|
Dagsordenens punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 30. september 2002
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemme med videre.
Landstinget besluttede i maj at udsætte behandlingen af forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet med videre til efterårssamlingen 2002. Landsstyret valgte i den forbindelse at trække lovforslaget tilbage for at revurdere forslaget. Det nu fremsatte forslag bygger på det tidligere fremsatte forslag.
Der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forslagets 16 om driftstilskuddets størrelse og i ' 18 om tilskud til lån og anlæg af skolens bygninger. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Forslaget har det formål, at skabt lovgivningsmæssige rammer for frie grundskolers virksomhed og undervisning i hjemmet, som alternativt til den offentlige folkeskole, herunder at også få fastsat rammer for i hvilket omfang, og hvordan det offentlige skal støtte grundskoles virksomhed uden for folkeskolen.
Rammerne for grundskolevirksomhed som det fremgår af forslaget ligger tæt på af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret i bestemmelserne i kapitel 1, hvor det blandt andet f.eks. i ' 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i landstingsforordningen om folkeskolen. Det grønlandske sprog status som hovedsprog og undervisningssprog fastholdes således for de frie grundskoler.
Men på tilsvarende måde som i landstingsforordningen om folkeskolen, skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål. Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om et ekstern tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler er ligeledes en sikring af, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes tilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres boligbloktilskud til kommunerne pr. byelev i folkeskolen. Om baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostnings lidt tilskudsadministration.
I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvor efter staten yder et generelt driftstilskud er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen der har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har i perioden 8. juli til 5. august 2002 været til høring hos følgende. Det er KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet, Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst muligt omfang indarbejdet i lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom. Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerne der får ordet. Og den første er Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Til nærværende behandling som blev startet i 1999 fremsatte vi i Siumut i forbindelse med behandlingen af lovforslaget under Landstingets seneste efterårssamling i 2001, vi sagde blandt andet følgende dengang.
Vigtigheden af en revurdering, hvor vi blandt andet nævnte, at man også skulle kulegrave rettighederne for forældre med skolepligtige børn. Vi lagde også væk på, at lovforslaget skal udformes og tilpasses til de særlige grønlandske forhold, herunder sikre, at trindelingen, evalueringsbestemmelser, modermålsundervisning, tilbudsbetingelser med videre blev indarbejdet i lovforslaget.
Set under et skal vi fra Siumut nævne, at i er tilfredse med nærværende forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet med videre, der forelægges af Landsstyret. Og hvor det fremgår, at de lovgivningsmæssige rammer er i overensstemmelse med folkeskoleforordningen, og at Landsstyret har udarbejdet og udformet et lovforslag, der er tilpasset til de grønlandske forhold.
Ligeledes er vi tilfredse med, at lovforslaget med hensyn til frie grundskoler respekterer kommunernes tidsbestemmelse om ydelse af tilskud. Men vi vil ikke fra Siumut undlade at bemærke, at det med hensyn til frie grundskolers virke, lærerstab, lønvilkår samt boligforhold skal følge de krav og ordninger der er gældende for den grønlandske folkeskole. Hvis det ikke er tilfældet kan det opstå en ulige konkurrence mellem det offentlige og de frie grundskoler til ulempe for elever og andre.
På trods af at de frie grundskoler har disse muligheder, skal vi fra Siumut nævne, at vi betragter vores offentlige skoler og lærere som fortrinlige, og at vi fortsat vil støtte og udvikle de dygtige og flittige lærere.
Afslutningsvis vil vi fra Siumut godkende nærværende mulighed, da vi regner med, at folkeskolen i Grønland ikke vil blive svagere stillet af den grund, men vil udnytte konkurrencen og blive styrket på baggrund i samarbejde med forældre der har dette ønske. Med disse bemærkninger fra Siumut hilser vi 1. behandlingen af nærværende dagsordensforslag velkommen, og vil indstille til, at den inden 2. behandlingen finder sted, at forslaget bringes til behandling i Landstingets udvalg for Kultur- og Uddannelse. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste er så Atassuts ordfører, Naimanngitsoq Petersen.
Naimángitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Vi fremlagde som bekendt under forårssamlingen lovforslaget for .. fra Atassut skal vi hermed fremlægge forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet, og fra Atassut støtter vi fuldt ud, at der gives denne mulighed. m.m.
I dag gives der forældrene en valgmulighed, og det finder vi meget vigtigt, og derfor med hensyn til dem der har initiativer om at oprette grundskoler har vi stor opbakning fra Atassut.
Atassut finder det vigtigt, at med hensyn til den almindelige undervisning, at de regler der er gældende hertil, også skal være gældende for de frie grundskoler, og at de lærerbøger der brugers skal være både på grønlandsk og dansk, og det vil vi henstille til Landsstyret at det skal fastholde dette krav.
Og med hensyn til, da vi diskuterede Den gode Skole kom man også ind på det engelsk sprog om, at det også skal være et krav, at det skal bruges i folkeskolen. Fra Atassut mener vi at denne mulighed også bør være gældende i de frie grundskoler.
Med hensyn til at der er en psykolog, der skal undersøge de elever der går i de frie grundskoler, så mener vi fra Atassut også, at denne mulighed også bør være gældende med en gratis undersøgelse, idet det er et krav, dat dette skal være gældende i folkeskolen, og at man i særskilt undervisning med hensyn til afhjælpning af særskilte opdragelsesmidler, så mener vi, at der skal være tilsvarende regler.
Men hensyn til tilsyn af de frie grundskoler, så mener vi, at det er vigtigt, at de folk der har tilknytning til de frie grundskoler, og derfor, at man inddrager forældrene i de frie grundskoler, det mener vi at det vil være på sin plads, og at de frie grundskoler med hensyn til de forhold undervisning i de almindelige folkeskoler om de er tilsvarende, og om at de har samme værktøj, det må også være med i kravene om, at forældrene bliver inddraget.
Afslutningsvis skal vi nævne omkring tilskudsbestemmelserne, at det er i fuld harmoni med det tilskud der er gældende for folkeskolen, og grunden til at vi støtter forslaget er, at de grønlandske børn skal fortsætte med ens undervisning, og at det også skal være gældende i de frie grundskoler, og det støtter vi fuldt ud.
Med hensyn til tilskud pr. elev, det falder i harmoni med Atassuts målsætning, og hermed støtter vi forslaget fra Landsstyremedlemmet om forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet med videre, og det er noget som forældre, hjem og andre venter på spænding på, og vil indstille at det overgår til udvalgsbehandling i Kultur- og Undervisningsudvalget forinden 2. behandling.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak. Og den næste tale er Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vores børn skolegang i de grønlandske skoler er et vigtigt anliggende for os alle. Vi færdiggjorde som bekendt under forårssamlingen lovgrundlaget for Atuarfitsialak, Den gode Skole, med henblik på i folkeskolen, at uanset bosted, at skabe så optimale og gode rammer i Grønland som overhovedet muligt for samtlige skolesøgende børn og lærere, og for at styrke forældre indflydelsen.
Herunder for at vi ville sikre en offentlig drevet folkeskole, hvor det enkelte barn læring sættes i fokus. Dette er en mulig nyskabelse og noget af en revolution i lovgivningsarbejdet i Grønland, fordi lovinitiativet i modsætning til andre lovgivningstiltag, primært tager udgangspunkt i Grønland egne behov, værdisæt og de grønlandske realiteter, og derudover er inspireret af det seneste nye og for Grønland relevante forskningsresultater indenfor skoleområdet.
Vi bakkede op om initiativet - et samlet Landsting som bag tiltaget, fordi den gode skole til forskel til andre store reformer ikke blot viste sig at være en kopi af noget, som vi alt for ofte har hentet fra Danmark. Forordningen blev besluttet, at skulle være gældende for hele Grønland fra 1. august 2003, men der blev indbygget en mulighed for tidligere opstart allerede i år for de kommuner der følte sig parate til at gå i gang.
På daværende tidspunkt udtalte Landsstyret sig således om reformtiltagene, og citat starter AI den folkeskole der er på tegnebrædtet er den enkelte elevs læring i fokus, og det er også vigtigt, at holde fast i fællesskabet samtidig. Skolen skal give den enkelte optimale udviklingsmuligheder, og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker. Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole, forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder, og demokrati@ Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, Den gode skole, der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever@, og citat er slut.
Med det fremlagte lovforslag ser vi for første gang i Grønlands historie, at vi nu skal til at etablere en lovgivningsmæssig ramme for oprettelse af privatskoler som ligeledes skal have offentlig driftsstøtte, og som viser sig at være en bovflov kopi at privatskoleform som i forvejen kendes fra Danmark. Dette lægges der heller ikke skjul på i forslaget.
Når Landsstyret fremsætter forslaget er det så ikke udtryk for, at man ikke helhjertet prøver på intentionerne med Atuarfitsialak, Den gode skole, tanken er nærlæggende i alt den stund, at lovforslaget om frie grundskoler og undervisning i hjemme med videre fremsættes til trods for, at vi allerede har igangsat reformerne med Atuarfitsialak, Den gode skole. Når man nærlæser det fremlagte forslag og sætter det op imod det oprindelige, blev det oprindelige fremlagt sidste år, så springer det i øjnene, at der kun er ganske få ændringer og justeringer.
Dette angår de bestemmelser som omhandler størrelsen af det offentlige driftstilskud, og størrelsen af det offentliges bygge- og anlægstilskud som en privatskole vil kunne påregne. Derfor må vi sige, at det nu fremsatte forslag indholdsmæssigt fortsat bygger på det tidligere fremsatte forslag. Dette er derfor også den vigtigste anledning til, at Inuit Ataqatigiit=s nuværende standpunkt.
Med lovforslagets eventuelt vedtagelse ligges der fortsat op til en egenbetaling som en forudsætning for et barns skolegang. Det grønlandske samfund vil herefter kunne tilbyde to skoleformer i Grønland.
Det ene bliver en folkeskole @Atuarfitsialak@ med gratis adgang for alle. Det andet bliver en skole hvortil forældre eller de værger der sørger for børnene, skal til at betale månedlige skolepenge.
Man kan så spørge sig om udtrykket: @at det er vigtigt at holde fast i fællesskabet@ er et passende udtryk at bruge ved denne lejlighed ? Udtryk som, at barnet skal @udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker@ B er det da kun floskler og ordgas?
Med forslaget ligges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentligt driftstilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne I dagens Grønland svarer dette til et tilskud pr. byskoleelev på 22.215,00 kr., hvilket er dette beløb som de enkelte elever vil skulle medtage i gåseøjne Afra folkeskolen@ til en oprettet privatskole i det øjeblik et barns forældre har fravalgt den offentlige folkeskole. Udover dette driftstilskud vil enkelte kommunalbestyrelser blive bemyndiget til, at kunne yde tilskud eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne.
Inuit Ataqatigiit har særligt hæftet sig ved og sat spørgsmålstegn ved disse bestemmelser allerede ved forslagets første fremlæggelse sidste efterår, da vi er af den principielle opfattelse, at det offentlige bør afholde sig fra ordninger som bevirker en forældrebetaling som en forudsætning for et barns skolegang.
Det er dog en kendsgerning at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet er en grundlovssikret rettighed. Ja det er derfor også Inuit Ataqatigiit=s opfattelse, at der ikke er noget til hinder for at skabe en lovhjemmel hertil i Grønland, vel at mærke når dette sker uden offentlige tilskud. D.v.s. hverken fra Grønlands Hjemmestyres eller kommunernes side.
Da det i forslaget særligt betones, at der er tale om en privatskoleform som bygger på det private initiativ undrer det Inuit Ataqatigiit, hvorfor man i det hele taget kan tale om en privatskoleinitiativ, når dette initiativ kommer til at hvile på offentlige tilskud. Privat foretagsomhed og private initiativer er jo særlig kendetegnet ved at de konsekvent helst frabeder sig offentlig indblanding B for slet ikke at tale om offentlige tilskud.
I forbindelse med privatskoleplanerne i Nuuk skal forældrene hver især betale en anpart ved indmeldelsen af barnet. Herudover foreligger det ligeledes oplyst via de beregninger som Direktoratet har foretaget, at forældrenes egenbetaling pr. barn cirka kommer til at ligge på mindst 3.666,00 kr pr. måned. Beregninger foretaget af initiativgruppen bag friskolen viser imidlertid en månedlig egenbetaling på 5.533,00 kr.
Det er ingen hemmelighed at der er problemer i den grønlandske folkeskole. Vi bør imidlertid erindre os, at det netop er de problemer man nu er gået i gang med at ville eliminere eller allerede er godt i gang med at løse. De centrale kodeord er her: Vigtigheden af at holde fast i fællessskabet, at det enkelte elev samtidig udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker
Har det grønlandske samfund med det lille befolkningsunderlag overhovedet råd til også at etablere andre skoleformer som det foreslåede - udover den eksisterende folkeskole?
Er det med de meget begrænsede økonomiske midler og menneskelige ressource vi råder over i dag ønskeligt, at der skabes hjemmel til noget som i værste fald kan skabe grobund for splid blandt samfundets borgere ?
Er tiden moden til sådanne skridt, når vi samtidig har igangsat et stort reforminitiativ som @Atuarfitsialak/ Den gode skole@ ?
Det finder Inuit Ataqatigiit ingen som helst grund til, da det er vores bestemte opfattelse at resten af befolkningen og flertallet ikke er moden til sådanne skridt på nuværende tidspunkt.
Det betyder med andre ord, at Inuit Ataqatigiit ikke kan være en del af det parlamentariske grundlag bag hele dette lovforslag.
Til aller sidst - skal vi henvendt til vore kollegaer her i Tinget appellere til, at man fremfor partidisciplinen B i denne sag, sætter en ære i at danne sig et standpunkt ud fra Grundlovens forudsætning om, at man ene og alene er bundet af egen overbevisning. Mener I ikke også at det er nu, at vi for alvor bør stå bag Atuarfitsialak ? Bør vi ikke for børnenes skyld slutte helhjertet op om Atuarfitsialak?
Hvis det er tilfældet bør vi forene vore samlede kræfter og samarbejde om at opprioritere Atuarfitsialak. Vi har jo i forvejen sagt at dette initiativ er det vigtigste, da den netop sætter fokus på at udvikle forståelse, hensyntagen og respekt for andre mennesker. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Den næste er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Der er i løbet af det sidste år foregået stor debat i Landstinget og borgerne om frie grundskoler, og en af konsekvenserne af debatterne har været, at beslutningsforslaget fra foråret blev udskudt på baggrund af et ønske fra udvalget om, at der er behov for nødvendige høringer.
I den nærværende fremlæggelse om beslutningsforslaget fra Landsstyret vil vi fra Kandidatforbundet påpege, at der er mangel på svar på flere kardinale spørgsmål, idet Landsstyret ikke har et eneste ord på, hvordan de frie grundskoler skal finansieres. Det beklager vi meget i Kandidatforbundet, idet Landsstyret ved udformningen af forordningsforslaget kun har vist, at de slet ikke er rede til at støtte initiativtagerne til de frie grundskoler,
På den anden side er kommunerne desværre blevet pålagt ansvar uden, at man igen har nævnt et ord om selve finansieringsformen i beslutningsforslaget. I forordningsforslaget ser det ud som om, at Grønlands Hjemmestyre slet ikke har viljen til at være med i finansieringen, bortset fra, at det bliver nævnt, hvordan enkelte elevers undervisning skal finansieres.
Aller først skal vi pointere, at vi ikke er imod etableringen af frie grundskoler, men Kandidatforbundet er interesseret i at få klargjort flere ting på allerbedste vis. I henhold til gældende lov, og det er i henhold til Grundlovens ' 79 har alle ret til at etablere friskoler, og det er netop det som initiativtagerne bruger som grundlag. Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at vi påny bør vurdere bestræbelserne på etableringen af Atuarfitsialak/Den gode skole, idet skolerne på kysten er renoveringsmodne, idet det også er et faktum, at undervisninger i både by og bygder foregår i skolernes baderum. Disse forhold kan Kandidatforbundet overhovedet ikke acceptere.
Vi må også konstatere, at de frie grundskoler vil konkurrere med bestræbelserne på at udvikle den gode skole, og her er det svært ikke at rette blikket på den aktuelle drift af Den gode skole. Vi er jo ovenud godt klar over, hvordan forholdene er i undervisningen. Vi kan jo blandt andet også pege på den store mangel på lærere. Denne mangle har betydet brug af vikarer i udstrakt grad - både i by og i bygd.
Vi skal derfor fra Kandidatforbundet kræve, at flere spørgsmål til bunds - blandt andet hvorfor kommunerne omtalt som investorer i forordningsforslaget ' 18. Hvorfor bliver Grønlands Hjemmestyre ikke omtalt ? Vi skal fra Kandidatforbundet efterlyse svar på, hvad Grønlands Hjemmestyre forestiller sig med hensyn til finansieringerne.
Vi kan i Kandidatforbundet udmærket godt forstå KANUKOKA=s argumentationer med hensyn til efterlysning af svar på, hvordan finansieringen skal ske, for vi kan sagtens skimme, at Grønlands Hjemmestyre forsøger sig, at omgå pligten til finansieringen. Vi må jo spørge om, hvor dan fælles pligt er med hensyn til etableringen af Den gode skole, og hvor pligtfølelsen er i forbindelse med etableringen af den frie skole. Det er slet ikke blevet nævnt med et eneste ord, hvem der skal stå for finansieringen for særlig undervisninger i den frie skole, her tænker vi specielt på specialundervisningerne, og det vil vi gerne i Kandidatforbundet få svar på, og høre om Landsstyremedlemmet er i stand til at give svar på dette spørgsmål.
Det er en kendsgerning, at skolerne i flere byer er tvunget til at betale sig ind i lejede lokaler, for at indfri pligten med hensyn til specialundervisningen, og det selvom, det er Grønlands Hjemmestyrets ansvar. Det er ærgerligt, at sådanne tilfælde fortsat forefindes.
Vi skal i forbindelse med ansættelse af uddannet lærerstab skal indføres individuelle forhandlinger, men vi vil fra Kandidatforbundet anbefale, at man nøje overvejer hvilke konsekvenser dette kan få, idet dygtige lærerkræfter i Den gode skole kan rekrutteres af de frie skoler med den konsekvens, at der opstår andre nye problemer. Idet det jo også allerede er et faktum, at dygtige lærerkræfter søger bedre betalte jobs. Vi skal derfor anbefale Landsstyret, at planen underlægges nøje vurdering inden eventuelt indgåelse af individuel forhandlingsret.
Vi skal yderligere fra Kandidatforbundet udtale, at kun personer med bedre økonomiske vilkår vil være i stad til at få flyttet deres børn til de frie skoler, idet det for forældre med alene SIK-løn vil være overordentligt svært at få flyttet børn til de frie skoler. Og her tænker vi kun på de månedlige betalinger, og det vil være meget vanskeligt, at få flyttet børn fra folkeskolen til de frie skoler, specielt hvis vi ser på de aktuelle levevilkår. Vi må derfor spørge os selv om vi ikke er ved at bevæge os henimod etablering af A og B pladser, idet man ved polariseringen ikke vil kunne undgå, at bedre og mindrebemidlede bevæger sig endnu længere væk fra end hidtil - specielt når etableringen af de frie skoler bliver en realitet.
Vi må være klar over, at behovet for større skoler i folkeskolen vil opstå, men vi må spørge om, hvilke konsekvenser dette vil have for de enkelte folkeskoler. Når vi læser forordningsforslaget, vil kommunerne få tildelt stor kompetencer, men vi er fortsat interesseret i, at få svar på, hvor Grønlands hjemmestyres ansvar vil ligge henne.
Med disse bemærkninger ønsker vi, at vores spørgsmål bliver besvaret af Landsstyremedlemmet, og vi skal i øvrigt anbefale, at Uddannelsesudvalget for at sikre fuldstændigt behandling af sagen kikke nøje på de ting, som skal undersøges og afdækkes. Dette for at sikre, at Kandidatforbundet kan være med at træffe en beslutning på baggrund af bedre og fuldstændigt grundlag.
Til sidst skal vi udtale, at Kandidatforbundet er åbent for yderligere debat.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, og så er det Per Berthelsen.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Fra min side byder jeg muligheden for at åbne op for friskoler varmt velkommen, og jeg må straks erkende, at jeg til dato aldrig har fået grundlaget for at udsætte behandlingen med 1 år.
Når jeg kikker tilbage på året, og gransker i hvad Landstingsudvalg for Kultur- og Uddannelse, der var mester for udsættelsen har bedrevet k mellemtiden, så kan jeg ikke se noget som helst som kan retfærdiggøre denne handling, og som jeg på nogen måde kan bruge til at komme videre med. Udvalget har således ikke engang formået, at kunne give ordentlige svar på mine spørgsmål, og har endda helt undladt at svare på andet.
Jeg spurgte blandt andet om, hvad udvalget medlemmer mener, der kan være af positive elementer for at åbne op for friskoletanken. Jeg ønskede bare at tjekke om der var nogen i udvalget der overhovedet har gennemtænkt forslaget. Da forslaget uanset sympati eller antipati, dog som det mindste fortjente at blive taget seriøst, og ikke bare affærdiget uden begrundelse og forsøgt tiet ihjel på en lusket måde.
Stilheden var øredøvende fra partirepræsentanernes side, bortset fra IA som trods alt viste mandshjerte nok til at fremkomme med en holdning, og det vil jeg gerne tage hatten af for, selvom jeg absolut ikke er enig i deres set i mine øjne mange samfundsfjentlige holdninger. Så tillader jeg hermed, at stille spørgsmålet igen, også fordi jeg ser, at der er en hjemmehørende grønlandsk forældregruppe, der også har prøvet på, at få udvalget til at røre på sige, indtil dato forgæves. Så det tager jeg med i mine bestræbelser på at få en reaktion fra udvalget, så de selv kan prøve på at retfærdiggøre den kostbare udsættelser, de har udsat projektet for.
Til selve 1. behandlingen vil jeg gerne kunne fremkomme med følgende. Jeg mener som det mindste, at vi skal godkende forslaget. Lad os tage imod initiativet med kysthånd, så vi er med til at opildne den frivillige sektor, det private initiativ for nytænkning i vores samfund. Lad os hylde disse dyder, og derved åbne op for et enestående initiativ et tiltrængt supplement til vores nuværende folkeskole i dennes vej henimod Den gode skole.
Hvorfor skal vi sætte hindringer op for et projekt, der mere eller mindre er beskyttet af Grundloven, og som KANUKOKA iøvrigt har udtrykt sympati over med en udtryk tiltro til, at de vil sprede sig til andre større byer i vort land - ikke så underligt, for nytænkning og initiativer har det jo med at sprede sig.
Lad os anerkende den udviste vilje med at komme med følgende tilføjelse til 2. behandlingen af forslaget. For det første, at der til 2. behandlingen af bliver kikket på muligheden for at det offentliges bidrag ydes, for at sikre, at betalingsniveauet for at have en elev på skolen bliver så almen tilgængeligt som overhovedet muligt, så en stor bred del af befolkningen kan få del af dette. Dette er kernen i projektet, og derfor er det så vigtigt, at det offentliges bidrag er af en størrelse, så dette gøres muligt. Derfor skal støtten øges i forhold til det foreslået.
For det andet, lad os vise en anerkendes ved at friskoler gives adgang til at kunne få glæde af det offentlige 10-40-50 ordning også til deres skolebygning. Det ville da bare mangle om det så er på dispensations grundlag, Det vil være af en afgørende betydning, og vil have en betydelig effekt for at fremme ideen også andre steder i vores samfund.
Samfundet skriger efter nye tiltag og nye initiativer, og nye firmaer. Friskolen dækker alle nævnte områder. Det er at sammenligne med en virksomhed der skabes nye arbejdspladser, nye skatteindtægter med mere, der hjælper til med at få samfundets hjul til at køre bedre. Samtidig giver friskolen forhåbninger om, at samfundet kan få bedre mulighed for at kunne holde fast på uddannet arbejdskraft med meget mindre udgifter for denne til følge.
Men hvilke grundlag og interesser skal vi dog modarbejde samfundspotentialer, velvidende at vi i denne by, hvor vores lands første friskole tænkes placeret allerede nu har kæmpe problemer på alle områderne, for at få skolernes lokaler til at slå til, så skolerne blandt andet tvinges ud i at inddrage faglokaler, for overhovedet at kunne huse sine egne elever. Alene dette er i klar modstrid med Den gode skoles tanker, og med de planer og udsigter der nu er lagt på bordet, kan vi på ingen måde forvente bedringer på folkeskoleområdet i mange år frem. Og denne problemstilling vil friskolen kunne være med til at løsne op for.
Lad os derfor benytte os af de store muligheder der ligger i, at interesserede forældre i fællesskab med samfundet hjælper med til at løfte opgaven med at skabe en moderne tidssvarende skole for deres børn.
Alle undersøgelser i verden viser, at det er forældres aktive interesse og medvirkende, der skaber en skole, der gør en forskel. Dette er også et godt argument, der måtte give grundlag for en helhjertet og ikke halvhjertet opbakning fra politisk side på bestræbelserne for at kunne starte den frie skoles virksomhed. Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet bevidst skal sætte hindringer op for denne i at kunne skabe en udvikling i en positiv retning, hvis dette skal være ånden i den politiske arena, så skulle vi ikke sidde her i Landstinget. For så modarbejder vi jo det samfund, som vi ellers er sat til at betjene og skabe gode udviklingsvilkår for.
Lad os give vores uforbeholdent anerkendelse og respekt for det store arbejde som det vitterligt er og har været, at gøre klar til den første frie skole i Grønland ved ikke at prøve at stille kunstige forhindringer op, som blandt andet det meget nye forslag, som er dukket frem om en plan for en ny skole i Illanaput, om 5-7år, hvis jeg kender vort system ret. Og til den tid kan vi være sikker på, at den vil blive udsat og udsat, og når den endelig står der, er den garanti for, at den ikke er tidssvarende i forhold til størrelse og behov. Det kender vi desværre alt for godt.
Her ser jeg med gru på en udvikling, som blev lovet af en af skolerne i vores byer, og der for 2 år siden blev lovet guld og grønne skover, i form af renovering og tilpasning til enhver, det er op imod 130 mio. kr. Den er i dag barberet ned til 6 mio. kr., og vi har ikke engang taget første spadestik. Lad os fra starten bestræbe os på at undgå begrebsforvirring i sagen, og derfor undlade at få en udformning, hvor man blander kommunerne ind i tide og utide. Hvis og når flere frie skoler bliver etableret i flere kommuner i vort land, så vil en direkte reference lovmæssig såvel som økonomisk til Grønlands Hjemmestyre være langt at foretrække.
Men lad dette ikke være det afgørende for det kan være, at der i forhold til en opstartsfase, kan være en fordel i en tættere forandring til kommunen. Men lad os tilstræbe, at holde os til en udformning, som i princippet kunne være Grønlands Hjemmestyres retningslinier i fremtiden allerede for nu. De kan være så ensartede over hele linien som muligt, det gør man forresten i Danmark og i de fleste andre områder, hvor friskoleområdet figurer 100 % under landspolitisk regi, og hvor kommunernes forpligtigelse i første omgang alene drejer sig om at fører tilsyn med at undervisningen følger de kvalitetskrav der er forbundet hermed.
Siumut og Atassut lad os i det mindste stå sammen for troværdigheden, således at I som partier med endnu et rimelig stor bagland kan leve op til Jeres egne valgløfter ved det seneste valg. Inuit Ataqatigiit er jo notorisk bange for alt som de ikke selv kan styre eller kontrollere, så der er nok ikke noget at hente der. Personligt står jeg fast hele vejen i mit eget løfte om oprigtigt støtte for friskole tanken, og I andre kan i hvert fald med til at åbne op for en ny ære for Grønland.
En ny ære indeholdende en uforbeholdent åbenhed for en udvikling, som kun kan blive vurderet med positive øjne med mindre man vil leve i stenalderen, hvor grynt og køller var hverdagens eneste våben og ikke gode intentioner og fornuftige argumentationer. Det vil koste lidt, ganske lidt, at skulle give det ekstra der kan sikre, at elevbetalingen for at have et barn i en friskole kommer ned på et niveau, på højde med hvad det koster at have et barn på en fritidsordning.
Vi snakker vitterlig om pebernødder i forhold til hvad det vil koste samfundet, at skulle planerer sig helt fra grunden for alene, hvad det vil koste at fælde et frivilligt initiativ af den kaliber vi ser her i forbindelse med bestræbelserne på at kunne realisere den første frie skoler i vort land.
Vi har muligheder her og nu for at ikke skulle lave en sådan fatal fejltagelse, som samfundet på sigt aldrig vil kunne leve med. Med disse bemærkninger erklærer jeg hermed min støtte til tanken, og vil så være med til inden 2. behandlingen, at forslaget går til udvalgsarbejdet inden 2. behandlingen, ligesom det også er blevet sagt fra de andre partier.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da forslaget blev udsat i fjor, så har jeg fremsat et forslag om en sådan skole, og i den forbindelse har jeg sagt til Landsstyret, at et så godt initiativ skal tages mere alvorligt, og at de så også har lov til at udsætte sagen. Og så har Landsstyret så også brugt tiden til dette arbejde, og så fremsætter et lovforslag.
Efter min egen mening er det glædeligt, at vi måske er ved at vedtage en lov om den første private skole i Grønlands historie. Loven vil give utilfredse forældre, der er utilfredse med folkeskolen muligheden for at være med i styringen af en skole deres børn kan være glade for. Den omfattende kontrol har gjort den kommende skole til noget der ligner folkeskolen, og det er det jeg gerne vil påpege, idet det efter min mening er det nødvendigt med en privatskole, der er udenfor tilsyn.
Ja forældrene har jo sagt, at de vil gå ind for en skole som de selv kan styre. Med gode lærere, med gode lokaler, som også tager hensyn til forældrene krav, og som eventuelt også endda være bedre end Atuarfitsialak/Den gode skole.
Ja, idet det efter min egen mening skulle det gerne være en skole som er uden for kontrol fra Hjemmestyret og kommunerne. Det er altså en tanke som jeg hele tiden har haft, idet vores eksisterende skoler ikke bare skal sammenlignes i forbindelse med disse initiativer. Det er ikke ånden. Dog må jeg også understrege, at vi også skal sikre disse børn der skal gå i denne skole, at kvaliteten i undervisningen ikke bliver ringere end den almindelige skole. Men at forældrene samtidigt ønsker, at der bliver etableret en skole der er en tand bedre end folkeskolen.
Lovforslaget har været til en omfattende høring, og det er helt på sin plads. Høringspartnerne har nok ikke haft noget at påpege, der vil blive foretaget ændringer i løbet af året i skolens historie, og da jeg fremsatte et forslag om den frie grundskoler har jeg haft i tankerne en skole der er meget mere selvstændig i forhold til forslagets indhold. Således at betalingsdygtige forældres ønsker kommer i første række, således at de forskellige sprog i verden også bliver taget med i undervisningen, det har jeg haft i tankerne dengang.
Når der så er valg, så vil man så komme med noget valgflæsk om, at vi skal lære de udenlandske sprog, det er derfor jeg mener helt bestemt, at når vi snakker om den frie skole, at der skal gives mulighed for, at det bliver en realitet med disse tanker. Hvis den frie skole har for mange lighedspunktet med folkeskolen vi har, så vil det ikke være en nydannelse. Det er ligesom om, at disse forbedringer skulle bane grundlag for en forbedring af undervisningen. Som sagt i begyndelsen, så vil vi komme med nye tider, og der vil også i løbet af året ske ændringer i undervisningen i denne skole.
Kommunernes økonomiske formåen vil være alt afgørende, derfor vil mere økonomisk velstillede kommuner, der vil være alene om disse skoler. Det er mit store håb, at den frie skole ikke bliver kaldt for de rige skole. Vi har taget et meget stort skridt indenfor undervisningen som vil bære frugt i fremtiden.
Jeg har allerede meldt ud at jeg ikke bare vil stoppe her. Der findes børn der kan kaldes genier, som keder sig i den almindelige undervisning i skolerne. Lad os begynde at registrere disse børn over hele landet, samle dem sammen, og så give dem en undervisning som vil være til gavn for dem.
Det er lige meget om jeg har fremsat et forslag om eliteskole, det er lige meget, hvad vi kalder det, også fordi jeg har fremsat et lignende forslag tidligere, således at vi samler de dygtige børn sammen, og ås give dem bedre muligheder. Også fordi vi mangler ledere i de forskellige virksomheder i disse år.
Jeg hilser med meget glæde et lovforslag som også åbner op for hjemme undervisning. Mit håb om, at forslaget vil medføre en markant forbedring af undervisningen her i Grønland.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Ud fra det vi kan høre, så ønsker Landstinget, at punktet bliver behandlet af Kultur- og Undervisningsudvalget forinden 2. behandlingen, men forinden er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse, og det er så Lise Skifte Lennert, værsgo.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Først med hensyn til partiernes, Kandidatforbundet og dem der er uden for partierne, dem vil jeg sige tak til, at de med interesse har udtalt sig om forslag til landstingslov om frie skoler og undervisning i hjemmet med videre, og som det aller vigtigste har jeg lagt mærke til, at man i princippet støtter det, og det er så flertallet af partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, der yder denne støtte, og når jeg skal kommentere partiernes bemærkninger, så vil jeg også kommentere Inuit Ataqatigiits principielle afslag. Jeg siger tak for, at flertallet i princippet yder støtte.
Og med hensyn til Siumuts ordførerindlæg ved Lars Karl Jensen, der skal jeg sige tak til, at man altså fra Siumut støtter dette lovforslag generelt, og at man fra Siumut siger, at man er tilfreds med det, og at man i princippet er tilfredse med det, og at man ligeledes er tilfredse med, at kommuners rettigheder bliver respekteret i lovforslaget om ydelse af driftstilskud. Og Lars Karl Jensen sagde afslutningsvis i sit indlæg fra Siumut, at Siumut støtter denne mulighed, idet man regner med at folkeskolen ikke vil blive svagere af den grund men vil udnytte konkurrencen og blive styrket, og det siger jeg tak for.
Og med hensyn til Atassuts ordfører Naimanngitsoq Petersen, og at Atassut kommer med en utvetydigt støtte, det vil jeg også dige tak til, og det er også helt klart, at de har stort tiltro til forslaget, samt at med hensyn til, og det de efterlyser, det er meget forståeligt, nemlig at man også bruger det engelske sprog i folkeskolen, som også er et krav, at vi så har præciseret dette.
Og derudover med hensyn til psykolog hos elever i de frie grundskoler, at de får samme tilsyn efter Atassuts mening, og at det er nødvendigt og at I giver støtte det står helt klart. Og endelig med hensyn til finansieringen omkring tilskudsformer og beregninger af tilskuddet, der har i også ydet klart støtte til dette formål.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg fra Johan Lund Olsen vil jeg fremsætte følgende til Inuit Ataqatigiit, og jeg har lagt mærke til, at I meget længe og klart præciserer omkring initiativerne omkring Atuarfitsialak og hvilke store forhåbninger i har til dette, og at I den første del af fremlæggelsen kom ind meget omfattende på dette forhold. men så sagde i som en modsætning til dette, at ved udbygning af den gode skole, at det skal vi styrke, og at det vist nok ikke er tilfældet, at der kommer en konkurrence til, men man påpeger også at man blot har kopieret forholdene i Danmark.
Jeg mener, at denne vurdering ikke er korrekt, idet andre jo har opfundet den dybe tallerken, og at man også kan udnytte opfindelsen endnu engang og på baggrunden heraf, ligesom det der blev givet støtte fra de andre partier, at folkeskolen kan tage konkurrencen som en styrke og blive stærkere, og jeg mener her, at jeg vil gerne fremsætte et forslag til Jer omkring Jeres ikke gode opbakning til lovforslaget. Men at I er enige i, at den overgår til viderebehandling i Kultur- og Undervisningsudvalget, så håber jeg, at vi derigennem dialog, og når jeg har nævnt dette, så skal jeg også være part til en indkaldelse til samråd.
Også selvom jeg også er fuldt ud klar over med hensyn til Jeres udtalelse om, at man fastholder og udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker, og at man ud fra disse udsagn kan blive taget som en kommentar, og at dette også bliver respekteret, og initiativtagerne vil også gå videre i respekt for disse udsagn, og derfor mener jeg med hensyn til den internationale friskole og initiativtagerne dertil, og det der blev nævnt flere gange, at det med baggrund i fælles respekt og med hensyn til udbygningen af Atuarfitsialak og det grundlæggende, at initiativtagerne jo har samme formålsparagraf, og vi herigennem ikke har noget at være bange for.
Og med hensyn til, at Mogens Kleists bemærkninger fra Kandidatforbundet så fremsatte han flere spørgsmål, men som Anthon Frederiksen allerede har nævnt, så skal den viderebehandles i Kultur- og Undervisningsudvalget, og her håber jeg på, at man vil kunne vende tilbage til de nævnte spørgsmål.
Jeg har også lagt mærke til, at Kandidatforbundet i princippet ikke er imod omkring de frie grundskoler og etableringen af disse, og i nævnte også de mange mangler som de eksisterende skoler har. Men jeg mener, at vi her omkring forslaget til landstingsforordningen, så må der ske en principiel debat.
Men et af Mogens Kleists spørgsmål er omkring specialundervisningen, hvordan dette skal være placeret, fordi i lovforslaget, tænker man ikke på det, her tænker man især på, at det er Grønlands Hjemmestyre, der i princippet stiler henimod at det skal være omkostningsneutral, og det kan være, at man inden 2. behandlingen med hensyn til specialundervisningen, at det bliver taget op i Kultur- og Undervisningsudvalget, og hvis udvalget ønsker dette, så kan man få det revurderet dette forhold, og selvfølgelig er vi også parate til fra Landsstyrets side at tage en revurdering på dette område også.
Og endelig løsgængerne, demokraternes Per Berthelsens indlæg, og det som han nævnte i starten, at det som han så påpeger overfor Kultur- og Undervisningsudvalget, der regner jeg med, at hvis der er nogle udvalgsmedlemmer der vil besvare det, så kan de komme med en besvarelse til det, men har fuld forståelse for hans fulde opbakning, og jeg mener også at de brugte ord er alt for stærke med hensyn til påpegning af udvalget, og selvom du nævnte i dine argumentationer med hvilken baggrund du yder støtter, jeg har blot lagt mærke til at du bruger ret så stærke ord i din påpegninger, men at du i princippet støtter lovforslaget, det er jeg også taknemmelig for.
Og endelig løsgængerens Otto Steenholdts bemærkninger, han præciserer også her, at han også har fremsat tilsvarende forslag som den første, og derfor er han glad for, at man på baggrund af dette kom ind og præciserede på konkurrence, og det er også klart, og ønsker, at den bliver vellykket, og du nævnte blandt andet, at du ønsker en meget re selvstændig privatskole, men her taler vi om rammerne for private grundskoler og i henhold til vores svage i samfundet, så sætter vi ramme forslag her.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og ud over ordførerne, så har Inuit Ataqatigiit bedt om ordet igen, Johan Lund Olsen for 2. gang, og efterfølgende er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, der også har bedt om ordet. Johan værsgo.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg regner ikke med, at jeg her ved 2, behandlingen kan komme med enormt langt noget, men det er klart, at flertallet her, nemlig Siumut, Atassut, Per Berthelsen samt løsgængeren Otto Steenholdt der støtter forslaget, men jeg vil ikke undlade følgende fra Inuit Ataqatigiits side, at det er lige netop det som er skuffende, en forskelsbehandling af børn på baggrund af økonomien, og det er så økonomien der vil bane vejen for forskelsbehandlingen, og det er så det mest beklagelige i den forbindelse.
I vores indlæg kom vi ind på, at grundloven som også har været gældende siden 1953, så er der ikke noget til hindring for at oprette sådanne, at Landstinget laver sådan en lov der danner lovmæssig grundlag for dette, og det har vi også sagt, men i Grundlovens ' 76, der er gældende for det danske rige, så siger man følgende, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Og det er som det vigtigste, det er altså *' 76 i Grundloven som er at betragte som det vigtigste.
Og derfor med hensyn til citat fra Grundloven som jeg har her og som jeg har i hånden, så vil jeg lige citere, således at jeg er nødsaget til at citere samtlige ord i den paragraf, og lad mig også lige komme ind og henvise flere gange til denne bestemmelse, især fra løsgængeren Per Berthelsens side, og ' 76 siger, og jeg skal lige udtale, at tolkene har den fulde danske udformning og den lyder således AAlle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskole - fri undervisning. Forældre eller værger, der selv sørger for at børnene f¨år en undervisning der kan stå med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen er ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen@.
Og med hensyn til det sidste afsnit og når man analyserer dette, så kan man forstå, at det offentlige har ikke pligt til at med hensyn til forældre, det er det der nævnes i det sidste afsnit, at hvis forældrene har valgt dette, så er der ikke krav til at det offentlige skal være medfinansierende til dette, det vil dige til drift eller anlæg af skolebygningerne, så har det offentlige ikke bundet i henhold til Grundloven også med hensyn til finansieringen.
Og det er det man skal ligge mærke til i Grundloven, og derfor er det meget meget mærkeligt, at høre, at vores landstingskollegaer i salen mener, at når der findes en sådan bestemmelse i Grundloven, så har Grønlands Hjemmestyre pligt til at yde støtte til driften, anlægget og lignende. Grundloven siger overhovedet ikke sådan, og derfor Landstinget her, som nu selv skal tage en beslutning om de vil indføre forskelsbehandling af børnene, at det så er økonomien, der bliver det afgørende, og det er så det kedelige i den sag, men det kendelige i den sag er at med hensyn til den gode skole som vi i flere år har udarbejdet i Landstinget, at vi har haft en stor debat i samfundet for at kunne forbedre den frie gratis skole, som alle kan gå i skole i, den blev vi færdig med i foråret.
Atuarfitsialak/Den gode skole, og i den almindelige undervisning der skal man tage udgangspunkt med hensyn til pædagogik, det vil ikke være anderledes end det der skal være tilsvarende i den frie grundskole, det vil være fuldstændigt, hvis pædagogikken er ens, hvorfor, så må vi spørge hvorfor efter at det offentlige har ydet tilskud, at børn af de bedre bemidlede ud fra forældrenes betalingsevne med hensyn til pædagogikken, hvorfor skal man så lave en forskelsbehandling alene ud fra økonomien ? Jeg håber på, at I op til 2. behandlingen af denne sag, at man nøje overvejer disse forhold, nemlig at den pædagogik man her snakker om, at den er ens for begge skolers vedkommende.
Og i vores indlæg, nævnte vi også, som jeg blot skal gentage, fordi jeg allerede har nævnt, at i vores indlæg, men at vi er meget skuffede, og vi er også meget forbavsede over, at man hermed vil bane vejen for en forskelsbehandling af børn, men vi finder det lidt undrende over, at flere ordførere, især Per Berthelsen gentagne gange nævnte følgende: Ja, den bør støttes endnu mere fra det offentliges side.
Det driftstilskud der skal ydes er alt for lille, det tilskud der kan ydes til anlæg af skolerne fra det offentlige er alt for lille. Og i og med, at han udtaler sig sådan, så prøver han, at sige sådan og jeg må citere ham, at man må byde denne mulighed velkommen, fordi han siger, og i og med, at man vil byde dette initiativ velkommen, og nyvurdering og nye tanker omkring finansiering og lignende. Det er altså det, som dem der gerne vil stå på egne ben i det private initiativområde, og de ønsker ikke at det offentlige blander sig omkring finansieringen. Derfor er der flere landstingskollegaer her der fremsætter noget som modsiger sig selv, og det er så det ærgerlige.
Og med hensyn til Otto Steenholdt og hans støtte til privatskoler. Der er vist ikke nogen større grundlag for at sige at det er mærkeligt, for vist jeg husker rigtigt, så var det i 1995, at Otto her i salen efterlyste lovgrundlag for oprettelse af sådanne, men efterfølgende her i foråret har Otto Steenholdt skrevet et brev til Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning, Forskning og Kirke i april, og giver så spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, og Otto Steenholdt sagde i forbindelse med sit spørgsmål, og jeg citerer ham, at den kommende skole er privat især på finansieringsområdet. det ønsker jeg bliver nøje redegjort for, for hvis det offentlige blandet sig alt for meget, så kan man ikke betegne den som en privatskole.
Og efter at have sagt dette, og nu siger han, at efter at han ikke har ønsket at det offentlige skal yde finansiering til det, så siger han nu, at det offentlige skal finansiere dette. Hvad er det man vil prøve på at sige her uden at han modsiger sig alt for meget, fordi Landstinget må tage en meget klar beslutning, fordi man er ved at bane vejen for noget kedeligt noget, for at børn i folkeskolen skal kunne forskelsbehandles afhængigt af økonomien.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Johan. Og den næste er Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg mener, at hvis sagen skal behandles i udvalget, så skal vi også være med til behandlingen, og jeg regner fuldt ud med, at vi kan indkalde Landsstyremedlemmet til samråd, og at vi holder muligheden åbent herfor.
Og fra vores side skal vi klart sige, at der er flere ting der skal afklares. Som et eksempel med hensyn til ' 4 vedrørende specielundervisning, at når den kan bruges i folkeskolen, så står der her i lovforslaget, hvordan den kan udnyttes i privatskoler, og finansieres. Og det Johan nævnte ' 76 i Grundloven, nemlig i ' 69 står der også i Grundloven, at der er lovmæssig mulighed for oprettelse af sådanne privatskoler.
Og derfor vil vi fra Kandidatforbundet uden yderligere bemærkninger, at den bliver nøje undersøgt i udvalgsbehandlingen, og at man også medtager de ting, som skal afklares, som vi også har nævnt, således at vi til næste behandling, så ser vi også frem til den debat der skal være, også efter at udvalget har behandlet den, så skal vi jo have en debat her i salen igen.
Og med disse bemærkninger, at den overlades til udvalgsbehandlingen inden 2. behandlingen, nemlig i Kultur- og Undervisningsudvalget, det hilser vi velkommen. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Naimanngitsoq, Atassuts ordfører for 2. gang.
Naimángitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Ganske kort. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse af Atassuts ordførerindlæg, fordi hun tog vores bemærkninger som nogle interessante bemærkninger. Baggrunden for at jeg kommer op igen, det er med hensyn til enkelte landstingsmedlemmer, især Per Berthelsen, at han udtalte sig meget klart overfor udvalget om, at det er udvalget som har den største skyld, at den blev udsat, og her skal vi sige, at vi fra udvalgets side har fundet det vigtigt, at nemlig de berørte parter, kommunernes, organisationerne, ligesom Landsstyret ellers har præciseret overfor Landstinget, at vi også har fundet det vigtigt, at der er et godt samarbejde imellem udvalgene med disse berørte instanser.
Selvfølgelig er spaden hos både Landstinget og Landsstyret, og forinden man tager det første spade skridt, at lovforslaget blive nøje vurderet også hos organisationerne, så er det også meget vigtigt, derfor mener jeg, at det bedste vil være, at man gør som foreslået.
Og et af det vigtigste i høringen det er, at kommunerne har jo en meget stor berøringsflade til lovforslaget, og det er så et af det vigtigste, som vi har hørt fra udvalgets side, og selvfølgelig ud fra det som blev fremført, så skal der ske en meget nøje vurdering i udvalget, og det er så det jeg har sagt her. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Lige måde. Så er det Per Berthelsen, værsgo.
Per Berthelsen, Demokraterne.
løsgænger, demokrat, det er næsten ikke til at finde ud af, hvad et tilhørsforhold man har, jeg ved ikke hvornår det bliver rettet op på det forhold. Men til det første Landsstyremedlemmet for Uddannelse m.v. og hendes bemærkninger, så skal jeg udtale, at jeg plejer at ligge mærke til ,at man udtale sig korrekt, at der tilsvarende er nogle påpegninger, så vil man sige det hårdt, det er der heller ikke noget mærkeligt i, og det har vi prøvet flere gange.
Jeg vil ikke tage det op igen flere gange, men jeg er glad for, at Naimanngitsoq Petersen kom med sin besvarelse, og jeg føler mig heller ikke, at jeg fra Landsstyrets side, at jeg vil spænde ben for udvalgets arbejde.
Men hensyn til Johan Lund Olsen, der vil jeg heler ikke sige flere ting, og med hensyn til de nævnte paragraffer, det kan måske både som han sagde, men jeg skal blot udtale, at i Grundloven og efterfølgende lov, så står der at sådanne initiativer finansieres fra det offentlige, det skal heller ikke glemmes, og jeg er også glad for det, og jeg har ellers ønsket at du fastholdt det.
Da Inuit Ataqatigiits holdt landsmøde, og at der var formandsvalgkamp, og grunden til, at du kom op og nævnte det, der skal være mulighed for at der gives muligheder, og her med hensyn til de frie grundskoler, det er også en mulighed, som kan udnyttes hvis man har viljen fra vores side. Og derfor, at det er noget kostbart noget, at man har den mulighed, så har jeg ydet støtte, og jeg mener, at du heller ikke skal glemme, at forældre der er medfinansierende, og det er ikke korrekt at man påpeger dette, og fordi det jeg har nævnt, så ventet du op på ordførerrækken og legede med dem, således at du fremsatte det som om, at jeg er imod, og at jeg modsagde mig selv.
Hr. Johan Lund Olsen, forældre som i flere år uden løn overhovedet, som har indsamlet penge til deres kommende udgifter har lavet nogle forberedelser, det er altså dem selv i stedet for, at det er det offentlige skal lave det fra grund af, de har lavet nogle store besparelser. Denne sag er ikke startet nu - den har været forberedt flere gange, og overhovedet uden udgifter for det offentlige, det er på det område jeg giver hug.
Men som sagt, så har jeg ikke noget imod, at fremsætte mig noget yderligere, for det største flertal har i forståelse med deres kommende fremtid, at de åbner vejen for en god fremtid, det har jeg blot været glad for. Og vil tilsidst blot udtale, så vil jeg sige til Johan Lund Olsen, at skuffelsen i IA, selvom jeg ikke støtter dem, så vil jeg føle med Jer.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Otto Steenholdt, som er blevet løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg plejer heller ikke at regne med, at IA=s stil og min stil når vi snakker om selvstændighed, at vi overhovedet ikke har forståelse for hinanden. Og nu kom vi så ind på de private grundskoler, og her har jeg også forståelse for, at vi er uenige, men jeg er også enige i, at det som de citerer, at de private har dette, nemlig at man fastholder, at man udvikler forståelsen, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker, og det skal der ikke herske tvivl om, at de private skoler vil kræve det sammen, selvom Johan Lund Olsen har citeret dette i forbindelse med den gode skole, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at en privat skole vil tage dette til sig selv.
Og det er ligesom om, at vi havde en debat omkring, at Grønland vil være selvstændige, selvom han ellers var meget enig med mig, og de private er så dem der plejer at yde noget uden tilskud fra det offentlige, at de selv gjorde det. Og Grønland skal således være selv sådan, at Grønland ikke får nogen økonomisk tilskud fra Danmark, og det er heller ikke, og jeg vil lige udtale endnu engang, også med hensyn til Mogens Kleist, at med hensyn til den skole vi debattere, at det er med hensyn til de reelle forhold, der danner grundlag for det, nemlig utilfredsheden med folkeskolen, og vi kender de saneringsmodne folkeskoler, det siger vi overhovedet ikke noget om.
Og vi må ellers komme over lærermanglen som bliver værre og værre. Manglen på undervisningslokaler og manglen på undervisningsbøger, men det der er meget mere kedeligt, at vores børn, at de skal starte sprogundervisningen i de tidligere år, nemlig engelsk undervisning, og det er så med baggrund i utilfredsheden, der har danne grundlag for at det er ligesom om, at de private grundskoler er nødvendigt, at de bliver realiseret, og at det bliver nået, og vi er vidende om, at der har været nogle forældre, der har sendt deres børn til Danmark, hvor de selv betalte fordi de sagde, at de ikke var tilfredse med folkeskolen. Lad os sende vores børn til udlandet ved at vi selv betaler.
Det er utilfredsheden med hensyn til hvilken oplæring børnene skal have, at man har lavet nogle nyovervejelser, det er ligesom jeg siger, at den skole vi snakker om vil utvivlsomt konkurrere med folkeskolen, og når man kører sammen i konkurrencens ånd, så kan man opnå meget gode resultater, og det er også det glædelige i den forbindelse.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og vi siger tak til Otto. Og ud over partiordførerne, så har Josef Motzfeldt bedt om ordet, værsgo.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Og hvis jeg sidste med den sidste omkring konkurrencen fra Otto Steenholdt, der har vi ikke noget til hinder for det fra vores side. Men at man samtidig finansierer til den man vil konkurrere med, det vil skabe ulighed.
Og den såkaldte Demokrat, at han siger, at Inuit Ataqatigiit er bange for at godkende dette og forordningsudarbejdelsen, det finder Inuit Ataqatigiit som deres pligt, og det har baggrund i forhold der er gældende i Grønland, det kan man ikke komme uden om. Det som Inuit Ataqatigiit er imod, det er størrelsen af fastsættelsen af tilskuddet fra det offentlige, det er det som Inuit Ataqatigiit er imod.
Med hensyn til den såkaldte Demokrat, og vedkommende har vist ikke forstået demokratiets grundprincipper, fordi vi nævnte, at i Inuit Ataqatigiit helt på baggrund heraf, at vi ikke afslå muligheden, og at i ligesom også påpeger at være nogen der forsvarer af stenaldermetoden, det er en meget stor fejltagelse. Og derfor med hensyn til at nogle andre har anderledes meninger, det må vi også acceptere, det har vi også sagt på baggrund af demokratiet, at vi opfordrer til, at flertallet tager en beslutning ud fra deres egen overbevisning, også fordi de er nogle der danner grundlaget for demokratiet. Selvfølgelig skabes der tvistigheder, men at vi siger, at det er ligesom om dengang vi var i stenalderen, at man siger det fra talerstolen, at han siger at han ikke vil gentage det, men at han siger det kan vi ikke godkende.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og afsluttende, så er det Johan Lund Olsen for 3. gang, for en kort bemærkning.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg skal sige, at det bliver ultra kort, og det er især til Otto og Per Berthelsen, der vil jeg sige følgende. først med hensyn til Per Berthelsen, og hans eksempler kom han ind på, at Inuit Ataqatigiits netop gennemførte landsmøde omkring formandsvalgkampen, og da jeg kom op, og da man arbejdede for, at jeg skulle stille mig op til formandskampvalget, der spurgte man mig heller ikke om det, og stillede heller ikke krav om det, at jeg først skulle betale noget for at stille op. Det er heller ikke tilfældet, det er gratis, og man kan tage nogle gratis tanker, men her i lovforslaget vil man bane vej for, at man først skal betale, og først da kan man sikre sine børns skolegang.
Med hensyn til Ottos Steenholdt. så vil jeg lige citere de ord han brugt i sit indlæg, at det er kommunernes betalingsevne der vil være meget afgørende, og derfor vil de rigeste skoler, ligesom i monopol - drive disse skoler. Og det er så det, som Otto har nævnt, men man kan også sige, at det er de rigeste forældre, der næsten i monopol vil drive disse skoler, det er også det samme, og det er så det kedelige, som er det meget kedelige, og derfor håber vi, at forinden 2. behandlingen, at vores landstingskollegaer nøje overvejer, fordi det der er sket er meget meget kedeligt.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og vi siger tak til Johan, og der er en der har markeret sig, og det er ud over partiordførerne, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, og forinden det så sker, så vil jeg lige præcisere, at både partierne, Kandidatforbundet og samtlige løsgængere har udtalt sig, og flertallet har udtalt sig for 2. gang, og her er man også enig om, at forinden 2. behandlingen her i Landstingssalen., at den overgår til Kultur- og Undervisningsudvalget til udvalgsbehandlingen.
Og forinden man skal have en debat endnu engang, så vil jeg fra Formandsskabet opfordre, at den næste ordfører udtaler sig meget kort. Tak.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot udtale følgende. Som Otto Steenholdt har sagt, at det er utilfredsheden i samfundet, at der er en dårlig drift i folkeskolen, at det er på baggrund af utilfredsheden , at man så er i gang med reformen af folkeskolen, nemlig Atuarfitsialak. Den gode skole har vi startet, og det er på baggrund af, at vi har en ånd, at vi allesammen i samfundet, og da den startede var det så i Kultur- og Undervisningsudvalget, og dengang Per Berthelsen var udvalgsmedlem, så startede sagen, og at man havde denne ånd, og han har ellers været med i denne sag der havde den ånd.
Og i den tid og lige efter starten, så tog man initiativ til at starte den internationale friskole i Nuuk, og den har kommet og afgivet udtalelser, og fortalt om det i Kultur- og Undervisningsudvalget om hvordan folkeskolen skal være, og siden dengang har vi nævnt, at den internationale friskole skulle vel grundlæggende være ens med folkeskolen, og .. forholdene er også sådan i dag, og derfor er det meget vanskeligt at forstå, og jeg vil gerne spørge som Johan ellers har stillet, hvorfor skal vi her i samfundet, som to skoler som i princippet er ens, at vi skal betale for dem, hvor for en, selvom vi kun har råd til at drive den ene, som vi har sagt flere gange.
Og derfor i bygder og byer i andre byer med hensyn syn til, at skolerne er placeret i meget katastrofal stand, så er det meget vanskeligt at forstå, at partierne her med hensyn til offentlige tilskud til oprettelse af en anden skole, selvom det offentlige også har sagt, at de vil støtte den gode skole Atuarfitsialak, at man yder tilskud til den, så kan man ikke lave nogle skole, hvorfor er det så meget vanskeligt at forstå det.
Jeg mener afslutningsvis, at Per Berthelsen i sit indlæg, at han så siger, at han respekterer Inuit Ataqatigiit, og afsluttende skælder Inuit Ataqatigiit, og derfor en der respekterer også sine medmennesker, skælder ikke andre mennesker ud.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og vi siger tak til Olga. Og for en kort bemærkning for 3. gang, Per Berthelsen. Og jeg skal også erindre om, at det i henhold til vores Forretningsorden, så er det for en kort bemærkning når der er tale om 3. gang, værsgo.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Jeg siger mange tak. Jeg vil beklage, hvis man har taget det som en skæld ud, det er heller ikke hensigten, men jeg har nogen at dette forslag, så har jeg ikke haft muligheden for at udtale mig 1. gang.
Og her er vi ikke uenige hr. Johan Lund Olsen, men det kan være, at vi har noget forskelligt i vores grundlag og den videre gang. I mit indlæg, det kan jeg også videregive til hr. Josef Motzfeldt, så var jeg overhovedet ikke imod dem der sagde noget anderledes standpunkt. Fordi det vi her taler om, det er forældre, som via deres skattebetaling er med til at drive samfundet, og det er så mindretallet i starten som har en anderledes mening, og den respekter jeg og fastholder jeg.
De medfinansierer selv på samtlige måde samfundets drift via deres skattebetalinger, og her er der tale om, at der er nogle der vil bruge en del af deres betalinger til noget andet, og det er så det, som de har ansøgt om, og det respekter jeg.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak. Og jeg skal blot erindre om, at med hensyn til sidste ordfører, at han ikke har haft muligheden for at tale men i henhold til vores Forretningsorden, så har han mulighed for at sige noget, og det har han så gjort ligesom alle andre, men den Forretningsorden, der så er godkendt af samtlige her i Landstinget. Og da vi så prøver på at efterleve den, så skal jeg blot erindre om dette.
Og nu er der ikke flere der har bedt om ordet, og dermed er dagsordenspunkt 13 hermed færdigbehandlet, og inden 2. behandling skal den overgå til udvalgsbehandling i Kultur- og Undervisningsudvalget.
Og det næste punkt er 122; jeg har allerede læst den, så jeg vil ikke læse den lange overskrift, og vi er nu kommet til forslagsstillerens fremlæggelse, og jeg skal bede forslagsstilleren om at fremlægge sit forslag, Ruth Heilmann.