|
Dagsordens punkt 78-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, fredag den 26. oktober 2001
Ole Lynge, Landstingsformand:
Forslag til ny lov om vederlag og pension til medlemmer af Landstinget og Landsstyret omdeltes den 25. oktober 2001, og forventes færdigbehandlet under denne samling.
Forslaget fremsættes af Landstingets Formandskab på grundlag af bred enighed i Landstinget om forslagets konkrete indhold. de principper, der er lagt til grund for forslagets indhold, har været underkastet omfattende diskussion på EM 2000 og senest i forbindelse med den igangværende samling. Jeg vil derfor undlade at gennemgå forslaget i detaljer, men blot nævne hovedpunkterne i forslaget.
Siden Grønland ved ændring af valgloven er blevet en samlet valgkreds, har behovet for en ændring af den gældende vederlagslov været åbenbart. En tidssvarende vederlæggelse af de politiske erhverv har længe været ønsket. Det sker med forslaget til ny vederlagslov, der samtidig vil ændre omkostningstillæg og pensionsordning, samt forbedre landstingsmedlemmernes mulighed for at tage bopæl i Nuuk. Det tidligere system med udbetaling af dagpenge ved rejser i forbindelse med samlinger og udvalgsaktiviteter ophører ved ændringen af omkostningstillægget.
Det politiske arbejde bliver stadig mere krævende i henseende til både indsats og tidsforbrug. Arbejdet bredes ud over hele kalenderåret, og er helt ligestillet med anden fuldtidsbeskæftigelse.
Denne udvikling reflekteres i det fremsatte forslag, der også tager højde for den særlige indsats, der kræves af medlemmerne af Finansudvalget, Revisionsudvalget samt Landstingets Formandskab.
Forslaget indeholder samtidig regulering af vederlag og pension for formændene for Landstinget og Landsstyret samt landsstyremedlemmerne. Fremtidig vil reguleringen af vederlag følge udviklingen på AS-G området, således at vederlag reguleres i takt med indgåelse af nye aftaler på dette område hvert andet år.
Den nye lov indeholder ligeledes en bestemmelse om en modernisering af pensionsforholdene for medlemmer af Landstinget og Landsstyret. Fremover vil et pensionsbidrag på 15 % af det udbetalte vederlag blive indbetalt til en privat pensionsordning i PFS Soraarnaq. Pensionsbetalinger, der tidligere påhvilede Landskassen som ikke-opgjort eventualforpligtigelser, vil således for fremtiden blive synliggjort ved optagelse på Finansloven.
Endvidere sker der en regulering af landstingsmedlemmernes skattefri omkostningstillæg, ligesom adgangen til at få dækket udgifter til orienteringsrejser i Grønland lægges i faste rammer.
Den stadig øgede aktivitet i forbindelse med udvalgsmøder i Nuuk, og et intensiveret samspil med de enkelte landsstyreområder, kræver meget ofte landstingsmedlemmernes tilstedeværelse i Nuuk også udenfor Landstingets samlinger. fremover stilles bolig til rådighed efter gældende regler for medlemmer af Landstinget, der ønsker at tage fast bopæl i Nuuk med sin husstand.
For de landstingsmedlemmer, der fortsat vil have bopæl udenfor Nuuk, forbedres muligheden for dækning af omkostninger i forbindelse med ægtefælle og hjemmeboendes børns ledsagelse til en landstingssamling.
For Finanslov 2002 vil en vedtagelse af den nye vederlagslov betyde yderligere omkostninger for Landstinget på 7.171.132 kr., og for Landsstyret på 1.4.34.588 kr. Ved lovens ikrafttræden allerede 1. november 2001 vil en forholdsmæssig tillægsbevilling for resten af dette år skulle påregnes.
Idet der i øvrigt henvises til forslaget til ny vederlagslov med tilhørende bemærkninger, overgives forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Så er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, (S):
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger her i forbindelse med 1. behandlingen. Da vederlagsloven første gang blev fremsat under en samling sidste år lagde vi fra Siumuts vægt på, at det i sit udgangspunkt blev sat til i forhold til Landstingets arbejdsprocedure og arbejdsgange. Som bekendt så blev arbejdet allerede der allerede havde krævet store ressourcer sat i bero mest fordi der var behov for en ny vurdering af det. Men Siumut er dog ikke stoppet med det, men har i stort omfang i det videre arbejde, og i behandlingen har vi taget udgangspunkt i Landstingets og Landsstyrets nuværende arbejde.
Med hensyn til vores tidligere bemærkninger til sagen ønsker vi, at det skal forstås, at vi i denne sag ikke har til formål at gøre dette for egen vinding skyld, men at vi har til formål, at nuværende og fremtidige landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer skal aflønnes i henhold til deres arbejdsbyrde. Derfor er vi i Siumut fast besluttet på, at sagen færdigbehandles i denne sal.
Da Formandskabets nye forslag nøje svarer til den vurdering har Landstinget har givet i det tidligere efterår, så vil vi fra Siumut uden at komme med yderligere bemærkninger til de enkelte afsnit blot bemærke, at vi godkender alle de fremsatte forslag samlet under et.
Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut henvise forslaget til videre behandling i Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandlingen.
Så er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, (A):
Forslaget vedrører regulering vedrørende vederlag og rejsemuligheder for Landstingets medlemmer. Efter en grundig og indgående drøftelse i vores gruppe er vi blevet enige om, at stemme for forslaget i den foreliggende form.
I den forbindelse skal vi først gøre opmærksom på, at dette er en fortsættelse af punkt 30 som blev behandlet under efterårssamlingen sidste år, som blev taget ud om punkt uden at det blev færdiggjort, og derfor skal vi uden at gentage vores bemærkninger dengang henvise til vores bemærkninger dengang.
Nærværende forslag er i første omgang blevet behandlet for lukkede døre i 2 omgange. Formandskabet fik dengang til opgave, at udpege et flertals ønske, at de udarbejdede et forslag, og der er kommet et forslag ud fra flertallets henvisninger. Af de folkevalgte i Grønland, så er det landstingsmedlemmerne der bærer det største ansvar, og da arbejdsbyrden er vokset betydelig igennem de seneste år finder vi det nødvendigt, at der sker en regulering af deres vederlag, hvorfor vi finder det nødvendigt, at der sker en regulering af vederlagene.
Denne beslutning vil også medfører, at landstingsmedlemmerne muligheder for at kunne rejse rundt på kysten bliver forbedret. Fordi den nuværende lovgivning kun giver medlemmerne een rejsemulighed indenfor en valgperiode, hvorimod og såfremt nærværende forslag bliver vedtaget, så vil det give medlemmerne mulighed for at foretage en reje hvert år.
Lovforslaget indeholder også, at der vil komme flere skattefri goder, men det skal bemærkes, at lovforslaget samtidig indeholder forslag om, at dagpenge under de forskellige rejse bliver afskaffet. Og vi skal derfor blot henvise til vores tidligere bemærkninger under efterårssamlingen sidste år, og med disse få bemærkninger skal vi tilkendegive, at vi støtter nærværende forslag.
Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, (IA):
Som bekendt fremsatte Inuit Ataqatigiit under efterårssamlingen 1994, at man principielt ændrede Landstingets arbejdsår, og vort forslag dengang vedrørte ikke landstingsmedlemmernes vederlag. Baggrunden for vores forslag dengang var, at vi mente at Landstinget i endnu højere grad skal have et større ansvar og større muligheder for at gøre deres ansvar gældende, ligesom de også burde kunne følge med i, hvad der skete politisk.
Allerede fra dengang var det centrale i en af vores punkter, at Landstingets udvalg fik deres eget sekretariat, og deres egne sekretærer, således at man også derigennem klar adskilte de opgaver som påhvilede Landstinget og de opgaver der var pålagt Landsstyret. Og heldigvis fik dette opbakning fra alle partier i Landstinget, og fra Kandidatforbundet, som afstedkom, at der blev fremsat en betænkning af kommission til revision af Landstingets arbejdsform under efterårssamlingen 1996. Efterfølgende har vi vedtaget en ny Forretningsorden der trådte i kraft pr. 1. december 1999.
Denne forordningsordning som f.eks. gælder i dag, giver Landstinget en hel del større forpligtigelse, således at de bedre kunne følge med i og føre kontrol med Landsstyret arbejde ved at udvalgene blev styrket, ligesom udvalgene uden for Landstingets samlinger kunne tage de emner op, som de mente kunne være relevant, således at de også kunne forfølge disse sager. Landstinget har således fået status som Landsstyrets arbejdsgivere.
Da Landstinget ikke kan være samlet hele året har Landstingets udvalg, således også kommet i den situation, at de skal holde kontrol med landsstyreområderne og føre tilsyn med, at landsstyreområderne virkelig realisere de vedtagelser, der var sket i Landstinget. Denne arbejdsform anses i andre demokratiske lande som helt på sin plads, som vi også indførte da hele Grønland blev en valgkreds.
En ændring af Landstingets Forretningsorden og de erfaringer der er indhøstet indtil nu viser, at det er blevet sværere at have et arbejde ved siden af sit erhverv som Landstingsmedlem. Denne udvikling i Landstingets arbejde er vi glade for fra Inuit Ataqatigiits side, da vi principielt har den opfattelse, at et medlemskab af Landstinget skal være et fuldtidsarbejde som alle andre erhverv. Enhver der er fyldt 18 år kan stille op til Landstinget, og derigennem også blive valgt, men det er op til vælgerne.
Et medlem af Landstinget får i dag lidt under 255.000 kr. i årligt vederlag. Derudover får pågældende et skattefrittillæg, som f.eks. telefon, aviser m.m. på årligt lidt under 50.000 kr. Derudover får de landstingsmedlemmer som bor uden for Nuuk under Landstingets samlinger og under udvalgsmøder dagpenge i henhold til gældende regler. Hvis vi skal sammenligne Landstingets lønninger med andre grupper i samfundet, der kan sammenlignes, så må vi sige, at deres lønninger kan sammenlignes med afdelingsledere i Hjemmestyret og i kommunerne.
En sådan sammenligning får os til at stille det spørgsmål om vederlaget er forhøje i forhold til det erhverv og pligter som påhviler landstingsmedlemmerne. nej det kan man ikke sige. Som allerede nævnt som følge af ændringer i Landstingets Forretningsorden, så blev der på embedsmandsplan udarbejdet et forslag til en ny vederlagslov. Deres forslag bliver atter engang nu fremsat som et forslag til landstingslov.
Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er klogt, at fremsætte et så omfattende ændringsforslag,. Hvis vi kikker på vort lands samlede økonomi set under et, og hvis vi også skal kikke på de forhold som blev nævnt under vores finanslovsdebat, f.eks. problemerne indenfor fiskeriet, problemerne for så vidt angår Royal Greenland og NUKA A/S, besparelser i forbindelse med uddannelsesstøtten og flere besparelser, så mener vi, at vi ikke kan gå fuldt ind for nærværende forslag.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit også udtale, at vi for så vidt angår det foreslåede under et, hvis vi ser bort fra vederlagsforhøjelsen, at vi er tilfredse med resten af forslaget i det væsentlige, ikke mindst da forslaget vil afstedkomme store administrative lettelser. Ligesom man også giver mulighed for, at Landstingets medlemmer kan komme tættere til vælgerne ved at de får mulighed for at foretage en rejse hvert år, også fordi vort land er blevet en valgkreds. Ligeledes er vi også meget glade for, at man også giver de landstingsmedlemmer som har børn, at man endelig giver disse bedre vilkår, som også indgår i forslaget, hvilket også har været fremsat som et ønske fra Ligestillingsrådet.
Da vi allerede har nævnt, hvorfor vi er imod, at man skal give en så stor en forhøjelse på selve vederlaget, skal vi anbefale, at man før man 2. behandler forslaget, at dette behandles grundigt i udvalget, for så vidt angår vederlagets størrelse. Vi foreslår også, at landstingsmedlemmernes årlige grundvederlag, som ikke har været forhøjet siden 1993, at disse forhøjes i henhold til de lønstigninger der har været indenfor andre områder.
På den anden side med henblik på administrative besparelser, så kan vi gå ind for, at de kan få et tillæg på 96.000 kr. til dem der bor i Nuuk, og til dem der bor udenfor, at de kan få 126.000 kr., det kan vi gå ind for. Og det er et beløb som vil erstatte dagpengene.
Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit henvise til og opfordre til, at forslaget til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., at dette inden 2. behandlingen henvises til behandling i Landstinget Lovudvalg.
Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, (K):
Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyret m.v. Og vi har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet. Først skal vi sige fra Kandidatforbundet, at der er 2 forskellige dele af forslaget, nemlig rejseaktivitet af landstingsmedlemmerne og vederlag til landsstyremedlemmerne. Vi har ellers ønsket, at forslaget deles i 2, og at disse 2 dele behandles separat.
Vi har følgende begrundelser. For det første ved vi, at valgloven er ændret således, at Grønland er blevet en valgkreds. Derfor regler om rejseaktivitet skal ændres. For det andet, det er ikke naturligt, at man behandler vederlag til landsstyremedlemmer og landstingsmedlemmerne i forbindelse med rejse aktivitet sagen behandles.
Vi er enige med ændringsforslagene omkring rejseaktivitet, for efter den nye landstingslov omkring valglov er ændret, så skal regler omkring rejseaktivitet skal også ændres. Vi har derfor krævet fra Kandidatforbundets side, at forslaget deles i 2, og at disse 2 behandles hver for sig.
Og vi har følgende bemærkninger omkring vederlag til landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer. Vi vil fra Kandidatforbundet erkende, at Kandidatforbundets gruppe ikke er enige om vederlaget. Vi har ellers før været enige, sidste år da vi behandlede forslaget for første gang.
Og jeg skal også sige, at der er 3 medlemmer af Kandidatforbundet er for og støtter forslaget omkring forhøjelse af vederlaget, og vi skal også sige, at selvom disse medlemmer er enige med forhøjelse, at de mener at forhøjelsen er alt for stor. De mener ikke, at det er på sin plads, at forhøjelsen er så høj. Forhøjelsen til sammen er på 9 mio. kr., og det kan vi ikke acceptere, især i forhold til, at der er andre områder i Grønland, hvor man har brug for penge. Og det kan heller ikke accepteres, at landsstyremedlemmerne og landstingsmedlemmerne får fra 100.000 kr. og op til 300.000 kr. mere i deres vederlag. I andre lønområder er der ikke så store forhøjelser.
Det er lidt ærgerligt, at Kandidatforbundets medlemmer har ændret deres mening, men jeg skal sige, at det er deres eget ansvar, at de ændrer deres mening. De har friheden til at gøre det. Efter jeg har sagt det, så skal jeg sige, at et af de politiske principper i Kandidatforbundet er, at de folkevalgte skal ikke have 1. prioritet i samfundet. Vi ved, at der er mange nødvendige forbedringer og ændringer i samfundet. Derfor vil jeg sige på vegne af Kandidatforbundet, at jeg ikke kan støtte vederlagsforhøjelsen, ligesom vi var imod forslaget da vi behandlede forslaget første gang sidste år.
Det er også især på grund af, at indtægtsgrundlaget i Grønland vil blive formindsket i fremtiden. Og med hensyn til forhøjelsen, så skal jeg også sige, at vi ikke accepterer, at de studerendes forhold bliver forværret i fremtiden. Og vi vil gerne foreslå, at studiestøtten forhøjes i fremtiden, og vi vil også gerne sige, at der er mange andre områder, der skal forbedres i samfundet.
Og vi vil gerne også sige, at det er meget ærgerligt, at reglerne omkring rejseaktivitet ikke bliver behandlet for sig. Som nævnt før efter valglovens ændring, så skal reglerne omkring rejseaktivitet skal også gerne ændres. Derfor vil vi gerne foreslå fra Kandidatforbundet, at forslaget deles i 2, og at disse 2 dele behandles hver for sig.
Jeg skal lige præcisere, at vi ikke stemmer om forslaget under 1. behandlingen. vi holder først afstemning ved 2. behandlingen. Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Nærværende forslag har den bagdel, at det er os selv, der skal bestemme vores egne vederlag. Det havde været helt bedre, hvis andre blev sat til at bestemme, men det kan vi som sagt ikke, da det er vores pligt som lovgivende forsamling, at rette op på forskellige forhold. Det er også derfor, at vi bliver kritiseret fra vores vælgere. Det er det samme når vi har fanget en sæl, og skal fordele den, så bliver også den som fordeler, at man ser skævt til ham, fordi man mener at han vil snyde.
Når dette er sagt, så skal jeg sige, at nærværende forslag er et forslag der vil løse op på de problemer der er omkring Landstinget vederlag. Jeg havde ellers forventet, at denne sag ikke blev afgjort af Landstinget, men at Formandskabet selv kunne have afgjort det, det havde måske været lettere. Men når det er sagt, så vil jeg også sige, så mener jeg, at det er betænkeligt, at for så vidt angår, landstingsmedlemmer der sidder i Formandskabet, at de også skal have et særligt vederlag herfor. Man plejer at påpege mig, når jeg sammenligner med forholdene i Danmark.
Men når det er sagt, så skal jeg også her i da sige, at Danmark selvom de har penge nok, at de er meget mere tilbageholdende med at give vederlag til landstingsmedlemmer. Det er kun Folketingets Formand, der får et særligt vederlag. Alle øvrige næstformænd for ingen vederlag herfor, men har alene stillet en bolig til rådighed. Den eneste der får særbehandling er statsrevisionen. Endt ikke Finansudvalgets formand får særskilt vederlag herfor ud over sit folketingsvederlag.
Her i Grønland får vores medlemmer af Finansudvalget 60.000 kr., ligesom også Udvalget til revision af Landskassens Regnskaber og alle Landstingets næstformænd også får et årligt vederlag på 36.000 kr.
Med disse bemærkninger skal jeg henvise forslaget til viderebehandling i Lovudvalget, ligesom jeg foreslår, at § 1, stk. 3 taget ud af forslaget.
Så er det Landstingets formand med en besvarelse af indlæggene.
Ole Lynge, Landstingsformand:
For så vidt angå baggrunden for forslaget, så har vi fra Formandskabets side på vegne af Landstinget, og på baggrund af Landstingets ønsker fremsat nærværende forslag. Baggrunden for ønsket om ændring fremgår af de omfattende bemærkninger, og jeg skal sige, at Formandskabet ikke har ønsket, at de skal deltage i en politisk drøftelse af selve forslaget. Det må være op til partiernes og øvrige grupperingers ordførers opgave.
For så vidt angår de falde bemærkninger til forslaget vil de blive vurderet i udvalget inden 2. behandlingen på lørdag de 3 .november, hvad vi indstiller fra Formandskabets side, og jeg siger også tak for, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængerens bemærkninger, at de har været korte og klare, og skal henvise til, at disse undersøges nærmere i Lovudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget:
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 78; Forslag til landstingslov om vederlag m.m. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.m. 1. behandlingen færdig, og skal behandles i Lovudvalget forinden 2. behandlingen, hvorefter den skal 2. behandles.