|
Dagsordens punkt 53-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, fredag den 26. oktober 2001
Malînánguak’ Markussen Mølgaard, forslagsstiller, (IA):.
Tak. I disse år er der omfattende debat om etablering af et nødvendigt behandlingssystem for seksuelt misbrugte børn og alkoholmisbrugere. Derudover skal man også nævne initiativerne omkring personlig udvikling for arbejdsløse, der er gået i stå i deres personlige udvikling.
En af de mærkbare og omfattende ting er, at centrene for behandling af alkoholikere, ikke alene behandler alkoholikere, men også i højere grad andre, uden alkoholproblemer. Der er mange uden alkoholproblemer og med arbejde, der har behov for at styrke sig åndeligt i deres personlige udvikling.
Ubehandlede traumer i barndommen kan danne grundlag for, at en person udvikler alkoholisme eller anden afhængighed af andre rusmidler, og derfor er der behov for et sådan behandlingssystem. Derfor foreslår jeg, at der sættes en debat i gang om undersøgelse af mulighederne for at etablere et behandlingssystem i personlig udvikling. Ud over tilbuddet om behandling af personer, der i deres barndom var udsat for misbrug, samt alkoholikere.
Ved at åbne op for sådanne muligheder kan de forskellige lokaliteter i kysten udnytte disse tilbud bedre under de forskellige myndigheders velorganiserede samarbejde, til gavn for alle parter. Det fremsætter jeg som et forslag til debat i håb om positiv modtagelse.
Landsstyremedlemmet for Sundhed skulle ellers komme med en besvarelse, men jeg har forstået, at det er Landsstyreformanden, der skal komme med et svar til forslagsstilleren.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard lægger i sit forslag op tit drøftelse af etablering af et behandlingssystem i personlig udvikling. Forslaget koncentrerer sig om etablering af et behandlingssystem system for seksuelt misbruge børn og alkoholmisbrugere samt initiativerne omkring personlig udvikling for arbejdsløse, der er gået i stå i deres personlig udvikling.
Landsstyret forstår forslaget således, at der efterlyses en debat om, hvordan et behandlingssystem i forbindelse med personlig udvikling ønskes etableret, i form af psykosociale støtteordninger for seksuelt misbrugte børn, alkoholmisbrugere samt for arbejdsløse der er gået i stå i deres personlige udvikling, der har behov for hjælp til at få styrket deres liv med selvværd og selvrespekt.
Indledningsvis skal Landsstyret bemærket, at der på de sociale-, forebyggende- og sundhedsfremmende områder arbejdes på at få koordineret og planlagt forebyggelse og behandling af seksuelt misbrugte børn på tværs af faggrænser og sektorer - såvel lokalt som på landsplan. Endvidere findes behandlingsprogrammer for alkoholmisbrugere, hvor der er mulighed for familiebehandling med udgangspunkt i nærmeste pårørende, for derigennem at forøge mulighederne for, at den misbrugsramte samt de øvrige familiemedlemmer får en ædru tilværelse med forøgede livskvaliteter.
For at danne grundlag for, at en personlig udvikling i den enkeltes liv karakteriseres som sund, beskrives sundhed som en helhed af følelser og krop, og at det ikke kun er at spise sundt, dyrke motion og holde sig rask. Sundhed drejer sig om at vælge, tage beslutninger og handle, både selv og sammen med andre, i familien, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Det er i barndommen, der bliver skabt et grundlag for et godt voksen liv. Børn skal lære, at de har rettigheder og krav på menneskeligt respekt.
Det er hverdagslivet, eller med andre ord livsstilen, der er bestemmende for, i hvilken udstrækning den enkelte person udsættes for sygdomsfremkaldende faktorer, og det er i hverdagslivet og i livsstilen, den enkelte gennem sine handlinger kan forsøge at holde sig sund.
Landsstyret har med de politiske målsætninger for det forebyggende og sundhedsfremmende område for perioden 1999 til 2003 prioriteret områderne indenfor børneomsorg og alkohol. Der er et erklæret mål for nedsættelse af alkoholforbruget med 25 % i perioden, børns ret til opvækst i tryghed og harmoni skal sikres, ligesom der fortsat skal arbejdes på forbedring af levevilkårene blandt andet igennem tidligere indsats og holdningsbearbejdelse i befolkningen.
Direktoratet for Sundhed ved PAARISA og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt Red Barnet afholdt konferencen om seksuelt misbrug af børn i Grønland november 1999. fra konferencen blev indstillet, at:
- man skal som udgangspunkt tro på børn, når de beretter om seksuelle overgreb,
- der bør sikres den nødvendige hjælp til både offer og krænker,
- Grønlands Hjemmestyre og landets kommuner bør i fællesskab finde de nødvendige ressourcer til både forebyggelse af seksuelle misbrug og behandling af ofre, krænkere og pårørende,
- politikere både i Landstinget, Landsstyret og kommunalbestyrelserne bør tage problemet alvorligt og sikre de nødvendige økonomiske bevillinger til henholdsvis behandlingsarbejde og forebyggelse.
Det er Landsstyrets holdning, at alkoholbehandlingstilbudene skal udbygges med mulighed for efterbehandling med udslusningsordninger, hvor der gives plads til efterbehandlingstilbud for at undgå tilbagefald. Samordningen mellem de sociale forhold, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold er en opgave, der fordrer et tværsektorielt samarbejde på tværs af myndighederne mellem Hjemmestyret og kommunerne.
Landsstyret har i foråret nedsat en arbejdsgruppe med det formål, at udform indstilling til politisk beslutning om fremtidig drift af behandlingen i Grønland for personer, der er kemisk afhængige af primært alkohol, som forventes at blive gennemført i slutningen af 2001.
PAARISA har påbegyndt uddannelse af nøglepersoner til alkoholpolitik på arbejdspladser for at inddrage arbejdspladserne omkring bevidstheden om alkohol og alkoholmisbrug for tidlig identifikation af alkoholmisbruget. Ved at indføre alkoholpolitik på arbejdspladsen fremmes sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Under Landstingets efterårssamling 2000 drøftede Landstinget beslutningsforslag om etablering af et henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte samt forespørgselsdebat om, hvorledes forældre til børn, anbragt uden for hjemmet, fremover kan modtage behandling, medens børnene er anbragt uden for hjemmet. Landstinget besluttede at arbejde for styrkelse af de eksisterende tilbud, i erkendelse af de store rekrutteringsproblemer, der hersker inden for behandlingstilbudene i Grønland. Landstinget bevilgede midler til efteruddannelse af kommunalt ansatte i familiebehandling og samtaler med seksuelt misbrugte.
Det kan endvidere tilføjes, at der på de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge løbende foregår et behandlingsarbejde af de børn og unge, som anbringes her.
Med disse initiativer og tilbud arbejder Landsstyret for styrkelse af sund livsstil og livskvalitet, der kan styrke den enkeltes eget ansvar for liv og personlig udvikling. Levevilkår er de rammer, vi lever i. Det er arbejde, økonomi, bolig, nærmiljø, samfund, kultur og verden. De påvirker vores livsstil, der kan gøre det let eller svært at vælge at leve sundt. Vi skal heller ikke glemme, at det først og fremmest er ens eget medansvar at skulle sikre en sund livsstil, der har betydning for helbred og evnen til at varetage sig forpligtigelser, vurdere, vælge og udvikle sig i fremtiden.
Med udgangspunkt i, at der allerede er igangsat mange initiativer med behandling i personlig udvikling til seksuelt misbrugte børn, alkoholmisbrugere og arbejdsløse, der er gået i står i deres personlige udvikling, finder Landsstyret, at der allerede ydes en stor indsats på området samt at der ikke er behov for at opbygge yderligere systemer til behandling af personlig udvikling.
Landsstyret håber imidlertid, at debatten i dag kan inspirere til det videre arbejde med udvikling af sociale- forebyggende- og sundhedsfremmende initiativer inden for personlig udvikling.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders
Andreassen, (S):
Når man læser Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag kan de ses, at de seneste års politiske tiltag indenfor pågældende område, som Landsstyret har etableret har været nødvendige, og at der er behov for, at disse styrkes. Der er her tale om efterlysning af yderligere politiske tiltag. Tiltag om seksuelt misbrugte børn, tiltag fra PAARISA, Red Barnet, kommunalbestyrelserne og det offentlige omfattende om bliver støttet. Det finder vi vigtigt fra Siumut og støtter.
Ikke mindst vil vi efter vores opfattelse henvise til indstillingerne fra konferencen arrangeret af PAARISA, som Landsstyremedlemmet for Sundhed har understreget i sit svarnotat, som vi betragter som et vigtigt grundlag for det fortsatte arbejde. Indstillingerne har klare målsætninger, som Hjemmestyret og kommunerne i deres kommende og nuværende arbejde kan blive enige om at have som udgangspunkt.
Det fremsatte indeholder selvfølgelig behov for menneskelige og økonomiske ressourcer, der må være til stede, og disse kan selvfølgelig fremskaffes og være til gavn. Men vi er i Siumut enig med det Landsstyreformanden på vegne af Landsstyret har nævnt i sit svarnotat, som er helt nødvendige og som slet ikke kan undgås, og det er påpegningen om, at der er vores medansvar at sikre en sund livsstil.
Der er altid tid til fra politikernes side, at understrege overfor forældrene, som er ansvarlige for opdragelsen, til skolerne, til foreningerne, da de fleste af initiativerne her vil skabe resultater, så skal ansvaret ikke fjernes fra forældrene, men at man i stedet styrker dette ansvar og fortsætter med initiativerne. Arbejdet har behov for at blive øget, og de politiske initiativer indenfor området må være dem der kommer som tillæg og støtte til disse arbejder.
Såfremt nærværende debat skal medføre resultater må den henvises videre uden for denne sal, den skal ud blandt borgerne, og det er Siumuts opfattelse, at der er større grundlag for at behandle initiativerne.
Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at forældre, skoler og sågar den grønlandske kirke gennem et samarbejde ikke alene har ressourcer til at komme over de nævnte problemer, men også kan bane vej for deres løsning. seksuelt misbrug, spiritusmisbrug og misbrug af eurofriserende er også blevet en del af samfundet. Man skal ikke sige, og det er der ikke nogen der prøver på at gøre, at politiske løsninger er de eneste løsninger på problemerne, for det forholder sig ikke sådan.
Særlig skal vi sige, at ungdomsarbejdet blandt de unge, skal der i deres organisation her primært i Ungdomsrådet Sorleq og andre foreninger indenfor forebyggelsesarbejdet vil være foregangsmænd, og vi skal ikke glemme, at vi giver dem muligheder for at løse disse opgaver, og det skal vi fra Siumut minde om.
Til sidste skal vi sige, at der med henblik på en bedre servicering af seksuelt misbrugte børn og unge, at Landstinget sidste år bevilgede 10 mio. kr. til etablering af et nyt behandlingshjem for børn. Derudover bevilgedes midler til efteruddannelse af kommunalt ansatte til at tage sig af sådanne børn, hvilket vi bifalder fra Siumut.
Og med disse korte bemærkninger har vi fremkommet med vores bemærkninger.
Næste taler er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand
Rasmussen, (A):
Forespørgselsdebat vedrørende etablering af et behandlingssystem i personlig udvikling. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Maliinannguaq Markussen Mølgaard forslag til forespørgselsdebat. Princippet i debatoplægget har vi drøftet mange gange her i salen, nogle gange meget følelsesladet.
Behandlingen af alkoholikere er begyndt at komme godt op og køre, især efter af Qqaatifiik og dets filialer er blevet til en realitet, og dets gavn skal vi alle være taknemmelige over. Men en af de ting som rammer befolkningen hårdes er misbrug af mindre børn, men heldigvis hører vi oftere nu, at man nogle steder har større held med at imødegå disse problemer. Som eksempel har Aasiaat kommune påvist, at man ved en stor indsats kan hjælpe de misbruge barn, og sådanne initiativer bør ses og ske flere steder i vort land.
Vi ved også, at der arbejdes med forebyggelse flere steder på kysten. Dette forebyggende arbejde er af nyere dato, men udvikles fortsat. Forslagsstilleren nævner at Qqaatifiik ikke kun bruges som behandlingscenter for alkoholikere, men nævnet også at de frekventeres af folk, der selv om de har et job - trænger til en psykosocial behandling. Dette er rigtigt, men vi har i Atassut respekt for disse mennesker, der i pagt med sig selv har forstået at de har et problem, og uden hjælp fra det offentlige prøver på, at rette sig selv op, og vi mener der bør være flere af den slags mennesker.
Det kan jo ikke nytte, at man bare skubber problemerne over på myndighederne, hvis man kan hjælpe sig selv ud af sine problemer, når vi ved med os selv, at vi kan bearbejde os selv ud af de problemer der måtte være. Det vi i Atassut mangler i forslagsstillerens budskab er problemerne omkring de eurofriserende stoffer og snifning problemer, som er begyndt at koste menneskeliv. Disse problemer skaber utryghed i vores samfund. Atassut er bekymret over vores unge, hvis vi ikke tager hånd om problemet. Man skulle tror, at vi har accepteret problemer, og bare betragter det som en del af vort normale liv.
Men hvis det er tilfældet, så begår vi en fatal fejl, da det ikke er helt ved siden af at sige, at problemet er meget stort set på landsbasis. Jeg er af den overbevisning, at det er vigtigt emne, vi skal drøfte her i salen, selvom de fleste af os, hverken ved, hvordan stofferne ser ud eller har prøvet det. Selvom vi hverken har prøvet det eller ved hvordan det ser ud, så kan vi ikke løbe fra, at det er et problem i fort land, som kan bevirke, at vores unge bliver apatiske.
Vi har jo også flere gange læst og hørt om dette problem via aviser og andre medier. Forslagsstilleren kom med disse bemærkninger, at dem der bruger disse ting vil have et stort behov for hjælp i deres personlige og psykiske udvikling, hvorfor det er meget nødvendigt, at disse mennesker der bruger disse ting hjælpes ved en kontinuerlig oplysning.
Som eksempel kan det nævnes, at skolebørn i 2 skoler i Sisimiut holdt en protestmarch imod misbrug forrige fredag, hvor man også gjorde opmærksom på, at misbrug af eurofriserende stoffer og spiritus gør de unge utrygge i deres tilværelse og opvækst. Dette viser klart, at børn og unge er begyndt at frygte fremtiden. Vi er jo i disse dage i fuld gang med at snakke om øget selvstyre i vort land.
Det er et helt klart signal fra vores børn og unge om frygt der tilkendegives, såfremt misbrug herunder snifning om brug af eurofriserende stoffer er blevet så almindeligt. Vi har jo ofte alvorlige drøftelser i denne sal om en bedre fremtid for vores børn og unge, og vi kan jo ikke bare sige, at da vi hverken er misbrugere af disse vil vi ikke blande os i problemet, men som sagt vil det være en fatal fejl, hvis vi begynder at tænke sådan.
Vi har fra Atassut tidligere nævnt, at der foregår et forebyggelsesarbejde i byer og bygder, og vi mener, at dette arbejde skal køres videre og endnu mere intensivt. Derfor kan vi kun med glæde sige i Atassut, at vi tager godt imod forslaget, og Atassut er parat til et øget samarbejde med de rette instanser til løsning af problemerne.
Asii Chemnitz Narup, Landstingsmedlem (IA):
Maliinannguaq Markussen Mølgaard foreslog, at der etableres behandlingssystemer til personlig udvikling. Maliinannguaq sagde endvidere, at det ikke kun er alkoholmisbrugere, der har brug for hjælp, og det er heller ikke kun seksuelt misbrugte, der har brug for hjælp. Der er også andre traumaer i barndommen, der har brug for hjælp. Og hun foreslår, at disse personer tilbydes personlig udviklingsbehandlinger.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard’s forespørgselsdebat er meget vigtig. Der er andre personlige problemer, der ikke stammer fra alkoholmisbrug eller seksuelt misbrug, og hun mener, at det er på tide, at vi behandler disse problemer. Det grønlandske samfund har ændret sig hastigt gennem tiden. Politisk, økonomisk, produktionsmæssigt, uddannelsesmæssigt, socialt og livsstilsmæssige ændringer sker meget hurtigt, og vi ved, at vi er kopier af danske forhold i vores udvikling, og vi har haft en meget lille medindflydelse fra den grønlandske befolknings side. Udviklingsstadiet er ikke så ringe endda. Men vi skal erkende, at vi har ofret meget som et folk. F.eks. vores selvværd som en nation har lidt meget. Og vi kan sige, at udviklingen har gjort, at den grønlandske psyke er meget svag. Og det har flere symptomer. Vi ved, at der er mange meget alvorlige problemer. Drab, selvmord, alkoholmisbrug og vanrøgt af børnene er ikke så sjældne for mange familier. Det er også vold og ulykker, der sker i...... og når disse ulykker sker, så hele samfundet bliver påvirket. Vi bliver ramt personligt, og vi bliver svagere som et folk. Vi skal se disse problemer i øjnene og betragte dem som samfundssygdomme. Hvis vi ikke erkender den behandling, som Maliinannguaq lige efter kan ikke realiseres.
Vi ved, at traumaerne kan have stor indflydelse på dagliglivet. Selvom kræfterne skal bruges til at danne et bedre liv, så bruger man kræfterne til andre områder. Man får kontaktproblemer, man bliver isoleret og endda mister man livslysten. Hvis Grønland skal blive selvstændig, så skal vi ikke spilde kræfterne. Vi kan ikke acceptere, at vi spilder kræfterne.
Og udfra disse forhold, så er vi meget enige med Maliinannguaq, at vi skal have en sikker personlig udvikling, og vi skal undersøge, hvor stort behovet er. I dag kan vi konstatere, at når man har store problemer, så tavsheden er farligt. Og der er større behov for samtaler. Men heldigvis hører vi om, at man lige efter personlig udvikling, og nu er der muligheder, der udvikles i samfundet, og det er vi glade for.
Vi ved, at flere kommuner hjælper personer, der har personlige problemer og der er gået helt i stå i deres udvikling. F.eks. kan vi nævne Aasiaat og Qaqortoq Kommune. I disse kommuner, udover sociale midler, er der andre støtteordninger til personer. Vi kan også tage et eksempel som Sisimiut. Der har været forskellige udviklingsinitiativer, og disse initiativer er meget værdifulde. Hvis der er vilje, så kan vi opnå meget, og disse eksempler viser, at det er sådan.
Mange medarbejdere ønsker personlig udvikling udøver deres faglige udvikling, og heldigvis har mange arbejdsgivere accepteret disse ønsker. Arbejdspladser, der er veludviklede, har personlig udviklingskurser. Andre erfaringer viser, at uddannelsesstuderende udvikler også af personligt udover deres faglige udvikling. Nogle uddannelsessteder er opmærksomme på behovet for personlig udvikling. Man kan overveje, at uddannelsesstederne skal ikke overveje, at udvikle personlige udviklingskurser i deres undervisning.
Snart skal vi have revalideringsordning, og det vil være på sin plads, hvis personlig udviklingskurserne inkluderes i disse revalideringstiltag. I disse kurser får deltagerne mulighed til at betragte sig selv, og sige, hvilke svagheder og hvilke styrker de har, og hvordan de kan udvikle deres svage sider. Man kan også spørge, hvorfor er så personlig udvikling vigtigt. Og erfaringer i Grønland viser, at når folk snakker om deres problemer, udviklingsmuligheder og at de kan forny deres kræfter og de får bedre liv, og de får bedre forståelse for andre, og de får bedre selvværd og respekt for andre. Medarbejderne bliver gladere, og de får selvværd til at udføre deres arbejde. Og på den måde kan arbejdspladsen også skabe grundlag til mere værdifuldt liv. Og i Grønland er vi i gang med at arbejde for at skabe grundlag for et selvstændigt Grønland. Så skal vi også have, at befolkningen er stærk personligt og har lyst til at løse deres personlige problemer. Alle initiativer er værdifulde. Man lærer hele livet. Og fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er nødvendigt, at vi udvikler os, også i arbejdet.
Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at mennesket skal vurderes af menneskelige syn. Vi skal betragte mennesket som en helhed. Menneskets personlige behov er fysisk, åndeligt og psykisk. Alle skal tilfredsstilles gennem et harmonisk arbejde. Så det er ikke kun er mental udvikling vi har brug for. Så vi støtter Maliinannguaqs forslag, og det er meget godt, at hun foreslår, at sagen bliver undersøgt nøjere. Og vi forstår, at der er behov for undersøgelse af, hvilke muligheder der er omkring personlig udviklingstiltag. Og efter en nøje undersøgelse af, hvordan tiltagene kan implementeres, og vi skal byde Landsstyret at undersøge sagen. Og det vil være nødvendigt at komme tilbage til forslaget som beslutningsforslag.
Loritha Henriksen, Landstingsmedlem (K):
Til landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag til forespørgselsdebat, har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Forslaget til forespørgselsdebat om etablering af et behandlingssystem af personlig udvikling er omfangsrig og interessant ved vi er afstedkommet af markante problemer i samfundet. Behovet synliggøres endvidere af børns daglige kår og vilkår i hjemmene til daglig. Børn og unges opvækst har stor betydning for deres videreudvikling og deres evne til at opnå selvtillid, hvorfor det er nødvendigt at etablere det efterlyste i forslaget, hvis og såfremt der skal banes vej for en god og tryg opvækst. Behovet er allerede synliggjort. Stigningen af antallet af anbringelser udenfor hjemmet taler deres tydelige sprog.
Udover disse, må der også være et vist antal personer, som har behov for behandling, men får ikke mulighed for det. Der må være personer, som ikke har nogen at henvende sig til, og har ingen mulighed for rådgivning. På denne baggrund er jeg derfor af den opfattelse, at det er berettiget, at der i fremtiden bliver arbejdet for, at man etablerer et behandlingssystem i personlig udvikling. Vi ved jo alle sammen, at misbrug af alkohol og euforiserende stoffer i hjemmene er årsag til misbrug af børn og unge og utryg opvækst, som igen får en negativ konsekvens for børn og unge senere i udviklingen, hvis traumaerne ikke bliver behandlet, og at hvis traumaerne ikke bliver behandlet, så får disse lov til at eskalere, og disse negative følger som misbrug, vold og utryghed arves fra generation til generation, hvis behandlingen ikke sker.
Selvom vi er fuldt ud klar over, at samme problematik bliver behandlet i forskellige udvalg indenfor det sociale område rundt omkring, skal vi dog udtale, at der er et stort behov for etablering af flere behandlingssteder og systemer, også selvom disse vil være udgiftskrævende, er det ønskeligt, at sådanne behandlingssystemer bliver etableret. Det kan kort og godt ikke ignoreres, hvis samfundet på sigt skal udvikles i den rigtige retning. Det er et faktum, at en forhaling på lang sigt vil være et fordyrende element, både for familierne og samfundet, hvorfor det er nødvendigt med etablering af sådanne behandlingssteder og behandlingssystemer på kysten. Der ligger selvfølgelig også andre store opgaver forude, og jeg har naturligvis respekt for Landsstyremedlemmet, når han udtaler, at der foregår løbende undersøgelser, og vi er indstillet på at samarbejde her i denne forbindelse.
Men vi vil her ikke undlade at udtale, at realiteterne nødvendiggør en etablering af et behandlingssystem i personlig udvikling. Der vil i systemet ligeledes være mulighed for større oplysning omkring pædagogik og opdragelse, og jeg vil gøre opmærksom på, at jeg finder de igangværende undersøgelser og interessante, og som sagt, så er vi indstillet på, at vi skal være med i det videre arbejde. Jeg skal derfor herved udtale mit ønske om, at der ligeledes bliver etableret mulighed for behandling af misrøgtede børn, så de får en ny start i tilværelsen og får en tryg opvækst i deres barndom og ungdom.
Jeg er ligeledes klar over, at behandlingsstedet Qaqiffik i stor grad også bliver benyttet som behandlingssted for personer, der umiddelbart ikke har alkoholiske problemer, men i stedet kan modtage endnu flere uden alkoholproblemer, men denne mulighed bliver bare ikke udnyttet i større grad. Erfaringerne viser, at negative oplevelser man har været udsat for som barn, bliver hængende i ens videre opvækst, og at disse bliver arvet, hvis disse ikke bliver bearbejdet. Det kan derfor ikke afvises, at der er behov for et behandlingssystem i personlig udvikling, som baserer sig på alvorlige oplevelser som barn, og også endda efter, at man har stiftet familie.
Med disse bemærkninger fra Kandidatforbundet, skal vi anbefale, at forslaget behandles videre i de rette instanser.
Malînánguak Markussen Mølgaard, Landstingsmedlem (IA):
Tak. Jeg er glad for, at partierne og Kandidatforbundet støtter mit forslag. Og tak for jeres klare budskaber. Og hvis jeg skal komme med bemærkninger til de enkelte partiers ordførere, så vil jeg sige til Siumut, at jeg har bemærket, at denne debat fra Siumuts side, at vi bør henvise debatten til det brede samfund, hvis forslaget skal have konkrete følger. Selvfølgelig kan det være sådan. Selvfølgelig er der behov for debat i samfundet. Også i forbindelse med det, ...... jeg har følgende bemærkninger til Atassuts ordfører. I slutningen sagde Atassut, at de støtter forslaget. Men det er ærgerligt for mig, at man nok har misforstået mit forslag, fordi Landsstyret har snakket om de hidtidige initiativer. Det er godt nok, at vi har forskellige behandlingstilbud, at der også er behandlingstilbud til seksuelt misbrugte børn. De er også nødvendige, men det jeg mener i mit forslag er nemlig, det er ikke dem jeg mener i mit forslag. Selvom man ikke har haft alkoholproblemer i barndommen, eller selvom man ikke er seksuelt misbrugt som barn, så har mange voksne forskellige traumaer, som de går rundt med i deres voksenliv, og det dem jeg mener i mit forslag. Så jeg mener, det er på tide, at der er tiltag overfor dem. Og man kan se, at der klart er behov for disse initiativer. Og selvom Frederiksbergcentrene er målrettet til alkoholmisbrugere, så bruger man dem til andre formål, f.eks. personlig udvikling. Så mit formål med debatten er, at vi skal ikke ignorere dette behov, og hvis vi skal gøre noget, hvordan skal vi så gribe det an?
Selvfølgelig er der selvstændige initiativer, f.eks. Kisimiinngilatit - selvmordspræventionsgruppen. Men der er også andre store problemer, som kræver, at der er fagligt uddannet personale til at behandle disse problemer. Det er derfor klart, at hvad Inuit Ataqatigiits ordfører sagde, .... hvis vi skal gøre den grønlandske befolkning stærk, så skal vi også have behandlingstilbud til at løse de mange forskellige problemer. F.eks. kan der være voldstraumaer fra barndommen, eller traumaer på grund af sygdom, måske på grund af ulykker eller på grund af tvangsforflyttelse. Disse problemer kan være meget omfattende og varierende. Og disse traumaer kan man gå rundt med i hele livet. Vi tilbyder behandlingssystemer kun når problemerne er blevet alvorlige. Men hvis vi kan tage dem på forhånd og gøre noget ved dem, før de bliver alt for alvorlige, disse forskellige traumaer, vi kan derved skabe et stærkere samfund.
Jeg er helt enig med Kandidatforbundets opbakning, og at hun nævner, at der er behov for etablering af behandlingssteder. Jeg mener ikke, at man skal etablere mange behandlingssteder, men hvis der er tilbud, og hvis vi konstaterer, at der er behov, så kan vi spørge Sundhedsvæsenet, hvor stort er behovet? Måske Hjemmestyret og kommunerne kan i fællesskab kan danne et omrejsende behandlingsteam. På den måde kan man tilbyde behandlingssystemer alle vegne. Men med et behandlingsteam .... kun om mange år kan vi opfylde hele behovet. Men der er også nøglepersoner, der har vilje til at hjælpe, og vi ved, at personer, der ikke har problemer har større vilje til at arbejde videre med sit liv. Og jeg er glad for, at der er debat om emnet i medierne, og der er reaktion til debatten.
Jeg er glad for de enkelte bemærkninger. Siumuts ordfører nævner forebyggelsesgrupper, f.eks. Sorlak og andre. Selvfølgelig, disse er værdifulde, men jeg håber, at det forstås, at jeg mener, at der er enkeltpersoner, der har brug for disse udviklingstiltag. Og jeg håber, at vi får mulighed til at fremsætte et beslutningsforslag. Og jeg er helt enig med Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø (IA):
Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg sige tak til forslagsstilleren og de forskellige partiers ordførere. For os, det er meget vigtigt, at vi har et sundt liv, derved kan vi blive stærkere som et samfund på vej til større selvstændighed. Der er meget indholdsrige budskaber i de forskellige bemærkninger, og jeg vil ikke komme med enkelte bemærkninger til disse bemærkninger. Men jeg vil sige, at vi i Landsstyret arbejder for at forbedre vores forskellige initiativer og synliggøre dem i fremtiden, som det er bemærket fra de forskellige ordførere.
Vi må erkende, at der i de sidste 100 år har vi gennemgået en meget hastig udvikling. Så vi har brug for hinanden alle sammen, og behovet er endnu større, endnu klarere i disse år. Og jeg ved, at der er vedvarende tiltag i de forskellige grupper i samfundet, og dem er vi glade for. Og vi er også taknemmelige for, at der er vedvarende tiltag i samfundet. Gennem gensidig .... vi kan gøre os stærkere ved at have gensidig respekt. Og jeg er glad for, at forespørgselsdebatten er fremsat. Og der er ønske om, at der er undersøgelser fra vores side. Og det er ønskeligt for at vide, hvilken form for undersøgelse vi har brug. Og jeg ved, at de forebyggelsesinstanser og andre grupper i kysten følger med i debatten med stor interesse. Formandskabet har sendt forespørgselsdebatten til Landsstyreområdet for Sundhed. Og vi har forstået det sådan, at det centrale emne i forslaget er, at man foretager en undersøgelse, en konkret undersøgelse for behovet. Gennem debatten kan vi se, at der er behov for sådan en undersøgelse.
Der var bemærkninger om en sund livsstil. Og der var mange bemærkninger omkring en sund livsstil. Og vi ved, at der er stor forskning omkring de personlige problemer. Der er mange ansatte i Sundhedsvæsenet. Der er psykologer, der er spykiatere, der er socialmedarbejdere. Og andre socialmedarbejdere udfører forskning omkring personlige problemer, og hvordan man kan udføre en behandling omkring disse problemer. Så der er vedvarende forskning. Og samfundets forståelse for disse problemer skal også gøres bedre. Og i de forskellige sociale uddannelsessteder, vi skal også gøre større viden.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til forslagsstilleren, og jeg siger også tak til de forskellige ordførere for deres indholdsrige bemærkninger.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (S):
Tak. Flere partiordførere kom ind på den pædagogiske side af sagen og indenfor skoleområdet, hvorfor jeg finder det på sin plads, at jeg kommenterer disse bemærkninger, men forinden da til forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard vil jeg gerne sige, at så er jeg meget glad for, at forslaget er fremsat og håber, at dette også vil styrke det samarbejde der er mellem de forskellige direktorater indenfor området, således at vi kan blive enige om, hvad dette skridt bliver. Og det forstår jeg sådan, at Alfred Jakobsen også har taget godt imod.
Siumuts ordfører Anders Andreassen kom ind på, at vi selv har ansvaret for, at vi fører en sund livsstil, og at vi præciserer, at forældrene har et ansvar for deres børns opdragelse. Jeg mener, at en sådan klar melding fra Siumut, det er jeg enig i.
Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup efterlyste klart, og vil have, at man overvejede, at man indenfor forskellige uddannelsesområder for så vidt angår deres formål, at man også i uddannelsen tog sig af elevernes personlige udvikling, så vil jeg også tage godt imod dette, da der kan være behov herfor, det er der allerede arbejdet for indenfor uddannelse indenfor det sociale område. Der er allerede taget initiativer i den retning, og den udvikling der er foregår stadigvæk, ikke mindst influeret af forhold ude fra. Men jeg ved, at sådanne initiativer allerede er igangsat. Og jeg kan også på nuværende tidspunkt sige, at vi i forbindelse med vores arbejde omkring en ny folkeskoleforordning, som vi allerede har 1. behandlet, indenfor nærværende forslag, så er der i kapitlerne 2 og 4 også forhold, der vedrører personlig udvikling, hvor personlig udvikling indgår i visse fag, hvorfor man også indenfor folkeskolen også vil beskæftige sig med personlig udvikling. Folkeskolen skal således også i fremtiden indgå som en del af den samlede løsning af problemerne.
Afslutningsvis vil jeg også sige, at vi i vore højskoler også kan beskæftige sig med de forhold, som bliver berørt, ligesom også der kan etableres tilbud indenfor aftenundervisningen. Det er et tilbud, som står åbent for alle, hvis man ønsker. Tak.
Asii Chemnitz Narup, Landstingsmedlem (IA):
Jeg har kommentarer til Siumuts ordfører Anders Andreassen. Jeg vil også kommentere andre bemærkninger. Vi bemærker fra Inuit Ataqatigiits side, at der er personlige problemer og familieproblemer. Fra Siumuts side er det understreget, at ansvaret ligger hos forældrene. Selvfølgelig er det sådan. Derfor er emnet meget vigtigt. Vi vil ikke fratage deres ansvar. Men vi mener, at vi skal erkende, at der er mange forældre, der har begrænsninger til at være gode forældre og har ikke kræfter til at være gode forældre. Det er ikke kun alkoholramte forældre, der har begrænsninger, men andre har også begrænsninger. Og disse begrænsninger stammer fra de oplevelser vi har oplevet i vores liv. Og det er nødvendigt at finde årsagerne til disse begrænsninger. Og det kan være nødvendigt at snakke med andre forældre omkring disse problemer. Og hvis forældrene kan varetage deres ansvar, så er det nødvendigt, at vi har tilbud til at hjælpe dem. Så Maliinannguaqs forespørgselsdebat er meget vigtigt.
Og vi skal også kigge på Landsstyrets visioner omkring. Der er en del omkring om forældrenes ansvar. Selvfølgelig har forældrenes et stort ansvar. Og Landsstyret har kommet med en vision omkring familiemæssige forhold. Og vi skal kigge på Maliinannguaqs forslag igen, som et redskab til at opfylde disse tilbud til støtte til familierne.
Og det blev også nævnt fra Siumut, at den grønlandske folkekirke deltager aktivt i løsning af forskellige problemer. Det er meget interessant at diskutere, hvilke tilbud kirken kan komme med. Vi ved, at de deltager aktivt i arbejdet, men når vi spørger dem direkte, hvor mange kræfter. de har til at arbejde omkring samfundsproblemer. Og de siger, at de har begrænsninger. De siger, at de har kræfter til forkyndelse af religionen, og man bruger mange kræfter til forkyndelse. Men når vi kigger på andre lande, så præsterne og andre kirkelige ansatte udfører stort socialt arbejde. Og det vil være godt, hvis kirkelige ansatte kan også udføre et socialt abejde, og derved kan vi bruge dem som ressourcer i arbejdet omkring sociale problemer.
Og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, det er godt, at han har forstået forslagsstillerens budskab. Hendes budskab er sund sjæl i sund krop, fordi personlig udvikling er et nødvendigt redskab til at opnå sund sjæl. Og det vil være rart, hvis der kan udføres en undersøgelse. Og vi skal også undersøge, hvilken form for undersøgelse vi skal bruge tilpasset til de grønlandske forhold. Vi ved i Alaska og Canada, man bruger tilbud, der stammer fra deres egne kulturelle rødder. Vi skal kigge imod Vest og undersøge, hvilke tiltag de udfører. Derved kan vi genoptage vore kulturelle rødder.
Og til sidst har jeg kommentarer til Atassuts bemærkninger. Maliinannguaq Markussen Mølgaard sagde, at Frederiksbergscentrene behandler andre problemer end alkoholproblemer, fordi der ikke er andre muligheder. Det er nødvendigt at etablere konkrete behandlingsmuligheder til forslagsstillerens nævnte problemer. Og sådanne tilbud i sig selv er også forebyggende initiativer. Og jeg vil også spørge Landsstyret i forbindelse hermed, i forbindelse med finanslovsforslaget til 1999, sagde vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi foreslog, at samarbejdet med Frederiksbergcentret skal sluttes. For vi nu allerede har mange alkologer, og jeg vil gerne spørge arbejdet omkring selvstændiggørelse af alkoholbehandlingscentrene, hvor er man nået til med disse undersøgelser?
Godmann Rasmussen, Landstingsmedlem (A):
Ganske kort skal jeg sige, at jeg ikke holder doktordisputatser fra denne talerstol, men vil fremkomme med nogen ganske korte bemærkninger. Først er jeg glad for, at forslagsstilleren hilser vores indlæg velkommen. Men jeg skal sige til Landsstyremedlemmet for Kultur ikke kom ind på vores bemærkninger. Det beklager jeg. Jeg ved ikke hvorfor. I mit indlæg, så kom jeg blot ind på, at skolebørn i 2 skoler i Sisimiut har afholdt en protestmarch imod misbrug. Vi havde ellers forventet, at Landsstyremedlemmet for Kultur også ville have kommenteret dette.
Til Maliinannguaqs sidste indlæg, så er jeg glad for, at hun brugte udtrykket, at Landsstyrets svarnotat, skal jeg dertil sige, at jeg ikke plejer at tage udgangspunkt i Landsstyrets svarnotater, når jeg kommenterer forslag. Jeg plejer normalt ikke at vente på Landsstyrets svarnotater, men jeg tager udgangspunkt i selve forslaget. Det var blot en lille præcisering.
I perioden fra 95-99 var der 240, der er blevet behandlet i Qaqiffik. Vi kan nok alle blive enige om, at der er behov for en mere spredt forebyggelse. Det er godt nok rigtigt, at vi ikke kan etablere behandlingssteder alle lokaliteter, men jeg er helt enig i, at der også er kommuner, som nægter folk med alkoholproblemer til at tage ned til Qaqiffik. Jeg mener, at man i fremtiden bør finde en løsning på problemet. Men det blev også sagt, også i forbindelse med Asii’s seneste bemærkninger, så sagde hun, at Maliinannguaq’s forslag kan skrottes ned til en sund sjæl i et sundt legeme. Det bør også være udgangspunktet, men jeg skal sige, at jeg i mit indlæg kom ind på misbrug, misbrug i forbindelse med snifning og misbrug af euforiserende stoffer, så ved vi, at det er stort problem, men som man åbenbart ikke ønsker at drøfte dybere. Men jeg vil dog gerne komme videre og fremlægge et forslag herom til næste samling, således at vi kan drøfte problemet mere åbent og finde eventuelle løsningsmuligheder. Misbruget af euforiserende stoffer går i en meget farlig retning, og hvis vi ikke gør noget alvorligt fra de folkevalgtes side i fremtiden, som jeg også sagde i mit indlæg, så går vi ind af en farlig vej. Som f.eks. da de mange skolebørn demonstrerede i Sisimiut, så er de blevet bange for deres fremtid, hvis der ikke bliver gjort noget ved misbruget. Vi snakker om øget selvstændighed m.m., hvor mange hjerner vil så være ødelagt om 10 år, hvis vi ikke gør noget ved problemet? Det må vi undgå for enhver pris.
Vi har selvfølgelig ikke set eller brugt de påtænkte stoffer, men det kan ikke passe, at vi ser problemet og hører det. Vi må herfra også fra Landstinget blande os og gøre noget til at løse problemet. Vi er alle enige i partierne, at der skal gøres noget ved problemet. Som sagt, så mener jeg, at man må drøfte problemer med euforiserende stoffer yderligere, og debattere det også ude i samfundet. Hvis vi ikke gør det, så kommer vi som sagt ind i en farlig vej.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmarked (S):
Selvom vort budskab fra Landsstyrets side er allerede fremlagt af Landsstyremedlemmet for Sundhed, mit ansvarsområde er også med mennesker, så har jeg korte bemærkninger. Jeg er glad for, at vi har denne debat her og nu. Maliinannguaqs forespørgselsdebat er meget indholdsrig og interessant, og alle partiordførerne og Kandidatforbundet kommer med indholdsrige bemærkninger. Vi kan føle, at problemet er meget alvorligt. Det er ikke kun de arbejdsløses problemer, vi snakker om her, men der er andre også bedrestillede mennesker har også problemer, som kræver behandling. Og denne debat er også interessant. Og som det blev nævnt, så er der behov for bredere debat, og der har været ønske om debatten igennem flere år. Og efter en bredere debat kan vi tage konkrete initiativer. Og vi kan sige, at der er behov for konkrete følger af debatten.
Det vil ikke være godt, hvis der ikke er konkrete følger af debatten. Og debatten viser, at der her i Grønland, at vi bør snakke om vores problemer i større grad. Vi skal erkende, at vi har problemer her i landet. Udviklingen har været meget hurtig. Én af ordførerne sagde, at den udvikling vi har gennemgået foregår .... andre lande har gennemgået det samme i flere århundreder. Og vi skal løse problemerne i fællesskab. Vi ved jo, at Grønlands nuværende status, vi har haft Hjemmestyre igennem næsten 22 år. Og vi ønsker i større grad af selvstændighed indenfor rigsfællesskabet. Vi vil have selvstyre, og hvis det skal lykkes, skal det ikke kun opnås for bedre stillede. Hvis vi tager dette skridt, så skal vi have alle mennesker med i befolkningen. Derfor har jeg også en stor interesse i alle de bemærkninger der er kommet.
Lad os starte med børn og unge. Der er 169 børn der er bragt udenfor deres hjem og der er venteliste på 50. Disse tal er alt for store. Vi kan ikke løse problemet bare ved at anlægge nye døgninstitutioner. Vi er nødt til at starte andre initiativer. Vi skal have andre redskaber, hvordan skal vi løse problemet, hvordan skal vi, og det er ikke kun gennem økonomiske midler vi kan løse problemet. Vi har alle sammen et ansvar for at løse de problemer vi snakker om her.
Vi har et par behandlingssteder her i Nuuk og i Ilulissat og for nylig har vi etableret en behandlingssted i Ittoqqortoormiit. Heldigvis er disse behandlingssteder tilbyder behandling af alkoholmisbrugere, men heldigvis behandler de også rusmiddelmisbrugere og hashmisbrugere og ludomaner. Selvom deres opgave er tung, så behandler de også ludomaner. Derved kan vi se hvor stor behovet er og ud fra denne forespørgselsdebat, så skal vi ikke holde os tilbage fra direktoratet til at deltage i arbejdet.
Og direktoratet for sundhed og direktoratet for kultur, vi kan arbejde sammen og løfte denne tunge opgave. Vi er allerede i gang med en dialog og efter denne efterårssamling, så skal vi begynde at arbejder for, hvordan vi kan løse disse problemer.
Så vi vil erklærer, at vi vil deltage i arbejdet omkring de problemer vi snakker om her. Vi skal tage vores medansvar.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sociale anliggender, den næste er:
Loritha Henriksen, (K):
Tak. Som jeg nævnte i min første tur, så ved vi at der er stort behov i samfundet, så jeg er glad for at landsstyremedlemmerne sagde at opgaven kræver fælles arbejde, og hvis i ikke vil arbejde sammen i hele samfundet, så kan vi ikke komme med resultater.
Jeg nævnte Qaqiffik fordi der er mange mennesker der først kommer til at behandle deres problemer i Qaqiffik. Vi som et samfund er meget lukkede og først igennem Qaqiffik kan vi. Der er mange folk der behandler deres problemer først i Qaqiffik.
Og hvis voksne der er har haft barndomsproblemer, hvis vi skal hjælpe dem, så skal vi have satellitter i Qaqiffik for at løse disse problemer. Vi ved at alkoholmisbrugere og hashmisbrugere, det er dem der har sorg som ikke kan heles. Og selvom de ikke ønsker det liv de har så kan de ikke undgå at have et sådant liv. Her snakker vi om at psyken. Vores problem ligger i vores psyke og vi kan ikke løse problemerne hvis vi ikke behandler psyken.
Anders
Andreassen, (S):
Det er 2. gang, så er det 10 min. Det bliver kort.
Jeg håber at vores bemærkninger fra Siumut ikke skal forstås sådan, at vi er imod forslagsstilleren, men vi påpeger de mulige redskaber til at opnå resultater.
Det er rigtigt at problemet er meget omfattende og vi kan ikke opnå resultater bare ved at etablere behandlingsmuligheder.
Der skal være samfundsdebat til. Forældre og børn skal deltage i debatten og kun derfra kan vi arbejde på vej mod etablering af behandlingsmuligheder.
Jeg nævnte blandt andet fra Siumut side, hvis debatten skal have konkrete resultater, så kræver det at hele samfundet deltager i debatten, derved kan man opnå tiltag der fører til resultater.
Vi nævnte også kommunale midler der bruges til forskellige kurser. Mange kurser er blevet udført gennem tiden, men disse medarbejdere forlader deres poster og derved har kurserne ikke konkrete resultater og forældrene bliver forladt med deres problemer. Derfor skal kursusformene ændres. Jeg mener at kurserne skal udvides til også at omfatte forældre, således at de ansatte i kommunen og forældrene deltager i kurserne.
Alle kan ikke være lovkyndige, så det er ikke kun de ansatte man skal holde kurser for, men også forældre skal deltage i de forskellige kurser. Derved kan vi opnå harmoniske resultater og arbejdet omkring problemerne kan være mere frugtbare på den måde.
I stedet for at starte nye behandlingsmuligheder så kan vi også hjælpe forældrene ved at have en oplysningskampagne. Vi skal også oplyse de personer at vi målretter vores tiltag, således at arbejdet kan bære frugt.
Vi siger tak til Anders.
Jeg vil også erindre i følge vores forretningsorden, at denne forespørgselsdebat skal ikke føre til beslutning og alle ordførerne har haft deres tur.
Den næste er landsstyremedlemmet for sundhed og miljø:
Alfred Jakobsen, (IA):
Jeg vil bare præcisere fra landsstyrets side at det var landstingsformandskabet, der har sendt forslaget til mit landsstyreområde og derfra har jeg kommet med svar fra landsstyrets side.
Og Atassutordførerne nævnte også problemet omkring hashmisbrug. Jeg mener, det er ikke nu at vi skal snakke om hashproblemet, men vi har taget udgangspunkt i forespørgselsdebatstillerens forslag. Og vi har forstået at de fleste kræver, at der skal være en undersøgelse til.
Og Asii C. Narup spurgte mig direkte om, hvornår vi skal slutte samarbejdet med Frederiksbergcentret. Og vi har etableret en gruppe i landsstyret der skal behandle omkring forskellige behandlingstilbud, for eksempel Minnesota-modellen og denne gruppe skal også undersøge hvilke resultater man har haft gennem tiden med samarbejdet med Frederiksbergcentret. Og vi forventer at i løbet af november eller ultimo november, at denne arbejdsgruppe kommer med resultaterne. Og vi har også besluttet os for, at vi skal forlænge samarbejdet med Frederiksbergcentret. Jeg vil også præcisere at Minnesota-modellen går ud på behandling af forskellige rusemiddelproblemer, ikke kun alkohol. Der foregår behandling af alkoholmisbrug, pillemisbrug, hashmisbrug, snifningsmisbrug, så der foregår forskellige behandlingsformer i Frederiksbergcentret.
Og vi mener også fra landsstyrets side, at Frederiksbergcentrene at vi skal udnytte alle de nye alkologer igennem Qaqiffik og igennem et samarbejde med Frederiksbergcentret. Og vi skal også undersøge hvordan vi kan udnytte deres kvaliteter disse alkologer. Vi skal tilpasse behandlingsformerne til de grønlandske forhold, derved kan vi opnå bedre udnyttelse af de begrænsede midler vi har og vi kan føre til hurtige resultater.
Og jeg vil også gerne præciserer igen, at kommunerne udføre forskellige forebyggelses- og behandlingstilbud. Og vi skal også undersøge, hvilke resultater vi har i disse forskellige kommunale tiltag. Vi skal videreudvikle disse forskellige forebyggelses- og behandlingsinitiativer og det kræver en grundig undersøgelse af forholdene.
Vi skal styrke behandlingsmulighederne, men det kræver grundig arbejde og grundig undersøgelse.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sundhed og miljø.
Den næste er forslagsstilleren:
Malînánguak’ M. Mølgaard (IA):
Først vil jeg til Atassuts ordfører Godmand Rasmussen udtale, at jeg skal beklage hvis jeg har sagt noget der kan misforstås. For så vidt angår mine bemærkninger til svarnotatet, så var spørgsmålet ikke om du havde læst svarnotat eller ej.
Men har påpeget at man i landsstyret svarnotat er man kommet ind på de folk med problemer og de folk med alkoholproblemer, hvorfor jeg blot har præciseret at mit forslag ikke specifikt går på folk med alkoholproblemer, men mere generelt på personer, der uden at have sådanne problemer måske har sådanne problemer, som mangler steder at henvende sig til. Det er det som har været det centrale i mit forslag.
Nu gør vi sådan, at vi kun gør noget ved problemet, når problemerne bliver synlige. For eksempel så har vi oprettet henvendelsescentrer for folk med selvmordstanker, men hvis vi havde et sådant behandlingssystem som foreslået, så havde det måske været. Så kan vi også forebygge sådanne forhold. Jeg mener også at sådanne problemer hvis disse løses så ?????.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige inderligt tak til de 3 landsstyremedlemmer, at de har taget godt imod vores forslag og lovet at de ville arbejde videre med sagen.
Jeg siger tak til Maliinannguaq M. Mølgaard. Den sidste der har bedt om ordet er landsstyremedlemmet for kultur med mere:
Lise S.
Lennert, (S):
Atassuts ordfører Godmand Rasmussen påpegede at jeg havde ikke kommenteret hans bemærkninger om demonstration i Sisimiut. Dertil vi jeg gerne fremkomme med følgende kommentarer:
Jeg har ikke forbigået, jeg har bemærket at det der skete i Sisimiut og har sat streg under således at jeg bringer det videre til mit direktorat, men jeg har ikke kommenteret det fordi at jeg gerne ville vende tilbage til det. Jeg vil gerne have nogen yderligere oplysninger for at se om det er godt initiativ, der har været og finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.
Jeg ved at det er Sisimiut kommunes ansvar, da det er den kommunale skole der er tale om. Men jeg vil i den forbindelse sige, at jeg mener at forebyggelse at Sisimiut Kommune også gør et stort stykke arbejde indenfor forebyggelsesarbejdet også i skolerne, indenfor SSPK samarbejdet mellem skolen og sundhedsvæsenet, politiet og kriminalforsorgen, hvor der et velfungerende samarbejde og jeg tror på at disse initiativer med forebyggende retning kan være til stor glæde for lokalsamfundene. Det er en af vejene til bekæmpelse af problemer med snifning og euforiserende stoffer.
Det bør vi også udnytte mere.
Det var mit svar til Godmand Rasmussen.
Der er en mere der har bedt om ordet,
Loritha Henriksen, (K):
Ganske kort da det er 3. gang og derefter er det Godmand Rasmussen.
Ganske kort til Asiis spørgsmål. Så finder jeg det meget interessant.
Så er jeg spændt på hvad landsstyremedlemmet for sundhed skulle svare, men jeg forstår at landsstyremedlemmet for sundhed har besvaret forespørgslen med at man vi forlænge kontrakten med Frederiksbergcentret. Men hvis jeg kigger på finansloven, så står der at man fra 1. januar 2002 at Qaqiffik skal drives med udgangspunkt i Grønland og jeg vil gerne spørge hvorfor man er blevet enige om at fortsætte samarbejdet med Frederiksbergcenteret, da jeg ved at man derigennem sender en hel del midler ud af Grønland. Og da jeg mener, at vi nu har de nødvendige medarbejdere til selv at stå for driften af Qaqiffik fremover.
Så er det:
Godmand
Rasmussen, (A):
Ganske kort.
Jeg er glad for landsstyremedlemmet for kultur og uddannelsers svar, men det har jeg manglet under mit første indlæg.
Og jeg siger derfor tak for at landsstyret også har bemærket initiativ som man har taget i Sisimiut. Og det er glædeligt. Tak.
Så har landsstyremedlemmet for sundhed bedt om ordet, en ganske kort bemærkning:
Alfred Jakobsen, (IA):
Vedrørende vi drøfter punkt 53 og da vi ikke drøfter enkelte institutioner for så vidt angår et ordførers direkte spørgsmål, har jeg besvaret dette, og jeg mener at jeg ønsker ikke at dette drøftes i forbindelse med nærværende punkt. Men skal dog sige på baggrund af spørgsmålet, at vi kan udarbejde en særlig redegørelse herom.
Vi siger tak til Alfred.
Således er vi færdige med behandlingen af punkt 53.