Dagsordenens punkt 29-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 29-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 7. juni 1994

Dagsordenens punkt 29.

Betæning afgivet af Landstingsudvalget for bygdeudvikling.

(Udvalgets formand)

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Pavia Nielsen, Formand for Landstingsudvalget for bygdeudvikling:

Jeg skal hermed fremlægge betænkning for Landstinget's udvalg for bygdeudvikling.

Udvalget har holdt møde den 26. maj 1994 og den 1. juni 1994. Udvalget har drøftet følgende.

Udvalget har drøftet følgende:

Forslag fra Landstingsmedlemmer til Landstinget´s forårssamling II henvist til behandling i udvalget i forbindelse med dagsordenspunkt 29, og det er som følger:

- Landstingsmedlem Pavia Nielsen´s forslag om oprettelse af brændstofdepot i Tussaaq ved Upernavik.

- Landstingsmedlem Peter Gr. Samuelsen´s forslag om anskaffelse af mindre fryserier m.h.p. udbygning af fiskeriet af hellefisk samt forøgelse af produktion af ræklinger i Ilimanaq.

- Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich´s forslag om oprettelse af rejefabrik i det eksisterende produktionsanlæg i Fiskenæsset.

- Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann´s forslag om stabilisering af fundamentet på produktionsanlæget i Napasoq m.h.p. ibrugtagning påny.

- Landstingsmedlem Bendt Frederiksen´s forslag om etablering af et produktionsanlæg i Innaarsuit, og om udvidelse af eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq.

- Landstingsmedlem Ole Lynge´s forslag om, at Landsstyret bemyndiges til at arbejde for oprettelse af et selvstændigt "Bygdedirektorat".

- Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge´s forslag om forenkling og effektivisering af den administrative servicering af bygderne.

Alle disse forslag er medtaget som bilag til betænkningen.

Udvalget har også drøftet hvidbog for Uummannaq og Upernavik distrikter, som er blevet fremsendt til udtalelse i udvalget.

Udvalget skal på grundlag af drøftelser vedr. ovennævnte forslag fremkomme med følgende betænkning.

Selvom KNI Service A/S oplyser, at tankanlægget i Tussaaq er blevet overdraget til den lokale skole, således at skolen kan spare et dyrt tromleanlæg, og at det er efterfølgende aftalt, at Upernavik kommune overtager ansvaret for salg/udlevering af brændstof fra anlægget til private - indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget vedr. Landstingsmedlem Pavia Nielsen forslag, at Landstinget går ind for, at man henvender sig til KNI Service A/S og anmoder om, at KNI Service A/S selv opretter et brændstofdepot i Tussaaq, som opfylder brændstofbehovet i bygden.

Samtidig med udvalget meddeler, at et enigt udvalg er enig med Landstingsmedlem Peter Gr. Samuelsen´s forslag om udbygning af hellefiskfiskeriet i Ilimanaq, indstiller udvalget overfor Landstinget, at eftersom udvalget har erfaret, at Royal Greenland A/S har planer om, at produktionen af ræklinger skal samles på 2 - 3 lokaliteter i bygderne, hvor placeringen diskuteres stadig, at Landstinget går ind for, at man anmoder Royal Greenland A/S om, at Ilimanaq prioriteres højt i planerne om oprettelse af produktion af ræklinger i 2 -3 bygder.

Udvalget er også blevet anmodet om at tage stilling til, at der undersøges muligheder for brug af mindre containerfrysere. Samtidig spørges der, om der er hjemmel i grundloven for kommunerne til at fastsætte regler, der udelukker fiskeri fra beboere i andre kommuner indenfor egen kommunegrænse. Det er som et tillæg til Peter Grønvold Samuelsen's forslag.

Det er overfor udvalget oplyst, at anvendelse af mindre frysecontainere ikke er forbudt, når det gælder produktion til hjemmemarkedet.

Vedr. spørgsmål fra Landstingsmedlem Peter Gr. Samuelsen om hvorvidt der er hjemmel i Grundloven for kommunerne til at fastsætte regler, der udelukker fiskeri fra beboere i andre kommuner indenfor egen kommunegrænse, er det overfor udvalget oplyst, at kommuner kan med Landsstyrets godkendelse fastsætte regler, hvorefter borgere fra andre kommuner end den regeludstedende kommune, skal have tilladelse til at fiske. Der er der imod ikke hjemmel til at knytte særlige betingelser til tilladelsen hverken i loven eller i vedtægten. Derfor må man konkludere, at det ikke er grundlovsstridigt at fastsætte regler, men det er i strid med reglerne at knytte betingelser til udstedelsen af tilladelsen.

Udvalget tager oplysningerne til efterretning.

Vedr. Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich´s forslag om oprettelse af en rejefabrik i det eksisterende produktionsanlæg i Fiskenæsset indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at man indtil videre ikke går ind for forslaget. Udvalget har nemlig den mening, at det udfra de egentlige forhold, hvor man mangler rejer, hvor man er nødt til at importere rejer, ikke vil være virkelighedsnært at opføre yderligere produktionskapacitet af rejer. Men går der imod ind for planerne, det er med hensyn til Landsstyret's initiativer med hensyn til Fiskenæsset, om at medtage bygden i projekt "råvarekøb".

Vedr. Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann´s forslag om omstabilisering af fabrikkens fundament i Napasoq er det overfor udvalget oplyst, at en renovering af eksisterende anlæg, vil udover renovering af hele det bærende fundament og kajkonstruktion, betyde renovering af selve fabriksanlægget. Og der vil være betydelige praktiske problemer med overhovedet at renovere bygningens fundament. Det oplyses også, at Royal Greenland A/S undersøger mulighederne, således at fiskerne fortløbende vil kunne indhandle.

Derfor indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at man ikke går ind for forslaget i dens nuværende form. Men der imod går ind for planerne om løsning på grundlag af indhandlingsmængderne i bygden.

Vedr. Landstingsmedlem Bendt Frederiksen´s forslag om etablering af et produktionsanlæg i Innaarsuit, og udvidelse af eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at Landstinget går ind for, at disse forslag bliver udsat til Landstinget's efterårssamling, så udvalget drøfter

forslagene i forbindelse med finanslovsforslag for 1995.

Vedr. Landstingsmedlem Ole Lynge´s forslag om, at Landsstyret bemyndiges til at arbejde for oprettelse af et selvstændigt "Bygdedirektorat" er det overfor udvalget oplyst, at Landstinget ikke har mulighed for, indenfor den gældende lovgivning, at pålægge Landsstyret at arbejde for at oprette et bygdedirektorat. Det er Landsstyreformanden, der suverænt bestemmer, hvorvidt der skal oprettes og nedlægges direktorater i Hjemmestyret. Ved erkendelse heraf tager udvalget oplysningerne til efterretning.

Landstingsmedlem Ole Lynge har også i sit forslag medtaget, at man skal bruge den 1.januar 1994 oprettede "Bygge- og Anlægsstyrelse" bedre vedr. anlægsopgaver i bygderne.

Vedr. dette forslag indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at Landstinget går ind for, at man for at få Bygge- og Anlægsstyrelsen tildelt mere kompetence omkring bygge- og anlægsopgaver i bygderne, skal Bygge- og Anlægsstyrelsen fremkomme med forslag til en tilrettelæggelse heraf sammen med Sekretariatet's Bygdeafdeling.

Landstingets udvalg for bygdeudvikling er enig i Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge´s forslag om forenkling og effektivisering af den administrative servicering af bygderne.

Derfor indstiller et enigt udvalg herved overfor Landstinget, at Landstinget går ind for, at man for at opnå, at serviceringen af bygderne kommer til at foregå i bygderne på alle områder, skal Sekretariatet´s bygdeafdeling sammen med de implicerede parter arbejde for at løse problemet. Det er udvalgets mening, at især på den administrative servicering af fiskernes og fangernes tilgodehavender i forbindelse med indhandling er sket mærkbare tilbageskridt, og at dette ikke kan accepteres i længden.

Udvalget har med interesse besigtiget hvidbogen vedr. Uummannaq og Upernavik distrikter. Med især udgangspunkt i det, der vedrører bygderne, mener udvalget, at man i viderebearbejdelsen af planerne, skal skele mere til oprettelse af arbejdspladser på land i bygderne, og at planerne ellers fortsættes som forelagt.

Udvalget har følgende medlemmer, Ane Sofie Hammeken, Siumut, Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, Knud Sørensen, Atassut, Jakob Sivertsen, Atassut og Pavia Nielsen, Siumut (formand).

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Jeg vil først udtrykke min tilfredshed med betænkningen fra Landstinget's udvalg for bygdeudvikling. Indstillingerne i betænkningen, som er indstillinger af et enigt udvalg, viser, at udvalget arbejder grundigt og målrettet for forbedring af forholdene i bygderne med udgangspunkt i de faktiske forhold.

Vedr. Landstingsmedlem Pavia Nielsen´s forslag indstiller udvalget, at KNI Service A/S anmodes om, selv at oprette et brændstofdepot i Tussaaq. Landsstyret er vidende om, at KNI Service A/S vil investere 11,4 mio. kr. til udvidelse/renovering af tankanlæg i bygderne, der i blandt Innaarsuit for 1,6 mio, kr, som er hovedbygd for bygden Tussaaq. Landsstyret er villig til at optage forhandlinger med KNI Service A/S om at medtage Tussaaq gennem deres udvidelses-/renoveringsplaner.

Målsætningen af omstruktureringen af KNI har jo også været at yde kunderne bedst mulig service, hvor de end bor i Grønland. Med disse bemærkninger tager Landsstyret udvalgets indstilling til forslaget til efterretning.

Det er Landsstyret's politik, at der for bygderne sker en samlet planlægning af indhandlings- og opbevarings- og produktionsfaciliteterne. Derfor agter Landsstyret at optage forhandlinger med Royal Greenland A/S om placering af ræklingeproduktion, hvor Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen's forslag om forøgelse af produktion af ræklinger i Ilimanaq vil blive taget med.

Med disse bemærkninger tager Landsstyret udvalgets indstilling til forslaget til efterretning.

Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets indstilling vedr. Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich´s forslag om oprettelse af rejefabrik i Qeqertarsuatsiaat. Der er som bekendt ikke mangel på produktionskapacitet af rejer i Grønland. Samfundsmæssigt vil der ikke være nogen positiv effekt af at opføre yderligere produktionskapacitet, med deraf følgende investeringer.

Idag omfatter "Projekt Råvarekøb" bygden Alluitsup Paa og der er ved at blive oprettet en produktion af hellefisk i Arsuk. Landstyret vil i en fortsættelse i 1995 af "Projekt Råvarekøb" undersøge, om andre bygder -som f.eks. Qeqertarsuatsiaat - kan omfattes af projektet.

Landsstyret kan tilslutte sig udvalget's indstilling om, at man ikke går ind for Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann's forslag om stabilisering af fundamentet på produktionsanlægget i Napasoq. Det væsentligste må være at finde en løsning, som sikrer indhandlingsmuligheder for fiskerne i Napasoq. Til forslaget fra Landstingsmedlem Bendt Fredriksen kan Landsstyret tilslutte sig, at udvalget genoptager behandlingen af forslagene til EM 1994. Landsstyret vil i tilknytning til FFL 1995 vurdere forslagene på grundlag af en handlingsplan for Upernavik kommune ud fra Hvidbogen.

Det er Landsstyret's principielle grundholdning, at Hjemmestyret skal betjene bygderne på lige fod med byerne.

Landsstyret er af den overbevisning, at den mest konkrete koordinering skal finde sted mellem opgavernes bygherrer i bygderne. Også i byerne er der behov for direkte koordinering mellem bygherrerne, men der forløber sagerne undertiden mere smidigt, fordi bygherrerne har sine repræsentanter i pågældende by.

Derfor vil Landsstyret arbejde videre med indstillingen fra udvalget vedr. Landstingsmedlem Ole Lynge's forslag om at bruge "Bygge- og Anlægsstyrelsen" bedre vedr. anlægsopgaver i bygderne. Landsstyret kan på samme måde tilslutte sig indstillingen fra Landstinget's udvalg for bygdeudvikling, at Sekretariatet's bygdeafdeling sammen med de implicerede parter arbejder for at løse opgaven vedr. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge´s forslag, om forenkling og effektivisering af den administrative servicering af bygderne.

Det er Landsstyret's umiddelbare holdning, at hvis virksomhederne og forvaltningerne mangler en relevant fremgangsmåde for betjening af sine kunder i bygderne, bør man revidere sin egen virksomhedskultur. Landsstyret tager udvalget's bemærkninger til "Hvidbog" for Uummannaq og Upernavik distrikter til efterretning.

Jeg vil slutteligt ikke udelukke at nævne, at det i øjeblikket ser ud som om, at bestræbelserne for at starte en selvstændig bygdeavis er lige ved at lykkes, gennem den omdelte avis "Nunaqarfiit", som bliver overtaget af initiavtivtagerne. Jeg vil her benytte lejligheden til at ønske initiativtagerne held og lykke med avisen. Denne avis er ved at blive overtaget af initiativtagerne og de vil så sørge for den videre drift. Jeg vil gerne benytte lejligheden fra Landsstyret til at ønske initiativtagerne held og lykke med avisen.

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordførere, først Ane Sofie Hammeken, Siumut.

Ane Sofie Hammeken, Ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut give udtryk for, at vi får ind for betænkning afgivet af et enigt udvalg for bygdeudvikling. Vi vil dog ikke undlade at kritisere de formuleringer, som figurerer i betænkningen, idet udvalget overfor Landstinget henstiller, at man overfor KNI Service A/S kræver, at der anlægges et brændstofdepot i Tussaaq og at man overfor Royal Greenland kræver, at Ilimanaq prioriteres højest over de bygder, hvor der skal etableres ræklingeproduktion.

Siumut lægger stor vægt i, at bygderne fortsat udvikles - at den service der er i bygderne gøres bedre, og at de bygder, hvor der er mulighed for igangsætning af produktion fortsat udvikles på det reelle grundlag.

Der skal fortsat arbejdes reelt på, at problemerne i bygderne, der i dag eksisterer løses.

Det er ikke tidssvarende, at fiskerne i bygderne ikke kan få udbetalt deres afregning på deres indhandling samme dag og dette bør rettes op. Det er ikke passende, at indhandlere af fisk ikke kan få udbetalt deres tilgodehavender samme dag, på grund af at der i bygden

ikke er mulighed herfor.

Det nævnes, at restancerne i bygderne er stigende, og i forbindelse med omstruktureringen af KNI, er den administrative betjening i bygderne ikke blevet bedre, men den er der imod blevet forringet.

Udviklingen af muligheder for produktion i bygderne er blevet mindre smidig, ved at kravene til produktionen er blevet skærpet.

Vi skal derfor fra Siumut kræver overfor Landsstyret, at Landsstyret arbejder for at forbedre den generelle service i bygderne, her under arbejde for at finde ordninger for at den administrative service udføres i selve bygderne.

I de bygder, hvor der er realistiske muligheder for etablering af produktion i fremtiden, skal der arbejdes ihærdigt på at forbedre mulighederne, at etablere en sådan produktion.

I de bygder, hvor der produceres ræklinger, skal målet være, at produktionen færdiggøres i bygden, således at produkterne opnår den allerbedste kvalitet. Vi kan alle ikke være stolte over, at ræklingerne mister deres kvalitet på vej til det sted, hvor de skal pakkes, med det resultat, at ræklingerne sælges uden deres rigtige smag og kvalitet.

Vi skal derfor henstille til Landsstyret om at arbejde for, at ræklingerne pakkes i den bygde de bliver produceret.

Med disse bemærkninger går vi ind for betænkningen afgivet af udvalget for bygdeudvikling, inclusive de henstillinger der ligger i betænkningen.

Jakob Sivertsen, Ordfører for Atassut:

Der har i alle samlinger været drøftelser, der vedrører anlægsopgaver i bygderne, og dette beviser, at udviklingen i bygderne er mangelfuld, ikke mindst indenfor anlægsopgaver, der vil medføre arbejdspladser på stedet.

Når der er drøftelser vedrørende bygderne, har Atassut gang på gang fra denne talerstol fremhævet, at den eneste indtjeningsmulighed for bygdebefolkningen stadig er jollefiskeri og -fangst. Dette viser, at sikre produktionsmuligheder i bygderne er af stor vigtighed, men at det er meget svært at oprette produktionsmuligheder i bygderne.

Under nærværende samling har Landstingsudvalget for bygdeudvikling fremlagt deres behandling af medlemmernes forslag og Atassut skal knytte følgende bemærkninger til disse.

Vedrørende forslag om oprettelse af brændstofdepot i Tussaaq ved Upernavik har udvalget indstillet, at KNI Service A/S i alle beboede bygder opretter depoter, idet det er myndighedernes pligt at skabe nødvendig service på stedet, ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel. Dette støtter Atassut fuldt ud.

Smidiggørelse af kontorfaciliteter i bygderne har Atassut drøftet med interesse. Vi er enige med forslagsstillerne, at kontorservice i bygderne kan smidiggøres ved nærmere samarbejde med Landsstyret's tilsvarende kontor. Under kolonitiden blev bygderne betjent fra eet kontor og på den måde kunne de få de nødvendige oplysninger. Denne ordning giver betydelige besparelser kontormæssigt.

Rapporten vedrørende Uummannaq og Upernavik kommuner har Atassut studeret med interesse, men skal tilføje, at vi finder det påkrævet, at der foretages undersøgelse i yderdistrikterne, da det er nødvendigt at have et godt grundlag for den fremtidige planlægning.

Resten af forslagene har udvalget behandlet meget grundigt, hvorfor Atassut ingen bemærkninger har til disse.

Fra udvalgets side har Atassut forstået, at det er blevet vanskeligere at hæve sin betaling for de indhandlede ting i nogle bygder. Fra Atassut's side skal vi kraftigt forlange, at dette forhold rettes snarest muligt, efter som myndighederne i modsat fald forlanger, at fangerne skal betale deres skyldige omkostninger omgående.

Transport af fangst fra bygderne til byerne er Atassut ikke enig i. Vi er af den opfattelse, at man i fremtiden skal forarbejde fangsten på stedet, for at skabe beskæftigelse. Det er jo den eneste mulighed for at skabe beskæftigelse i bygderne.

Benyttelse af KNI-konto er udemærket, men det opsparede forrentes ikke og det er ærgerligt for de personer, der er gode sparere. Atassut ønsker, at vide om Landsstyret arbejder for, at KNI-konti i bygderne forrentes. Gode sparere i bygderne vil gerne vide det.

Med disse bemærkninger vil Atassut godkende udvalgets betænkning.

Ole Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit skal hermed fremkomme med disse ord vedrørende betænkning af landstingsudvalget for bygdeudvikling på baggrund af landstingsmedlemmernes forslag.

Landstingsmedlem Hr. Peter Grønvold Samuelsen forespørger i sit forslag om hvorvidt der er hjemmel i grundloven for kommunerne til at fastsætte regler, der udelukker fiskeri fra beboerne i andre kommuner indenfor egen kommunegrænse. Her siges det tydeligt, at den kommune, som bliver søgt til, selv skal afgive sin godkendelse. Inuit Ataqatigiit er enig i udvalgets indstilling. Når landstinget i morgen skal drøfte forespørgsler vedrørende fiskeri, som har stor betydnig for dette spørgsmål, håber vi på en grundig debat.

Vedrørende forslag om forbedringer på produktionsanlæggene i Ilimanaq, Fiskenæsset, Napasoq, Innaarsuk og Kullorsuaq er vi enig i udvalgets betænkninger, men vi bemærker, at der i udarbejdelsen af finanslov for 1994 ikke er taget højde for forslagene, derfor er det på sin plads, når vi til efterårets samling skal drøfte finanslov 1995, skal ændre på prioriteringen af produktionsanlæggende.

I hvidbogen vedrørende Uummannaq og Upernavik er det tydeligt, at erhvervsmulighederne i disse to byer er tilfredsstillende. Derfor er der gode grunde til, at der i disse byer moderniseres produktionsanlæggenes frysecontainere, men man bør være påpasselig med, da der ved oprettelse af produktionsanlæg samt frysecontainere, vil have økonomiske konsekvenser, at andre kommuners muligheder ikke blive berørt.

De nuværende erfaringer har vist, at en for stor udbygning af produktionsanlæg, især hos kommuner med mange bygder, kan resultere i, at andre bygder og byer i stedet bliver ramt af arbejdsløshed, mangel på boliger m.m., og når det er tilfældet, medfører dette flere byrder i stedet for nytte hos de berørte kommuner. Det samme forhold er gældende hos de kommuner, som ligger tæt ved hinanden. Derfor er det nødvendigt, at være påpasselig i visse spørgsmål, også selv om der er tale om steder, hvor erhvervsudviklingsmulighederne er tilstede.

Udvalget for bygdeudviklingen har også taget stilling til forslag fra Aqqaluk Lynge samt undertegnede Ole Lynge, begge fra Inuit Ataqatigiit. Vi er tilfredse med, at udvalget har støttet forslaget om forenkling og effektivisering af den administrative servicering af bygderne. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at den nuværende drift af bygderne administrativt og ud fra den begrænsede kompetence, samt spørgsmål om byrde- og opgavefordeling, som drøftes i reformprocessen, tages i betragtning for at gennemføre forslaget. Det er dog vor opfattelse, at det vigtigste må være, at man sikrer en bedre udnyttelse af de midler, der afsættes og forbedrer serviceringen til daglig.

Derudover har man på baggrund af Ole Lynges forslag indstillet om, at bygge- og anlægsstyrelsen får mere kompetence i bygderne. Vi er tilfredse med udvalgets indstilling og forståelse heraf. Vi skal opfordre landsstyremedlemmet for bygder- og yderdistrikter, fordi han kan vist nok betegnes sådan, og landsstyreformanden, om at undersøge mulighederne for, at man eventuelt kan oprette et selvstændigt og centralt styringsorgan for bygderne i sammenhæng med arbejdet i kommunalreformkommissionen og med henblik på efterårssamlingen dette år.

Formålet med sådanne tiltag må være, at man så vidt muligt smidiggør administrationen og tilsynet med anlægsarbejder. Formålet må være at forbedre serviceringen af bygdebefolkningen og at man i modsat fald synliggør administrationen fra centralt hold og omvendt. Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at man så vidt muligt undgår at sprede de folk, som har med bygdeopgaver i de forskellige direktorater at gøre for meget.

Til slut skal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre opmærksom på, at vi anser det for nødvendigt, at der tages revision af bygdeproduktionsanlægsplaner for de kommende år, og at dette sker i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 1995 til efteråret.

Til allersidst skal vi blot opfordre bygdebefolkningen til at udnytte og fremkomme med synspunkter til den nye avis, Nunaqarfiit, som er udkommet første gang i denne måned.

Med disse bemærkninger tager vi bygde- og udviklingsudvalgets betænkning til efterretning.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat mener, angående Hr. Pavia Nielsens forslag om tankanlægget i Tussaaq, at man bør henvende sig til KNI Service A/S med anmodning om, at KNI Service A/S selv opretter et brændstofdepot i Tussaaq.

Hvad angår Hr. Peter Grønvold Samuelsens forslag om udbygning af hellefiskefiskeriet i Ilimanaq, mener vi i Akulliit Partiiat, at Ilimanaq prioriteres højt i planerne om oprettelse af produktion af ræklinger i 2-3 bygder.

Til orientering konstaterer vi den del af betænkningen, der siger, at anvendelse af mindre containerfrysere ikke er forbudt, når det gælder produktion til hjemmemarkedet, ligesom det ikke er grundlovsstridigt at fastsætte regler, der forbyder borgere fra andre kommuner at fiske i en anden kommune, men at det er grundlovsstridigt at knytte betingelser til udstedelse af tilladelsen.

Om oprettelse af rejefabrik i det eksisterende produktionsanlæg i Fiskenæsset, synes vi, selv om udvalget ikke går ind for forslaget, at det bør tages op igen, hvis/når rejen dukker op igen. At indledende forberedelser igangsættes allerede, synes vi dog ikke vil skade.

At bygden medtages i projekt råvarekøb, er vi i Akulliit Partiiat meget tilfredse med.

Vedrørende forslag fra Akulliit Partiiat, undertegnede, om, at fremfor fabrikkens nedrivning i Napasoq, efter kutterkajens sammenbrud på grund af isfoden, bruges de beløb til nedrivning af fabrikken, i stedet til stabilisering af fabrikkens grund med det formål, for det første at bibeholde fabrikken som arbejdsplads og for det andet, at undgå nedrivning af fabrikken medfører, at bygdebefolkningen simpelthen flytter fra Napasoq, kan vi fra Akulliit Partiiat ikke acceptere indstillingen af følgende grunde:

For det første fremgår det af indstillingen, at sådan en handling vil skabe en renovering af fabrikken, kort før sammenbrud på grund af isfoden, var der foretaget en større renovering af vandrørssystemet, el-installationer udskiftet, nymalet indvendigt og andre krav indenfor en ny fabrik kræver revurdering. Hvad er det, der skal renoveres af større betydning?

For det andet fremgår det ligeledes, at Royal Greenland A/S undersøger mulighederne for etablering af et indhandlingssted. Det er udmærket, men indhandlingssted er faktisk et sted, hvor man placerer fisk indtil videreeksportering af disse et andet sted i Napasoq. Hvad skal der så være af arbejdspladser på stedet, som bygdebefolkningen kan leve af og derved manifestere bygdens eksistens?

I betænkningen står der, at forslaget ikke godkendes i den nuværende form. Hvorfor? Når bygdebefolkningen på grund af manglende beskæftigelse er flyttet fra bygden.

I Akulliit Partiiat siger vi og vi har gentagne gange sagt, at bygderne, der har erhvervsmæssig grundlag, skal hjælpes og hvor der ikke er erhvervsmæssige muligheder, søges der muligheder. Derfor mener vi i Akulliit Partiiat, at betænkningen, hvad angår Napasoq, må betragtes som dessuering af stedet, der ikke svarer til alle partiers intentioner om bygdernes fremtid. Der er dog nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at man tager intentionerne seriøst over hele linien. Derfor mener vi i Akulliit Partiiat, at udvalget må revurdere indstillingen til næste behandling.

Vedrørende forslag om bygdedirektorat og servicering af bygder, forslag fra henholdsvis Hr. Ole Lynge og Hr. Aqqaluk Lynge, støtter vi indstillingerne dertil.

Med de bemærkninger indstiller vi, at sagen går til næste behandling.

Mødeleder:

I den forbindelse kan det måske være, at det er forordningsforslag, der er tale om. Og så er det Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Lad min bygd bestå og landstingsvalget nærmer sig, selv om bygderne under landstingets daglige arbejde normalt kan betegnes at være broncefarvede, får de ofte en gylden farve, når valgene nærmer sig. Og når valgene er overstået, får de igen deres gamle farve af bronce.

Men i landstinget er der iblandt os, der ideligt arbejder for, at især bygder med gode erhvervsmuligheder fortsat kan udnytte deres gode muligheder. Og det er det eneste, man ikke kan mærke nogen farveændring hos, i deres holdning til bygdernes forhold.

Selv om torskens forsvinden havde en meget uheldig virkning for det meste af vort land, er det dog mest føleligt, at de uheldigste følger var for bygdernes vedkommende, især for bygderne i landets sydligste områder. Lad mig udtale ligeud, at vort landsstyre har føleligt meget svært ved at gøre noget ved det, og endda ligesom for at forøge vanskelighederne blev det forbudt at indhandle laksen på produktionspladserne, og et af dem, man sætter store forhåbninger til i sommertiden, ørreden, fik en så stor prissænkning, at det ikke længere kunne betale sig at indhandle dem til produktionsanlæggene.

Der vil blive bygget servicehuse i bygderne og det er udmærket, for der er ingen tvivl om, at der vil blive brug for dem, men når man ser på realiteterne, er et servicehus' samlede virkning for en bygd begrænset, og for at sige det rent ud, en bygds fortsatte beståen kan man ikke sikre gennem et servicehus.

Flere landstingsmedlemmer har stillet forskellige forslag vedrørende bygderne og lad mig anføre, at jeg er enig med udvalget i dets stillingtagen i betænkningen til forslagene, selv om nogen af forslagsstillerne i deres forslag kunne pege på andre former for løsningsmuligheder.

Til nærværende møde stillede jeg igen et forslag med indhold om at åbne muligheden for rejeproduktion i Fiskenæsset. Forslaget har ikke fundet støtte i udvalget.

Lad mig anføre, at jeg har stilet mit forslag til formandskabets sekretariat på et lidt for tidligt tidspunkt, og at jeg ikke har kunnet nå at trække det tilbage efter dets fremsendelse. For efter mit forslag om en rejeproduktion i Fiskenæsset var fremsendt, havde jeg et møde med landsstyremedlemmet for industri og landsstyremedlemmet for fiskeri, og disse informerede mig om, at man med hensyn til rejeproduktion, her en fantailsproduktion, har planer om at starte dette op i Fiskenæsset, og at man var i opstarten af projektet for at få planen realiseret. Denne information modtog jeg med stor glæde og tilfredshed, og jeg håber meget, at de to landsstyremedlemmer fortsat holder ved, hvad de har sagt til mig i den forbindelse og jeg regner dette for helt sikkert.

Med disse bemærkninger vil jeg udover mit forslag støtte udvalget i dets indstilling med hensyn til de andre opgaver.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg takker for betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling og den debat, den afstedkom, og fra landsstyrets svarnotat. Der er flere opgaver til landsstyret og først Siumuts ordfører, Ane Sofie Hammeken, kom i sit indlæg helt korrekt, at store virksomheder, KNI Service og Royal Greenland, ikke kan tvinges med hensyn til brændstofdepot i Tussaaq og ræklingproduktion i Ilimanaq. Det er korrekt, at selvfølgelig kan man jo kræve noget overfor dem, så skal man ud fra kravet i henhold til aftale om Hjemmestyrets medfinansiering, ske indenfor disse rammer. Men det man lægger meget stor vægt på fra Siumuts side er, at vi også fra landsstyret lægger meget stor vægt på, at krav til produktion, fordi det er blevet sådan, at fiskerne, når de har indhandlet, så går der flere dage, før de kan få pengene. Dette har jeg lagt mærke til i forbindelse med by- og bygderejsen i Sydgrønland og samtaler med fiskere og fangere. Og på baggrund deraf, så har jeg kontaktet Royal Greenland og KNI's hovedledelse, hvorfor man har lavet en sådan ordning. Og til dette har jeg også præciseret, at man fra landsstyrets side selvfølgelig respekterer, at disse virksomheder fortsat må rationalisere i forbindelse med deres besparelsesinitiativer, men vi har præciseret fra landsstyret, at man ikke skal lave nogen besparelser og ofre serviceringen overfor borgerne. Det vil sige, sagt med andre ord, en hvilken som helst ordning må ikke stoppes uden at man har oprettet en helt anden ordning. Her tænker jeg på, at Royal Greenland har planer om en mere smidig udbetalingsform og med hensyn til de meget store offentlige virksomheder, så mener jeg, at det er et helt oplagt emne, at virksomhederne .... ikke kun af regnskaberne, at man på regnskaberne har overskud eller at man har et mindre underskud i regnskaberne, hvordan virksomhedernes drift er, det kan man ikke vurdere deraf. Det bedste vurdering er, at de klienter man servicerer er tilfredse, for til hvilken gavn er det, hvis virksomhederne fremsætter gode regnskaber og alle klienterne klager. Derfor er tilfredse klienter det bedste at opnå og ikke mindst for samfundsejede virksomheder, at det vil være det bedste. F.eks. er det ikke på sin plads, at man forøger fiskernes problemer og laver en ordning og uanset at det vil medføre, at virksomheden har gode regnskaber.

Med hensyn til administrativ service i bygderne, det blev forringet efter KNI's omstrukturering. Det blev sagt af Siumuts ordfører Ane Sofie Hammeken. Jeg vil gerne beklage hvis dette har været tilfældet og vi skal arbejde for at få rettet op på det fra landsstyrets side, men det er vist KNI konto man tænker på og det som blev fremsat fra Atassut. KNI konto hører ikke noget med KNI omstruktureringen. Man har været nødsaget til at oprette en KNI konto på baggrund af, at KNI og bankerne ikke har kunnet opnå en ordning eller aftale for at fortsætte bankserviceringen i bygderne, og da samarbejdet er ved at gå i stå mellem KNI og bankerne, så har vi været nødsaget fra landsstyret at give en opgave til KNI at varetage bankserviceringen i bygderne. Den gang regnede vi også med, at det var en foreløbig ordning og ud fra det jeg har kunnet forstå, så er hvem som helst ikke tilfreds med KNI. Den er ikke til gavn for KNI. Den er ikke engang til gavn for bygderne. Den er ikke til gavn for hvem som helst. Det er noget, som man har været nødsaget til at oprette i og med, at bankerne ikke vil have en servicering. Det er meget ineffektivt og det er meget kostbart og det danner også grundlag for klager fra kunderne, og derfor må formålet være, at KNI konto ikke fortsætter. Vi er parate fra landsstyret at indlede dialog med KNI Service omkring KNI konto, men vi blev også orienteret om, at KNI Service har flere tiltag igang. F.eks. har man i de fem største bygder i løbet af to måneder, så vil man oprette EDB-faciliteter og her er det Kangaatsiaq, Kangaamiut, .... og Søndre Upernavik. I disse bygder vil der blive opsat EDB-anlæg og EDB-anlæg vil også medføre, at .... inde i bygderne bliver forbedret og KNI Service har også til hensigt at oprette EDB-anlæg i andre bygder og det er så vidt muligt at samtlige bygder får et EDB-anlæg, det er hensigten og det er så blot spørgsmålet om, hvor udbygget telefonnettet er i bygderne.

Og så har Jakob Sivertsen på vegne af Atassut også sagt, at grunden til at man er utilfreds med KNI konto er, at det største det er, at man ikke får nogen renter af det indestående man har på KNI konto, og der er også selvfølgelig en forklaring til dette, at ud fra den gældende lov, så er det kun bankerne eller pengeinstitutter, som er blevet registreret som sådan, der kan have indestående med renter. Grunden til at KNI ikke kan påregne renter, det er, at KNI ikke er registreret som bank eller pengeinstitut. Derfor er det meget svært at komme udenom dette, men jeg mener, at arbejdet må være, at man ikke kan få samarbejdet igang med bankerne i takt med at man får oprettet EDB-anlæg i bygderne, og jeg har forståelse for, at man diskuterer dette mellem KNI og bankerne. Vi vil gerne være med til at prikke dem på skulderen til KNI Service og bestyrelsen, og med hensyn til betaling af fisk i produktionsanlæggene, at man ikke udbetaler betalingen straks, vi har også nogle overvejelser om, hvordan man skal have det med i dialogen i KNI Service. Vi har den mening i landsstyret, at der ikke skal tjenes eller laves nogen besparelser omkring servicering af bygdebeboerne.

Inuit Ataqatigiit's ordfører, han gjort mig stolt af, sagde at jeg kan være landsstyremedlem for bygde- og yderdistrikter har, han gjort mig opmærksom på, at får undersøgt mulighederne for oprettelse af bygdebestyrelse. Selvfølgelig skal vi vurdere denne opgave selv om jeg budt nuværende tidspunkt ikke kan gøre noget.

Vi får også noget krav, vi stiller også krav til os selv, at omkostningerne til administration skal formindskes, men med hensyn til en forbedring af bygdeservicering og administration, selvfølgelig kan dette undersøges. Nu har forskellige opgaver bl.a. på baggrund af aftaler med Hjemmestyret, virksomheder løst f.eks. bygdeanlæg, man plejer at indgår en aftale med Royal Greenland produktionsanlæg omkring bygning af anlæggene og administration o.lign.. Det bliver udført af KNI Service og jeg mener det meget tilfredsstillende ordning. Jeg vil godt nok ikke gjorde administrationspersonale ked af og vi mener ikke, at det kan blive udført bedre af kontorpersonale her i centraladministrationen.

Og med hensyn til og bygning af tankanlæg, så plejer KNI udførte efter aftale med Hjemmestyret og jeg regner heller ikke med at det er det man ude efter i forbindelse med administration. Men det er forskellige initiativer samlet måske ikke eengang udbygget dem, at man får dem samlet at man kan får undersøgt omkring oprettelse af bygdekontoret til efteråret.

Med hensyn til Akulliit Partiiat's ordfører der skal jeg lige udtale, at oprettelsen af et fiskefabrik i Fiskenæsset finder jeg, det er ikke er i tråd med Akulliit Partiiat principielle holdning. Det er man skal sikret økonomien og når man har sikret økonomien så kan man får ordnet andre muligheder her fremsætter Akulliit Partiiat og hr. Bjarne Kreutzmann noget der kan lyde omvendt, fordi han siger at der godt nok ikke rejer, men som en forberedelse til, at rejen kan vende tilbage. Jeg mener at det her meget kostbar oprettelsen af en rejefabrik og som udvalget har sagt så mangler vi jo ikke rejefabrik her i Grønland i forhold til produktionsmængden at det er jo bl.a. sådan at Royal Greenland har været nødsaget at købe rejer udefra så vurderer Landsstyret, at det ikke vil været til gavn for alle, at bygge en rejefabrik, men i svarnotatet kan man også se, at i større bygder med hensyn til, at anden produktion vil bruger andre fiskearter, der mener jeg at det er en mulighed og vi skal have et dialog med Royal Greenland om hvordan mulighederne er ikke blot med hensyn til større bygder. Men i bygder hvor der manglers produktionsanlæg og på baggrund af, at man mangler det traditionelle fisk der bliver produceret, at man på anden måde kan planlægges. Det mener jeg, at man kan får skabt en dialog om.

Og uden at kommentere de mange andre faldne bemærkninger omkring bygderne, så skal jeg udtale at bl.a. Issittut Partiiat nævner, at bygderne får henholdsvis bronze og gyldne farver, der skal vi udtale at det er ikke tilfælde for Landsstyret. Landsstyret ligger sammen vægt på bygderne uanset om der snart er valg eller ikke valg og man har stadigvæk stort initiativer i overfor bygderne og disse kan læses af Landstingets finanslov som hver udkommer.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for sundhed vil også kom med besvarelse.

Ove Rosing Olsen, for sundhed og miljø samt handel og industri:

Ja, jeg har også et par bemærkninger. Først til Ane Sofie Hammeken fra Siumut, hvor hun kom ind på, at man har skabe kravene i bygdeproduktion og således at der produktionen er blevet begrænset. Det er korrekt, der er det sådant at sidste år der har EU skærpet kravene med hensyn til eksportvarer, hvor man stiller eller gjorde kravene betydelig mere skærpede i den anledning der har Landsstyret fremsat en finanslov 94, at der der i, at man forbedret produktionsanlæggene i 20 bygder, hvor der blev afsat 37 millioner kroner.

Landstinget har vedtaget er man igang med dette arbejde, hvor produktion viser bygder nu allerede under forbedring, hvad med hensyn til køleanlæg, isanlæg og lagerkapacitet.

Vi skal selvfølgelig arbejde på, at får det realiseret i år, fordi man jo har stillet kravet således at man også kan leve op til disse krav og det er jo også med til at man kan lave produktion i bygderne. I den mellemliggende tid, der har man lavet en midlertidig ordning hvor man laver et midlertidig lager med køleanlæg og isanlæg og man regner med at man bruger dette i et års tid.

Produktionsstedet i Napasoq som er forældet, hvor kajanlægget bryder sammen sidste år, der har vi afventet forsikringsselskabernes beslutning i sagen. Man har ikke kunne fremkomme med en større erstatning, men jeg kan tydeliggøre også i henhold til en Akulliit Partiiat, at produktionsstedet i Napasoq kun en del af dette produktion kan bruges, fordi der er fare for sammenstyrtning på visse områder.

Udfra en drøftelse med fiskeriorganisation der har man lovet at man satse på, at det lavet nyt produktionsanlæg, denne holdning har Landsstyret endnu, derfor må man sætte forundersøgelser og tekniske undersøgelser og lige så snart disse undersøgelser er færdige så går man igang med byggeriet.

Til Akulliit Partiiat's ordfører skal jeg sige, at Napasoq, at man ikke ud på at der nedsætte mulighederne for bygdens eksistens. Der er forskellige ting der skal undersøges nøjere, det er jo disse ting der er med til at man ikke har taget beslutning endnu.

Akulliit Partiiat nævnte, at det visse bygder ikke har produktion med i finanslov 94, der har man afsat 40 millioner kroner til produktionsanlæggene i bygderne og man har såvidt muligt prøve at fordele disse midler ligeligt. Steder som Napasoq hvor man har indhandlet en begrænset mængde fisk, men vi håber selvfølgelig at det bliver større således, at de danner grundlag for en større produktion, men vore nuværende erfaringer viser noget andet, men vi vil håbe at man kan finde andre fiskearter der kan danne grundlag for produktion, men inden da så kan hvis indhandlingen er for få, så må man kunne får skaffe mulighed for, at transportere disse fisk og jeg mener, at det der har, at man har vist god forståelse omkring dette problematik og især Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut bygder.

Vi kan desværre på nuværende tidspunkt ikke danne grundlag for flere produktioner.

Jeg er glad for, at Atassut's ordfører Jakob Sivertsen er tilfreds med et fælles eller planlægning i Uummannaq og Upernavik. At han er glad for at der man har medtaget el og vand problematikken i forarbejdet. Der er visse bygder hvor man ikke har opfølge disse forudsætninger med hensyn til elektricitet og vand.

På nuværende tidspunkt, at der nogen bygder der ikke har mulighed for produktion på større grundlag men i disse steder skal arbejde med burde forbedre lagerkapaciteten og men hvis tekniske side af sagen bliver bragt i orden, så kan man jo går igang med produktionen.

Hvis man finder nye levende ressourcer til som grundlag for yderligere produktion og at det på sin plads og at det udnytte disse muligheder. Vi kan mærke at det man er tilfreds med denne ordning.

Det var så mine bemærkninger til debat.

Mødeleder:

Der er flere landstingsmedlemmer der har stilet forslag og ordfører der har bedt om ordet igen og det er så i henhold til rækkefølge, og at det er udvalgets formand Pavia Nielsen der har bedt om ordret. Værgo'.

Pavia Nielsen, formand for udvalget for bygdeydvikling:

Tak. Blot præcisere det, at de to store virksomheder, at vi har krævet over for dem. For det første at KNI selv opfører et tankanlæg i Tussaaq eller oprette et brændstof depot. Jeg skal lige præcisere, at bygdeudvalget efter sin rejse i Upernavik Kommune har tilskrevet sådan en anmodning til KNI dateret den 24. august, men da det ikke blev realiseret så blev det fremsat videre udvalget til landstingsmedlemmerne, og håber på at det dette kan blive realiseret.

I den grønlandske der sagde vi, at man vil kræve overfor KNI, man i den danske står der lidt mere lidt hvor man har brugt ordet anmoder. Man brugte ikke ordret kræver i den grønlandske, men brugte anmoder.

Og med hensyn til Royal Greenland, så har man en tilsvarende stavefejl i udfra den danske så er det er anmodning og jeg mener at man bør indeholde til det grønlandske tekster.

Det som Nikolaj Heinrich kom ind på omkring farvelægninger bygderne han kom ind på bronze og guld, jeg er glad for at Nikolaj Heinrich stadig også gerne vil har arbejde for er servicering i bygderne denne så gylden så muligt og ligesom har understreget dette og kræver det endnu engang. Da vi kender vores sted bedst, så har vi med hensyn til Landsstyret og Landsstyret kurtisionere og udfatte meget stort udbygningsarbejde Nordgrønland.

Vi har overtaget sundhedsvæsenet som det er allersidste område, om man har været rette dem der skal falde på plads på produktionsanlægget på huse, på skoler, på kirke og på vejværk, på elværk siderne at der blev bevilget mange penge og lave en stor udbygning og dynamisk på baggrund af forslag for dynamiske bygderåder og kommunalbestyrelser og samarbejde med dem, så har man kunne opnå dette og derfor med hensyn til hvilken farve den er mere fremherskende så uden at den ikke med fremherskende så udaf lige ved Landsstyret være indestår med mange store møller også til bygder hvor der ikke kan være nogen produktion og jeg er også taknemlig med, at de opgaver man har udført det er således at man selv i bygderne kan se samtidigheds TV og man endda kan får udbygget telefonnettet.

Med hensyn til Akulliit Partiiat kommentar omkring Napasoq, det blev godt nok besvaret af landsstyreformanden, men selv det skal jeg udtale at vi i vores betænkning med hensyn til Napasoq udtalte så siger vi at et enigt udvalg henstiller overfor Landstinget at om ikke at godkende det foreliggende forslag, men for den anden side gerne vil have støtte at det vil så sige som foreslået af forslagsstilleren. Det er ikke den man ude efter men en løsning på en anderledes måde og det er det jeg har præciseret også fordi jeg er ikke kan acceptere at man har til sideset bygden Napasoq, men jeg er igang med at for overvågnet dette problem uden at til sideset den.

Med disse korte bemærkninger også fordi der er mange ordførere der har bedt om, så har jeg lavet nogen præciseringer og takker partiernes ordførere vurderinger under 1 og landsstyreformandens, at han retter en tak til vores arbejde og retter en tak til vor udvalget for et godt samarbejde. Det vil også rette en tak til.

Bendt Frederiksen, Siumut:

Til mine forslag til Landstingets forårssamling nemlig oprettelse af produktionsanlæg i Innaarsuit samt udvidelse af produktionsanlæggene i Kullorsuaq tør jeg udvalgets indstillinger foreløbig til efterretning, fordi det blev udtalt at man vil revurdere dem i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen for 1995 til efteråret.

Det blev af bygdeudviklingsudvalgets betænkning udtalt af Uummannaq og Upernavik kommunes forhold har været genstand for gennemgang. Jeg har lagt mærke til at udvalget har bemærket at især udgangspunkt i det der vedrører bygderne mener udvalget at man i videre bearbejdelsen af planerne skal skille mere til oprettelse af arbejdspladser på land i bygderne og at planerne ellers fortsættes som forelagt.

I den forbindelse, at det ellers ønskeligt at mit forslag indeholde meget klare oplysninger også omkring hvad det vil koste at bygget noget også i det nærmeste fremtid og i den forbindelse at det ellers ønskeligt at mit forslag til Landstingets forårssamling. Kan se at når vi kommer betænkning afgivet af handels- og industriudvalget at man vil overvinde problemerne ved indhandlingsskibe i løbet af 3 år og det er så det planer der nedfældet hvid bogen. Det er hvis man går ind hvid bogen så kan man se at der er man kan udsætte godkendelse af bygninger af produktionsanlægget i 3 år.

Jeg håber at ligesom landsstyremedlemmet for sundhed- og miljø, at i og med at man får rettet el og vand produktion at man får gang i udbygningsarbejdet. Man kan ikke får rettet produktionsanlæggene fuldt ud ved blot at indsætte en indhandlingsskibe. Det har vores egne erfaringer vist.

I den forbindelse er det ellers ønskeligt, at mit forslag til Landstinget forårssamling nemlig oprettelse af produktionsanlæg i Nuussuaq på Upernavik disktrikt dengang blev besvaret at når førnævnte hvid bog fremkommer så vil dette forslag også blevet vurderet.

Jeg håber at en del af mine forslag kan blevet medtaget i forbindelse med finanslovsbehandlingen til efteråret, som allerede nævnte i foråret har jeg allerede sendt forslaget til Landstingets efterårssamling som forslag.

Det vil sige at jeg ønsker en udbygning indhold til hvid bogen istedet for at man laver noget foreløbige lappeløsninger ved indsættelse af indhandlingsskibe.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg mener det på sin plads på nuværende stadig der debat der blev gået rød formet forslag, fordi man ikke kan alene er overskriften kan forstår hvad det drejer sig om. I mit forslag har jeg skrevet. I det senere år foretages store ændringer på offentlige områder i Grønland. Grønland set som helt i formulet i den fordel, men det fik en forskellige fra sted til sted især bygderne.

Når man rejser rundt i de mange bygder i Grønland, er det mærkbar at nogle bygder har meget svært ved at kommunikere med det centrale myndigheder og i kommunerne og Hjemmestyret, fordi afstande er for stort, selv i det mindste spørgsmål er det svært at indhente oplysninger.

Hvad har det gode insentioner fra det centrale myndigheder så har følge for bygderne. KNI's og Royal Greenland's driftsområder er blevet adskilt i bygderne. Her over skolen, sundhedsvæsenet, kirken og kommunernes og bygderådenes kontor blevet adskilte. Og med regnskaber og aflønning er blevet opsplittet.

Dette er sket selv udviklingen på edb og telefon forbindelser til bygderne ikke er fuldt med, hvorfor man stadig skal går omveje som tidligere. Det er jo velkendt at der i mange bygder er telefon forbindelserne så dårlige at der kun er een telefonlinie ved KNI, men kun een telefon.

Jeg ved, og arbejder selv med i KNI's bestræbelser på at skaffe bedre faciliteter til bygderne på EDB-området, for at opnå en hurtigere ekspeditionstid, især hvad angår service på pengeinstitutområdet.

Men det store spørgsmål, er hvorvidt Tele Ataveqaatit's (Tele Greenland) planer passer med behovet for Hjemmestyrets driftsområder.

Jeg kom lidt ind på baggrunden for mit spørgsmål, fordi jeg mener at Landsstyreformanden i forbindelse med besvarelse, har forstået, hvad det går ud på. Hvorimod andre partier har haft en anden opfattelse af forslaget. Jeg håber derfor at de relevante direktorater og Hjemmestyreejede virksomheder, der har med bygderne at gøre, får et fælles og samlet og smidigt ordning med et sted, hvor det hele er samlet, sådan som Landsstyreformanden har lovet, og jeg håber at det kan realiseres.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Som det blev omtalt i rejeproduktionen i rejefabrikkerne, så har jeg stillet et opslag i rejefabrikken i Qeqertarsuatsiaat, og de udtalelser nævnte, at mit forslag af Landsstyret og Udvalget for Bygdeudvikling ikke bliver støttet. Men at med hensyn til andre fiskearter, så vil man bane vejen for en mulighed for en produktion.

Lad mig udtale, at i mit forslag så har jeg ikke lagt vægt på, at den nuværende indhandling med rejer, at man får oprettet en indhandling ved brug af disse eksisterende.

Her tænker jeg på, med hensyn til fantailsproduktionen eller hvilken af dem, det er ikke det vigtigste for mig, men det vigtigste for mig er, at bygden som tidligere har været meget dynamisk og en meget stor produktionsbygd, i dag mærkbart er ved at komme ned. Jeg stiller så mit forslag for at redde bygden.

I vedkommende bygd er der overhovedet ikke flere muligheder. De fisk som man ellers skal ty til, er blevet produceret er blevet væk, i og med at torsken er forsvundet.

Lad mig udtale, at de fisk der danner grundlag for produktion, så er der gode muligheder for rejefiskeri, fordi der findes mange store og små rejefelter ved Qeqertarsuatsiaat.

Jeg er vidende om, at vi overhovedet ikke mangler rejefabrikker i Grønland, og man kan .. se at vi har rejefabrikker til overskud. Men det må også udtales at størstedelen af de rejefabrikker, det kan ikke bruges som indhandling i vinterperioden, og dermed ikke længere kan bruges som produktionssteder, fordi de ligger op islægsområde.

Når der sker sådan, så mangler fiskerne indhandlingssteder. Fordi vi er jo vidende om, at vort land er meget vidtstrakt, og i det senere år, så har man i forbindelse med omstruktueringen af produktionsanlæggene, så er rejeindhandlingsstederne så få, det er belevet meget vanskeligt for fiskerne med hensyn til at man skal sejle meget langt til prouktionsanlæggene, fordi man har ikke nogen rejefabrik i Paamiut, der er godt nok en i Nuuk. Og her er der meget lang kyststrækning herfra og sydpå til Narsaq, hvor der ikke findes nogen produktionsanlæg, selvom man især om vinteren har gode muligheder.

I dag, med hensyn til andre fiskearter som kan produceres, det er meget begrænsede, og man må også udtale, at det næsten er umuligt at producere disse fisk.

Med hensyn til fisk i Qeqertarsuatsiaat, hvis man skal bane vejen for produktion, det vil jeg være meget glad for, og jeg må udtale, at det burde ellers have været tilfældet for lang tid siden. Selvom jeg efter det jeg ved, så vil der være begrænsede muligheder, men jeg håber stadigvæk, at man på en eller anden måde kan finde nogen muligheder der kan udnyttes. Vi må løse aktivt bygdernes problemer, det udtalte Siumuts ordfører bl.a.

Han udtalte bl.a. også, at de fisk der bliver indhandlet i bygderne, man må stille imod at de bliver færdigbearbejdet i bygderne. Jeg er fuldstændig enig med det udtalelser, og jeg har selv udtalt disse ord her fra talerstolen flere gange. Men jeg vil gerne spørge, når forholdene er sådan, hvem er vidende om, man overhovedet ikke kan gøre noget ved torskens forsvinden politisk.

Men bygdernes problemer har jo ikke alene udspring i, at torsken er forsvundet. Der er ikke flere produktionsmuligheder i bygderne, hvis politisk er det. Man kan jo ikke blot gøre politisk at man får opbygget problemet, at man så får fat i problemet når den er næsten ikke til at løse. Man skal have løst problemerne, mens det er små. Og det er ud fra det vi kan se, at man kan lave nogen løsningmodeller der kan betale sig.

Jeg er glad for, at Akulliit Partiiat ikke var imod mit forslag, men fremkom med, at man kan tage mit forslag op igen.

Ud fra de bevillinger der øves til bygderne så ved vi at det er 130 mio.kr. og vi kan se at til 60 bygder, hvis man skal have en god og tilfredsstillende udbygninger, hvis man skal klare problemerne, så er det overhovedet ikke nok.

Derfor med hensyn til, at nogle af bygderne har en gylden farve, og hvis det skal blive korrekt, så vil jeg gerne anmode at, man på en gang øger disse midler dobbelt til måske til bygderne i løbet af en toårig periode. Der kan vi måske overvinde de vanskelige problemer i bygderne. Fordi som sagt så er disse 130 mio. kr. overhovedet ikke nok til en helheds udbygning.

Levevis i bygderne er så vanskelig, at der er behov for meget store midler, hvis der skal laves en løsning.

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Jeg vil ikke komme med en lang tale, men blot sige et par ting til Nikolaj.

Når man bor i en større bygd, og er for at få udbygget bygderne, så gør det ondt at høre det Nikolaj sagde. Landsstyreformanden og Pavia Nielsen sagde det klart, vil jeg sige til Nikolaj, Siumut har aldrig sat nogen farver med hensyn til bygdernes udvikling. Siumut har altid ønsket at udvikle bygderne og bygdeproduktionens udbygning, det har altid været Siumuts formål.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Der er to ting som jeg er glad for, dem vil jeg først lige komme frem med.

Jeg er glad for, at landsstyreformand Lars Emil Johansen, i forbindelse med sin besvarelse, og det er nemlig det han sagde, om at man ikke må spare på befolkningens bekostning.

Det er derfor, man arbejder for bl.a. Napasoq og andre bygders fremtid.

Jeg er også glad for, at Lars Emil Johansen har forstået Akulliit Partiiats økonomiske politik korrekt. At man først retter økonomien op før vi kommer frem med alt det forskellige ønsker.

Med hensyn til Qeqertarsuatsiaat, så kan det jo ikke misforstås, derfor vil jeg lige kommentere det nærmere.

Jeg skal lige læse mine beretninger om Qeqertarsuatsiaat.

Der er nogen der fik det til at lyde som om, at man ønsker at komme med en rejeproduktion i Qeqertarsuatsiaat.

Det viser sig om oprettelse af rejefabrik i det eksisterende produktionsanlæg. Selvom udvalget går ind for forslaget, der mener vi, at det bør tages op igen, hvis eller når rejerne dukker op. Fortsatte med at sige, vi mener at de indledende forbederelser igangsættes allerede nu.

Der kan være forskellige former for forberedelse. En forbederelse kan være, at man forbereder at lave en rejefabrik i det eksisterende anlæg.

Med hensyn til det Ove Rosing Olsen kommenterede vil jeg lige sige, at der blev sagt, at indhandlingen i Napasoq, at man skal være opmærksom på, hvor stor en indhandling der er i Napasoq. ...man sagde, at man ikke indhandler rimeligt.

Det er alle produktionsanlæg på kysten der mangler råvarer. Vi vil ikke undlade at påpege forskelligheden i Napasoq er placeret lige inden for en stor rejefelt, hvor der også er mange sæler. Når mulighederne er så store, så bør man være opmærksom på, at man ikke udsætter bygdens fremtid for fare. Landsstyremedlemmet Ove Rosing Olsen sagde at Napasoq, at man vil give muligheden for produktionssted i Napasoq. Det er jeg glad for at høre

Jeg mener blot bygderådet i Napasoq ikke er blevet orienteret helt klart deromkring, og jeg er glad for at høre, at den nuværende ordning skal vare i et halvt års tid, og at man laver produktionsplaner udover det. Indhandlings.. det er noget helt andet. Det er blot at lære hvor man opbevarer råvarerne før man transporterer dem videre.

Jeg er glad for, at man vil skabe beskæftigelse i bygderne.

Lars Emil Johansen, landsstyreformanden:

Først til Hr. Aqqaluk Lynges udtalelser: Så skal jeg lige præcisere at, bygdebeboernes egen avis "Nunaqarfiit", den der blev fremlagt har vi skrevet, omkring at opfordring til at bygdebeboerne skriver til os omkring deres problemer, og det er så at man i Landsstyrets Sekretariat får en fast person som bygdebeboerne kan rette henvendelse til. Denne skal så servicere dem, hvis der er nogen opgaver indenfor administrationen.

Jeg mener det er et af de gode muligheder, der kan bruges. Men som sagt, så skal vi have det revurderet til efterårssamlingen, hvis det er ønskeligt. Og man i tilknytning til Landsstyrets Sekretariat, om man ikke skal have et bygdekontor, og hvordan denne skal servicere overfor bygderne.

Man kan heller ikke undgå at erindre om, at bygderne selv jo har haft eget direktorat i flere år.

Efter Hjemmestyrets indførelse så har man haft en bygdedirektorat, og man skal så indhente erfaringerne hvis man skal genoprette en slags lignende direktorat.

Der er temmelig mange ting man skal være påpasselig med. Vi skal så vidt muligt undgå at administrationen vokser, og dermed også formindske bygdebeboernes muligheder for at komme med henvendelser. I den forbindelse, der skal jeg lige gøre opmærksom på, at en af det ting, vi lige har drøftet i landstyret, det er ikke blot i bygderne men også i mindre byer, at der er behov for en bedre samarbejde, fra de forskellige direktorater.

F.eks. Aqqaluk Lynges forslag, så har Royal Greenland, skolevæsenet, sundhedsvæsenet og kirken og kommunerne og bygderådene deres eget kontor, og dermed også gjorde mange vanskeligheder for bygdebeboerne.

For at lette, så må man lave en administration der er tilpasset til bygderne, og vi er i gang med en dialog for at finde den ordning. Det kan være en ordning, hvor man på et af de små byer, at der ikke er samarbejde mellem sundhedsvæsenet og alderdomshjemmet, selvom de ligger tæt ved hinanden. Der er forskellige ansvarlige for bygherren f.eks. hvis Hjemmestyret skal bygge 40 mio. kr. årligt, så er det spørgsmål om, det er fra Sanaartortitsiviit eller Sundhedsdirektoratet, eller fra hvilken som helst i Hjemmestyrets direktorat, og uden at det spørgsmål om at det kommer der at man har et samlet direktorat vi får anlæg. Jeg mener det er et af de muligheder man kan have i overvejelserne.

Med hensyn til Hr. Nikolaj Heinrich's, hvor han sagde der ikke er flere grundlag for at komme med nogen produktion, og når hvis politik at det er sket og vi kan sige at vi i Siumut har haft landsstyret flere gange og i samarbejde med IA.

Man har også haft en samarbejdsaftale med Atassut, og kørt landsstyret.

Jeg mener at det er al for billigt, at bygderne har vanskeligheder eller produktionsproblemer, at man så siger hvis skyld det er politisk.

Uanset hvor mange produktionsanlæg vi bygger, og hvis der ikke er råvarer, så vil det ikke være til gavn for hvem som helst.

Uanset selv bygderne medfinansierer eller fiskerne. Det er vanskelige vi er nået til, det er at man ved brug af det eksisterende råvarer, så mangler råvarer til de mange produktionsanlæg. Og uanset at man har så, så udbygger man stadigvæk produktionsanlæggene i bygderne. Man har brugt 38,6 mio. kr. til udbygning af udvidelser af produktionsanlæg og frysekapacitet udvidelser og lignende.

Nikolaj Heinrich sagde, at man bevilger 130 mio.kr. til bygderne i løbet af 4 år, så har man gennemsnitligt øget 140 mio. kr. Nu har man bevilget 180.109.000,00 til bygderne og selvfølgelig kan man diskutere om størrelsen omkring at disse bliver fordoblet i 1995. Til det kan jeg sige, at størrelsen alene ikke har betydning, men betydningen hertil hvilke formål man øger bevillinger.

På nuværende tidspunkt så bruger man bevillinger til boligbyggeri, husrenovering, bygning af servicehuse, telefonnet og på nuværende tidspunkt også EDB-anlæg. Samt masser af andre områder.

Derfor mener jeg, at det næste må blive, at uden at bygge meget stor produktionsanlæg, at med hensyn til, andre produkter der kan laves i bygderne og ikke til eksport, så kan man udnytte mulighederne bedre hos bygderne.

Jeg skal til slut endnu engang udtale, at vi i Landsstyret fastholder os. Det blev også sagt i bygdekonferencen for 2 år siden, at byggeriet af meget stor produktionsanlæg, det må bremses, og så gøre bevilliger om selv bygdebeboerne selv har bedre forhold på hus, bolig og servicehusområdet. I stedet for at man bruger temmelig mange penge og bevillinger til meget store produktionsanlæg i en tid hvor man mangler råvarer, for det er ikke gavnligt.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da det er tredje gang så bliver det en kort bemærkning!

Min kommentarer omkring forholdene for bygderne som også blev kommenteret. Pavia Nielsen kom ind på, at der er stor udbygning ved Uummannaq og Upernavik.

I den anledning skal jeg udtale, at jeg selv også er meget glad for denne udbygning, som jeg også støtter meget. I og med at der er så mange hellefisk. Det er jo den direkte anledning til, at man udbygger det.

Før i tiden er det kun fangererhvervet der har været gældende. Hvis det kun havde været fangererhvervet så har man ikke kommet ind på så stor en udbygning.

Med hensyn til Ane Sofie kan jeg sige, at det muligheder som Illoqqortoormiut har, med hensyn til produktion, den støtter jeg meget.

I forbindelse med dit forslag til forårssamling I, der

har jeg støttet, at man igangsætter undersøgelserne af mulighederne.

Vi skal også lige bemærke, at vi er lidt for tilbøjelige til at bruge den talerstol i forbindelse med lokalpolitik.

Vores politik skal være på landsbasis.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Med hensyn til KNI kono ikke giver nogen renter, så udtalte landsstyreformandes, at der er nogen initiativer omkring forhandling med bankerne. Det er vi meget taknemmelige for Atassut.

Grunden til at vi efterlyser dette det er hvilke som helst udgifter den dag, hvor det forfalder til betaling, og hvis vi har betalt to dage forsent, så kommer der renter på. Hvis vi har haft nogen gæld til skat, så kommer der nogle renter. Alt muligt bliver forrentet i vort land.

Derfor har vi også følt i Atassut, at selvfølgelig kan man ikke tryne de private banker oppe fra, men jeg mener, at de to banker,i og med at de er i Grønland, så har de jo kunnet oppebære meget store overskud i og med, at de er i Grønland. Derfor mener vi at man fra landsstyrets side, som.......omkring at der jo opsparingerne i bygderne og disse ikke bliver forrentet.

Mødeleder:

Og dermed er betænkningen afgivet af udvalget for bygdeudvikling og partiernes og foslagsstillernes udtaler og indlæg og landsstyretsbesvarelser, så har man med hensyn til mit arbejde foreløbig taget betænkningen til efterretning og dermed kan vi gå bort fra dette dagsordenspunkt.

Grønlands Landsting