|
Dagsordenens punkt 97-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Naimanngitsoq Petersen, forespørger, Atassut.
Tak. En fælles erklæring mellem Danmarks Arbejdsministerium og Grønlands Landsstyre dateret den 5. februar 2001 udtales følgende, citat starter:
ATil trods herfor kan man i henhold til konventionens indhold vedrørende oprindelige folk, ikke anser de nuværende Thule-beboere, for at være en særskilt stamme@, citat slut.
Har man i Grønland anerkendt at befolkningerne i Østgrønland, Sydgrønland, Vestgrønland samt Thule er at betragte som stammefolk i henhold til ILO konventionen. Burde dette så ikke have været meddelt korrekt eller besvaret korrekt ? På den baggrund mener jeg, at Landsstyret ved at udmelde dette udadtil har modsat sig de oprindelige folks særlige rettigheder.
Landsstyret har allerede på dette tidspunkt valgt ikke at blande sig politisk af den af Hingituaq 53 rejste højesteretssag, hvorfor den nuværende indblanding viser ensidet støtte til den danske stat, der efter min mening en omgåelse og vil vende ryggen til Grønlands interesser. Jeg skal derfor foreslå, at Landsstyret tilbagekalder denne erklæring i den foreliggende form.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen, derefter Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Landsstyret kan oplyse, at SIK ved advokat Christian Harlang, som også er advokat for Hingituaq 53 i retssagen mod Statsministeriet den 17. november 1999 indgav klage over ILO over den danske regering.
SIK gjorde i klagen gældende, at den danske regering har krænket ' 14 stk. 2 i ILO konventionen nr. 69 om oprindelig folk og stammefolk. ' 14 i ILO konventionen nr. 69 har følgende ordlyd, citat starter.
ADe pågældende folks ret til at eje og besidde de landområder som de traditionelt råder over skal anerkendes. Desuden skal der hensigtsmæssigt træffe foranstaltninger med henblik på at sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke udelukkende besiddes af dem, men hvor til de traditionelt har haft adgang til at skaffe sig deres udkomme og udøve deres traditionelle aktiviteter. Der bør i denne forbindelse særlig tages hensyn til situationen for nomade folk og omvandrende jordbruger@
For det andet skal regeringerne tage de skridt der er nødvendige med henblik på at identificere de landområder de pågældende folk traditionelt besidder og garanterer dem effektiv beskyttelse af deres ejendom og besiddelsesrettigheder@, citat slut.
Danmark ratificerede ILO-konventionen 169 den 22. februar 1996, og konventionen trådte i kraft 1 år senere. I forbindelse med ratifikationen afgav regeringen og Landsstyret en fælles erklæring i tilknytning til artikel 14. Vedlagt i kopi.
I fælles erklæringen redegøres der for Hjemmestyreordningen, og retsstillingen vedrørende ejendomsret til jord i Grønland. I fælleserklæringen udtaler regeringen og Landsstyret endvidere, at der i Danmark kun findes et indført folk i konventionen 169's forstand, nemlig den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit.
Som følge af fælles erklæringen, at der alene findes et oprindeligt folk i Grønland. Fælleserklæringen blev underskrevet af Udenrigsministeren og Landsstyreformanden. Forud for Danmarks ratifikation af ILO-konventionen 169 blev spørgsmålet om ratifikationen drøftet i Landstinget ved 2 lejligheder.
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge stillede til Landstingssamlingen 1993 forslag om ratifikation af ILO-konventionen 169 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Landsstyret oplyste i en skriftlig besvarelse, at Landsstyret allerede havde drøftet dette spørgsmål og opfordrede regeringen til at ratificere konventionen. Landstinget behandlede på efterårssamlingen1994 Udenrigspolitisk Redegørelse. I tilslutningen til redegørelsen anmodede Landsstyret Landstinget om at tage stilling til en række forhold af betydning for Landsstyrets arbejde på det udenrigspolitiske område.
Landstinget tilsluttede sig, at Landsstyret fortsat støtter den danske regering ratifikation af ILO-konventionen 169 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Det kan endelig oplyses, at fælleserklæringen blev underskrevet af daværende Landsstyreformand under overværelse af medlemmer af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
SIK=s klage af 17. november 1999 var en klage over den danske regering, ligesom Hingituaq 53 retssag er en retssag mod det dansk Statsministerium. Landsstyret er ikke part i retssagen. Da SIK=s klage imidlertid blandt andet vedrørte regeringens og Landsstyrets fælleserklæring til artikel 14 anmodede regeringen Landsstyret til at medvirke til udformningen af de dele af svaret til ILO der vedrørte denne erklæring.
I svaret til ILO af 11. september 2000 og 5. februar 2001 tager regeringen og Landsstyret udgangspunkt i fælleserklæringen og gentager, at der kun er et oprindeligt folk i Grønland. Det anføres at Qaanaaq kommune er faktisk og retteligt og integreret i den kommunale struktur med samme rettigheder og forpligtigelser som de øvrige 17 grønlandske kommuner.
Det anføres endvidere at befolkningen i kommunen faktisk og retligt er integreret i det grønlandske samfund med samme rettigheder og forpligtigelser som den øvrige befolkning i Grønland.
Med tilslutning til regeringens svar f 11. september 2000 og 5. februar 2001 til ILO har Landsstyret alene bekræftet overfor ILO, hvad der er indeholdt i fælleserklæringen til ILO konventionen 169 i overensstemmelse med Landstingets tilslutning til Danmarks ratifikation af ILO konventionen 169.
ILO traf den 23. marts 2001 afgørelse i sagen. ILO udtalte, at spørgsmålet om Thule-befolkningen er et oprindeligt folk som omhandlet i konventionen artikel 14 må vurderes ud fra nutidens forhold og ikke ud fra forholdene i 1953. ILO udtalte endvidere, at regeringens forholdsregler var i overensstemmelse med artikel 14, men opfordrede samtidig til, at der fortsat finder en dialog sted mellem regeringen og de berørte befolkningsgrupper
I Grønland har der aldrig været anerkendt reserverede landområder for enkelte befolkningsgrupper. Den yderste konsekvens af SIK=s standpunkt vil efter Landsstyrets opfattelse være, at
Grønland opdeles i isolerede enkelt samfund uden indbyrdes sammenhæng og solidaritet.
En sådan opdeling af det grønlandske samfund på kun ca. 56.000 indbyggere og i spredt bosætning vil utvivlsomt skærpe den udvikling af Grønland til et selvbærende samfund, der er Landsstyrets og Landstingets mål.
Jeg skal afslutningsvis præcisere, at Landsstyret ikke anfægter Hingituaq 53's ret til at forfølge sine medlemmers krav i anledning af tvangsforflytningen i 1953 af rettens vej.. Også Landsstyret afventer Højesterets afgørelse i retssagen.
Men dette kan ikke afskære Landsstyret fra at varetage det samlede grønlandske samfunds interesser. Det er disse interesser som Landsstyret har varetaget ved at underskrive fælleserklæringen til ILO konventionens artikel 14 samt svaret til ILO i anledning af SIK=s klage.
Landsstyret håber, at dette besvare Deres spørgsmål.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Dernæst forespørgeren.
Naimanngitsoq Petersen, forespørger, Atassut.
Ganske kort til besvarelsen af Landsstyreformanden, som jeg finder klar og tydeligt. Jeg er glad for, at min forespørgsel er blevet modtaget med interesse., og det er på sin plads, og selvfølgelig ønsker jeg selvfølgelig heller ikke, at Thule-befolkningen skal være et særegent samfund, men...
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen, Hermed er vi færdige med punkt 97.
Vi går videre til næste forespørgsel, forespørgsel nr. 110. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke kommentarer har Landsstyret til nedenstående udsagn om, at mange landbrugsdrivende bliver nødt til at indstille deres erhverv, idet Landskassen ikke har erstattet de midler, som EF's landbrugstilskud gav til de landbrugsdrivende? Hvad er Landsstyrets planer for at løse disse problemer med henblik på fremtiden?
Forespørgeren er Finn Karlsen, Atassut.