Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 132-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, torsdag den 10. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 132

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om status for projekter i Kangaatsiaq, Kangaamiut, Kangerluk m.fl.

(Anthon Frederiksen)

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Årsagen til at jeg stiller sådan et spørgsmål er det henvendelser jeg har fået fra de nævnte beboede steder, idet de ønsker at få oplysning, og jeg stiller så spørgsmål omkring de ting, som de gerne vil have oplysninger om.

 

For det første vil jeg fremsætte spørgsmål om, hvor langt man er kommet med det projekt af udvidelse af alderdomhjemmet i Kangaatsiaq som tidligere er indarbejdet i Finansloven. For det andet, så er jeg interesseret i at høre om, hvor langt man er nået med at fremme Kangaatsiaq kommunes henvendelse om opførelse af børneinstitutionen i Attu. Og for det tredje, så er der spørgsmålet om status for udvidelse af havneanlægget i Kangaatsiaq, og forbedring af havneforholdene i Ignniarfik, Niaqornaarsuk og Attu som tidligere er indarbejdet i finansloven. Og derudover så vil jeg gerne vide, hvor langt man er kommer med projektet af anlæggelsen af en ny havn i Kangaamiut, som tidligere er nået frem til Grønlands Hjemmestyre, og der ønsker man også at få at vide, hvor langt man er nået frem med disse projekter. Og derudover vil jeg også gerne vide, hvor langt man er kommet med sagen om forbedring af havneanlægsforholdene i Kangerluk, idet jeg fik at vide, at arbejdet har været igangsat på et tidligere tidspunkt.

 


Det fremgår blandt andet i rapport om havneanlæg i Grønland af april 2002, at man skal prioritere forbedring af havenanlæggene i større bygder og i bygder med over 250 indbyggere. Men det fremgår også af bygder med gode erhvervsmuligheder skal inddrages samt at der er planer om eller fremsat et ønske fra Royal Arctic Line, at følgende bygder skal prioriteres, nemlig bygderne Innaarsuit, Kullorsuaq, Tasiusaq, Nutaarmiut og Saattut. Og det kan ses i udviklingsplanen for 2003 til 2008, at der skal afsættes ca. 10 mio. kr. til havnerenoveringer i  Innaarsuit, Kullorsuaq, Saattut og Qeqertarsuatsiaat, og da det er svært at se i rapporten vil jeg gerne vide, hvordan det går med ovennævnte planer.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning der kommer med en besvarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Der er i Finansloven afsat 0,6 mio. kr. 2001 og 700.000 kr. i 2002 som tilskud til Kangaatsiaq kommune til udvidelse af alderdomshjemmet i Kangaatsiaq. Beløbet er refunderes til kommunen. Kangaatsiaq kommune har søgt om tilskud på 2,1, mio. kr. til opførelse af børneinstitutionen i Attu til optagelse i forslag til finansloven for 2003. Socialdirektoratet har udarbejdet et prioriteringsskema for sociale udbygningsønsker fra kommunerne på hovedkonto 83.30.10 institutioner for børn og unge til indarbejdelse i forslag til Finanslov 2003, ifølge hvilke Kangaatsiaq kommune har en 7'ende prioritet.

 

Kommunens ønske har indenfor de givne rammer ikke kunne imødekommes til påbegyndelse i hverken 2003 eller 2004. Efterfølgende har det vist sig, at kommunen har indledt opførelsen af børneinstitutionen uden at afvente Hjemmestyrets stillingtagen til bevillingsspørgsmålet. Kommunen vil færdiggøre taget, og derefter standse byggeriet indtil videre. Det er for tiden uklart, hvilke yderligere skridt der måtte være nødvendige for at sikre det udførte arbejde mod forfald. Hjemmestyret afventer en nærmere redegørelse fra kommunen.

 

I de 3 bygder Ignniarfik, Niaqornaarsuk og Attu blev det i begyndelsen af året planlagt, at udføre vedligeholdelsesarbejder af forskellig karakter til færdiggørelse i dette finansår. Disse vedligeholdelsesarbejder forløbet planmæssigt. Arbejdet i Ignniarfik og Niaqornaarsuk forventes at blive udført og afleveret inden for de næste par måneder. Arbejdet i Attu er færdiggjort og afleveret.

 


Som det kan ses i finansloven for 2002 og i forslag til finanslov for 2003 er der ikke medtaget bevillinger til havne og kajanlæg i Kangaatsiaq, Kangaamiut og Kangerluk. Imidlertid er der på konti for dispositionsbeløb til projektering medtaget 3,7 mio. kr. til undersøgelse og projektering af haveudbygning. Dette beløb er afsat på baggrund af den udbygningsplan for grønlandske havne, som blev udleveret til Landstingets medlemmer på forårssamlingen 2002. Dispositionsbeløbet er ikke blevet øremærket på specifikke projekter, da mit Landsstyreområde har ønsket en nærmere granskning af de forudsætninger og prioriteringer, der er gjort i denne udbygningsplan.

 

Udgifterne til denne havneudbygning der er prioriteret i den udleverede udbygningsplan er skønsmæssigt opgjort til omkring 500 mio. kr. henover de næste 10 år. Landsstyret har ment, at der ikke på det eksisterende grundlag alene kan tages stilling til en sådan en voldsom investering. Dette var baggrunden for, at mit Landsstyreområde har igangsat et arbejde med det formål, at få udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse over havneudbygningen. Det må være i alles interesse, at et så stort investeringsønske bliver nærmere vurderet og at der sker en prioritering på et solidt beslutningsgrundlag. Landsstyrets priortieringsrækkefølge for havneudbygning vil således fremgå af et ændringsforslag til finanslov for 2003, der forelægges under 2. behandlingen for finansloven for 2003. Og jeg håber, at denne orientering er fyldestgørende for forespørgeren.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning og så er det forespørgeren for en kort bemærkning,

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til besvarelsen, og dem der har stillet mig disse spørgsmål vil så selvfølgelig blive orienteret, også med hensyn til de opgaver der bliver udført, og snart bliver færdiggjort her i løbet af de næste par måneder, og her tænker jeg på Kangaatsiaq kommune, og heldigvis er det nu mere klart hvordan arbejdet er pågået, og derfor har jeg med disse korte bemærkninger taget jeres besvarelse til orientering og vil gerne sige det videre til dem der har stillet mig spørgsmålene.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Og dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 133.

 


Og næste punkt 139. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke konsekvenser vil det få for kystens borgere, der har et ønske om at købe en bolig via boligordningen "Fra lejer-til-ejer", når bankerne kun vil låne ud til bestemte byer? Hvilke overvejelser har Landsstyret gjort sig i retning af at etablere en boligfond? Og Forespørgeren er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.