|
Dagsordenens punkt 107-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, torsdag den 26. september 2002
(Ruth Heilmann)
Ruth
Heilmann, forespørger, Siumut.
Tak. Og jeg har stillet spørgsmålet
til Landsstyret således: @Om Landsstyret agter at igangsætte
en undersøgelse af undersøgelse af vilkårene for de grønlandske fisker og deres
besætningsmedlemmer, og om hvordan vi bedre end hidtil kan motivere de unge
til at interessere sig for fiskerierhvervet?@
Fiskeriet er Grønlands
eksistensgrundlag, og de fleste fiskere som har faste besætningsmedlemmer har
gode vilkår, men der findes også mandskaber, eller besætningsmedlemmer der med
nød og næppe forsøger at få hyre ombord på fartøjerne, og bliver nødt til at
vente u lang tid, hvilken medfører vanskellige forhold i familien.
Havgående trawlere har som reel
udenlandske besætningsmedlemmer, og det siges at antallet af udenlandske
besætningsmedlemmer har været stigende i de seneste år, hvilke dårlige konsekvenser
har Grønlands økonomi og skatteindtægter vil opstå, når en del af pengene blot
tages ud af landet? Hvad så, er man så begyndt nedprioritere vore egen del af
befolkningen, indenfor fiskerierhvervet i Grønland, eller er det ikke længere
attraktivt at være fisker eller at få hyre ombord på trawlerne? Hvis dette
korrekt og sandt, kan der være grund til bekymring, idet Grønland er styret af
økonomien fra fiskeriet. Kan årsagen være at man må være væk fra familien, i
alt for lang tid, og dette således medfører dårlig indvirkning i familielivet,
når antallet af besætningsmedlemmer fra Grønland efterhånden har været dalende,
i så fald hvilke forbedringer må der foretages.
Ligeledes vidste man ikke hvordan man
skal forestille sig, da besætningsmedlemmer samt fiskernes økonomi bliver
berørt under fiskeristop, når det er vinter. Derfor er jeg af den opfattelse
at der bør foretages en fuldstændig afdækning af fiskernes og
besætningsmedlemmernes vilkår, ikke mindst når man i stigende grad foretager
havgående fiskeri.
Såfremt der skal foretages
forbedringer, er det nødvendigt med en dialog mellem besætningsmedlemmernes
forening, KNAPK, rejetrawler ejernes, samt tilsynet af trawlere. En mere
omfattende og effektiv debat, og intensivering, såfremt det stadig skal være
interessant blandt den moderne ungdom, i fiskere og fabriksarbejdererhvervet,
således at fiskerierhvervet og produktionssektoren gøres mere fleksible i
højere grad i forhold til den nuværende situation, fordi erhvervet må
videreudvikles som et vigtigt punkt. Tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og så er det Landsstyremedlemmet for
fiskeri og fangst, der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for
Fangst, Fiskeri, Landbrug og Bygder, Siumut.
Til Landstingsmedlemmet Ruth Heilmann
skal jeg komme med min besvarelse, på vegne af Landsstyret, til hendes
spørgsmål.
Landsstyret har ingen konkrete planer
om en undersøgelse af vilkårene for de Grønlandske fiskere, og deres
besætningsmedlemmer, eller af hvordan de unge bedre kan motiveres til at vælge
en uddannelse inden fiskeriet. Men Landsstyret har på flere forskellige fronter
iværksat tiltag der på sigt vil gøre det mere attraktivt for de unge at vælge
en fremtid indenfor fiskeriet.
Der er i foråret 2002, igangsat en
strukturtilpasning på det kystnære rejefiskeri, på basis af Enoksens udvalgets
konklusioner. Strukturtilpasningen har til formål at rekonstruere den kystnære
rejeflåde, således at erhvervet bliver levedygtig, det vil sige økonomisk
rentabelt, og selvfinansierende. De fartøjer der i dag ikke længere kan drives
lønsomt er således i færd med at blive udfaset af fiskeriet. Et andet element i
strukturtilpasningen er at der i et vist omfang, er givet tilladelse til egen
produktion i det kystnære rejefiskeri.
Landsstyret har desuden netop
godkendt en ny bekendtgørelse om adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium.
Det nye regler trådte i kraft den 1. december 2002, denne bekendtgørelse er
også et resultat af Enkosens udvalgets arbejde, og altså et led til
strukturtilpasningen af det kystnære rejefiskeri.
De nye regler som er udarbejdet, i
tæt samarbejde med fiskeriets organisationer, betyder at tonnage grænsen
på 75 brt. B 100 brt. Ophæves for netop at imødekomme erhvervets
ønsje om kapacitetstilpasning i det kystnære rejefiskeri. Dertil kommer, at de
såkaldte 79=ere, der hidtil kun har måttet fiske
indtil basislinjen, nu har tilladelse til at fiske indtil kysten som de øvrige
fartøjer i det kystnære flådekomponent, bortset fra enkelte @rejekasser@ bibeholdes.
Endeligt får de nye fartøjer i det
kystnære rejefiskeri med egen produktion, nu lov til at fiske indtil
basislinjen. Dog ligeledes med visse undtagelser, i form af rejekasserne. Alt
sammen tiltag der bidrager til at gøre det kystnære fiskeri mere rationelt, og
dermed gøre det nemmere for den kystnære rejefisker at tjene penge til
forrentning af fartøj og fiskeudstyr, og aflønning af besætningen.
Endeligt er en ny
bemandingsbekendtgørelse på trapperne, den er til høring på nuværende
tidspunkt. Et centralt element i denne bekendtgørelse er at bemandingsprocenten
for officerer forhøjes fra det nuværende 60 % til 70 %, det vil sige 70 % af
fartøjets officerer skal være hjemmehørende her i landet. Desuden skærpes
kriterierne for hvornår man kan anses for at være hjemmehørende. Disse og en
række andre ændringer i bemandingsreglerne skal sikre ta rederierne i fremtiden
i højere grad ansætter hjemmehørende arbejdskraft, både på officersniveau,
eller skibets øvrige besætning.
Afslutningsvis kan jeg oplyse at
søfart- og fiskeriskolen i Paamiut, har flere konkrete planer om efteruddannelser
af fiskere, blandt andet i fiske B og sønyt instrumenter, brug af
redskabsteknik, sikkerhed til søs og brug af radar og elektroniske søkort.
Skolen er også åben overfor eventuelle ønsker om efteruddannelse af
fiskerierhvervt. Desuden er skolen med i et udviklingsarbejde om materialer
til trawlersimuleringsudstyr. Tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, vi siger tak til
Landsstyremedlemmet, så er det spørgeren Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.
Jeg siger tak til
Landsstyremedlemmet, at han kommer med en besvarelse.
Uden at tænke så meget på @rejekasserne@, er det besætningernes vilkår og en
undersøgelse og en mere viden jeg så frem til denne spørgsmål. Og i sit
svarnotat, nævnte Landsstyremedlemmet afslutningsvis at man er i gang med en
ny bemandingsbekendtgørelse, og hvilke krav der stilles i den forbindelse. Og
jeg regner med at det vil blive tilfældet, som det er blevet sagt her fra, som
det blev sagt fra Landstingsmedlemmerne, at omkring 300, at man mangler omkring
300 besætningsmedlemmer hjemmehørende,
og her er der også tale om en stor indtjening, som kan skabe økonomi i landet,
og dermed kan der skabes bedre indtjening, og derfor med hensyn til at der skal
være bedre vilkår fra Landsstyrets side. Jeg mener at man stadigvæk bør
undersøge dette forhold. Tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og udover spørgeren og besvaren har
Anthon Frederiksen bedt om ordet.
Anthon Frederiksen,
Kanditatforbundet.
Med hensyn til det kystnære
rejefiskeri i sommeren 2002, har man igangsat en strukturtilpasning, det
nævnte Landsstyret i sit svarnotat. Han nævnte også at man der igennem, med hensyn
til det fartøjer, der i dag ikke længere kan drives lønsomt, at disse udfaset
af fiskeriet. Selvfølge kan det være korrekt, i sit udsagn, men når man følger
med i fiskeriforholdene kan man se og konstatere, og jeg håber at Landsstyret
følger nøje med i dette. Og ud fra oplysningerne vi har fået, så er ejerne af
fartøjerne som ikke har nogen gæld til ESU, og nogen der driver fartøjerne
ordentligt at man i denne undersøgelse, så er der med hensyn til enkelte fartøjers
ejere, som kører ordentligt, og som ikke har gæld til Y så har man blot ringet fra Direktoratets side at du
bliver desværre udfaset af fiskeriet i år, dit fartøj må stilles i bero. Jeg mener
at denne fremgangsmåde overhovedet ikke er hensigtsmæssigt og uacceptabelt, og
det bør Landsstyremedlemmet følge bedre med i, især når fartøjerne er så
kostbare, og når det kan drives lønsomt, at de så sådan uden videre blive
udfaset af fiskeriet, det kan ikke accepteres.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal lige sige at man ikke skal
gå væk fra spørgsmålets overskrift. Og afslutningsvis, så er det
Landstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder, der kommer med en afsluttende
bemærkning.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for
Fangst, Fiskeri, Landbrug og Bygder, Siumut.
Ja, spørgeren nævnte at forbedring af
vilkårene for besætningsmedlemmerne, så skal jeg blot sige at jeg håber på at
besætningsmedlemmernes forening Y kan samarbejde og rederne kan
arbejde på at få løst, forbderet besætningsmedlemmernes vilkår.
Og udover spørgeren, så hensyn til
bemærkningen faldt fra Hr. Anthon Frederiksen, så skal jeg sige at, fra
Direktoratet så har man haft dialog med samtlige fiskere af rejefiskefartøjer
ejere, og med hensyn til at man blot har ringet herfra, det kan jeg ikke
besvare sådan uden videre, fordi jeg ikke har kendskab til disse. Tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Og således er vi færdige med
punkt 107, og det næste er 131.