|
Dagsordenens punkt 61-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9.
mødedag, fredag den 4. oktober 2002
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af en ny lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, ny lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, ny lov om erhvervsdrivende fonde.
I overensstemmelse med den af Landsstyret på forårssamlingen 2002 fremlagte erhvervsfremmeredegørelse forelægges disse love som led i Landsstyrets program af ajourføringen af erhvervslovgivingen i forbindelse med forbedring af erhvervslivets rammebetingelser.
Der er tale om en ajourføring af den i dag gældende lovgivning. På nær en enkelt ændring som omtales senere har Landsstyret ikke fundet anledning til at foreslå særlige ændringer for Grønland. Det er Landsstyrets opfattelse, at der på det selskabsretlige område kun bør være særlig lovgivning for Grønland, hvor dette konkret er begrundet i særlige grønlandske forhold.
Anordningsudkastene vedrørende de 4 love har været udsendt i en bred høring. Høringsrunden har ikke givet anledning til særlige kommentarer ud over at GrønlandsBanken har foreslået de hjemmestyreejede aktieselskaber omfattet af de særlige regler i aktieselskabsloven om statslige aktieselskaber.
Landsstyret har vurderet, at de i Danmark gennemførte regler i aktieselskabsloven om statslige aktieselskaber med forbedret offentlig indsigt i selskaberne ved halvårsrapporter og særlige revisionsrapporter, også bør være gældende for de store grønlandske hjemmestyreejede aktieselskaber. Små hjemmestyreejede aktieselskaber finder Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt bør omfattes af de særlige regler på grund af de forventede ekstra omkostninger i opfyldelsen af kravene.
Grænsen mellem de små, mellemstore og store og hjemmestyreejede selskaber, foreslås fastsat på samme måde som grænserne mellem små, store og mellemstore selskaber i den i Danmark gældende årsregnskabslov.
Kriterierne for små selskaber er, at det enkelte selskab i to på hinanden følgende regnskabsår på balance tidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelse. Som det første en balancesum på 20 mio. kr., som det andet en nettoomsætning på 40 mio. kr. Og som det tredje en gennemsnit antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Selskaber hvor Grønlands Hjemmestyre er minoritetsaktionær omfattes ikke af disse særlige regler, da disse selskaber ikke er ejet af Hjemmestyret.
På trods af ikraftsættelsen af de skærpede krav til de store og mellemstore virksomheder kan påføre disse selskaber ekstra omkostninger, er det alligevel Landsstyrets opfattelse, at de mellmstore og store hjemmestyreejede selskaber bør omfattes af de samme regler som de statslige danske aktieselskaber. Dette skyldes at de grønlandske borgere bør gives samme indsigt i de store og mellemstore hjemmestyreejede selskaber, som de danske borgere har vedrørende de danske statslige aktieselskaber.
Fro alle 4 loves vedkommende vil lovens ikraftsættelse ikke have administrative konsekvenser for den grønlandske administration. På den baggrund skal Landsstyret indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til at afgive udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre gerne ser det forelagte til lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og lov om erhvervsdrivende fonde sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning i den forelagte form.
Videre skal Landsstyret indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til, at afgive udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre specielt i forbindelse med ikraftsættelse af aktieselskabsloven ønsker indført en bestemmelse, hvorefter mellemstore og store hjemmestyreejede aktieselskaber omfattes af lovens bestemmelser om statslige aktieselskaber.
Det er af Landsstyret vurderet, at en samlet ikraftsættelse af de her forelagte 4 love, og meget gerne årsregnskabsloven bør ske samlet, og meget gerne pr. 1. januar 2003. Hermed overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Derefter partiordførerne og løsgængerne, men først partiordføren fra Siumut, Simon Olsen, værsgo.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger vedrørende Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelsen. Der er til den pågældende lovs benyttelse, og hvem den vil berøre en klar redegørelse med tydelig tekst i lovens kapitel 1.
Således er den udarbejdet, så den kan forstås af myndighederne, det vil sige Landstinget, Kommunalbestyrelse, og sågar bygdebestyrelserne, da det i loven klart fremgår, hvem der har ansvar i hvilke ting.
Det i loven omhandlede selskaber omhandler selvfølgelig de fleste selskabsforhold i Danmark, men selskaberne i Grønland og de forskellige samarbejdspartnere i Danmark bliver uundgåeligt også berørt af denne lov. I den forbindelse er vi i Siumut bekendt med, at da Landsstyret i foråret havde en redegørelse om erhvervsfremme varslede de Landsstyret, at sådanne muligheder ville blive en realitet.
Når man ser på hjemmestyreejede selskaber må man sige, at disse også skal omfattes af lovens bestemmelser om statslige aktieselskaber. Og vi mener i Siumut, at vi vurderer, at det er nødvendigt, at disse også skal være gældende i Grønland. Her tænkes på fremlæggelse af halvårlige regnskaber, revisionskrav med mere.
Med hensyn til de små hjemmestyreejede selskaber synes det ikke nødvendigt ed særlige krav, da dette kun vil medføre ekstra udgifter. Men mellemstore og store selskaber kan ikke undgå at blive berørt, at denne lov. Vi er i Siumut enige med, at der skal være muligt, at kunne følge tæt, hvordan selskaber bliver drevet. Vi mener, at denne mulighed bliver åbnet igennem denne lov.
Med disse bemærkning tilslutter vi i Siumut til forelæggelsen, og vi indstiller, at den sendes til viderebehandling i Erhvervsudvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen. Og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen ,ordfører, Atassut.
Tak. Ikrafttrædelses bemyndigelsen vil opnås for 4 love, som er blevet opdateret 9. januar 2002, og som den danske regering har ønsket at få en udtalelse om af Hjemmestyret, får fuldt støtte fra Atassut.
Vi har i Atassut bemærket, at man i beslutningsforslaget for denne lov ikrafttrædelse ønskes af Landsstyret, idet den i sin udtalelse om erhvervsdrivende i Grønland i forskellige størrelser, og at man vil medtage dette på lige fod med de aktieselskaber, der ejes af staten i Danmark, og at hjemmestyreejede aktieselskaber i forskellige størrelse skulle gøres forstående på lige fod af de af staten ejede aktieselskaber.
Disse forlangender af Landsstyret får fuldt støtte fra Atassut, og de andre anbefalinger fra Landsstyret får også støtte uden yderligere bemærkninger. I Rigsfællesskabets ånd tilpasser den danske stat visse lovgivninger vågent og hurtigst muligt - er efter Atassuts mening af det gode.
De beslutningsforslag om ikrafttrædelse af visse love synes, at have været igennem en grundig gennemgang, hvorfor vi fra Atassut uden yderligere bemærkninger sammen med Landsstyrets beslutningsønsker godkender dette fuldt ud fra Atassut.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
vi siger tak til Jakob Sivertsen, og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har igennem de senere år som bekendt fremsat krav om større åbenhed, gennemskuelighed samt større regnskabsmæssig adgang og indsigt i den daglige drift af de største hjemmestyreejede aktieselskaber.
Dette fremførte vi senest på forårssamlingen i forbindelse med erhvervsfremmeredegørelsen og i forbindelse med de krav til bedre kontrolmæssige foranstaltninger fra egen side, vi også tidligere har fremsat i forhold til disse aktieselskaber. I lighed med hvad der i dag kræves i forhold til de børsnoterede aktieselskaber har vi derfor set det som en naturlig ting og som noget tiltrængt, at der burde skabes lovhjemmel til at de store hjemmestyreejede aktieselskaber ligeledes forligtes til at offentliggøre deres halvårsregnskaber.
Eftersom Landsstyret med det fremlagte forslag til landstingsbeslutning agter at følge disse målsætninger, og derfor er i overensstemmelse med vores tidligere fremsatte krav skal Inuit Ataqatigiit hilse initiativet om en ajourføring af erhvervslovgivningen velkommen og tilslutter sig den.
Imidlertid må Inuit Ataqatigiit med tanke på sagen om PUISI A/S ikke undlade at bemærke, at det ligeledes også vil have fundet det naturligt om også en ajourføring af konkursloven var blevet medtaget i denne ombæring. Dette synes nødvendigt, at iagttage især med henblik på at lave nogle opstramninger omkring de bestemmelser der gælder kuratorenes indrapporteringspligt. Det er vores håb, at disse overvejelser ligeledes bliver vurderet forinden 2. behandlingen.
Med disse ganske korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit hermed give sin tilslutning til Landsstyreformandens redegørelse, idet vi samtidig skal anmode om, at den viderebehandling overlades til Landstingets Erhvervsudvalg med henblik på afgivelse af en udvalgsbetænkning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet har vi gennemgået om ikraftsættelse af Grønland af den gældende lov i Danmark for aktieselskaber og har følgende bemærkninger.
For det første skal vi fra Kandidatforbundet fremsige, at under den støt stigende debat om Grønlands ønske om selvstyre netop i disse år finder vi det mærkeligt, at alle disse år som Landstinget som den øverste lovgivning i Grønland, blot tilpasser den danske lov til Grønland eller at man stadigvæk og uden at Landstinget skulle have så meget at sige i sagen blot ikrafttræder de kongelige anordninger, hvorfor vi i Kandidatforbundet sætter et spørgsmålstegn ved det.
Dog er vi ellers bekendt med, at vi hører under den danske Grundlov. Men vi snakker altid o, at vi sagtens kan selv. Dog har vi den mening i Kandidatforbundet, at med hensyn til lovgivningen skal Landstinget have mere beføjelser, og derfor skal anmode om dette til vores Rigsfællesskabs partner. For vi ved jo allerede på forhånd, at man ikke kan sidestille Grønland i forhold til Danmark ikke mindst på det kulturelle plan og andre faktiske forhold.
Når vi engang får selvstyre og fra Kandidatforbundet sætter vi ikke spørgsmålstegn ved dette, men inden vi når dette anser vi det som nødvendigt fra Kandidatforbundet, at vi selv varetager den meste af lovgivningen. Man kan jo ikke få selvstyre blot ved at tilpasse og uden at ændre det væsentligt i andre landes love, og ikraftsætte dem som lov til et selvstændigt land. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet anmode Landsstyret, at de arbejder for, at de i love som er godkendt af Folketinget, og som allerede er trådt i kraft overdrages til Landstinget.
Vi har nemlig allerede set, at den allerede gældende lov i Danmark skal sættes i kraft i Grønland. At Landstinget som reelt ikke har bemyndigelse til ændringer af love, og dette ikke er tilsvarende i de faktiske forhold.
Dog vedrørende det nuværende forhold, og med henvisning til det allerede førnævnte, og med henvisning til vores førnævnte bemærkninger, skal vi fra Kandidatforbundet foreløbig tilslutte os Landsstyrets henstilling om, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning afgiver udtalelse om, at Grønland Hjemmestyre gerne ser det forelagte forslag til lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning i den forelagte form.
Med disse bemærkninger, og for de nuværende forhold tilslutter vi os foreløbig Grønlands Hjemmestyres henstillingsforslag, dog skal vi anmode Landsstyret om, at Landstinget skal blive mere selvstændigt under dets arbejde, med den følge at man lovgiver med mere tidssvarende love i Grønland. For man skal huske på, at man ikke sidestiller Grønland i forhold til Europa.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og nu Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets støtte, selvom den sidste nok var lidt tilbageholdende, men jeg kan mærke på Anthon Frederiksen, at han har overvundet sin tvivl, og at han så på vegne af Kandidatforbundet også går ind for forslaget.
Men det er korrekt, at punktet her som Siumuts ordfører Simon Olsen var inde på, at det man rammer her, der har man nøje listet op, hvem det er loven omhandler, og hvem det er uden for denne lovgivning. Og det vil så også kunne blive berørt kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne, og det er også korrekt, at man også skal være overvågen overfor det.
Det er også korrekt når kommunerne skal give støtte til erhvervsfremme, så skal de også henholde til denne nye lovgivning. Og som Simon Olsen på vegne af Siumut også var inde på, der er jeg også enige i dette, idet det også fremgår af vores forelæggelse, idet de større mellemstore og store selskaber, at de så også kommer til at bære nogle udgifter, og de kommer selvfølgelig også til at blive berørt.
Men ser vi på de bemærkninger der er faldet, så er der med hensyn til revision og halvårlige fremlæggelse af regnskaber, revisionskrav med videre, der er alle disse ting, der er blevet listet op meget klart, således, at befolkningen klart kan følge med i hvad det drejer sig om, og her bemærker jeg, at Siumut også ligger vægt på disse forhold.
Og Jakob Sivertsen kom ind på under sine bemærkninger, at den lovgivning, der er tilpasset Danmark, hvem er det så der skal tilpasse sig hvem og hvor. En stor del af virksomhederne i Grønland som får lov til at køre som selskaber, der kører de så efter den lovgivning eller den internationale lovgivning. Og til Kandidatforbundet Anthon Frederiksen skal jeg nævne, at den lovgivning som vi selv udarbejder her, de må nødvendigvis tilpasses den internationale lovgivning, idet de på mange områder er vores handelspartnere, og når de så gerne vil handle med os, så må vi så også opfylde den lovgivning der gælder på området.
Og jeg er overbevist om, at vi i Grønland er ved at vende os til ved vores konkurrence med andre lande, at vi er sikre på den lovgivning, der gælder på området, og dermed også tilpasser os den. Og det er blot en påmindelse, idet Atassut og Kandidatforbundet også har efterlyst det.
Og til Johan Lund Olsens bemærkninger, der er der kun en ting jeg vil kommentere og det vedrører konkursloven. I forbindelse med en konkurs og lovgivningen vedrørende det, og det der galt i 1997, men den er ikke omfattet på nuværende tidspunkt, det er korrekt nok, idet den allerede blev taget med i 1997. Og her har man lagt vægt på, at man anser ikke, at det er på tide at ændre konkursloven, idet retsplejeloven, idet den ikke er helt færdigudarbejdet, hvorfor man er tilbageholdende med at ændre konkursloven.
Men Johan Lund Olsen ved også ligesom os, at Retsvæsenskommissions i sit arbejde også har medtaget dette, og dermed også har påvirket dette, hvorfor det nødvendigvis også når Retsvæsenskommissionen har færdiggjort sit arbejde, så vil man nok få mulighed for at komme tilbage til denne sag. Og det er det vi også har vurderet fra vores side.
Men jeg er overbevist om, og også vil henstille til, at de spørgsmål der er blevet stillet her bliver behandlet nøjere i udvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, og den næste der har bedt om at få ordet er Johan Lund Olsen. Derefter Anthon Frederiksen, men først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyreformandens besvarelse til vores indlæg. Og vi er blevet meddelt, at det der ikke er blevet taget med nu, og hvilke årsager der er til det, idet Retsvæsenskommissionen også har inddraget dette i sit arbejde, hvorfor lovgivningen omkring konkursbegæring ikke er medtaget i denne.
Det tager vi til efterretning, men til trods for det, når vi tænker på PUISI A/S sagen, så synes vi det er ønskeligt, at konkurslovgivningen der blev ikraftsat for Grønland i 1997, og de bestemmelser vedrørende kuratorer, at de så bliver nøjere undersøgt nærmere igen, og det er det vi efterlyser, hvorfor man også bør vurdere det i Erhvervsudvalget.
Og jeg skal nævne, at de andre punkter lovgivningen, der er fire dele, og dem går vi ind for fra Inuit Ataqatigiit, men det eneste vi mangler som jeg nævnte lige før - konkurslovgivningen, idet den også bør tilpasses, og det er vi overbeviste om det bør den, Og i den forbindelse kan jeg orientere, at konkurslovgivningen fra 1997, og i henhold til den, så er der en bestemmelse i ' 238 er der en særlig bestemmelse, som jeg gerne vil citere fuldt ud, fordi det også har betydning for vores punkt.
Og det er ' 238, som lyder A>Ingen må handle som kurator, Landsrettens medhjælpere, medlem af Kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medlem, revisor, tilsyn, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er i tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.@
Og det er så den lovgivning som er gældende vedrørende kuratorer. Og vi mener, at man bør gennemgå det nærmere, fordi som man ved, når vi tænker på PUISI A/S sagen, så ved vi, at den anden kurator, også har været advokat for PUISI A/S mens virksomheden stadigvæk kørte, samtidig med at vedkommende også var advokat for Grønlands Hjemmestyre. Og hvorefter han så også blev ansat som kurator for PUISI A/S.
Der var to kurator, og det er advokatfirmaet Malling og NUNA Advokater. Og det er det der er det betænkelige ved det, hvorfor vi også ønsker, at man nøje undersøger bestemmelserne vedrørende kuratorer. Det er blot en påmindelse, og en efterlysning af, at man også tænke på konkursloven for Grønland i den videre vurdering.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Og jeg skal lige minde om, at det er et helt bestemt punkt vi taler om, og ikke har noget med konkursloven eller PUISI A/S at gøre. Og derfor når punktet går videre til udvalgsbehandling, så skal udvalget arbejde videre med det, de bliver pålagt at arbejde med.
Men den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
At vi siges at være tvivlende ved denne her sag, det vil jeg gerne sige imod, men årsagen vi har sagt de ting er, at Landstinget i disse år, der arbejder man så også på en større beføjelse ti l Landstinget, også ved lovgivningen, og det er det vi efterlyser.
I dag er det sådan, at det er den danske lovgivning som bliver tilpasset Grønland, og dermed bliver ikraftsat for Grønland, og der kan vi se, at det er i orden i sig selv, men at man i større udstrækning skal have større beføjelse til, at lovgive på området selv. Og når vi er kommet med denne melding, så vil det så med hensyn til de kommende år eller det er med tanke på de kommende år, at vi har sagt disse ting.
I den danske lovgivning ' 154, der kan man se, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det der er i København, og de selskaber der så bliver startet heroppe i Grønland, de skal så igennem København, for der at blive godkendt. Når vi snakker om selvstyre, skal forholdene så tilstadighed være sådan ? Og det er det vi fra Kandidatforbundets side påpeget, fordi vi ikke mener, at de gamle forhold stadigt skal være gældende, nu hvor vi er kommet ind i nye tider, nemlig år 2000´sinde.
Kandidatforbundet har brug for fornyelse, og det er det befolkningen også har brug for også indenfor lo9vgivningsområdet, og derfor regner vi med, at vores opfordring vil blive vel modtaget af Landsstyret, og jeg regner med at Lovudvalget ihvertfald gør det, det er en positiv opfordring. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand; Siumut.
Der er jo de ting som vi har fremsat på vegne af den danske regering, og jeg har allerede sagt på vegne af Landsstyret.
Og til Inuit Ataqatigiit skal jeg nævne, at det ikke er konkursloven eller PUISI A/S, vi her taler om, men man kan selvfølgelig fordreje sagen, men jeg vil ikke kommentere det der ikke vedrører vores lovgivning.
Jeg er glad for at Anthon Frederiksen også støtter forslaget, selvom han måske er lidt tilbageholdende, men det skal ikke forstås sådan, at det er uvenligt svar. Selvfølgelig vil vi tale om de ting som Anthon Frederiksen gerne vil tale om, ikke bare indenfor lovgivningsområdet, men også Landstingets egen kompetence som lovgivere.
Og vi vil komme ind på det på et senere tidspunkt under et andet punkt, og vi glæder os til at diskutere det med dig til den tid.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, og der er ikke flere der har bedt om at få ordet vedrørende dette punkt, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt med denne konklusion, at inden 2. behandlingen i Landstinget, så vil den blive behandlet i Erhvervsudvalget.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi går nu videre til punkt 62.Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller.
Her i førstebehandlingen fremlægger Landsstyreformanden, som første taler.