|
Dagsordens punkt 79-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
24. mødedag, søndag d. 11.
november 2001 kl. 13.00
(2. beh.)
Første punkt er som sagt pkt. 79, Forslag
til Landstingsbeslutning om at indskyde aktiekapital i Royal Greenland A/S og
Nuka A/S inklusive Neqi A/S. Det er en 2. og sidste behandling. I den
forbindelse har Landstingets Finansudvalg anmodet om, at forelægge en mundtlig
betænkning, og jeg skal anmode formanden Mikael Petersen, Siumut om at
forelægge betænkningen.
Finansudvalget har afgivet
betænkning vedrørende Landsstyrets beslutningsforslag om aktiekapitalinskud i
Royal Greenland A/S og Nuka A/S afgivet hertil beslutningsforslagets 2. behandling.
Landstingets Finansudvalg har under behandlingen af beslutningsforslaget
bestående af følgende: Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut, formand,
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, næstformand,
Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut
og endelig Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Landsstyret har i form af et
beslutningsforslag søgt Landstingets bemyndigelse til at foretage et
kapitalindskud i Royal Greenland A/S på 200 mio. kr. og i Nuka A/S, herunder
Neqi A/S på 40 mio. kr.
For såvidt angår Royal Greenland
A/S har Landsstyrets forslag baggrund i selskabets betydelige gældsbyrde, som
medvirker til et driftsresultat, som i forhold til virksomhedens omsætning må
betragtes som utilfredsstillende.
Samtidig indebærer et opgjort
nedskrivningsbehov i størrelsesordenen 200 mio. kr. på selskabets anlæg en
markant reduktion af selskabets egenkapital og soliditet. Det er Landsstyrets
opfattelse, at en sådan reduktion er driftsøkonomisk uholdbar og at der er
behov for, at Hjemmestyret indskyder et tilsvarende beløb i virksomheden af
hensyn til selskabets troværdighed i forhold til långivere og andre
forretningsforbindelser.
Landstingets Finansudvalg må
indledningsvist konstarere, at den tid udvalget har haft til rådighed til en
vurdering af forslaget har været stærkt begrænset, da tidspunktet for
fremsættelse af forslaget ikke giver udvalget de tidsmæssige forudsætninger for
andet og mere end en overfladisk vurdering af forslaget. Udvalget finder dette
klart utilfredsstillende, ikke mindst henset til de betydelige beløb, der
ønsket indskudt i koncernen. Finansudvalget finder endvidere anledning til at
bemærke, at udvalgets beslutningsgrundlag med fordel kunne have omfattet den
virksomhedsstrategi, som bestyrelsen har anmodet koncerndirektionen om at
udarbejde, samt en nærmere redegørelse for konklusionerne i den uafhængige
vurdering i virksomheden, som bestyrelsen i Royal Greenland har fået udarbejdet
af et revisions- og konsulentfirma.
Det havde endvidere været relevant
for udvalget at få tilvejebragt dokumentation for, i hvilket omfang långiverne
af vilje til at acceptere en forringelse af selskabets egenkapital og soliditet
i form af ned- og afskrivning.
Landsstyreformanden har imidlertid
i et samråd med udvalget afklaret en række spørgsmål af betydning for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget. Bl.a. har Landsstyreformanden oplyst, at
Landsstyret har taget partiordførernes bemærkninger vedrørende behovet for en udskiftning
i Royal Greenlands koncernbestyrelse til efterretning.
Af hensyn til kontinuiteten i
bestyrelsen finder Landsstyreformanden dog ikke, at det vil være
hensigtsmæssigt at udskifte den samlede bestyrelse på én gang.
Udvalget finder endelig anledning
til at påpege, at forslaget ikke i sig selv løser grundlæggende problemer
knyttet til selskabets rolle i en større fiskeripolitisk, beskæftigelsesmæssig
og erhvervsudviklingsrelateret sammenhæng.
Selskabets mulighed for at opnå et
tilfredsstillende driftsresultat vil således fortsat være afhængig af
Hjemmestyrets prioritering af selskabets varetagelse af henholdsvist
forretningsmæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn. Samtidig kunne der være
grund til at overveje, hvorvidt forslaget medvirker til at fastholde
strukturer, hvis samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed Landsstyret ikke fuldt ud
har forholdt sig til.
På det foreliggende grundlag må
Finansudvalget imidlertid begrænse sig til at konstatere, at forslaget i
kombination med en række initiativer, iværksat af Royal Greenlands ledelse med
henblik på at forbedre selskabets indtjening og styringen af selskabets
aktiviteter, må forventes at indebære en tiltrængt styrkelse af Royal Greenland
A/S. Samtidig tilsigter forslaget, at man sikrer opretholdelse af selskabets
landanlæg til og med udgangen af år 2002.
Et enigt Finansudvalg støtter på
den baggrund forslaget om at foretage et kapitalindskud i Royal Greenland A/S
med følgende betingelser:
For det første ønsker udvalget en fyldestgørende
vurdering af koncernen. Dette krav kan imødekommes ved at foreligge udvalget
den undersøgelse, som koncernbestyrelsen har fået udarbejdet af et revisions-
og konsulentfirma. Hvis denne undersøgelse imidlertid ikke viser sig egnet til
at give Finansudvalget det fornødne indblik i koncernens forhold, må
Landsstyret tilvejebringe en fyldestgørende ekstern undersøgelse, førend
Finansudvalget kan tillade en udmøntning af kapitalindskuddet.
For det andet ønsker udvalget en
nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og
dets anvendelse af den indskudte kapital.
Endelig stiller udvalget krav om
afholdelse af en forudgående ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor
Royal Greenland A/S’ bestyrelse fremlægger koncernens forretningsplan.
Finansudvalget forventer, at
Landsstyret benytter den ekstraordinære generalforsamling til at fremsætte til
at fremsætte Hjemmestyrets krav til selskabet. Førend disse krav er opfyldt,
vil Finansudvalget ikke kunne godkende en ansøgning om udmøntning af
kapitalindskuddet.
For såvidt angår Nuka A/S, skal
beslutningsforslaget ses i sammenhæng med den årlige forhøjelse af betalingen
til servicekontrakten med Nuka A/S fra 2002, som foreslået i forslag til
Finanslov 2002 under hovedkonto 50.06.18, driftsaftaler, produktionsanlæg.
Landsstyret har med den øgede
kontraktbetaling skabt den økonomiske ramme, der skal muliggøre, at Nuka A/S
løbende kan svare sine gældsforpligtelser. Det fremgår imidlertid af
beslutningsforslaget, at moderselskabet Nuka A/S er præget af en
uhensigtsmæssig kapitalstruktur med en meget lille aktiekapital og en meget
stor fremmed gæld. Med et kapitalindskud på 40 mio. kr. vil Nuka- koncernen
opnå en soliditetsgrad 20%, hvilket ifølge revisionen må anses som et minimum i
forhold til koncernens samlede gældsbyrde på samlet 183 mio. kr.
Kapitalindskuddet vil samtidig muliggøre en sådan styrkelse af soliditeten i
Neqi A/S, at selskabet umiddelbart vil være i stand til løbende at svare sine
gældsforpligtelser.
Finansudvalget finder det
væsentligt, at de Hjemmestyrede virksomheder sikres mulighed for en rentabel
drift. Med beslutningsforslaget vil koncernen kunne opnå en mere hensigtsmæssig
kapitalstruktur, hvilket må betragtes som en forudsætning for, at koncernen vil
kunne præstere en rentabel drift. En yderligere forudsætning er imidlertid, at
koncernen, herunder såvel moderselskabet som datterselskaberne sikres den
fornødne styring. Uden den fornødne styring, vil et kapitalindskud ikke i sig
selv kunne sikre koncernens overlevelse og betydelige samfundsværdier vil
risikere at gå tabt.
Koncernens resultater og strategier
synes at indikere, at koncernen ikke blot har behov for en styrkelse af sit
kapitalgrundlag, men i lige så høj grad, at koncernens forretningsstrategi og
økonomiske planlægning. Med henblik på at sikre koncernen en sådan styrkelse,
skal Finansudvalget fremsætte følgende ændringsforslag til Landsstyrets
beslutningsforslag:
Beslutningsforslaget affattes
således: "Landsstyret bemyndiges til i 2001 efter forelæggelse for
Finansudvalget at foretage aktiekapitalindskud i Royal Greenland A/S på 200
mio. kr. og i Nuka A/S, herunder Neqi A/S på 40 mio. kr. Der kan i alt
indskydes beløb, der tilsammen modsvares af det provenue fra privatiseringen af
KNI Pisiffik A/S, som indtægtsføres i Landskassen i 2001.
Privatiseringsprovenuet kan bestå af udbytteskat fra både KNI Pisiffik A/S og
KNI A/S samt et beløb, der udloddes til Landskassen, som følge af
kapitalnedsættelse i KNI A/S m.m. Af kapitalindskuddet i Nuka A/S, herunder
Neqi A/S, øremærkes op til 0,5 mio. kr. til køb af ekstern bistand til
styrkelse af koncernens forretningsstrategi og økonomiske planlægning gennem
udarbejdelse af en revisionspåtegnet forretningsplan på grundlag af en
uafhængig vurdering af virksomheden, herunder strategi, ledelse, organisation,
rentabilitet i de forskellige aktiviteter m.v. Forretningsplanen skal
foreligges Nuka A/S’ ejer senest 1. marts 2002."
Med disse bemærkninger overlader
Finansudvalget beslutningsforslaget til 2. behandling.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt (S):
Inden jeg fremsætter mit svarnotat,
skal jeg meddele, at alle har haft travlt, hvorfor der i den grønlandske side 3
er en lille sætning, der er røget ud, hvor der står udover ledelsesmæssige
fejlvurderinger i den danske, som er blevet tilføjet i den grønlandske omdelte
svarnotat. Den skal således tilføjes i det grønlandske svarnotat. Jeg nævnte
det lige, fordi det er af vigtighed.
Indledningsvis så skal Landsstyret
takke Finansudvalget for, at Finansudvalget på så kort tid har foretaget en
grundig bearbejdning af Landsstyrets forslag i udvalgets betænkning vedrørende
Landsstyrets beslutningsforslag om at indskyde 200 mio. kr. i Royal Greenland
A/S og 40 mio. kr. i Nuka A/S.
Landsstyret har med tilfredshed
noteret sig, at Finansudvalget under forudsætning af visse betingelser, som jeg
skal vende tilbage til, kan tilslutte sig Landsstyrets beslutningsforslag. Det
er endvidere med glæde, at Landsstyret kan konstatere, at det er et enigt
Finansudvalg, som står bag betænkningens anbefalinger. Landsstyret finder det
således væsentligt, at der er bred opbakning til løsningspakken for vores 2
store virksomheder indenfor fiskeri, produktion og eksport. I den forbindelse
skal Landsstyret erklære sig enige med Finansudvalget i, at det er væsentligt,
at vi i Landstinget og Landsstyret fører en fiskeripolitik, som giver
virksomhederne de nødvendige frihedsgrader til at tilrettelægge en
virksomhedsdrift efter forretningsmæssige principper.
Hvis Royal Greenland A/S også i
fremtiden skal tage samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn, som ikke
harmonerer med driftsøkonomiske principper, så kan det foreslåede
kapitalindskud risikere kun at være en midlertidig løsning.
For såvidt angår Nuka A/S er det
desuden vigtigt, at de fremtidige servicekontrakter indeholder en betaling, der
gør det muligt for selskabet at styrke soliditeten, og herunder ikke mindst at
afvikle sine gældsforpligtelser i det kommende år planmæssigt.
Som Finansudvalget bemærker i sin
betænkning, har Landsstyret med forslag til Finanslov for 2002 foreslået en
forhøjelse af den hidtidige servicekontraktbetaling, netop med henblik på at
tilgodese dette behov.
Landsstyret skal til
Finansudvalgets forudsætninger for at kunne støtte forslaget om kapitalindskud
i Royal Greenland A/S bemærke, at der stort set er tale om rimelige og
fornuftige betingelser. Landsstyret er således indstillet på overfor
Finansudvalget, at foreligge resultaterne af den eksterne virksomhedsundersøgelse,
som Royal Greenland A/S’ bestyrelse har fået udarbejdet af et anerkendt
revisions- og konsulentfirma. Undersøgelsen har været bestyrelsens grundlag,
dels for en fornyelse af koncernledelsen, og dels for den nu iværksatte
udarbejdelse af en ny strategi og forretningsplan for virksomheden.
Til Finansudvalgets ønske om en
nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og
dets anvendelse af den indskudte kapital, skal jeg bemærke, at Landsstyret
finder, at det helt overordnede og væsentligste krav fra ejeren bør være, at
der skal skabes en sund økonomi i Royal Greenland A/S. Det vil bl.a. sige, at
der over en årrække bør skabes tilstrækkelig stor overskud i virksomheden til,
at øge soliditeten fra de nuværende ca. 16% til mindst 25-30%.
Desuden vil Landsstyret stille krav
om, at der er en selvstændig fokusering på nedbringelse af virksomhedens gæld,
herunder bl.a., at en betydelig del af kapitalindskuddet skal anvendes direkte
til gældsnedbringelse. Desuden vil Landsstyret pege på, at virksomheden ved
fremtidige investeringer og driftsbeslutninger skal være opmærksom på kravet om
gældsnedbringelse. En nedbringelse af gælden vil desuden gøre det muligt at
reducere de årlige meget betydelige renteudgifter.
Endelig vil Landsstyret stille krav
om, at der fremlægges en ny strategiplan. Det vil være et krav, at
strategiplanen bl.a. indeholder klare mål og planer for virksomhedens
mangeartede forretningsengagementer og aktiviteter, både internt i Grønland og
udenfor landets grænser, herunder hvilke aktiviteter, der kan forventes at
bidrage positivt til virksomhedens indtjening og udvikling, og hvilke der bør
afvikles eller omlægges.
Landsstyret vil i den forbindelse
være opmærksom på, at vi ikke gentager fortidens fejl og stiller meget konkrete
driftskrav til virksomheden. Hvis vi gør dette, så påtager vi os et direkte
medansvar for virksomhedens økonomiske udvikling i de kommende år, uden at vi
har de nødvendige forudsætninger for at kunne gøre det.
Konkrete drifts- og investeringsbeslutninger
overlades netop til bestyrelse og direktion, fordi forudsætningen for at træffe
de rette beslutninger er, at man løbende følger med i og styrer den daglige
drift. Derfor kan og bør vi som ansvarlige politikere afholde os fra konkrete
driftsbeslutninger.
Set på baggrund af de første 10 år
af Royal Greenlands historie, skal dette fremhæve, idet netop krav til drift og
investeringer fra ejerens side, udover ledelsesmæssige fejlvurderinger har
medvirket i betydeligt omfang til, at selskabet i dag står i denne situation.
Det er derfor naturligt at stille ovennævnte overordnede krav til bestyrelsen
om at skabe en sund økonomi samt at forholde sig kritisk ved fremlæggelsen af
den nye strategiplan.
Forslaget om at indskyde 40 mio.
kr. i Nuka A/S indebærer som tidligere nævnt, dels at virksomheden opnår en
soliditetsgrad på niveauet 20% og dels at moderselskabet Nuka A/S som
datterselskabet Neqi A/S umiddelbart vil være istand til at foretage de
nødvendige afdrag på selskabernes bankgæld i starten af 2002.
Som Finansudvalget korrekt bemærker
i sin betænkning, skal forslaget ses i sammenhæng med, at Landsstyret på
forslaget til Finanslov for 2002 har stillet forslag om en forhøjelse af den
årlige servicekontraktbetaling til Nuka A/S, hvorved Landsstyret har skabt
forudsætningerne for, at Nuka A/S også i de kommende år løbende kan svare sine
gældsforpligtelser.
Finansudvalget foreslås desuden, at
det stilles som en betingelse for et kapitalindskud i Nuka A/S, at virksomheden
anvender op til 0,5 mio. kr. af kapitalindskuddet til køb af ekstern bistand
til styrkelse af koncernens forretningsstrategi og økonomiske planlægning.
Landsstyret finder i lyset af de
styringsmæssige problemer, der i hovedsagen vedrører lammeslagteriet i de
første driftsår efter overtagelsen af dette, at der ikke er tale om noget
urimeligt krav, og Landsstyret kan på denne baggrund tilslutte sig forslaget.
Med disse bemærkninger skal jeg
endnu engang takke Finansudvalget for et godt og konstruktivt udvalgsarbejde,
idet Landsstyret indstiller, at Landstinget tilslutter sig Finansudvalgets
betænkning med de anførte bemærkninger, samt at Landstinget tilslutter sig
Finansudvalgets ændringsforslag til Landsstyrets beslutningsforslag.
Landstingsmedlem Simon Olsen
(S):
Med henvisning til vores
bemærkninger den 7. november om Royal Greenland A/S og Nuka A/S, har vi fra
Siumut følgende bemærkninger her ved 2. behandlingen:
Vi er glade og tilfredse med fra
Siumut, at nærværende alvorlige sag her ved dens endelige behandling, nu
sandsynligvis vil blive tiltrådt af os alle. Det er vores opfattelse, at
såfremt vore erhverv i samfundet, der har behov for at blive tilført kapital på
den bedste måde skal placeres forsvarligt, så kan vi gennem stærke krav få
rettet kursen op.
Den nuværende situation vurderer vi
som acceptabelt, for de alvorlige problemer i fiskeriet, som vi har drøftet og
har haft besvær med at placere på grund af verdensmarkedprisernes dyk i det
indeværende år, som der gennem alvorlige tiltag og økonomiske tilførsler står
nu til at blive løst. Siumut regner fuldt ud med, at sagen i forståelse vil
blive behandlet færdigt.
Det store aktiekapitalindskud til
Royal Greenland A/S, som også har afstedkommet stor uenighed her i salen, og
som nu her under 2. behandlingen har medført omfattende krav, bifalder vi fra
Siumut. Vi regner fuldt ud med, at vores krav i fuldt omfang vil blive fulgt af
Landsstyret.
I Siumut har vi forstået, at Royal
Greenland A/S har planer om at anskaffe flere fiskefartøjer til hellefiskefartøjet.
Vi kan godt forstå, at dette har begrundelse i af en varig tilførsel af råvarer
til landanlæggene. Og i den forbindelse finder vi det hensigtsmæssigt, at
fartøjerne vil blive overgivet videre til unge fiskere på andelsbasis.
Det er også vores opfattelse, at
Royal Greenland A/S’ aktiviteter og afdelinger i andre lande og som er
økonomiske belastende, snarest og helt uden udsættelse, vil blive behandlet og
løst. Vores budskab under 1. behandlingen af beslutningsforslaget om, at Nuka
A/S i hellefiskeområderne i Nordgrønland, især i bygderne, at Nuka skal
deltage, vi mener, at dette snarest bliver behandlet af Landsstyret, og at man
ligeledes udover grundlagene for nærværende kapitalindskud, at man også sikrer
de nødvendige midler, som i dag ikke bliver placeret og ikke tilført midler
til, at disse vil blive afleveret til Finansudvalget, om hvordan disse kan
blive finansieret, herunder muligheden for en anden geografisk placering af
Nuka A/S.
Baggrunden for Siumuts krav er, at
det nu ikke er tid til at slække på de økonomiske stramninger vi har igangsat,
ligesom vi mener, at det er nødvendigt med den igangværende strukturændring.
Med disse bemærkninger går vi fuldt
ud ind for Finansudvalgets indstillinger.
Landstingsmedlem Augusta Salling
(A):
Tak. Med henvisning til vores
bemærkninger vedrørende Nuka A/S i forbindelse med 1. behandlingen, skal vi
blot her bekræfte, at vi støtter flytningen. Vi støtter også Finansudvalgets
betænkning fuldt ud. Det skal vi blot meddele allerede her.
Med henvisning til, hvad vi sagde
under 1. behandlingen, skal vi meddele fra Atassut, at vi vil stemme for
indstillingen fra Landstingets Finansudvalg. Man skal erindre, at vi fra
Atassut højt og tydeligt forlangte, at der ikke gives tilskud på 200 mio. kr.
til Royal Greenland A/S før der har været en tilfredsstillende undersøgelse af
sagen.
Vi i Atassut står fuldstændig fast
i vores beslutning, idet Landsstyreformanden i forbindelse med 1. behandlingen
sagde, at Royal Greenlands meget dårlige økonomiske situation skyldes, at den
daværende ledelses og bestyrelses måde at drive forretningen på. Vi er vidende
om, at den daglige driftsansvarlige var koncernchefen og vicekoncernchefen, som
nu begge er gået fra deres embeder, og at Landsstyreformanden ville følge
partiernes ønske om at udskifte bestyrelsen. Men at Landsstyreformanden ikke
mente, at det var nødvendigt at udskifte hele bestyrelsen, skal vi fra Atassut
meddele, at hele bestyrelsen var ansvarlig under ét.
Ved samme lejlighed skal vi fra
Atassut understrege endnu engang, at vi på ingen måde godkender, at Royal
Greenland selvstændigt skal bære Hjemmestyrets tegnebog og placerer sig så
enerådigt i Uummannaq, som resulterer i, at Uummannaq Seafood blev fuldstændig
fejet bort.
Uden at skulle gentage alt, hvad
Finansudvalget har påpeget om dette arbejde, skal vi fra Atassut meddele, at vi
støtter disse fuldt ud, idet vi fuldstændig regner med, at fremtidige
finansieringer sikres, at de ikke sættes i en bundløs forretning, men at disse
100% anvendes til den gennemrensende virksomhed, ligesom fremtidige
finansieringer sikres at blive brugt til gavn for samfundet.
Inden vores vurderinger af
regnskabet, har vi grundigt undersøgt, hvad det kræver eksempelvis som følger, at
virksomheden vurderes under ét. Og dette kan opfyldes, hvis den af
koncernbestyrelsen rekvirerede revision og rådgivning gives i sin fulde længde
til Finansudvalget. Men hvis det derimod skulle vise sig, at oplysningerne
skulle være mangelfulde, skal man fra Finansudvalget indefryse bevillingerne,
indtil en uvildig undersøgelse har fundet sted, og der må Landsstyret sikre, at
dette fastholdes.
I forbindelse af realiseringen af
finansieringen, skal det af Landsstyret forlanges, at koncernen fortæller grundigt,
hvilke krav den har stillet og regner med og beretter grundigere om, hvordan
bevillingerne anvendes. Og inden bevillingen gives, holdes der en
generalforsamling, hvor koncernbestyrelsen i Royal Greenland A/S fremsætter
sine forretningsmæssige planer, og at disse skal være i overensstemmelse med
Landsstyrets krav. Og så længe alle de ovennævnte krav ikke er opfyldt, så kan
Finansudvalget på nogen måde ikke godkende en ekstra bevilling.
Ud fra de ovennævnte, har vi i
Atassut vurderet situationen og har fået en god forståelse fra partierne og fra
Kandidatforbundet, og ikke mindst fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, idet vi er
enige om, at man inden bevillingen gives undersøger sagen grundigt, hvorfor vi
skal stemme for Finansudvalgets betænkning. Tak.
Landstingsmedlem Johan Lund
Olsen (IA):
I forbindelse med 1. behandlingen,
så stemte Inuit Ataqatigiit i princippet bevillingerne, og vi stillede også
satte os værd? på, at der blev en vurderet en undersøgelse. Men i dag kan vi
se, at Finansudvalget har arbejdet grundigt med det stykke arbejde, som er
givet fra Landsstyret. Og Inuit Ataqatigiit mener, at vi også vil være med i
Finansudvalgets betænkning, hvorfor vi også vil gå ind for Finansudvalgets
indstilling.
Inuit Ataqatigiit har med glæde
bemærket, at Finansudvalget i forbindelse med denne sag har været fuldstændig
enig, og ikke mindst har Landsstyret også forståelse for ændringsforslaget og
støtter ændringsforslaget.
I forbindelse med færdiggørelsen af
denne sag, og da der er stor enighed i udvalget, og at da vi også bemærker, at
Landsstyret også er enig i det, så skal vi blot meddele, at vi vil stemme for
Finansudvalgets indstilling.
Landstingsmedlem Mads Peter
Grønvold (K):
Fra Kandidatforbundet har vi
gennemgået sagen nøje og har så følgende bemærkninger:
I forbindelse med 1. behandlingen
af besluningsforslaget, der er vi i Kandidatforbundet glade for, at man har
støttet vores skarpe bemærkninger under 1. behandlingen. Vi anser det for meget
nødvendigt i Kandidatforbundet, at aktieselskaberne i større udstrækning, at
Finansudvalget kan følge med i aktieselskaberne.
Vi mener i Kandidatforbundet, at
det er nødvendigt, at man følger med i aktieselskaberne, idet vi mener, at man
kan finde en løsning før det går helt galt med økonomien. Vi mener i
Kandidatforbundet, at Royal Greenland A/S’ udenlandske virksomheder, de bør
kunne undersøges, hvilket Landstinget bør kræve. Årsagen til dette krav er, at
Royal Greenland A/S’ udenlandske virksomheder, dem har hidtil ikke været
undersøgt. Det er meget nødvendigt, at Royal Greenland A/S’ samtlige
virksomheder bliver undersøgt, såfremt de skal gå økonomisk godt.
I Kandidatforbundet er vi nervøse
for, at man efter udgangen af 2002 kan blive nødt til at lukke nogle af
produktionsstederne, fordi vi mener, at denne løsning vi nu kommer frem til er
en løsning, der kun gælder for et år, hvorfor vi må spørge Landsstyret, hvilke
tanker man gør sig vedrørende Royal Greenland og dens landanlæg.
I Kandidatforbundet går vi ind for
Finansudvalgets indstillinger, og ligesom vi også er enige med de krav, der
bliver stillet. Og vi er tilfredse med, at man er enige med de bemærkninger vi
er kommet med under 1. behandlingen.
I Kandidatforbundet mener vi også,
at man bør udskifte bestyrelsen. Og vi er også glade for, at Finansudvalget
også kommer med denne indstilling, nemlig at man bør udskifte bestyrelsen. Vi
mener, at når Royal Greenland har været drevet på den måde, så vil det være på
sin plads at man udskifter bestyrelsen. Og såfremt det bliver nødvendigt, så
mener vi, at man bør foretage en uvildig undersøgelse af koncernen.
Og til Landsstyrets besvarelse har
vi følgende bemærkninger: Vedrørende Royal Greenland og finansieringen, så er
det en foreløbig løsning, hvorfor vi anser det for yderst vigtigt, at
landstingsmedlemmerne følger med i sagen. Man siger, at man skal kunne køre en
rentabel produktion, og såfremt man skal gøre det, så må man også kunne
forbedre selve produktionsgangen. F.eks. man ser, at man producerer et produkt
et sted og videresender den til en anden enhed, som så færdiggør produktionen.
Vi mener, at det vil være nødvendigt, at man undersøger forholdene der, for at
få en smidigere produktionsgang.
Og vedrørende Nuka mener vi, at man
bør kunne undersøge, hvordan man kan drive det på en mere hensigtsmæssig måde.
Man siger, at man kan flytte Nuka A/S til Maniitsoq, og det er vi enige i fra
Kandidatforbundets side. Og såfremt man flytter virksomheden fra Nuuk til
Maniitsoq, så må man også tænke på økonomien ved flytningen.
Med disse bemærkninger støtter vi
beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Per Berthelsen
(At):
Tak. Jeg skal næven, at jeg også
har bemærkninger til næste dagsordenspunkt, hvorfor jeg gør det kort her.
Jeg noterer med stor glæde, at
Landstingets Finansudvalg fastholder den kritiske røst, som Landstinget er
fremkommet med, ikke mindst med hensyn til Royal Greenland A/S i forbindelse
med 1. og 2. behandlingen af dagsordenspunktet.
Finansudvalget fremkommer med tre
klokkeklare betingelser, førend det kan komme på tale at skulle godkende
forslaget om at foretage kapitalindskud i Royal Greenland A/S. For det første
ønsker udvalget en fyldestgørende vurdering af koncernen, hvor jeg tilslutter
mig Atassuts tidligere udmeldte krav om, at dette skal udføres af en ekstern
instans.
For det andet ønsker udvalget en
nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og
dets anvendelse af den indskudte kapital. Dette eftersøgte jeg på et tidligere
tidspunkt, hvori jeg ønskede at få klarhed om, hvilke afkast, der forventes med
det foreslåede kapitalindskud, så dette punkt tilslutter jeg mig helt og
holdent. I den anledning vil jeg tilføje, at jeg mener, at det også er på tide
at granske selskabets virksomheder udenfor landets grænser og få afviklet alle
disse, der ikke evner at give et overskud.
Endelig stiller udvalget krav om
afholdelse af en forudgående ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor
der skal fremlægges en forretningsplan for koncernen. Dette tilslutter jeg mig
ligeledes i fuldt omfang, og vil her bemærke, at jeg godt kan leve med, at der
sker ganske enkelte undtagelser i forbindelse med en udskiftning af
bestyrelsesmedlemmer, for dog at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsens
arbejde, som jeg dog på ingen måde mener har været af en karakter, man ikke
engang bare tilnærmelsesvis kan være tilfreds med.
Med disse bemærkninger skal jeg
endnu engang udtrykke min ros til Finansudvalgets betænkningsarbejde, og
tilslutter mig således denne med de enkelte bemærkninger jeg hermed har ladet
falde.
Med hensyn til Nuka A/S ser jeg
situationen med lidt mildere øjne, sådan som jeg også kan fornemme
indstillingen er fra Finansudvalgets side, og der vil jeg uden yderligere
kommentarer tilslutte mig udvalgets indstilling.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt
(At):
Jeg mener, at Finansudvalget har
udført et grundigt stykke og rosværdigt arbejde med et fint resultat til følge.
Først skal jeg sige, at for såvidt
angår flytning af virksomheden, så har jeg ikke mine store gode forventninger
til det, men hvis det bliver nødvendigt at flytte Nuka til Maniitsoq, så mener
jeg, at dette bør ske på en veltilrettelagt og velplanlagt måde.
Royal Greenland har ikke fungeret
på bedste vis, det er også derfor, at vi har arbejdet for, at Royal Greenland
blev omorganiseret, således at man hindrede, at den ikke blev for dyr for det
grønlandske samfund i sidste ende. Og jeg har også tidligere gange sagt, at vi
ikke kan undvære koncernen. Det er vort ansigt udadtil. Og jeg har anset for, at
hvis vi ikke hjælper Royal Greenland, så vil det ikke være til glæde for vores
ansigt udadtil, men som sagt, så er der en omorganisering igang, og jeg håber
og regner med, at den nye ledelse vil kunne vende skuden i den rigtige retning,
og det har jeg stor tiltro til, at den nye ledelse kan gøre. Men når dette er
sagt, så hvis det går i den gale retning igen, så får jeg kuldegysninger af
det, hvorfor jeg håber, at vi nu finder en løsning, der sikrer et godt
forretningsgrundlag i årene fremover.
For såvidt angår
bestyrelsesudskiftningen, så er jeg ikke enig i, at man udskifter hele
bestyrelsen, hvorfor jeg er enig med Landsstyrets beslutninger. Vi har
overgivet bestyrelsen opgaver, som ikke er deres opgaver. Ved at vi fra
Landstingets side har stillet urimelige krav til dem, således at Royal
Greenland har fungeret som et socialkontor. Bestyrelsen har fulgt vores pålæg,
og vi mener ikke, at vi kan klandre bestyrelsen for deres arbejde. Det er os,
der har anmodet dem om at udføre deres arbejde. Vi må selv påtage os skylden og
sige: OK, lad dem, der skal fortsætte fortsætte med en ny ledelse og lad os se
lyst på fremtiden og håbe, at det også bliver realiseret.
Men Royal Greenland vil også altid
have konkurrenter. Konkurrence er ... jeg har altid ment, at en virksomhed ikke
skal have offentlige midler i baghånden i forbindelse med konkurrencen, men i
forbindelse med Royal Greenland, så kan man ikke komme uden om, så må man også
sikre, at Royal Greenland er konkurrencedygtig, også med offentlig kapital. At
Royal Greenland kan komme neden om og hjem og blive udkonkurreret vil også
resultere i, at samfundet taber en hel del midler, og hvis dette skal undgås,
så må vi sikre, at samfundet giver Royal Greenland de bedste basis for at køre
efter forretningsmæssige principper.
I ved allesammen, at jeg for et par
dage siden prioriterede, da vi ville afsætte midler til Landskassen. Det gør
ondt, men vi bør også vide, at hvis vi ikke gør det, hvad dette vil resultere i
for samfundet. Jeg mener, at Landstinget? atter engang fortjener et stort ros
for deres betænkning, men til Landsstyret med krav, så mener jeg ikke, at der
skal stilles krav. Lad Royal Greenland køre af sig selv med mulighed for at
sige, at de ikke vil køre videre med krav fra Landsstyret og Landstinget. Lad
dem dog køre af sig selv af forretningsmæssige principper på konkurrencemæssige
vilkår og mulighed for at opnå et underskud uden indblanding fra Landsstyret og
Landstinget.
Landsstyreformand Johan Motzfeldt
(S):
På Landsstyrets vegne skal jeg sige
til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes indlæg, at jeg forstår dem
på sådan måde, at man går ind for det foreslåede aktiekapitalindskud i Royal
Greenland, og at det er rigtigt, at Finansudvalget i deres betænkning, at
Landsstyret også har forståelse for dem, hvorfor jeg mener, at disse giver et
godt udgangspunkt i det videre arbejdet. Det siger jeg tak for.
Til de stillede spørgsmål, uden at
komme ind på dem, vil jeg dog lige her i forbindelse med det fortsatte arbejde
nævne et par ting, som jeg mener vigtigt. Først vedrørende mulighederne for
flytning af Nuka til Maniitsoq, som flere ordførere var inde på. Man undersøger
mulighederne for at flytte Nuka til Maniitsoq, og det rigtigt, at undersøgelserne,
hvis de når frem til et stade, at der fremkommer en snarlig klarhed over det,
så vil dette selvfølgelig blive videresendt til Finansudvalget. Vi må selvfølge
forvente, at selskabet selv vil kunne bære de udgifter, der vil være forbundet
hermed, men hvis der er behov for yderligere midler, så må de nødvendigvis
gennem Finansudvalget.
Jeg vil også lige kommentere, idet
jeg mener, at selvom man måske nogen gange kan være uenige med Otto Steenholdt,
så kan man være enig i en del af hans indlæg, så må man sige, at der for så
vidt angår de to selskaber, som vi drøfter nu, Royal Greenland og Nuka A/S, så
samfundets midler til Nuka A/S, så bliver disse bevilget via Finansloven via en
servicekontrakt. Da en del af Nukas aktiviteter ikke kan betale sig, hvorfor
Hjemmestyret betaler Nuka A/S for at udføre disse opgaver, som bliver
finansieret via Finansloven.
Vedrørende Royal Greenland, vi har
allerede været en hel del inde på det, så skal jeg sige, at for såvidt angår
Royal Greenland, hvis den skal køres efter forretningsmæssige principper, så må
dette også have andre muligheder som andre virksomheder, der kører efter
forretningsmæssige principper. Royal Greenland har også ret til at have
forretningshemmeligheder, som de bør og skal have for sig selv. Det må vi også
respektere. Vi er politikere, som har efterlyst en hel del oplysninger, men i
konkurrencens verden er der også uskrevne love, hvor man ikke giver oplysninger
videre, som kan være skadelige for virksomheden i en konkurrencesituation, som
vi må respektere, også som politikere. Dette gælder også Royal Greenland, og
jeg håber, at Landstinget også har forståelse herfor.
Afslutningsvis skal jeg sige, at
for såvidt angår Royal Greenland set fra borgernes synspunkt og Royal
Greenlands servicering af borgerne, så fremkommer der dagligt mange klager,
også til os i Landsstyret, hvor der dagligt også skrives indlæg i medierne med
påpegninger af vores politik på området. Dertil skal jeg sige, at vi fra
Landsstyrets side vedrørende.... så er vi fuldt ud glade for Royal Greenlands
situation i samfundet og det store arbejde de har udført og at vi har tillid
til koncernen, og at det kan gå videre i fremtiden. Jeg mener ikke, at der er
grundlag for at kalde, at alt er sket i Royal Greenland. De fejl, der er
begået, de skal selvfølgelig rettes op. Jeg må i den forbindelse fra
Landsstyrets side sige tak til de mange medarbejdere i Royal Greenland, som har
arbejdet med sager, som måske andre ikke vil påtage sig på Royal Greenlands
fabrikker i bygder og fabrikker, og jeg siger jer mange tak for at I også vil
være med til at bære Royal Greenland oppe. Vi skal heller ikke glemme disse i
forbindelse med vores drøftelse af Royal Greenland. Royal Greenland er vores
vigtigste virksomhed. Hvis den går nedenom og hjem, så vil det ramme samfundet
og ikke kun vore lønninger. Royal Greenland skal have den støtte den har.
Medarbejderne skal opmuntres. Man har styrket kontrollen med Royal Greenland
fra Landstingets og Landsstyrets side. Disse vil selvfølgelig blive realiseret,
men vi skal ikke sige, at vi skal ikke anse virksomheden som urentabel, og jeg
er glad for den tillid, der fra Landstingets side er blevet overfor Royal
Greenland. Og jeg vil gerne sige tak på Landsstyret og medarbejderne i Royal
Greenlands vegne.
Landstingsmedlem Mikael Petersen
(S):
Først vedrørende punkt 79, som vi
drøfter nu. Og Finansudvalgets betænkning og ændringsforslag, der vil jeg gerne
sige tak til partiernes og Kandidatforbundets og løsgængernes ros. Jeg synes
jeg må sige tak til andre Finansudvalgsmedlemmer, fordi man har forståelse for
baggrunden for den store opgave, det har været at udarbejde denne. Såfremt vi
ikke havde haft det bagland med, så havde vi ikke kunnet afgive en så god
betænkning. Og der mener jeg, at samtlige landstingsmedlemmer, som har påtaget
sig denne opgave, der har de så også reageret ud fra det behov der er. Og fra
Finansudvalgets side kan jeg kun sige tak.
Landstingsformand Ole Lynge
(IA):
Det er vedrørende Royal Greenland
A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S, det er så beslutningsforslaget, og det er
2. behandling og afsluttende behandling. Og Landstingets Finansudvalgs
ændringsforslag er det vi skal stemme om, og de, der er enige i
ændringsforslaget anmodes om at rejse sig. 30. Det er samtlige tilstedeværende.
Der er ingen, der har undladt at stemme og heller ingen, der har stemt imod,
hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af pkt. 79.