|
Dagsordens punkt 79-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
22. mødedag, fredag den 9. november 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Baggrunden for Landsstyrets nærværende forslag er, at Royal Greenland A/S gennem en årrække har oplevet en utilfredsstillende økonomisk udvikling. Selskabets gæld udgjorde som følge heraf ca. 2,7 mia. kr. midt i regnskabsåret 2000/2001. Selskabets eksterne revision har opgjort, at der på sigt er behov for reelle forbedringer af koncernens driftsresultater på mere end 150 mio. kr. om året.
Royal Greenland A/S har i dialog med selskabets revision opgjort et samlet af- og nedskrivningsbehov på ca. 300 mio. kr., som skal udgiftsføres i Royal Greenland A/S regnskab for 2000/2001. Det er Landsstyrets opfattelse, at der i en sådan situation vil være behov for, at Hjemmestyret indskyder et tilsvarende beløb - d.v.s. ca. 200 mio. kr. - i virksomheden af hensyn til selskabets troværdighed overfor forretningsforbindelser og långivere samt med henblik på at tilføre virksomheden kapital til gældsafvikling.
Der er flere årsager til Royal Greenland A/S’ nuværende situation. Det er Landsstyrets vurdering, at en del af forklaringen skal findes i ledelsesmæssige fejlvurderinger, men det er også Landsstyrets vurdering, at en del af forklaringen er, at virksomheden også har skulle varetage opgaver ud fra samfundsmæssige hensyn snarere end ud fra forretningsmæssige overvejelser, hvilket har medført, at Royal Greenland A/S over en årrække har akkumuleret en stadigt mere anstrengt økonomi.
De historiske årsager kan der imidlertid ikke gøres noget ved på nuværende tidspunkt, det er derimod muligt for os som ejere af virksomheden, at tilvejebringe et bedre udgangspunkt for virksomhedens fremtid.
Kapitalindskuddet i Royal Greenland A/S betyder ikke, at Hjemmestyret bliver fattigere, midlerne indskydes jo i vores eget selskab, og vil langt hen ad vejen blive anvendt til gældsnedbringelse. På den måde giver vi selskabet et forøget råderum til at gennemføre den nye strategi, som selskabet er gået i gang med at udarbejde, og som er nærmere omtalt i bilaget til nærværende beslutningsforslag.
Samtidig viser vi, at vi er villige til med konkrete handlinger at stå bag selskabet, når det er nødvendigt.
For så vidt angår Nuka og Neqi er hovedproblemet, at moderselskabet Nuka A/S fra starten af har været præget af en uhensigtsmæssig kapitalstruktur med en meget lille aktiekapital på en halv mio. kr. og en bankgæld på 125 mio. kr., hvoraf der skal afdrages 10 mio. kr. allerede til januar næste år.
Med en sådan fordeling mellem egen- og lånekapital har virksomheden stort set ingen ting at stå i mod med, når den bliver udsat for udefra kommende påvirkninger, såsom prisfald på selskabets produkter, stigende renteniveau, øgede lønomkostninger, prisstigninger på områder som el, vand eller olie.
Soliditetsgrader for en produktionsvirksomhed ses normalt at være 20-25%, hvilket for Nuka koncernen vil svare til en egenkapital mellem 35 og 45 mio. kr. Dette mål vil kunne opnås med et indskud af kapital på niveauet 40 mio. kr.
Når vi taler om Neqi A/S kommer vi ikke uden om, at selskabet havde et dårligt regnskabsresultat på minus 5,8 mio. kr. i sidste rengskabsår. Det er desuden Landsstyrets vurdering, at resultatet hovedsageligt kan henføres til en mangelfuld styring i selskabet.
Vi kan dog nu også konstatere, at der er taget en række skridt til at forbedre driften i de kommende år, bl.a. gennem aftalen mellem Neqi A/S, fåreholderne, KNI-selskaberne og Brugsen, der har til hensigt at styrke afsætningen af grønlandsk lammekød i de kommende år. Ligeledes har koncernen tilkendegivet, at man vil afstå fra investeringer i modernisering og opgradering af anlæg, maskiner og andet produktionsudstyr på de enkelte anlæg, hvor dette ikke skønnes lønsomt allerede på kort sigt. Moderselskabet Nuka A/S har desuden kontraktligt forpligtet sig til at rådføre sig med Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med investeringer på 2 mio. kr. eller derover.
Landsstyret kan naturligvis ikke love, at Neqi A/S fremover kun vil have gode regnskabsresultater. Det kan man aldrig love, når det gælder forretningsmæssig drift. Og det må nok erkendes, at netop den branche, som Neqi A/S opererer i, er mere risikofyldt end så mange andre. Det er derfor vigtigt, at der følges op på de skridt, der er taget til at styrke driften fremover. Et kapitalindskud vil virke umiddelbart, idet det muliggør en nedbringelse af selskabets renteudgifter. Ligesom opbygningen af en højere soliditet vil gøre virksomheden bedre egnet til selv at absorbere enkelte dårlige driftsår.
Neqi A/S’ nuværende kassekredit i Grønlandsbanken på 25 mio. kr. skal afdrages med 10 mio. kr. i 2002 og 3,75 mio. kr. i de efterfølgende år. Et kapitalindskud i Nuka A/S koncernen, og dermed i datterselskabet Neqi A/S, vil muliggøre en sådan styrkelse af soliditeten i Neqi A/S, at selskabet umiddelbart vil være i stand til at servicere sine forpligtelser.
Samlet set foreslår Landsstyret derfor, at Landskassen skal indskyde i niveauet 40 mio. kr. i Nuka A/S. Det er endvidere Landsstyrets forslag, at Nuka A/S skal bemyndiges til at videreindskyde en del af beløbet i Neqi A/S. Selskabets eksterne revision har erklæret, at den er enig i, at der er behov for et indskud på dette niveau. Koncernen vil efterfølgende opnå en soliditetsprocent på omkring 20, hvilket ifølge revisionen er et minimum i forhold til koncernens store samlede gældsbyrde på mere end 180 mio. kr.
Afslutningsvis skal Landsstyret for en uddybende gennemgang af årsagerne til forslaget henvises til det omdelte bilag til beslutningsforslaget. Det kan desuden oplyses, at Landsstyret har afgivet detaljerede fortrolige orienteringer til Finansudvalget om behovet for kapitalindskud i såvel Royal Greenland A/S som i Nuka A/S og Neqi A/S.
For så vidt angår finansieringen af kapitalindskuddet skal Landsstyret oplyse, at det samlede provenu fra privatiseringen af KNI Pisiffik A/S forventes at udgøre ca. 240 mio. kr. De 134 mio. kr. heraf forventes indbetalt som udbytteskat i 2001, mens det resterende provenu vil blive udloddet til Landskassen som følge af en kapitalnedsættelse i KNI A/S, som i første omgang modtager provenuet fra salg af aktier i KNI Pisiffik A/S.
Såfremt de endelige aktieoverdragelsesaftaler indgås inden årets udgang, vil det samlede provenu blive indtægtsført i 2001. Hvis denne forudsætning ikke holder vil provenuet helt eller delvist kunne blive indtægtsført i 2001.
Landsstyret har taget højde for, at det kan blive nødvendigt, at indskyde selskabskapital i 2002, i form af et ændringsforslag til 3. behandlingen af forslaget til finanslov for 2002.
Med disse ord overlader jeg hermed forslaget til Landstingets behandling. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand (IA):
Inden jeg går videre skal jeg lige meddele, at nærværende punkt er blevet sat som første punkt på dagsordenen, fordi vi ønskede den blev drøftet i dag, hvorfor jeg skal opfordre til, at partier, Kandidatforbundet og løsgængere, at hvis de ønsker dette, så ....
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon Olsen, Landstingsmedlem (S):
Vedrørende forslag til Landstingsbeslutning om at indskyde kapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S, har vi fra Siumut følgende bemærkninger:
Siumut mener, at det er nødvendigt, at Landsstyret bliver bemyndiget som foreslået, da vi her mener, at det samfundsmæssigt set er nødvendigt, at de hjemmestyreejede større selskaber selvfølgelig fortsat skal drives godt, og at vi mener det er nødvendigt, ligesom vi er enige i, at de skal reorganiseres. For vi er jo vidende om, at Royal Greenlands drift har en stor betydning og indflydelse på samfundet, og hvis reorganiseringen lykkes vil dette også have en gavnlig virkning på vort lands samlede økonomi. Men hvis det udsættes, sker det til gengæld, er vi vidende om, at dette vil skade Grønland økonomisk.
Vi er fra Siumut nødt til at sige, at det er på tide, at Landsstyret bekræfter om Royal Greenland vitterligt kører økonomisk pålideligt, ligeledes at Landsstyret om nødvendigt overfor bankerne fremkommer med en redegørelse om vort lands økonomiske pålidelighed.
Landsstyreformanden nævner, at selvom udgifternes stigning er voksende og indtjeningen er blevet vanskeligere, har selskabet påtaget sig samfundspålagte opgaver, der har haft en negativ indflydelse på virksomheden, men så har man fortsat behov for nye økonomisk krævende etableringer, hvor man kan se, at ledelsens fejltagelser også har haft indflydelse på den dårlige drift. Den manglende fremadrettede planlægning har været årsagen til de efterfølgende fejltagelser.
Derudover er Royal Greenlands samarbejde med fiskerne, arbejderne, landspolitikerne og kommunalpolitikerne blevet dårligere og dårligere med efterfølgende alvorlige uenigheder, selvom det ellers er kendt af alle, at virksomheden er ejet af samfundet og ikke mindst ønskes drevet rentabelt.
Det er Siumuts opfattelse, at når det nye Royal Greenland bliver etableret, er følgende svære at komme uden om:
Såfremt bestyrelsens igangværende undersøgelse af Royal Greenlands status og drift skulle vise sig ikke at være tilfredsstillende, skal Landsstyret tænke på en særskilt undersøgelse.
For det andet, så skal der i forbindelse med den nye start af Royal Greenland, så skal bestyrelsen fornys. Vi mener, at der er behov for en ekstraordinær generalforsamling lige så snart bevillingen er besluttet.
For det tredje mener vi, at der skal ske en revurdering af de udenlandske aktiviteter.
For det fjerde skal der ske en revurdering af aktiviteterne i Danmark, og
For det femte, så skal der udarbejdes nye mål, ny strategiplan og en ny handlingsplan, og
For det sjette, at fabrikkerne i Grønland, som blev afskrevet med 100%, at disse bliver overtaget af Hjemmestyret og at Landsstyret bemyndiges til efter behov, at fremkomme med tiltag, således at disse fabrikker, som overtages af Hjemmestyret kan være til gavn for private, der ønsker at etablere arbejdspladser.
Med disse bemærkninger om Royal Greenland fra Siumut, regner vi fuldt og fast med, at det kan lykkes for virksomheden, at der her skabes gode muligheder, og vi skal endnu engang sige, at vi fuldt ud støtter det foreslåede kapitalindskud i Royal Greenland.
Med hensyn til Nuka A/S mener Siumut, at det er nødvendigt med en bevilling på 40 mio. kr. Men vi mener også, at det også er nødvendigt, at vi stiller klare betingelser. For det første må man sige, at Nuka A/S’ årlige omsætning ikke kan siges at være stor. Sammenlignet med disse er 40 mio. kr. et stort beløb. Men når vi ser nærmere på Nuka’s økonomi kan vi se tilskuddenes størrelse, gældendes størrelse, udgifternes størrelse og flere andre økonomiske forhold.
Fra Siumuts side kræver vi, at Nuka A/S’ forpligtelser snarest underkastes en revurdering. Ved denne revurdering mener vi, at det er absolut nødvendigt, at de i redegørelsen så vidt muligt tydeliggør dets svage og stærke sider. Vi er jo vidende om, at Nuka A/S’ forpligtelser er store, og vi er også vidende om, at det til tider kan være bedre end Royal Greenlands drift. Vi lægger i Siumut vægt på, at Nuka A/S’ drift i bygderne skal være sikret, ligesom det også bør undersøges og der skal foretages en tilpasning, således at de kan deltage i hellefiskeområderne, f.eks. i nogen af bygderne ved Upernavik, i nogen af bygderne ved Uummannaq, og ligeledes i nogen af bygderne ved Ilulissat.
Ligeledes accepterer vi principielt i Siumut, at man undersøger mulighederne for en eventuelt flytning til Maniitsoq. Vi skal også fra Siumut opfordre til, at man også undersøger mangelen på Nuka A/S i nogen af vore byer. Det er vores opfattelse, at det i forbindelse med bevillingen skal ske fornyelse i nogen af bestyrelsespladserne, ligesom det også vurderes om der skal skiftes ud i ledelsen. Det er Siumuts mening, at det har en stor betydning, at Nuka A/S’ samlede drift underkastes en samlet vurdering og at dette sker uden yderligere udsættelser. Således kunne man også i samarbejde med De samvirkende Fåreholderforeninger og fåreholderkommuner finde en ordning om Neqi A/S. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret til, at de baner vej for, at en sådan ordning kan etableres.
Med disse bemærkninger skal vi henvise forslaget til videre behandling i Finansudvalget forinden 2. behandlingen.
Godmann Rasmussen, Landstingsmedlem (A):
Det er til forslag til Landstingsforordning om at indskyde aktiekapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S, der har vi fra Atassut følgende bemærkninger:
Vi skal fra Atassut allerede klart nævne, at Landsstyreformanden ved sit nuværende fremlæggelse har vist os og ladet os høre, at samfundets status i Grønland er ved at blive ramt og at ingen kan lyve om, at vi bliver rørt ved væsentlige kuldegysninger. 240 mio. er jo mange penge, rigtig mange penge, og i Atassut kan vi ikke acceptere, at disse bliver umiddelbart indsat. Vi har i Atassut den opfattelse, at vi er ved at nå samfundets omfattende overbelastning. Men lad mig præcisere, at vi i Atassut har den klare opfattelse, at fejltagelserne burde være løst og sat på plads på det rigtige sted så længe det er muligt. Og vi skal derfor med omhu gøre noget ved de to afsnit, der dog kan blive delt i tre. Det er afsnit 2 vedrørende Nuka A/S. Det totalt hjemmestyreejede selskab Nuka A/S er ved en fejltagelse etableret, således at selskabet i forvejen er forhindret i mere selvstændighed for fremtiden med en aktiekapital på 0,5 mio. kr. Vi er af den opfattelse i Atassut, at man på nuværende tidspunkt burde rette den fejlagtige start og denne praksis, der ikke mindst vil være til samfundets fremtidige gavn.
Vi er af den opfattelse i Atassut, og ved allerede at genkende de nuværende forhold, at Landstinget burde gøre noget ved en hurtig indsats så snart som muligt og løse problemerne hos Nuka A/S ved at løse det ved en ordning ved at have gode resultater i fremtiden. Det er absolut en stor del i vores grundlæggende tanke i Atassut, at der ikke skal etableres et foretagende ved allerede at overbelaste det og såfremt der skal drives en god handel.
Da Hjemmestyret etablerede Nuka A/S splittede selskabet fra Royal Greenland A/S med henblik på produktion og fornyelse af produktionsmulighederne fra forskellige ressourcer i det kystnære fiskeri og med henblik på produktion af forskellige landdyr.
Vi er af den opfattelse i Atassut, at man allerede på nuværende tidspunkt bør have en klar ordning omkring Nuka A/S. Og d.v.s., at man ikke overbelaster selskabet til at gå videre, og at vi bør finansiere selskabet efter nuværende betingelser, idet vi også har fremkommet med vores mening inklusive Neqi A/S.
Vi er af den klare opfattelse, at Nuka A/S siden etableringen efter hensigten altid har været nødvendig for Grønland. Vi har dog den opfattelse i Atassut, at de omfattende fejltagelser med hensyn til Royal Greenland aldrig skulle blive gentaget for Nuka A/S’ vedkommende. Vi må fremkomme med et krav om, at de daglige ledere og ikke mindst bestyrelsen for selskabet skal styre selskabet på den bedste måde. D.v.s., at hver eneste dag skal huske, at man ikke foretager sig noget, som selskabet kapacitetsmæssigt samt hvad behovet kan bære.
Lad os erindre, hvordan den daglige ledelse af og bestyrelsen for Royal Greenland har ført selskabet hen, og det har medført, at man hos de udenlandske økonomer efterhånden har vurderet, at vort image som samfund og marked står i en alvorlig krise. Vi skal gøre klart, at vi har accepteret en finansiering på 40 mio. kr. af Nuka A/S, da vi i Atassut mener, at Nuka A/S burde ved sin start drives fuldstændig ved at gå bort fra sine tidligere fejltagelser, eksempelvis ved at leje et skib fra udlandet ved at betale adskillige millioner. Og i Atassut mener vi, at Nuka A/S ikke burde foretage import og søger dygtige markedsfolk, men udvikle f.eks. importen af lammekød.
Vi har ligeledes i Atassut af den opfattelse, at Nuka A/S ved sin videre drift burde ved en god planlægning udvikle bygdernes produktion i samarbejde med næringsdrivende.
Og vedrørende Royal Greenland A/S kan vi i Atassut ikke acceptere, at man fra den daglige ledelse og ikke mindst bestyrelsen for et konsortium, som burde være Grønlands stolthed udadtil slet ikke har evner til at styre det, og at det ser ud til at vise os grønlændere og Grønland, at de har placeret vores mest omfattende erhverv, nemlig fiskeriet, som vi førhen har været meget stolte over, der har ledelsen placeret det, at det nu har givet os en stor overlast. Og derfor skal vi fra Atassut fremkomme med følgende kraftige udtalelser, måske på grund af, at det er på tide, at man gør det.
Hvor mange år er der nu gået, at vi hvert eneste år har hørt, at Royal Greenland A/S fornyr ved at nedsætte antallet af interne personale samt ved planlægning af at benytte supermoderne faciliteter. Vi har i Atassut med henblik på en bedre drift af selskabet i en årrække været med til at vedtage tilskud til selskabet. Man ved ikke, hvor det ville have været uhyggeligt, hvis vi talte de mange penge sammen.
Vi er i Atassut ligesom jer klar over, at vi hvert eneste år yder tilskud til konsortiet Royal Greenland A/S efter selskabets rettigheder. Men ikke engang før der er gået et år, så erfarer vi, at de vigtigste varetagere af forsyning, nemlig fiskerne klager. Man siger, at produktionen, der er noget i vejen med produktionsstederne og dermed også foretager regelmæssige lukninger. Og de har tekniske problemer, fiskerne har ikke mere is til deres fisk, ingen adgang til fiskernes landinger og begrænsninger i fiskernes landinger. De lukker selskabet på grund af ikke opfyldte betingelser.
Der er gået mange år, så man skal synes, at Landstinget finansierer efterhånden på mange millioner ser ud til at være gået tabt. Og lad os nævne en ting, som vi i Atassut har lagt mærke til. Royal Greenland A/S’ eksport har været klart stigende i løbet af årene, men man kan samtidig lægge mærke til, at konsortiets gæld er blevet så stor, at vi som samfund er i en status, at vi ikke kan bære det længere. Royal Greenland har etableret omfattende datterselskaber i udlandet, som selskabet skal drive, således at disse efter vores nuværende kendskab og måske efter vores opfattelse har været meget omfattende. Men hvad er udbygningen i Grønland? Hvilke klare eksempler er der for at bevare vores vigtigste erhverv? Og fabrikkerne lukker én efter én. Og der kommer daglige trusler om, at de skal lukke den og den, hvis de ikke selv tager monopolet. Ja, der er noget helt galt et eller andet sted.
Vi er i Atassut klar over, at ledelsen af Royal Greenland A/S, ja, bestyrelsen havde kendskab til SAP, d.v.s. et computersystem ikke som nævnt af eksperterne havde kun kostet 80 mio. kr., men op til 300 mio. kr., såfremt systemet skal kunne bruges til formålet. Og det, der har været overhørt, og der har ledelsen og bestyrelsen ladet som om, at de ikke har hørt denne udtalelse. Og vi skal hermed påpege det som yderst uheldigt.
Vi har med rette sagt, at vi i løbet af flere år har ydet tilskud på mange millioner til Royal Greenland A/S efter vores påbud, samtidig med at der ydes regelmæssig støtte. Hvornår bringes disse forhold til ophør? Man kunne fristes til at spørge, om vores pengetank overhovedet har en bund. Hvem har det rette kendskab til tankens dybde i dette selskab, som vi lægger penge i?
Vi skal fra Atassut ligeledes nævne en anden ting, som man ikke skal glemme. Nemlig, at der kræves mere landing af den største rigdom i vores langstrakte kyst, rejerne. Og som vi hidtil godt har kunne udnytte ved at lande rejerne til landanlæggene, samtidig med at skyde skylden hos de kystnære fiskere. Og hvor er selskabet Royal Greenland A/S’ egne trawleres landing af rejerne? Det er ikke en tvang, at konsortiets trawlere under alle omstændigheder kun skal lande 15%. Hvorfor har det ikke så stillet krav om større landinger af rejer til fabrikkerne, som de påstår at mangle råvarer og lade deres trawlere lande rejer i væsentlig grad i den nærmere tid? Vi kan fra Atassut heller ikke acceptere, at når konsortiet Royal Greenland A/S, der er i så omfattende økonomisk krise ved at overse konsortiets trawlerområder har udvist en dominerende opførsel, som Royal Greenland A/S havde mange penge, da selskabet har anskaffet sig kun de største trawlere. Selv har selskabet købt fra udlændingene som russerne, som de slet ikke kan betale tilbage og som vi grønlændere skal betale, ligesom det igen har tilfældet. Gad vide, hvor hurtigt man fyrer den daglige ledelse af, og ikke mindst bestyrelsen for Royal Greenland A/S. Hvis man er i udlandet, f.eks. i Danmark. Ja, vi er alt for gode her til sådanne forhold.
Vi vil fra Atassut gerne vide, om man i forbindelse med det for nylig omtalte krav fra Royal Greenland A/S om finansiering til anskaffelse af 4 trawlere agter at finansiere anskaffelsen indenfor de 200 mio. kr. Vi kan fra Atassut absolut ikke acceptere finansieringen af Royal Greenland A/S’ anskaffelse af trawlere. Vi har den opfattelse i Atassut, at der gennem ESU finder mulighederne for fiskere, der ønsker nye fartøjer. Vi er i Atassut af den opfattelse, at de hidtidige ydelser til Royal Greenland A/S som støtte absolut skal stoppes. Fordi vi i Atassut slet ikke kan acceptere, at yde tilskud til selskabet med over en ½ mia. kr. i løbet af 4 år.
I stedet for burde vi hurtigst muligt foretage en særlig undersøgelse af forholdene indenfor Royal Greenland. Det kan jo ikke passe, at vi hvert år skal bruge mange millioner til en tank uden bund. Nej, det må være nok. Vi har i Atassut fået nok af, at den daglige ledelse og bestyrelsen opfører sig ansvarsløst, og at de opfører sig som om de ikke kender til forholdene. Hvis vi afhjalp selskabet med 200 mio. kr., så kommer Royal Greenland i år 2007 stadigvæk have en gæld på 2,3 mia. kr. Derfor er de hidtidige oplysninger vi kender ikke tilstrækkelige. Vi kan jo ikke sikre ved vores finansiering, om der overhovedet igen bliver bedt om flere penge til næste år, og om fabrikkernes gode drift overhovedet bliver opnået.
Efter undersøgelsen bør vi kunne se, hvilke foretagender der trækker. Nuka A/S er blevet etableret for at Royal Greenland A/S skulle gå godt, og hvilke belastninger er der for at selskabet kan gå godt. Fabrikkerne i Grønland, udenlandske fabrikker, søgående trawlere eller andre. Og derfor kræver vi fra Atassut, at der bliver foretaget en undersøgelse.
Johan Lund Olsen, Landstingsmedlem (IA):
Tak. Inuit Ataqatigiit har set på Landsstyrets beslutningsforslag om at man indskyder 240 mio. til Royal Greenland og Nuka A/S med 40 mio. kr., og skal i forbindelse med 1. behandlingen komme med følgende udtalelse:
Royal Greenland har gennem især 2 sidste år, der har vi efterhånden fået større og større mistanke om, at det går økonomisk dårligt, især med henblik på den store byrde, som Royal Greenlands gæld til bankerne og andre finansører, idet de har bebyrdet os. Og hvor stort et problem det har været, så har vi ikke haft mulighed for at kunne vide det indtil her i sommer, fordi Royal Greenlands ledelse indtil i begyndelsen af dette år har de hele tiden fortalt os, at vi ikke har grund til bekymring, ligesom det også skete, da der blev afholdt en hellefiskeseminar i Ilulissat, hvor Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg også deltog.
Under udarbejdelsen af finanslovforslaget her i efteråret og under udarbejdelse af fiskeriloven stod det mere og mere klart, at de problemer indenfor fiskeriet, dem har der også været flere af, hvor det så også var nødvendigt, at de samfundsejede virksomheder blev set særskilt på for at få dem på den rette vej. Selvom vi måske ikke gør ligesom Royal Greenland, der mener Inuit Ataqatigiit, at vi bør kunne indskyde kapital til selskabet. Virksomheden er samfundsejet, og det bør til stadighed være i vores interesse at den stadigvæk kan køre videre. Fordi selskabet har stor betydning for kommunerne, befolkningen, medarbejderne m.m. Og hvis vi ikke gør noget, så kan det få en negativ virkning for samfundet som helhed.
Med henblik på, at den bliver mere økonomisk gavnlig for Grønland og ikke mindst, at virksomheden skal forbedre forholdene for fiskerne, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side er klar til at gå ind for Landsstyrets krav. Men 200 mio. kr. er mange penge, hvorfor Inuit Ataqatigiit også mener, at Landstinget ikke blot giver Royal Greenland midler uden modkrav. Landsstyret sagde i deres redegørelse, at Royal Greenland A/S, som nu har de store problemer, der har ledelsen også foretaget fejlagtige vurderinger. Inuit Ataqatigiit regner med, at man ikke kun tænker på den øverste ledelse, men der bør man også tænke på virksomhedens bestyrelse, hvorfor vi også skal kræve, at man også ser på bestyrelsens sammensætning, idet vi også bør have en bestyrelse, som har kendskab til grønlandske forhold. Og derudover, så ønsker Inuit Ataqatigiit, at Royal Greenland A/S’ andre virksomheder i andre lande, der skal der ske en undersøgelse fra uvildig side, så man også på den måde kan få afdækket, hvorvidt om man kan flytte nogen virksomheder til Grønland, og for det andet om der er nogen udgifter, som vi sagtens kan spare. Men på den anden side, så ser vi derudover, at vi i Inuit Ataqatigiit har viljen til at danne rammerne for at fiskeriet kan blive rentabelt i Grønland. Og efter at Royal Greenland A/S har fået en ny direktør, der har det været glædeligt for os, at KNAPK og Royal Greenland nu sammen gennem en pressemeddelelse har meddelt, at de i fremtiden glæder sig til at samarbejde. Det vil vi hilse velkommen, fordi det her er meget vigtigt, at samfundet også får et godt bagland i et selskab, som de selv har været med til at finansiere.
Fiskere, kommuner og andre interessenter, der kunne man gennem forskellige muligheder for medejerskab, det bør man kunne undersøge det nærmere.
Med hensyn til Royal Greenland A/S og Nuka A/S og dermed også Neqi A/S og vigtigheden af, at man indskyder 240 mio. kr., det vil vi ikke tilbagevise fra Inuit Ataqatigiit, især når man tænker på, har vi god forståelse, og Nuka A/S’ behov for kapitalindskud, idet den har fået et meget lille indskud fra starten af. Men på den anden side, så kan vi heller ikke bestride, at administrationen måske er ved at vokse sig for stor, hvorfor vi anmoder Landsstyret om at være vågen overfor det, og at man også strammer op omkring Neqi A/S. Og derfor bør Nuka A/S og Neqi A/S, der bør Landsstyret følge tættere på dem og kontrollere dem.
Og med disse bemærkninger støtter vi i princippet Landsstyrets beslutningsforslag, men også ønsker, at man stiller nogen modkrav ved at man giver denne finansieringstilskud, ligesom at man også ønsker, at Finansudvalget afgiver en betænkning om, hvilke modkrav, der kan stilles.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Vi skal fra Kandidatforbundet efter nøje gennemgang af forslaget komme med følgende bemærkninger:
Vi mener i Kandidatforbundet, at det ikke kan undgås, at der bliver iværksat undersøgelse af Royal Greenland A/S’ tidligere drift. Årsagen til, at vi gerne ser, at der bliver foretaget en undersøgelse er, at vi gerne vil have klarlagt, hvilke årsager der er skyld i den dårlige drift.
Vi mener, at hvis man ikke forsøger at gå til bunds i årsagerne til Royal Greenlands tidligere dårlige drift, så vil aktieselskabernes uholdbare økonomiske dispositioner ikke stoppes, hvorfor det er yderst vigtigt, at årsagerne til den dårlige drift bliver belyst.
Vi mener også i Kandidatforbundet, at der bør tages initiativ til, at Landstinget får kompetence til at gennemgå Royal Greenland A/S’ driftsregnskaber, så man også på denne måde kan finde eventuelle skævheder.
Vi mener også i Kandidatforbundet, at årsagerne til Royal Greenland A/S’ eskalerende gældsposter i de seneste år også må stå til genstand for en undersøgelse, hvor vi må finde ud af, hvad årsagerne er til at gælden på 1,012 mia. kr. i 94 er steget til 2,7 mia. kr. i 2001. Er Landsstyret medskyldig i gældstigningen, eller er Royal Greenland A/S’ bestyrelse eller direktion ansvarlige for dette? Vi mener, at årsagerne til Royal Greenland A/S’ stigende gæld må frem i lyset før Landstinget eventuelt bevilger yderligere midler.
Inden vi bevilger yderligere midler til Royal Greenland må vi som politikere tænke yderst konstruktivt for at sikre, hvordan vi bedst muligt kan afdrage på gælden. Vi må også sikre, at Royal Greenland A/S’ driftsomkostninger bliver tilpasset. Hvordan har man tænkt sig at afdrage på Royal Greenland A/S’ gæld? Hvordan vil man sikre, at driftsudgifterne bliver reduceret? Hvilke tiltag vil man foretage for at rette op på Royal Greenland A/S’ økonomi? Før disse spørgsmål er besvaret, må vi være tilbageholdende med kapitalindskuddet.
På grund af Royal Greenland A/S’ aktuelle gældssituation, må vi fortsat regne med, at fiskernes indhandlingspriser ikke kan blive forbedret. Vi må konstatere, at selskabets økonomi er meget anstrengt, specielt når vi ser på selskabets driftsudgifter og gæld.
Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at Royal Greenland A/S’ økonomi og driftsudgifter må gennemgås nøje. Landsstyret har givet udtryk for, at ledelsen bl.a. har manglet overblik og haft nogen fejlvurderinger, og at disse har været medårsagende til selskabets dårlige drift. Og det kan vi på ingen måde acceptere i Kandidatforbundet. Hvordan står det til med Landsstyrets eller Landsstyreformandens ansvar i denne sag?
De eskalerende problemer kunne været stoppet tidligere, hvis vi havde haft mere årvågne landsstyremedlemmer. Vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at det er på tide at sætte en stopper for, at fiskerne fortsat betaler for selskabets dårlige drift. Vi mener også i Kandidatforbundet, at hvis de uholdbare økonomiske dispositioner til mange millioner skal stoppes, er det yderst vigtigt, at der bliver sat en stopper for, at ansatte, der ikke har været deres opgave voksen bare bliver overflyttet til andre steder.
Vi mener i Kandidatforbundet, at ansættelse af kammerater skal stoppes. Hvad er det dog der foregår? Nu hører vi også, at en tidligere ansat i Royal Greenland A/S, der ikke har været sin opgave voksen nu er blevet ansat som konsulent i samme selskab. Disse forhold skal stoppes med det samme. Det er på tide, at der bliver ansat handels- og økonomiuddannede som selskabets ledere.
Vi kan på ingen måde i Kandidatforbundet tolerere, når Landsstyret udtaler, og jeg citerer: "Fordi Royal Greenland egenkapital er steget, så bliver Hjemmestyret ikke fattigere". Det er slet ikke passende at udtale sig sådan, er vi ikke af den opfattelse. I hvert fald ikke, når der lige er blevet sprøjtet 240 mio. kr. i Royal Greenland, midler som sagtens kunne være blevet brugt til bedre serviceudviklingstiltag indenfor erhvervslivet. Vi mener derfor det er forkert at sige, at vort lands økonomi ikke bliver forringet.
Vi mener i Kandidatforbundet, at man for enhver pris må undgå, at Nuka A/S oparbejder en gæld, som Royal Greenland A/S. Det må sikres, at Nuka A/S og Neqi A/S bliver konkurrencedygtige, så deres økonomi bliver konsolideret fremover.
Kandidatforbundet mener, at det yderst vigtigt, at Nuka A/S fortsætter, ikke mindst for at sikre, at indhandlingsanlæggene i bygder og byer fortsat kan tilføre råvarer til Nuka A/S’ videre produktion. Vi finder det yderst vigtigt i Kandidatforbundet, at Nuka A/S bliver kørt smidigt, og at bevillingerne bliver brugt til at sikre produktionen i selskabet, og at man undgår, at den største del af bevillingerne bliver brugt til at dække udgifterne.
Vi er i Kandidatforbundet tilfredse med, at Nuka A/S tilstræber sig på at forbedre sin fremtidige drift, og at selskabet er rede til at konferere med Grønlands Hjemmestyre, hvis og såfremt der opstår behov for investeringer for mere end 2 mio. kr. Vi mener i Kandidatforbundet, at man på den måde vil sikre, at selskabet bliver mere solvent og får bedre mulighed for at følge med i driften af selskabet.
Vi finder det yderst vigtigt i Kandidatforbundet, at driftsomkostningerne i selskabet ikke får lov til at eskalere. Det er vigtigt at sikre, at der er midler til at dække eventuelle afdragsforpligtelser. Dette naturligvis for at sikre, at gælden ikke bliver ukontrollabelt stor. Vi mener, at Landsstyret må sikre, at driftsudgifterne ikke får lov til at eskalere efter at A/S’erne optager lån. Vi mener ligeledes, at bestyrelserne må forpligtes til ikke at lade gælden stige.
Den kommende afskrivning af Royal Greenland A/S’ aktiver vil betyde, at en del af koncernens anlæg vil køre med overskud i det næste regnskabsår, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side må spørge Landsstyret, om det bliver nødvendigt at afskrive yderligere om et år for at sikre overskud i en del af koncernens anlæg.
Vi må ligeledes huske på, at det vil blive nødvendigt at renovere og genoprette en del af koncernens anlæg i de kommende år. Kandidatforbundet mener, at hvis der skal postes yderligere midler i Royal Greenland A/S, så må det sikres, at der bliver ansat handels- og økonomiuddannet personale, og vi mener ligeledes, at bestyrelsesmedlemmerne må udskiftes med mere kompetente personer indenfor samme områder.
Kandidatforbundet mener, at det er yderst vigtigt, at når der bliver lavet om på målsætningerne, at man også sikrer, at selskabet kan få lov til at køre rentabelt, eksempelvis ved at man sikrer en rentabel drift, hvis og såfremt der bliver opstartet nye former for produktion både indenfor Royal Greenland A/S og Nuka A/S. Vi vil på denne måde sikre en mere sikker økonomisk og forretningsmæssig drift. Via et aktietilskud, hvor længe vil Nuka A/S så køre fremover? Hvis driftsudgifterne ikke skal stige fremover, så .... hvorfor jeg vil spørge, om der vil være yderligere behov for kapitalindskud i Nuka A/S. Ligeledes skal vi udtrykke, at vi gerne ser, at lønniveauet bliver fastsat på baggrund af selskabernes økonomiske formåen. Vi mener således, at det er på tide at man begynder at vurderer selskabernes lønpolitik.
Kandidatforbundet er indstillet på at støtte indskydelsen af aktiekapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S, hvis og såfremt det bliver sikret, at vi bliver hørt i vores krav.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem(At):
Det er ikke helt tilfældigt som landstingsmedlem, at bruge et så stort beløb lige nu, hvor den økonomiske situation som er i. Men sådan et kapitalindskud er efter min opfattelse uundværlig. Hvis vi ikke gør det, så bliver vi sat skakmat.
Vi har nogen virksomheder i Grønland, som vi ikke kan undvære, som vi fra ejernes side stiller meget store krav, således at vi stiller store krav til dem.
Uden at bruge det lange indlæg, burde jeg egentlig kun sige, at der ikke er nogen vej udenom. Den eneste vej frem, det er et kapitalindskud. Lige siden Hjemmestyret blev indført har vi flere gange oplevet problemer med manglende økonomisk styring, som er en følge af de forskellige Landsstyrers dårlige økonomiske styring.
For så vidt angår driften af produktionsvirksomhederne har det vist sig, at der måske var behov for en skrappere styring tidligere. Enhver ejer har forpligtelse til også at kigge på driften og styringen af virksomhederne og ændre forholdene, hvis man ser, at selskabet er på vej ned.
Da begrebet privatisering kom frem i det tidligere Landsstyre fik jeg min anelse om, at det skyldtes, at vi var ved at blive belastet af selskaberne. Og det viser sig jo også at være rigtigt. Gad vide, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde solgt en del af KNI Pisiffik.
Nogle partier, også Kandidatforbundet, ved jeg, at de er kritiske over et sådan kapitalindskud i Royal Greenland. Men årsagen skyldes netop, at de korrekte oplysninger fra Landsstyrets side ikke er blevet afleveret til Landstinget i god tid.
Vi mener, at Landsstyrets tidligere udpegninger af ledelsen i Royal Greenland nu synes at være bevist at være bundet i kammerateri og ikke forretningsmæssige principper. Og jeg synes, at det fremgår af Landsstyreformandens forelæggelse mellem ordene, uden at sige det direkte. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mener, at det er Landsstyrets skyld.
Da jeg allerede har sagt, at jeg ikke vil komme med et stort indlæg, skal jeg blot gentage, hvad jeg tidligere har sagt, at vi ikke har mulighed for at sige nej til nærværende beslutningsforslag. Lad os forbedre forholdene, fordi hvis vi skal opretholde vores kreditværdighed overfor vores långivere og banker, så må vi nødvendigvis acceptere Landsstyrets forslag. Gad vide, hvad det næste er?
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Ved nærværende forelæggelse, så er jeg glad for den bemyndigelse, der gives til Landsstyret fra Siumut og Inuit Ataqatigit og Kandidatforbundet. Og fra løsgængeren, der er jeg glad for den klare melding, der er kommet, således at vi nu kan gå videre til sagens behandling i Finansudvalget. Jeg er glad for, at selvom der kommer nogen løftede pegefingre fra ordførerne vedrørende ledelsens fejltagelser, og det er jo også noget vi også har set på i Landsstyret. Men til trods for det, så mener jeg, at man hos ordførerne og som også er blevet sagt så klart fra Siumuts ordfører, idet Simon Olsen også kom ind på, at Royal Greenlands drift har en stor indflydelse på samfundet, og såfremt det lykkes, så vil det være gavnligt for samfundet, og såfremt det går dårligt, så kan det også få en negativ virkning for samfundet. Det er også ganske rigtigt. Og jeg skal i den forbindelse nævne, at de krav, der stilles fra Siumut, nemlig de seks krav. Uanset hvad for en stillingtagen man kommer frem til i Finansudvalget, så bemærker jeg, at det er de seks punkter, som Landsstyret også skal vi være opmærksom på. Det var det Simon Olsen var inde på.
Men selvom Atassut ikke er positiv overfor kapitalindskuddet, så ønsker man en ny bestyrelsessammensætning, som Inuit Ataqatigiits ordfører og Kandidatforbundets Mads Peter Grønvold også inde på. Og de fleste ordførere ønsker, at man undersøger forholdene i Royal Greenland. Det bemærker jeg. Og man har også overfor det også givet udtryk for det. Og der har bestyrelsen i Royal Greenland selv foretaget en undersøgelse, hvor de også har haft tanke på deres egne ansvarsområder. Og den nye direktion i Royal Greenland, ikke mindst den nye, der lige er startet, og der bemærker jeg, at man vil gå videre med det i arbejdet. Men til trods for det, så har denne bestyrelse, såfremt den ikke opnår bedre resultater, så er det tanken, som Siumut tager op om, at man finder på en ny sammensætning, det er noget, som vi så vil vende tilbage til.
Hvad angår de andre ting, som Royal Greenland driver i andre lande, der skal jeg nævne, at den nye ledelse, den nye direktør i Royal Greenland, der har den nye direktør begyndt at undersøge disse. Og dette arbejde, det er også et stort ønske fra Landsstyrets side, at det bliver færdiggjort og ledelsen er i færd med at opfylde det, hvilket Landsstyret også er opmærksom på. D.v.s. at udgifterne og driftsudgifterne, der vil man være sikker på, at behovet for til stadighed at drive de udenlandske virksomheder også noget, der skal vurderes.
Med hensyn til Nuka A/S skal jeg nævne, at Nuka A/S’ kapitalbehov, der var samtlige partier og Kandidatforbundet og løsgængeren, det er noget man ikke er uenige om, idet alle støtter, at man finder den løsning for Nuka A/S. Jeg tror vedrørende Nuka A/S, og det er noget jeg skal præcisere i mine afsluttende bemærkninger, og det er en opgave man vil finde en løsning på, som er tilpasset grønlandske forhold, således at man ikke mindst i bygderne kan have mulighed for at indhandle sine produkter. Og jeg er glad for, at man støtter dette. Og man kan være sikker på, at det også vil lette sagens gang.
Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsens bemærkninger, der er jeg enig med ham, når han siger, at Landstingets udvalg, at man i lighed med disse, så har Landsstyret også lagt mærke til, at bestyrelsen plejer at sige, at det går godt med Royal Greenland som selskab. Men enhver, der har kendskab til historie, kan selvfølgelig undersøge det, og det har vi også gjort i Landsstyret. Fra 1991 ved hver generalforsamling, der har vi undersøgt de meldinger, som selskabet er kommet med. Og der har vi så også kunne se, at i løbet af Royal Greenlands historie og de krav, der har været stillet vedrørende kravet om overskud, det har ikke været særlig meget fremme. Først i de seneste år, hvor gælden næsten har været vedvarende og ikke blevet nedbragt, så har Landsstyret i de seneste år krævet, at det skal have et overskud, som det kan lægge til i reserve, hvor man har så og så meget gæld, der har vi så også stillet et krav om, at de skal have en reserve på 150 mio. kr. Ikke fordi vi blot vil blande os politisk, selvom man vil kalde det som sådan, men at ethvert selskab af denne størrelse, som har sådan en stor gæld, bør have en reservekapital, såfremt man skal bevare deres troværdighed overfor banker m.m., hvilket har indebåret, at vi også fra Landsstyrets side har stillet tilsvarende krav.
Når man så har sagt, at det går godt med selskabet, så kan vi sige, at det går godt på den måde, at såfremt der har været balance, så har man været tilfreds med det, mens man sekundært har set på kravet om at have en reservekapital. Og det er de meldinger, der er kommet siden den første generalforsamling i 91 og indtil i dag, og sammenlignet med vores krav på overskud på 150 mio. kr.
Kandidatforbundets melding. De er selvfølgelig også i opposition, hvor det også indeholder en del kritik, så støtter de til trods for alt forslaget, hvilket jeg takker for, men skal dog nævne om, hvordan man kan formindske driftsudgifterne for at rette op på Royal Greenlands økonomi, fordi man stiller spørgsmålstegn ved, og at man uden videre indskyder kapital. Men jeg skal nævne, idet Otto Steenholdt, løsgænger, også klart kommer med en melding om, at når vi bevilger disse midler, så kræver det så også, at man gennem denne garantistillelse på 200 mio. kr., så må de komme med en melding om, hvordan man vil gøre gælden efterhånden mindre, og dermed også kommer med en planlægning om, hvordan gælden afvikles. Og det er det svar jeg kan fremkomme med vedrørende det spørgsmål.
De andre spørgsmål kan man også komme ind på i udvalgets videre arbejde, og jeg regner med, at jeg også kan indkaldes til samhør.
Med hensyn til Nuka A/S, som Kandidatforbundet også var inde på og deres behov for kapitalindskud på 40 mio. kr. om, hvor lang tid det så sikrer selskabets drift. Landsstyrets formål er, at Nuka A/S bør drives fremover, også fordi man i Grønland ikke kan undvære sådan et selskab, især med henblik på bygderne, men også i byerne, hvor der er mulighed, så har talerne også været inde på det, så må man også kunne vurdere, om Nuka A/S har mulighed for at etablere sig i nogle af byerne.
Simon Olsen sagde på vegne af Siumut, at fabrikken i Maniitsoq eventuelt kunne overtages af Nuka A/S, og det er bl.a. derfor, at man ikke vil lukke af for Nuka A/S’ mulighed for at etablere sig i byerne. Derfor er det beløb, der skal bruges til Nuka A/S noget, som skal være med til at styrke virksomheden.
Men med hensyn til driften af Neqi A/S, hvor de så har haft en sag, der skal jeg nævne, at vi i Landsstyret har været glade for og har set det som hensigtsmæssigt og som flere ordførere også har været inde på, har Brugsen, KNI og fåreholderne i forståelse med hinanden .... der er vi i Landsstyret glade for, at man prøver på at sælge Neqi A/S’ produkter, således at de har været mere forarbejdede når de nåede frem til forbrugerne. Og det er en opfordring vi også har givet fra Landsstyrets side.
Jeg regner ikke med, at vi kommer til at have en større debat, fordi vi også har haft en større debat om erhvervslivet, hvor vi også inddrog Royal Greenland. Men afslutningsvis skal jeg nævne, at de forhold vi nu er nået frem i, d.v.s. indenfor Royal Greenland og Nuka A/S, så er jeg også glad for at flere kom ind på det, idet den har sin årsag i, at vi holder fast ved, at vi har produktionssteder i gang heroppe i Grønland. Selvfølgelig betyder det flere udgifter i forhold til .... så kræver landbaserede produktionssteder kræver flere udgifter i forhold til søkogere. Men så længe vi tager beslutningerne her i salen om, at vi skal have landbaserede produktionsanlæg, så mener Landsstyret, at det skal ske i samarbejde med Royal Greenland og Nuka A/S. Og hvad angår det, så bærer vi på en masse driftsudgifter, hvor nogen af dem også kører urentabelt.
Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang takke for, at sagen her kan gå videre, for det er nødvendigt, at man bearbejder dem videre i udvalget, og også med henblik på Atassuts bemærkninger, idet jeg mener, at man kan komme i forståelse med hinanden i udvalget. Tak.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (At):
Mens snakken går omkring koncernen Royal Greenland, så er det bekendt, hvad min holdning er, og jeg mener, at jeg har grund til at påpege et par faldne bemærkninger her i denne debat.
Først til Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, som sagde, at trods vi ikke opfylder hele koncernens krav, at det er nødvendigt med et sådan et kapitaltilskud, så har jeg forstået det således, at Inuit Ataqatigiit mener, at man kun bevilger en del af midlerne, mens man på den anden side også ved, at koncernens ønske om et kapitalindskud, så har de allerede meddelt, at hvis vi ikke får så stort et kapitalindskud, så kan vi ikke realisere målsætningerne om at nedbringe f.eks. gælden på længere sigt. Men Inuit Ataqatigiit sagde dog til sidst noget andet, og det føler jeg betryggende for mig, hvor Inuit Ataqatigiit sagde, at de mener, at de ikke vil modsætte sig, at der vil blive bevilget i alt 240 mio. kr. som kapitalindskud. Og det er jeg meget glad for fra min side.
Siumuts ordfører bør fortjene et stort ros. Jeg er helt enig med Siumuts ordførers bemærkninger principielt, men jeg er dog skuffet over Atassuts ordførerindlæg. Jeg er dog enig i deres bemærkning om Nuka A/S fordi Nuka A/S fra starten af har haft en meget lille egenkapital, som blev påpeget korrekt, hvor man også siger, at der bør findes en snarlig løsning på Nuka A/S’ problemer med egenkapitalen. Men det er kun det jeg er enig i i Atassuts ordførerindlæg, nemlig forholdene vedrørende Nuka A/S, men vedrørende Royal Greenland, så mener de, at man ikke på nogen måde bør acceptere det foreslåede kapitalindskud i Royal Greenland, og det jeg ikke på nogen måde enig i, hvor man i stedet henviste til i første omgang en undersøgelse. Jeg mener, at vi udnytte tiden bedst muligt, uanset om det er nødvendigt med en undersøgelse, så må vi forvente, at Royal Greenlands dårlige økonomi fortsætter i samme retning, hvis vi skal spilde tiden med undersøgelser. Hvis vi ikke gør noget nu, så fortsætter selskabet sin nedtur rent økonomisk. Vi må erkende de faktiske forhold, og at der er problemer, som bør løses nu. Der er ingen vej udenom, vi må støtte forslaget, hvis Royal Greenland ikke skal trække os med i faldet.
Hvis vi ikke gør noget nu, så bliver vi sat skakmat.
Johan Lund Olsen, Landstingsmedlem (IA):
Jeg har et par bemærkninger først til Otto Steenholdt vedrørende vores oplæg, hvor han påpegede et par ting, hvor han ikke kunne forstå, at vi mente, at ..... meget i tvivl om, hvad.... jeg må have, at man erindrer overfor Otto Steenholdt, at for ikke så lang tid siden blev det fra Royal Greenlands nye ledelse fra koncerndirektøren og fra vicekoncerndirektøren afholdt et orienterende møde, hvor der på dette møde skete i Royal Greenlands direktion, hvor Royal Greenland overfor en del Landstingsmedlemmer, da der blev orienteret om Royal Greenlands økonomiske situation, hvor Royal Greenland klart sagde, at hvor også Otto Steenholdt deltog, at Royal Greenland havde behov for mindst 185 mio. kr. til sin fortsatte drift og maksimalt 300 mio. kr. Det er derfor vi i vores ordførerindlæg sagde, at vi uden at gå fuldt ind for Royal Greenlands krav, det maksimale, så er vi glade for, at man fra Landsstyrets side foreslår, at der skal indskydes 200 mio. kr. i Royal Greenland for at rette Royal Greenlands økonomi op. Det skal vi selvfølgelig forsvare, for hvis vi ikke gør det vil det blot gå ud over det øvrige samfund, ikke mindst for fiskerne, ved at de fiskere, der til stadighed indhandler til Royal Greenland. Der er ingen vej udenom. Hvis vi skal indskyde kapital, så skal vi selvfølgelig indskyde det. Og det var blot en præcisering til Otto Steenholdts bemærkninger om vore bemærkninger.
Til Atassuts ordfører Godmann Rasmussen kom ind på, som jeg mener jeg bør kommentere, nemlig, at Royal Greenland for så vidt angår det kystnære fiskeri vedrørende Royal Greenlands ønske om at indsætte tonnage her på området, så siger Atassut i deres indlæg side 4, og jeg vil gerne citere fra ordførerindlægget: "Det blev for nylig sagt, at Royal Greenland havde krævet, at de kunne indsætte kapacitet eller tonnage i det kystnære rejefiskeri. Atassut vil gerne vide, om det kapitalindskud, der vil indskydes skulle bruges her. Og det kan vi i Atassut ikke acceptere".
Det skal til orientering meddeles, at vi fra Fiskeriudvalget den 27. oktober allerede har skrevet til Landsstyret, at Royal Greenlands ønsker, at vi ikke er enige i dette fra Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalgets side. Og jeg håber, at partierne fastholder dette. Royal Greenlands ønske herom hænger også sammen med, hvordan man vil styrke kapitalgrundlaget i Royal Greenland. Nu er der et flertal i Landstinget, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit, at der kan indskydes op til 200 mio. kr. i Royal Greenland A/S.
I forelæggelsesnotatet og i bilagene kan man læse, at selskabets revision har sat de minimale behov for 192 mio. kr., og der er således 8 mio. op til de 200 mio. kr. Vi forventer, at kapitalindskuddet i Royal Greenland A/S bliver brugt til forskellige ned- og afskrivninger, f.eks. fabrikken i Alluitsup Paa, fabrikken i Paamiut, fabrikken i Maniitsoq, fabrikken i Qeqertarsuaq og Qasigiannguit og afskrivning indenfor SAP og i det såkaldte russerprojekt. Det tab man forventer at tabe dér. Vi forventer, at det kun er disse man har tænkt på via de 200 mio. kr. Hvis det ikke har været tilfældet, så må vi have klarlagt dette i det videre forløb i Finansudvalget, og at Finansudvalget undersøger dette forhold nærmere.
Simon Olsen, Landstingsmedlem (S):
Ganske kort. Først til løsgængerens ordfører, så er jeg enig i disse, ligesom også en del af de øvrige partiers bemærkninger er rigtige. Vi kan ikke undgå at bemærke, at Royal Greenlands vaklende økonomi har vaklet og hvor jeg også har været indblandet i min tid som Landsstyremedlem. Jeg har haft flere kontroverser med Royal Greenlands ledelse herom, men i slutningen af dette år i forbindelse med en kulegravning og at vi kan se forholdene klarere, så er jeg glad for, at vi på nuværende tidspunkt, at vi fra alles side kan godkende et beslutningsforslag, som vi alle kan blive enige om, selvom det kan siges at være lidt dyrt. Vi vil heller ikke fra Siumut undlade at sige, at vi har opstillet klare krav, og at man bemærker disse krav, da vi mener, at man derigennem kan sikre en bedre styring, der er fremadsynet. Det er noget, som vi har behov for, og jeg tror på, at vi alle tror på dette, at dette kan opnås.
Ligeledes vedrørende Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalgets meldinger om ESU’s dårlige økonomiske muligheder, og at man fra Erhvervsstøttens side bør bevilge yderligere midler til udskiftning af kutterflåden, så er også Erhvervsudvalget meget enig heri, hvorfor jeg håber, at Landsstyret vil videreoverveje dette, hvorfor vi fra Siumuts side siger dette, vi skal også lige gentage, at Royal Greenland i vort lands drift og i samfundsøkonomien, så har dette af meget stor vigtighed for Grønlands samlede økonomi, og at det ikke kun er Royal Greenland, der har problemer. Fiskerne har også problemer på grund af faldende verdensmarkedspriser, og jeg ser frem til, at vi alle kan løfte opgaven og løse de problemer, der ligger dér i fællesskab.
Og det var hvad jeg havde at sige fra Siumuts side på nuværende tidspunkt. Vi støtter fra Siumut fuldt ud nærværende beslutningsforslag, men vedrørende de midler, der skal falde til ESU, mener jeg, at Landsstyret bør revurdere dette nærmere.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Til vores kraftige bemærkninger, der er jeg glad for den gode modtagelse Landsstyreformanden har givet udtryk for, og håber også på, at de bemærkninger, der er faldet her ved 1. behandlingen også bliver medtaget under udvalgsbehandlingen. Fordi vi skal jo vurdere de meldinger, som partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne har fremkommet med. Jeg mener, der er kommet meget klare meldinger, og såfremt virksomheden kommer til at gå dårligere, så ved vi alle sammen, at vi nu skal gøre et eller andet, hvorfor jeg ikke regner med, at jeg kommer med yderligere bemærkninger, medmindre jeg på en eller anden måde bliver tvunget til det af én eller anden.
Godmann Rasmussen, Landstingsmedlem (A):
Jeg vil også komme med korte kommentarer, idet man også har kommenteret vore bemærkninger.
Først, så er jeg glad for, at Landsstyreformanden kom ind på, at det er noget vi kan komme til enighed om. Først, så vil jeg nævne løsgængerens bemærkninger. Og det fremgår heller ikke helt klart af hans ordførerindlæg, idet han ligesom nødtvungent accepterer det. Og det er jo ikke altid vi kan komme med helt klare meldinger, hvor vi ikke helt accepterer indskydelsen af denne kapital, idet at det allerede er helt klart, at vi har brugt alt for mange penge, som ikke har været velgennemtænkte. Økonomien i disse år er kommet så langt ud, idet han allerede var inde på, at det er Landsstyrets vurdering, en del af forklaringen skal findes i den dårlige økonomi, som virksomheden har haft igennem flere år. Nu har virksomheden eksisteret i 12 år, og man har før ikke krævet, at der var et overskud. Og det undrer jeg mig over. Såfremt man var kommet med nogen helt klare krav fra Landsstyrets side, så var det ikke sikkert, at problemet var blevet så stort som den er i dag.
En mave, som aldrig bliver mæt, uanset hvor meget man fylder i den, og når vi så bliver ved med at fylde noget i den, så er det ikke formålstjentligt. Tag et eksempel. Tøj er dyrt. Såfremt jeg rev min skjorte i stykker og blev nødt til at købe en ny i morgen for overhovedet at have en skjorte, så vil det heller ikke være hensigtsmæssigt. Og det gælder det samme for Royal Greenland. Det hele har været uplanlagt eller dårligt planlagt, og såfremt det skal gå godt, så kan det ikke være nogen fejl, at man revurderer tingene efter at have undersøgt sagerne. Og kommer man så til den konklusion, at der er muligheder, så er Atassut ikke tilbageholdende. Men jeg synes, at vi må komme væk fra den måde, som vi gør det på, at bare der kommer den mindste smule antydning om, at man ønsker mere kapital, så giver vi så og så meget. Der er sket for mange fejl. Og vi tror ikke det vil være nogen dårlig idé, såfremt man undersøgte forholdene nærmere endnu engang. Og man viser viljen overfor omverdenen. Det kan godt være, at det er korrekt, men et andet spørgsmål vil være, hvordan anser man for os. En stor virksomhed eller koncern som vi har drevet i 12 år, hvilke gavn af den har Landskassen nu? Der er måske nogen der tror, at det er nok med den legen med midlerne. Det bør være nok. Alle og enhver vil jo gerne have penge, man har lån ud tilbagebetalt. Og de penge, som der er blevet skudt ind i virksomheden, det er jo samfundsejede. Og det er jo også helt på sin plads, at vi siger, at det ikke længere går med den ledelse der er. Og tænker vi kun på edb-området. Når man siger, at det har kostet 80 mio. kr. og at det så virkelig har kostet 300 mio. kr., skal vi lade som om, at det aldrig er sket. Det kan ikke være rigtigt. Såfremt man havde kørt det under strammere tøjler, så havde forholdene for vores fiskere måske have været meget bedre end de er i dag. Det er jo ikke attraktivt for fiskerne, og der er ikke noget at se frem til for vores fiskere, når de ikke ligesom har udsigt til, at deres indhandlingspriser stiger. Vores bemærkninger vedrører også Landskassen og ikke kun fiskerne.
Siumut var inde på, at man skal se på længere sigt. Og det er der ingen der kan sige dig imod, hvad det angår. Vi skal have et større samarbejde, hvor vi også vurderer alle disse forhold under ét. Der tror jeg godt, at det vil betyde et skridt i den rigtige retning.
Og vores største bekymring er, jeg vil ikke sige en masse ting, fordi man allerede har kendskab til de fejltagelser, der er blevet foretaget. I dag er der en gæld på 3 mia. kr. og det ryster den grønlandske befolkning. Sker der et eller andet, så kan det få fatale følger for samfundet. Og det er derfor vi må finde ud af årsagen til, at det går så dårligt. Lad os først se, hvor er det fejlen ligger. Det kan godt være, at vi på én eller anden måde finder de vise sten. Vi kan ikke blot stiltiende bruge talerstolen her til at bevilge. Lad os foretage en undersøgelse, fordi det omtalte punkt er af stor betydning for samfundet. Og jeg regner med, at det så de sidste bemærkninger jeg siger vedrørende denne sag.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand(S):
Jeg skal nævne til Godmand Rasmussen om, at vi såfremt vi er åbne for at møde hinanden og dette kompromis vi så eventuelt kan komme ind på. Såfremt Atassut er åben for samtaler, så er jeg også åben overfor det. Det samme med Landsstyremedlemmet for Fiskeri, hvor vi så kan, såfremt man mener, at de har fået for få oplysninger vedrørende Royal Greenland. Det er sådan, at det er en virksomhed under forretningsmæssige principper, hvorfor man også er visse ting man ikke videregiver.
Og Inuit Ataqatigiit og løsgængerens bemærkninger til hinanden om, at man eventuelt kunne have bevilget et større beløb til Royal Greenland. Men man ved, at man til stadighed, da det er selskabets og ejernes bemærkninger, og de 200 mio. kr., der er blevet nævnt her, det er så et resultat man er kommet til efter en nøje vurdering og efter den samtale vi har haft med Royal Greenland. Og det er så ud fra det, at vi prøver på at få denne bemyndigelse, som vi lægger op til her ved nærværende punkt.
Royal Greenland skal ikke blive en kajak uden årer, og såfremt Royal Greenland fuldstændig går i stå, så vil det være det samme, at man sender en kajak af sted uden padleårerne. Og jeg skal nævne, at den støtte, der er givet til Royal Greenland igennem årene, der har det meste af dem været brugt til beskæftigelse på land og de udgifter, der er forbundet med landbaserede erhverv. Og det er de beslutninger I også har været med til at vedtage. Det kan vi ikke komme uden om. Og nogle gange, så er sådanne initiativer, f.eks. at man lander nogen af materialerne, hvor man også har måttet ændre om på nogen af fabrikkerne. De har alle sammen resulteret i beskæftigelse, men de er dyre. Man tænker ikke kun på fabrikkerne, som drives blot for at give overskud. Men her tænker man på fabrikker, hvor man også arbejder med urentable ting, fordi det er beskæftigelse man gerne vil have.
Otto Steenholdt har været medlem af repræsentantskabet i Royal Greenland, hvorfor han ved ligeså meget som os, hvad der virkelig foregår. Men jeg forstår Ottos bemærkninger om, at han har god forståelse for problemet. Også fordi han i flere år har været formand for repræsentantskabet.
Og der er ingen, der er uenige i denne her sag, også fordi sagen bør gå videre, hvorfor jeg mener, at det nok er mine sidste bemærkninger vedrørende denne sag. Og man skal hele tiden have i baghovedet, at beskæftigelse på land også har betydet større problemer for fabrikkernes rentabilitet.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (At):
Først vil jeg gerne sige til Inuit Ataqatigiits ordfører, at så har jeg påpeget, at han sagde, at hvis vi indskyder kapitalindskud i Royal Greenland, men ikke det hele, men vi må forvente, at vi kan risikere, at disse penge ikke er nok. Og hvis det sker, så er der ingen vej frem for koncernen. Det vil være det bedste, at hvis man skal indskyde sådan, at man påligger lidt oveni for at være på den sikre side, så man er helt sikker på, at koncernen kører videre. Det var på denne baggrund mine bemærkninger skulle ses, således at vi giver et aktieindskud, der har en rimelig størrelse.
Jeg vil ikke komme ind på vores møder i Royal Greenlands repræsentantskab, men Atassuts ordfører sagde, at hvis der sker noget, så går vi nedenom og hjem. Det var det jeg netop sagde til jer, at vi i stedet for at yderligere undersøgelser, så er der behov for hjælp og aktieindskud nu. Jeg mener således ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser. Det var på den baggrund jeg påpegede, at I var så bastante i jeres afvisning af forslaget om aktieindskud.
Min tvivl om min støtte, så skal det ikke forstås sådan, at jeg er imod. Jeg mener, at der er ingen vej udenom, men jeg har påpeget Atassut, at de var så bastante i deres afvisning.
Johan Lund Olsen, Landstingsmedlem (IA):
Tak. Kan vi blot glemme fejltagelserne? Det var et af de spørgsmål, som Atassuts ordfører sagde. Nej, det kan vi selvfølgelig ikke, og det vil vi selvfølgelig heller ikke gøre. Jeg mener, at Siumut og Inuit Ataqatigiit, også efter hvad jeg erfarer også Kandidatforbundets ordfører klart har udtrykt ønske om, at der sker også ændringer i bestyrelsen og at disse også vurderes. Man er ikke tilfreds med koncernens ledelse, og man kræver, at også bestyrelsen også overvejes i det fortsatte arbejde, hvorfor der ikke er tale om, at man fra flertallets side blot vil glemme fejltagelserne.
Derudover bemærker jeg, at Siumut og Inuit Ataqatigiit på mange områder er enige, hvor man også har været inde på en yderligere undersøgelse udover Royal Greenlands egen bestyrelse, ligesom jeg også var inde på, at man kunne skifte ud i bestyrelserne, at man kunne genoverveje aktiviteterne i udlandet, hvorfor jeg mener, at de forskellige ..., der har været, at jeg ikke mener, at der ikke er tale om, at vi blot skal glemme dem. Det er på ingen måde tilfældet. Der bør gøres noget for at rette op på forholdene.
Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem(K):
Det er nu blevet gjort klart, at vi ikke blot påpeger for påpegningens skyld fra Kandidatforbundets side. Uden at gentage, hvad der tidligere er blevet sagt af de forskellige ordførere, vil jeg vedrørende redningsaktionen udtrykke, at vi vil være med i redningsaktionen af Royal Greenland, men en sådan redningsaktion skal ikke ske for enhver pris, det må vi advare imod. I den nærmeste fremtid er Hjemmestyret i gang med en bekendtgørelse om garnfiskeri, hvori det af udkastet fremgår, at man vil genåbne op for garnfiskeri året rundt. Lad os genoverveje det. Der er grænser for ressourcernes bæredygtighed. Vi har tidligere drøftet dette problem, bl.a. for at sikre, at hellefiskebestanden blev bevaret, ligesom jeg også mener, at Landsstyret har hørt, hvad fiskerne siger om garnfiskeriet, hvor fiskerne om garnfiskeriet fra Ilulissat-området siger og ønsker, at der alene tillades garnfiskeri i en bestemt og kort periode, mens man nu lægger op til, at man genåbner for garnfiskeriet på årsbasis uden at tænke på ressourcegrundlaget. Og det finder jeg er uacceptabelt, også fordi det ikke et ønske fra fiskernes side. Derfor håber jeg, at man, da bekendtgørelsen endnu ikke er stadfæstet, at Landsstyret genovervejer dette, da vi er bekendte med, at vi fra hellefiskeområderne, at et garnfiskeri på årsbasis også afstedkommer uenighed blandt fiskerne.
Ordstyreren bryder ind og siger, at det han siger ikke vedrører nærværende punkt. Du er ved at komme ind på et andet område, som ikke vedrører sagen.
Taleren undskylder overfor formanden. Men det jeg vil komme ind på, det er, at hellefiskefiskeriet har afgørende indflydelse for Royal Greenland og også for de fiskere, som indhandler, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke kan komme udenom også at nævne dette i nærværende sammenhæng.
Lars Karl Jensen, Landstingsmedlem (S):
Jeg vil ikke undlade at fremkomme med en bemærkning om Royal Greenland, da det ellers ville være mærkeligt, hvis jeg ikke gør det. Mulighederne for, at gøre noget mens problemerne endnu ikke har vokset sig store er den bedste mulighed for at rette op på forholdene. Der er endnu ikke gået 5 år før efter at vi bevilgede Royal Greenland 289 mio. kr. i forbindelse med kapacitetstilpasningsaftalen. Allerede efter et par år har jeg ellers foreslået, at vi fra Landstingets side fulgte med i, hvordan den effekt dette tilskud havde. Nu skal vi atter engang indskyde et beløb for at sikre arbejdspladser på land, selvom nogen ordførere sagde, at det havde været nok med de tilskud, der allerede har været. Og jeg er glad for, at der i dagens debat er fremsat så stærke og klare krav, fordi jeg mener, at hvis vi bevilger midlerne, så må dette også afstedkomme, at vi stiller krav til selskabet som selskabet må leve op til. Jeg håber, at nærværende ønske om et kapitalindskud, at disse beløb primært vil blive brugt til fordel for Grønland. Det er ikke betryggende for Landstinget at vi laver endnu en fejltagelse. Vi ved i Landstinget ikke til fulde, hvordan det går, hvilke aktiviteter Royal Greenland har i gang med i udlandet. I henhold til det materiale vi har fået udleveret siges det, at Royal Greenlands udenlandske aktiviteter, at Royal Greenland også har store aktiviteter i udlandet, og det undrer mig ikke, at hvis Royal Greenland driver salgsorganisationer i udlandet af hensyn til konkurrencen, også forskellige fiskeriarrangementer, som ikke er til fordel for beskæftigelsen i Grønland, og som er blevet betalt af vores kapacitetstilpasning. Det ville undre mig, hvis det er tilfældet, så håber jeg som sagt, at vores nuværende, de beløb, som vi nu yder som kapitalindskud, at disse beløb bliver brugt til at rette op på produktionsforholdene i Grønland til fordel for beskæftigelsen i Grønland, og at pengene ikke bruges til aktiviteter i udlandet.
Daniel Skifte, Landstingsmedlem (A):
Tak. Jeg mener, at det er min pligt at komme med en præcisering. For det første, så mener jeg, at vores ønsker om en undersøgelse, så kan der ikke herske tvivl om, at Atassut og Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet sagde, at der er behov for yderligere undersøgelser, hvorfor vi fra Atassuts side ønsker en undersøgelse.
(Daniel Skifte prøver på at præcisere, at det kun er Atassut, der har ønsket en videre undersøgelse.) og at vi først på det grundlag vil tage en endelig beslutning. Vi sagde det samme under et andet punkt under nærværende samling om bevillinger til kirken. Det var blot et eksempel for at give jer et billede af, hvad vi mener.
Til Siumuts ordførers indlæg mener jeg, at for så vidt angår Nuka A/S og muligheden for at flytte til Maniitsoq, så er Atassut også principielt enig i dette.
Jeg har også en anden præcisering, nemlig vedrørende, at Atassut ikke er imod og er enig i, at der er et behov for kapitalindskud i Nuka A/S. Jeg har heller ikke her krævet yderligere undersøgelser, men vedrørende Royal Greenland, så har vi som sagt krævet yderligere undersøgelser.
Afslutningsvis vil jeg også sige vedrørende Otto Steenholdt, så angreb han i to omgange Atassut. Jeg er også meget skuffet over Otto Steenholdt. Det vil jeg ikke undlade at bemærke. Atassut skal ikke bruges som valgflæsk. Atassut sagde, at vi vil sige nej her, og hvis der er nogen, der er skuffet over det, så er det tilgiveligt, men Atassut har aldrig sagt, og jeg citerer: "At vi er blevet nødt til at sige ja", som Otto Steenholdt sagde. Det lyder som om, at Otto famler i blinde. Det hele må vendes om, for hvis vi godkender aktieindskuddet nu, så beslutter? vi os i blinde, mens vi ved en undersøgelse ikke vil have bind for øjnene, når vi skal tage beslutning herom til næste samling, hvis man accepterer Atassuts ønske om yderligere undersøgelser.
Det var en præcisering, fordi man lagde os ord i munden, som vi ikke mener, og da jeg ikke kunne sidde disse overhørige.
Godmand Rasmussen, Landstingsmedlem (A):
Ja, det bliver meget kort. Det meste af mine bemærkninger har Daniel allerede sagt, men hvis det er muligt, så vil jeg gerne overfor Landsstyreformanden kræve, at man eventuelt hver 3. måned kan indhente nogen oplysninger om de selskaber der er. Det ville være dejligt, såfremt det kunne lade sig gøre.
Til Johan Lund Olsen skal jeg nævne, at vores bekymringer går primært ud på, og der er ingen, der tænker på, at ....
Til Otto Steenholdt skal jeg nævne, det er ikke kun dig, der kan komme med eksempler her fra talerstolen. Vi andre vil også have lov til at gøre det. Og så vil jeg blot sige et ordsprog til sidst, at den der ler sidst, ler bedst.
Mogens Kleist, Landstingsmedlem(K):
Til Daniel Skifte skal jeg lige nævne, at såfremt du havde læst vores ordførerindlæg, så sagde vi ganske klart, hvor vi sagde, at vi derfor i Kandidatforbundet mener, at Royal Greenland A/S’ økonomi- og driftsudgifter må undersøges nærmere. Og I plejer at sige, at vi kan stille spørgsmål, fordi det hører ind under selskabsloven. Men når de får problemer, så kan vi sagtens behandle dem her, når det går dem dårligt økonomisk. Hvorfor sagde man allerede ikke i 1995, at man vil følge nøje med i selskabet da det første gang gik dårligt økonomisk. Fra 97 indtil, så har vi brugt over 400 mio. kr. alene til Royal Greenland. Og hvem er det så, der har været med til at betale beløbet? Det har fiskerne. De har ofret rigtig meget til selskabet. Og vi er glade for, at Landsstyret nu vil tage initiativer til, at der også at se på bestyrelsessammensætningen.
Allerede i 99 sagde vi i Landstinget, at man ikke skulle bruge kammerateri men bruge uddannede økonomer. Og hvad skete der så, da Royal Greenland gik ned? Så skal vi have nogen økonomer i bestyrelsen. Er det langsom tænkning, eller er det os, der forud for vores tid?
Og med hensyn til undersøgelsen her og grænserne der, der vil vi gerne få noget at vide om det. Hvem skal foretage undersøgelsen, hvad er tidsrammen, hvornår bliver det fremsat overfor Landstinget? Og hvis vi blot venter til foråret, så tænker man blot på at man til den tid nok har glemt det.
Finn Karlsen, (A):
Så er det Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S).
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Med hensyn til undersøgelserne der sagde jeg allerede fra starten af at Royal Greenlands bestyrelse selv har foretaget en undersøgelse og den har de selv ansvaret for og hvor den også på rører nogle ting man bør rette op på. Og ud fra det så har det nye Royal Greenland påbegyndt sine opgaver. Direktionen undersøger nogle forhold, ikke blot på de fabrikker der kører her, men også de andre ting der bliver kørt udenfor Grønland. Og når denne undersøgelse er færdiggjort, så vil der så ske en uvildig vurdering således at det kan danne grundlaget for det videre arbejde og det er selvfølgelig også noget som vi er orienterede om i Landstinget og så langt er vi kommet nu. Men jeg lægger vægt på at vi, os 31 folkevalgte der sidder her, vi er jo ikke eksperter i driften af fabrikker med mere. Vi har ledelser som vi har ansat til ar drive fabrikkerne og vi må stole på dem og hvor de så også får afstukket nogle arbejdsopgaver ved årlige generalforsamlinger og hvad angår de ting man skal påpege vedrørende bestyrelserne: Ledelsen er trådt tilbage, der er ansat en ny og opgaven pågår dem nu. Og jeg skal også nævne vedrørende debatten her og når opgaven går videre til udvalgsbehandling, så regner jeg med at man også kan uddybe disse ting i udvalget og dermed også tage stilling til dem, hvor udvalget så vil påtage sig denne naturlige opgave og selvfølgelig er det så Landstinget der træffer den endelige afgørelse. Men Landsstyret siger at de først vil se på den undersøgelse som selskabets bestyrelse har foretaget. Og når der ikke er tilstrækkelig grundlag til det videre arbejde, så er der ingen der kan hindre at man foretager nogle yderligere undersøgelser.
Finn Karlsen, (A):
Så er det Augusta Salling (A) udenom partiordførerrækken, derefter Simon Olsen (S).
Augusta
Salling, (A):
Tak.
Landsstyreformandens udtalelser og hans tvivl om Atassuts krav om at der bliver foretaget en undersøgelse inden man bevilger et så stort et beløb, så er jeg overbevist om at Landsstyreformandens egen eksempel, at vi ikke skal sende en kajak af sted uden dens pejle. Det værste ville være at man sætter en kajak af sted der til trods for sine padleårer, når padleårerne er ved at gå i stykker og det bedste ville jo være at hvad det er vi skyder penge ind til. Vi må jo erkende indskuddets konsekvenser og der blev sagt i de materialer vi har fået udleveret, det er så op til fire fabrikkers drift der dermed bliver sikret i 4 år. Vi må kunne regne ud at de 400 millioner kroner er et kapital indskud for fremtiden og at man så også sikrer indhandlingsstederne for fiskerne.
Finn Karlsen, (A):
Og så Simon Olsen (S), det skal være ganske kort da det er tredje gang.
Simon
Olsen, (S):
Ja, det bliver ganske kort.
Fra Siumut kan vi godt forstå at man går ind for forslaget principielt, hvorfor vi opfordrer til at man foretager afstemning nu.
Finn Karlsen, (A):
Daniel Skifte (A) er den sidste på listen. Jeg skal lige nævne at vi ikke skal stemme om det, men den skal overgå til udvalgsbehandling da det er en førstebehandling det drejer sig om.
Daniel Skifte, (A):
Først vil jeg gerne undskylde overfor Kandidat forbundet, fordi de nu klart har forklaret hvorfor jeg gerne vil sige undskyld fordi i har stillet nogle klare krav lige som os.
For det andet skal jeg nævne at Landsstyreformanden ved Landsstyreformandens duplik siger han, at der ikke skal foretages en undersøgelse fordi de er tilfredse med den undersøgelse som Royal Greenland selv har foretaget, men såfremt Landstinget går ind for det, så vil han også acceptere det.
For det første: Det er som om at Landsstyreformanden kun tror på Royal Greenlands forklaring og dens undersøgelse, i stedet for Landstingets ønsker. Det er Landstingets klare ønske, da det er Landstinget der er arbejdsgiver for Landsstyret at Landstinget så har ønsket denne undersøgelse. Det er jo sådan at det vi behandler nu, der vedrører 2002 og i 2003, 2004, 2005 og 2006, der ved vi ikke hvordan den videre finansiering så skal være hvorfor Atassut kræver at der bliver foretaget denne undersøgelse, det står helt klart. Og det vi behandler nu vedrører kun næste år, det er derfor vi har taget et klart eksempel nu. Det er jo ikke sådan at vi skal blive ved med at smide penge ind i en bundløs kløft, vi må først være klar over hvad der sker og det var det samme vi forsøgte i 1997, da vi bevilgede 67 millioner kroner og nu er det så et andet beløb vi nu skal til at bevilge og derfor bør man foretage denne undersøgelse.
Finn Karlsen, (A):
Så er det Landsstyreformanden der kommer med sine afsluttende bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Til Atassut skal sige at vores beslutningsforslag at ønske om at Landsstyret ønsker en bemyndigelse til at foretage aktiekapital indskud i Royal Greenland A/S og vores ønske om en bemyndigelse siger vi tak for, da der er flertal herfor således at vi kan gå videre. Men for så vidt ønske om et yderligere undersøgelse, så må dette fremsættes som et dagsordens forslag til afstemning. Det eneste vi har ønsket er at vi bemyndiges til at foretage aktiekapital indskud, hvor vi har redegjort kapitalforholdene blandt andet i Royal Greenland og Nuka A/S, og det er det vi drøfter, vi drøfter ikke at det vil Atassut ikke være med til, det er meget beklageligt og et ansvarlig landstings parti som til stadighed også har ønsket at man bibeholdt arbejdspladser, som også er medansvarlig i Landsstyrearbejdet og har et stort medansvar herfor og jeg skal beklage at Atassut ikke vil være med i det fortsatte arbejde. Jeg havde ellers i mit første indlæg ønsket at man i udvalget kunne have mødtes med Atassut, således at Atassut også accepterede sådan en bemyndigelse som er af meget vigtighed for Grønland, for vore udviklingsmuligheder og med mere således at også oppositionen havde mulighed for at hvis det ønskes så mener jeg at vi overgår til næste punkt på dagsordenen.
Finn Karlsen, (A):
Der er ikke flere der har bedt om ordret vedrørende punkt 79, således er vi færdige med behandlingen af punkt 79 nemlig forslag til landstingsbeslutning om at indskyde aktiekapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S, hvor vi således er færdige med førstebehandlingen og vil blive behandlet i finansudvalget forinden andenbehandlingen.
Vores næste punkt på dagsordenen er punkt 43, det er en andenbehandling. Beslutningsforslag om fastsættelse af bygdepolitik for Grønland. Under førstebehandlingen tilsluttede et enigt Landsstyrets svar notat, hvorfor jeg her vi skal stemme om forslaget i den foreliggende form, nemlig beslutningsforslag for bygdepolitik for Grønland.
Jeg vil anmode dem der går ind for forslaget i den foreliggende form bedes rejse sig.
Der er 27 der går ind for beslutningsforslaget, alle tilstedeværende.