|
Dagsordenens punkt 143-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg ønsker at få oplyst at hvilke erfaringer deri igennem tidligere og nuværende forsøgsprojekter er draget. Hvorledes sker der en systematisk opsamling af de indhøstede erfaringer, og hvorledes formidles de videre og til hvem ?
Jeg ønsker oplyst begrundelse for sædvanligvis at alde et forsøgsprojekt strække sig over 3 år samt hvilke kriterier der skal være opfyldt for eventuelt at forlænge forsøgsperioden ? Og det sidste er; hvad er Landsstyrets generelle holdning til forsøgsprojekter, og hvilken rolle skal sådanne spille i den samlede socialpolitiske indsats ? Og efter at have stillet disse spørgsmål, så skal jeg lige fremkomme med mine begrundelser, og de lyder som sådan. Der afsættes på finansloven økonomiske midler til forsøgsprojekter indenfor børne- og ungeområdet, og det henhører så også under en bestemt konto. I finanslovsforslaget for 2003, foreslås en drastisk nedbringelse af denne konto.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Forsøgsprojekterne omhandler værestederne Piluitaq i Narnortalik, Mia i Narsaq, værestedet for børn Ittoqqortoormiit, værestedet for børn i Maniitsoq kommune i Atammik samt familiehøjskole i samarbejde med Sulissat Højskolen i Qaqortoq.
Forsøgsprojekterne modtager driftstilskud fra Landskassen, der udgør 1/3 del af driftsudgifterne som udbetales på baggrund af kvartalsrapporter. Værestedet Amarngivaat i Tasiilak startede som et forsøgsprojekt men er senere blevet permanent som selvejende institution. Væresteder etableres af en kommune i samarbejde med en forening som typisk er Foreningen Grønlandske Børn og drives i samarbejde mellem socialforvaltning, sygehus og skolen. Udpegede personer i samarbejdstemaet fungerer som bagmandsgruppe for den daglige leder af værestedet. Politiet bliver også inddraget til oplysnings- eller forebyggelsesarbejdet. Der ligges vægt på at inddrage frivillige til arbejdet i weekender.
Kommunerne har det overordnede ansvar for driften af værestederne i samarbejde med den respektive forening. Formålet med forsøgsprojekterne er af forebyggende karakter, herunder indsats til forbedring af en gruppe børns livsbetingelser og livskvalitet ved at give dem praksis støtte og et alternativt sted at være når de har behov for det.
Ud over aktiviteter for børn er der overnatningsmulighed i weekenderne for nødstedte børn og unge i værestederne. Derudover er formålet med oprettelse af væresteder, at der arbejdes med, for det første oplysningsvirksomhed for borgerne om forebyggelse af misbrugsproblemer, for det andet rådgivning for unge gravide der bliver forældre der bliver forældre i en tidlig alder, for det tredje rådgivning af forældre med opdragelses- eller omsorgsproblemer og for det fjerde rådgivning for enlige mødre eller fædre i form af støttegrupper.
Erfaringerne har vist at det er svært for værestederne at få arbejdet med oplysning til borgerne og støttegrupperne til at fungere. Begrundelsen er begrænsede ressourcer i de forskellige sektor til den del af arbejdet. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedet er igang med at undersøge status for væresteder der er oprettet på forsøgsbasis, og hvor Landskassen yder driftstilskud. I den forbindelse er der afholdt møde med foreningen Grønlandske Børn som i de fleste forsøgsprojekter der kører nu er den tredje samarbejdspartner omkring økonomien.
3 års forsøgsperiode er blevet vurderet som passende periode, idet en kortere periode ikke giver tilstrækkelig grundlag for at evaluere forsøgsprojekter af den art. Det er op til kommunen, at vurdere, hvorvidt et forsøgsprojekt skal gøres permanent eller lukkes. Sædvanligvis er der i forbindelse med den årlige finanslovsproces vurdering af, hvorvidt driftstilskuddet til de enkelte projekter skal fortsætte og hvorvidt kommunen skal opfordres til eventuelt sammen med øvrige tilskudsgivere, at foretage en vurdering af det videre forløb med projekterne.
Erfaringerne er, at kommunerne hidtil har haft brug for en længere periode end 3 år, for at få værestedet til at fungere -personalemæssigt og økonomisk. Sulisatruut Højskolen har netop gennemført et forløb for familiehøjskole for to familier i perioden 26. august til 5. oktober 2002. Højskolen samt de to kommuner der har indstillet familier til familiehøjskolen er anmodet om rapport efter endt periode til brug for evaluering af familiehøjskole. Det er Landsstyrets klare holdning, at muligheden for kommunerne etablering af forsøgsprojekter skal være til stede.
Landsstyret mener at kommunerne i forhold til behov i samfundet har pligt til at starte lokale tiltag med sociale forhold for blandt andet børn og unge. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og så er det forespørgeren for en kort bemærkning.
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for hans besvarelse, og bemærker særskilt idet han siger, at værestederne og nævner hvilke erfaringer man efterhånden har indhøstet, og at Socialdirektoratet lader foretage en undersøgelse. Vi bør selvfølgelig følge med i hvilke erfaringer man indhøster ved sådanne projekter, men på den anden side, så synes jeg ikke, at det er helt på sin plads, at såfremt det er Landsstyreområdet selv, der skal foretage disse vurderinger. Jeg synes, at det skal være en uvildig instans, der skal foretage disse vurderinger, og jeg forestiller mig, at det så vil være vidensbanken vedrørende børn og unge, der så kan indsamle disse erfaringer, og jeg synes, at det også vil være på sin plads, såfremt det blev placeret der.
Og med hensyn til vidensbanken, så har vi også forestillet os, at man kan foretage en form for forskning, og så også bruge vidensbanken, hvorfor vi anmoder Landsstyremedlemmet at man også tænker på det i den retning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Og vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, hvorfor vi nu er færdig med punkt 143, og vi går nu videre til punkt 144. Spørgsmål til Landsstyret om grønlændere i Danmark. Og forespørgeren er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, værsgo.