Dagsordenens punkt 27-1

Landsstyret er enig med udvalget i, at der fortsat skal være mulighed for indhandling af andre skindarter end sælskind.

Med hensyn til udvalgets indstilling vedrørende etablering af lokale skindværksteder kan jeg oplyse, at Landsstyret har udarbejdet en analyse i forbindelse med etablering af skindværksteder.

Den grundlæggende model er, at skindværkstedet skal kunne være økonomisk selvbærende. Landsstyret vil samarbejde med de kommuner, der er interesseret i etablering af skindværksteder.

Udvalget ønsker, at den nuværende ordning med mandetimer skal kunne fortsætte ubeskåret, hvad angår tilskud til skindværksteder og systuer.

Landsstyret skal hertil bemærke, at udgangspunktet må være at videreføre de nævnte skindværksteder og systuer på et forstærket forretningsmæssigt grundlag, uden at disse nødvendigvis skal være afhængige af mandetime tilskud, men at dette må ske på en sådan måde, at der ikke er funktionstab.

Landsstyret er opmærksom på det rådgivningsbehov, der eksisterer i denne forbindelse, selvfølgelig ønsker Landsstyret ikke, at der sker produktionstab.

Landsstyret er enig med udvalgets anbefaling om, at styrke den regionsvise erhvervsudvikling, og her skal man også huske på, at der er et Erhvervsudviklingsselskab, der er i gang med at arbejde på sagen, hvilket Landsstyret støtter fuldt ud.

Landsstyret noterer sig udvalgets tilfredshed med den hvidbog, der er udarbejdet om Uummannaq og Upernavik's distrikter.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Landsstyret i denne uge har modtaget en handlingsplan for det videre forløb i Sikublokprojektet, og at Landsstyret har ydet støtte til en kvalitetstestning af produktet.

Når vi kommer med en sådan konklusion til forslagene uden at besvare de enkelte forslag, kan jeg sige, at vi er enig med flertallet af udvalgets indstillinger, og jeg fremkommer også med nogle særskilte punkter, hvor vi kan være uenige, men vi kan være enig på en lidt anderledes måde.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Først skal det nævnes, at vi har bemærket, at Landstingets Handels- og Industriudvalg har behandlet vigtige forslag fra Landstingsmedlemmerne.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets Handels- og Industriudvalg af 3. juni 1994, med følgende ord:

Siumut støtter fuldt ud udvalgets indstillinger og henstillinger vedrørende produktion af grønlandsk mad. Men vil med beklagelse særskilt nævne Royal Greenland A/S´s politik omkring central emballering af grønlandsk mad, før disse sendes ud til butikkerne uden af tænke på hvilket produktart, hvorfor vi må opfordre Royal Greenland A/S om at vurdere lokal emballering, for at opnå bedre salg og kvalitet.

Endvidere støtter vi Peter Grønvold Samuelsen´s forslag om avancen for grønlandsk mad, så vidt muligt holdes nede fra KNI og Royal Greenland A/S´s side. Særskilt vil vi opfordre til, at man særligt støtter grønlandsk mad, som grønlændere værdsætter højt, som fødevare, således at disse kan købes af alle og enhver.

Som eksempel kan vi nævne, at sådan en ordning praktiseres i Japan, hvor Japanerne støtter deres risprodukter, således at disse kan købes af alle Japanere, idet ris er japansk national føde.

Siumut er glædeligt bekendt med, at Royal Greenland A/S til stadighed udvikler og producerer grønlandsk mad, således at disse er let købelig. Dette udviklingsarbejde som Royal Greenland A/S kører, opfordres videreført af Royal Greenland A/S.

Siumut støtter generelt udvalgets indstillinger vedrørende skindspørgsmål. Særligt vil vi nævne følgende vedrørende skind, at skindindhandling snarligt genvurderes, idet vi efter de sidste meldinger har fået oplyst, at indhandling af sælskind er stærkt faldende, her tænker vi også på at fangere i Upernavik området mere og mere går over til fiskeriet, som betyder faldende indhandling af sælskind, hvorimod fiskere i Sydgrønland har mindre og mindre fangst muligheder, og derfor ser vi gerne, at disse fiskere får flere indhandlingsmuligheder.

Fra Siumuts side ønsker vi, at man tilvejebringer mulighed for lettere og mere praktisk indhandling, for eksempel indhandling i form af oprullede frosne skind.

Siumut støtter tanken omkring etablering af et selvstændigt selskab for skindindhandling, som betyder merbevilling på flere millioner kr. til skindindhandling.

Siumut er tilfreds med, at Landsstyret har besluttet at udbetale ekstra 40,- kr. pr sælskind på baggrund 1993-indhandlinger, ved brug af mindreforbruget i 1993 - på baggrund af forslag af landstingsmedlem Uusaqqaq Qujaukitsoq.

Endvidere skal vi opfordrer til, at man arbejder på forhøjet indhandling af ræveskind, som kan betyde øget indtjening hos fangerne.

Siumut støtter udvalgets henstillinger vedrørende erhvervsforhold.

Siumut kan være med til udvalgets henstilling om, at herboende fritidsjægere får mulighed for moskusoksejagt, mod betaling. Men, dette skal ikke betyde forværret mulighed for salg af oksekød for erhvervsfangeren, og at dette ikke betyder forringet mulighed for fangst af moskusokse for erhvervsfangeren.

Siumut støtter fuld ud udvalgets henstillinger og krav omkring produktionsforhold. Vedrørende fremtidige etableringer af produktionsanlæg, men vi mener, at dette må ske med omhyggelig vurdering - idet man også må tænke på allerede etablerede anlæg -når byggerierne skal videreføres fremover.

Vedrørende Jacob Siverten´s forslag, vil jeg lige bemærke, at vi støtter flertallet i udvalget.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os generelt de krav, indstillinger og henstillinger, som udvalget har fremsat i sin betænkning.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Stort set alle de forslag, som udvalget har behandlet er gengangere og har op til flere gange været debatteret her i Landstinget. Dette betyder, at Landsstyret ikke har taget tidligere debatter om disse emner alvorligt - hvorfor skal de ellers blive gentaget.

Med udgangspunkt i landstingsmedlem Ole Lynges´s forslag om større udnyttelse og større hjemmemarkedsproduktion af fangererhvervets produkter, indstiller udvalget, at der igangsættes mere målbevidst produktudvikling.

Atassut er helt enig i denne indstilling, men skal kraftig påpege, at uddannelsesstedet INUILI i Narsaq allerede eksistere og hidtil er fremkommet med en hel serie af forslag til produktudviklingsforslag, der faktisk uden videre kan danne basis for produktion til hjemmemarkedet, og som vil ganske godt falde i tråd med ATASSUT's politik om importbegrænsende foranstaltninger.

Det er initiativet til at komme videre, der hidtil har manglet. Vi har allerede haft mange dygtige elever i INUILI. Det er på tide, at vi bakker op om deres gode initiativer og opfindsomhed og realisere dem, og skal her endnu engang gentage, at Atassut er fast besluttet på, at der nu skal igangsættes mange flere initiativer for importbegrænsende tiltag.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at der i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Upernavik og Tasiilaq etableres skindværksteder, som udvalget i princippet har tilsluttet sig, men henviser den til konsulentrapporten om Great Greenland, idet konsulentrapporten foreslår etablering af et selstændigt selskab vedr. skindindhandling.

Atassut må her påpege, om et sådant initiativ harmonerer med igangværende bestræbelser for afbureaukratisering, forenkling og nedsættelse af administrationsomkostningerne.

Derfor mener Atassut, at KNI-Service (KNI-Pilersuisoq) er et til opgaven ganske udmærket selskab, der har apparat og administrative funktioner til at tage sig af skindindhandlingen. Lad os her udnytte de muligheder vi allerede har og faciliteter, vi i forvejen har og kombinere dem med Jakob Sivertsen's forslag om etablering af skindværksteder i nævnte kommuner.

I denne forbindelse må Atassut også gøre opmærksom på, at der allerede i flere år har eksisteret kommunale skindværksteder i Aasiaat og at der fornylig er opstartet et i Qaqortoq. Lad os bruge disse eksempler til forbedring af fangerbefolkningens vilkår.

Peter Grønvold Samuelsen har foreslået, at KNI-selskaberne og Royal Greenland A/S nedsætter eller helt fjerner avancerne på hjemmemarkedsprodukterne.

Selvom Atassut kan være helt enig i forslagets intentioner, må Atassut her gøre opmærksom på, at vi her har med selvstændige selskaber, der skal føre deres handelsvirksomhed efter forretningsmæssig principper, at gøre.

Det vi her konkret kan gøre og burde gøre er, at nedsætte deres omkostninger ved nedsættelse af el- og vandpriser på prodkuktionsledet, idet en sådan virksomhed er en importbegrænsende virksomhed, som ogsså skaber beskæftigelse.

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsendt et enteressant forslag om regionsvise bevillinger til udvikling.

Atassut støtter forslaget fuldt ud, idet et sådant forslag kan indgå i en landsplan, hvor man med bevillingsmæssig baggrund kan fremme udvikling i en region.

Et sådant initiativ vil skabe en mere afbalanceret udvikling i samtlige af landets regioner.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har også foreslået, at der etableres en møbelfabrik til møbler betrukket med sælskind. Et forslag, som alle må interessere sig for, i lyset af at mange kommuner idag driver små værksteder til fremstilling af et mindre udvalg af møbler og lign.

I tilslutning til forslaget skal Atassut foreslå, at Landsstyret tager sagen alvorligt og anmoder KNI-Detail (KNI-Pisiffik) om indenfor sit samarbejde med IKEA-møbler undersøger mulighederne for en produktion som foreslået.

Et initiativ, som kraftigt vil underbygge alles påstand om, at vi udnytter aller resourcer.

Med udgangspunkt i, at etableringsudgifter i yderdis- trikter kan være meget sværere i forhold til det øvrige land, har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslået, at der gennem ESU skabes mulighed for en garantistillelse til private næringsdrivende i yderdistrikterne.

Atassut er forundret over, at Landsstyrepartierne, der fuldt ud er klare over kommunernes, specielt yderdistriktkommunernes, økonomiske situation, har nedstemt forslaget.

"Giv private en chance" forbliver en tom snak, hvis man ikke vil give privat initiativ bedre muligheder i bestræbelserne for bedre levevilkår i samfundet, specielt i yderdistrikterne.

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt er fremkommet med forslag om, at fritidsjægere skal kunne jage moskusokser, som udvalget har tilsluttet sig. Det går Atassut helt ind for og foreslår, at Landsstyret afklarer dette spørgsmål efter høring hos herværende forening for fritidsjægere.

Udvalget for handel- og industri har bemærket, at der indenfor skindindhandlingen er et mindreforbrug på 876.714,00 kr., og at Landsstyret har besluttet, at dette skal komme fangerne til gode.

Idet Atassut går ind for denne tanke, skal Atassut udtale, at vi i Atassut betragter det som det første spæde skridt til forbedring af fangernes meget anstrengte økonomi, men betragter det som helt utilstrækkeligt, idet Atassut altid har fastholdt, at det haster med forbedringer indenfor fangernes levevilkår, således at fangerbefolkningen kan planlægge deres fremtid under trygge forhold.

Idet Atassut går ind for udvalgets øvrige indstillinger, skal Atassut vedrørende konsulentrapport om Great Greenland udtale, at Atassut ikke kan være enig i rapportens indstilling om helt at stå af moderæset, idet denne afdeling må betragtes som vores reklaring om vort fangererhverv, en reklamering, der på længere sigt vil skabe større forståelse og accept af fangererhvervet.

Med disse bemærkninger tager Atassut udvalgets betænkning til positiv efterretning.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har med interesse deltaget i udarbejdelsen af denne betænkning afgivet af Handel- og Industriudvalget, og jeg skal derfor udtale, at vi stort set er enige i de fremførte synspunkter fra udvalgets side.

Vi har således med særlig tilfredshed konstateret, at Ole Lynge's forslag stillet på vegne af Inuit Ataqatigiit, om fremme og udvikling af fangererhvervet, herunder en større udnyttelse af sæler, hvidfisk, narhvaler og moskus, med henblik på et øget salg til hjemmemarkedet, har fået så god en modtagelse i udvalget.

Det har jo ikke undgået Inuit Aatqatigiit's opmærksomhed, at fremme af grønlandske produkter til hjemmemarkedet efter vores absolutte opfattelse bør fremmes, eftersom grønlandsk proviant, foruden at være sund kost, også derved vil kunne understøtte fisker- og fangererhvervets udøvere.

Dette er ligeledes nødvendigt med henblik på en opbremsning af vores nuværende store import af udenlandske fødevarer for derved også, at minimere den store kapitalflugt vi derved også skaber. Alene ved en gennemgang af statistisk årbog fra GSK for 1992 vil vi jo kunne se, at vi importerer fødevarer for en værdi af ca. 400 mio. kr. årligt, mens at vi til gengæld kun har produceret grønlandske fødevarer til det indlandske marked for ca. 17,5 mio. kr.

For at komme ud over dette store misforhold, mener Inuit Ataqatigiit således som forslagsstilleren også er inde på, at vi i de kommende år fortsat bør intensivere produktion og salg af vores eget grønlandske proviant.

Netop derfor er det også nedslående for os, at konstatere at Landsstyremedlemmet for Handel- og Industri omkring udvalgets indstilling m.h.t., at lade fragtpriserne på grønlandske madvarer bortfalde i en tidsbestemt periode, udtaler at man ikke finder tiden inde hertil.

På baggrund af denne udtalelse skal Inuit Ataqatigiit derfor overfor Landsstyret kræve, at bestræbelserne for at fremme salget og produktionen af grønlandske madvarer fortsat skal intensiveres via mere mærkbare foranstaltninger fremover.

Derudover finder vi det fra Inuit Ataqatigiit's side ganske tilfredsstillende, at udvalget er enig med Josef Motzfeldt i, at der bør skabes mulighed for bevillinger til en regionsvis udvikling, hvorfor det også er vort håb at samtlige partier bakker op herom.

Selvom at konsulentrapporten om Great Greenland viser, at der ikke er økonomisk grundlag for produktion af sælskindslæder, til bl.a. fremstilling af møbler betrukket med sælskind, skal vi fra Inuit Ataqatigiit ikke stoppe op her, og vil derfor henstille til Landsstyret om, at man mere målbevidst end hidtil, sætter en undersøgelse i gang med henblik på fremstilling af møbler betrukket med sælskind.

I denne forbindelse skal Inuit Ataqatigiit således ikke udlade at komme ind på, at der i Aasiaat ved Træningsskolen nu er igangsat en møbelproduktion, der er tilpasset Grønland og de behov grønlandske forbrugere sætter hertil, og hvor man event. også kunne betrække disse med sælskindslæder. Dette initiativ vil, hvis den blev støttet noget mere, ikke alene betyde noget for beskæftigelsesmulighederne, men vil utvivlsomt også blive modtaget med kyshånd fra fangererhvervets side.

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for den veludarbejdede betænkning fra udvalget.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Lad mig indledningsvis nævne, at der efter vores mening er tale om en på mange måder fornuftig betænkning.

Vi er således helt enige med udvalget i den holdning, det indtager til Great Greenland. Ligeledes deler vi den anskuelse, der kommer frem om, at Erhvervsudviklingsselskabet selvsagt skal arbejde for en regionsvis erhvervsudvikling.

Det forslag, der er stillet fra Peter Grønvold Samuelsen om, at Royal Greenland og KNI's avancer på grønlandske fødevareprodukter skal sænkes eller helt fjernes, vil vi opfatte som lidt af en uartighed.

Man kan ikke den ene dag omdanne store Hjemmestyreejede virksomheder til aktieselskaber og pålægge dem kommerciel drift, for derefter at forbyde dem at tjene på deres produkter.

Der skal knyttes nogle få bemærkninger til hvidbogsprojektet for Uummannaq og Upernavik distrikter.

Vi har ikke noget imod den slags projekter, selvom vi heller ikke fuldt ud deler udvalgets begejstring.

Hvidbøger har en kedelig tendens til at blive til bib- ler, som man altid skal rette sig efter, og de medfører en træghed i beslutningsprocesserne. De er kun et øje- bliksbillede af situationen, og som sådan kan de være meget udmærkede at støtte sig til, de såkaldte hvidbøger. Men når talen er om fiskeri, har vi at gøre med en levende ressource, der hele tiden forandrer sig i en dynamisk proces. Derfor er det først og fremmest en løbende kontrol med situationen og ikke en tilfældig status, vi har behov for.

Med disse ord tilslutter vi os, uden at kommentere det enkelte forslag, betænkningen fra Handels- og Industriudvalget.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Flere Landstingsmedlemmer har med forskellige bevæggrunde stillet forslag, der har en erhvervsmæssig betydning og indflydelse i vort land.

Da udvalgets stillingtagen til de forskellige forslag, udvalget har fået til opgave at behandle i princdippet er så gode, kunne jeg fristes til at tage udvalgets indstillinger til efterretning, men vil dog komme med nogle bemærkninger vedr. de forskellige forslag.

Landstingsmedlemmerne Ole Lynge og Peter Grønvold Samuelsen har stillet forslag, der i princippet kan forstås at være enslydende, og jeg skal anføre, at jeg fuldt ud støtter forslagsstillernes intentioner.

Vedr. Ole Lynge's forslag om en øget produktion af vore levende ressourcer i vort land, bør man ikke alene give støtte, men må intensivere arbejdet omkring at ville realisere forslaget samtidig med at man fortsat søger at bane vejen for, at vi i samfundet bruger disse ressourcer i højere grad, f.eks. i restaurationer og andre samlingssteder, og også af hensyn til turisterne.

Peter Grønvold Samuelsen har stillet forslag om nedsættelse eller bortfald af den prisforhøjelse, der bliver lagt på de grønlandske madvarer for at kunne få avancefortjeneste på disse varer.

Jeg mener, at dette vil være vanskeligt, da det på almindelige handelsmæssige vilkår, hvor også det private erhvervsliv deltager, ville være vanskeligt at blande sig i, uden videre.

Men til trods herfor mener jeg, at der ved en omlægning af handelsforholdene ville kunne realisere prisnedsættelsesmuligheder indenfor området.

Vi ved alle, at vor produktion af grønlandske madvarer i dag også varetages, langt for det meste, i Royal Greenland's regi, og at salget, for langt det meste, sker gennem KNI eller private næringsdrivende. Så længe forholdene er sådan er det ikke særlig realistisk at forestille sig følelige prisnedsættelser på dette område, men dette kan først gøres føleligt, såfremt produkternes omsætning kunne blive ordnet på den måde, at opkøbet af råvarerne og videresalget af produkterne til kunderne kunne varetages af en og samme. Og jeg mener, at Royal Greenland burde kunne overveje dette.

Jakob Sivertsen har stillet forslag om, at der etableres mindre skindsystuer i alle yderdistrikter.

Jeg mener, at man i forbindelse med forslaget langt overvejende bør lægge kommunernes egne muligheder til grund. For når vi ser på vor udstrakte kyst, er det i dag bedre at sige, at der på hele kysten findes fanger-

erhververe, og dermed er det et stort spørgsmål om alle kommunernes muligheder for at kunne gøre nogen ved skindsystuerne.

Efter hvad vi ved, har de forskellige skindsystuer i deres drift opnået forskellige resultater, hvor det her har været vigtigt med dygtigheden til at kunne organisere disse værksteder, og ikke mindst spørgsmålet om, hvor dygtige kommunerne har været til at håndtere denne værksted-/systueform.

Derfor mener jeg, at ansvaret for de mindre skindværksteder-/systuer fortsat bør ligge hos kommunerne, så længe forholdene er som de er i dag.

Men vedr. forslaget om at kunne bruge sælskind brugt til møbelbetræk, vil jeg anføre, at selvom dette forslag ikke vandt udvalgets tilslutning, er det for tidligt at komme med budskabet om tilbagevisning, uden at man i større omfang har haft forsøg med det. Dels har vi jo allerede set resultater med forsøg af at bruge sælskind som møbelbetræk. Ikke alene viser arbejderne at give et smukt resultat, men at der også er mulighed for en produktion.

Jakob Sivertsen har ligeledes stillet forslag om Landskassegaranti ved optagelse af banklån, i forbindelse med etablering af landbaserede arbejdspladser.

Jeg mener, at forslaget bør undersøges nøjere, fordi det efter ordningen i dag ikke mere kan få ESU-financiering til etablering af landbaserede virksomher. Og derfor er det ganske nødvendigt med at undersøge mulighederne for alternative erhvervsvirksomheder i steder for at bare at lukke af for dem.

Josef Motzfeldt har stillet forslag om regionale investeringsfonde til udviklingen af de forskellige regioner i landet.

Jeg mener, at det er et vigtigt forslag at kunne få realiseret, især når vi tænker på de vilkår, vi lever under i dag. Lad mig som eksempel anføre, at vi i dag ved renovering har ændret vore fabrikker til produktion med torsk som råvare, så de kan bruges til andre produktformer, og disse omlægninger er sket for næsten alle fabrikkers vedkommende.

Vi må nu spørge, hvad nu, hvis torsken pludselig kommer tilbage? Såfremt dette pludselig sker, kan vi kun sige, at vi i dag slet ikke mere er forberedt til det, og vi kan kun sige, at vi ikke vil være i stand til at udnytte torsken i større omfang, hvis den pludselig dukkede op igen, fordi vi slet ikke mere har beredskab til dette rent produktionsmæssigt.

Konrad Steebholdt har stillet forslag med indhold om at kunne give fritidsjægerne en vis kvote af moskusokser til jagtformål. Til dette skal jeg anføre, at jeg fuldt ud er enig med udvalget i dets stillingtagen med hensyn til dette forslag.

Landstingsmedlemmerne Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen har stillet forslag, der i deres budskab kan siges at have de samme intentioner. Også da jeg, med hensyn til disse, er enig med udvalget i dets stillingtagen, mener jeg ikke der er grund til yderligere bemærkninger.

Jeg skal lige i den anledning bemærke at jeg går ind for de grundlæggende forslag ved Great Greenland.

Med disse bemærkninger vil jeg blot sige tak til udvalget for et godt udført arbejde.

Mødeleder:

Der er flere forslagsstillere der har bedt om ordet, først Jakob Sivertsen og derefter Konrad Steenholdt.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Først med hensyn til at man får en Landskassegaranti eller private som har aftalt et banklån at de får en Landskassegaranti, det har jeg stillet forslag om, fordi det er en omfattende problem i dag, de virksomheder, de arbejder der ved brug af maskiner, det er det samme som fartøjer som bruger maskiner, disse bliver nedslidt og skal erstattes.

Derfor mener jeg, at det er nødvendigt især i yderdistrikterne, hvor det er meget bekosteligt at drive privat virksomhed, også på baggrund af den økonomiske stagnation og at de private der kører sådan nogle virksomheder, hvis de går i stå, så har kommunerne ikke nogen økonomi til at overtage disse sådan uden videre. Derfor mener jeg, at jeg vil overveje at bringe dette spørgsmål, frem igen til efterårssamlingen.

Med hensyn til sælskind, at de uudnyttede sælskind, så har man omkring 200.000 sælskind i Qaqortoq på lager.

Hvis disse kan bruges til møbler kan vi uden blot at importere møbler udefra starte et værksted her i landet til produktion af møbler.

Grønland set under et, så importerer vi møbler ved at bruge masser af millioner og nu med hensyn til KNI's samarbejdspartner der er i Sverige, så kan man se når varen bliver købt fra fabrikken hvor meget stor avance der lægges før den kommer til forbrugeren.

Derfor mener jeg at dette spørgsmål er gavnligt for hele landet. At den bliver nøje undersøgt i Landsstyret, således at dette også vil medføre oprettelse af arbejdspladser i Grønland.

Med hensyn til oprettelse af små skindsystuer har jeg fremsendt forslag af mindre skindværksteder i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Upernavik og Tasiilaq, og jeg har også forståelse for at udvalget har behandlet forslaget med interesse.

I de ovennævnte byer så indhandles størstedelen af sælskind hos disse byer, og derfor vil det være på sin plads, at man på steder hvor der sælges flest sælskind oprettes steder hvor sælskind kan blive behandlet.

Man kan opnå mere ensartet behandling af sælskind og dette vil bevirke at man producerer bedre kvalitetssælskind og i dag vil man også åbne for en mere udnyttelse af både hunde- og ræveskind og ikke mindst vil beskæftigelsen også blive hjulpet.

Man skal også huske på, at Landstinget i efteråret 1993 omkring mit forslag til sælskindspriser, at under denne debat så sagde Landsstyremedlemmet for Handel og Industri at på baggrund af sælskind ikke bliver behandlet korrekt, at der er så mange sælskind på lager i Qaqortoq og det er den egentlige grund dertil. Hvis vi skal gøre vore sælskindsprodukter bedre, så er den eneste vej, at på de steder hvor der indhandles flest sælskind, oprettelse af små skindværksteder og som sagt ved oprettelse af mindre skindværksteder i byer hvor der indhandles flest sælskind, så støtter udvalget mit forslag.

Jeg skal også udtale, at jeg vil følge tæt med i arbejdet.

Konrad Steenholdt, Atassut:

Jeg har stillet forslag om, at fritidsjægere og fiskere får mulighed for at skyde moskusokser.

Udvalget har støttet det og det er jeg glad for.

Grunden til at jeg stillede dette forslag er, at jeg ellers har sendt en ansøgning om hvor jeg blev henvist til, at såfremt jeg er interesseret i sådan form for jagt, da kan jeg kontakte BIOS, Jan Thrysøe, der bor i Danmark, at jeg kunne henvende mig til dem.

Og et andet firma på .... i Danmark, at jeg kan rette henvendelse dertil, fordi de har fået en bevilling på 35 moskustyre.

Jeg har undersøgt disse muligheder og det jeg kom frem til, er at jeg skal betale 10.000 kr. og når jeg tager afsted på moskusjagt, så får jeg et opsyn af en jagtbetjent.

Det eneste jeg kan få ud af min fangst, det er hovedet og skindet. Kødet og resten af dyret ville blive foræret til f.eks. alderdomshjem.

Når man som ansøger og er opvokset i Grønland og har interesse i fangst, så er det meget skuffende at få sådan et svar.

På det tidspunkt jeg sendte ansøgningen er der ingen regler hvordan man kan tage på moskusoksejagt og jeg er glad for at udvalget har bakket op omkring mit forslag og det næste må så blive hvilke regler der skal udarbejdet på området.

Men inden man udarbejder disse regler må man huske, at de der kan tage på moskusoksejagt, det er erhvervsjægere, hvor de efter ansøgning kan få tildelt et enkelt dyr, der har de mulighed for at søge igen hvis kvoten ikke bliver brugt op.

Så længe denne jagt bliver styret så kort at det er en af grundene til at sige at fritidsjægere ikke kan have mulighed for.

Siden barndommen har vi været vant til at tage på jagt fælles sammen uden at forstyrre hinanden. Jeg mener at man bør have dette in mente når man tænker på kommende regler, men som sagt er jeg glad for at mit forslag har fået opbakning fra udvalgets side.

Og således vil jeg lade sagen gå videre, og der er med hensyn til de mange fritidsjægere i Grønland, der får man åbnet en mulighed og den vil nok blive taget godt imod.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Udvalget er i princippet enige i mit forslag om bevillingsmæssige princip som egnsudviklingspenge hvor man ikke skal skelne mellem byer og bygder.

Hvordan denne stillingtagen end skal forstås er jeg i det mindste glad for at udvalget har taget stilling til mit forslag.

Forskelle i udviklingspotentialer i de forskellige regioner i vort land har aldrig været så umiddelbare som nu. Pengeøkonomien er for alvor slået igennem hele samfundet.

Således har mit forslag baggrund i ønsket om at Landstingets bevillinger til udvikling får den størst mulige effekt.

I visse egne er der godt fiskeri, mens andre distrikter, bl.a. med mange bygder, er der så godt som intet fiskeri.

Hvis ikke Handels- og Industriudvalget blot skal være en flot betegnelse havde det klædt udvalget, om det i det mindste havde ladet sig inspirere af forslaget.

Landstingets mange udvalg skal jo gerne afværge maratondebatter i salen, og istedet tilføre Landstingets arbejde med velgennemarbejdede inspirerende betænkninger.

Jeg vil lige citere noget: Bevillinger med sigte på udviklingen må fremover bevilges regionsvis mere ud fra erhvervsmulighederne. F.eks. vedrørende turisme må 2 regioner udpeges til en koncentreret udvikling ved bevillinger fra Landstinget.

I de berørte regioner i by og bygder må turismemulighederne udbygges mest muligt, således at de gives mulighed for større beskæftigelse og øgede indtjeningsmuligheder, herunder transportmuligheder, indkvarteringsmuligheder, bespisning m.v.

Fødevarer og souvenirs m.v. til turisterne må selvfølgelig kunne fremskaffes fra andre regioner.

I andre nærmere bestemte regioner kan der ved tilskud fra offentlige foretages udbygning på skindsystuer, husflidsproduktionsprodukter fra pattedyr og fugle for at fremme disse.

Og dette har man taget stilling fra partierne Atassut, Issittup Partiaa og Inuit Ataqatigiit. Det vil vi selvfølgelig takke for.

Kaj Egede, formand for handels- og industriudvalget:

Som udvalgsformand er jeg glad for at vores betænkning efter det jeg kan se, set under et, er tilfredsstillende for samtlige partier og med hensyn til billiggørelse af grønlandske madvarer finder jeg det lidt beklageligt, at Landsstyret i en tidsbestemt periode - vi tænker her på 2 eller 3 år - at man kan lave en ordning og at Landsstyret siger, at det ikke er på sin plads på nuværende tidspunkt. Men jeg håber at dette ikke bliver blot stoppet og bliver revurderet og når man har set økonomiske konsekvenser, at man kan tage det op igen her i Landstinget måske eventuelt til finanslovsudarbejdelsen til efteråret.

Og jeg kan også sige, at flertallet i partiet også for udvalgsarbejdet har baggrund i Landstingets ønsker.

Fra udvalgets side er vi også tilfredse med omkring byggeri af Siku-blokke og det projekt som har udspring i Narsaq og som er meget interessant, hvor vi har besigtiget stedet sammen med Landsstyremedlemmet for Handel og Industri, at man fra Landsstyret nu gerne vil yde støtte.

Vi mener det er en interessant opgave som ikke blot vil billiggøre boligbyggeriet, men også bruges til boligbyggeri privat.

Med hensyn til regionsvise bevillinger til egnsudvikling, forslag stillet af Josef Motzfeldt og at man helst fra Landsstyretudvalgets indstilling, det er vi meget glade over, og som Landstingsmedlem har jeg fået et åsyn, fremsat et forslag som dengang blev administrativt besvaret med meget begrænset modtagelse, men nu har jeg lagt mærke til omkring mulighederne for regionsvise bevillinger, at man er åben for det fra Landsstyrets side, og jeg håber, at Landsstyret vil behandle dette blandt andet i samarbejde med erhvervsudviklingsrådet og videreføre sagen.

Atassut udtalte sig og udtrykte at Inuili, at man har et samarbejde med fødevarerudvikling. Her er vi fuldstændig enige i, at Inuili har lavet et stort arbejde og at vi ønsker at Neqi A/S har et tæt samarbejde med Inuili i Narsaq.

Atassut nævnte omkring indhandling af sælskind, at der ikke laves særskilt selskab, men at man intensiverer samarbejdet med KNI uanset om der bliver dannet et sælskindindhandlingsselskab og at man laver en ordning omkring videreførelse af de indkøbte sælskind, så er der behov for et samarbejde med KNI og Royal Greenland, og dette samarbejde vil man heller ikke gå bort fra, men det største problem i den seneste tid har været at kvaliteten af sælskind som kommer til Great Greenland. Det er med hensyn til forbedring af disse, at man vil have et selskab som har kendskab til indhandling og produktudvikling, og det har vi hilst velkommen fra udvalgets side.

Vi kom med disse korte bemærkninger fra udvalget til disse forslag. Og med hensyn til Jakob Sivertsen's forslag om garantistillelse til oprettelse af forskellige erhvervsvirksomheder på yderdistrikterne, vil henvise til at kommunerne allerede har muligheder til, og derudover så blev udvalget orienteret om, at Kommunalreformkommissionen vil medtage omkring byrdeopgavefordelingen blandt kommuner og hjemmestyre til efteråret, og det vil vi afvente og vi vil gerne se mulighederne og derefter har vi ikke noget imod at man tager sagen om igen i udvalget. Det er jeg vidende om.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og industri:

Vi siger tak til denne interessante debat og med hensyn til de forskellige udtalelser - både fra Landsstyret og partierne - det vil jeg lige kommentere.

Først med hensyn til Siumut's ordfører Pavia Nielsen kom han ind på omkring indhandling af sælskind og salg af sælskind, at man må revurdere disse.

I den forbindelse der skal vi udtale, at i den sidste forhandling, så har vi sammen med KNAPK lavet et skindudvalg som skal løbende følge udviklingen og denne vurdering pågår og vi håber også at i det første tidsrum, at udvalget kommer med en redegørelse som også bliver forelagt til Landsstyret omkring indhandling af sælskind og handel med skind og om man har opnået hensigten med at købe kvalitetsskind.

Med hensyn til Atassut's ordførerindlæg hvor man gerne vil udbetale særskilt bonus på baggrund af, at man ikke har brugt bevillingerne op, hvor man fra Landsstyret vil fordoble dem, der skal jeg blot udtale, at jeg mener og at Landsstyret mener, at det er et ret stort skridt at man har et samlet skindindhandling og at der kommer en samlet redegørelse omkring sælskindsindhandling og produktion, og nu hvor der bliver indstillet forskellige handlingsplaner at man så vidt muligt sikrer bevillinger til indkøb af skindindhandling.

Og dette tiltag vil også være til gavn for fangernes indtjening, og det er på baggrund af dette at Landsstyret har fremsat dette initiativ.

Vi er glade for at Great Greenlands bestyrelse har taget imod denne indstilling, fordi den har været diskuteret 2 gange i Landstinget og nu må man se at det er ved at blive realiseret. En ny ordning vil så blive realitet inden årets slutning for Great Greenland.

Konkluderende, så skal jeg lige kommentere, først omkring de grønlandske madvarer. Vores egne madvarer som er produceret her i Grønland, der har jeg forstået i debatten, at Landstinget har indstillet, at man så vidt muligt får flere grønlandske madvarer og at man får forøget varemængden og at disse så vidt muligt kan billiggøres således, at de kan købes af almindelige personer og at de får en større kvalitet således at når forbrugerne køber dem, så er det kvalitetsvarer der bliver udleveret samt at man skal have dem spredt ud så meget som muligt.

Selvfølgelig skal vi gerne følge de indstillinger og arbejde videre.

Vi skal til efteråret prøve på at fremlægge et projekt som indeholder dette, og som også vil medføre penge eller bevillinger.

I den forbindelse, der skal jeg udtale, at ud fra de foreløbige beretninger der er lavet omkring madvarer der bliver solgt i Grønland, da er det omkring 50 mill. kr. grønlandske madvarer, der bliver solgt, og hvis det skal tredobles i løbet af en årrække, det mener vi at det skal opnås, og med hensyn til at handlen bliver forbedret.

Med hensyn til sælskind er det næsten enslydende der bliver udtalt. At man på de enkelte lokaliteter får afhjulpet til den første skindbehandling og det er så det man skal udbygge, samt at man har en større økonomisk omsætning på baggrund af sælskind og at det bliver udbygget for at forbedre fangererhververnes økonomi og eksporten skal også forbedres samt at sælskind internt i Grønland må sælges mere og endelig, at varer på baggrund af sælskind ikke blot skal være tøj, men at man også medtager andre produkter, f.eks. læder til møbler, og at man vil bane vejen for sådan en produktion.

Til sidst, som jeg allerede har sagt, en ny omstrukturering af Great Greenland.

Vi har også forståelse for, at man på erhvervs- og produktionsudviklingen ikke sker en for centralistisk udvikling, at man så vidt muligt med hensyn til regioner og yderdistrikter medtages i denne udvikling, og dette er vi fuldstændige i fra Landsstyrets side.

Afslutningsvis omkring moskusoksejagt. Så har vi forstået fra Landsstyret, at samtlige partier som har ordførere, og at fritidsjægerne får muligheder for at kunne fange moskusokser, og at man fra Landsstyret fremsætter retningslinier og beslutter.

I den forbindelse så skal jeg lige udtale, at moskusoksejagt og salg af moskusokse i turismeøjemed og at man på nuværende tidspunkt er ved at indhøste erfaringerne og når den er færdig, så får man indkaldt de forskellige interessegrupper omkring bedre udnyttelse af de eksisterende moskusokser, det vil blive nøje overvejet.

Med disse bemærkninger, kommer jeg med et svar på vegne af Landsstyret og selvfølgelig med hensyn til indstillinger til Landsstyret, det skal så vidt muligt realiseres, men vi er meget glade over, at debatten idag lyder, at det er bedre end tidligere fordi man har fremsat enkelte projekter. Det er nok baggrunden.

Pavia Nielsen, Siumut:

Akulliit Partiaa påpeger, at Peter Grønvold Samuelsen's forslag er en uartighed.

Vi fra Siumut har ikke opfattet det således, for hvis det havde været sådan, så ville formandskabet have tilbagekaldt forslaget hvis det kan vurderes på den måde.

Og da formandskabet ikke vurdere det således, så gik den videre til udvalget og er så blevet behandlet og taget vurdering af dette, fordi de hjemmestyrede ejede virksomheder skal også kunne komme med nogle forbedringsforslag til disse hjemmestyreejede virksomheder.

Problemerne omkring Great Greenland, der har vi stillet krav om, at skindene skal have bedre kvalitet og man har så taget retningslinier ved at pege på forskellige muligheder for at gå videre, er vi enige i.

Og vi er også enige i - som Atassut ikke er enige i - at det ikke skal være et modehus, men skal lave smart tøj i pagt med naturen og til priser der er overkommelige og vi glade for, at man nærmer sig henimod dette.

Man beslutter at stoppe lædervareproduktionen fordi det er for omkostningskrævende.

I bestræbelserne på at få nedsat omkostningerne, der har spillet en rolle. Det er sådanne begrundelser, at man ikke har gået ind for produktion af møbler betrukket med sælskindslæder.

Vi skal også huske på, at man i bestræbelserne på, at der nedsættes omkostninger, der vil det også have en afsmittende, positiv virkning for fangerne. For Great Greenland betaler 30 kr. direkte i dag. Så hvis virksomheden går bedre derefter, så vil de også kunne give mere til fangerne.

Medlemsforslag bliver der taget stilling til i udvalget. Jakob Sivertsen's forslag fremsatte sit forslag med de begrundelser han er kommet med her fra talerstolen.

For at smidiggøre arbejdet, så bliver sådanne forslag sendt til udvalget, hvor man tager stilling til forslagene. Derfor vil jeg henstille, at man ikke læser forslagene op her.

Jeg er glad for at udvalget har udført et stort arbejde og afslutningsvis vil jeg takke de embedsmænd der har hjulpet udvalget i deres arbejde.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Først skal jeg udtale til Pavia Nielsen, at der ikke står i forretningsudvalget, at et medlem ikke skal kunne udtale sig omkring sit eget forslag.

Og til Pavia Nielsen, Siumut's ordfører, så skal jeg udtale, at Great Greenland og de forskellige initiativer omkring omstrukturering, så sagde vi ikke, at vi er imod, det skal ikke lyde sådan.

Det vi er imod, er at det som udvalget har imod at man har et moderne sælskind. Det er det som vi er imod. Vi har ikke noget imod at man bibeholder disse modeluner, fordi man derigennem kan vise vores accept af fangererhvervet til omverdenen.

Til næste Siumut's ordfører er vi fuldstændig enige fra Atassut, at de grønlandske madvarer vist nok er blevet færdigbearbejdet nu, men det er vist sådan, at denne ordning man indførte for et par år siden, at det lyder som en molboordning, hvor man først pakkede produkterne i f.eks. Uummannaq og samlede dem i Nuuk og fik dem pakket dér, og først sendt derfra. Det er vist sådan noget som stadig pågår.

Derfor støtter vi fuldt ud forslaget, således at Landsstyret kommer med nogle intentioner for at rette op på det forhold.

Mens det der blev udtalt fra Siumut, at man får sendt rullede frosne sælskind, det er vi ikke enige i.

Det som jeg Jakob Sivertsen fremkom med som jeg også tidligere har foreslået, at hvis man skal opnå kvalitetsskind, så er det at man på lokale steder for vasket og pakket dem. Og det er det bedste, og derfor har vi også støttet Jakob Sivertsens forslag. Det er en god mulighed, meget god mulighed for at løse disse problemer.

Med hensyn til indkøb af sælskind, at den kommer væk fra Great Greenland, det har vi overhovedet ikke noget imod.

Denne tanke blev også fremsat i efterårsdebatten, men det som vi kan være imod er, hvorfor skal vi lave et nyt aktieselskab når man på bygder og i yderdistrikter har et aktieselskab som betjener disse.

Jeg mener, at vi som foreslået ved oprettelse af et ny aktieselskab vil skabe større bureaukratier og administration.

Hvis det skal have aktieselskab, så skal det have en bestyrelse og en formand, og de skal så rejse.

Det gode initiativ i KNI-Service, de er meget egnet til at overtage dette arbejde, og derfor vil vi stærkt indstille til Landsstyret, om nøje at vurdere vores forslag, fordi vi mener, at man ved at gøre sådan kan opnå noget billigere for samfundet og komme med en bedre service overfor fangererhvervet.

Med hensyn til Jakob Sivertsen's forslag om garantistillelse i ESU i yderdistrikterne. Vi fastholder vores mening, men må vurdere at udvalget tilbageviser forslag, men man vil gerne afvente hvad Kommunalreformkommissionen vil sige.

Og her blev det sagt, at kommunerne allerede har en mulighed. Ja, man har allerede muligheder, men kommunerne har ikke råd til at lave f.eks. for flere mill. kr. affaldsforbrændingsanlæg, det er på baggrund deraf vi støtter forslaget.

Da man skal stemme om mindretalsudtalelser, så vil vi stemme for mindretalsudtalelsen i afstemningen.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, men jeg mener, at indledningsvis så må jeg rose Konrad fordi Konrad begrundede sit forslag og fremførte det meget vel.

Fordi det er alt for meget når vi bor her, at vores egne ressourcer, at vi først skal ansøge om at fange dem, til Danmark. Det kan overhovedet ikke være tilfældet.

Derfor omkring en løsning på dette område, så støtter et enigt udvalg, og derfor vil vi stærkt støtte den fra Inuit Ataqatigiit og vil også støtte Konrad og ønske ham held og lykke næste gang han sender en ansøgning.

Men før vi går helt bort fra moskusokserne så husker jeg, at da vi afholdte møde i Handels- og Industriudvalget i februar. Da betænkningen blev fremsat, der blev det godkendt da udvalget indstillede, at der blev iværksat en ekstraordinær moskusoksejagt, at samtlige moskusokseskind skal udnyttes, men det blev jo besluttet.

Men hvad skete der, der var temmelig mange moskusokseskind som blot blev smidt ud i Kangerlussuaq og endda blev brændt.

Derfor mener jeg, at vi vist nok må klage lidt over dette til Landsstyremedlemmet, fordi Landsstyremedlemmet sagde at hvis han ville blive gjort ansvarlige for dette, så kan han få ansvaret, fordi vi mener, at det er på sin plads at vi siden i vinters her fra Landstinget har krævet at moskusokseskindene ikke går til spilde og ikke blot brændes.

Fra Inuit Ataqatigiit's side - med hensyn til Ole Lynge's forslag, at vi så fremkom med vores bemærkninger om, at vi må fokusere mere på grønlandsk producerede madvarer.

Baggrunden dertil er, at vores meget store import af madvarer her i Grønland må gøres noget ved på en eller anden måde nu, idet import af madvarer udefra, pølser, alene dem importerer vi for 400 mill. kr. værdi, men her i vores eget land, vores produktion af grønlandske madvarer er så lille, at den er på 17.613.000 kr. værdi.

Det er så i 1993 at Royal Greenland's grønlandsprodukt af sæl, spæk, lever og lignende er på 571.000 kr.'s værdi.

Derudover så har man med hensyn til hvalprodukter, mattak og hvidfisk, så er den på 5.900.053 kr.'s værdi og moskosoksekød på 392.000 kr.'s værdi. Forskellige fisk som fra Royal Greenland sælges som et grønlands produkt her i Grønland, så der som 10.680.000 kr.

Hvis vi skulle sammenligne alle disse med importerede madvarer udefra, så er der en meget stor skævhed.

Det er derfor at vi fra Inuit Ataqatigiit arbejder alvorligt for, at grønlandske madvarer her i Grønland - noget som naturen kan give til os - at vi udnytter disse og laver produktioner.

Og derfor har vi også i vores indlæg fundet det ærgerligt, at et enig udvalgs indstilling, at grønlandske madvarer så vidt muligt skal udbygges og vores forslag om at fragtpriserne som et enigt udvalg ikke blev modtaget så godt fra Landsstyrets side. Derfor må vi stærkt kræve at fragtpriserne - måske i en 2-årig eller 3-årig periode - på en eller anden måde kan laves en løsning, således at grønlandske fødevarerprodukter kan blive produceret mere.

Og med hensyn til sælskind af læder som kan bruges til møbelbetræk, det vil jeg lige komme ind på.

Vi mener, at helt klart, at træningsskolen i Aasiaat, som allerede er igang med møbelproduktion, at det er en af vejene man kan bruge, fordi sådan et initiativ vil ikke blot skabe beskæftigelse, men vil også gavne fangererhvervet som i disse år har meget store alvorlige problemer, og derfor vil vi også indstille overfor KNI, at vi er jo enige om at KNI nu har indgået en samarbejdsaftale med møbelfabrikanten IKEA, at KNI også kan have en samarbejdsaftale med træningsskolen i Aasiaat omkring møbler betrukket med sælskind. De kan ellers indgå en aftale med træningsskolen.

Vi skal jo også huske og vil skal heller ikke glemme, at der er masser af sælskind på lager i Qaqortoq som i antal er så store, at en del af dem kan udnyttes til møbelbetræk her i Grønland.

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Jeg har stillet spørgsmål om at nedsætte prisen på grønlandske fødevarer, og jeg er glad for at det blev bakket op af udvalget og Siumut.

Mange grønlandske fødevarer er for dyre i butikkerne og det er tilfredsstillende, at Royal Greenland har lavet Greenland Service for at udbygge sin produktion af grønlandske fødevarer og jeg mener at det ser ud som at det er ved at lykkes.

Uden at sammenligne det som molbo, så synes jeg at vi skal give en ros det den store virksomhed fordi den har taget initiativ til dette.

Hans-Pavia Egede betegnede mit forslag som en uartighed og sagde at nedsættelse af avancen vil være at blande sig i forretningsmæssige principper, men er det ikke også at indblande at Grønlandsfly ikke må forhøje deres billetpriser. Den får 60 mill. kr. årligt, og i år vil den få yderligere 16 mill. kr.

Er det ikke også en uartighed, at for at fremme fåreavlet at Landskassen giver store tilskud.

Nej, det er ikke nogen uartighed. Jeg mener også at vore grønlandske fødevareprodukter skal kunne købes af ganske almindelige forbrugere.

Godstransporten omlægning der betyder det at importerede varer falder i pris.

Lige ved siden af ligger der grønlandske fødevareprodukter som vi selv producerer i Grønland. Deres priser er stadig de samme, men endda i flere tilfælde at det bliver dyrere. Det kan ikke være rigtigt.

Siumut's ordfører kom også ind på at man satser på egne produkter, således at de kan købes af landets egne beboere.

Efter at have sagt dette, da vurderede Landsstyremedlemmet for Handel og Industri - er jeg glad for at han har fået den opfattelse og jeg vil til slut om Johan Lund Olsen's bemærkninger om at man eventuelt kan fritage grønlandske madvarer for transportudgifter, det synes jeg at man skal have en klar besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Handel og Industri.

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Som formand for udvalget får jeg det indtryk at transporten af grønlandske madvarer, at man går ind for vores ønske i udvalget hos næsten samtlige Landstingsmedlemmer og partier.

Og vi skal anmode Landsstyret om at man i forbindelse af udarbejdelsen af finansloven også medtager dette område.

Med hensyn til Atassut's bemærkninger at man skal lave et aktieselskab for at indkøbe skind. Det der blev sagt, at det er et offentligt ejet selskab, men at det skal være et lille selskab.

Og vi er også enige i, at KNI og Royal Greenland bliver inddraget i dette arbejde.

Jeg skal som formand for udvalget takke for at udvalget har fået en god service fra administrationen og at de stillede opgaver er gjort hurtigt.

Og til allersidst er jeg meget glad for, at udvalgets opgave om de skindindhandlingstilbud der ikke blev brugt sidste år, kommer fangerne tilgode, og det er så på foranledning af Ussarqak Qujaukitsoq's anmodning. Og vi håber at det vil komme fangerne til gavn.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Til Peter Grønvold Samuelsen, så skal vi lige udtale at vi fra Atassut overhovedet ikke er imod at billiggørelse af grønlandsk producerede fødevarer, for hvem kan være imod.

Men man kan ikke sammenligne det med tilskud til Grønlandsfly omkring nedsættelse af billetpriser.

Det ville ellers have været meget anderledes hvis Peter Grønvold Samuelsen har fremsat forslag om at tilskud til Royal Greenland og KNI for at billiggøre grønlandske madvarer, det kan ikke sammenlignes. Det er her forslaget om nedsættelse eller bortfald, men det er så det vi har påpeget, at de virksomheder, de aktieselskaber som skal køre forretningsmæssigt, det er så det vi har påpeget, at man skal passe på.

Og her i udvalgets betænkning står der jo helt klart at der skal oprettes et skindindhandlingsselskab som er ejet af Hjemmestyret. Det er så det vi har været imod.

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Handel og Industri:

Først skal vi fra Landsstyret præcisere, at vi ikke er i mod billiggørelse af grønlandsk producerede madvarere og formindskelse af fragtpriser er vi heller ikke i mod. Hvis vi skal have et ansvar, må vi have bevillingerne. Her sagde vi, at når vi først har set budgetter og regnskaber, at vi kan gøre det, det vil vi vende tilbage til på et senere tidspunkt. Det er blot en præcisering.

Med hensyn til indkøb af skind skal jeg lige understrege, at denne grønlandske skindindhandlingsvirksomhed ikke skal være enten aktieselskab eller anpartsselskab. Det blev ikke foreslået som sådan, men at det køres som en nettostyret hjemmestyreejet virksomhed, det er også blot en præcisering.

Med hensyn til moskusokser skal jeg lige kommentere, at Landstinget's udtalelse omkring moskusoksen lyder sådan, at årligt bliver der nedlagt 600 moskusokser udfra bestanden af moskusokser. Fordelingen sker således, 35 til turister sidste år og de resterende til erhvervsjægere. Vi har taget en principbeslutning og udfra det har fritidsjægerne endnu ikke haft denne mulighed, men udfra den debat i salen, så må 565 fordeles til både erhvervsjægere og fritidsjægere. Dem der har licens som erhvervsjægere, det er 4.500 og fritidsjægere er 4.450. Denne beslutning og fordeling skal forhandles med de berørte parter.

Jeg mener, at indtil dette er sket og den foreliggende debat, at Landstingsmedlemmerne og partierne allerede har taget stilling på det område, at de så er medansvarlige i debatten omkring fordeling af ressourcerne.

Sidste år omkring skydning af gamle moskusoksetyre, skal jeg udtale, at samtlige moskusokseskind blev plukket for uld, men at der er nogle skind, der er beskadiget, så de ikke kan udnyttes og derfor må man smide dem ud. Det er i henhold til oplysninger, man har fulgt denne praksis. Selvfølgelig om praksis til uldindsamling fra moskusokseskind skal det være sådan, at man skal bruge faste kamme og at man hurtigst muligt skal tage ulden, efter dyrets aflivning, mens det stadig er varmt. Det som Johan Lund Olsen gerne vil klage over, kan så blive løst af den vej.

Selvfølgelig får man nogle oplysninger i udviklingen og på baggrund af disse tilrettelægger man en forbedret drift og det skal vi være glade for alle sammen.

Mødeleder:

Vi skal jo stemme om mindre og flertal, så jeg vil bede om, at Landstingsmedlemmer som er udenfor salen om at indtage deres plads. Der er 2, der har bedt om ordet, det er Kaj Egede for en kort bemærkning.

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Landsstyremedlemmet's og vores betænkning fra udvalget harmonerer ikke sammen. Jeg vil gerne udtale omkring moskusoksejagt, at det ikke skal være en gratis jagt for fritidsjægere. Det er ikke den mulighed, vi sagde. Vi sagde helt klart, at de skal have en mulighed for jagt mod betaling. Vi har i udvalget lagt mærke til, at i f.eks. 1993 havde en kvote på 30 og ud af disse 30 er kun 7 fanget af Bios og andre. Den resterende kvote blev ikke fanget, selvom der er nogle fritidsjægere, der mod en mindre betaling kunne have været med i denne jagt. Derfor har vi i udvalget sagt, at måske har det stået uklart i vores betænkning, at en del af kvoten f.eks. 50 skal sættes til side, så de kan blive jagtet af grønlandske fritidsjægere mod betaling.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Uanset hvilket fangstdyr der kan jages med begrænsning, så plejer man at komme i tanke om fangstbeviser. Jeg mener, at sådan en sammenligning overhovedet ikke er virkelighedsnært. Det er korrekt, at man har erhvervsjægere og fritidsjægere, men hvis man ser på de faktiske forhold, så har det overhovedet ikke nogen mening.

Lad mig, som et eksempel, nævne, at man i 1993 tildelte Nuuk kommune 30 moskusokser, men de blev overhovedet ikke fanget alle sammen og lad os håbe, at disse erhvervsfangstbeviser blot er noget, som erhvervsjægerene har på væggene.

Mødeleder:

Ja og således er dagordenspunkt 27, undskyld vi skal lige stemme om noget.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at Landskassen stiller garanti og Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har foreslået, at man bevilger til egnsudvikling, men uden at skelne mellem byer og bygder. Dette har man ikke været enige om i udvalget.

Mindretallet i Atassut mener, at man der gennem ESU skabes mulighed for garantistillelse til private næringsdrivende i yderdistrikterne og det er, at kommunerne burde have mere medfinansiering og at sagen behandles i Kommunalreformkommissionen og at man må afvente resultateterne. Dette er opfordringer, men forinden afstemning har Kaj Egede bedt om ordet for en meget kort bemærkning.

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Som Udvalgsformand skal jeg præcisere, at mindretallet er Jakob Sivertsen's forslag. Til Josef Motzfeldt's forslag kom et enigt udvalg med bemærkninger. Det er kun Jakob Sivertsen's forslag, der vedrører sagen.

Mødeleder:

Tak. Det er så mindretallet i udvalget, bestående af Atassut, der mener, at man skal fastholde forslaget om, at der gennem ESU skabes mulighed for garantistillelse til private næringsdrivende i yderdistrikterne, dem der er for, bedes rejse sig. 9. Dem der er imod dette bedes rejse sig, 16. Dem der undlod at stemme bedes rejse sig. Ja, og således er mindretallets indstilling tilbagevist.

Flertallet, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, har følgende bemærkninger til Jakob Sivertsen's forslag, om at kommunernes mulighed for i større grad at være medfinansierende erhvervsprojekter, er et af de områder, der for tiden bliver afdækket i Kommunalreformkommissionen og hvorfor flertallet mener, at man må afvente tilbagemeldingen. Dem der er for denne sætning bedes rejse sig. 16. Dem der er imod dette bedes rejse sig. Der er ikke nogen imod. Dem der undlod at stemme bedes rejse sig. 9.

Således er flertallets indstilling godkendt her. Jeg har også lagt mærke til, at Udvalgsformanden ønsker, i forbindelse med denne debats færdiggørelse, at man husker bemærkningerne om billiggørelse af grønlandske madvarere, at man præciserere dette i denne afsluttende debat. Det er så, at flertallet her i salen ønsker, at billiggøre fragten af grønlandske madvarere og at disse bliver ligestillet overfor de store virksomheder.

Således er dagsordenspunkt 27, betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget færdig.

Vi går videre til næste dagsordenspunkt.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 27-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting