|
Dagsordenens punkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Baggrund for mit forslag er min holdning til de kystnære fiskeres problemer omkring indhandlinger og produktion af deres fangst i disse år, nemlig at problemerne bør løses fra Landsstyrets side.
Der træffes beslutning om, at etablere indhandlingssteder og produktionssteder, ligeledes indsættelse af indhandlingsskibe og derved sikres fiskernes indhandlingsmuligheder og det tales der fra Landsstyrets side.
Og dermed sikres, at fiskerne får indhandlingssteder. De kystnære fiskere har gennem de seneste år haft alvorlige indhandlingsproblemer, for eksempel har de kystnære rejefiskere indhandlingsproblemer hvert eneste år. Det gælder også de kystnære hellefiskefiskere.
Der er nu gået 2 år siden man varslede torskens tilbagekomst, uden at der blev gjort noget særligt fra politisk side, selvom man derfra er vidende om de manglende indhandlings- og produktionsmuligheder.
Eksempelvis produceres torsken flere steder hos NUKA A/S, men det siges, at NUKA A/S ikke kan finansiere udvidelse af produktionsstederne, ligesom det fra politisk side vides, at NUKA A/S får bevilling fra Landstinget, og at NUKA A/S siger, at denne bevilling ikke kan dække udvikling af produktionsstederne.
Rejefabrikkerne til det kystnære rejefiskeri er i de seneste år - har i de seneste år været kapacitetstilpasset. Selvom råvarermængden af rejer gennem de seneste år har været stigende. De kystnære rejefiskere siger, at deres økonomi er yderst dårlig, blandt andet fordi der indføres indhandlingsbegrænsninger.
De kystnære fiskere kan i visse steder kun indhandle en gang om ugen, selvom de kan klare, at indhandle flere gange om ugen. Det samme problem gør sig gældende for de kystnære hellefiskefiskere, hvor de kan vente i flere dage for at indhandle fangsten og der indføres ligeledes begrænsninger i de indhandlede mængder.
Ser man på de fartøjer, der bruges ved de kystnære fiskeri, er de kun i brug en del af året, blandt andet på grund af islæg om vinteren i Nordgrønland. Derfor er det yderst vigtigst, at fiskerne får mulighed for at fiske i den isfrie sæson for at kunne opretholde indtjeningen. Jeg mener, at de kystnære fiskeri skal have bedre indhandlingsmuligheder. For at opnå det, er det nødvendigt med en endnu tydeligere politisk målsætning. Det vil sige hos Landstinget og Landsstyret.
Der må tages en politisk beslutning om, hvilke indhandlindgsmuligheder, der skal satses på i fremtiden. Det mærkes jo i dag, at Landsstyret er splittet i denne sag. Nogle af landsstyremedlemmerne er for indhandlingsskibe og nogle er for landbaserede anlæg.
Jeg mener, at man fra politisk side klart må tage stilling til, hvad der skal være af indhandlings- og produktionsmuligheder i fremtiden. Kun derved kan man udvikle landanlæg eller indhandlingsskibe.
Jeg er selv betænkelig som landstingsmedlem med den stigende eksport af uforædlede produkter uden begrænsning, selv andre lande i de seneste år.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, beklageligvis har han talt meget uden om taletiden og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold kom i sin forespørgsel ind på nogle meget vigtige problemer indenfor indhandling og produktion samt de kystnære fiskeres indhandlingsmuligheder.
Landstingsmedlemmet foreslår, at Landstinget og Landsstyret må yde økonomisk støtte til udøvelse af indhandlingsmuligheder i Grønland. Landsstyret mener, at landets økonomi disse år er anstrengt, at Landskassen ikke råd til at yde økonomisk støtte til udvidelse af indhandlingsmulighederne. Såfremt en sådan økonomisk støtte skal ydes, kan dette kun ske ved rokeringer mellem forskellige konti, hvilket vil påvirke andre nødvendige tiltag negativt.
Det er Landsstyrets mening, at udvidelse af indhandlingsmuligheder er produktionsselskabernes ansvar. Landsskassen har i de sidste mange år ydes tilskud og betalt kapitalindskud til Hjemmestyrets fiskerirelaterede selskaber.
Det er derfor Landsstyrets holdning, at disse tilskud over kapitalindskud burde have været medvirkende til, at konsolidere disse selskaber, således selskaberne kan tilpasse sig det til enhver tid skiftende forhold, betingelser i fiskeriet og på verdensmarkedet.
Vi er alle vidende om, at det går ud over de kystnære rederiers økonomi. Når der indføres indhandlingsbegræsninger i rejefabrikkerne. Dette er specielt synligt, når Royal Greenland er så lave som tilfældet har været i de sidste par år.
Som bekendt opstår problemerne med indhandlingen af rejer i sommersæsonen. Bygning af flere rejefabrikker vil selvfølgelig være med til at afhjælpe indhandlingsproblemerne i denne korte periode som højsæsonen varer.
Spørgsmålet i denne forbindelse er om selskabernes økonomi og samfundsøkonomien kan bære, at der derved skabes overkapacitet i rejeproduktionen i størstedelen af året. Før der tages tiltag til at udvide nogen form for produktionskapacitet, er det Landsstyrets holdning, at der skal ske en gennemgribende analyse for at undgå negative økonomiske konsekvenser for selskaberne og samfundet.
Landsstyret har haft løbende dialog med Royal Greenland A/S om indhandlingsproblemerne. Royal Greenland A/S har meddelt Landsstyret, at selskabet til højsæsonen i 2003 vil udvide produktionskapaciteten i rejefrabikkerne i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat og der i hver fabrik vil blive indsat yderligere 2 rejepillemaskiner.
På den baggrund vil Landsstyret afvente virkningerne af disse udvidelser, før eventuelle nybygninger af rejefabrikker analyseres.
Der er flere begrænsende aspekter i NUKA A/S=s produktion i bygderne. For det første er det de fysiske rammer i mange bygdeproduktionsanlæggene så begrænsede, at en produktion i større målestok ikke er muligt. For det andet er udvidelse af produktionsanlæggene mange gange ikke mulig på grund af manglende kapacitet for el og vand.
Dette sætter desværre mange gange begrænsninger i udvidelsesmulighederne. Ved analyse af udvidelsesmulighederne, må man også tage arbejdskraftsituationen i bygderne i betragtning. Det vil derfor være nødvendigt, at analysere situationen i hver enkelt bygd.
Torsken ser ud til at være vendt tilbage til vore farvande. Der er dog usikkerhed om ressourcegrundlaget og hvor længe torsken vil være i vore farvande. På den baggrund har Landsstyret i første omgang valgt, at godkende indsættelse af indhandlingsskibe, som skal indhandle til os. For at undgå fejlinvesteringer, vil en dialog med NUKA A/S om eventuel udvidelse af produktionsanlæg i større omfang, derfor først ske, når biologerne har større viden om torskens tilstedeværelse i vore farvande.
Hr. Mads Peter Grønvold skriver i sin forespørgsel, at visse producenter har koncentreret sig om at eksportere uforarbejdet fisk til udlandet. Der kan være mange grunde til, at producenterne vælger en større eller mindre forædlingsgrad. Generelt er situationen den, at producenterne vælger forædlingsgraden efter efterspørgslen fra kunderne. Hver markedssituation, som priserne på de forskellige produkter i verdensmarkedet.
Forædlingsgraden kan også være bestemt af hvilke autorisationer selskaberne har i de enkelte produktionsender. Med hensyn til hellefiskeproduktionen er der specielt i mange bygdeanlæg kun autorisation til produktion af såkaldte japan-cut.
Produktionsanlæggenes fysiske rammer og tilgængeligheden af vand er mange gange bestemmende for, hvilken form for autorisation, selskaberne har i de enkelte produktionsenheder.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Nu har vi også brugt tiden. Vi siger tak. Jeg skal lige endnu engang understrege for samtlige forespørgere blev informeret, hvilke taletider, der gælder for debatterne her. Og vi skal så vidt muligt overholde disse tider.
Nu er det forespørgeren Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Efter at jeg ellers har fremsendt nogle dagsordenspunkter som vigtige, at det så bliver forelagt som blot spørgsmål til Landstinget. Jeg kan forstå, at det er ikke tilfredsstillende og jeg kan mærke, at det er lige som om, man gør folk usikre, at man sender spørgsmål til spørgsmål samtidig med, at man har ret så store begrænsninger i taletiderne. Det gør, at folk bliver usikre - forvirrede undskyld.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at den 10. september, så har Mads Peter blandt andet fået en skriftlig besvarelse om, hvordan man behandler disse forespørgselsdebatter og han burde have besvaret i rette tid. Og jeg skal lige gøre opmærksom på, at hvis og såfremt de næste talere er forberedt, så - hvis de mener, at de ikke kan acceptere dagsordenspunkterne bliver behandlet som sådan, at de så går i gang med skriftlig kritik til Formandsskabet. Men det er i henhold til beslutningen, at vi kører sådan og overholder disse taletider.
Selvfølgelig kan vi føle, at der er nogle spørgsmål, som er meget lange i deres fremlæggelse, men det er så forespørgeren 4 minutter og besvarende 6 minutter, der har til rådighed til at tale.
Ja, vi går videre til den næste og den næste er punkt 92.