|
Dagsordenens punkt 96-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Når man ser på Grønlands placering i forsvarsanliggender gennemføres kompetencen i det store hele af Danmark , selvom Grønland i medfør af Hjemmestyreloven i øvrigt i alt overvejende grad har den politiske kompetence i Grønland. Grønland har endt ikke nogen større kompetence ved brugen af nævnte områder, f.eks. har Grønlands Landstings Frednings- og Miljøudvalg inden kompetence vedrørende forureningen i området, hvilke er tilsvarende er gældende for Landsstyreområdet for Miljø.
Derfor skal jeg spørge om, hvorvidt Landsstyret agter at stille krav overfor staten, således at Danmark i samarbejde med Grønlands Landsstyre gennemføre grundige miljøundersøgelser af forureningen omkring nævnte område.
Baggrunden for dette spørgsmål er, at der i de seneste år er sket en øgning af forureningen ved Thule Air Base området. en øgede forurening kan få negative konsekvenser for borgere og det daglige liv i Qaanaaq kommune idet fangstdyrene og naturen kan blive skadet såfremt de grønlandske politikere ikke snarest reagerer. Hovederhvervet i Qaanaaq kommune er fangst, derfor er det vigtigt, at man politisk sikrer sig, at fangstdyrene og naturen i de nævnte områder ikke bliver forurenede, således at befolkningen ikke lider skade eller overlast.
Jeg mener, at selv den blotte mistanke om, at miljøet i området kunne have lidt overladt i sig selv er tilstrækkeligt til at der skal gøres noget. I sidste ende kan der være tale om, at vores medborgere kan have lidt skade eller overlast af forureningen. Er Landsstyret enige i denne betragtning.
Det siges, at amerikanerne har bygget en by ind i indlandsisen ved Thule Air Base under koreakrigen, samt at man ikke har fjernet udstyret, da denne blev forladt. Kan Landsstyret bekræfte dette ? Det siges, at forureningen i nævnte område i de senere år er øget, ligesom dette også kan dokumenteres.
Derfor mener jeg, at man snarest bør undersøge omfanget af forureningen i nævnte område..
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Mads Peter Grønvold. Dernæst med en besvarelse er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, værsgo.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Du har til Landstingets efterårssamling 2002 fremsat spørgsmål til Landsstyret om miljøundersøgelser af de forurenede områder omkring Thule Air Base. Spørgsmålet er henvist til besvarelse i henhold til ' 36 i Landstingets forretningsorden.
Jeg takker for dit spørgsmål, idet Landsstyret er enig i disse problemer er væsentlige. Forsvarsaftalen er et Rigsanliggender. Landsstyret, det nuværende og tidligere har fremsat krav om, at forsvarsaftalen genforhandles blandt andet med henblik på, at Landsstyret kan blive direkte part, og med henblik på, at miljøspørgsmål kan forhandles med USA.
Regeringen har ikke ønskes, at fremsætte forslag om genforhandling overfor USA, men har erklæret sig villige til at forhandle om tillægsaftaler på de konkrete områder, hvor der måtte være behov for justeringer. Landstinget havde en debat omkring dette emner under forårssamlingen 2002 - 14. maj 2002. Et flertal i Landstinget tilsluttede sig, at der nedsættes en arbejdsgrupper mellem Rigsmyndighederne og Landsstyret der skal gennemgå forsvarsaftalen, identificere konkrete problemer og fremkomme med løsningsforslag, herunder forslag til tillægsaftaler.
Denne arbejdsgruppe er den 22. maj 2002 nedsat som en arbejdsgruppe under det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Embedsmandsudvalg Grønland/Danmark Et af de områder, der behandles i arbejdsgruppen er netop miljøområdet. Det er Landsstyrets opfattelse at selvom forsvarsanliggender er et Rigsanliggende har Grønland en åbenbart interesse i, at få indsigt i miljøforhold på Pituffik, og herunder at få indledt en dialog med USA om miljøforholdene. Direktoratet for Miljø og Natur deltager i dette arbejde.
På det lovgivningsmæssige område gælder, at Landstingsforordningen nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, hvilke ikke er sat i kraft for Pituffik i henhold til lov nr. 850 af 21. december 1988, Bemyndigelsesloven for Miljøområdet kan Landstingsforordningen ganske vist sættes i kraft for Pituffik efter aftale med regeringen. Landsstyret har hidtil ikke anmodet regeringen om, at denne procedurer startes.
Hvis Landstingsloven sættes i kraft vil den således i følge forsvarsaftalen ikke umiddelbart kunne håndhæves i forhold til de amerikanske myndigheder, og det har derfor hidtil været vurderingen, at der ikke er særlige fordele ved en sådan ikraftsættelse. Hertil kommer, at hvis Grønlands lovgivning sættes i kraft for basen, vil det kræve øgede ressourcer i administrationen ikke blot i Grønlands Hjemmestyre, men også i kommunen, hvis denne skal varetage myndighedsopgaverne i henhold til miljøforordningen.
Spørgsmålet om lovreguleringen på dette område indgår på denne baggrund i arbejdsgruppens arbejde, ligesom Grønland og Danmark af USA også er opmærksomme på de miljøproblemer som driften af basen gennem 50 kan afføde. Aktivtetsniveauet på basen toppede på et tidspunkt, hvor man ikke var opmærksomme på miljøet, som man er nu. De standarder man dengang fulgte honorer ikke nutidens krav.
I tråd med den stigende opmærksom omkring miljøet har USA i de senere år gennemført miljøundersøgelser på Pituffik. USA har således i årene 1995 til år 2000 gennemført en satellit baseret kortlægning af miljøforholdene indenfor det nuværende forsvarsområde. Resultatet af denne kortlægning er drøftet i Permanent Comittee. Det er aftalt, at der også fremover skal gennemføres en dialog på dette område.
Landsstyret ser således også gerne, at det gennemføres lignende miljøundersøgelser. Forsvarsaftalen indebærer imidlertid, at det som hovedregel bør være USA som gennemfører sådanne undersøgelse. Den amerikanske miljøkortlægning fra 1995 til år 2000 er også blevet anvendt i forhandlingerne om Dundas-aftalen, idet den dannede udgangspunkt for identificeringen af affaldsdeponerende på Dundas.
På baggrund af heraf har Folketingets Finansudvalg i august 2001 bevilget 4,9 mio. kr. til en uddybende undersøgelse med henblik på at få fastlagt, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der er brug for i forbindelse med tilbageleveringen af området. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2002. Direktoratet for Miljø og Natur deltager i evalueringen af undersøgelsen.
Som en opfølgning af Thule-høringen 1995 genoptog Risø og Danmarks Miljøundersøgelser i 1997 af radioaktivitet i det havområde der var berørt af B52 styrtet i 1968. Undersøgelsen viste at der er sket et fald i strålingen, men at faldet ikke er sket så hurtigt som man tidligere havde forventet. Det ligger naturligvis Landsstyret meget på sinde, at miljøpåvirkning fra basens drift ikke får negative konsekvenser for borgerne i Qaanaaq. Landsstyret har ikke konkrete oplysninger om forureningen fra de nuværende aktiviteter på Pituffik, herunder om den er stigende eller faldende. Også dette er baggrunden for det nævnte forslag om, at der etableres en løbende dialog med USA om miljøforholdene.
Det må imidlertidigt formodes, at foureningsniveauet fra de nuværende aktiviteter er faldende idet aktivitetsniveauet var væsentligt højere i 1960'erne og 1970'erne på et tidspunkt hvor miljøstandarderne ikke var eksisterende eller dårlige end nutidens. Og at USA foretager investeringer i at renovere bygninger, og anlæg efter nutidens standarder, samt basens koncentreres på et mindre område.
Forureningen fra den løbende drift er i øvrigt et område, hvor Landsstyret har en vis indsigt, nemlig med hensyn til deponeringen af dagrenovationen. I følge en aftale fra 1979 om, at i 1987 skal miljøfarligt affald sendes til USA eller til Danmark til Kommunekemi, øvrigt affald kan i henhold til aftalen deponeres.
I følge aftalen fører Direktoratet for Miljø og Natur tilsyn med lossepladsen for dagrenovationen, samt for på særlig aftale deponerer for bygningsaffald samt asbest Det er Direktoratet og Qaanaaq kommunes indtryk, at deponeringen drives i overensstemmelse med det aftalte.
Landsstyret er naturligvis opmærksomme på at forurening fra den løbende drift af basen bør begrænses mest muligt. Dette sikres ved, at amerikanerne anvender gældende amerikanske miljøstandarder. Landsstyret finder imidlertid, at det er især af fortidens synder, der kan bekymre. Dette er blandt andet baggrunden for ovennævnte arbejdsgruppes arbejde.
Det er korrekt at amerikanerne i 1950'erne etablerede to lejre på og under indlandsisen Camp Toto i ranzonen ved indlandsisen i ca. 500 meters højde, og Camp Century ca. 250 km fra Pituffik i ca. 2000 meters højde med henblik på forsøgsvirksomheder. de blev nedlagt omkring 1966.
I følge de oplysninger som Grønlands Hjemmestyre er i besiddelse af, blev der ikke foretaget systematisk oprydning da de blev rømmet. En atomreaktor brugt til varme og energiproduktion blev fjernet, det er statens myndigheder der dengang og nu har ansvaret for tilsynet med de strålhygiejniske vilkår i forbindelse med lukningen af Camp Century.
På grund af Camp Century=s placering på indlandsisen vurderet Direktoratet for Miljø og Natur, at det ikke er fysisk muligt at fjerne efterladenskaberne, idet de sandsynligvis ligger begravet under store mængder sne og is. Med hensyn til Camp Toto vil efterladenskaberne efterhånden smelte frem på overfladen ved området ved rampen. Camp Toto vil være omfattet af den miljøregistrering som USA har foretaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg har givet Landsstyremedlemmet mulighed for at læse hele besvarelsen op i følge Forretningsordens ' 48 samt at vi er en lille smule forud for tidsfristen.
Dernæst en bemærkning fra forespørgeren.
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Med hensyn til mit spørgsmål omkring Pituffik området, at forureningen i området er begyndt at spredes til resten af kysten i Grønland. Det er der dokumentation for samt også at amerikanerne i de nu nedlagte områder, f.eks i .. nu er der en masse containere, der nu er blevet efterladt uden at rydde op efter sig, og det er en stor forurening.
Den må der gøres noget ved snarest muligt, f.eks. i Qaanaaq, i Pituffik er der ikke blevet foretaget yderligere undersøgelser om, hvorvidt forureningen er spredt, om f.eks. omkring havnen, om hvorvidt forureningen er spredt selvom man selvfølgelig kunne gøre flere tiltag for at formindske forureningen.
Og man har heller ikke stillet krav om, at amerikanerne skal gøre rent efter sig, og sørge for at forureningen bliver taget med tilbage, hvis de forlader basen pludseligt,, og selvom, der er en del i besvarelsen der kan give fortrøstning om, at dette vil blive gjort, så er det ikke sikkert, at de efterladte containere til den tid kan gennemføres, og derfor mener jeg, at man allerede på nuværende tidspunkt i samarbejde med den danske regering må indføre nogle aftaler.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Mads Peter Grønvold. Dermed er vi færdige med punkt 96.
Og vi går videre til punkt 104. Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der i byerne ansættes toldere, og at der indsættes hashhunde i havnene?
Det er spørgsmålet og det er forespørgeren, Godmand Rasmussen, fra Atassut.