Dagsordenens punkt 26-1

Hele sagen om nyhedsdækning over for vore dansksprogede medborgere startede med, at den af landstingets tre største partier valgte bestyrelse for KNR udsendte et debatpapir om en anderledes måde at tilrettelægge radioaviserne på.

Under landsstyrets behandling af sagen om debatoplægget fandt man, at spørgsmålet om ændring af den samlede nyhedsformidling indtog en så central placering, at det burde gøres til genstand for en bredere politisk debat.

Landsstyret påpegede samtidig, at KNR`s nyhedsformidling finansieres af offentlige midler med hjemmel i finansloven. De i finansloven for 1994 bevilgede midler er afsat under forudsætning af opretholdelse af den hidtil kendte sprogfordeling og dækningsgrad i nyhedsformidlingen.

Det er en selvfølgelighed, at også den dansksprogede del af befolkningen kan følge med i samfundsdebatten her, men det er en ligeså stor selvfølgelighed, at den rent grønlandsksprogede del af befolkningen også kan få nyheder og baggrundsorientering om, hvad der sker i verden omkring os. For mange grønlandsksprogede, specielt generationer født efter 1960erne er danskkundskaberne sådan, at man kan følge en udenrigsorientering på dansk. Det fremgår da også, at mange lyttere følger med i de udsendelser, der bringes her i landet fra Danmarks Radios program l.

Men både af hensyn til de grønlandsksprogede lyttere, og specielt vore ældre medborgere, hvoraf nogle ikke forstår dansk, men også af hensyn til hele det kulturpolitiske og journalistiske virke, bør der naturligvis gives en god og saglig orientering om begivenheder - også uden for Grønland - på landets hovedsprog, grønlandsk.

Hvis vi gerne vil begge områder, må KNR enten disponere anderledes eller der må tilføres området yderligere tilskud.

Men tilbage til Atassuts forslag. Hvad er nyhedsformidling? Er det ud over radioaviserne, også regionalradioudsendelserne, debatprogrammer, direkte sportstransmissioner o.s.v. Et absolut krav om dobbeltsprogethed i alle disse former for nyhedsudsendelser er nok ikke realistisk og er nok ej heller det, Atassut har tænkt på med det fremsatte forslag.

Men forinden landsstyret går ind i en nærmere analyse af forslaget skal vi gøre opmæksom på, at mange lyttere i den løbende debat om sprogfordelingen i radioaviserne stærkt ønsker, at den danske TV-avis, der bringes 2 gange daglig, tekstes på grønlandsk.

Et absolut krav om dobbeltsprogede Qanorooq-udsendelser vil ikke alene vanskeliggøre arbejdet med aktualiteten, men i visse situationer ligefrem umuliggøre denne. Tekstning på dansk af alle de redigerede indslag i Qanorooq vil kræve ansættelse af oversættere og tekstmaskiner anslået til en etableringsudgift på 1,5 mio kr. og årlige udgifter på 1,2 mio. kroner. Af tekniske årsager vil det ikke være muligt, at tekste direkte indslag i Qanorooq, men selvfølgelig kan der mundtligt resumeres på dansk.

Tekstning på grønlandsk af de danske TV-aviser kan lade sig gøre, men må betyde, at TV-aviserne rykkes een dag eller genudsendes tekstet næste dag, samt at der tilføres yderligere midler.

Principielt finder landsstyret at alle enkeltsprogede redigerede udsendelser i TV undertekstes, men en gennemførelse af dette støder dels på rent tekniske hindringer, men i høj grad også på alvorlige økonomiske forhindringer.

Som det fremgår af mine indledende bemærkninger rejser Atassuts forslag mange usikkerheder og landsstyret skal derfor foreslå, at forslaget sendes i Kultur og Undervisningsudvalget til en grundig behandling forinden sagen fremlægges til 2. behandling, som iøvrigt - for at give udvalget god tid til at analyse det komplekse område - med fordel kan udsættes til efterårssamlingen, hvilket kan ske uden risiko for ændringer i de nuværende danske radioaviser. Ligeledes vil de nærmere økonomiske konsekvenser ved landstingets 1. behandling kunne beregnes nøjere.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at også Siumut fra denne talerstol anbefaler nyhedsformidlingen, der tager højde for eksistensen af et samfund, hvori der tales to sprog, nemlig grønlandsk som hovedsprog og dansk som minoritetssprog.

Derfor med hensyn til Atassuts forslag kan vi kun nikke genkendende til.

Det er fuldstændig rigtigt, som landsstyremedlemmet for kultur har peget på, at netop eksistensen af et stort flertal af grønlandsksprogede taler for, at denne gruppe har første prioritet, når talen kommer på nyhedsformidlingen, og efter vores mening gør Qanorooq et meget godt arbejde for at få os til at følge med i hvad der sker i vort samfund.

Med den forholdsvis lille bemanding og igangsætningsperiode taget i betragtning mener vi, at Qanorooq fortjener en ros.

Derfor er det også ærgerligt, når de dansktalende ikke kan følge med, når nyhederne i Qanorooq fortæller os om, hvad der sker rundt i vort eget grønlandske samfund.

Vi må nok give landsstyremedlemmet for kultur ret i, at i betragtning af økonomiske og tekniske vurderinger, der skal til, før man kan gå over til 2. og 3. behandling til efteråret, er det nødvendigt at udsætte forslagets videre behandling til efteråret.

Alligevel vil vi anbefale landsstyremedlemmet for kultur om at undersøge, om Qanorooq kan gennemføre en eventuel 5 minutters nyhedsoversigt på dansk, hvad angår de lokale grønlandske nyheder og 5 minutters grønlandsk oversigt over TV-Aktuelt fra Danmark. Her tænker vi også på, at Qanorooq bl.a. via den canadiske TV med grønlandsk tekst formidler nyhedsbegivenheder rundt om i verden, men her er der tale om grønlandske nyheder, som danskerne gerne vil følge med i, at man eventuelt kan komme med en nyhedsoversigt på dansk på 5 minutter.

Det er kendt i Danmark, og at man overvejelser dette og ligeledes en 5 minutters grønlandsk oversigt over TV-aktuelt fra Danmark. Disse må dygtige journalister kunne skrumpe ind til 5 minutter og sige det vigtigste.

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Landstinget har den opgave at finde relevante ordninger i vores sprogpolitik i dette land. Vi har en skolelov, som meget klart siger hvilken sprogpolitik der følges.

Vort forslag skal ikke skabe uenighed om den sprogpolitik, der er i landstinget, og vi har konstateret enighed i svarnotatet, hvad angår formålet. Den eneste opgave må være at findeøkonomiske midler til at kunne ansætte flere tolke og moderne tekniske hjælpemidler. Der er ikke plads til uenighed om nyheder, enten udenlandske eller indenlandske, skal bringes frem i nyhedsformidlingen efter de ordninger, vi har fastsat i folkeskoleloven.

Efter en længere drøftelse af svarnotatet skal Atassut på det kraftigste anmode om, at der snarest arbejdes for indførelse af dansk oversættelse i tekstform af nyhederne i Qanorooq. Atassut vil være tilfreds med en sådan ordning i resten af året 1994, og vil være med til at finde økonomiske midler i finansloven 1995, så vi også kan indføre tekstoversættelse af den danske TV-Avis.

Endelig vil jeg til slut gøre opmærksom på, at indførelse af tekstning af nyhederne, jeg gentager, af nyhederne, er hovedsigtet med Atassuts ændringsforslg til landstingsforordningen. Det vil jeg understrege for at undgå misforståelser.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis må vi konstatere, at Atassuts egen formulering af forslagets grønlandske og danske tekst umiddelbart ikke kan indføjes i nogen landstingsforordning, fordi det er partiet selv der har forfattet den.

Atassuts forslag til ændring af den gældende landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed i form af ny formulering af forordningens ? 8, stk. 2 fremtræder som to vidt forskellige formuleringer, som Atassuts ordfører har sagt.

Ændringsforslagets grønlandske version lyder i direkte dansk oversættelse som følger:"Sendefladen i radio og TV skal kunne følges på såvel grønlandsk som dansk." Mens den danske version begrænser sig til følgende formulering:"Nyhedsformidling i radio og TV skal kunne følges på såvel grønlandsk som dansk." Her er de to forskellige emner, nemlig journalistik og nyhedsformidling.

Allerede denne umiddelbare letsindighed i formuleringen af ændringsforslaget siger nok noget om forslagsstillerens tvivlsomme forståelse for den virkelighed medierne arbejder under.

Vi tager naturligvis Atassuts bemærkninger til sit forslag som udgangspunkt i vores indlæg. Her skriver Atassut bl.a. følgende:"KNR's bestyrelse har planer om en reduceret nyhedsdækning på dansk". Har man hang til at ville misforstå og male fanden på væggen, er det muligt, at KNR's bestyrelses debatoplæg fra begyndelsen af april kan udlægges som et monster.

KNR's bestyrelse har aldrig foreslået en reducering af nogen nyhedsdækning. Den direkte årsag til den valgte fremgangsmåde i KNR-bestyrelsens oplæg skal vel snarere ses som et udtryk for den bemandingssituation og den økonomiske situation, som Radioavisen befandt sig i på daværende tidspunkt.

Ligesom oplægget er et signal fra KNR's bestyrelse og ledelse til landstinget, der er den bevilgende myndighed, om nødvendigheden af at få bevillingen til at slå til nu og ikke mindst i fremtiden.

Denne antagelse blev siden bekræftet ved AG's interview af bestyrelsesformanden i bladets udgave af den 7. april og siden ved bestyrelsesformandens uddybende artikel "storm i et glas vand" i samme blads udgaver henholdsvis af 19. og 26. april.

Meldingen var klar; at det kan blive nødvendigt med en ændring på brugen og satsningen af de to sprog, grønlandsk og dansk i nyhedsformidlingen.

I den omtalte korte periode fortsatte den danske morgenradioavis da også med nyheder direkte hentet fra Danmarks Radios nyhedsformidling. Mens middags- og aftenradioavisernes danske redaktioner koncentrerede sig om de hjemlige nyheder.

Endvidere er det os magtpåliggende at tage skarp afstand fra Atassuts yderst tyndhudede overreaktion på det passerede. Der står bl.a. at læse i Atassuts bemærkninger til sit forslag:"Derfor vil vi ikke være med til en politik, der ligner kulturel udrensning."

Det er vores ærlige mening, at dette ordvalg er en hån mod de millioner af mennesker rundt om i verden, som dagligt kæmper mod kulturel udrensning med mange uskyldige menneskers liv som indsats. Hvis man vil pege på nogen sproggruppe, som i dag bliver forfordelt ved sprogfordelingen af KNR's TV-programmer indenfor de eksisterende muligheder, er denne formulering at ramme langt ved siden af. Atassuts vurdering af virkeligheden er skandaløs. Hvorfor ikke undertekste den danske TV-Avis på grønlandsk til at begynde med?

Indenfor de eksisterende muligheder, er vi af den opfattelse, at sprogfordelingen i både radio og TV afspejler befolkningens aktuelle sproglige sammensætning næsten optimalt.

Betjeningen af den dansksprogede del af befolkningen med mulighed for at lytte til Danmarks Radios program 1 døgnet rundt, TV-Avisen samt til den hjemlige radioavis er ikke så ringe endda. Mens den grønlandsksprogede får sit behov for nyheder dækket ved radioavisens, Qanorooqs og regionalradioernes dygtige betjening.

Før forslagsstilleren retter sit skarpe skyts mod KNR-bestyrelsens debatoplæg med beskyldninger om forsøg på kulturel udrensning, har det været hensigtsmæssigt at vurdere den slags først. At ville fremstille et velunderbygget debatoplæg som en fjendtlig handling, kan kun karakteriseres som det største oppositionspartis forsøg på at sætte unødvendig splid blandt befolkningen. Lad os dog håbe, at dette ikke har været Atassuts hensigt.

KNR har sin egen bestyrelse. Denne er sammensat med følgende repræsentanter: 2 udpeget af Atassut, 2 udpeget af Siumut, 1 udpeget af Inuit Ataqatigiit, 1 medarbejderrepræsentant og formanden, som er udpeget af landsstyret.

? 8 i den gældende forordning indeholder bl.a. følgende bestemmelse:"Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden." Og videre lidt længere fremme i samme paragraf står der:"Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed." Den slags bestemmelser som de citerede, skal bestyrelsen sikre ved opfyldelsen af i sit arbejde.

Som det står at læse i forordningens ? 11, stk. 2:"Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for KNR's virksomhed." Efter vores opfattelse betyder dette, at bestyrelsen, med den sammensætning den har, er ansvarlig for KNR's virksomhed indenfor landstingets bevilling.

Hvis viljen er til stede for en forhøjelse af landstingets bevilling til KNR's virksomhed, foretrækker Inuit Ataqatigiit, at en eventuel forøgelse bliver brugt til flere grønlandsksprogede produktioner og versionering af de mange dansksprogede udsendelser.

Hvis denne mulighed virkelig eksisterer, får KNR-TV bl.a. mulighed for et større samarbejde med de private videoproduktionsselskaber og lokale TV-foreninger. Ligesom muligheden for at erstatte nogle af de mange telefonprogrammer i radioen med produktioner fra kysten vil blive åbnet.

Hvis nogen fortsat kan være i tvivl, vil jeg til slut blot præcisere, at Inuit Ataqatigiit ikke støtter Atassuts ændringsforslag.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat støtter i princippet Atassuts forslag til ændring af landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Det er i princippet rigtigt, sådan som det i forslagsstillerens bemærkninger bliver nævnt, at det er vigtigt at alle medborgere i Grønland får en nyhedsformidling i radio og TV, der gør dem i stand til at følge med i deres eget samfunds begivenheder.

Men ser man hvad der sker i andre lande, sker nyhedsformidlingen primært på det pågældende lands hovedsprog. F.eks. sker nyhedsformidlingen i Danmark på dansk bortset fra få minutters radioaviser på ganske få andre sprog.

Det skyldes sikker også at man i Danmark har en masse andre kanalvalgmuligheder. At TV-avisen sendes kun på dansk, bl.a. de store TV-selskabers engelsksprogede, verdensomspændende nyhedsudsendelser. Disse muligheder er ganske få herhjemme.

Det grundlæggende her i forslaget er, at vores 2 hovedbefolkningsgrupper, grønlandske og danske, skal kunne følge med i vore interne forhold.

Det er der ikke noget mærkeligt i når vi tager begge officielle sprog i rigsfællesskabet i betragtning.

Akulliit Partiaat skal ønske, at der arbejdes seriøst omkring klarlæggelse af det økonomiske, ressourcemæssige og tekniske forhold for at få forslaget helt eller delvist gennemført.

Som nævnt går vi i princippet ind for forslaget og ønsker igangsættelse af de nødvendige undersøgelser, og for at forhindre en eventuel afvisning af forslaget umiddelbart, har vi ikke noget imod hvis anden behandling af forordningsforslaget først sker til efteråret, og at forslaget sendes til Kultur- og Undervisningsudvalget til en grundig behandling i den mellemliggende periode.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Der er fra Atassut's side stillet forslag om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Kernen i forslaget er, at udsendelsesfladen i Grønlands radio og fjernsyn fremover bliver bragt både på dansk og grønlandsk.

Når man kigger på udsendelsesfladen i radio og fjernsyn i Grønland, bliver langt det meste af stoffet bragt på det danske sprog eller udsendelserne i fjernsynet bliver bragt med grønlandske undertekster.

Når man så kigger på det aktuelle stof i radio og fjernsyn, bliver stoffet også i langt højere grad bragt på det danske sprog, fordi det også idag er blevet muligt at følge direkte med i nyhedsudsendelserne fra Danmark.

Jeg kan forstå, at Atassut's forslag har sit grundlag i, at alle nyhedsudsendelserne fra Grønland burde bringes både på grønlandsk og dansk. Jeg er i princippet helt enig i forslaget fordi det ikke er ønskeligt, at der her i disse dobbeltsprogede medier skulle gøres nogen forskel.

Det ønskes, at også de danske seere ved undertekster på dansk får mulighed for at kunne følge med i udsendelsen af Qanorooq.

Forslaget er støtteværdigt i sig selv, men til trods herfor fremgår det klart at Landsstyrets svar at en realisering af denne ikke alene er besværlig, men også har økonomiske konsekvenser.

Jeg har udtalt, at det er vigtigt, at alt nyhedsstof i radio og fjernsyn fremover bliver bragt på begge sprog, ligesom jeg kan se, at dette findes som vigtigt for alle, fordi såfremt Qanorooq skal begynde at blive bragt med danske undertekster, bliver det også nødvendigt at kræve, at TV-avisen fremover også bliver bragt med grønlandske undertekster. Vigtigheden heraf er også anført af vort Landsstyre.

Uanset om vi er dansk- eller grønlandsksprogede, er der ingen grund til at diskutere vores behov for nyhedserviceringen, som vi alle kan forstå. Jeg mener derfor at vort Landsstyre ikke alene bør støtte Atassut's forslag, men må arbejde på at få realiseret forslagets intention, og jeg vil derfor uden at komme med yderligere bemærkninger foreslå, at man vender tilbage til nærværende dagsordenspunkt til efterårssamlingen med henblik på at få forslaget realiseret. D.v.s. 2. og 3. behandlet, således at man i forbindelse med finanslovsarbejdet for 1995 kan få placeret de økonomiske konsekvenser i loven.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Jeg vil på Landsstyrets vegne komme med besvarelser til de enkelte partiers bemærkninger.

Fra Siumut blev der fremsat forslag om, at der skal laves et dansksproget resume af udsendelserne i Qanorooq af 5 minutters varighed, således at dansksprogede kan følge med i hvad der bliver sendt i Qanorooq.

I den forbindelse skal det siges, at det er en af de nemmeste muligheder, der er blevet fremsat her, men det vil koste penge og andre ressourcer. Og de ressourcer og penge, hvor skal vi få dem fra. Hvis man ikke øger bevillingen, må man hente midler fra andre områder, og det må vi tage stilling til i Landstinget.

Jeg har bemærket mig, at Atassut's ordfører først og fremmest lægger vægt på, at man arbejder henimod at nyhederne i Qanorooq bringes i tekstform, og at man arbejder på at få dette realiseret snarest muligt.

Og jeg har ligeledes også bemærket, at der fra Atassut's side lægger mest vægt på dette, og derefter vil muligheden for at undertekste de danske TV-aviser kunne komme på tale.

Det vil være spændende at høre, hvordan man prioriterer, enten at få tilført flere midler eller ændring af arbejdsformen, ved at undertekste Qanorooq. Hvis man ønsker det, hvad skal vi så prioritere højest? TV-avisen eller Qanorooq? At man undertekster Qanorooq på dansk og så senere hen undertekster TV-avisen på grønlandsk?

Det er sådanne ting vi skal have afklaret her før vores videre arbejde i Landsstyret.

Til Inuit Ataqatigiit's ordfører skal jeg bemærke, at de ting harmonere i høj grad med Landsstyrets holdning, og jeg skal endnu engang understrege, det der blev fremsagt, at KNR's bestyrelse aldrig nogen sinde har fremsat forslag om nedtrapning af dansk nyhedsformidling i KNR, men at den har foreslået med henblik på bedre udnyttelse af ressoucerne, at man laver en anden ordning, uden at nedtrappe de danske nyheder.

I nyhedsformidlingen er der forskellige muligheder for de forskellige sprog. Grønlændere, der er dansksprogede, og danskere, der er grønlandsksprogede, har store muligheder for at følge med i nyhedsformidlingen, hvilket også Inuit Ataqatgiit's ordfører kom ind på.

Derudover må vi tænke på de kun grønlandsksprogede og kun dansksprogede. Vedrørende de kun dansksprogede mener jeg at kunne sige, at de også har gode muligheder for at følge med i nyhederne udefra, men selvfølgelig må vi også gå ud fra en gensidig respekt, og selvfølgelig har vi også en forpligtelse overfor de dansksprogede borgere i Grønland til at orientere om, hvad der foregår i de arktiske egne.

Der ligger en af de større forpligtigelser overfor dansksprogede, og jeg mener, at de har mulighed for at følge med i høj grad, men vi har altså forpligtelse til at kunne formidle nyhederne fra de arktiske egne.

De udelukkende grønlandsksprogedes muligheder er de mindst mulige. De kan kun følge med i, hvad der foregår i Grønland, men har meget begrænsede muligheder for at følge med i nyhederne udefra. Selvfølgelig er mulighederne stigende, og jeg vil med glæde nu sige, at medarbejderne i radio og TV udfører et godt arbejde, og jeg synes det er utroligt, hvor hurtigt de lærer at håndtere deres redskab. De er til glæde for os alle sammen her i samfundet, og vi vil være med til at bane mulighederne for bedre arbejde inden for formidlingen af nyhederne.

Jeg skal lige tilføje, at samtlige partiers ordfører går ind for, at der er mange ting der skal undersøges. At man udsætter 2. og 3. behandlingen til efterårssamlingen.

Lars Chemnitz, Atassut:

Det, der blev udtalt fra Inuit Ataqatigiit, vil vi kommentere.

Josef Motzfeldt er jo også en lærer, han er vist i gang med grønlandskundervisning herfra.

Nyhedsformidling og journalistik. Han redegjorde for forskellen deri, at vi har fremsat forskellig ordlyd i dansk og grønlandsk forslag. Vi plejer at bruge begge sprog i vores daglige sprogbrug, nemlig journalistik og nyhedsformidling, og vi er også helt klar over, at der her fra talerstolen udtales misforståelser, måske hver eneste samlinger, vi plejer ikke at påpege dem, og sige, du mener noget andet og plejer at rette dem.

Men når vi har fundet ud af meningen, så plejer vi at henholde os til meningerne og ikke blot gå efter sprogformen.

Og derefter kom han med meget stærke bemærkninger. At man ligesom rammer helt ved siden af, og at det kan forstås som noget helt skandaløst. Og så fortsatte han, og så sluttede han med, at vi håber, det ikke er Atassut's hensigt, hvorfor skal han så fremkomme med noget, der tryner Atassut, når han siger noget til slut.

Og det sidste er jo også det korrekte. At det ikke er Atassut's intentioner/hensigt. Svarnotat fra Landsstyret, som også blev nævnt i Inuit Ataqatigiit's ordførers indlæg, har en endnu bredere formulering end vores forslag, fordi meningen er, at medborgerne her i Grønland, d.v.s. skatteborgerne i Grønland, skal have ens mulighed.

Blot se Qanorooq, den bør ikke tekstes til grønlandsk. Der er også nogen danskere der udspørges, og så kan man ellers undertekste dem på grønlandsk, samtidig med at det danske sprog bliver udsendt. Det er også et skridt i den anden retning.

Og at der aldrig har været nogen mening med at reducere noget, det kan også være korrekt. Men der er også temmelig mange personer, som på helt fastlagte tidspunkter ikke kan høre nogen nyheder om dagen.

Derfor sagde vi, at det var en formindskelse, fordi man indskrænkede tidspunktet og dengang ærgrede man sig også meget over at dem der ikke forstod grønlandsk og påpegede det urimelige i det.

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

I vores forslag har vi behov for selv et lille skridt fremad for at få medborgerne til at kunne følge med i, hvad der sker her i Grønland.

Ligesom nu herfra talerstolen, så snakker jeg grønlandsk, men jeg ved at der sidder nogen derinde som direkte simultantolker til dansk.

Skolen og loven om skolen, da vi skulle tiltræde dem, fandt vi det vigtigt, at vores sprog er det vigtigste, og som det første udefrakommende sprog, der skal læres, er det danske sprog. Og det er grundlaget som Landstinget indtil nu jo ikke har været uenige om.

Ifølge forslaget og ifølge Landsstyrets svarnotat, så kan vi sige, at vi er fuldstændig enige omkring nyhedsformidling, her er der ikke tale om grønlandsksprogede kulturudsendelser eller andre udsendelser, ud over nyhederne. Det vil vi overhovedet ikke medtage i debatten her.

"Her er vi blot .... nyheder fra Grønland. For at......... samtlige medborgere. Det er det første som vi gerne vil opnå."

Og derudover så har vi en anden hensigt, at hvis det er muligt, at TV-udsendelser, lad os snakke om disse til næste år.

For at lave en løsningsordning med bevillinger. Jeg har lagt mærke til at Siumut's ordfører også støtter dette. Vi skal nok have et samarbejde dér, og vi skal finde en løsningsordning på det område.

Til vores forslag, da vil jeg finde det nærliggende, at hvis man kan blive helt enige om hensigten eller målene, så må man også i gang med en lille del forsøg, ligesom Siumut's ordfører kom ind på, f.eks. en del af Qanorooq kan komme med en 5-minutters resume på dansk.

Jeg mener, at sådanne små skridt vil være et stort skridt til vores forståelse her i Grønland.

Derfor kan jeg som ordfører beklage mig over, at vores forslag bliver udsat, således at man eventuelt kan behandle det 2. og 3. gang til efterårssamlingen. Men som allerede sagt, selv et lille skridt fremad kan være en imødekommelse af vores forslag, og det vil vi hilse meget velkommen.

Derfor kan jeg også forstå, at flertallet af ordførerne ønsker en længere periode inden 2. og 3. behandlingen, og det kan vi acceptere fra vores side, men jeg vil gerne have, at man har det med i overvejelserne, at man fra og med nu måske kan finde nogle små midler og gå i gang med forsøgsudsendelser. Det er noget vi mener er af meget stor vigtighed.

Hvis vores forslag kan misforståes, så kan det selvfølgelig også misforstås af Inuit Ataqatigiit's ordfører, som brugte stærke ord i den forbindelse hér. Jeg mener, at der ikke er grund til at diskutere det der blev nævnt. Også fordi vi mener, at vi klart nævnte omkring radio og TV's sprogbrug. Det var ikke det der var essensen, men vores forslag var ude efter nyhedsformidling som er af vital betydning for samfundet.

"Men eventuelt ved brug af små midler, kan få lyst, og det er altså essensen i hele vort forslag."

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg ved ikke om forkerte udsagn og mere dybtgående grundlag for fremsættelse af forslag kan sammenlignes. Jeg har måske udtalt mig, som en der er i gang med at undervise, men det har nok haft baggrund i Atassut's baggrund for forslaget, som jeg også nævnte, at vedkommende kom ind på at man er i gang med en politik, der ligner kulturel udrensning, ligesom man vil formindske at sproget bliver " ned... Det er det der har fået mit blod i kog, ligesom jeg ellers skal passe på sådan noget."

At man vil udrense det kulturelt. At minoritetsgruppe bliver kulturelt udrenset ved at Qanorooq ikke bliver tekstet, da mener jeg, at man burde bruge helt andre ord.

Vi mener, at inden for de eksisterende muligheder der er gældende, så bliver vi serviceret helt til grænsen, uanset om vi er rent grønlandsk- eller dansksprogede, men vi vil også gerne være med fra Inuit Ataqatigiit omkring vurdering af nyhedsformidling, også fordi vi gerne ønsker ens behandling af alle, uagtet om det er nyhedsformidling, for vi ved, at vi fra talerstolen gerne vil have ens muligheder for alle. Ikke blot i sprogdebatterne men også i befolkningens levevilkår i almindelighed.

Omkring en nytænkning inden for radio og TV er det meget begrænsede midler, vi har afsat. De kan blive brugt til undertekstning af Qanorooq på dansk og tekstning af TV-avisen på grønlandsk.

Man kan eventuelt få disse nyhedsformidlere i samarbejde, således at de kan forstå hinanden.

"Man vil gerne bakke den dobbeltsproghed op, og danskerne mener at der er behov for sådan en, men som dobbeltsproget så plejer vi grønlændere at kræve noget......, det er måske kun naturligt, men det er meget vanskeligt at få vurderet ærlighed."

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Denne debat skal ikke foregå sådan, at der er en sprogdebat i gang her i Grønland, at man strides sådan, det er meget vanskeligt at forestille sig i Grønland. Så har alle politikere sagt, at det er et dobbeltsproget land, at det skal foregå ved brug af begge sprog, og nu hvor der er generationsskifte, så skal vi også regne med, at grønlændere som er med et dobbeltsprogede, "måske eventuelt 3 sprog, kan komme til at .... i fremtiden og i andre lande som vi konkurrerer med, de bruger denne mulighed og vi at et samfund som snakker noget på fjernsyn eller radio, og når man ikke kan forstå dem, så bliver man gal over det. Det ved vi alle sammen."

Derfor har vi også nogle medborgere, som ikke forstår noget i fjernsynet, og så plejer de at være meget irriteret over sådan noget.

F.eks nu japanerne, de bruger sådan nogle skrifttegn, som ikke kan forstås, og de laver nogen vestlige undertekster, hvorfor kan vi ikke bruge sådan nogle, hvorfor skal vi opnå sådan noget ved først at bruge mange millioner. "

Det er måske meget let som vi diskuterer som værende noget meget vanskeligt. De tal som Landsstyret nævner, det kan vi først få bekræftet i udvalget, og en 5-minutters referat, om det er nødvendigt med ekstraordinære midler, og Tuusi som nævnte forskellige muligheder, at man kan selvfølgelig gøre brug af videoselskaber, hvis de er dygtige og betale dem, og hvis man har et samarbejde dér, at man så betaler noget for give muligheder, det kan være meget vanskeligt."

Det jeg ude efter, det er måske noget, der ser ud at være meget vanskeligt, og man kan eventuelt finde nogle uddannede folk, som kan løse sådan meget vanskelige ting som vi her diskuterer. Man kan også have mod til at sige, at vi skal finde nogle personer, der kan lave sådan noget og betale dem og dermed løse problemet, og ikke dreje det hen ad en sprogdebat.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Jeg vil blot lige bemærke, at det kunne ud fra drøftelserne se ud som en uløselig opgave. Hvis man ønsker det tilstrækkeligt, så kan man nå meget, men det koster både ressourcer og penge. Og det kan også medføre ændring af opbygningen i radio og fjernsynet - Det var bare det jeg ville sige.

Mødeleder:

Således er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio og fjernsyn drøftelsen af Atassut's forslag og 1. behandlingen færdig.

Landsstyres ønske om at 2. og 3. behandlingen sker i efteråret, bliver bakket op af flere partier.

Det eneste der er klart imod, der er Inuit Ataqatigiit, men inden 2. behandlingen, som Siumut's ordfører Jonathan Motzfeldt kom ind på i sine bemærkninger, så skal disse ting undersøges i Kultur- og Undervisningsudvalget, "og det skal så fremsættes ..., således at vi er færdige med behandlingen af punkt 26. 1. behandlingen."

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 26-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting