligt. M.h.t. de svar jeg fik fra skatteudvalget, vedrørende det jeg fremførte vedr. § 5, hvor jeg krævede en klarere redegørelse om husstandopgørelse, skyldes problemet slet ikke min uvidenhed omkring dette forhold. Redegørelse omkring husstandsopgørelse stod der, men det er redegørelse omkring registreret partnerskab, men her krævede jeg en redegørelse på befolkningens vegne, fordi jeg repræsenterer befolkningen.

 

For at undgå mistforståelser, da det er bekendt at møderne følges med interesse igennem radioen og i mit ønske om en nærmere redegørelse, tænkte jeg ikke det mindste på samlevende kvinder eller samlevende mænd. Derfor må disse bemærkninger blot tilbagegives til skatteud­valget.

 

Skatteudvalget har i sin betænkning været inde på tilbageholdelsesproblematikken i forb. med fiskerne, men det nuværende tilbageholdelsesarbejde, der rammer mange fiskere for stort gennem tilbageholdelse i deres indhandling uden, at der i forvejen er taget højde for andre udgifter, og som KNAPK til stadighed skriger op om at få reguleret, er der ikke taget højde for her gennem lovforslaget.  Derfor kræver jeg, at skatteudvalget, inden forslagets tredjebehand­ling, gennemdrøfter dette forhold grundigt og tilbundsgående.

 

Med disse skal jeg understrege, at forhold, der kan give problemer efter lovforslaget, og forhold der allerede er problemer i, og da den ikke er afklaret er jeg noget betænkelig ved at skulle deltage i afstemningen.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

 

Med hensyn til, at der indsættes stop for tilbageholdelse af  feriepenge er mit forslag, at det bliver bakket op af samtlige partier, det gør mig mere tryg. Især fordi jeg er vidende om, at især uuddannede arbejdere har klaget om den, og at den nu endelig er ved at blive rettet op.

 

Mange tak for Jeres støtte.

 

Agnethe Davidsen, Udvalgets Formand:

 

Skal til udvalgets arbejde og meget omfattende og de bemærkninger, der faldt fra partierne, dem takker jeg for. Således, at det lovforslag, som vil berøre os alle, og at vores omfattende arbejde i skatteudvalget for at realisere den, hvor vi bl.a. sidste år, under førstebehandlingen, og på baggrund af de forskellige tilkendegivelser fra partierne, og på baggrund af kravene, så har vi prøvet på at opfylde disse. Fra udvalgets side håber vi, at dette lovudkast vil blive klart forstået af befolkningen fordi, det bl.a. indeholder et udsagn om, at der indgås aftaler med pantefogederne for at formindske gælden, og for at kunne rede forskellige mistforståelser af omkring inddrivelsen, og det har vi også præciseret meget klart her i betænkningen, hvor vi bl.a. i forb. med sociale understøttelser, at disse ikke bliver inddraget i inddrivelsesarbejdet, og det har vi klart præciseret.

 

Med hensyn til at Anthon Frederiksen kommentarer der skal jeg blot præcisere, at vi her snakker om dem der ikke betaler til deres gæld, der inddrives af disse gæld, dem der har gæld, generelt set er vi vist allesammen viden om, at det personer der søger for at betaler deres regninger om dem der plejer at gøre det er som regel de personer der modtager pensioner og aldersrente, derfor mener jeg heller ikke, at de nævnte persongrupper vil blive skadet i lovforslaget men på den anden side har man præciseret deres  retstilling her i lovforslaget og Anthon Frederiksen kom også ind på, at skatteudvalget i sin betænkning omkring bemærknin­ger af samlevede mænd og samlevende kvinder dette udsagn skal tilbage til Skatteudvalget, da skal vi udtale med hensyn til Anthon Frederiksen har påpeget, der har vi været meget interesseret i disse berørte person grupper bliver præciseret og efter at have præciseret disse så  har vi forstærket vores præcisering med hensyn til det muligheder disse person grupper har og derfor vil jeg også udtale, at befolkningen vil være interesseret i og derfor vil jeg som ansvarlige ikke havde den tilbagevisning.

 

Med hensyn til de høringsparter man har hørt, så vil udvalget takke for den store interesse de har udvist.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

 

Først skal jeg udtale, at vi har lagt mærke til at der i forbindelse med denne sag og den  proces  man har brugt, nemlig at man brugte under 1. behandlingen i efteråret og nu hvor vi skal have 2. og 3 behandling og den kutyme man har brugt den er vi tilfredse med  og glad over og det glæder vi os selvfølgelig over.

 

Uden yderligere bemærkninger til det forskellige partiers bemærkninger også fordi de har fremsat nogle klare bemærkninger og klare tilkendegivelser, er kan jeg se at der absolut er flertal for at det vil stemme for lovforslaget og kun Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet er den eneste der har nogen betænkeligheder ved at være med i afstemningen og den har vi hørt. Vi har også lagt mærke til, at han også i sin indlæg blandt andet kom ind på omkring Jakob Sivertsen forslag omkring feriepenge vil landsstyrets kommende forslag at han er tilfreds med den og han vil stemme for den.

 

Men vi skal jo stemme om lovforslaget samlet og vi skal overholde det tilsagn med at vi vil fremsætte noget til 3. behandlingen efter dette den debat der er gået og derefter skal vi tage Landstingets beslutning men allerede nu har jeg lagt mærke til, at samtlige partier går indfor lovforslaget.

 

Med hensyn til det andre punkter som Anthon Frederiksen kom ind på og som ikke har relation til overskriften det vil jeg ikke komme ind på.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg blot udtale at samtlige og ikke mindst udvalget fremkom med klare tilkendegivelser og jeg skal nok arbejde videre for med hensyn til det arbejde vi har udført.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg skal nok først lige præsenterer mig ved at sige, at forhold med inddrivelse i forbindelse med mit arbejde der har jeg beskæftige mig tæt  med dette i over 22 år og jeg mener også at jeg mit daglige arbejde som pantefoged og på baggrund af den ringe erfaring jeg har haft, da kan jeg vise hvilke konsekvenser lovforslaget vil få også fordi jeg foran kan påregne  hvilke konsekvenser vil være.

 

Derfor med hensyn til min udtalelse ligesom Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde, at nogle af det bemærkninger ikke harmonere med overskriften da mener jeg at det ikke helt er korrekt og udvalgtes formand udsagn om især, at man  ikke vil berøre aldersrentemodtagere og pensionister da mener jeg, at det ikke er helt rigtigt, idet da i § 3 stk. 2 står der helt klart, at pensionister jeg ønsker at disse betegnelser af pensionister bliver taget væk fra denne bestemmelse således at det ikke længere er med i lovforslaget, jeg mener ikke man kan misforstå dette og Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender nævnte, at Jakob Sivertsen forslag omkring pensioner, det er ikke blevet sådan det vedrører feriepenge, det jo det jeg er inde i.

 

Det er sådan, at de forskellige ting der blev fremført er jeg  enige i nogle punkter, dem jeg ikke kan gå indfor dem har jeg nævnt således at lavlønsgrupperne. Heldigvis har Siumut ordfører nævnt, at der skal ske beskyttelse af lavlønsgrupperne men set under et af hele lovforslaget og  med hensyn til hvem der skal være med til at inddrive det står i §1 samtlige grupper, der står det helt klart, at det er dem der skal have løn fra 1 til 16 og indenfor den gruppe der er dem der kan blive ramt og her har man også medtaget pensionister og aldersrentemodtager. Det jeg er bange for i denne forbindelse er med hensyn til pensionister også er der jo SIK-erne i forbindelse med deres pensionsopsparingsordninger, at det også i fremtiden kan blive ramt, da mener jeg, at man såvidt muligt skal undgå at disse ikke blive ramt.

 

Udvalget redegørelse og den meget omfattende betænkning set under et indeholder den meget gode intentioner men hvis man skal sige generelt om den så er det jo gode redegørelser og såfremt disse ikke ændrer paragraffer så er der ikke nogen større ændringer til lovforslaget, det vil sige i forbindelse det redegørelser det gode ord der bruges i Skatteudvalget betænkning det vil blot medføre, at disse forbliver i loven hvor man blandt andet ønsker, at pantefodgende er meget mere vågen i forbindelse med ferieafholdelse, således at man også skal huske at dem der skal holde ferie også skal have lidt penge. For i den nævnte  loven, vil der nok ikke stå at pantefogderne skal  husk at dem der skal holde ferie at det også har råd til at holde ferie det er ikke sådan.

 

Med hensyn til pensionister, står der ikke i loven, at dem der skal have pension, at det er dem man skal være kærlige for dette fremgår heller ikke i paragraferne, at Grønlands Hjemmestyre nævnte forordning med hensyn til § 20 stk. 1 af 1990 hvor der står, at aldersrenstemodtagere og erhvervsudygtighedsmodtagere og m.v. med hensyn til, at man skal være kærlige og påpasselige med dem, det står ikke i lovforslaget der står kun, andre som ikke vedrørende ?????? det står stadigvæk i lovforslaget.

 

Grunden til, at jeg herved vil sikre det første det er , at vi klart og tydeligt med hensyn til personer som allerede har problemer at det ikke bliver ramt yderligere og at med hensyn til inddrivelse via Retsplejeloven og det muligheder der allerede findes det kan vi se her blandt andet har udvalget nævnt, at i kapitel 7. § 8 et af det ting jeg her ???? er jurister, hvor det fremkom med nogen udtalelser i forbindelse med efterårssamlingen i 1995 efter det jeg kan følge, at det overhovedet ikke får opbakning i deres bemærkninger og jeg forstår således, at  udvalget har gjort sig mere dygtigere end jurister og advokater, jeg mener, at jeg kan sætte spørgsmålstegn ved deres kunne.

 

Jeg mener ikke, at vi blot skal snakke om inddrivelse her men også hvorledes gælden opstår, det må man også huske på, hvorfor opstår der gæld, hvorfor kan man ikke bære byrde med at betale  gælden og hvad er grunden dertil og da man overtog boligområdet fra Grønlands Hjemmestyre, der ved vi, at dengang lejligheder dem som staten drev, da kan jeg såvidt jeg husker at der flere millioner kroner  over 1 mio. kr., som blot overgives til Grønlands Hjemmestyre som Staten har  haft og nu er disse med i 762 mio. kr. i forhold til den beregning man havde fra sidste år, jeg mener at disse ting i forbindelse med gæld må være med i samtlige vurderinger.

 

Med  hensyn til, at man giver det offentlige fortrinsret, det giver meget store betænkeligheder, vi skal blot komme med en eksempel, at boligselskabet INI A/S og hvilke tiltag det plejer at gøre,  dem har vi blandt andet set, at såfremt en person ikke betaler så kommer der udmelding om, at personen skal betale og såfremt du ikke kommer og betaler rettidig så er døren der. Jeg mener sådanne forhold er vanskelige at godkende.

 

Selvfølgelig med hensyn til, at man såvidt muligt ikke skal have en gæld men vi skal også på den anden side være påpasselige med at det offentlige som ikke burde for større beføjelser, hvor det blandt andet kan tryne hele befolkningen.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Med hensyn til feriepengene og tanken om, at man kan ikke kan trække en givende gæld fra det, så har Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede været inde på, at man ikke længere skal trække gælden fra feriepengene, det er vi Landsstyret enige i, og den er i Skatteudvalget også behandlet således, at man giver større muligheder for især for det person grupper som har en lille indtægt og uanset om man har en gæld eller ikke gæld, så bør alle have mulighed for at afholde ferie, således at man i ferieperioden kan samle kræfter til næste års arbejdsindsats.

 

Derfor vil Landsstyret fremkomme med et ændringsforslag til 3. behandlingen hvorved man tager feriepengene væk fra den del af ens tilgodehavende som man kan trække fra og det kan ellers stå i ferieloven men  heri står der, når man har en gæld til offentligheden, så kan ens tilgodehavende  alle former for tilgodehavende der kan man trække men vi nu er nu tilbageholden med dette, således,  at der findes mange pensionsordninger der er privat pensioner der er tjenestemandspensioner og mange forskellige ordninger med hensyn til udbetaling af pensioner, men alle former for feriepenge uanset hvem der får udbetalt feriepenge eller uanset om man afholder ferie med løn.

 

Det hele indgår i Landsstyrets tanker således, at den menneskerettighed der hedder, at kunne afholde ferie, det vil så komme væk fra den nærværende lovforslag og jeg mener, at vi bør være tilfredse med dette man kan finde mange undskyldninger for at blive fritaget for at blive fratrukket i løn men uanset hvormange undskyldninger man finder så bliver man nød til at betale sine regninger, såfremt folk kommer i restance så kan de indgå aftale med INI A/S om en eventuelt udsættelse hvor det forskellige fordringer, men det er ikke på sin plads at finde undskyldninger for alle restanter i Grønland og jeg tror vi i den nærværende forslag får en meget god ordning således, at det klart fremkommer hvilke tilgodehavende man kan trække fra.

 

Agnethe Davidsen, Udvalgets formand, Siumut:

 

Meget kort skal jeg til Anthon Frederiksens bemærkninger sige, idet han påstår at skatteudvalgets medlemmer er blevet dygtigere end advokater, men vi tænker på de to advokaters skrivelse, som vi har omtalt her i vores betænkning og hvilken stillingtagen vi er kommet ind i. I det vi også har advokater ansat i hjemmestyret.

 

Det bør jo også være kunne være sådan, at uanset en hvilken som helst advokat der laver en skrivelse og den skrivelse så bliver vurderet som værende rigtig.

 

Hvis vi laver en rundspørge blandt advokaterne, så har de jo også nogle forskellige stillingstagen­der. Men jeg skal her blot for tredje gang nævne, at vi i betænkningen har fået afklaret som det Anthon Frederiksen også havde stillet som et forslag under første behandlingen her i efteråret, der omhandler at man fritager pensionsmodtagerne.

 

Men det bliver jo allerede beskyttet gennem lovgivningen på andre områder. Men jeg bliver nødt til at benytte ordet pension. Men jeg kommer med det, således at det klart  fremgår at i at Anthon Frederiksen har ret i at det ikke er omtalt i nærværende lovforslag, fordi det på anden måde allerede er beskyttet gennem anden lovgivning.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Jeg vil herfra præcisere med hensyn til  en del af Anthon Frederiksens udtalelser. Med hensyn til  Anthon Frederiksens kvalifikationer og hvilket arbejde,  han har beskæftiget sig med, det har jeg overhovedet ikke sat spørgsmålstegn ved i mit indlæg. Og det jeg kan også bekræfte at det heller ikke kan ses i det omdelte skriftlige materiale.

 

Men jeg vil her give dig en undskyldning, fordi jeg her kom til at sige noget omkring pensioner, det er forkert, jeg burde have sagt det er feriepenge.

 

Jeg undskylder at jeg har udtalt mig forkert i den henseende. Med.hensyn til de yderligere spørgsmål, du fremførte, det vil blive bearbejdet i udvalget og det vil blive vurderet der. Og i den forbindelse, så mener jeg personligt, at jeg ved at bruge denne talerstol må udtale, at såfremt jeg skal følge godt med hvilken ansvarsområde og hvilken partier, der skal være med til afstemninger og hvilke der ikke vil.

Derfor vil jeg gerne bruge denne talerstol til at sige,  at en del af partierne og 30 ud af 31 landstingsmedlemmer, det har jeg også i min citering præciseret, at  kun en,  - det er kun Kandidatforbundet der har nogen betænkeligheder. Og der på baggrund der af udtalte mig sådan.

 

Og jeg skal også præcisere, at selvfølgelig, når man har et mindretal eller flertal, det er ikke spørgsmålet, men det er flertal i landstinget ved afstemning, at man også kan respektere afstemningen og det må vi også sætte i højsædet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg er så glad at jeg næsten stråler. Og ikke mindst med hensyn til det, som  landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender udtalte sidste gang,  at jeg i forbindelse med tredje behandlingen, at man også vil medtage mine bemærkninger til vurderingen, det giver mig trøst.

 

Og jeg håber også, at det selvfølgeligt også grundigt vil ske en grundig af sagens videre gang. Jeg respekterer meget flertallets afgørelser og jeg vil også bruge denne talerstol, at man så vidt muligt ikke har nogen begrænsninger. Det må vi ønske allesammen. Tak.

 

Mødeleder, Knud Sørensen:

 

Og så her ved dagsordenens punkt 7, Forslag til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, så er man i gang med 2.behandlingsdebat og dem, der går ind for, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form bedes rejse sig.

 

Stemmer for: 27

Stemmer imod: ingen

Undlader at stemme : 1

 

Og således er den klar til at gå videre til 3. behandling.