Dagsordenens punkt 108-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Finn Karlsen, forespørger, Atassut.
Tak. Jeg havde under vores landstingsmøde sidste år fremsat et punkt til behandling vedrørende brandmændene. Mit daværende forslag blev afvist men der blev dog givet af daværende Landsstyremedlem for Økonomi tilsagn om, at der vil blive foretaget undersøgelse af hvilke forskelligheder, der kan være omkring brandmændenes vilkår i Grønland.
I den forbindelse vil jeg gerne spørge Landsstyret ? Hvilke resultater der er opnået ved undersøgelsen af forskellen i brandmændenes materielle vilkår i Grønland ?.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Finn Karlsen, Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlemet for Økonomi, Atassut.
Tak. På Landstingets efterårssamling 2001 behandlede Landstinget et forslag fra Lars Karl Jensen om, at Landstinget forelægger Landsstyret, at arbejde for at bevillingerne til brandvæsenet bliver mere ligeligt fordelt med virkning fra næste finansår.
Under behandlingen af det punkt af Landstingsmedlem Finn Karlsen som ordfører for Atassut, at Landsstyret skal undersøge, hvordan kommunerne og deres brandvæsen er stillede, om at stoppe beskatningen af de brandmænd der har en bil til rådighed samt at undersøge brandmændenes aflønningsform.
Under debatten gav daværende Landsstyremedlem for Økonomi tilsagn om, at der vil blive foretaget undersøgelse af hvilke forskelligheder der kan være omkring brandmændenes vilkår i Grønland. Brandmændenes honorar bliver reguleret i henhold til et regulativ der fastsættes af Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling. Der er således ikke overenskomst på området. Under forberedelsen af regulativet bliver de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA hørt, og det seneste regulativ er udsendt den 19. april 2002.
Størrelsen af brandmændenes honorar afhænger af byernes størrelse. De grønlandske byer og bygder er fordelt til 6 grupper. Gruppe 1 indeholder de største byer og resten fordeles på gruppe 2-6. Bygdernes placering afhænger af om man har udvidet beredskab, bygder med motersprøjter eller bygder med let sluknings materiel.
Brandmændene er fordelt som henholdsvis brandinspektører, brandassistenter, brandmestre og brandmænd med hjemmepligt, brandmænd iden hjemmepligt og endelig brandfolk. Nævnte brandmænd får et fast honorar.
Brandmændenes honorar bliver reguleret i samme takt som lønudviklingen på tjenestemandsområdet. For deltagelse i området modtager samtlige medlemmer af brandkorpset timeløn, der svarer til enhver tid gældende timeløn for faglærte arbejdere over 18 år sidste trin i følge overenskomsten med lønmodtagerorganisationen SIK for faglærte og ikke faglærte arbejdere i timeløn.
For god ordens skyld skal i øvrigt oplyses, at analysen af beskatning af fri bil, som det daværende Landsstyremedlem for Økonomi under 2. behandlingen af forårssamlingen 2001 punkt 49 lovede udarbejdet har jeg den 14. marts 2002 fremsendt til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og så er det forespørgeren Finn Karlsen som kommer med en bemærkning.
Finn Karlsen, forespørger, Atassut.
Jeg siger tak til besvarelsen af mit spørgsmål, men jeg vil lige præcisere, at med hensyn til aflønning, så mener jeg, at de månedlige aflønninger er alt for lille, men i og med at de har både bil og fri telefon, og at disse bliver beskattet, så er det resterende man får i aflønning, så er det lidt over 6.000 kr.. Og den næste er brandassistent, de får kun ca. 2.000 kr. efter fradrag af disse.
Men brandinspektørerne får ca. 3 gange som meget som brandassistenter, og derfor mener jeg, at man bør lave en undersøgelse af aflønningsformen, idet jeg mener, at aflønningen ikke er tilfredsstillende.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Finn Karlsen. Og dermed er punkt 108 færdigbehandlet.
Og vi får nu videre til punkt 109. Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan er det gået med undersøgelsen af afgiften på taxaerne samt en status på eventuelle tiltag?
Og det er Finn Karlsen, Atassut der har stillet sådan et spørgsmål, værsgo.