|
Dagsordens punkt 52-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 12. oktober 2001
Johan Lund Olsen (IA):
Tak. Jeg har i henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremlagt følgende beslutningsforslag, nemlig forslag om at rejeafgiften forhøjes med 2 % i finanslovsforslaget for 2002.
Jeg har følgende begrundelse for forslaget. Det fremgår af finanslovsforslaget for 2002, at der skal spares inden for flere områder i samfundet. Rederne indenfor det havgående fiskeri er økonomisk velkonsolideret i samfundet, og man kan heller ikke sige, at de lider nød. Selvom rejepriserne har været faldende i år har rederne i den havgående flåde haft en god indtjening blandt andet på baggrund af reduktion af mængderne af rejer, der skal indhandles til landanlæg.
I finanslovsforslaget bliver der blandt andet sparet indenfor uddannelsesstøtteordningen, hvilket ikke er støtteværdigt , da de bredeste skuldre derfor må være de tungere byrder og ofre mere til samfundet for at forhindre besparelser indenfor dette og andre områder, hvor man ikke bør have besparelser, hvorfor jeg foreslår, at rejeafgiften forhøjes med 2 % i finanslovsforslaget for 2002.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svar, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
Rejeafgiften er i lighed med Finanslovens øvrige skatte- og afgiftsindtægter ikke bundet til en bestemt anvendelse. Selve rejeafgiftprocenten er fastsat i landstingsloven om afgift på rejer, og det er denne lov, der således skal ændres, såfremt procenten ønskes forhøjet til 5 % som foreslået.
Som det fremgår af såvel finanslovsforslaget for 2002 samt af de almindelige bemærkninger side 4 til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat under nærværende samling punkt 14 har Landsstyret besluttet foreløbig ikke at fremsætte forslag om ændring af rejeafgiftensindretning eller størrelse.
Dog vil Landsstyret tage initiativ til en analyse og drøftelse med erhvervet om alternative rejeafgiftsmodeller. Kvoter og produktionsprocenter blev forøget væsentligt i 2001, og samme forventes fastholdt for næste år, det vil sige 2002, men priserne udvikler sig desværre i modsat retning i den senere tid med ikke uvæsentlige prisfald til følge, hvilke er den direkte årsag til, at Landsstyret ønskede at se tiden lidt an, f.eks. til frem til Landstingets forårssamling 2002.
Da det imidlertid forlyder, at priserne er ved at stabilisere, altså rejepriserne, om end ikke på helt samme niveau som sidste år hører Landsstyret gerne Landstingets holdning til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om en forhøjelse af rejeafgiften med 2 % til 5 %. En sådan forhøjelse forventes at give et årlig provenu på 18 mio. kr. Såfremt Landstinget måtte ønske en forhøjelse af rejeafgiften med virkning fra 1. januar 2002 vil Landsstyret tage initiativ til at fremlægge forslag til ændring af landstingslov om afgift på rejer under indeværende samling.
Så går vi over til ordførerrækken, først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon
Olsen (S):
Vi vil fra Siumut betragte, at rejeprisernes fald også har ramt de havgående trawleres økonomi alvorligt, da verdensmarkedspriserne i dag som forholdene er også kan risikere, at gå yderligere ned.
Selvom vi godt kan forstå baggrunden for forslaget, så er det vores opfattelse, at det er vigtigt, at man har sikkerhed eller at det er tydeligt med eksempler på, hvor nødvendigt det er, at man sikrer sig. Det er vores opfattelse, at eksportprisernes herved ved året slutning endnu er usikkert, ikke mindst med hensyn til, det virker den alt for store forhøjelse af kvoterne ikke alene i Grønland, krav om flere udgifter eller øgning kan skabe en usikker situation.
Alligevel vil vi fra Siumut kræve, at det grundig undersøges, om der på en eller anden måde kan opstå skævheder i opsparingen af økonomien. Vi forstår godt, at Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke ønsker at fremsætte forslag om afgiftsforhøjelse, og tager til efterretning, at de vil undersøge og analysere forholdene bedre frem til foråret 2002.
Tak. Så er det Augusta Saling, Atassut.
Augusta
Saling (A):
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har foreslået, at rejeafgiften forhøjes med 2 %. Han begrunder dette med, at rederierne indenfor den havgående flåde er økonomisk velbaseret i samfundet, og han begrunder det også med, at de ikke lider nød.
Vi må i Atassut sige, at vi med glæde har konstateret, at kondemneringsindsatsen i 90'erne indenfor de havgående fiskeflåde har givet gode resultater, selvom eksportpriserne på rejerne har været faldende. Hvad overskudsmulighederne for i år angår harm forventningerne eller været på nulpunktet
For de fleste af landets eksportindtægter hentes jo ved rejefiskeriet i den havgående flåde. Dette fiskeri, altså rejefiskeriet i den havgående flåde, sikrer mange familiers økonomiske formåen i dagens Grønlands, da dette skaber mange arbejdspladser på land.
Hvis forslaget om forhøjelse af rejeafgiften imødekommes vil dette også ramme besætningsmedlemmerne i fiskeriflåden direkte, for det er jo dem, der skal være med til at betale forhøjelsen. Deres indtjeningsmuligheder er jo allerede berørt negativ ved allerede indtrufne faldne priser på rejerne. Vi har været med til at arbejde for bedre vilkår til det havgående fiskeri. Vi er også klar over, at det havgående fiskeri har stor betydning for landets økonomi, derfor ligger vi vægt på, at det omhandlede fiskeri køres rentabelt, så man også kan samle forråd til mere magre år.
Forslagsstillerens baggrund for forslaget er også at det havgående fiskeri skal være med at dække bessparelsesintentionerne for år 2002. Atassut er af den klare opfattelse, at det er for letkøbt at kunne sige, at man bare kan hente pengene ved afgiftsbelægning på visse områder for at dække de offentliges udgifter i det hele taget.
Ligesom vi ikke mener, at det er på sin plads at udhule de private erhvervsdrivende eksistensmuligheder ved at give dem flere økonomiske byrder i dagens Grønland, for det vil jo skade virksomhedernes muligheder for at konsolidere sig.
Og med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi er imod forslagsstillerens forslag om, at rejeafgiften forhøjes med 2 %.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen (IA):
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat forslag om forhøjelse af rejeafgiften med 2 % i 2002. Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at han ikke finder det acceptabelt, at de uddannelsessøgende, de studerende på flere områder ramme af sparekniven i finanslovsforslaget, og med denne begrundelse finder han det nødvendigt, at de bedre bemidlede i samfundet, altså dem med de bredeste skuldre bør være med til at ofre mere, og tage noget af denne byrde.
Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at rejepriserne er faldet i forhold til priserne sidste år, dog må man sige, at på trods af det, så har det udenskærs rejefiskeri haft gode kår som kan begrundes i den store stigning i kvoterne for 2001 samt kravene for indhandling på land er blevet reduceret, og en ordning som påtænkes fortsat næste år.
I disse dage har Tinget og Landstinget her i salen indrømmet, at forholdene i det kystnære fiskeri mildt sagt ikke er det bedste. Desuden er det blevet sagt, at hvis problemer skal kunne løses, så må de løses til samfundets bedste og gavn. Som f.eks. kan nævnes, at det udenskærs fiskeri for at opnå en tilpasning af flåden til fiskerimulighederne i starten af 90'erne fik tilført store tilskud fra samfundet via Landskassen. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at hensynet til den nuværende økonomiske situation i samfundet, at der med hensyn til behovet for en reform indenfor det kystnære fiskeri, så de bedre bemidlede i samfundet ofre noget eller mere, hvorfor vi på denne baggrund tilslutter os forslaget om, at forhøje rejeafgiften i 2002 med 2 %.
Med disse ord anbefaler vi, at forslaget sendes til videre behandling i Landstingets Skatteudvalg forinden 2. behandlingen.
Tak. Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, (K):
Vi har udarbejdet vores ordførertale for lang tid siden. På baggrund blandt andet forslaget, så har vi følgende bemærkninger, så har vi svært ved at acceptere forslaget på nuværende tidspunkt selvom vores økonomi ikke er den bedste. Men fra Kandidatforbundet finder vi det vigtigt, at vi kikker nærmere på vores selskaber, således at den bør kikkes igennem og prioriteres frem for afgiftsforhøjelser, fordi man også derigennem kan finde indtægtsmuligheder til det grønlandske samfund.
Lige siden vi indførte skattesystemet, så har dette ikke været til en dybere vurdering, hvorfor vi fra Kandidatforbundet kræver, at vi primært må prioritere det samlede skattesystem, før vi forelægge endnu en afgift, for at finde veje om der via de almindelige skatteregler kan skaffes øgede midler til Landskassen, hvorfor Kandidatforbundet kræver, t Landsstyret pålægges at arbejde for, at der gennemføres en større revision af skattelovgivningen, således at der til forårssamlingen fremlægges et forslag.
Vi havde fundet det bedst hvis vi havde samlet en samlet løsning på skatteområdet, og med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at vi ikke er enige i forslaget, og anbefaler at forslaget om rejeafgiften ikke forhøjes på nuværende tidspunkt.
Så er det Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, løsgænger:
Til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag efterlyses der en forhøjelse af rejeafgiften med 2 % til 5 %. I den forbindelse skal jeg allerede klart melde, at jeg ikke på nogen måder kan gå ind for forslaget.
I forbindelse med drøftelse af redegørelse om fiskeriets situation, så blev der opfordret til, at man skulle konsolidere økonomien i fiskerierhvervet, og dette forslag er ikke i overensstemmelse hermed. Selvom rederierne måske kan tjene mange penge, så har de også omfattende udgifter, hvorfor det ikke vil være på sin plads, at forelægge dem yderligere byrder, men at de i stedet fro sikrer sig økonomien ved at konsolidere sig, således at de også kan være krav til fremtidige eventuelle prisfald.
Jeg mener, at vi med hensyn til med fremtiden må være meget varsomme med at forelægge en sådan afgift og stramme kravene, det må vi være meget varsomme med, da dette kan resultere i, at medarbejderne, at deres forhold bliver forringet, som jeg ikke mener kan være i nogens interesse.
Jeg mener, at for så vidt angår vores svage økonomi, at vi ikke skal bruge den som undskyldning for t skaffe yderligere afgifter som IA gør, for at sikre at der kommer yderligere indtægter. For derigennem resulterer næsten altid i, at udgifterne også stiger ikke mindst driftsudgifterne - nej jeg mener, at vort lands samlede økonomi varigt kun kan løse ved at finde besparelser på budgetterne og af man viser mådehold, og at Landsstyret bør gøre mere ud af dette.
Johan Lund Olsen nævnte i sin baggrund blandt andet at man vil spare indenfor uddannelsesstøtteordningen, jeg er helt fuldt ud enig i dette med Johan Lund Olsens bemærkninger. Jeg er glad for, at Johan Lund Olsen har nævnt uddannelsesstøtteordningen, at han er enig med mig i, da jeg også er imod, at man sparer indenfor uddannelsesstøtteordningen, men her hører også vores enighed op, da jeg ikke på nogen måde kan acceptere, at besparelser søges undgået via nærværende forslag. For vi kan jo ikke tage det som noget alvorligt, at vi landstingsmedlemmer ikke selv kan spare, men pålægger os yderligere udgifter ved sådanne forslag, blot ved at hæve skatterne andre steder.
Johan Lund Olsen nævnte også, at rederne ikke mangler noget. Hvem er det, der har skabt det, det har de pågældende selv, og det bør vi blot være glade for, og også være glade for, at pågældende ved, at de nu har en velfungerende flåde, at de på andre måder bidrager meget væsentligt til den samlede samfunds økonomi.
Den økonomiske situation kan kun redes ved besparelse, ikke ved at pålægge yderligere afgifter. Kun derigennem kan vi indrette vores økonomi efter vores egen ydeevne, som også er tilfældet, som det også blev påpeget i Landsstyrets Fiskeriredegørelse, hvor de sagde, at der må være sammenhæng mellem kapaciteten på land og fiskeriflåden. Det samme er tilfældet her.
Tak. Så er det forslagsstilleren Johan Lund Olsen. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, (IA):
Tak. Indledningsvis til sidste taler skal jeg lige påpege, at mit forslag er blevet fremsendt før den 21. august til Landstingets Bureau, nemlig den 19. august, altså før jeg havde kendskab til Finansloven, som efter at finanslovsforslaget var blevet omdelt, hvorfor jeg også har taget udgangspunkt i finanslovsforslaget.
Men som forslagsstiller er jeg selvfølgelig ikke glad for, at der ikke er opbakning bag mit forslag, hvis man ser bort fra Inuit Ataqatigiit, og det er beklageligt, men på trods af det, så håber jeg, at man forinden 2. behandlingen genvurderer forslaget, da jeg mener, at der er grundlag herfor.
Det må vi overveje igen, da vi siden vores møde begyndte her, så har vi nævnt en hel del ønsker til Finansloven som endnu ikke er placeret. Man ønsker Paamiut lufthavn fremrykket til næste år på baggrund af et ønske i et flertal i Landstinget, man ønsker ikke at der skal ske yderligere nedskæringer på sælskindsindskuddene. For så vidt angår fiskeriet, så blev der fornylig også ønsket, at der skal indføres mindsteprisordning - alene en sådan ordning vil behovet være på omkring 50 mio. kr., som endnu ikke er afsat i finansloven.
Tidligere i dag drøftede vi børn- og unge redegørelsen "Barnet i centrum", som også ønsker at vi skal prioritere børn- og unge arbejdet, hvor der også siges, at hvis dette skal realiseres, at dette også kan komme til at koste mange penge. Vi har forbindelse med udarbejdelsen af det nuværende finanslovsforslag været nødt til at finde besparelser, det vil fremgå hvis man læser finanslovsforslaget igennem som allerede nævnt, så vil man blandt andet spare på uddannelsesstøtten, man vil spare på den pædagogiske okologiske rådgivning PPR, selvom jeg kan nævne flere eksempler på besparelser der er påtænkt, så vil jeg ikke spilde jeres tid med det, da I selv er fuldt ud bekendt med disse.
Nu er det på tide, at de bredest skuldre yder lidt mere til samfundsøkonomien, da vi altid kan pålægge byrder over på de svage i samfundet. Vi må også kikke på de i samfundet, som har råd. Hvorfor jeg håber, at mit forslag, at man stadigvæk vil have det i baghovedet inden 2. behandlingen.
Under gårsdagens debat omkring skatteforholdene fremgik det, at dem der sidder godt økonomisk også er de bedste til at undgå at betale skat, mens andre der sørger ordentligt for deres skattebetalinger, mens andre f.eks. virksomhedsejere og rederiejere har en gæld på omkring 1 mia kr. til samfundet. Alene for så vidt angår trawlerrederierne, så har de udsat skattebetalinger på mindst 200 mio. kr., og det er på denne baggrund, at jeg har foreslået, at man fremkom med dette forslag, som kun er en dråbe i havet for trawlerrederierne.
Jeg skal huske på, at rejeafgiftsprocenten har været oppe på en langt højere niveau. I slutningen af 80'erne var den på 11 %, mens den i begyndelsen af 70'erne var på 9 %. Derefter var den frem til 1. januar 1999 kun alene på 1 %, nu er den på 3 %, og jeg vil have, at vi overveje, at den hæves med 2 %, fro at sikre, at vi i forbindelse med det fortsatte arbejde, og finde midler til vores behov, at vi også kan få råd til dette.
Som sagt så lider rederierne ikke nød, disse har aldrig haft så stort overskud, ligesom rederiernes egenkapital aldrig har været så stort. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Og det skal huskes, at da man i 1998 ville hæve rejeafgiften fra 1 til 3 %, så sagde rederierne, at dette ville have alvorlige konsekvenser for rederiernes økonomi. Men af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oplysninger vedrørende rederierne kan det ses, det er åbne oplysninger som alle kan se, at for så vidt angår, at selvom rejeafgiften blev forhøjet til 3 % i 1999, så har deres overskud faktisk steget i denne periode, ligesom også deres egenkapital er steget.
Det er sket ved, at man f.eks. har erstattet trawlerne selvom de ikke har været så gamle, således at man derigennem igennem afskrivningsregler undgår at betale skat, ligesom de også kan nedsætte deres kapital skattefrit. Som allerede sagt, så fremgik dette af vores debat i går. Folk der flere gange har prøvet på at undgå skat, og nu har rederierne en samlet gæld til samfundet på omkring 200 mio. kr., selvom andre almindelige borgere med respekt for de øvrige i samfundet betaler deres skat troligt til rette tid.
I den sidste halvdel af dette år er rejepriserne begyndt at falde, det ved vi allesammen, men i ved også at priserne har stabiliseret efter sommeren. Vi ved ligeledes også , at man har forhøjet kvoterne gevaldigt selv i år, ligesom man også har formindsket landingspligten fra 25 % til 15 %, således fremgår det, at selvom priserne har faldet, så vil dette ikke have afgørende indflydelse på rederiernes indtjening.
Dette kan bevidnes ved redegørelsen omkring fiskeriets situation, hvor man på sider 15 i den danske udgave, står således, og jeg vil gerne citere fra redegørelsen, hvor der står "At kvoteforhøjelsen på 14.000 tons i år vil i det omfang, at det medfører et tilsvarende forøget fiskeri kunne begrænse tabet af eksportindtægter. Såfremt den totale kvote opfiskes, og priserne lægger 20 % lavere end i 1999, så kan kvoten forhøjelsen isoleret set maksimalt give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr. " citat slut. Og jeg vil gerne gentage, at så kan det give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr.
Efter hvad jeg ved, og efter de oplysninger jeg har indhentet, så går det havgående fiskeri godt, og vi må forvente, at den udenskærs kvote, at rederierne vil kunne opfiske deres kvoter, eller sagt med andre ord, også med henvisning til mit forrige citat, at selskabernes omsætning vil stige, også selvom priserne har været nede. Det giver stof til eftertanke.
Hvorfor jeg anmoder om, at mit forslag inden 2. behandlingen, altså dem der er imod, at de overvejer dette igen, således at rejeafgiften kan forhøjes med 2 %. Der er fremsat mange ønsker, men man har hidtil ikke ville sige, hvordan man ville finansiere disse.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
I Landsstyret kan vi kun tage medlemmernes forslag til eftertanke, og behandle det ud fra det. Og Landsstyret har ellers bebudet, ikke at forhøje rejeafgiften, men såfremt Landstinget alligevel ønsker det, så er vi alligevel klar til at gøre det.
Siumut kommer med en klar melding, i Atassut siger man, at man ikke er sikker på, at udenskærs fiskerne får overskud, og jeg sagde allerede for et par dage siden, at mandskabet også ville komme til at betale lidt mere, det vil sige, at mandskabet kommer til at betale ca. 3,3 mio. kr., såfremt rejeafgiften bliver forhøjet med 2 %. Og Atassut kommer også ind på, at man prøver på at finde dækning for underskud ved at forhøje skatter og afgifter, men det må ligge for deres egen regning.
Men samfundsstrukturen i dag gør, at de indtægter Grønland har udover bloktilskuddet, at det er indtægter vi skal brug til at betjene samfundet både indenfor sundhedsvæsenet, uddannelse og forsorg med meget mere, ligesom man også skal give tilskud til andre erhverv. Men fiskeriet er meget følsomt med hensyn til de ændringer der sker i verdensmarkedspriserne. Vi bestræber os på, at skabe nye erhverv, og Landstinget støtter det også, men vi har ingen andre steder at hente pengene fra. Hvor skal vi hente dem, hvis vi kan hente dem fra skatter og afgifter. Vi kan selvfølgelig tage betaling for læge- og tandlægebetjening, så vil det også betyde, at vi minimere tilskuddet til forsyning af bygder og yderdistrikter, så vil vi skabe en skævhed i samfundet som Landstinget så går ind for. Jeg tror ikke, at nogen kan gå ind for det heller ikke fra Atassuts side.
Fra Inuit Ataqatigiits side nævner man også, at man ikke gerne vil gøre uddannelsesstøtten mindre, som forslagsstilleren også har nævnt, og at uddannelsessøgende kun kan reje hjem engang om året i stedet for 2 gange om året, det vil give en besparelse på 2,9 mio. kr., ligesom tilskuddet til transport fra hjem til uddannelsessted for uddannelsessøgende i Danmark, det vil man også tage væk, ligesom man også vil tage tilskuddet på 60 % til køb af bøger til uddannelse, det hele er en besparelse på 2,9 mio. kr.
Og som Kandidatforbundet kom ind på, så går man ikke ind for på nuværende tidspunkt, at gå ind for en sådan forhøjelse, men at man finder en helhedsløsning. Men her i salen, så er det kun løsgængerne, men ud fra det ønske som samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for, så skal vi vurdere hele skattelovgivningen som helhed.
Og med hensyn til rejeafgiftbetalingen, det er en afgift, der bliver betalt ud fra den omsætning som rejetrawlerne har, og det har ellers været ønsket fra redernes side, at det skal baseres på overskuddet, og såfremt det bliver sådan, så vil f.eks. et selskab som Royal Greenland, de tjener også deres penge ikke alene på rejefiskeriet, men også fra andre fiskearter, så vil det betyde, at afgiften bliver beregnet ud fra en masse andre ting, og kvoterne bliver jo givet som en gave til fiskerne fra samfundet, og denne metode, som har udgangspunkt i rejefiskernes omsætning, det synes vi er mere på sin plads.
Men går det så så langt tilbage, at nogle som ikke har overskud, også skal betale afgift, så regner vi med fra Landsstyrets side, at vi indtil forårssamlingen, så vil i indgå forhandlinger med APK, at når prisnedgangen når en grænse, så kan man fastsætte regler, at afgiften så udgår, men vi skal nok se på, hvordan I kommer til at se på sagen, når vores forslag bliver fremlagt.
Men at den eneste mulighed er, at vi kommer med besparelser, og at Landsstyret bør bestræbe sig mere på det. Landsstyret mener ikke, at landet ikke kan bestå af alene ved hjælp af besparelser. Det er ligeså vigtigt med udvikling og erhvervsfremme, måske er det vigtigere end besparelser.
Når vi har foretages en masse besparelser og nedsat en masse udgifter, og taget dem fra anlægsopgaverne, fra uddannelsessøgende med meget mere, således at vi så kommer med en balanceret finanslovsforslag, og så efter 1. behandlingen, den 26. eller 1., så har vi måtte indarbejde nogle ændringsforslag ud fra de ønsker som Landstinget er fremkommet med, og alene ud fra nogle af de få ønsker, så mangler vi stadigvæk et beløb på 10 mio. kr., og det er blot nogle af de få ønsker som Landstinget er komme med af ønsker, og derfor må i også på andre måde komme til at skære ned.
Og Landsstyret prøver på, at efterkomme Landstinget ønsker, men Landstinget må også på den anden side tænke på, at det hele vil være nemmere, at såfremt man kom ind på nogle kompenserende udgifter.
Så er det Augusta Salling, Atassuts ordfører.
Augusta
Salling, (A):
Tak. Der er bred enighed, jeg håber ikke at mine bemærkninger vil skabe grobund for en større debat her.
Men jeg ønsker, at Landsstyremedlemmet for Økonomi og hans påpegning og hans bemærkninger om .... Vi anser ikke forhøjelse af skatte og afgifter er den eneste måde, at kompensere på de stigende driftsudgifter. Men vi synes, at det er meget vigtigt, at virksomhedernes skatteevne er også meget vigtigt, og såfremt Grønlands økonomi skal gå bedre, så er det også vigtigt, at der bliver skabt private virksomheder, og såfremt de skal være med til at støtte Grønlands økonomi, så skal i ikke skabe nogle dårlige økonomiske forhold for dem, således at de ikke længere kan forny sig.
Og jeg bemærker med glæde, at der også er mange der har tænkt på, også på grund af de mange virksomheder, som vi skal holde i live. Og jeg håber også på, at Landsstyret bør være taknemmelig for, at Landsstyrets intentioner er der enighed om.
Og inden vi går over til næste taler, så skal vi lige minde om, at vi skal slutte klokken 18.00, så vil jeg gerne lige spørge om Landsstyret er indstillet på, at tiden bliver overskredet. Det er der ikke nogen der har noget imod.
Og den næste der får ordet er Per Berthelsen, derefter Mads Peter Grønvold, men først Per Berthelsen.
Per Berthelsen, løsgænger:
jeg vil heller ikke skabe en større debat, men jeg kommer blot med nogle få reaktioner. Johan Lund Olsen nævner alle de mange ønsker der er blevet nævnt, og det skal selvfølgelig vurderes om vi virkelig har råd til dem, fordi det er på tide, at man begrænser, at man tager noget op bare fordi man er kommet i tanke om dette.
Der blev nævnt, at de er dygtige til ikke at betale deres skatter, det har jeg svært ved at acceptere, når der ikke kan bevise nogen ting, der direkte beviser, at det er korrekt. Men det er jo dygtige virksomhedsejere med mange medarbejdere, der også er tale om. Men jeg vil også sige, at de 18 mio. kr., der er tale om, det vil også blot være en lille dråbe i havet.
Det at kunne tjene penge, det er noget IA fokusere meget på, men jeg synes også at det er vigtigt at sige, at man skal være tilbageholdende med at sige, og at det er næsten halv kriminelt, at kunne tjene penge, det må da være usmageligt at høre det i samfundet, især når man er privat næringsdrivende som bærer alle risici, og vi kommer jo ikke til at være stolte for dem det går skidt for, men på den anden side bør vi også være mer stolte over, dem det går godt for.
Og man har også sagt, at man udskifter trawlerne før de bliver forældede. Ja selvfølgelig det er jo forretningsmænd, jeg ville have gjort det, at såfremt jeg havde råd til det, så ville jeg også have købt en ny bil i stedet for min nuværende før den blev for gammel. Men man må jo også tænke på, at de kører efter forretningsmæssige principper, og der er det vigtigt, at man kører sin forretning med omtanke.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger har jeg også et par påpegninger, fordi når man er i samme parti, så er man også tilbøjelig til at støtte vedkommende. Men Landsstyremedlemmet brugt også ordet et følsomt erhverv, og så må man jo også tage vare på sådanne ting.
Og der blev også nævnt, at man ikke direkte rammer uddannelsesstøtten, men især vedr. højere uddannelser, så er bogindkøb en stor post, og når man så siger 60 %, så vil det få en stor stor indflydelse på de uddannelsessøgende. Min datter læser til læge, og jeg ved hvor mange penge der bliver brugt til indkøb af undervisningsbøger, og hvor meget i tilskud som forældrene også må give til deres uddannelsessøgende børn. Jeg siger ikke, at det kun er besparelser, som man her skal tænke på, men og inden man forhøjer driftsudgifterne, så må man også begrænse, det at kunne hente penge fra andres lommer. Så må vi hellere prioritere besparelserne. Jeg siger ikke, at det er den eneste mulighed, men jeg ved godt, at uanset hvad vi gøre, så stiger vores udgifter, og dem skal vi også finde dækning.
Men når vi skal have en stram økonomisk styring, så er det svært, at følge intentionerne om, ligesom det der skete sidste år, at man udhulede reserven med 403 %. Og vi skal ikke lade os lulle i søvn af, at kunne hente noget fra andres lommer. Og vi kan jo ikke blive ved med at henvise dem der har hjælp behov til andre, som vi ved har penge.
Og så er det Godmand Rasmussen udenfor partiernes ordførere.
Godmand
Rasmussen, (A):
Ganske kort som sædvanligt. Jeg er glad for, at der er et flertal der går imod forslaget, det er jeg glad for, jeg vil klart sige, at fiskeriet, at økonomien i fiskeriet, at den er meget følsom, den er mere følsom end normalt, og jeg er glad for, at forslagsstilleren har sagt, at erhvervet kører godt, hvem ønsker ikke et velfungerende erhvervsliv, det ønsker vi allesammen, og lad os være glade for, at det havgående fiskeri er velfungerende, lad os blot være glade for det.
Som eksempel vil jeg nævne, at forslaget er fremlagt på den måde som det er fremlagt, vi bør være for, hvis et erhverv kører rentabelt, det vil være beklageligt, at vi vurdere, erhvervet som urentable. Man kan heller ikke sige, at det er velhavende folk, der er tale om. Jeg har allerede sagt, at fiskeriet er mere følsomt end en magnet, lad os sikre erhvervet, vi kan ikke føre en politik i Landstinget, der går ud på, at bringe folk der kommer op ned på knæ. Lad os være varsomme med det, og lad os være glade for, at der er tale om et velfungerende erhvervsliv, lad os håbe, at også andre erhverv vil blive lige så rentable fremover.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter er det Simon, men først Lars Sørensen.
Lars Sørensen, (IA):
Fra Inuit Ataqatigiit må vi selvfølgelig sige, at vi i vores politiske grundholdning er, at samfundets ressourcer er alles ejendom. Det er vores udgangspunkt og princip, som også bunder i principper om solidaritet. Da vi drøftede i dag blev der snakket om at vi skulle være solidariske. Nu hvor vi ved allesammen, hvor svært vi har det, rent økonomi, ligesom vi ikke kan komme udenom, at der er nogle der må ofre noget.
Vi er i gang med en nu struktur for det kystnære fiskeri, og det må vi også være fælles om. Blandt andet blev der også sagt, at vi er for dygtige til at finde yderligere udgifter. Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde også klart, t ved en sådan ændring vil det være nødvendigt at efterlyse yderligere indtægtsmuligheder, og det kan blandt andet ske ved, at de bredere skuldre bærer lidt tungere byrder.
Jeg kan overhovedet ikke forstå., at et Landstingsmedlem her fra denne talerstol kan sige, at vi tigger om penge. Vi er et parlament, en lovgivende forsamling, som ansvarlige politikere, så har vi også et ansvar, og bør påtage det, at skabe at vi har et samfund, der lever i harmoni og er solidariske, således at vi også henter noget fra de brede skuldre til fordel for de mindrebemidlede.
Forslagsstilleren har efter grundig undersøgelser, hvor det fremgår at det havgående havf8iskeri har fået 11.000 tons mere i år, og selvom priserne skulle falde, så er deres økonomiske situation sådan, at de forhold til andre erhvervsgrupper har en meget meget bedre økonomi og soliditetsgrad , hvorfor vi i vires kamp for at løse en del af problemerne også må stile henimod at forøge vores indtægter. Det gjorde man i 90'erne, vi har bidraget væsentligt til fra samfundets side, hvor vi gav 100 mio. kr. til det havgående fiskeri fra os allesammen.
Vi vil også komme til at komme af med mere end 100 mio. kr. i forbindelse med en ny struktur for det kystnære fiskeri, hvorfor når vi også skal snakke om solidaritet, så bør de brede skuldre også bære en tungere del af byrden, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker, at forslaget inden 2. behandlingen også tænker på, hvordan vi kan forøge vores indtægter, og dette er en af vejene frem. For hvis det ikke sker, så kan vi ikke komme udenom, at vi bliver nødt til at forhøje skatterne gældende for alle, således at dette går ud over også de ældre, de svage med mere i samfundet.
Det er således også efter vores opfattelse bedst, at hvis dem der har råd kan bidrage med lidt mere til een samlede samfundsøkonomi, hvilket vi må have som politisk mål. Ved at forhøje rejeafgiften med 2 % kan vi blandt andet sikre vejen for dette.
Tak. Så er det Simon Olsen, Siumuts ordfører. Derefter Landsstyremedlemmet for Økonomi, men først Simon Olsen.
Simon
Olsen, (S):
I Siumut er vi tilfredse med de bemærkninger der er kommet fra Atassut og Kandidatforbundet, der siger, at de ikke ønsker at forhøje afgiften. At man skal være dygtigere til at tjene flere penge, det har vi erfaret endnu engang. Det er et område vi skal være dygtigere til. Vi er så usmidige, at de virksomheder som skal køre med et overskud, det tager vi allesammen udgangspunkt i, men ser vi på virksomhederne, som ganske vist har et underskud, men har en omsætning på flere millioner kroner, dem drøfter man overhovedet ikke.
Og ser vi på en fremadrettet økonomi, som også kan få indflydelse på samfundet, og skal vi styre efter det, så må vi også kunne se, at nogle virksomheder, som drives uden at have overskud.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
Ja ganske kort. Og selvfølgelig føles Landsstyret, at det har på baggrund i Landstinget, og der skal vi så arbejde for, at det bliver nemmere for erhververne. Vi kom med lettelse på 59 mio. kr. indenfor køb af olie og yderligere ca. 8 mio. kr. her i foråret.
I forbindelse med søtransport, der har vi haft en afgift på 18 %, og den har vi taget væk, og i dag er det afgiften på transport intern i Grønland og fra Grønland, der tager vi afgifterne helt væk, mens vi har bibeholdt afgiften ved søtransport til Grønland, men den regner vi med bliver taget væk til næste år. Men at man så siger, at man henter fra andres lommer, hvem er de andre, vi er et folk, og såfremt vi skal lette de uddannelsessøgendes økonomi, så skal de have større indtægter.
Når jeg siger, at det er et følsomt erhverv, så er det fordi, at landet kun har baseret sin økonomi på dette erhverv, det er derfor, at den er følsom, og er sådan nogle tanker, som Landstinget også får at vide. Hvad angår lettelserne for de uddannelsessøgende, at vi så har måtte tage noget væk, så er det fordi vi har for få indtægter, og jeg føler ikke, at jeg har sagt nogle modstridende ting.
Og vi skal prøve på at holde os til dagsordenspunktet, da de er flere og flere der har bedt om at få ordet. Og derefter er det Daniel Skifte uden om partiordførerne, og derefter Per Berthelsen, men først Daniel Skifte.
Daniel Skifte (A):
Tak. Jeg vil heller ikke undlade at komme med en bemærkning, idet jeg har bemærket, at Landsstyremedlemmet sagde efter sin redegørelsen efter partierne var fremkommet med deres partiordførerindlæg. Det han gik mest efter var Atassut, og det har så givet mig anledning til at komme herop på talerstolen. Jeg synes ikke, at det er på sin plads, fordi Atassut kommer med en støtte til Landsstyret. Siumut kommer med en bemærkning og støttede Landsstyret, men så kommer han med en ros til Siumut og klandrer Atassut for de bemærkninger man er kommet med, det kan jeg ikke acceptere.
De forskellige redegørelser dem har jeg respekt for som Landsstyremedlemmet er fremkommet med, men denne klandren af Atassut får det til at lyde som om, at Atassut er imod Jer i Landsstyret. Jeg spurgte en australier sidste år, som jeg mødet forrige år, han er efterkommer af det oprindelige folk dernede, og jeg spurgte ham, hvordan har i det dernede. Så gjorde han sådan der, og gjorde det der tegn med hænderne. Og netop det kom jeg i tanke om.
Man er enig med forslagsstilleren, men er imod det, og så ender det så med, at han så klandrer Atassut. Dermed mener jeg ikke, at man også skal klandrer Siumut. Jeg synes tværtimod, at man skal være taknemmelig, og når jeg nu har sagt det, så kommer Daniel Skifte og siger, at der er ikke samling på Landsstyret, det er ikke det jeg gerne vil sige. Men man må også kunne rose oppositionen selvom man ikke nødvendigvis er fra samme parti, og jeg vil ikke have skæld ud fordi jeg er enig i Landsstyret, fordi forpligtigelsen ligger i, at Landsstyret har pligt til at behandle et forslag uanset hvem det er forslaget kommer fra, og måske påpege nogle løsningsmuligheder, og også kommer med en indstilling.
Men det er ikke tilfældet. Der er også kommet nogle gætterier, og det samme er sket med Siumuts forslag.
Og jeg skal lige minde om, at det vi drøfter er et forslag om at rejeafgiften forhøjes. Og Forretningsordenen har også nogle bestemte taletider vedrørende beslutningsforslag, så har Per Berthelsen derfor kun 2 minutter til rådighed.
Per Berthelsen, løsgænger:
Som bekendt vedrørende solidaritet, så har jeg blot sagt, at solidaritet bør ikke være, at man henter fra andre, solidaritet kan også være, at vi sætter fælles mål om, hvor grænserne skal være. F.eks. kan en del af solidariteten være, at vi vurderer om vi har råd til at anlægge en landingsbane i Paamiut, det er også der solidariteten ligger.
Der blev godt nok sagt, at rejekvoten muligvis vil være lige så højt næste år. Til Simon Olsen, så er jeg meget enige i dine synspunkter. Til Landsstyremedlemmet for Økonomi vedrørende vores tilskud til benzin- og oliepriserne, så skal vi selvfølgelig forsvare os selv, men jeg vil blot stille et spørgsmålstegn ved om en sådan en ordning bør siges at være en sådan ordning, idet behovet i stedet for har været en mindsteprisordningstilskud til benzinpriserne.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
For en ganske kort bemærkning. Da jeg tog ordet for at besvare partiernes indlæg, så sagde jeg selvfølgelig tak til de forslag, men når der bliver sagt i de principielle holdninger fra Atassuts ordførerens side, at Atassut mener, at det offentliges driftsudgifter, at da disse stsdigvæk stiger, at det er alt for let, at bare hente det på afgifter. Det var en principiel politisk tilkendegivelse, som jeg er imod som person, hvor skulle jeg ellers hente dem fra ?
Hvis vi skal forøge samfundets udgifter, så må vi hente dem alle fra.., det er ikke for at øge driftsudgifterne at forøgede udgifter til f.eks. til de ældre og til flere i den erhvervsdygtige alder, det er en del af driftsudgifterne, hvorfor jeg principielt er imod Atassuts principielle holdning. Hvor skulle jeg ellers hente pengene fra - via brugerbetaling med mere ? Jeg har også sagt, at vi går ind for erhvervsudvikling.
For så vidt angår de uddannelsessøgende, at hente penge herfra, så sagde Per Berthelsen, at vi jo kunne begrænse os på andre områder. Det er det vi har gjort, hvorfor vi f.eks. har foreslået at tilskud til bogindkøb bliver sløjfet, men det er op til vurdering i Finansudvalget.
Så er det forslagsstilleren Johan Lund Olsen, ganske kort.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller (IA):
Ganske kort. Til Atassuts formands bemærkninger. Atter engang påpeger han at Landsstyrekoalitionen er uenige der, så fremgår det af Landsstyrets forelæggelsesnotat og svarnotat klart, at det imidlertidig forlyder at priserne er ved at stabilisere sig, og om end ikke helt på samme niveau som sidste år, så hører Landstingets holdning til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om en forhøjelse af rejeafgiften med 2 % til 5 %.
Det er op til Landstinget at besluttet, Landsstyret har anmodet om, at høre Landstingets holdning. Landsstyret er ikke kommet herned med en forudindtaget holdning, og det burde Daniel Skifte have forstået.
Men vi har forstået, at der er flertal imod, men jeg vil i den forbindelse ikke undlade at bemærke, at det giver dårlig smag i munden som skatteydere, at trawlerrederierne flere gange har fået et så stort overskud og ikke betaler skat, og udsat deres skattebetaling på grund af vores nugældende regler, og det kan man ikke på nogen måde acceptere.
Så er det Augusta Saling, ganske kort da det er 3. gang.
Augusta
Saling (A):
Ganske kort. Men til forslagsstilleren vil jeg også præcisere, at vi også kan læse. Landsstyret sagde også før, at Landsstyret besluttede foreløbig ikke at fremsætte forslag om ændring af rejeafgiftens indretning, men at de vil undersøge og analysere og drøfte forholdene med erhvervet om alternative rejeafgiftmodeller.
Landsstyret har besluttet ikke at fremsætte forslag om ændring af rejeafgiftens indretning, hvorfor Atassuts formand bemærkninger skal ses i denne forbindelse.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Der er ikke flere i talerrækken. Men jeg har en lille meddelelse før vi går ud. Jeg vil anmode om, at i bliver siddende.
Vi er således færdige med behandlingen af punkt 52; Beslutningsforslag om at rejeafgiften forhøjes med 2 % i finanslovsforslaget for 2002. I henhold til Forretningsordenen skal den 2. behandles under alle omstændigheder, men jeg forstår det således at Siumut, Atassut, Kandidatforbundet og Per Berthelsen er imod forslaget ligesom de ikke er enige i, at forslaget sendes videre til behandling i udvalget som ønsket af Inuit Ataqatigiit, hvorfor den ikke skal i udvalg. Således vil den blive 2. behandlet uden foregående udvalgsbehandling inden 2. behandlingen, og uden forudgående behandling i udvalg.