|
Dagsordenspunkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 15. april 1996
Mødeleder: Næstformand Ruth Heilmann
I fortsættelse af den med Landsstyreformanden indgåede aftale om budgetprocedure vedrørende Landstingets område, Landstingets Bureau og Landstingets Ombudsmand, fremsættes nu forslag om ændring af forretningsordenen, således at de formelle regler kommer på plads.
I efteråret var der en del problemer omkring budgetproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af Landstingsfinansloven for 1996.
For ikke at komme i samme situation igen, aftalte jeg med Landsstyreformanden en procedure, hvorefter budgetforslagene vedrørende landstingets område indtastes direkte i landsstyrets budgetforslag.
Denne procedure har været prøvet nu for første gang i forbindelse med det forslag til landstingstillægsbevillingslov, der forelægges på denne samling.
Da det ikke har været uden problemer har Landstingets formandskab vedtaget at fremsætte dette forslag til ændring af forretningsordenen, således at reglerne fremover er klare og samarbejdet mellem Landstingets administration og Landsstyrets administration fremover kan fungere i den ånd, der er opnået enighed mellem Landsstyreformanden og mig.
Landstingets formandskab havde samtidig oversendt et forslag til ændring af landstingsloven om landstinget og landsstyret til landsstyreformanden og havde anmodet denne om at fremsætte det på denne samling, men landsstyret har meddelt, at man mener ændringen er så lille, at man ønsker denne optaget i et større ændringsforslag på landstingets efterårssamling og har forsikret, at forslaget vil blive fremsat her. Dette har Landstingets formandskab taget til efterretning.
Opdelingen mellem landsstyrets administration og landstingets administration er en konsekvens af hjemmestyrelovens § 1 og den opdeling, der er sket, med deling af det tidligere landsstyreformandshverv i et hverv som landsstyreformand og et hverv som landstingsformand.
Adskillelsen mellem Landstinget, som den lovgivende magt, og Landsstyret som den udøvende magt, er endvidere en konsekvens af magtadskillelseslæren i Grundlovens § 3.
I den juridiske statsforfatningsretlige litteratur er det fast antaget, at et parlament ved vedtagelse af en beslutning kan ændre lovgivning vedrørende parlamentets egne forhold. Dette hænger sammen med, at det jo er Landstinget, der som lovgiver er øverste regelfastsættende myndighed, og at anden lovgivning, så må justeres i henhold til de af tinget trufne beslutninger.
Derfor er der ingen konflikt mellem lovgivningen i øvrigt og vedlagte forslag, men det skal indrømmes, at der skal ske nogle justeringer i de gældende love, hvilket jeg går ud fra, at Landsstyret vil være behjælpelig med at stille forslag om på Landstingets efterårssamling.
Specielt findes, at en ændring af landstingsloven om landstinget og landsstyret er påkrævet for at kunne give landstingets udvalg vedrørende forretningsordenen mulighed for mellem landstingets samlinger at kunne bevilge penge mod senere optagelse på landstingstillægsbevillingslov.
Det foreliggende forslag indeholder to dele.
For det første indeholder det en præcisering af, at den personaleadministrative kompetence vedrørende landstingets område naturligvis ligger hos Landstingets formand, der som bekendt ud over at lede Landstingets forhandlinger mv. også er administrativ chef for de under Landstingets administration ansatte.
Den anden del af forslaget vedrører udelukkende de budgetmæssige forhold og bygger på den med landsstyreformanden indgåede aftale og statsforfatningsretten .
En nyskabelse er, at det foreslås, at kompetencen til at behandle budgetbidrag på Landstingets område flyttes fra Finansudvalget til udvalget vedrørende Forretningsordenen.
Dette skyldes, at Udvalget for Forretningsordenen er det bredest sammensatte af Landstingets udvalg og derfor bedst egnet til drøftelse af landstingets eget budget.
Videre er det Finansudvalgets opgave at være Landstingets kontrol med Landsstyrets administration og budgetter, hvilket i øvrigt må give dette udvalg nok at lave.
Forslaget har været til høring i Økonomidirektoratet, der har meddelt, at man ikke finder, at man på denne måde kan ændre kompetencen for finansudvalget som foreslået. I den forbindelse skal jeg meddele, at det er formandskabets opfattelse, at Landstinget ved beslutning vil kunne ændre kompetencefordelingen mellem udvalgene, idet enekompetencen til fordelingen mellem udvalgene ligger i Landstinget.
Økonomidirektoratet har videre påpeget nogle præciseringer, der nu er indarbejdet i teksten, ligesom Landsstyrets Lovkontor velvilligt har bistået med lovteknisk gennemgang af forslaget.
Personaledirektoratet har i forbindelse med forberedelsen af dette forslag til ændring af forretningsordenen meddelt, at man ikke finder tidspunktet rigtigt, men hellere ser spørgsmålet bliver taget op i forbindelse med afgivelse af betænkning fra den af landstinget nedsatte kommission til revision af landstingets arbejdsform.
Til dette skal jeg bemærke, at den mellem landsstyreformanden og mig indgåede aftale netop omfatter en ny procedure for udarbejdelse af forslaget til landstingsfinanslov for 1997, hvorfor en ændring med hensyn til de budgetmæssige forhold skal vedtages på denne landstingssamling, for at kunne få virknig for udarbejdelsen af forslaget til landstingsfinansloven for 1997. Det er på denne baggrund at forslaget fremsættes nu.
Idet jeg henviser til lovforslaget og forslagets bemærkninger skal jeg hermed forlægge forslaget til Landstingets behandling.
Såfremt der skulle være behov for en udvalgsbehandling skal jeg foreslå forslaget behandlet i udvalget vedrørende forretningsordenen, da det jo er et forslag til ændring af forretningsordenen.
Og nu går vi over til partiordførerne.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Vi finder det naturligt, at Landstingets formandskab og dermed hele Landstinget arbejder på revision af forretningsordenen. Og derfor vil vi fra Siumut med glæde støtte det forelagte forslag.
Dette skridt er en del af det videre arbejde med henblik på klarere fordelinger opgaverne mellem Landsstyret og Landstinget, et arbejde, som klart er nødvendigt i disse år. Selvfølgelig er det kun naturligt, at Landstingsformanden selv udarbejder forslag til sin nødvendige stab af medarbejdere. Ligesom det er lige så naturligt, at formanden selv udarbejder budgetter desangående.
En af konsekvenserne vil være, at det fremover bliver Landstingets forretningsudvalg som vurderer budgetter der vedrører Landstinget. På den måde går vi bort fra den nuværende praksis, hvor det er Landstingets finansudvalg, der foretager disse vurderinger. Dette vil gennemskueligere Landstingets ansvarsområde.
Landstingets finansudvalg har jo til opgave, at overvåge landsstyreområdernes økonomiske dispositioner, og udvalget har rigeligt, at tage fat på i denne anledning. Selv om man naturligvis kunne vente med en gennemgribende vurdering af Landstingets forretningsorden til efterårssamlingen, har vi forstået, at der er ønske om, at beslutning i sagen i forbindelse med den igangværende forårssamling.
Fra Siumut støtter vi dette ønske, og vi har intet imod, at sagen hen af vejen gøres til genstand for vurdering i Landstingets forretningsudvalg. Selvsagt fra Siumut ikke er i tvivl om, at det her omtalte udvalg vil samarbejde i forbindelse med helhedsvurderingen af alle økonomiske anliggender.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Vi har i Atassut megen god forståelse for, at Landstingsformanden selv fremsætter selv sine ændringsforslag i denne Landstings forårssamling. Begrundelsen er tydelig, nemlig at kunne få virkning for bearbejdelsen af forslaget til Landstingets finansloven for 1997, og problemerne omkring budgetproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 1996, som vi ikke ønsker gentaget.
De to dele, forslaget indeholder, vil vi fra Atassut acceptere, da vi mener, at ændringen er så lille, men dog alligevel af stor betydning for udarbejdelsen af finansloven for 1997.
Den såkaldte nyskabelse, nemlig, at kompetencen til at behandle budgetbidrag fra landstingets område flyttes fra finansudvalget til udvalget vedrørende landstingets forretningsorden er også støtteværdigt. Enekompetencen til fordelingen mellem udvalgene ligger i Landstinget finder vi det bedst. Derfor støtter Atassut forslaget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil her bekræfte, at der som Landstingets formand så rigtigt udtrykker det, i efteråret var en del problemer omkring budgetproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af Landstingets finanslov for 1996. Eftersom der på daværende tidspunkt skete det uheldige, at Landsstyret i sin besparelsesrunde med 5% nedskæringer på samtlige driftområder, ligeledes medtog Landstingets egne suveræne områder. Dette ændringsforslag skal således ses i dette lys, og derfor et tiltag der skal rette op på de uoverensstemmelser der i efteråret kunne konstateres i forholdet mellem Landstinget og Landsstyret.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive at vi er fuldstændig enige i det primære sigte med at det er Landstinget selv der suverænt træffer afgørelser omkring egne budgetområder og at dette i øvrigt er helt i overensstemmelse med de almindeligt kendte demokratiske beslutningsprocesser vi også gerne ser praktiseret her til lands.
Med dette forslag vil det således blive tydeliggjort hvilke områder/anliggender der er Landsstyrets ansvar og hvilket der herefter er Landstingets egne. Dette er nødvendigt at præcisere og er i øvrigt i overensstemmelse med de intentioner Inuit Ataqatigiit havde da vi i efteråret 1994
fremsatte forslag om nedsættelse af en kommission til revision af Landstingets arbejdsform.
Men når dette er sagt, så skal det som Formanden udtrykker det ligeledes siges at forslaget indeholder den nyskabelse af kompetencen til at behandle budgetbidrag for Landstingets områder, allerede nu søges flyttet fra finansudvalget til udvalget vedrørende forretningsordenen. I den forbindelse skal vi midlertidigt tilkendegive, at vi ikke mener, at tiden hertil på nuværende tidspunkt er moden. Eftersom en ændring ligeledes først forudsætter en ændring af
Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret.
Som allerede nævnt, så har vi tidligere nedsat en kommission til revision af Landstingets arbejdsform, hvis arbejdsresultater vil blive fremført via en betænkning til Landstingets stillingtagen til Landstingets efterårssamling.
I stedet for at vi på nuværende tidspunkt låser os fast på, at kompetencen til at behandle budgetbidrag flyttes til udvalget vedrørende forretningsordenen, mener vi fra IA, at spørgsmålet ligeledes bør drøftes i kommissionen, idet vi også skal erindre om at finansudvalget jo netop også er Landstingets egen udvalg, som Landsstyret ikke uden videre kan påberåbe sig at have et overordnet forhold til.
Vi er naturligvis vidende om at man med dette forslag har skelet til hvordan og hvorledes man tackler disse ting i det danske folketing. Eftersom man i folketinget nu overlader præsidiets budgetbidrag til viderebehandling i folketingets udvalg vedrørende forretningsordenen, i stedet for en behandling i folketingets eget nedsatte finansudvalg.
Men som nævnt, så ønsker vi fra inuit Ataqatigiit at dette spørgsmål også bliver en genstand for en drøftelse i den kommission vi allerede har nedsat med henblik på at vi vender tilbage til spørgsmålet når kommissionens betænkning skal drøftes til efteråret.
Med disse bemærkninger synes der dog heller ikke at være noget til hindring for at disse spørgsmål ligeledes drøftes i udvalget for forretningsordenen på indeværende tidspunkt.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi erindrer problemer der opstod omkring budgetproceduren i forbindelse med udarbejdelsen omkring Landstingsfinansloven for 1996.
Vi kan se at forslagets formål er at reglerne fremover er klare og, at de formelle regler kommer på deres pladser.
Akulliit Partiiat er enige i Landsstyrets opfattelse af at ændringen er så lille at det er unødvendigt at denne bliver optaget i et større ændringsforslag i Landstingets efterårssamling. Vi bemærker i Akulliit Partiiat at det er den juridiske statsforfatningsretlige litteratur er fast antaget, at et parlament ved vedtagelse af en beslutning kan ændre lovgivningen vedrørende parlamentets egne forhold, og at der derfor ikke er konflikt mellem lovgivningen og forslaget.
Akulliit Partiiat er fuldt enig med den nyskabelse i forslaget om at kompetencen til at behandle budgetbidrag på Landstingets område flyttes fra finansudvalget til udvalget vedrørende forretningsordenen.
Akulliit Partiiat støtter ligeledes formandskabets bemærkninger vedrørende personaledirektoratets betænkeligheder desangående.
Og med disse bemærkninger udtaler vi vores støtte til forslaget.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg ønsker fra Kandidatforbundets side at forslaget til ændring af forretningsordenen for Grønlands Landsting først går til drøftelse i Landstingets udvalg for forretningsordenen.
Jeg mener at såfremt man for at opnå en mere hensigtsmæssig forretningsorden der tilfredsstiller alle parter ikke kan komme udenom en udvalgsbehandling.
Derfor er det nødvendigt med en udvalgsbehandling inden forslaget drøftes endeligt i Landstinget, hvorfor det er af interesse at høre udvalgets mening om sagen.
Selv om det kan være fristende at give bemærkninger til forslaget på nuværende tidspunkt, vil jeg dog mene at man først bør høre udvalget.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille at sagen først går til behandling i udvalget vedrørende forretningsordenen.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
For at undgå misforståelser om hvordan sagen skal gå videre, blandt andet til udvalgsbehandling
- da samtlige partier har repræsentanter i udvalget for forretningsordenen, så har vi ikke noget imod at den bliver behandlet der, men da man jo har påpeget at det kan medfølge lovændringer, og det som formandskabet også har sagt, det vil sige at bevillinger mellem to Landstingssamlinger, så er det udvalget for forretningsordenen om ningsordenen, etseeompetencen dertil.
Dette har vi forstået, at man vil i landstingets tillægsbevillingslov, så kan der fremkomme forslag, og ved behandling af disse områder, så er det helt sikkert at Landstingets samlede forretningsorden bliver undersøgt af kommissionen. Og at man eventuelt kan vende tilbage dertil, og deri er vi fuldstændig enig med Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, og derfor er det også meningen at det først må behandles i udvalget vedrørende bevillingskompetencen - det såkaldte bevillingskompetence..
At man ved en lovændring kan få det placeret således at de kan blive behandlet mellem to Landstingssamlinger, derfor har vi ikke noget imod det, blot til orientering til Inuit Ataqatigiit.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Fra Atassut har vi undersøgt dette, og da vi nærlæste Landstingsformandens forelæggelsesnotat, der kan vi se, at den vej, som vi alligevel skal igennem og som skal godkendes på et senere tidspunkt er blevet planlagt godt og blevet fremført på en god måde.
Det som vi kikker på, hvis vi ser særskilt på det som man ønsker som ændringsforslag, det vil have indflydelse på større områder.
Da vi kikkede på det under et så er jeg i tvivl om at Landstinget vil sige nej, fordi det er jo noget som Landstinget utvivlsomt vil komme til at behandle, for ligesom Inuit Ataqatigiit har præciseret hvordan man gør det i folketinget. Dette mener vi ikke er nogen begrænsning fra Atassut´s side fordi vi er overbevisende om at man vil følge den procedure, omkring udformningen af landstingets møder, samtidig med arbejdet, og at de midler der skal bruges allerede er blevet vurderet i formandskabet, at det ikke bliver overgivet til finansudvalget, men overgives til formandskabet, og formandskabet så endeligt overgiver det til behandling i landstinget.
Der mener vi at den vej man skal følge er den bedste for hvilken som helst landstingsmedlem, for hvis vedkommende har noget at være i tvivl om, så har man mulighed for at gøre det i den debat.
Derfor er det også forståeligt at man finder fra IA at det er lidt for tidligt at man gør noget udenom finansudvalget, vi har jo en forretningsorden som er tilpasset til andre demokratiske lande som vi også skal godkende og som vil indeholde det der vil blive fremlagt.(?...) Derfor kan man nok sige at da det er en så lille ændring, så kan den ventes til efteråret.
Men uanset at den er så lille så er den jo af stor betydning for budgetlægningen, så vil det være bedst at få den godkendt.
Knud
Sørensen, Landstingets Formand:
Jeg er meget glad for den debat. Så har jeg forstået at landstinget i princippet og med glæde støtter forslaget. Selvfølgeligt er der et par punkter man har påpeget.
Vi har jo alle til hensigt, at landstingets og landsstyrets ansvarsområder/kompetenceområder bliver adskilt og tydeliggjort og dette arbejde er i takt ved at ske, blandt andet ved at man tager sådanne punkter som det første. Og i og med at vores formål i at få nedsat en kommission, det er at man får tydeliggjort alt disse ting.
Lad mig først udtale at det er ikke nogen lovforslag eller lovændringsforslag, men det er et forslag til ændring af landstingets egen forretningsorden, og jeg kan også udtale at denne ændringsforslag har været fornuftigt behandlet, idet man har brugt de bedste juridiske hjerner i både Hjemmestyret og landstingets ombudsmand i samarbejde, for at få undersøgt forslaget. Og det er ved disses enighed at man nu har fået fremlagt sagen.
Der er nogen som snakker om at man bliver nødsaget til at ændre nogle love, kan jeg udtale at landstinget på hvilken som helst tidspunkter har ansvaret på ændringer af deres egne forretningsorden, og deraf kan man få ændret landstingslovene, det vil sige, at i og med at landstinget har egen kompetence, at love der ikke berører samfundet eller borgerne kan blive ændret på hvilket som helst tidspunkt. Derfor er der ingen hindring for at få ændret dette på nuværende tidspunkt og for efterfølgende kan man få ændret landstingsloven til efteråret.
Jeg kan også udtale at Inuit Ataqatigiit nævnte at det er bedst at få sagen tilbage til kommissionen da kommissionen først skal komme med sin betænkning/arbejdsresultater til efteråret, og såfremt dette skal gælde for finanslovsbehandlingen for 1997, så skal man tage en beslutning nu.
Og i henhold til aftale mellem landsstyreformanden og undertegnede, og såfremt kommissionen skal fremlægge med noget til efteråret og blive godkendt af landstinget, så kan den først træde i kraft i 1998.
Men jeg kan se at da den jo bliver støttet af samtlige og de forskellige spørgsmål som kan afklares
og blive henvist til behandling i udvalget.
Og da samtlige partier er repræsenteret i udvalget, så er jeg overbevist om at man også kan få jurister til at komme med nogle redegørelser og henstillinger om hvordan forskellige ting kan forstås, så kan vi i fuld forståelse fremlægge disse overfor landstinget.
Derfor vil jeg blot henstille at de nævnte ting bliver behandlet i udvalget for landstingets forretningsorden, men jeg er glad for at den bliver støttet af samtlige.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil blot komme med nogle kommentarer til det som Atassut´s ordfører Otto Steenholdt og landstingets formand nævnte.
I deres udtalelse nævnte de at der skal tages beslutninger på nuværende tidspunkt, og det er korrekt, og det har vi også tydeliggjort fra Inuit Ataqatigiit, at vi ikke skal gentage de ting der er sket.
Det blev også præciseret at landstinget kan behandle landstingets egne kompetenceområder. Men det som vi også ønsker skal erindres i vores forretningsorden, er at vi jo har landstingslov omkring landstinget og landsstyret, og der står hvilke kompetenceområder udvalget har og der ligger også vores egen udvalg. Her kommer man ikke ind på landsstyret, og her er det finansudvalget alene der har bemyndigelse til mellem to møder at få behandlet ønsker om bevillinger.
Og med denne erindring, så har vi ment fra Inuit Ataqatigiit, at det vil være mere hensigtsmæssigt at man også fremlægger disse under ét til landstinget og dermed også få ændret landstingsloven om landstinget og landsstyret.
Vi vil ikke have sagen forhalet omkring behandlingen af finansloven for 1997, det er blot et spørgsmål om hvilket udvalg der skal behandle disse, fordi indholdet til loven, så er det jo finansudvalget der har kompetence til at behandle det.
Til efteråret, når kommissionens betænkning er jo det afgørende om man skal få ændret landstingsloven, så kan man også ændre landstingsloven til den tid.
Anton Frederiksen, ordfører for kandidatforbundet:
Jeg har ellers ønsket at denne bliver behandlet i udvalget for landstingets forretningsorden, men da jeg kan have forståelse, så har jeg forstået at man ikke har behov for det, og det kan jeg godkende. Og selvfølgeligt har man fået de bedste hjerner til at arbejde, dét har vi tillid til. Man skal også huske på at hjernen alene ikke kan arbejde, for i de hellige skrifter står der blandt andet, at når et lem begynder at gøre ondt, så smerter alle de andre lemmer også. Hvis jeg har citeret forkert, kan eksperterne komme med nogle rettelser.
Uanset dette, så har jeg forståelse og jeg respekterer også landstingets ønsker, at nemlig uden at få den udvalgsbehandlet, så kan man også få den godkendt her, og det vil jeg også gerne henstille til.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Selvfølgeligt skal man ikke vente på alle udvalgsarbejde med at få det fremlagt på én gang, men man kan også få tilrettelagt det man kan få løst ved halvvejen.
Vi har forståelse for at de betænkeligheder der har været i landstingets forretningsorden, er det man gerne vil have afskaffet.
Det er det at man overfor sine medarbejdere, også vedrørende ombudsmanden og de økonomiske dispositioner, at man også får rettet op på det, i henhold til lovgivningen. Hvis det er dét man gerne vil, så har vi ikke noget imod det, det er vi også meget forstående overfor. Jeg kan også sige at det er den udvalg man gerne vil henstille til, og det kan vi støtte.
Landstingets formand, Knud Sørensen:
Hr. Inuit Ataqatigiit´s ordfører, jeg har fuld forståelse for hvad du mener med dine bemærkninger, men det som er helt tydeligt er, at såfremt landstinget tager en beslutning i dag at man ændrer forretningsordenen således, så kan den blive ændret og efterfølgende kan man få ændret vedrørende landstinget og landsstyret til efterårssamlingen, og landstinget kan jo ændre på sin egen forretningsorden på hvilke tidspunkter det skulle være.
Det kan være at Anton Frederiksen har misforstået mig lidt, fordi det som vi behandler nu, vil blive videreført til udvalget for forretningsordenen.
Men jeg kan på nuværende tidspunkt forstå at samtlige landstingsmedlemmer går ind for ændring af forretningsordenen.
Således er dagsordenspunkt 5, forslag til ændring af Forretningsordenen for Grønlands Landsting færdigbehandlet