|
Dagsordenens punkt 129-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 30. september 2002
Ole Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Da man allerede har nævnt overskriften vil jeg ikke gentage den, men parolen AHold Grønland Ren@ foreslås der i lighed med returflaskesystemet et retursystem af plastikpose, dunker og lignende - gerne oprettelse af afgifter som jeg her fremkommer med forslag om.
Baggrunden for dagsordensforslaget ud fra forespørgslen er, at der i naturen stadig findes gamle uopløselige plastikposer, dunker og andre plastprodukter rundt omkring på kysten. Disse produkter kan selvfølgelig blive spredt fra affaldsdepoter og lignende af vinden. Vi er alle som borgere medansvarlige for problemet, men er det ikke i vores alle ønske at holde miljøet og omgivelserne fri for efterladte affaldsprodukter.
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der er behov for at kunne komme med og vurdere muligheden for miljøforberedende tiltag, herunder indførelse af miljøafgifter og etablering af retursystemer for gamle og nye plastikprodukter, flasker og lignende produkter som er skadelige for naturen. Hvis sådanne indføres vil der også drøftes konsekvenser for virksomheder, miljø og lignende. Og vi håber fra Inuit Ataqatigiit, at I vil støtte disse miljøforberedende holdninger.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og
den næste er så Landsstyremedlemmet for Miljø, Edvard Geisler.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Landstingsmedlem Ole Lynge har fremsat forslag om en forespørgselsdebat om miljøforberedende tiltag, herunder indførsel af miljøafgifter og retursystemer. Indledningsvis vil Landsstyret først sige, at ansvaret for at bortskaffe affald også det der ligger og flyder i veje og grøfter i vores natur ligger hos kommunalbestyrelserne.
Og affald i naturen i byer og bygder udgøre ikke kun et problem for landets egne borgere, det udgør også et reelt problem i forhold til at kunne sælge vores land som et rent turistmål med et uspoleret natur. Landsstyret finder det derfor nødvendigt, at tage affaldsproblemet alvorligt, og har anlagt en flersidet strategi for at få løst det sammen med andre relevante aktører.
Landstinget tilsluttede sig i 1996 en handlingsplan for affaldshåndtering i Grønland. Landsstyret forventer, at kunne fremlægge en opdateret udgave på forårssamlingen 2003, hvor i de initiativer der er eller som bør sættes i gang er beskrevet. Der er økonomiske konsekvenser forbundet, indsamling, håndtering og bortskaffelse af affald, et af delprojekterne der er i gang er at redegøre for de forskellige muligheder der for finansieringen af affaldshåndteringen, herunder afgifter/gebyrer for udvalgte produkter.
Arbejdsgruppen udgøres af KANUKOKA, Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur samt den danske Miljøstyrelse. Landsstyret vil sørge for, at de fraktioner og problemstillinger der er nævnt i forslaget medtages i arbejdsgruppens redegørelse. Arbejdsgruppen skal også se på de økonomiske redskaber, der kan have en adfærdsregulerende effekt, herunder fordelingspolitiske og administrative virkninger af de enkelte afgifter/gebyrer.
Landsstyret kan ligeledes gøre opmærksom på, at affaldsproblematikken i bygderne også indgår som et element i Landsstyrets handlingsplan omkring bæredygtighed på natur- og miljøområdet. Hidtil har det mange steder i Grønland været tradition for, at man som en lokal forårsbegivenhed arrangerer en fælles oprydningsdag, denne aktivitet skal vi fortsætte med og udbygge. Vi kunne f.eks. udbygge den med også at omfatte oprydningsdage uden for byer og bygder.
Forslagsstilleren kommer ind på, at vi alle har et medansvar for ikke at efterlade affaldet i naturen, dette er Landsstyret meget enig i. Landstingsmedlem Ole Lynge påpeger også, at det ikke er alle borgere der føler dette ansvar. Landsstyret finder det interessant, at høre Landstingets forslag til hvordan vi kan få gjort disse borgere mere ansvarlige.
Lad os få debatteret, hvordan vi sammen kan arbejde videre med holdningsændring, så det bliver en naturlig del af den enkelte borgers adfærd, at bortskaffe eget affald fornuftigt og forsvarligt.
Landsstyret finder det vigtigt, at vi i dag tager fat på den debat som overskriften kan lyde AHvordan vi får et rent Grønland@
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den første
partiordfører er Simon Olsen Siumut. Derefter er det Atassuts Jakob Sivertsen.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget. Det er et interessant, der med hensyn til vores ligegyldighed og vilje til at lære og ligeledes påminder os om, at vi endnu ikke er modne til at passe på vores eget affald.
Til trods af, at vi alle ville ønske at være tilbageholdende med at vurdere eller omtale vores samfund på denne måde plejer vi ikke i Siumut at være tilbageholdende om tiltag med udgangspunkt i de faktiske realiteter. I Siumut ligger vi vægt på i bestræbelserne på at holde hele Grønland rent, at vi alle her har et ansvar og en forpligtigelse. Vi må alligevel på en eller anden måde tage tiltag på dette område som tilsyneladende misrøgtes og er uinteressant for mange.
Endvidere vil vi fra Siumut nævne, at der under dagsordenspunkt 85, som vi blandt andet har diskuteret i dag skal ske regelfastsættelser om vores færden og ophold i naturen. Vi er i Siumut enig i Landsstyrets svarnotat om samlet behandling og afskaffelse af affald også har økonomiske konsekvenser. At der ligeledes allerede er etableret en arbejdsgruppe, og ikke mindst at man sørge for, at de forhold som forslagsstilleren nævner vil blive konkluderet.
Til sidst vil vi fra Siumut tilslutte os til, at der løbende og hele tiden følges nøje øje med, at formålet med at Grønland bedst muligt og mest forsvarligt holdes rent, at det efterleves.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det
Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen, værsgo.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Miljøforbedrende tiltag herunder deslige som punktets overskrift udtaler har vi fra Atassuts side følgende bemærkninger til Ole Lynges forslag.
I Grønland i de arktiske områder er det et miljø som skal varetages, og i ved at dyrelivet har været basis for vores levevej i mange år også i Grønland, og derfor er det vigtigt, at uanset om vi er i byen eller i bygden, uanset hvor vi befinder os er det utroligt vigtigt, at vi ikke smider affald ude i naturen.
Vi ved i den grønlandske befolkning, at vi selv også har et ansvar for, og har ansvaret for at der foreligger forurening i områder i Grønland. Forureninger fra virksomheder og deslige eller om det er fra medborgernes side, at når forureningen er sket, så er det utroligt vigtigt, at man også fra myndighederne også har nogle retningslinier vedrørende dette. Det kan vi ikke komme uden om længere.
Med hensyn til forureninger er det bevist, at det er de voksne aldersgrupper, der har det største ansvar og skylden i forureningen. Det er i forbindelse med forbrændingsanlæg og tiltag indenfor forbrændingsanlæg i byer og bygder, at vi er nødt til at se på tiltag, at det er nogle gode tiltag, og som vi må støtte også i fremtiden.
Forslagsstilleren har været inde på, som vi også i Atassut mener er et vigtigt om er gamle brugte dunke, plastikposer, og andre plastikprodukter som ikke er nedbrydelig af naturens vej, at med hensyn til den forurening der er ved forbrændingen af disse, at vi også tager hensyn til videre undersøgelser indenfor området, således at man kan genbruge disse forbrugte, det har vi kendskab til at det kan man,
Landsstyret og Landstinget har været inde på at foretage tiltag. Landstinget tilsluttede sig i 1996 en handlingsplan for affaldshåndtering i Grønland, og Landsstyret forventer at kunne fremlægge en opdateret udgave på forårssamlingen forår 2003, hvor de initiativer, der ellers bør sættes i gang er beskrevet, og det støtter vi fra Atassuts side, og vi håber, at det store arbejde som vi skal til at begynde med, også vil have nogle bestemte retningslinier allerede nu.
Arbejdsgruppen udgøres af KANUKOKA, Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur samt Miljøstyrelsen skal endvidere inddrages i dette emne, og vi håber fra Atassuts side, at de får god medvinde i deres videre arbejde samt vi mener, at det er en god ting, at man i byer og bygder har bestemte dage, hvor vi er med til oprydning - en fælles oprydningsdag, og det er vi bekendt med at det har vi i Grønland, og det er en god ting.
Turisme og indtægterne fra turisme skal jo også i fremtiden fortsat være en vigtig indkomstkilde, og derfor skal vi også som vi plejer at sige, at vi er Jordens reneste sted i verden, og det må vi bibeholde, og vi må gøre alt for at bibeholde denne rene natur, som vi jo udråber til resten af verden.
Vi må alle tage et ansvar og være bevidst om, og til sidst vil vi tage et eksempel at man i Sydgrønland fåreholder samfund har en kotume med at omgivelserne, også naturomgivelserne er så rene som overhovedet muligt, og det må vi tage som et eksempel og følge dette eksempel. Og vi håber fra Atassuts side, at der fortsat er medvind i det fortsatte arbejde, og vi støtter forslaget.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste
taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget vigtigt, at man holder naturen ren - især er naturen uden for byerne blevet så forurenet, at det er tid til den store oprydning. Det er jo bemærkelsesværdigt, at mange gamle rustne olietønder, gamle plastikposer og andet affald der er tungt og uopløseligt.
Derfor forstår vi godt Ole Lynges forslag til forespørgselsdebat, da vi mener, at hvis vi skal holde vores omgivne natur ren, og hermed skal gøre nogle langt mere alvorlige tiltag end vi gør i dag. Vi skal dog bemærke, at vi allesammen har et ansvar for at holde naturen ren. Vi skal jo ikke smide affald ud i naturen, og overlade oprydningen til andre.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyremedlemmet i svarnotatet har noteret, at der er oprettet en arbejdsgruppe vedrørende affaldshåndteringen, hvor KANUKOKA, Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur samt den danske Miljøstyrelse er repræsenteret samt at arbejdsgruppen vil fremlægge redegørelse om muligheden for indførelse af afgifter eller gebyrer.
Derfor opfordrer Inuit Ataqatigiit arbejdsgruppen om, at undersøge et retursystem på grundlag af Ole Lynges forslag vedrørende tungtopløseligt affald i naturen, og tager Ole Lynges forslag i deres vurderinger.
Vi må jo ikke kun tænke på byerne men på hele kysten når vi tænker på vedligeholdelse af naturen i langt højere grad end det vi gør i dag, hvis v skal reklamere vort land som et rent Grønland i omverdenen.
Inuit Ataqatigiit vil i denne anledning godt rose en af foreningerne i kysten, at de selv går noget vedrørende renligholdelse af miljøet f.eks. fritidsjægerforeningen, det er vigtigt, at vi ikke kun skal overlade problemet til myndighederne, da befolkningen også selv har ansvar for naturen og renligholdelse. Inuit Ataqatigiit vurderer det også som en god ting, at KANUKOKA i samarbejde med kommunerne vil lave fælles renovationstiltag sammen med andre samarbejdspartnere.
Med hensyn til fremtiden synes Inuit Ataqatigiit, at det er meget vigtigt, at man tænker på hele landet, og ikke kun i kommunalt regi, når der skal udstikkes retningslinier for et rent miljø. Vi ved at hver enkelt kommune har deres egne retningslinier med hensyn til affaldshåndtering, men med hensyn til fremtiden må målet være at udstikke mindstekrav i forhold til retningslinier, som skal være gældende for hele landet. Denne sag vedrører i høj graden debatten i punkt 26, så Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget vigtigt, at vi holder ører og øjne åbne når vi vurderer forslaget.
Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit Ole Lynges forslag, og opfordrer arbejdsgruppen om, at tage stilling til Ole Lynges forslag. Tak.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste er
Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak.
Ole Lynges forslag og Landsstyrets besvarelse har vi i Kandidatforbundet
undersøgt med interesse, og har følgende bemærkninger.
Aller først skal vi udtale vores støtte til forslagsstillerens forslag, idet det er yderst vigtigt, at vi for ar få en mere ren natur end i dag ændrer adfærd, og da det er nødvendigt, at vise, at vi har et fælles ansvar for fores egen natur.
Derfor vil vi støtte forslagsstilleren, også fordi vi mener, at indførsel af miljøafgifter på nogle vareemballager kan være vejen frem. Vi må jo også erkende, at det i dag er nødvendigt med tiltag for at minimere udkast af affald ud i naturen. Tiden er derfor inde til at vi må tænke på et retursystemordning på en del af vareemballagerne som forslagsstilleren også var inde på eksempelvis poser, dunke, flasker og lignende, som forslagsstilleren allerede har nævnt.
Systemet ligner eget det vi i Kandidatforbundet allerede har talt om, idet vi fra Kandidatforbundet tidligere har foreslået en affaldsordning omkring batterier, akkumulatorer, frysere og køleskabe som i høj grad er med til at forurene naturen. Vi føler at det er utroligt vigtigt, da der en præcis retningslinie for oprydning af disse. Vi er derfor i Kandidatforbundet tilfredse med Landsstyrets foreløbige fremlæggelse om, at forslagsstillerens forslag kommer med i arbejdsgruppens redegørelse som efter planen bliver fremlagt under forårssamlingen 2003.
Kandidatforbundet vil i øvrigt benytte nærværende lejlighed til at forespørge Landsstyret om, hvad deres plan er for at fuldføre planen om etablering af affaldsforbrændingsanlæg i bygderne som visse steder endnu ikke er blevet etableret, og som bare står hen, også fordi bygdeborgerne afventer svar på nærværende.
Til sidst skal vi i Kandidatforbundet udtale vores glæde og vores støtte til Kommunernes Landsforenings udmelding i medierne om, at Kommunernes Landsforening nu har ansat en miljøkonsulent. Vi mener i Kandidatforbundet at Grønlands Hjemmestyre bør involvere sig mere i sådanne tiltag.
Med disse korte bemærkninger skal vi udtale vores forståelse for forslaget og tilkendegive vores støtte.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst forslagsstilleren Ole Lynge.
Ole Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ud fra nærværende fremlæggelse er det klart at alle giver medhold til forslaget, og jeg ved, at forslaget er et af de første skridt til videre tiltag indenfor punktet, og jeg håber selvfølgelig, at man til næste år til næste forårssamling også indenfor de nyvalgte vil komme ind på samme emne og same punkt.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Edvard Geisler.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Landsstyrets svarnotat som man også kom med bemærkninger til er jeg glad for samtlige bemærkninger. Bortskaffelse af affald er også nogle af de ting, som vi er nødt til at se nærmere på.
Som Atassut også var inde på, en oprydningsdag, det kan ikke undgås, og det er også korrekt, at det er vores ansvar og vi må samarbejde om at holde Grønland rent, også som samtlige har været inde på samtlige talere. Det er ikke kun de enkelte borgeres pligt, det er hele samfundets - befolkningens pligt, det kan vi heller ikke komme uden om.
Anthon er medlem af udvalget. Anthon Frederiksen var inde på, ud fra hans udtalelser, retursystemet også på plastikprodukter er nogle af de muligheder vi har, og som vi også kan overveje at indføre. Og med hensyn til forbrændingsanlæggene. Det er kommunernes eget ansvar, at komme med yderligere forslag til en bedre udnyttelse af forbrændingsanlæg, også med hensyn til forbrænding af plastik og andre uopløselige materialer.
Vi har lavet en video til at vejlede forbrændingsanlægget og forbrændingsanlæggets personale til at vedligeholde forbrændingsanlægget, og vi håber vi selvfølgelig at disse vejledninger vil være med til at hjælpe vedligeholdelse af forbrændingsanlæggene, således at de holder i så lang tid som muligt.
Med disse korte bemærkninger er jeg glad for at vi alle er enige om formålet med forslaget.
Lars Karl Jensen, mødeleder,
4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Dernæst
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Det
er omkring emnet om forbrændingsanlæg i bygderne, som Landsstyret kom ind på i
svarnotatet i sin besvarelse. Som det er bekendt har Landsstyret været igang
med undersøgelser med hensyn til forbrændingsanlæg og forbruget af
forbrændingsanlæg i bygderne, samt forureningen af miljøet i bygderne i
forbindelse med brugen af forbrændingsanlægget.
Og der har været oplysningskampagner også både fra mine, og ud fra hvad jeg ved, så er der i kommunerne ikke miljø, jeg mener, at det er fra Miljødirektoratet, at ansvaret for brug af forbrændingsanlæggene i bygderne, og at man genopstarter disse, og kommunerne afventer klare svar for at genopstarte brugen af forbrændingsanlæggene i bygderne, da flere af forbrændingsanlæggene i bygderne står stille, og man afventer svar.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Landsstyremedlemmet
for Miljø, Edvard Geisler, værsgo.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Driften af bygdeanlæggene det er kommunalt anliggende og ansvarsområde, men vedrørende bygning af forbrændingsanlæg i bygderne og hvis der rettes henvendelse, så skal der tages en beslutning.
Og med hensyn til anlæg der er gået i stå og baggrunden til at de kan gå i stå, det er, at anlæggene forfalder på grund af forkert pasning, det kan være medarbejderne har skiftet, og det kan være temperaturen eller at man har lavet nogle forbrændinger, hvor temperaturen er kommet alt for højt op-
Og derfor er vi igang med at udarbejde vejledninger, således at brugen af forbrændingsanlæggene i bygderne kan være mere stabilt i fremtiden, det er det jeg kan præcisere.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og
afslutningsvis har Siumuts ordfører, Simon Olsen markeret.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Ja fra Siumut har vi prøvet på at fremføre, at vi også er medansvarlige, og uden at komme for meget ind på det daglige, men forslagsstillerens forslag om retursystemer, men når man ser generelt på landet, og de områder man plejer at være på jagt og fangst tur, det er meget katastrofalt forurening der, og den arbejdsgruppe der udgjorde af KANUKOKA, Skattedirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur samt Miljøstyrelsen går vist hele landet igennem, og nogle af dem har det problem, at de har alt for stor kapacitet og nogle der har alt for lille kapacitet med hensyn til forbrænding.
Og med hensyn til bygdeforbrændingsanlæggene er det ikke sådan, at de har for lille og for svar kapacitet, at de så er gået i stå, de er forkert konstrueret med hensyn til temperaturen, og mængden affald, og når de så får stort affald de skal forbrænde, så kan de ikke af meget høje temperaturer. Det er en meget beklagelig fejl der har gjort, at sagen står der. Og som sagt så støtter vi forslagsstilleren fra Siumut, og vi altså uden at skjule det erkende, at vi helst gerne vil have en god og sikker affaldshåndtering i fremtiden.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke
flere der har bedt om ordet. Og således har i været igennem forslag til forespørgselsdebat og her i svarnotatet
fra Landsstyret nævnte man, at med hensyn til affald og de problemer der blev
nævnt, at man lavede nogle tiltag for at færdiggøre det.
Og dermed er vi også igennem vores dagsorden for i dag. Og onsdag den 2. oktober har vi følgende dagsordenspunkter, og jeg blot nævnte numrene, det er punkt 79, 112, punkt nr. 76, nr. 77, nr, 68, 20 og 23 der skal behandles.
Og dermed har vi være igennem vores møde for i dag.