Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 147-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, torsdag den 10. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 147

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om overgangen fra patientstatus til plejepatientstatus på landets sygehuse.

(Asii Chemnitz Narup)

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Når den lægelige behandling af en patient anses for afsluttet, besluttes det en gang imellem, at lade patienten forblive på sygehuset som plejepatient. Ifølge de oplysninger, jeg har indhentet, skulle en sådan beslutning træffes på et såkaldt udskrivningsmøde, hvori også deltager repræsentanter for de kommunale muligheder.

 

Jeg ønsker en nærmere redegørelse for de retningslinier, der regulerer området, herunder beslutningskompetencen, ligesom jeg ønsker Landsstyrets vurdering af hvorvidt disse udskrivningsmøder benyttes i tilstrækkeligt omfang?

 

Når en patient overgår til plejepatientstatus overdrages de økonomiske forpligtelser til kommunen (socialforvaltningen). Hvilke rettigheder/forpligtelser har en kommune i forhold til en plejepatient?

 


Min begrundelse er følgende: Under en orienteringsrejse i flere sydgrønlandske kommuner i denne sommer blev spørgsmålet om plejepatientstatus rejst flere gange. Der herskede generel usikkerhed på rettigheder og pligter mellem sundhedsmyndighederne og de kommunale myndigheder samt usikkerhed på retningslinierne for samarbejdet desangående. Der er tale om løsning af vigtige opgaver, som tillige er økonomisk tunge, hvorfor der bør herske klare regler og en ens praksis i hele landet.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse. Tak.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut.

I henhold til landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner m.v. '1 kan pensionister med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunl ældre institution, søge om flytning til institution under sundhedsvæsenet. I henhold til '6 opkræver sundhedsvæsenet en takstbetaling pr. døgn. Taksten fastsættes for et år ad gangen efter forhandling mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening.

 

Ansøgning til en kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet skal indgives til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen og skal i henhold til '3 behandles af et dertil nedsat tværfagligt visitationsudvalg.

 

Reglerne for dette visitationsudvalgs sammensætning og kompetence fastsættes af Landsstyret i samarbejde med De Grønlandske Kommuners Landsforening. Hidtil er disse visitationsudvalg ikke blevet etableret i kommunerne, da visitationen på tilfredsstillende vis finder sted i mødeform mellem sygehus og socialforvaltning.

 

Oplægget til visitationen udfærdiges som oftest i form af en lægeerklæring fra behandlende læge om, at der ikke længere er behov for vedvarende lægelig bistand, men at der foreligger vidtgående plejemæssige hensyn. Behandlende læge afgiver sin erklæring i henhold til lægelovens § '6, der omhandler omhu og samvittighedsfuldhed.

 

Efter landstingsforordningens intention skal den tværfaglige visitation foretages gennem en nøje vurdering af, om pensionisten kan blive boende i eget hjem eller i anden hensigtsmæssig indrettet bolig, for eksempel ældrebolig, beskyttet bolig, bofællesskab eller lignende. Ud over alderspensionister omfatter reglerne også førtidspensionister.

 


Visitationen kan eventuelt være tidsbegrænset samt efter visse regler ske til sundhedsvæsenets institutioner i andre kommuner end hjemkommunen.

 

Landsstyreområdet for Sundhed har f.eks. kendskab til, at der afholdes formelle visitationsmøder mellem Dronning Ingrids Hospital og Nuup Kommunea. I andre sundhedsdistrikter sker visitationen ved fællesmøder mellem sygehus og den stedlige socialforvaltning. I de mindre sundhedsdistrikter fra sag til sag.

 

Når en patient visiteres til indlæggelse som plejepatient på institution under sundhedsvæsenet, opkræver sundhedsvæsenet den fastsatte takstbetaling pr. døgn fra hjemkommunen. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup spørger om, hvilke rettigheder/forpligtelser en kommune har i forhold til en plejepatient.

 

Landsstyret opfatter spørgsmålet som hvilke ydelser, der er omfattet af den fastsatte takst, idet der næppe kan ændres ved, at det fortsat er en kommunal forpligtelse at oprette og drive ældreinstitutioner m.v.

 

Sundhedsvæsenet vil i forhold til taksten dække alle udgifter til plejepatientens daglige tilværelse på institutionen, herunder de personalemæssige ydelser, kost, logi, beklædning m.v. På lige fod med øvrige borgere dækkes lægeordinerede ydelser til medicin, proteser, hjælpemidler m.v.

Udgifter, der ikke direkte vedrører plejepatientens daglige tilværelse på plejeafdelingen må afholdes af patienten selv eller af kommunen.

 

For aktiviteter udenfor sygehuset vil sundhedsvæsenet være behjælpelig med ledsagelse og transport under hensyntagen til institutionens muligheder herfor. Udgifter til aktiviteter uden for sygehuset afholdes af den pågældende selv eller af kommunen. Ved de årlige forhandlinger om takststørrelsen vil spørgsmål vedrørende ydelsens indhold naturligvis også kunne blive drøftet og tilpasset.

 


Afslutningsvis anfører spørgsmålsstilleren, at der hersker generel usikkerhed omkring rettigheder og pligter mellem sundhedsmyndighederne og de kommunale myndigheder samt usikkerhed på retningslinierne for dette samarbejde. Landsstyret skal derfor gerne sammen med De Grønlandske Kommuners Landsforening tage sagen op med henblik på, at få denne usikkerhed bragt af vejen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det forespørgeren Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg bemærker, at det spørgsmål, som vi har truffet under vores rejse her i sommer, der siger Landsstyremedlemmet under sin besvarelse og der har jeg lidt svært ved at vurdere om det er et rigtigt svar på mine spørgsmål. Det kan også godt være, at jeg stiller spørgsmålet på en uklar måde. Og her tænker vi ikke kun på ældre, men patienter på sygehuset, hvor man vurderer om vedkommende ikke længere er en sygehuspatient, men en plejepatient.

 

Og her bliver det så sådan, hvor kommunerne føler, at de har meget, meget lidt indflydelse, hvor det primært er lægens vurdering, det kommer an på, hvor de så føler, at de blot får tilsendt en regning i kommunerne. Og der forstår de det så sådan med hensyn til problemet, at man bør foretage en nærmere undersøgelse og derfor er jeg glad for de  sidste bemærkninger, som Landsstyremedlemmet sagde, at man gerne sammen med de Grønlandske Kommuners Landsforening kan tage sagen op med henblik på, at få denne usikkerhed bragt af vejen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi så færdige med punkt behandlingen af punkt 147, som var et spørgsmål til Landsstyret om overgangen fra patientstatus til plejepatientstatus på landets sygehuse. Og den er vi så færdige med og vi går nu videre til punkt 148.