|
Dagsordenens punkt 58-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9.
mødedag, fredag den 4. oktober 2002
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Udenrigsministeren har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol Formålet med anordningen er at inkorporere og gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol i Grønland, jvf. lov nr. 342 om Den Internationale Straffedomstol.
Efter stadfæstelse af loven om Den Internationale Straffedomstol den 16. maj 201 ratificerede Danmark statutten for Den Internationale Straffedomstol den 21. juni 2001. Udenrigsministeren anfører ved sin fremlæggelse af udkastet til anordningen at Danmark af hensyn til løftet om, at Danmark skulle være blandt de første lande der ratificerede statutten for Den Internationale Straffedomstol ved sin ratifikation afgav en erklæring om, at statutten indtil videre ikke skal være gældende for Grønland og Færøerne.
Når Statutten træder i kraft vil den være gældende for hele det danske rige. Statutten repræsenter det første afgørende skridt i retning af en fuldt udbygget og effektiv International Straffedomstol, og den må anses for at være et historisk gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.
Den Internationale Straffedomstol vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, det vil sige folkedrab og forbrydelser i mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. Domstolenes kompetence er afgrænset til de situationer, hvor nationalt strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for at være ineffektiv.
Om det nærmere indhold af loven om Den Internationale Straffedomstol samt behovet for en ikraftsættelse af loven for Grønland henvises til det omtalte notat af 12 december 2001 fra Udenrigsministeriet.
Landsstyret finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund. Ved en ikrafttræden for Grønland af loven om Den Internationale Straffedomstol sikres det nemlig, at de personer der har begået grove og internationale forbrydelser som f.eks. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly her i landet. Da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol.
Ligeledes vil de straffe der er i dømt ved Det Internationale Straffedomstol kunne fuldbyrdes her i Grønland. For så vidt angår selve anordningens ordlyd bemærkes, at det i ' 3 stk. 5 anførte begreb udpantning ikke eksisterer i den grønlandske retsplejelov, der derimod opererer med begrebet udlæg.
Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Udenrigsministeren, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslået udformning af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol, dog således at ordet udpantning i udkastet ' 3 stk. 5 erstattes med ordet udlæg.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformandens forelæggelse, og nu er det partierne, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere der skal have ordet. Og den første er Anders Andreassen fra Siumut.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi er i Siumut fuldt enige i anordningen om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol samt de af Landsstyret foreslået ændring af det anførte ting i anordningen.
Vi er i Siumut fuldt ud enig med Landsstyret i deres forelæggelse, at der ved ikrafttræden for Grønland af loven sikres, at de personer som har begået grove og internationale forbrydelser eller krigsforbrydelser ikke vil kunne unddrage sig og søge ly i vores kære land.
Ligeledes er vi i Siumut fuldt ud enig i, at de straffe der i dømt ved Den Internationale Straffedomstol vil kunne fuldbyrdes her i Grønland. Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut henvise anordningsforslaget til behandling i Lovudvalget inden dets 2. behandling.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anders Andreassen, og den næste taler er Godmand Jensen fra Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Her har man anmodet partierne om at komme frem med deres synspunkt vedrørende
anordningen om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol som nu er blevet lagt på bordet.
Ud fra det fremlagte kan vi forstå, at de internationale bestemmelser for Straffedomstolen også skal medtages, og skal være gældende i den grønlandske straffelov. Endvidere har vi lagt mærke til, at man for at undgå misforståelse ved vedlagt vurdering og en skrivelse er blevet medtaget som bilag.
Vi skal fra Atassut kort bemærke, at beslutningsforslaget om Landstingets udtalelse til anordningen om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol er vi forstående overfor, og med disse korte bemærkninger og Landsstyret ønske om en klar melding skal vi hermed give uden forbehold fra Atassuts side.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen, og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit mener naturligvis, at det er meget vigtigt, at man internationalt bør gøre sit yderste for at bekæmpe de groveste og mest alvorlige forbrydelser, så som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression samt at dette internationale samarbejde gør ske indenfor rammerne af de deltagerne lande i De Forenede Nationer.
Derfor anser Inuit Ataqatigiit det som et meget stort og støtteværdigt skridt, at den permanente Internationale Straffedomstol er under oprettelse, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at bestræbelserne herpå også må anses for værende et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.
Når dette er sagt er det midlertidigt vigtigt at understrege, at oprettelsen af en permanent International Straffedomstol bør bygge på de grundlæggende rettigheder landene og menneskene imellem i det internationale samfund, samt at dette som minimum må opbygges med respekt for ikke at skabe en forskelsbehandling eller indskrænkning af de grundlæggende principper om ligeværdig behandling imellem.
Såfremt disse principper kan opfyldes kan Inuit Ataqatigiit fuldt ud være en del af det parlamentariske grundlag bag dette beslutningsforslag. I De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 står der jo som bekendt, at læse, og jeg citerer ADa medlemsstaterne har forpligtet sig til, at i samarbejde med De Forenede Nationer, at arbejde for fremme af almindelig respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder@, det står der i indledningsteksten.
Og så står der AAlle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettighed@ og endelig i artikel 1 samt artikel 7 står der også følgende AAlle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse i mod enhver forskelsbehandling i strid med denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling@, og det er så citat slut.
Vi er bekendt med, at USA ikke fuldt ud vil anerkende den internationale straffedomstol, da USA ikke hidtil ikke har ville accepteret retssager mod amerikanske statsborgere som eventuelt kunne tænkes rejst igennem Den Internationale Domstol. USA har derfor i de seneste dage indgået en aftale med samtlige EU-lande, hvor USA har betinget sig sin ret til at lave separate aftaler med de enkelte stater i Europa, som gør at amerikanerne bliver straffrie i Den Internationale Straffedomstol.
Inuit Ataqatigiit finder dette højest besynderligt med hensyn til de citater som vi lige har henvist til fra FN=s Menneskettighedserklæring. USA verdens nuværende eneste supermagt, men vi lever dog i en tidsalder, hvor ingen stat i det 21 århundrede er fuldstændigt frit stillet og i stand til at gennemføre noget helt på egen hånd på den internationale arena. Trods det ønsker USA en særstilling en særbehandling i verdenssamfundet. Dette så vi også bekræftet fornylig, da vi blev præsenteret for forlydender om, at der som følge af aftalen om tilbagelevering af Dundas ved Thule ikke kunne rejses krav overfor USA om eventuelle miljøforanstaltninger og oprydning. Vi ser nu igen, at amerikanske statsborgere ikke vil kunne strafforfølges igennem Den Internationale Straffedomstol.
Grønland ønsker i disse år en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kompetence, og kræver sin egen identitet i det internationale samfund. såfremt man tage disse bestræbelser for gode vare, og mener noget alvorligt med det, så vil det derfor samtidigt med, at vi tiltræder anordningen ,med ønske om en tilretning af bestemmelsen i ' 3 stk. 5 samt som minimum også kræve, at vil vi kræve, at vi først vil tiltræde forslaget om Den Internationale Domstol, når også amerikanerne kan ligestilles med alle andre borgere i verden fremfor at de får den særstilling som der øjensynligt er lagt op til.
Med andre ord, såfremt amerikanske statsborgere skal have en særstilling og særstatus skal Inuit Ataqatigiit ikke tiltræde anordningsforslaget. Amerikanske borgere er jo også borgere som os alle andre, hvor alle er og bør være lige for loven i medfør af verdenserklæringen fra 1948 som det internationale samfund har tiltrådt.
Da det i forbindelse med dette beslutningsforslag skal afgives gives betænkning skal Inuit Ataqatigiit, derfor venligst anmode om, at Landstinget i sin udtale medtager disse vores bemærkninger.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og den næste ordfører er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende Landstingets udtalelse til anordningen om ikrafttræden for Grønland af lov om Den International Straffedomstol vil vi fra Kandidatforbundet sige følgende til afgørelse.
Vi fra Kandidatforbundet støtter at vedtægter for Den Internationale Straffedomstol inddrages og benyttes her i Grønland. På den måde vil vi også åbne vores muligheder for mere deltagelse i deres kamp mod forskellige internationale terrorhandlinger.
Vi Støtter forslaget om, at ændre ordlyden forsikring af ejendele kapitel 3 stk. 5 til præmieopkrævning så den bliver i overensstemmelse med retsplejeloven for Grønland. Med disse bemærkninger opfordrer vi, at sagen behandles i Landstingets Lovudvalg før den bliver 2. behandlet.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da jeg læste denne forelæggelse kom jeg i tanke om noget, nemlig en forfatter og daværende folketingsmedlem Augo Lynges bog efter der er gået 300 år om hvad der er sket med internationale forbrydere, og det som Augo Lynge nævnte, at det havn nævnte i sin bog ikke bare skulle ske, så har man medtaget det her i lovgivningen, fordi lovgivningens essens er, at Grønland ikke skal være i ly for at man har gjort noget ulovligt, og at man derpå kan unddrage sig retsforfølgelse i Den Internationale straffedomstol.
Vi skal jo ikke kun tænke på disse som vi ikke er straffefrænder med, det kan jo også være sådan, at vi ikke blot giver ly for sådanne forbrydere, men at vi i denne kan få nogle medborgere fra et eller andet sted i verden som har deltaget i meget grove forbrydelser, og når disse bliver fundet, så vil Den Internationale Straffedomstol, at disse bliver straffet og hentet, og hvis man skulle godkende det, så er det nødvendigt, at man er medlem af denne, idet man derigennem Den Internationale Straffedomstol krav, jo er gældende for alle FN=s lande.
Og i disse år bør Grønland også være med til at kunne forebygge eller straffe internationale terrorhandlinger, og for at kunne være parat til det, så fremsatte man det forslag, at Grønland nu er et fuldstændigt medlem at det internationale retssamfund.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt. Og den næste er Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Vi siger tak til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens støtte, således at sagen kan blive behandlet i udvalget, og jeg vil blot kommentere særskilt det som Inuit Ataqatigiit=s ordfører fremkom med Johan Lund Olsen vedrørende hans bemærkninger vedrørende USA, fordi i det fremlagte papir har man jo også præciseret, at FN diplomaterne den 17. juni på sit møde har godkendt Den Internationale Straffedomstols regelsæt.
Og disse regelsæt vil være gældende i 60 stater, såfremt man har fået en bemyndigelse, og det bliver sagt, at den 20. december har 139 skrevet under, og 47 stater har skrevet under, det er også Sverige, Norge og Island, der har skrevet under, og bemyndiggjort at reglerne bliver gældende fra og med 21. juni 2001. Og i den forbindelse blev det også præciseret, ligesom det blev præciseret, at Danmark er et af de lande, der har ønsket, at være et af de første lande, der ratificerer statutten for Den Internationale Straffedomstol, og har sagt, at den indtil videre ikke skal være gældende for Grønland og Færøerne, men når statutten træder i kraft vil den dog være gældende for hele det danske rige.
Som en grundting er, at man i 120 stater, at man ikke kan fremsætte noget der giver usikkerhed i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol om at den ikke skal være gældende for Grønland, og at Danmark alene meddeler, idet dette udsagn kan jo medtages som en usikkerhed og i henhold til den FN konvention, der er skrevet har man henvist til FN konventionen, og derfor, hvis man ønsker en mere nøje redegørelse i udvalget, så regner jeg med, at Rigsombudsmanden er parat til at kunne fremlægge disse redegørelse. Og kan dermed også give flere oplysninger til udlandet.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, og den næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, tak. Med hensyn til Landsstyreformandens udtalelser i sin besvarelse vil vi også sige tak fra Inuit Ataqatigiit, men der kom ikke nogen besvarelse af den anmodning som jeg har fremsat. Det vi ellers klart har krævet er, at såfremt Grønland også skal godkende Den Internationale Domstol, så vil det være hensigtsmæssigt både i disse år og i disse dage, at Grønland med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitisk større kompetence, og bemyndigelse, så vil det hensigtsmæssigt, at Grønland også fremkommer med klare udmeldinger f.eks. vedrørende dette spørgsmål.
Og har vi også lagt mærke til særskilt, at USA, at den dan ske regering jo også er medlem af EU, så har den danske regering taget en aftale, at med hensyn til den kommende oprettet Internationale Domstol, så har USA krævet, at amerikanerne gøres straffri, og dermed har den danske regering også godkendt dette, da andre 14 EU-stater har været med til at godkende det, og det er det som vi har svært ved at sluge, idet amerikanerne er jo almindelige borgere ligesom os, og amerikanerne lever jo ligesom alle andre verdensborgere, og bør også i henhold til FN konventionen også kunne leve i verden som alle andre.
Og derfor da vi skal behandles lige i henhold til FN konventionen, så har vi fundet det mærkeligt, at man hermed vil oprette, at amerikanerne hermed gøres straffri, og det kan vi ikke sådan umiddelbart acceptere fra IA=s side, idet der jo er tale om en forskelsbehandling. Og derfor med hensyn til, at Grønland i disse år ønsker en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kompetence, så bør vi også klart overfor Danmark meddele, om hvad vi mener her i Grønland.
Derfor vil jeg også ønske, at det vi behandler i dag, og da den også skal 2. behandles, det er jo et beslutningsforslag, at man også medtager vores bemærkninger, og at man medtager disse k forbindelse med udarbejdelse af betænkningen.
Og vi vil heller ikke undlade, at nævne dette forhold, for det er jo det der er mærkeligt. Som Landsstyremedlemmet nævnte i besvarelsen, at i nævnte notat står der, at man i reglerne for Den Internationale Domstol ikke skal kunne fremsætte noget der kan skabe usikkerheder, det er meget meget mærkeligt, fordi den danske Statsminister nævnte, at Grønland bør have større og klarere kompetencer på udenrigs- og sikkerhedspolitisk område, og hans udtalelse derom.
Og hvis man sidestille det med dette, hvad er det for forhold de gør, at man taler med to tunger, og det er så det Statsministeren vil have sat om, og dette kan vi ikke sådan uden videre acceptere fra IA=s side.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og nu er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Selvfølgelig kan den danske Statsministers åbningstale ikke sådan uden videre blande os i herfra.
Men med hensyn til de bemærkninger der faldt fra IA=s side, og det der blev sagt, det er korrekt, USA ikke deltager i dette, og det også meget beklageligt. Det er helt sikkert, at der også er mange amerikanere, der beklager dette. Derfor er det glædeligt for os, at se, at især Danmark og de nordiske lande, vores politiske naboer sådan uden tøven har godkendt disse tiltag, og at mange stater også er kommet med i denne deltagelse.
Og derfor med hensyn til det jeg har henvist til, det at man ikke kan fremsætte noget, der kan skabe usikkerheder, der står i artikel 107, og at den undersøges, og som sagt da Rigsombudsmanden kan fremsætte flere oplysninger til udvalget fra Udenrigsministeriet om, hvorfor der er en sådan usikkerhed og hvorfor man har sagt dette, så kan man behandle det mere nøje i udvalget, og jeg regner helt og fuld ud med, at IA=s fremlæggelse vil blive støttet i udvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og indtil nu er der ikke flere der har bedt om ordet, og dermed er punkt 58 færdigbehandlet. Og partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren støtter forslaget, men inden 2. behandlingen af forordningsforslaget vil den blive overgivet til udvalgsbehandling i Lovudvalget, og dermed er punkt 58 færdigbehandlet.
Og i går nu videre til punkt 60. Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar. Og er det igen Landsstyreformanden der skal forelægge forslaget i forbindelse med 1. behandling