Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 12-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, onsdag den 9. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 12

 

 

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)  

 

Lise Skifte Lennert,  Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. I mit forelæggelsesnotat, så vil jeg lige komme med en rettelse. Og jeg vil gerne have en tilladelse til at gøre det. Og rettelsen er her. Med hensyn til dagsordenspunkt 12 og i redegørelsen i de generelle bemærkninger og her er der tale om, at talen skal blive ændret og jeg citerer:

”Tilskudsstørrelsen i '8 stk. 1 og i henhold til det, så skal Landsstyret fastsætte tilskuddet, se redegørelsen til '4 stk. 1 og ikke punkt 4 , men nummer 3”. Tak.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

 

Under Landstingets Forårssamling i år fik samtlige landstingsmedlemmer til orientering omdelt redegørelse om uddannelsesstøttereform, der er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Den hermed forelagt forslag er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne herom i redegørelsen. Der foreslås en ændring, der medfører, at arbejdsgivernes erhvervsbidrag skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge.

 


Efter gældende regler anvendes bidrages til finansiering til Hjemmestyres udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på STI-uddannelserne. Der lægges hermed op til en ny ordning, der overordnet har til hensigt at bibringe arbejdsgiverne en større forståelse, at de har et væsentligt medansvar for lærlingenes uddannelsesforløb.

 

Den nye ordning vil være let at administrere, idet der skal betales løn under hele uddannelsesforløbet og ikke skiftevis løn og uddannelsesstøtte som det er tilfældet i dag. Ordningen er udgiftsneutral i forhold den nuværende ordning.

 

Desuden vil ordningen sikre, at lærlingene får den samme indkomst pr. måned, uanses om de er på skole eller i praktikophold og derved ikke oplever det svingende indkomster, der er gældende i dag.

 

Brancheudvalgene for socialmedhjælper og sundhedshjælperuddannelsen har for så vidt angår disse uddannelser ønsket en ordning, hvor der bevilget uddannelsesstøtte under hele uddannelsen.

 

Landsstyret har i forslaget indsat bestemmelser, der imødekommer dette ønske. Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. Det indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og herudover er der foretaget præciseringer i bemærkningerne til forslaget.

 

I det forslag, der var til høring, var der foreslået nedsat et nævnt, med det formål at sikre, at anvendelsen af midlerne til efter- og videreuddannelser træffes af repræsentanter for bidragsyderne og målgruppen for efter- og videreuddannelseskurserne.

 

Landsstyret har efterfølgende på baggrund af lovkontorets vurdering heraf ikke fundet det hensigtsmæssigt, at medtage bestemmelser herom i forslaget.

 

Nedsættelse af et sådant nævn kræver således ikke særlig lovhjemmel og Landsstyret vil derfor i lighed med andre nævn og råd kunne nedsætte det administrativt, hvis der skønnes behov herfor.

 

Som det tidligere fremgår af bemærkningerne har KANUKOKA i sit høringssvar anført en række bemærkninger til forslaget, herunder stillet forslag om ændringer.

 


Landsstyret har endeligt haft drøftelser herom med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening. Såfremt resultaterne af disse drøftelser taler herfor, vil Landsstyret i givet fald fremsætte ændringsforslag herom til forslagets 2.behandling.

 

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og nu går vi videre til partierne og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut stor forståelse for Landsstyrets forelæggelse med ønsket om tilpasning af arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

 

Den henholder sig til anbefalinger og efterlevelse af redegørelsen om uddannelsesstøttereform, som blev omdelt i forårssamlingen.

 

Vi kan af Landsstyrets forelæggelse sige, at det i forbindelse med reformen i den gældende lov er behov for en ændring til at virksomhedens lærling ind i mellem skal på skoleophold. Efter den gældende lov er der mellem uddannelsesløn og praktikstøtte en stor forskel i dag.

 

I dag modtager en lærling på skoleophold 4.200 kr. om måneden og i praktikophold det sidste år op til 9.000 kr. Dette skaber en stor administration og ikke mindst skaber en stor forskel på de beløb, som lærlingene modtager og den nævnte forskel kan bl.a. være årsagen til, at skoleopholdet kan afbrydes i utide.

 

Det er Siumuts opfattelse, at man skal gå bort fra denne ordning gennem ændring af loven med tilpasning for lærlingenes skoleophold og i den forbindelse tilpasses uddannelses- og praktikstøtten.

 

Det er også Siumuts opfattelse, at formålet for den nye ordning må være, at arbejdsgiveren i større grad skal have et ansvar i at følge eleven, dvs. lærlingen under dennes uddannelse.


Fra Siumuts side tilslutter vi os til denne lovændring, da det efter det nævnte brancheudvalgs ønske er nødvendigt med denne ordning og således vil ordningen medføre, at flere får lyst til at gennemføre deres uddannelse, samt at det vil være lettere at adminstrere.

 

Til sidst har vi i Siumut bemærket, at der fra høringssvar fra KANUKOKA har stillet forslag om ændringer og vil anmode om en klar redegørelse over for de relevante udvalg, hvad det præcist det indeholder, således at dette kan benyttes i den betænkning i forbindelse med 2.behandlingen.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut hilser vi ændringsforslaget velkomment og sender det til behandling i Landstingets Kultur- og  Uddannelsesudvalg inden 2.behandlingen.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Atassuts ordfører, Naimanngitsoq Petersen.

 

Naimángitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

Tak.Vedr. ændringsforslaget om arbejdsgiveres erhvervsudannelsesbidrag har vi en udtalelse fra Atassut, som lyder:

 

Først vil vi fra Atassut udtale, at det er nødvendigt, at man fortsat tilpasser bestemmelserne. I forbindelse med forelæggelsen af forslaget kom det frem fra Landsstyret, at man har foretaget  en høring inden forslaget blev lagt på bordet. Dette er vi tilfreds med i Atassut, idet vi mener, at det er nødvendigt, at de implicerede skulle høres inden lovændringsbehandlingen.

 

Det i ændringsforslaget omtalte nødvendighed for praktikperioder for unge under uddannelse i arbejdsgivernes arbejdspladser synes vi er meget vigtig, fordi de unge under uddannelse opnår meget gode resultater, når de har været i praktik hos arbejdsgiverne.

 

Vi har i Atassut konstateret, at man i forbindelse med nedlæggelsen af STI-uddannelserne, kommer Hjemmestyret til at dække udgifterne for de unges uddannelser, da formålet ellers er, at de gennem denne uddannelse skulle tage mere ansvar, at vi i Atassut er enig med bestræbelserne skal hermed bekræftes.

 


Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut ønske, at arbejdet fortsættes i udvalget for Kultur- og Uddannelse med Atassuts billigelse.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen.

 

Olga Poulsen., ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag modtages med glæde fra Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at erhvervsuddannelsessøgende i deres uddannelsested behandles med respekt og oprigtighed. Vi mener derfor, at det er på sin plads, at tankegangen om, at den erhvervsuddannelsessøgende skiftevis er på sin praktikplads erstattes med tankegangen om, at den erhvervsuddannelsessøgende skiftevis er på uddannelsesstedet, specielt i dag, hvor de unge er begyndt at være årvågne over for deres egne forhold.

 

Vi mener, at denne tankegang vil være med til at bidrage, at arbejdsgivernes gåpåmod og forhold over for de erhvervsuddannelsessøgende vil forbedres.

 

Med dette som udgangspunkt er det også glædeligt for os, at tilskud til arbejdsgivernes øges, når først en uddannelsessøgende er startet. Disse tilskud skal anvendes, uanset om den erhvervsuddannelsessøgende er på sin grunduddannelse eller på sin praktikplads.

 

Dette vil medføre, at arbejdsgivernes i højere grad end tilfældet er i dag, vil udvise større interesse for praktikanterne, samt at vort land vil blive forsynet med færdiguddannede, hvilke vi i høj grad har brug for i dag.

 

Inuit Ataqatigiit støtter, at Landsstyret har imødekommet ønsket fra brancheudvalgene for socialmedhjælpere og sundhedshjælperuddannelsen om, at der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen, men desangående vil vi gerne få konsekvenserne for behovet for de uddannelsessøgende undersøgt i udvalget.

 


Med hensyn til bemærkninger til de enkelte bestemmelser anføres i forhold til '8 stk. 1-3 og dette har Landsstyremedlemmet i forbindelse med sin indledning allerede rettet op på og det vil vi rette en tak til.

 

Med hen hensyn til bemærkninger til de enkelte bestemmelser anføres i forhold til '8 stk, at det vil være nødvendigt med en uddybende regelsæt i forhold til '' 3-6. Inuit Ataqatigiit mener, at udvalget for Kultur- og Uddannelse og Kirke sammen med Landsstyret nøje skal vurdere om sådan et tiltag er nødvendigt.

 

Og i den forbindelse der ønsker vi, at overskriften på den grønlandske forordningsforslag skal medtages og med disse bemærkninger indstiller vi ændringsforslaget til 2.behandling.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Og da vi skrev dette har man skiftet om på punkt 12 og 15, men jeg har ikke ændret det, jeg har skrevet.

 

Nærværende ændringsforslag ligner til forveksling tidligere behandlet ændringsforslag, men forskellen ligger i, at man nu vil ændre på, at Grønlands Hjemmestyres bidrag i forbindelse med ansættelse af praktikanter nu skal rettes, således at arbejdsgiverne nu skal stå for betaling af bidrag.

 

Vi skal dog fra Kandidatforbundet udtale og anbefale, at man for at undgå arbejdsgivere bliver belastet unødigt tager en seriøs vurdering af udtalelserne fra Kommunernes Landsforening i udvalget for Uddannelse.

 

Samtidig skal vi fra Kandidatforbundet anbefale, at man også tager en seriøs vurdering af lønforholdene for de uddannelsessøgende, når de er i praktik og har uddannelse i teoriområdet.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at sagen sendes til udvalget for uddannelse inden 2.behandlingen. Tak.


 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning, der kommer med en besvarelse. Lise Skifte Lennert.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning, Siumut.

Til partierne og Kandidatforbundet siger jeg tak, at de alle sammen kommer med en så klar besvarelse og det bliver også henvist, at forinden 2.behandling, så skal den behandles i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

 

Jeg skal ganske kort kommentere partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg og fra Siumut hilser man forslaget velkomment. Det har jeg lagt mærke til og da man kan se, at tanken om, at den uddannelsessøgende bl.a. kan være både i skole og praktikophold, så har jeg lagt mærke til dette og det påpeger man som noget godt også fra Inuit Ataqatigiits side. Det har jeg lagt mærke til og fra Siumut blev det gjort opmærksom på, at arbejdsgiveren i større grad skal have et ansvar for at kunne følge eleven eller lærlingen under dennes uddannelse og det har jeg god forståelse for.

 

Og fra Atassut siger man, at det er fortsat nødvendigt, at man tilpasser bestemmelserne og det er heldigvis, at de har lagt mærke til dette og fra Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg fra Olga Poulsen, at denne fremlæggelse af ændringsforslaget, de siger, at det er godt og jeg har også lagt mærke til og vil blot henvise til den tankegang, som jeg har fremsat overfor Siumut. Og at der også er en fejl, og at den bliver rettet, og at de så har lagt mærke til den. Det vil jeg også rette en tak.

 

Og med hensyn til det, der skal undersøges, så håber jeg selvfølgelig på, at når sagen videreføres til udvalget, at de ønskede også vil blive medtaget. Med hensyn til fra Kandidatforbundet og fra Mogens Kleist, han har også ønsket, at den bliver videreført til udvalget. Det vil vi også gøre. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, vil sagen forinden 2.behandling blive videreført til Kultur og Uddannelsesudvalget og således er 1.behandlingen færdig for i dag.

 


Og den næste er så