|
Dagsordenens punkt 60-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9.
mødedag, fredag den 4. oktober 2002
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse for Grønland af Lov om produktansvar.
Danmark har siden 1989 haft en lov om produktansvar der gennemfører et EU-direktiv på området. Formålet med lovens indførelse i Danmark var en tilnærmelse af de nationale regler om produktansvar i hele EU, idet forskellige regler dels kan virke konkurrenceforvridende, o hæmme den frie varebevægelse, dels kan bevirke forskelle i forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med produktskade.
Produktansvarsloven blev i 1993 sat i kraft på Færøerne, men blev aldrig sat i kraft i Grønland. I Grønland gælder i dag kun de regler om produktansvar, der er udviklet i retspraksis på grundlag af almindelige regler og erstatning i og uden for kontrakt.
Grønlandske produkter eksporteres i dag til EU, og grønlandske selskaber forsikrer sig allerede i dag ved produktansvarsforsikringer mod det ansvar de ville kunne ifalde i EU-området. Da det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at de grønlandske forbrugeres beskyttelse på dette punkt er ringere end beskyttelsen i Danmark og EU-området generelt indstilles loven sat i kraft for Grønland.
Landsstyret har på baggrund af en foretaget høring vurderet den seneste i Danmark i 2000 gennemførte ændring herefter uforarbejdet produkter henhørende fra jordbrug, husdyrbrug, fiskeri og jagt, også omfatte ikke bær sættes i kraft i Grønland på nuværende tidspunkt. Hvis denne ændring blev sat i kraft vurderes dette at kunne give problemer i forhold til de i Grønland eksisterende brædtsalg og eventuelt medføre forsikringsudgifter for fiskere, fangere og fåreholdere der afsætter varer ved brædtsalg.
Det er Landsstyrets indstilling, at ved en eventuelt igangsættelse af produktansvarsloven også gældende for brædtsalget kan ske på et senere på et senere tidspunkt, men bør afvente en samlet vurdering af lovgivningen specielt om brædtsalget med videre. Ændringen kan så eventuelt til den tid sættes i kraft efterfølgende.
Det er vurderet, at de grønlandske producenter som ikke allerede har en produktansvarsforsikring kan få lidt øgede forsikringsomkostninger. Samtidigt er det vurderet, at det vil blive lettere for forbrugere, at gøre et eventuelt erstatningskrav gældende overfor de grønlandske producenter. Lovens ikraftsættelse vil ikke have administrative konsekvenser for den grønlandske administration.
Anordningsudkastet har været udsendt i en bred høring. Høringsrunden gav anledning til et forslag om, at der i den kommende retsplejelov for Grønland optages regler om, at retssager mod en producent vedrørende et produkt kan bindes sammen og kan anlægges lokalt. Sådanne regler der allerede er gældende for Danmark gør det lettere for forbrugerne at gennemføre samlede erstatningssager ved produktansvar.
Forslaget er videresendt til den grønlandske Retsvæsenskommission som rettet vedkommende de til videre overvejelse. Herudover har høringsrunden ikke givet anledning til kommentarer. PÅ denne baggrund skal Landsstyret indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til Grønlands Hjemmestyre kan meddele Rigsombudsmanden i Grønland, at man gerne ser lov om produktansvar sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning i den forelagte form.
Hermed overlader Landsstyret indstilling til Landstingets velvillige behandling.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformandens forelæggelse, og vi går nu videre til partier, Kandidatforbundets og løsgængernes ordfører. Først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til ikrafttræden for Grønland af Lov om produktansvar.
Som nævnt har denne lov siden 1989 været gældende i Danmark, og det bliver også nævnt, at denne lov blev sat i kraft på Færøerne allerede i 1993. Det er kendt, at ikrafttrædelsen længe har ventet på sig, da man blandt andet var usikker om den kan ramme brædtsalget.
Nu er det indstillet, at der på dette område kan lovgives specielt, således kan nærværende beslutning ikke komme til at berører dette område, da der skal ske en samlet vurdering af lovgivning specielt på dette område.
Det bliver nævnt, at nærværende kan få forskellige konsekvenser for producenter og forbrugere, men det er en ordning med tilnærmelse til de gældende handelsregler, og således er det hensigtsmæssigt, at den træder i kraft i Grønland. Med disse bemærkninger tilslutter vi os i Siumut os til forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen. Den næste der får ordet er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Med hensyn til Hjemmestyrets udtalelse om beslutningsforslaget har vi i Atassut en udtalelse som følger.
Først vil vi sige, at det er flere ting man taler om i beslutningsforslaget om denne lov, blandt andet at forbrugerne ikke får ringere beskyttelse i forhold til andre lande. Her har man også understreget vigtigheden af, at man på lige fod med andre lande tilpasser lovgivningen. Vi mener, at det er vigtigt, som det i Landsstyrets forelæggelse understregede at forskelligartede lovgivninger kunne fører med sig, at der kommer konkurrenceforvrængelser, og der blev sagt, at ubegrænsede varetransportmuligheder kunne resultere i forlængelse af varetransport, og kan føre til forringelse af varerne og på den måde kunne medvirke til forskelligartede betingelser for forbrugerne.
Blandt andet af disse grunde er det vigtigt, at man indføre loven i Grønland. Som vi allerede har sagt får forbrugerne i Grønland bedre beskyttelse ligesom forbrugerne får bedre muligheder for at får erstatning ved varekøb ved indførelsen af denne lov.
Der blev sagt fra Landsstyret at ansvarligheden for egne produktioner i Grønland tvinger producenter til at forsikre sig, hvis de ikke på forhånd har gjort det. Men vi tror ikke på, at denne ændring skulle være mærkbar for forbrugere og producenter.
Produkter fra landbruget, fra dyreavl, fra fiskeriet og fra fangst er endnu medtaget for ikrafttrædelse af lovgivningen endnu, idet Landsstyret mener, at man på denne måde kunne give forbrugerne på brædterne større udgifter i form af forsikringer.
Landsstyret udtalte sig før, at produktansvarsområdet også bliver indført for brædterne på et
senere tidspunkt, fordi man først vil udarbejde en sammenhængende lovgivning for området. Der blev sagt at ikrafttrædelses lovforslaget har været til høring hos mange, og at høringen har resulteret i, at man kan komme med et lovforslag som skulle kunne bruges som grundlag i den grønlandske retsvæsen, og at denne lov giver mere smidighed i behandlingen af sagerne også på lokal plan.
Men disse bemærkninger skal vi fra Atassut give vores støtte til Hjemmestyrets ønske om denne ikrafttrædelseslov
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Finn Karlsen, den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
forslaget om ikraftsættelse af herom handlende lov, drejer sig om beskyttelse af forbrugerne af eventuelle skader pådraget sig ved brug af eller indtagelse af produkter. Den omhandlede lov er allerede ikraft både for Danmark og Færøerne.
Da det ikke kan siges at være på sin plads, at befolkningen i vores del af Dronninge-riget er ringe stillet hvad beskyttelse angår støtter Inuit Ataqatigiit forslaget om ikrafttrædelse. At brædtet ikke foreløbig er medtaget ved lovens ikraftsættelse men eventuelt omfattes ved senere ændring er på sin plads
Ved det påtænkte lovgivningsinitiativ omkring brædtsalg, henstiller Inuit Ataqatigiit, at husdyravlerne mulighed for at sælge produkter af hjemmeslagtede husdyr medtages i overvejelserne. Det drejer sig om husdyr som først er samlet efter slagtesæsonen afslutning,. og som således ikke kan afsættes til slagteriet. Vi har ved tidligere samlinger fremsat forslag herom.
forslag til ikraftsættelse af loven er endnu bevist på Danmarks større og større indlemmelse i EU med dens konsekvenser for Grønland. Inuit Ataqatigiit henstiller således, at vi ikke blot indtager en afvendende holdning til statens eventuelle initiativ til hvilken lovgivning, som er hensigtsmæssigt til ikraftsættelse herhjemme. Landsstyrets Lovkontor bør i samarbejde med Landstingets Lovtekniske Kontor bør være med udfarende i granskning af hvilken lovgivning som er hensigtsmæssig af få ikraftsat. Målet med dette initiativ må være en nøje afvejning af, hvilke lovgivning der bør prioriteres før alt dansk lovgivningsinitiativ opsluges af EU=s mastodont bureaukrati.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt, og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Til forslaget om beslutningsforslag til ikraftsættelse har Kandidatforbundet følgende korte bemærkninger.
At man ved at fremlægge forslag om ikrafttrædelse vil sikre ansvar mellem producenterne og mellemmændene, skal vi i Kandidatforbundet udtale vores tilfredshed med. På den måde vil man sikre at producenter og mellemmænd får en lov at henholde sig til ved at lovgive på området ved det blive sikret, at endnu mere klare retningslinier bliver tilgængelige.
Ved at indføre en produktionsansvarslov vil man sikre, at producenters og mellemmænds ansvar bliver endnu mere synliggjort. Med disse korte bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale deres støtte til lovforslaget, og Kandidatforbundet skal i øvrigt anbefale, at forslaget se des videre til Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mads Peter Grønvold. Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når man undersøger lovforslaget, så er der noget jeg undrer mig over. Fordi man nu taler om produkter, som eventuelt kan skade en producent, og her begyndte jeg så allerede at tænke på brædtsalgsstederne.
Når man skal sælge produkter ved brædterne, som er produkter som eventuelt kan give sygdomme, så måske eventuelt kan ende med dødsfald, så kan man ikke forfølge nogen, fordi man ikke ved, hvem der er, der har solgt det. Men ved ikrafttrædelse af nærværende forslag, så er det producenten der så får ansvaret, og der prøver man så på at forklare, hvad det er for et produkt.
I ' 3 står der, at det er ethvert et produkt det drejer sig om, og i ' 2 står der, at uforarbejdede produkter fra fiskeri-, fangst- og landbrugsområdet, og det er ko det, som man normalt afsætter ved brædssalgsstederne.
Jeg tror, at udvalget får en større opgave at løse, og selvom Landsstyreformanden i sin forelæggelse redegjorte for, at det vil kunne ske på et senere tidspunkt. Jeg er overbevist om at brædtsalgsstederne vil blive et problem.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på fåreavlerne, men afhængig af, hvor man har fanget sine rensdyr eller moskusokser, det vil så også være afgørende. Jeg var ellers inde på de ting, hvor jeg nogle gange kritiserede, idet jeg ikke er tilfreds med de store restriktioner der er ved brædtsalgsstederne, fordi det hindrer fangerne i at få større indtægter. Men desværre er det jo sådan, at når vi skal sælge til vores medmennesker, så må formålet være, at vi ikke skal kunne skade vores medmennesker, og det er jo det man opnår.
Men som før nævnt, Landsstyreformanden kom også ind på den hårde måde man kan komme til at ramme de grønlandske produkter, og jeg synes, at det bør behandles meget nøje i udvalget. Fordi juristerne tænker jo på juraen, og jeg er overbevist, at det så kommer til at komme med nogle tvistigheder, når andre lovgivere kommer ind i salen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi
siger tak til Otto Steenholdt, og så er det Landsstyreformanden, der komme med
en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren for deres støtte, og skal sige, at ude at kommenter alle ordførerindlæggene, men som Inuit Ataqatigiit var inde på, det skal jeg lige kommentere.
Og her tænker man mere på, at Grønland ikke er medlem af EU, og så de problemer det fører med sig, og det har vi så os forholdt os til i nærværende forslag, og her kan man så se i ' 4, hvor man så nærmere redegøre for dem, idet der i ' 4 stk. 2, der kan man se, de ting der er blevet skrevet ned der vedrører at Grønland ikke er medlem af EU. Og i anordingsudkastet ' stk. 2, 4 og 5, er der så også nærmere redegjort nærmere for forhold der vedrører forhold til det danske rige. Og således at vi på den måde har forberedt os på, at Grønland ikke er medlem af EU, selvom vi er med i Rigsfællesskabet med Danmark.
Og jeg skal også nævne, at flere af de ting som blev nævnt her vedrørende brædtsalg, der var flere inde på det blandt andet Siumuts Simon Olsen og andre talere, og også fra Kandidatforbundet blev det også nævnt, ja alle ordførere var inde på, det er korrekt, at vi ikke er helt færdige med udarbejdelsen af helt klare retningslinier, men det skal ikke forstås på den måde, at vi blot forhaler sagen, men produkterne fra brædtsalgsstederne skal være sikre, der er man igang med at undersøge en lovgivning på området, og som forbrugere, der kan man bruge Forbrugerrådet også kan gøre noget, idet muligheden eksisterer, fordi de så på den måde kan påpege de ting, som de ikke er tilfredse med.
Men det vi drøfter her, de forskellige ting, der kan vi ikke stoppe ved den status der er vedrørende brædtsalget, fordi der skal lovgives om det på en anden måde. Og flere talere var inde på, som Kandidatforbundet, Siumut og andre var inde på, at vi så skal sikre os en beskyttelse både af forbrugere og mere, og det er noget vi ser frem til.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, og der er ikke andre der har bedt om at få ordet vedrørende dette punkt, hvorfor vi nu er færdige med punkt 60, og forslaget vil så blive 2. behandlet af Landstinget på et senere tidspunkt.
Og vi går nu videre til punkt 61. Det er forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af en ny lov om aktieselskaber, Lov om anpartsselskaber, ny lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, ny lov om erhvervsdrivende fonde.
Og her er det (Landsstyreformanden der skal forelægge.