Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ]

Dagsordens punkt 79-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

24. mødedag, søndag d. 11. november 2001 kl. 13.00

 

Punkt 79

 Forslag til landstingsbeslutning om at indskyde aktiekapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusiv Neqi A/S.

(Landsstyreformanden)

(2. beh.)

 

Første punkt er som sagt pkt. 79, Forslag til Landstingsbeslutning om at indskyde aktiekapital i Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S. Det er en 2. og sidste behandling. I den forbindelse har Landstingets Finansudvalg anmodet om, at forelægge en mundtlig betænkning, og jeg skal anmode formanden Mikael Petersen, Siumut om at forelægge betænkningen.

 

Finansudvalget har afgivet betænkning vedrørende Landsstyrets beslutningsforslag om aktiekapitalinskud i Royal Greenland A/S og Nuka A/S afgivet hertil beslutningsforslagets 2. behandling. Landstingets Finansudvalg har under behandlingen af beslutningsforslaget bestående af følgende: Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut, formand, Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, næstformand, Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut og endelig Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Landsstyret har i form af et beslutningsforslag søgt Landstingets bemyndigelse til at foretage et kapitalindskud i Royal Greenland A/S på 200 mio. kr. og i Nuka A/S, herunder Neqi A/S på 40 mio. kr.

 

For såvidt angår Royal Greenland A/S har Landsstyrets forslag baggrund i selskabets betydelige gældsbyrde, som medvirker til et driftsresultat, som i forhold til virksomhedens omsætning må betragtes som utilfredsstillende.

 

Samtidig indebærer et opgjort nedskrivningsbehov i størrelsesordenen 200 mio. kr. på selskabets anlæg en markant reduktion af selskabets egenkapital og soliditet. Det er Landsstyrets opfattelse, at en sådan reduktion er driftsøkonomisk uholdbar og at der er behov for, at Hjemmestyret indskyder et tilsvarende beløb i virksomheden af hensyn til selskabets troværdighed i forhold til långivere og andre forretningsforbindelser.

 

Landstingets Finansudvalg må indledningsvist konstarere, at den tid udvalget har haft til rådighed til en vurdering af forslaget har været stærkt begrænset, da tidspunktet for fremsættelse af forslaget ikke giver udvalget de tidsmæssige forudsætninger for andet og mere end en overfladisk vurdering af forslaget. Udvalget finder dette klart utilfredsstillende, ikke mindst henset til de betydelige beløb, der ønsket indskudt i koncernen. Finansudvalget finder endvidere anledning til at bemærke, at udvalgets beslutningsgrundlag med fordel kunne have omfattet den virksomhedsstrategi, som bestyrelsen har anmodet koncerndirektionen om at udarbejde, samt en nærmere redegørelse for konklusionerne i den uafhængige vurdering i virksomheden, som bestyrelsen i Royal Greenland har fået udarbejdet af et revisions- og konsulentfirma.

 

Det havde endvidere været relevant for udvalget at få tilvejebragt dokumentation for, i hvilket omfang långiverne af vilje til at acceptere en forringelse af selskabets egenkapital og soliditet i form af ned- og afskrivning.

 

Landsstyreformanden har imidlertid i et samråd med udvalget afklaret en række spørgsmål af betydning for udvalgets behandling af beslutningsforslaget. Bl.a. har Landsstyreformanden oplyst, at Landsstyret har taget partiordførernes bemærkninger vedrørende behovet for en udskiftning i Royal Greenlands koncernbestyrelse til efterretning.

 

Af hensyn til kontinuiteten i bestyrelsen finder Landsstyreformanden dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at udskifte den samlede bestyrelse på én gang.

 

Udvalget finder endelig anledning til at påpege, at forslaget ikke i sig selv løser grundlæggende problemer knyttet til selskabets rolle i en større fiskeripolitisk, beskæftigelsesmæssig og erhvervsudviklingsrelateret sammenhæng.

 

Selskabets mulighed for at opnå et tilfredsstillende driftsresultat vil således fortsat være afhængig af Hjemmestyrets prioritering af selskabets varetagelse af henholdsvist forretningsmæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn. Samtidig kunne der være grund til at overveje, hvorvidt forslaget medvirker til at fastholde strukturer, hvis samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed Landsstyret ikke fuldt ud har forholdt sig til.

 

På det foreliggende grundlag må Finansudvalget imidlertid begrænse sig til at konstatere, at forslaget i kombination med en række initiativer, iværksat af Royal Greenlands ledelse med henblik på at forbedre selskabets indtjening og styringen af selskabets aktiviteter, må forventes at indebære en tiltrængt styrkelse af Royal Greenland A/S. Samtidig tilsigter forslaget, at man sikrer opretholdelse af selskabets landanlæg til og med udgangen af år 2002.

 

Et enigt Finansudvalg støtter på den baggrund forslaget om at foretage et kapitalindskud i Royal Greenland A/S med følgende betingelser:

 

For det første ønsker udvalget en fyldestgørende vurdering af koncernen. Dette krav kan imødekommes ved at foreligge udvalget den undersøgelse, som koncernbestyrelsen har fået udarbejdet af et revisions- og konsulentfirma. Hvis denne undersøgelse imidlertid ikke viser sig egnet til at give Finansudvalget det fornødne indblik i koncernens forhold, må Landsstyret tilvejebringe en fyldestgørende ekstern undersøgelse, førend Finansudvalget kan tillade en udmøntning af kapitalindskuddet.

 

For det andet ønsker udvalget en nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og dets anvendelse af den indskudte kapital.

 

Endelig stiller udvalget krav om afholdelse af en forudgående ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor Royal Greenland A/S’ bestyrelse fremlægger koncernens forretningsplan.

 

Finansudvalget forventer, at Landsstyret benytter den ekstraordinære generalforsamling til at fremsætte til at fremsætte Hjemmestyrets krav til selskabet. Førend disse krav er opfyldt, vil Finansudvalget ikke kunne godkende en ansøgning om udmøntning af kapitalindskuddet.

 

For såvidt angår Nuka A/S, skal beslutningsforslaget ses i sammenhæng med den årlige forhøjelse af betalingen til servicekontrakten med Nuka A/S fra 2002, som foreslået i forslag til Finanslov 2002 under hovedkonto 50.06.18, driftsaftaler, produktionsanlæg.

 

Landsstyret har med den øgede kontraktbetaling skabt den økonomiske ramme, der skal muliggøre, at Nuka A/S løbende kan svare sine gældsforpligtelser. Det fremgår imidlertid af beslutningsforslaget, at moderselskabet Nuka A/S er præget af en uhensigtsmæssig kapitalstruktur med en meget lille aktiekapital og en meget stor fremmed gæld. Med et kapitalindskud på 40 mio. kr. vil Nuka- koncernen opnå en soliditetsgrad 20%, hvilket ifølge revisionen må anses som et minimum i forhold til koncernens samlede gældsbyrde på samlet 183 mio. kr. Kapitalindskuddet vil samtidig muliggøre en sådan styrkelse af soliditeten i Neqi A/S, at selskabet umiddelbart vil være i stand til løbende at svare sine gældsforpligtelser.

 

Finansudvalget finder det væsentligt, at de Hjemmestyrede virksomheder sikres mulighed for en rentabel drift. Med beslutningsforslaget vil koncernen kunne opnå en mere hensigtsmæssig kapitalstruktur, hvilket må betragtes som en forudsætning for, at koncernen vil kunne præstere en rentabel drift. En yderligere forudsætning er imidlertid, at koncernen, herunder såvel moderselskabet som datterselskaberne sikres den fornødne styring. Uden den fornødne styring, vil et kapitalindskud ikke i sig selv kunne sikre koncernens overlevelse og betydelige samfundsværdier vil risikere at gå tabt.

 

Koncernens resultater og strategier synes at indikere, at koncernen ikke blot har behov for en styrkelse af sit kapitalgrundlag, men i lige så høj grad, at koncernens forretningsstrategi og økonomiske planlægning. Med henblik på at sikre koncernen en sådan styrkelse, skal Finansudvalget fremsætte følgende ændringsforslag til Landsstyrets beslutningsforslag:

 

Beslutningsforslaget affattes således: "Landsstyret bemyndiges til i 2001 efter forelæggelse for Finansudvalget at foretage aktiekapitalindskud i Royal Greenland A/S på 200 mio. kr. og i Nuka A/S, herunder Neqi A/S på 40 mio. kr. Der kan i alt indskydes beløb, der tilsammen modsvares af det provenue fra privatiseringen af KNI Pisiffik A/S, som indtægtsføres i Landskassen i 2001. Privatiseringsprovenuet kan bestå af udbytteskat fra både KNI Pisiffik A/S og KNI A/S samt et beløb, der udloddes til Landskassen, som følge af kapitalnedsættelse i KNI A/S m.m. Af kapitalindskuddet i Nuka A/S, herunder Neqi A/S, øremærkes op til 0,5 mio. kr. til køb af ekstern bistand til styrkelse af koncernens forretningsstrategi og økonomiske planlægning gennem udarbejdelse af en revisionspåtegnet forretningsplan på grundlag af en uafhængig vurdering af virksomheden, herunder strategi, ledelse, organisation, rentabilitet i de forskellige aktiviteter m.v. Forretningsplanen skal foreligges Nuka A/S’ ejer senest 1. marts 2002."

 

Med disse bemærkninger overlader Finansudvalget beslutningsforslaget til 2. behandling.

 

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):

Inden jeg fremsætter mit svarnotat, skal jeg meddele, at alle har haft travlt, hvorfor der i den grønlandske side 3 er en lille sætning, der er røget ud, hvor der står udover ledelsesmæssige fejlvurderinger i den danske, som er blevet tilføjet i den grønlandske omdelte svarnotat. Den skal således tilføjes i det grønlandske svarnotat. Jeg nævnte det lige, fordi det er af vigtighed.

 

Indledningsvis så skal Landsstyret takke Finansudvalget for, at Finansudvalget på så kort tid har foretaget en grundig bearbejdning af Landsstyrets forslag i udvalgets betænkning vedrørende Landsstyrets beslutningsforslag om at indskyde 200 mio. kr. i Royal Greenland A/S og 40 mio. kr. i Nuka A/S.

 

Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at Finansudvalget under forudsætning af visse betingelser, som jeg skal vende tilbage til, kan tilslutte sig Landsstyrets beslutningsforslag. Det er endvidere med glæde, at Landsstyret kan konstatere, at det er et enigt Finansudvalg, som står bag betænkningens anbefalinger. Landsstyret finder det således væsentligt, at der er bred opbakning til løsningspakken for vores 2 store virksomheder indenfor fiskeri, produktion og eksport. I den forbindelse skal Landsstyret erklære sig enige med Finansudvalget i, at det er væsentligt, at vi i Landstinget og Landsstyret fører en fiskeripolitik, som giver virksomhederne de nødvendige frihedsgrader til at tilrettelægge en virksomhedsdrift efter forretningsmæssige principper.

 

Hvis Royal Greenland A/S også i fremtiden skal tage samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn, som ikke harmonerer med driftsøkonomiske principper, så kan det foreslåede kapitalindskud risikere kun at være en midlertidig løsning.

 

For såvidt angår Nuka A/S er det desuden vigtigt, at de fremtidige servicekontrakter indeholder en betaling, der gør det muligt for selskabet at styrke soliditeten, og herunder ikke mindst at afvikle sine gældsforpligtelser i det kommende år planmæssigt.

 

Som Finansudvalget bemærker i sin betænkning, har Landsstyret med forslag til Finanslov for 2002 foreslået en forhøjelse af den hidtidige servicekontraktbetaling, netop med henblik på at tilgodese dette behov.

 

Landsstyret skal til Finansudvalgets forudsætninger for at kunne støtte forslaget om kapitalindskud i Royal Greenland A/S bemærke, at der stort set er tale om rimelige og fornuftige betingelser. Landsstyret er således indstillet på overfor Finansudvalget, at foreligge resultaterne af den eksterne virksomhedsundersøgelse, som Royal Greenland A/S’ bestyrelse har fået udarbejdet af et anerkendt revisions- og konsulentfirma. Undersøgelsen har været bestyrelsens grundlag, dels for en fornyelse af koncernledelsen, og dels for den nu iværksatte udarbejdelse af en ny strategi og forretningsplan for virksomheden.

Til Finansudvalgets ønske om en nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og dets anvendelse af den indskudte kapital, skal jeg bemærke, at Landsstyret finder, at det helt overordnede og væsentligste krav fra ejeren bør være, at der skal skabes en sund økonomi i Royal Greenland A/S. Det vil bl.a. sige, at der over en årrække bør skabes tilstrækkelig stor overskud i virksomheden til, at øge soliditeten fra de nuværende ca. 16% til mindst 25-30%.

 

Desuden vil Landsstyret stille krav om, at der er en selvstændig fokusering på nedbringelse af virksomhedens gæld, herunder bl.a., at en betydelig del af kapitalindskuddet skal anvendes direkte til gældsnedbringelse. Desuden vil Landsstyret pege på, at virksomheden ved fremtidige investeringer og driftsbeslutninger skal være opmærksom på kravet om gældsnedbringelse. En nedbringelse af gælden vil desuden gøre det muligt at reducere de årlige meget betydelige renteudgifter.

 

Endelig vil Landsstyret stille krav om, at der fremlægges en ny strategiplan. Det vil være et krav, at strategiplanen bl.a. indeholder klare mål og planer for virksomhedens mangeartede forretningsengagementer og aktiviteter, både internt i Grønland og udenfor landets grænser, herunder hvilke aktiviteter, der kan forventes at bidrage positivt til virksomhedens indtjening og udvikling, og hvilke der bør afvikles eller omlægges.

 

Landsstyret vil i den forbindelse være opmærksom på, at vi ikke gentager fortidens fejl og stiller meget konkrete driftskrav til virksomheden. Hvis vi gør dette, så påtager vi os et direkte medansvar for virksomhedens økonomiske udvikling i de kommende år, uden at vi har de nødvendige forudsætninger for at kunne gøre det.

 

Konkrete drifts- og investeringsbeslutninger overlades netop til bestyrelse og direktion, fordi forudsætningen for at træffe de rette beslutninger er, at man løbende følger med i og styrer den daglige drift. Derfor kan og bør vi som ansvarlige politikere afholde os fra konkrete driftsbeslutninger.

 

Set på baggrund af de første 10 år af Royal Greenlands historie, skal dette fremhæve, idet netop krav til drift og investeringer fra ejerens side, udover ledelsesmæssige fejlvurderinger har medvirket i betydeligt omfang til, at selskabet i dag står i denne situation. Det er derfor naturligt at stille ovennævnte overordnede krav til bestyrelsen om at skabe en sund økonomi samt at forholde sig kritisk ved fremlæggelsen af den nye strategiplan.

 

Forslaget om at indskyde 40 mio. kr. i Nuka A/S indebærer som tidligere nævnt, dels at virksomheden opnår en soliditetsgrad på niveauet 20% og dels at moderselskabet Nuka A/S som datterselskabet Neqi A/S umiddelbart vil være istand til at foretage de nødvendige afdrag på selskabernes bankgæld i starten af 2002.

 

Som Finansudvalget korrekt bemærker i sin betænkning, skal forslaget ses i sammenhæng med, at Landsstyret på forslaget til Finanslov for 2002 har stillet forslag om en forhøjelse af den årlige servicekontraktbetaling til Nuka A/S, hvorved Landsstyret har skabt forudsætningerne for, at Nuka A/S også i de kommende år løbende kan svare sine gældsforpligtelser.

 

Finansudvalget foreslås desuden, at det stilles som en betingelse for et kapitalindskud i Nuka A/S, at virksomheden anvender op til 0,5 mio. kr. af kapitalindskuddet til køb af ekstern bistand til styrkelse af koncernens forretningsstrategi og økonomiske planlægning.

 

Landsstyret finder i lyset af de styringsmæssige problemer, der i hovedsagen vedrører lammeslagteriet i de første driftsår efter overtagelsen af dette, at der ikke er tale om noget urimeligt krav, og Landsstyret kan på denne baggrund tilslutte sig forslaget.

 

Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang takke Finansudvalget for et godt og konstruktivt udvalgsarbejde, idet Landsstyret indstiller, at Landstinget tilslutter sig Finansudvalgets betænkning med de anførte bemærkninger, samt at Landstinget tilslutter sig Finansudvalgets ændringsforslag til Landsstyrets beslutningsforslag.

 

Landstingsmedlem Simon Olsen (S):

Med henvisning til vores bemærkninger den 7. november om Royal Greenland A/S og Nuka A/S, har vi fra Siumut følgende bemærkninger her ved 2. behandlingen:

 

Vi er glade og tilfredse med fra Siumut, at nærværende alvorlige sag her ved dens endelige behandling, nu sandsynligvis vil blive tiltrådt af os alle. Det er vores opfattelse, at såfremt vore erhverv i samfundet, der har behov for at blive tilført kapital på den bedste måde skal placeres forsvarligt, så kan vi gennem stærke krav få rettet kursen op.

 

Den nuværende situation vurderer vi som acceptabelt, for de alvorlige problemer i fiskeriet, som vi har drøftet og har haft besvær med at placere på grund af verdensmarkedprisernes dyk i det indeværende år, som der gennem alvorlige tiltag og økonomiske tilførsler står nu til at blive løst. Siumut regner fuldt ud med, at sagen i forståelse vil blive behandlet færdigt.

 

Det store aktiekapitalindskud til Royal Greenland A/S, som også har afstedkommet stor uenighed her i salen, og som nu her under 2. behandlingen har medført omfattende krav, bifalder vi fra Siumut. Vi regner fuldt ud med, at vores krav i fuldt omfang vil blive fulgt af Landsstyret.

 

I Siumut har vi forstået, at Royal Greenland A/S har planer om at anskaffe flere fiskefartøjer til hellefiskefartøjet. Vi kan godt forstå, at dette har begrundelse i af en varig tilførsel af råvarer til landanlæggene. Og i den forbindelse finder vi det hensigtsmæssigt, at fartøjerne vil blive overgivet videre til unge fiskere på andelsbasis.

 

Det er også vores opfattelse, at Royal Greenland A/S’ aktiviteter og afdelinger i andre lande og som er økonomiske belastende, snarest og helt uden udsættelse, vil blive behandlet og løst. Vores budskab under 1. behandlingen af beslutningsforslaget om, at Nuka A/S i hellefiskeområderne i Nordgrønland, især i bygderne, at Nuka skal deltage, vi mener, at dette snarest bliver behandlet af Landsstyret, og at man ligeledes udover grundlagene for nærværende kapitalindskud, at man også sikrer de nødvendige midler, som i dag ikke bliver placeret og ikke tilført midler til, at disse vil blive afleveret til Finansudvalget, om hvordan disse kan blive finansieret, herunder muligheden for en anden geografisk placering af Nuka A/S.

 

Baggrunden for Siumuts krav er, at det nu ikke er tid til at slække på de økonomiske stramninger vi har igangsat, ligesom vi mener, at det er nødvendigt med den igangværende strukturændring.

 

Med disse bemærkninger går vi fuldt ud ind for Finansudvalgets indstillinger.

 

Landstingsmedlem Augusta Salling (A):

Tak. Med henvisning til vores bemærkninger vedrørende Nuka A/S i forbindelse med 1. behandlingen, skal vi blot her bekræfte, at vi støtter flytningen. Vi støtter også Finansudvalgets betænkning fuldt ud. Det skal vi blot meddele allerede her.

 

Med henvisning til, hvad vi sagde under 1. behandlingen, skal vi meddele fra Atassut, at vi vil stemme for indstillingen fra Landstingets Finansudvalg. Man skal erindre, at vi fra Atassut højt og tydeligt forlangte, at der ikke gives tilskud på 200 mio. kr. til Royal Greenland A/S før der har været en tilfredsstillende undersøgelse af sagen.

 

Vi i Atassut står fuldstændig fast i vores beslutning, idet Landsstyreformanden i forbindelse med 1. behandlingen sagde, at Royal Greenlands meget dårlige økonomiske situation skyldes, at den daværende ledelses og bestyrelses måde at drive forretningen på. Vi er vidende om, at den daglige driftsansvarlige var koncernchefen og vicekoncernchefen, som nu begge er gået fra deres embeder, og at Landsstyreformanden ville følge partiernes ønske om at udskifte bestyrelsen. Men at Landsstyreformanden ikke mente, at det var nødvendigt at udskifte hele bestyrelsen, skal vi fra Atassut meddele, at hele bestyrelsen var ansvarlig under ét.

 

Ved samme lejlighed skal vi fra Atassut understrege endnu engang, at vi på ingen måde godkender, at Royal Greenland selvstændigt skal bære Hjemmestyrets tegnebog og placerer sig så enerådigt i Uummannaq, som resulterer i, at Uummannaq Seafood blev fuldstændig fejet bort.

 

Uden at skulle gentage alt, hvad Finansudvalget har påpeget om dette arbejde, skal vi fra Atassut meddele, at vi støtter disse fuldt ud, idet vi fuldstændig regner med, at fremtidige finansieringer sikres, at de ikke sættes i en bundløs forretning, men at disse 100% anvendes til den gennemrensende virksomhed, ligesom fremtidige finansieringer sikres at blive brugt til gavn for samfundet.

 

Inden vores vurderinger af regnskabet, har vi grundigt undersøgt, hvad det kræver eksempelvis som følger, at virksomheden vurderes under ét. Og dette kan opfyldes, hvis den af koncernbestyrelsen rekvirerede revision og rådgivning gives i sin fulde længde til Finansudvalget. Men hvis det derimod skulle vise sig, at oplysningerne skulle være mangelfulde, skal man fra Finansudvalget indefryse bevillingerne, indtil en uvildig undersøgelse har fundet sted, og der må Landsstyret sikre, at dette fastholdes.

 

I forbindelse af realiseringen af finansieringen, skal det af Landsstyret forlanges, at koncernen fortæller grundigt, hvilke krav den har stillet og regner med og beretter grundigere om, hvordan bevillingerne anvendes. Og inden bevillingen gives, holdes der en generalforsamling, hvor koncernbestyrelsen i Royal Greenland A/S fremsætter sine forretningsmæssige planer, og at disse skal være i overensstemmelse med Landsstyrets krav. Og så længe alle de ovennævnte krav ikke er opfyldt, så kan Finansudvalget på nogen måde ikke godkende en ekstra bevilling.

 

Ud fra de ovennævnte, har vi i Atassut vurderet situationen og har fået en god forståelse fra partierne og fra Kandidatforbundet, og ikke mindst fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, idet vi er enige om, at man inden bevillingen gives undersøger sagen grundigt, hvorfor vi skal stemme for Finansudvalgets betænkning. Tak.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA):

I forbindelse med 1. behandlingen, så stemte Inuit Ataqatigiit i princippet bevillingerne, og vi stillede også satte os værd? på, at der blev en vurderet en undersøgelse. Men i dag kan vi se, at Finansudvalget har arbejdet grundigt med det stykke arbejde, som er givet fra Landsstyret. Og Inuit Ataqatigiit mener, at vi også vil være med i Finansudvalgets betænkning, hvorfor vi også vil gå ind for Finansudvalgets indstilling.

 

Inuit Ataqatigiit har med glæde bemærket, at Finansudvalget i forbindelse med denne sag har været fuldstændig enig, og ikke mindst har Landsstyret også forståelse for ændringsforslaget og støtter ændringsforslaget.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af denne sag, og da der er stor enighed i udvalget, og at da vi også bemærker, at Landsstyret også er enig i det, så skal vi blot meddele, at vi vil stemme for Finansudvalgets indstilling.

 

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold (K):

Fra Kandidatforbundet har vi gennemgået sagen nøje og har så følgende bemærkninger:

 

I forbindelse med 1. behandlingen af besluningsforslaget, der er vi i Kandidatforbundet glade for, at man har støttet vores skarpe bemærkninger under 1. behandlingen. Vi anser det for meget nødvendigt i Kandidatforbundet, at aktieselskaberne i større udstrækning, at Finansudvalget kan følge med i aktieselskaberne.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at det er nødvendigt, at man følger med i aktieselskaberne, idet vi mener, at man kan finde en løsning før det går helt galt med økonomien. Vi mener i Kandidatforbundet, at Royal Greenland A/S’ udenlandske virksomheder, de bør kunne undersøges, hvilket Landstinget bør kræve. Årsagen til dette krav er, at Royal Greenland A/S’ udenlandske virksomheder, dem har hidtil ikke været undersøgt. Det er meget nødvendigt, at Royal Greenland A/S’ samtlige virksomheder bliver undersøgt, såfremt de skal gå økonomisk godt.

 

I Kandidatforbundet er vi nervøse for, at man efter udgangen af 2002 kan blive nødt til at lukke nogle af produktionsstederne, fordi vi mener, at denne løsning vi nu kommer frem til er en løsning, der kun gælder for et år, hvorfor vi må spørge Landsstyret, hvilke tanker man gør sig vedrørende Royal Greenland og dens landanlæg.

 

I Kandidatforbundet går vi ind for Finansudvalgets indstillinger, og ligesom vi også er enige med de krav, der bliver stillet. Og vi er tilfredse med, at man er enige med de bemærkninger vi er kommet med under 1. behandlingen.

 

I Kandidatforbundet mener vi også, at man bør udskifte bestyrelsen. Og vi er også glade for, at Finansudvalget også kommer med denne indstilling, nemlig at man bør udskifte bestyrelsen. Vi mener, at når Royal Greenland har været drevet på den måde, så vil det være på sin plads at man udskifter bestyrelsen. Og såfremt det bliver nødvendigt, så mener vi, at man bør foretage en uvildig undersøgelse af koncernen.

 

Og til Landsstyrets besvarelse har vi følgende bemærkninger: Vedrørende Royal Greenland og finansieringen, så er det en foreløbig løsning, hvorfor vi anser det for yderst vigtigt, at landstingsmedlemmerne følger med i sagen. Man siger, at man skal kunne køre en rentabel produktion, og såfremt man skal gøre det, så må man også kunne forbedre selve produktionsgangen. F.eks. man ser, at man producerer et produkt et sted og videresender den til en anden enhed, som så færdiggør produktionen. Vi mener, at det vil være nødvendigt, at man undersøger forholdene der, for at få en smidigere produktionsgang.

 

Og vedrørende Nuka mener vi, at man bør kunne undersøge, hvordan man kan drive det på en mere hensigtsmæssig måde. Man siger, at man kan flytte Nuka A/S til Maniitsoq, og det er vi enige i fra Kandidatforbundets side. Og såfremt man flytter virksomheden fra Nuuk til Maniitsoq, så må man også tænke på økonomien ved flytningen.

 

Med disse bemærkninger støtter vi beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet.

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen (At):

Tak. Jeg skal næven, at jeg også har bemærkninger til næste dagsordenspunkt, hvorfor jeg gør det kort her.

 

Jeg noterer med stor glæde, at Landstingets Finansudvalg fastholder den kritiske røst, som Landstinget er fremkommet med, ikke mindst med hensyn til Royal Greenland A/S i forbindelse med 1. og 2. behandlingen af dagsordenspunktet.

 

Finansudvalget fremkommer med tre klokkeklare betingelser, førend det kan komme på tale at skulle godkende forslaget om at foretage kapitalindskud i Royal Greenland A/S. For det første ønsker udvalget en fyldestgørende vurdering af koncernen, hvor jeg tilslutter mig Atassuts tidligere udmeldte krav om, at dette skal udføres af en ekstern instans.

 

For det andet ønsker udvalget en nærmere redegørelse for Landsstyrets krav og forventninger til koncernen og dets anvendelse af den indskudte kapital. Dette eftersøgte jeg på et tidligere tidspunkt, hvori jeg ønskede at få klarhed om, hvilke afkast, der forventes med det foreslåede kapitalindskud, så dette punkt tilslutter jeg mig helt og holdent. I den anledning vil jeg tilføje, at jeg mener, at det også er på tide at granske selskabets virksomheder udenfor landets grænser og få afviklet alle disse, der ikke evner at give et overskud.

 

Endelig stiller udvalget krav om afholdelse af en forudgående ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor der skal fremlægges en forretningsplan for koncernen. Dette tilslutter jeg mig ligeledes i fuldt omfang, og vil her bemærke, at jeg godt kan leve med, at der sker ganske enkelte undtagelser i forbindelse med en udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, for dog at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsens arbejde, som jeg dog på ingen måde mener har været af en karakter, man ikke engang bare tilnærmelsesvis kan være tilfreds med.

 

Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang udtrykke min ros til Finansudvalgets betænkningsarbejde, og tilslutter mig således denne med de enkelte bemærkninger jeg hermed har ladet falde.

 

Med hensyn til Nuka A/S ser jeg situationen med lidt mildere øjne, sådan som jeg også kan fornemme indstillingen er fra Finansudvalgets side, og der vil jeg uden yderligere kommentarer tilslutte mig udvalgets indstilling.

 

Landstingsmedlem Otto Steenholdt (At):

Jeg mener, at Finansudvalget har udført et grundigt stykke og rosværdigt arbejde med et fint resultat til følge.

 

Først skal jeg sige, at for såvidt angår flytning af virksomheden, så har jeg ikke mine store gode forventninger til det, men hvis det bliver nødvendigt at flytte Nuka til Maniitsoq, så mener jeg, at dette bør ske på en veltilrettelagt og velplanlagt måde.

 

Royal Greenland har ikke fungeret på bedste vis, det er også derfor, at vi har arbejdet for, at Royal Greenland blev omorganiseret, således at man hindrede, at den ikke blev for dyr for det grønlandske samfund i sidste ende. Og jeg har også tidligere gange sagt, at vi ikke kan undvære koncernen. Det er vort ansigt udadtil. Og jeg har anset for, at hvis vi ikke hjælper Royal Greenland, så vil det ikke være til glæde for vores ansigt udadtil, men som sagt, så er der en omorganisering igang, og jeg håber og regner med, at den nye ledelse vil kunne vende skuden i den rigtige retning, og det har jeg stor tiltro til, at den nye ledelse kan gøre. Men når dette er sagt, så hvis det går i den gale retning igen, så får jeg kuldegysninger af det, hvorfor jeg håber, at vi nu finder en løsning, der sikrer et godt forretningsgrundlag i årene fremover.

 

For såvidt angår bestyrelsesudskiftningen, så er jeg ikke enig i, at man udskifter hele bestyrelsen, hvorfor jeg er enig med Landsstyrets beslutninger. Vi har overgivet bestyrelsen opgaver, som ikke er deres opgaver. Ved at vi fra Landstingets side har stillet urimelige krav til dem, således at Royal Greenland har fungeret som et socialkontor. Bestyrelsen har fulgt vores pålæg, og vi mener ikke, at vi kan klandre bestyrelsen for deres arbejde. Det er os, der har anmodet dem om at udføre deres arbejde. Vi må selv påtage os skylden og sige: OK, lad dem, der skal fortsætte fortsætte med en ny ledelse og lad os se lyst på fremtiden og håbe, at det også bliver realiseret.

 

Men Royal Greenland vil også altid have konkurrenter. Konkurrence er ... jeg har altid ment, at en virksomhed ikke skal have offentlige midler i baghånden i forbindelse med konkurrencen, men i forbindelse med Royal Greenland, så kan man ikke komme uden om, så må man også sikre, at Royal Greenland er konkurrencedygtig, også med offentlig kapital. At Royal Greenland kan komme neden om og hjem og blive udkonkurreret vil også resultere i, at samfundet taber en hel del midler, og hvis dette skal undgås, så må vi sikre, at samfundet giver Royal Greenland de bedste basis for at køre efter forretningsmæssige principper.

 

I ved allesammen, at jeg for et par dage siden prioriterede, da vi ville afsætte midler til Landskassen. Det gør ondt, men vi bør også vide, at hvis vi ikke gør det, hvad dette vil resultere i for samfundet. Jeg mener, at Landstinget? atter engang fortjener et stort ros for deres betænkning, men til Landsstyret med krav, så mener jeg ikke, at der skal stilles krav. Lad Royal Greenland køre af sig selv med mulighed for at sige, at de ikke vil køre videre med krav fra Landsstyret og Landstinget. Lad dem dog køre af sig selv af forretningsmæssige principper på konkurrencemæssige vilkår og mulighed for at opnå et underskud uden indblanding fra Landsstyret og Landstinget.

 

Landsstyreformand Johan Motzfeldt (S):

På Landsstyrets vegne skal jeg sige til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes indlæg, at jeg forstår dem på sådan måde, at man går ind for det foreslåede aktiekapitalindskud i Royal Greenland, og at det er rigtigt, at Finansudvalget i deres betænkning, at Landsstyret også har forståelse for dem, hvorfor jeg mener, at disse giver et godt udgangspunkt i det videre arbejdet. Det siger jeg tak for.

 

Til de stillede spørgsmål, uden at komme ind på dem, vil jeg dog lige her i forbindelse med det fortsatte arbejde nævne et par ting, som jeg mener vigtigt. Først vedrørende mulighederne for flytning af Nuka til Maniitsoq, som flere ordførere var inde på. Man undersøger mulighederne for at flytte Nuka til Maniitsoq, og det rigtigt, at undersøgelserne, hvis de når frem til et stade, at der fremkommer en snarlig klarhed over det, så vil dette selvfølgelig blive videresendt til Finansudvalget. Vi må selvfølge forvente, at selskabet selv vil kunne bære de udgifter, der vil være forbundet hermed, men hvis der er behov for yderligere midler, så må de nødvendigvis gennem Finansudvalget.

 

Jeg vil også lige kommentere, idet jeg mener, at selvom man måske nogen gange kan være uenige med Otto Steenholdt, så kan man være enig i en del af hans indlæg, så må man sige, at der for så vidt angår de to selskaber, som vi drøfter nu, Royal Greenland og Nuka A/S, så samfundets midler til Nuka A/S, så bliver disse bevilget via Finansloven via en servicekontrakt. Da en del af Nukas aktiviteter ikke kan betale sig, hvorfor Hjemmestyret betaler Nuka A/S for at udføre disse opgaver, som bliver finansieret via Finansloven.

 

Vedrørende Royal Greenland, vi har allerede været en hel del inde på det, så skal jeg sige, at for såvidt angår Royal Greenland, hvis den skal køres efter forretningsmæssige principper, så må dette også have andre muligheder som andre virksomheder, der kører efter forretningsmæssige principper. Royal Greenland har også ret til at have forretningshemmeligheder, som de bør og skal have for sig selv. Det må vi også respektere. Vi er politikere, som har efterlyst en hel del oplysninger, men i konkurrencens verden er der også uskrevne love, hvor man ikke giver oplysninger videre, som kan være skadelige for virksomheden i en konkurrencesituation, som vi må respektere, også som politikere. Dette gælder også Royal Greenland, og jeg håber, at Landstinget også har forståelse herfor.

 

Afslutningsvis skal jeg sige, at for såvidt angår Royal Greenland set fra borgernes synspunkt og Royal Greenlands servicering af borgerne, så fremkommer der dagligt mange klager, også til os i Landsstyret, hvor der dagligt også skrives indlæg i medierne med påpegninger af vores politik på området. Dertil skal jeg sige, at vi fra Landsstyrets side vedrørende.... så er vi fuldt ud glade for Royal Greenlands situation i samfundet og det store arbejde de har udført og at vi har tillid til koncernen, og at det kan gå videre i fremtiden. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at kalde, at alt er sket i Royal Greenland. De fejl, der er begået, de skal selvfølgelig rettes op. Jeg må i den forbindelse fra Landsstyrets side sige tak til de mange medarbejdere i Royal Greenland, som har arbejdet med sager, som måske andre ikke vil påtage sig på Royal Greenlands fabrikker i bygder og fabrikker, og jeg siger jer mange tak for at I også vil være med til at bære Royal Greenland oppe. Vi skal heller ikke glemme disse i forbindelse med vores drøftelse af Royal Greenland. Royal Greenland er vores vigtigste virksomhed. Hvis den går nedenom og hjem, så vil det ramme samfundet og ikke kun vore lønninger. Royal Greenland skal have den støtte den har. Medarbejderne skal opmuntres. Man har styrket kontrollen med Royal Greenland fra Landstingets og Landsstyrets side. Disse vil selvfølgelig blive realiseret, men vi skal ikke sige, at vi skal ikke anse virksomheden som urentabel, og jeg er glad for den tillid, der fra Landstingets side er blevet overfor Royal Greenland. Og jeg vil gerne sige tak på Landsstyret og medarbejderne i Royal Greenlands vegne.

 

Landstingsmedlem Mikael Petersen (S):

Først vedrørende punkt 79, som vi drøfter nu. Og Finansudvalgets betænkning og ændringsforslag, der vil jeg gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets og løsgængernes ros. Jeg synes jeg må sige tak til andre Finansudvalgsmedlemmer, fordi man har forståelse for baggrunden for den store opgave, det har været at udarbejde denne. Såfremt vi ikke havde haft det bagland med, så havde vi ikke kunnet afgive en så god betænkning. Og der mener jeg, at samtlige landstingsmedlemmer, som har påtaget sig denne opgave, der har de så også reageret ud fra det behov der er. Og fra Finansudvalgets side kan jeg kun sige tak.

 

Landstingsformand Ole Lynge (IA):

Det er vedrørende Royal Greenland A/S og Nuka A/S inklusive Neqi A/S, det er så beslutningsforslaget, og det er 2. behandling og afsluttende behandling. Og Landstingets Finansudvalgs ændringsforslag er det vi skal stemme om, og de, der er enige i ændringsforslaget anmodes om at rejse sig. 30. Det er samtlige tilstedeværende. Der er ingen, der har undladt at stemme og heller ingen, der har stemt imod, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af pkt. 79.