Dagsordenens punkt 146-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. På Landstingets efterårsmøde i
1999 fremlagde jeg et forslag til dagsorden vedrørende oprettelse af
kriseberedskab på alle landets skoler. Det blev dog af Formandskabet henvist
til skriftlig besvarelse.
Af Landsstyremedlemmet for Kultur,
Undervisning og Forsknings svar fremgik det, at dette arbejde var i gang i
landets nordlige kommuner med Pædagogisk-Psykologisk - PPR-Nord som
koordinator, samt at Direktoratet agtede at fremsende et forslag til
Kriseberedskabsplan til de resterende skoler.
Jeg ønsker derfor at vide, hvor
langt man er i folkeskolerne med oprettelsen af sådanne kriseberedskabsplaner?
Hvorledes arbejdet med oprettelsen af disse er grebet an? Hvilke erfaringer,
der indtil nu er draget med beredskabsplanerne? Hvornår det forventes, at
samtlige skoler har udarbejdet en kriseberedskabsplan?
Begrundelse: Vi har været vidner
til en uheldig udvikling de sidste 2-3 år med et stigende antal selvmord og
selvmordsforsøg blandt ganske unge, ligesom mange børn og unge til stadighed
udsættes for traumatiske hændelser og overgreb.
Når det sker berøres
klassekammerater, vennekreds og lokalsamfundet, hvorfor der fortsat er brug
for, at myndighederne inklusive skolen kan agere hurtigt, relevant og
målrettet. Det er min vurdering, at der er brug for at udvikle et system til
støtte for en sådan forebyggende indsats. Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Asii Chemnitz
Narup og nu er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narup har fremsat et spørgsmål, der vedrører et meget relevant
problemstilling som Landsstyret har modtaget med stor interesse.
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke udsendte 29. december 1999 en skrivelse til
samtlige skoleforvaltninger med opfordning om at etablere kriseberedskabsplaner
til støtte for traumatiserede skoleelever. Skrivelsen var ledsaget af PPR-Nords
overvejelser samt forslag til model for beredskabsplan.
Foranlediget af nærværende
forespørgsel har Direktoratet udsendt en skrivelse til alle skoleforvaltnigner
for at få indhentet status for arbejdet med etablering af kriseberedskab på
skolerne.
Tilbagemeldingerne giver et
billede af, at anmodningen om etablering af kriseberedskab er blevet godt
modtaget og behandlet på skolerne.
Overordnet kan det siges, at
skolerne er blevet bedre til at håndtere problemstillingen end tidligere. Alene
det faktum, at der er blevet etableret kriseberedskab på nogle af skolerne, må
betragtes som et skridt i den rigtige retning.
Det er Landsstyrets opfattelse, at
der på de fleste skoler arbejdes målrettet for, at skolerne kan blive bedre til
at takle og gøre den indsats, der er nødvendig for at støtte traumatiserede
skoleelever.
Landsstyret er ligeledes af den
opfattelse, at den forebyggende indsats bliver taget alvorligt og bliver
prioriteret, ikke alene på skolerne, men også i lokalsamfundet, hvor indsatsen
bliver koordineret mellem skole,- social- og sundhedsvæsenet.
Det er vigtigt at huske, at
skolens kriseberedskab må ses i sammenhæng med kommunens kriseberedskab, da det
er vigtigt med koordinering af arbejdet, således ressourcerne i lokalsamfundet
bliver udnyttet så godt som det er muligt.
PPR-kontorerne giver ofte
vejledning til lærerne om, hvordan arbejdet kan gribes an og Inerisaavik
tilbyder også kurser for lærerne i børns sorg og tab, således disse bliver
bedre rustet til at understøtte elevernes egen mestring.
Det er i denne forbindelse vigtigt
at understrege, at der er tale om en både behandlende og sundhedsfremmende
indsats. Behandlende forstået derhen, at en god beredskabsplan sætter den
enkelte lærer bedre i stand til at yde den psykiske førstehjælp og den omsorg,
der kan være med til at sikre, at den ramte elev ikke isoleres med sine svære
følelser.
Samtidig er der tale om, at
kompetent hjælp ti mestring af en svær livskrise ruster barnet til også at
klare fremtidige livskriser. På denne måde kan et kriseberedskab også ses som
en sundhedsfremmende indsats.
Landsstyret kan på nuværende
tidspunkt ikke oplyse, hvornår samtlige skoler kan forventes at have udarbejdet
en kriseberedskabsplan, men Landsstyret konstaterer, at arbejdet er igangsat.
Landsstyret finder, at der ved
udsendelse af opfordringer og vejledninger allerede er skabt opmærksomhed om
problemstillingen blandt de ansatte og dette arbejde følges til stadighed op
bl.a. gennem uddannelsesvirksomhed for at give lærerne redskaber at arbejde med
i praksis.
Landsstyret er enig med Asii
Chemnitz Narup om, at der er brug for at udvikle et system til støtte for
sådanne indsats og vil med interesse følge udviklingen på området i fremtiden.
Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Ja, dermed er punkt 146 Etablering
af kriseberedskab på skolerne og spørgsmålet til Landsstyret om dette
færdigbehandlet.