|
Dagsordenens punkt 28-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 7. juni 1994
Dagsordenens punkt nr. 28.
Betænkning afgivet af skatteudvalget.
(Udvalgets formand)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
1. Forslag fra landstingsmedlem Hans Pavia Egede om indførelse af delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion.
2. Forslag fra landstingsmedlem Ole Lynge om at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering om, at konkursloven sættes i kraft i Grønland.
3. Forslag fra landstingsmedlem Kaj Egede om afgiftsfritagelse for kødprodukter, der indføres til videre forarbejdning på husdyrslagteri i Grønland.
4. Forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om ophævelse af indførelsesafgifter på kaffe, te, sukker, grammofonplader, cd, mc, videobånd samt parfumer mod mærkbar forhøjelse af skatteværdien af tjenestebiler eller ved indførelse af en fast afgift på disse biler.
I de 4 nævnte forslag er der henvist til FM II 1994/28
Skatteudvalget består af følgende medlemmer:
Josef Motzfeldt (formand),
Bendt Frederiksen,
Peter Grønvold Samuelsen,
Lars Chemnitz og
Knud Sørensen.
Ad 1. forslag fra Hans Pavia Egede:
Skatteudvalget har drøftet forslaget fra landstingsmedlem Hans Pavia Egede om indførelse af delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion.
Forslaget er bl.a. begrundet med, at den grønlandske havgående og producerende fiskerflåde først og fremmest på grund af det høje omkostningsniveau ikke kan akkumulere kapital til nyinvestering, når den nuværende tonnage er nedslidt.
Som den eneste gren af det grønlandske erhvervsliv, der er primært valutaskabende, er det bydende nødvendigt, at sikre frirum til nyinvesteringer i denne del af fiskerflåden.
Desuden begrundes forslaget med, at ikke ubetragtelige midler hvert år tilflyder Grønlands Landskasse i kraft af EU-fiskeriaftalen. Aftalen belaster ensidigt det havgående og producerende fiskeri i kraft af beskæring af dette fiskeris kvotemuligheder, uden af Landskassen målrettet og regelmæssigt finansielt kompenserer til gavn for denne del af fiskerierhvervet, der i kraft af aftalen beskæres i sine muligheder for fiskeri og udvikling.
AP er indstillet på en ansvarlig dialog om kompenserende besparelsen og nye indtægter for at tage højde for konsekvenserne af forslaget.
Skatteudvalget har forstået forslaget derhen, at lønningerne skal nedsættes med et beløb svarende til, hvad det enkelte besætningsmedlem ellers skulle have betalt i landsskat, p.t. 11%, af sin nuværende hyre, medens den kommunale og den fælleskommunale skattebetaling ikke skal omfattes.
Udvalget har forståelse for den baggrund, forslaget er fremsat på, men udvalget kan ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig indførelse af delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion.
For det første skønnes Landskassen at ville miste et provenu på ca. 30 mio. kr. årligt, og på grund at det faldne kommunale udskrivningsgrundlag skønnes kommunerne at få et provenutab på ca. 9 mio. kr. Dette på trods af at fiskeriselskaberne ville få forbedret deres skatteevne som følge af forslaget.
For det andet er skatteudvalget principielt betænkelig ved via skattelovgivningen af "løse" mere eller mindre bestemte erhvervsgrenes problemstillinger for en kortere eller længere periode.
Udvalget skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at forslaget hænger meget tæt sammen med de overenskomster, der er indgået på området, og derfor under alle omstændigheder bør løses i sammenhæng med disse.
Efter skatteudvalgets opfattelse er tiden ikke inde til at indføre en delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion, uanset om der findes kompenserende besparelser eller nye indtægter på finansloven.
Skatteudvalget er imidlertid opmærksom på Landsstyrets overvejelser om mulige generelle løsninger på arbejdsmarkedet.
Ad 2. forslag fra Ole Lynge:
Skatteudvalget har vurderet forslaget fra landstingsmedlem Ole Lynge om, at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering om, at konkursloven sættes i kraft i Grønland, således at betingelserne for, at man kan få gæld eftergivet, også kommer til at gælde i Grønland.
Forslaget er begrundet med, at af og til er der personer, som er stillet således, at de må afdrage deres gæld på ubestemt tid, selv om de på grund af deres økonomiske stilling overhovedet ikke har mulighed herfor.
Dette gælder f.eks. personer, som i forbindelse med opstart af en virksomhed har optaget lån, og som nu efter at virksomheden er lukket, på grund af manglende lovgrundlag for eftergivelse af gæld, er kommet i den situation, de befinder sig i.
Disse folk må gives mulighed for, at de kan få deres situation vurderet af domstolen, og ikke af en der har tilknytning til myndighederne.
Skatteudvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er behov for etablering af en gældssaneringsordning i en eller anden form. Udvalget skal i den forbindelse henvise til sin betænkning afgivet under Landstingets møde i februar måned.
Udvalget er bekendt med, at der er nedsat en tværdirektoral arbejdsgruppe, der skal gennemgå den grønlandske erhvervslovgivning med henblik på at bringe denne lovgivning ajour.
I dette arbejde indgår også en opdatering af konkurslovgivningen herunder overvejelserne om en ikraftsættelse af den danske gældssaneringsordning.
Det er hensigten, at Landsstinget skal have forelagt arbejdsgrupppens arbejde på efterårssamlingen 1994, hvorefter der kan tages stilling til en anmodning om ikraftsættelse af den danske gældssaneringsordning i Grønland.
Ad 3. forslag fra Kaj Egede:
Skatteudvalget har behandlet forslaget fra landstingsmedlem Kaj Egede om, at der indsættes hjemmel i indførselsafgiftslovgivningen til at afgiftsfritage kødprodukter, der indføres til videre forarbejdning på husdyrslagteri i Grønland. Forslaget kan eventuelt gennemføres ved, at slagteriet gives tilladelse til afgiftsfri indførelse af tilsvarende mængder uopskåren kød, som den mængde kød der slagtes på slagteriet i Grønland.
Forslaget har baggrund i den store arbejdsløshed i Grønland og i den dårlige økonomi i husdyrslagteriet. I en periode med stor arbejdsløshed, forarbejdes hovedparten af de importerede kødprodukter på udenlandske slagterier.
Samtidig oplever husdyrproducenterne i Grønland faldende betalingsevne fra husdyrslagteriet, som følge af den meget begrænsede udnyttelse af anlægget.
Under behandlingen af forslaget har skatteudvalget lagt til grund, at forslaget primært har til hensigt at forbedre forholdene omkring slagteriet i Narsaq.
Udvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er problemer på slagteriet i Narsaq, som trænger til en løsning. En bedre udnyttelse af slagteriets produktionskapacitet vil ikke kun have positive virkninger for slagteriets egen økonomi, men også for beskæftigelsen og dermed for Narsaq Kommune, ligesom det vil kunne have positive virkninger for fåreholderne.
Den 16. november 1993 forelå der fra en styregruppe bestående af repræsentanter fra Royal Greenland A/S, KNI Detail A/S, KNI Service A/S og Grønlands Hjemmestyre en redegørelse vedrørende etablering af slagterivirksomhed i Narsaq.
Redegørelsen lægger op til en væsentlig aktivitetsforøgelse på slagteriet i Narsaq med opstart af en pølsemageriproduktion. Så vidt skatteudvalget har forstået, ser det fortsat ud til at være realistisk at regne med igangsættelse af en pølsemageriproduktion ultimo 1994, primo 1995 på slagteriet i Narsaq.
Skatteudvalget ser det som et stort fremskridt for slagteriet, for Narsaq by og for resten af landet, hvis projektet føres ud i livet.
Ifølge de foreliggende planer vil slagteriet efter opstart af pølsemageriproduktion blive en rentabel virksomhed, selv om der ikke gives afgiftsfrihed for importeret kød. Da det desuden er aftalt med Royal Greenland A/S og KNI Detail A/S, at spørgsmålet om hel eller delvis afgiftsfrihed bør indgå i en samlet afklaring af de fremtidig forhold for slagteriet, finder skatteudvalget at en stillingtagen til Kaj Egedes forslag bør afvente de 2-selskabers afklaring af disse.
Udvalget kan samtidig oplyse, at der er nedsat en tværdirektoral embedsmandsgruppe, som vil behandle en eventuel ansøgning om afgiftsfrihed, herunder overveje udarbejdelse af hjemmel for en sådan afgiftsfrihed.
Ad 4. forslag fra Josef Motzfeldt:
Skatteudvalget har endelig drøftet forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om ophævelse af indførelselsafgifter på kaffe, te, sukker, grammofonplader, cd, mc, videobånd samt parfumer mod forhøjelse af skatteværdien af tjenestebiler eller ved indførelse af en fast afgift på disse biler.
Forslaget om ophævelse af indførelsesafgifter er begrundet med, at disse afgifter ikke tilfører Landskassen indtægter af betydning. Desuden vil en ophævelse have en vis betydning for familiernes økonomi og velbefindende, samtidig med at salget af de nævnte varer vil kunne forbedres en smule.
Desuden vil forslaget have en positiv virkning på købekraften og dermed også på værdien af bloktilskuddet.
Omkring forslaget om forhøjelse af de skattemæssige værdier af tjenestebiler eller indførelse af en afgift på disse biler anføres, at ydelsen af disse goder er blevet kolossalt mere almindelige.
Den ansattes reelle udgifter til en tjenestebil udgør ca. 3.000 kr. om året, hvilket er et resultat af beskatningen af fri bil.
Ophævelse af afgiften på kaffe, the, sukker og grammofonplader, CD'ere, kassettebånd, videobånd og parfumer vil bevirke et provenutab i størrelsesorden af 15 mill. kr. pr. år.
Som forholdene er i dag, sikrer indførselsafgiften på CD'ere og kassettebånd en forbedret konkurrenceevne for den grønlandsk producerede musik.
Udvalget finder det derfor ikke hensigtsmæssigt med en ophævelse af afgiften på disse varer.
Skatteudvalget er enige i bestræbelserne om at lette omkostningerne i samfundet og sikre et fald i forbrugerpriserne.
Udvalget er dog tvivlende overfor om ophævelse af afgiften på kaffe, the og parfume vil slå igennem til forbrugerne i form af prisnedsættelser.
Afgiften på kaffe er i dag 6 kr. pr. kg. og for the er den kr. 6,60 pr. kg.
Det er udvalgets indtryk, at ophævelse af så relativt lave afgifter typisk ikke vil komme forbrugerne tilgode.
Med hensyn til parfumevarer bevirker konkurrencesituationen, at der ikke er væsentlig prisforskel mellem de danske og grønlandske udsalgspriser.
Dette vil givetvis fortsat være tilfældet selvom afgifterne ophæves. Derimod er der grund til at tro, at ophævelse af afgiften på sukker vil bevirke et fald i forbrugerpriserne.
Henset til Landskassens indtægter som følge af afgiftsbelæggelse af disse varer samt ovenstående bemærkninger, finder udvalget ikke tiden inde til at ophæve omhandlede afgifter.
Med hensyn til tjenestebiler, skal Skatteudvalget benytte lejligheden til at henstille til Skatterådet, at der sker en væsentlig forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, således at satsen bedre afspejler den reelle værdi.
Samtidig skal udvalget opfordre de offentlige myndigheder og de offentligt ejede selskaber til at revurdere deres politik med hensyn til tjenestebiler. Der er efter udvalgets opfattelse grund til at antage, at arbejdsgiverne noget ukritisk anskaffer tjenestebiler til deres ansatte.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:
Indledningsvis vil jeg takke Skatteudvalget for det store arbejde med betænkningen, og især skal jeg udtrykke Landsstyrets tilfredshed med, at betænkningen er afgivet i enighed.
Landsstyret støtter Skatteudvalgets opfattelse af, at der er ihvertfald ikke i øjeblikket skal indføres en delvis sømandskatteordning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion. Det vil ikke blot være principielt betænkeligt, men rummer også nogle uheldige perspektiver, om en mere eller mindre veldefineret gruppe får særstatus i forhold til skattelovgivningen. Problemstillingerne omkring vores konkurrence overfor udlandet, opbygning af kapitalreserver til nyinvesteringer m.m. er mere dybtgående, hvilket er en del af baggrunden for, at Landsstyret er inde i nogle overvejelser om generelle løsninger for arbejdsmarkedet. Sådanne løsninger må nødvendigvis kædes sammen med de forestående overenskomstforhandlinger.
Jeg kan på Landsstyrets vegne bekræfte, at der for tiden pågår et arbejde med ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning, hvor der indgår overvejelser om ikraftsættelse af den danske gældssaneringsordning. Landsstyret forventer at kunne fremlægge resultatet af arbejdet på efterårssamlingen 1994 til Landstingets udtalelse.
Landsstyret skal derfor tilslutte sig, at en stillingtagen til en ikraftsættelse af den danske gældssaneringsordning udskydes til efterårssamlingen 1994.
Landsstyret er positiv overfor de planer, der er for slagteriet i Narsaq. Det er godt at se, at der nu tages initiativ til at forbedre økonomien og beskæftigelsen på slagteriet. Landsstyret er enig med Skatteudvalget i, at spørgsmålet om fastsættelse af hjemmel til afgiftsfritagelse må kædes sammen med de øvrige forhold for virksomheden og derfor må en stillingtagen afvente Royal Greenland A/S's og KNI Detail A/S's afklaring af de nærmere planer.
Landsstyret har noteret sig Skatteudvalgets enighed omkring forslaget om ophævelse af afgifter på kaffe, the, sukker, grammofonplader, cd, mc, videobånd og parfume. Landsstyret kan tilslutte sig de begrundelser som Skatteudvalget har fremført, og støtter derfor, at afgifterne på de pågældende varer fastholdes indtil videre.
Jeg har samtidig noteret mig Skatteudvalgets henstilling til Skatterådet om en væsentlig forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, og jeg vil sikre, at henstillingen bliver videregivet til Skatterådet.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Forslag, der af 4 landstingsmedlemmer, er indsendt til behandling på nærværende forårssamling, er af formandskabet henvist til behandling i Skatteudvalget. Et enigt Skatteudvalg har nu afgivet en betænkning om forslagene.
1. Siumut kan ikke gå ind for forslaget om indførelse af delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduktion, foreslået af Landstingsmedlem Hans-Pavia Egede. Siumut er enig med Skatteudvalget i, at vores skattelovgivning i princippet bør gælde for alle samfundsgrupper, og vi kan ikke se bort fra det betydelige provenutab landskassen og kommunekasserne må lide, ved en eventuel indførelse af forslaget.
2. Siumut støtter i grunden forslaget fra Landstingsmedlem Ole Lynge om, at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering om, om konkursloven - d.v.s. den danske konkurslov - sættes i kraft i Grønland.
Vi er dog ligeledes enig med Skatteudvalget i at behandlingen af sagen udsættes til efterårssamlingen, idet den tværdirektorale arbejdsgruppe, der allerede er igang med at revurdere gældssaneringsordningsområdet vil til den tid være færdig med sit arbejde.
3. Ud fra Skatteudvalgets betænkning og de oplysninger der er tilgået Skatteudvalget, er Siumut enige med Skatteudvalgets besvarelse til det forslag, som er fremsat at Landstingsmedlem Kaj Egede om afgiftsfritagelse for kødprodukter, der indføres til videre forarbejdning på husdyrslagteri i Grønland. Det anføres nemlig i betænkningen, at der omkring slagteriet i Narsaq er betydelige planer, der vil kunne gøre slagteriet til en rentabel virksomhed, også selvom der ikke gives afgiftsfrihed.
4. Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsat forslag om ophævelser af en række indførselsafgifter og forhøjelse af skatteværdien af tjenestebiler.
Siumut kan p.t. ikke gå ind for ophævelse af indførselsafgifter over det i forslaget nævnte varer, der ellers vil medføre provenutab på 13,5 mil. kr. for Landskassen. De i forslaget nævnte varegrupper anser Siumut ikke for livsnødvendige varer, hvorfor vi støtter bibeholdelsen af indførselsafgifterne for disse varegrupper.
Siumut støtter Skatteudvalgets henstilling til Skatterådet om forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, men Siumut skal udtale, at vi ikke fuldt ud er enige med Skatteudvalgets opfattelse at arbejdsgiverne ukritisk anskaffer tjenestebiler til deres ansatte, idet der til Skatteudvalget ikke er tilgået dokumentation af nogen art, der kan understøtte forslagets antagelse.
Lars Chemnitz, ordfører for Siumut:
Atassut skal tiltræde Skatteudvalgets betænkning med følgende bemærkninger:
Atassut er i princippet enig i indførelse af delvis sømandsbeskatning, som det er foreslået.
Men vi vil gerne først se en anden form for løsning af problematikken i sammenhæng med overenskomsterne. Men vi vil gerne have nærværende forslag i erindring til eventuel genfremsættelse senere hen, hvis løsningen i forbindelse med overenskomsterne ikke er tilfredsstillende.
Til forslaget om ikraftsættelse af den danske konkurslov er vi positive overfor forslagets intentioner. Men Atassut er enig i udvalgets indstilling om, at vi søger at løse problemet i forbindelse med gældssaneringsordning som forslaget vedrører.
Med hensyn til forslaget om afgiftsfritagelse for importeret kød med sigte på forbedring af økonomien vil Atassut følge Skatteudvalgets indstilling.
Vi skal udtale vores undren over, at en tidligere konsulent for fåreholderne kan komme med et forslag, som kan give en konkurrence overfor vore egne fåreholdere.
Og til det sidste forslag skal vi give vores fulde tilslutning til indstillingen.
Dermed har vi givet vores fulde tilslutning til Skatteudvalgets betænkning om medlemsforslagene.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Forslagene synes at have været behandlet seriøst i udvalget, ligesom IA med tilfredshed bemærker, at betænkningen fremsættes af et enigt Skatteudvalg.
Af Landstingsmedlem Hans-Pavia Egedes forslag fremgår det klart, at hovedsigtet er at fritage besætningsmedlemmer på havgående og selvproducerende fiskefartøjer for at betale landsskat.
Igennem vores arbejde i Skatteudvalget er vi bekendt med, at langt de fleste af rederierne ikke har været i stand til at betale skat i de seneste år.
Skal forslaget således gennemføres i den form det er fremsat, vil det som er sagt af udvalget, betyde et årligt mindre skatteprovenu for landskassen og kommunekasserne på ca. 40 mill. kr. Ligesom forslaget nemt kan opfattes som en utidig indblanding i overenskomster indgået mellem parterne.
Forslag fra Landstingsmedlem Ole Lynge om ikraftsættelse af konkursloven herhjemme er en naturlig fortsættelse af Skatteudvalgets indstilling fra sin betænkning under februarmødet om indførelse af gældssaneringsordning.
IA har forståelse for Ole Lynges begrundelser i sit forslag om, at de forældede bestemmelser i det nuværende regelsæt har en stor berøring med mange, såvel enkelte borgere som familiers økonomier.
Derfor skal vi henstille den tværdirektorale arbejdsgruppe om at medtage de af Ole Lynge fremførte argumenter i sit videre arbejde med at ikraftsætte og ajourføre den omhandlede og sagen relevante love.
Udvalgets indstilling vedrørende Landstingsmedlem Kaj Egedes forslag er vi enige i.
Slagteriet i Narsaq overtages af KNI fra nytåret 1995, idet denne overtagelse vil være en naturlig anledning til, at de nye ejere selv vurderer nødvendigheden af de i forslaget fremførte tiltag.
IA har ligeledes forståelse for Skatteudvalgets stillingtagen til forslaget fra Landstingsmedlem Josef Motzfeldt.
Dette skal først og fremmest ses i lyset af, at en eventuel gennemførelse af forslaget ikke er nogen garanti for, at afskaffelse af afgifterne også slår igennem på de omhandlede varers priser i butikkerne. Således vil kernen i forslagets intentioner ikke blive gennemført.
Skatteudvalgets forslag om henstilling til Skatterådet, om at der sker en væsentlig forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, er vi helt enige i.
Hans-Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Skatteudvalget har blandt andet behandlet mit forslag om delvis sømandsbeskatning for forhyrede om bord på grønlandske produktionsfartøjer. Der er åbenbart enighed mellem udvalget og Landsstyret om, at en sådan ordning ikke skal gennemføres.
Lad mig nævne, at sømandsbeskatning i vore nabolande ikke er noget særsyn, og at teknikken i en sådan beskatningsform ligger i, at de pågældende skibe - helt legalt - indregistreres i et såkaldt internationalt skibsregister i det pågældende land. Den "principielle betænkelig" og "de uheldige perspektiver" som landsstyremedlemmet kæder sammen med mit forslag, deles altså ikke af hans kolleger i et flertal af de øvrige vestlige demokratier, hvor der drives søfart og fiskeri.
Jeg er således ikke enig med hverken Skatteudvalget eller Landsstyret, men skal iøvrigt udtale, at jeg med forventning ser frem til de tiltag, der også blev nævnt i den politisk-økonomiske redegørelse omkring erhvervsskattelovgivningen.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os det øvrige indhold i Skatteudvalgets betænkning.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Med hensyn til få forhold i forbindelse med de mange vanskeligheder i vort skattesystem har 4 landstingsmedlemmer stillet forslag med forskellige bevæggrunde.
Skatteudvalget har ikke kunnet gå fuldt ud ind for de forskellige forslag, men begrundelserne for imødegåelsen er også forståelige. Men samtidig er det klart, at det er betænkeligt at skulle tilbagevise nogle af forslagene alene ud fra deres bevæggrunde for forslagene.
Landstingsmedlem Hans-Pavia Egede har stillet forslag om indførelse af særlige bestemmelser om af noget der ligner sømandsbeskatning af mandskabet på de grønlandsk ejede fiskefartøjer med egenproduktion.
Et sådant forslag, og som er fremsat med reelle forhold som baggrund, mener jeg ikke uden videre vil kunne tilbagevises, såfremt man har gennemtænkt forslaget grundigt. Vi ved jo i dag, at hvor vanskelige bestræbelserne på at ville være med i konkurrencen internationalt kan blive, og forslaget kan også siges at være en af de mulige veje til at realisere Landsstyrets efterhånden kendte slogan "giv de private en chance".
Derfor mener jeg, at man i stedet for bare at tilbagevise forslaget, bør kunne vende tilbage til forslaget til eksempelvis efterårssamlingen.
Vi ved, at forslaget ville få konsekvenser for det offentliges indtægtspotentialer, men samtidig må vi også vide, såfremt vi stadig ikke søger at lette betingelserne for de stedse hårdere trængte private, risikerer dette at falde tilbage på det offentlige, endda på en dyrere måde.
Landstingsmedlem Kaj Egede har stillet forslag om afgiftsfritagelse for kødprodukter, der indføres til videreforarbejdning på husdyrslagteri i Grønland.
Jeg undrer mig lidt over, at Kaj Egede har stillet et sådant forslag for vi ved, at vi i disse år, hvor erhvervsmulighederne stadig bliver mere begrænsede, har behov for at anvende hvad vort land kan give os i langt højere grad end førhen, og dette er en af begrundelserne for den fortsatte udvikling af fåreavlserhvervet.
Vi ved, at vi idag driver vor produktion til eksport med underskud og at det skyldes, at vor import stadigvæk er for stor. Alle disse forhold fortæller os at vi så vidt muligt bør begrænse vor import, mens vi til gengæld i bedre grad må søge bedre at udnytte hvad vort land kan give. Derfor er jeg ganske enig i tilbagevisningen af forslaget. Forslaget kunne jo også være den anden vej.
Med disse bemærkninger vil jeg anføre, at jeg ingen bemærkning har vedrørende de andre landstingsmedlemmers forslag, fordi jeg fuldt ud er enig med Skatteudvalget i udvalgets stillingtagen vedrørende disse forslag.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:
Jeg vil især med hensyn til Hans-Pavias efterlysning om muligheder. Jeg ikke så forundret over, at man efterlyser muligheder for nedbringelse af omkostningerne.
Spørgsmålet er om de grønlandske produktionsfartøjer kan sidestilles med de store trawlere, der kan sejle jorden rundt, også med hensyn til beskatningen.
Jeg mener ikke, at der er nogen muligheder for at indføre en sådan beskatning på internationale farvande, men jeg vil ønske at vores erhvervsgrundlag og hvad økonomien angår omkring trawlerne, så må vi kunne gøre noget for at gøre det lettere for disse fartøjer. Vi skal nok i de kommende måneder, overvejelser omkring disse ting. Vi kan jo ikke på stående fod fremføre nogle forslag her omkring dette punkt. Jeg kan også forstå, at enkelte partier ellers har nogle ting de gerne vil påpege, men at de går ind for skatteudvalgets betænkning fuldt ud.
Kaj Egede, Siumut:
Som forslagsstiller og at mit forslag klart blev besvaret fra udvalget og der er kommet en klar beskrivelse af indholdet, det vil jeg ikke......men besvarelsen og en del af partiernes svar til mit forslag, det vil jeg lige kommentere. Først vil jeg udtale, at mit forslag er vel forberedt, hvor det bl.a.. har diskuteret dette i landbrugsrådet og man har taget en stilling til det intentionerne i forslaget og det er på baggrund af det vi har haft nogle drøftelser her i tinget. Her må man sige, at vores lammeproduktion er alt for lille. Vort land har et behov på omkring 400 tons, og nu producere vi omkring 200 og 230 tons lammekød, og størstedelen af det resterende kommer allerede forarbejdet og pakket og det er så det jeg ellers vil overvinde ved mit forslag. Og i udvalgets besvarelse, nævnte det hel klart hvordan mit forslag kan være gavnligt. Det blev nævnt, at det kan økonomisk gavnligt og beskæftigelsesmæssigt gavnligt og for slagteriet, for Narsaq Kommunes indtægter og for fåreavlerne. D.v.s. at vi har fremsat et forslag , der vil være gavnligt for næsten alle, men ligesom når skatteudvalget har vidst at det kan være gavnlig, så har man ikke taget en ..... forslag helt færdig og jeg er vidende om , at ...Neqi A/S, som er vedrørende mit forslag og man skal ikke blot afvente, hvordan hvilke tiltag, der vil blive omkring slagteriet for man kan medtage mit forslag. Dette er allerede færdigt og man har taget stilling til, hvordan Royal Greenland vil fortsætte sin drift indtil 1. januar, og man har taget stilling om, hvordan Neqi A/S vil fortsætte driften efter 1. januar. og så udtalte udvalget, at man har nedsat en tværdirektoral embedsmandsgruppe, der evt. skal behandle ansøgninger om afgiftsfrihed. Jeg skal præcisere, at Royal Greenland har sendt ansøgning om afgifts frihed til indførsel af kød til slagteriet i Narsaq. D.v.s., at alle de begrænsninger, der er nævnt her, de har været behandlet på allerede nuværende tidspunkt. Og til slut, da vil jeg udtale, jeg mener i vores intentioner om oprettelse af varige arbejdspladser, det må vi have ændret nu bruger vi temmelig mange midler til oprettelse af en varig arbejdsplads.
Vi har ydet 37 mill. kr. til erhvervsudviklingsarbejdet og landskassen har også ydet temmelig mange midler til oprettelse af arbejdspladser og her taler jeg om en virksomhed, som ellers ville kunne betale sig, hvis der blev lavet en afgiftsmæssig ordning for den. Og den vil også være gavnlig i og med, at man ikke blot tager penge fra den ene hånd og giver med den anden. Jeg mener, at landstinget endnu engang må overveje hvilken politik vi plejer at følge i sådanne spørgsmål og jeg vil i den forbindelse opfordre til, at mine bevæggrunde for forslaget bliver revurderet.
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
Jeg vil lige kommentere de enkelte bemærkninger og forslagsstillerens. Først Royal har ansøgt om afgiftsfrihed, det har været en dispensationsansøgning. Kaj Egede forslag går ud på en ændring i afgiftslovgivningen.
I forbindelsen af behandlingen af Kaj Egedes forslag i udvalget har vi kikket på det der er vist ved rapportering, hvordan en afgiftsfritagelse vil have indvirkning. Det er sådan nogle ting vi er gået ud fra i vores arbejde i udvalget. Og vi er enige i Kaj Egedes forslag, hvis der kommer en ansøgning så må de sende en ansøgning ud fra de behov. Jeg mener, at det er god for.....møde....
Der er ingen grund til at snakke om, at vi ikke har færdigbehandlet hans forslag, fordi vi har taget stilling til forslaget, hvor vi har gjort op med hvilke fordele og ulemper det er. Og jeg mener, talen om at man ikke har behandlet forslaget ordentligt er lidt skuffende. Med hensyn til de enkeltes partiers ordfører, da kom Siumut ind på peter......ind på der er medlem i skatteudvalget i sin afsluttende bemærkninger, der kom han ind på tjeneste biler, at der ikke er god dokumentation af nogen art, der kan understøtte udvalgets antagelser, og han mener at udvalget mener der er for mange tjenestebiler. Dertil skal jeg lige minde om, at der i betænkningen står, at skatteudvalget har grund til at mene, at sådan er forholdene. Men det er det vi har udtrykt ud fra det vi har kunnet se i de faktiske forhold, at tjenestebiler udnyttes i høj grad.
Akulliit Partiia og forslagsstilleren Hans Pavia Egede påpegning, der vil jeg at man fra Akulliit Partiia har bemærket, at landsstyret umiddelbart har været enige om landsstyret og at det ikke er forbudt at landsstyret og udvalget kan være enige i nogle holdninger.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Med hensyn til Kaj Egedes forslag, at jeg ikke kan gå ind for, at Kaj Egede fremkom med noget. Det vil jeg lige kommentere. Jeg ved, at man har brug for lammekød, op til 400 tons i Grønland og næsten halvdelen plejer at være fra internt her i Grønland. Jeg er vidende om, at vi får nogle lammeprodukter fra Newfoundland, men jeg har også hørt at det, der bliver sendt til Grønland er dem, hvis det ikke bliver sendt til Grønland, noget der skal kasseres og dermed sælges til billig pris til grønlændere. Og det er så det jeg har fået oplysninger om og såfremt at man afgiftsbelægger dem, så vil de stadig være billigere end lammekød, der kan fås fra Grønland.
Det er korrekt, at vi mangler lammekød og nogle gange så udgår butikkerne for kødet. Og hvis vi vil skabe noget på den anden side til den, så ved vi at vi har mulighed for at udbygge fåreavlen, hvor det bl.a.. sidst blev diskuteret, at man vil bruge Ivittut landområde til ikke blot en eller flere fåreholdere. Lad os blot udnytte disse muligheder end at vi forsætter den meget store import af kød udefra.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg har ellers lagt mærke til, at flertallet af partierne er imod mit forslag, så mener jeg, at jeg har behov for at præcisere mine begrundelser for mit forslag, fordi man næsten kan få vurderet, at det er på baggrund af en misforståelse, at det er opstået. Og for det første så har Tuusi ret, at det ikke er forbudt at være enige, men essensen i forslaget, det er, at vi også gerne i landstinget vil arbejde og vil arbejde hen imod at vort land til andre lande som vi plejer at sammenligne os på konkurrence området gives nogle muligheder. Vores eneste konkurrence mulighed for Grønland er vores eksport af fiskeprodukter.
Og i vores eksport så plejer vi at sammenligne os med at andre fiskerinationer som vi har nogle naboer og vore økonomiske situation, er den største hindring for konkurrencen, og de initiativer vi kan tage, de er også meget begrænsede omkring modernisering og renovering af materiale.
Det må være importør udefra for det vi ikke selv laver disse her i Grønland. Vort land er placeret, at vores afsætnings steder er så placeret langt væk, at vi transportere vores produkter med bil og så med biler og så med Japan og så med skibe. At når man tænker på alt disse omkring vores konkurrenceevne og den eneste indtægt vi har i Grønland. Det er eksport.
At eksporten der eksportere den kan desværre ikke spare flere penge op og det er så de faktiske forhold og det hvis vi ikke udnytter de muligheder vi har i Grønland, så vil vi til stadighed gå tilbage, men hvad kan vi så gøre.
Vi kan ellers godt bestemme olieprisen alene, men man er i gang med at .....vi kan ikke lave nogen pakkemateriale her i Grønland og mange andre. Men hvis vi ikke letter erhvervet omkring opsparingen, så vil skibet og når vi ikke længere har råd til at renovere de snart slidte skibe, så har vi ikke noget indtægtsgrundlag længere. Jeg mener, at hvis vi skal forsvare de indtægter, så mener vi, at man må have store mere vilje her i Grønland.
Ved at udnytte en af mulighederne her er disse. Det er ikke sådan at disse personer når de betaler, når de ikke længere betaler skat, at man så mister skattebr.... Der er ikke rigtigt, at det er de tidligere skattebr.... der kan blive brugt til modernisering og renovering og vedligeholdelse af skibe, at jeg her har fremsat sådan et forslag for at bane vejen til en opsparing. Men som sagt, så har jeg som Akulliit Partiias ordfører indlæg så vil vi blot tro på at det, der blev lovet fra landsstyrets side, at man på en eller anden måde kan lette beskatningen og så håbe på at man medtager det i forslaget nævnte.
Kaj Egede, Siumut:
Jeg skal ikke gentage mig selv, men det der blev fremsat fra Issittup Partiia det som jeg gerne vil kommentere.
Nikolaj Heinrich tog vist fejl, vi importerer lam fra New Zeeland. Med hensyn til fåreavl/holdere, da vil jeg knytte den bemærkning, at man har taget en grundig overvejelser. Slagteriet har begrænset mulighed for at betale fåreholderne, fordi det bliver brugt i så og så kort tid, hvor imod resten af året også skal kunne dække udgifter. Det er en forbedring, hvis den kan bruges i en længere periode således at slagteriet også kan have egne indtægter, fordi den kører jo med store udgifter, og mit forslag kan så indebære at den kommer ud over de store underskud. Udvalgets formand sagde, at Neqi A/S indsender en ansøgning, så vil man være positiv til den ansøgning. Det er netop derfor at jeg fremsatte et forslag nu reglerne er landstingets beslutning, og det er kun landsstyret der kan ændre dette forslag. Man skal kunne give landsstyret bemyndigelse til at godkende dispensationer, fordi vi har ingen mulighed for at gøre det i dag. Når Neqi A/S indsender en ansøgning således som Royal Greenland har gjort for ikke så lang tid siden, så vil den ikke kunne godkendes, ikke før vi ændrer lovgrundlaget. Hvis vi ikke ændrer love der det tager lang tid for at det hele bliver rettet op.
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
Med hensyn til Akulliit Partiias ordfører, at det er havgående trawlerfiskere med hensyn til mulighederne inden for rejeforekomsterne og der må man sige at det offentliges hjælpetiltag har været meget store og man har afskaffet rejeafgiften. Man har i forbindelse med fusionsordningerne ydet ret meget hjælpetilskud fra det offentliges side og derfor vil jeg som skatteudvalgsformand at hvis der er behov for en anderledes ordning ikke igennem skattelovgivning så finder vi det mere hensigtsmæssigt, at vort lands befolkning får 55.000, kr at ud fra hvor de har deres erhverv og at vi så laver en beskatning, at det overhovedet ikke er egnet. Og med hensyn til Issittup Partiia f...... kom de ind på, at med henvisning til sunde madvare og at det så påpegede Kaj Egedes forslag, at vi i skatteudvalget ikke har taget nogen stilling til hvilke madvarer er mere sunde, men Kaj Egedes forslag vedrøre det personalmæssige gode indtjeningsmæssige gode, og det er så på baggrund at vi har taget stilling til forslaget. Og jeg kan udtale til Kaj Egede, at ud fra de informationer vi har fået i skatteudvalget, så er det, det importerede kød til slagteriet uanset om det er afgiftsbelagt eller afgiftsfrit så er indtjeningspotentialet det samme. Og slagteriet kan ikke komme ud over sit underskud uanset om det får kød, der er afgiftsbelagt eller afgiftsfrie og det er indtil der kommer en anderledes beslutning har taget denne beslutning.
Og med hensyn til at forslaget fra Akulliit Partiia det indgår også med overenskomsterne, at det bl.a. er på baggrund af at vi har taget denne beslutning.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:
Vi vil ikke sætte hindringer for de bestræbelser Hans Pavia gør, og vi vil jeg vil mene at vi må kunne vende tilbage til sagen til efterårssamlingen, fordi vi først skal vurdere de forskellige ting omkring forslaget.
Med hensyn til import af kødvare fra andre lande til slagteriet i Narsaq, de begrænsninger der er også at de bliver afgiftsbelagt, dem mener jeg vi kan vende tilbage til i forbindelse med efterårssamlingen for at finde andre muligheder. Jeg mener vi lige skal have tid til at finde mulighederne. Jeg sagde, at det er ikke for at sætte begrænsninger, men vi er jo vidende at der er begrænsninger i eksisterende forhold. Også i Hans Pavia Egedes forslag og Kaj Egedes forslag. Og jeg mener at vi i løbet af sommeren kan kikke på de to forslag og således komme med et forslag i forbindelse med efterårssamlingen.
Mødeleder:
Således er betænkning afgivet af skatteudvalget pkt 28 færdigbehandlet. Udvalgets betænkning gik man ind for fra partierne og med hensyn til Kaj Egede og Hans Pavia Egedes forslag, det vil man kunne vende tilbage til, fordi der allerede er tiltag i gang, således at man kan komme tilbage til når de er belyst grundigt. Således er skatteudvalgets betænkning færdigbehandlet.
Punktet sluttet.