|
Dagsordenens punkt 144-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg ar følgende spørgsmål der vedrører grønlændere i Danmark. For det første at etablere et samarbejde med den danske regering ved den viden vi har om, de af vores landsmænd i Danmark der ikke er velintegreret i det danse samfund og har sociale problemer. For det andet, at iværksætte ekstraordinære hjælpeforanstaltninger fordi de der eventuelt vil ønske at vende hjem til Grønland, og at det grønlandske samfund forebygger udstødelse af sine borgere og at udviklingen i Grønland sikrer alle et værdigt og respektfuldt liv.
Og jeg vil gerne vide hvilke initiativer Landsstyret at iværksætte, og begrundelsen for mine spørgsmål er, at der i forbindelse med den danske magtudredning har den forskergruppe der står for magtudredningsarbejdet, valgt at undersøge forholdene for grønlændere i Danmark.
Resultatet af denne forskningsundersøgelse udgivet i bogen ”grønlændere i Danmark en minoritet” ved Lise Togeby viser, at langt de fleste grønlændere er velintegreret i den danske samfund. Men uheldigvis er der også en del der har svært ved at klare sig, og som er økonomisk og sociale marginaliserede. Det grønlandske samfund står over for en stor udfordring, nemlig at skabe en udvikling der forebygger fænomenet i gåseøjne ”sociale flygtninge”.
Landsstyre og Landsting har en særlig forpligtigelse i denne henseende.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Der er nære familienære og arbejdsmæssige relationer mellem Grønland og Danmark. Flere mennesker flytter hvert år fra Grønland til Danmark og omvendt. En del grønlændere i Danmark er modtagere af sociale ydelser efter dansk lovgivning, ligesom en gruppe danskere i Grønland er modtagere af sociale ydelser efter grønlandsk lovgivning.
De nære relationer mellem Grønland og Danmark har naturligt nok skabt samarbejde mellem de to lande. Der er indgået en aftale mellem Landsstyret og Socialministeriet om oprettelse af det sociale kontaktudvalg, og aftalen er senest blevet genunderskrevet i februar 2000.
Det sociale kontaktudvalg er etableret med det overordnede formål, at styrke samarbejde på det sociale område mellem Grønland og Danmark. Målsætningen er dels at sikre dialog om problemstillinger inden for det sociale område, dels at drøfte og følge op på de lovinitiativer, hvor der er behov, undskyld .. derudover har Hjemmestyret en forpligtigelse til at gennemføre en særlig bistandsvirksomhed for grønlændere bosat i Danmark.
Bistandsvirksomheden for grønlændere bosat i Danmark udøves i dag af den selvejende institution Det Grønlandske Hus i Danmark som er beliggende i København, Odense og Ålborg, hvor Hjemmestyret er repræsenteret i samtlige huses bestyrelser. Hvis en af de grønlændere der ønsker at bosætte sig i Danmark ønsker at flytte tilbage til Grønland er der i dansk sociallovgivning hjemmel til at yde flytte flyttehjælp under forudsætning af der er en særlig tilknytning og forholdene for den enkelte dermed kan forbedres.
De danske kommuner der yder en sådan hjælp har kontakt med den grønlandske tilflytterkommune inden en hjemrejse iværksættes, og oftest sker det igennem socialkonsulenterne i de grønlandske huse. Der er oftest ingen mulighed for at få bolig i Grønland på grund af boligsituationen her i landet.
Som Asii Chemnitz Narup nævner i sit spørgsmål, så har Socialminister Henriette Kjær i maj måned 2002 taget skridt til at få udarbejdet en hvidbog om de svageststillede grønlænderes forhold i Danmark.
I det arbejde deltager Direktoratets afdeling i Danmarkskontoret og socialkonsulenterne i de grønlandske huse på vegne af Grønlands Hjemmestyre, og er i meget tæt dialog med socialministeriet omkring dette arbejde. De har indtil leveret omfattende høringssvar, herunder forslag til yderligere tiltag.
Direktoratet har i sommeren 2002 indledt et samarbejde med Beskæftigelsesministeriet om at skabe et datagrundlag for at undersøge hvilke kompetencer der importeres og eksporteres til Grønland. Undersøgelsen er baseret på planlægnings databasen Suliaq og Beskæftigelsesministeriets database der indeholder oplysninger om sociale ydelser, arbejdsministerielle ydelser, og uddannelsesoplysninger fra Danmark.
Ved at sammenkøre de to landes databaser er det lykkes at skabe et grundlag for analyser om hvordan grønlændere i Danmark klarer sig. Analysen vil redegøre for, hvordan grønlændere klarer sig på kort sigt og på langt sigt i Danmark. Det kan blandt andet ses, hvor der mange der er på kontanthjælp, SU det vil sige studieuddannelsesstøtte, dagpenge, revalidering, førtidspension, o.s.v.
Med disse håber Landsstyret, at
have besvaret spørgsmålene. Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet og så har forespørgeren mulighed for at komme med en kort
bemærkning. Værsgo=
Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Her skal vi gøre opmærksom på, at
det vi især bekymrer os over fra IA, det er grønlændere, der ikke har kunnet
integrere sig bedst i Danmark. For kort tid siden var der blevet udarbejdet en
film omkring grønlændere i København og deres alkoholiserede liv.
Vi mener, at det, der blev
fremvist i denne film og som er blevet et problem har udspring fra Grønland.
Derfor mener vi, at vi har et meget stort ansvar her i Grønland med at bane
vejen for at disse også får et bedre liv.
Der er igangsat gode initiativer i
Danmark og vore to landstingsmedlemmer er opmærksom på dette forhold og
arbejder og dem siger vi tak for. Men vi mener, at der bør fremsættes nogle initiativer
med henblik på, at forbedre grønlænderes vilkår med hensigt på, at nogle af
disse kan vende hjem til Grønland.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Asii Chemnitz
Narup og således er punkt 144 færdigbehandlet og nu går vi over til punkt 145.
Det er et spørgsmål til Landsstyret om mobilitetspuljens størrelse og
administration og forespørgeren er Asii Chemnitz Narup. Værsgo’.