Dagsordens punkt 54-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 8. oktober 2001
(1. beh.)
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard (IA):
Det er forslag til beslutning om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland. Jeg foreslår i henhold til §32, etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland.
Som bekendt tales der til stadighed om at udnytte vort lands ressourcer bedre. I dag smider vi en masse ting, der ellers godt kan udnyttes. Derudover findes der stadig nogen, der har kendskab til generationers gode udnyttelse af ressourcerne, og det kan ellers drages til fordel i nutidens produktionsvirksomhed.
Skal landets økonomi forbedres, så må vi øge produktionen både til hjemmemarkedet og eksporten. For at kunne opnå det, er det nu på tide at skabe et forum, hvor man undersøger, udvikler og samler nye idéer for at udnytte vore levende og ikke-levende ressourcer i produktionen. Udfra de nye idéer, der dukker op, kan man i samarbejde med kommunerne og de private skabe flere mindre produktionssteder.
Indtil nu har Sulisa A/S stået for bistand for igangsætterne, men inden det sker, har vi behov for et forum, hvor man samler nye idéer.
I forbindelse med etableringen af dette forum, kan Hjemmestyret som udgangspunkt tilbyde erhvervslivets interessanter KANUKOKA, pengeinstitutterne, Sulisa A/S, de private m.m. at etablere et samarbejde.
Der er uden tvivl mange opfindsomme mennesker, som i dag er upåagtede. Såfremt denne ordning bliver en succes og en ny idé gennemføres med held, kan man årligt udpege årets bedste igangsætter eller idémand, for derved at gøre initiativet mere attraktivt.
Derfor fremsætter jeg i henhold til §32 et landstingsbeslutningsforslag om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland. Tak.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):
Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag til landstingsbeslutning om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland.
Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at der i Grønland eksisterer en række materiale og ressourcer, der enten slet ikke udnyttes eller ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang.
Landsstyret er helt enig med forslagsstilleren i, at der i Grønland løbende er behov for videreudvikling af erhvervslivet. Der er ligeledes behov for udvikling af gunstige rammevilkår, der opmuntrer allerede eksisterende virksomheder til at sætte sig nye mål, og som samtidig gør det muligt for iværksættere at starte egen virksomhed, bl.a. ved hjælp af adgang til professionel rådgivning og gunstige finansieringsmuligheder.
Det er Landsstyrets klare holdning, at vi må bevæge os væk fra den nuværende situation, hvor vi i alt for høj grad er afhængige af eksportindtjening og opretholdelse af bestemte arbejdspladser indenfor en enkelt sektor, nemlig fiskeriet. Målet er, at flere sektorer skal bidrage til samfundshusholdningen og dermed skabe større dynamik og spredning i erhvervslivet og nye levedygtige beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.
Derfor er det relevant at få vurderet de gode idéer, som der erfaringsmæssigt er mange af rundt omkring, sådan som forslagsstilleren også påpeger. Overordnet set, er det væsentligt, at de reelt bæredygtige idéer i højere grad kan omsættes til egentlige erhvervsmæssige initiativer. Vi må dog også indse, at ikke alle gode idéer vil kunne omsættes til start af nye virksomheder eller udviklingen af eksisterende.
Spørgsmålet er, om de tilbud, der allerede er for udviklingen af den gode idé er gode nok, eller om der er behov for udvikling af nye.
Her tænkes dels på, om der er muligheder for en tilstrækkelig rådgivning, om vi har afsat nok ressourcer til denne indsats, og om indsatsen rammer rigtigt. Kunne vi forbedre samspillet mellem erhvervslivet og de videninstitutioner, som bl.a. vore brancheskoler udgør.
Jeg ser grund til at fremhæve Arktiske Teknologiske Center i Sisimiut, som i vid udstrækning er i stand til at foretage kvalificerede tekniske vurderinger af nye idéer og forslag, og som ikke mindst er i stand til at udvikle nye idéer og forslag til erhvervslivet, især indenfor den vigtige bygge- og anlægssektor.
Endelig er det et spørgsmål, om de eksisterende erhvervsfremmeordninger bør forbedres yderligere.
Her kan nævnes konkrete lovgivningsmæssige initiativer, der netop sigter imod at forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer for at etablere og udvikle erhvervsvirksomheder i Grønland. Det drejer sig om forslagene til henholdsvis en ny næringslov og til en samling af erhvervsfremmelovgivningen omkring turismen og de landbaserede erhverv.
Tilsvarende søges løbende at give erhvervslovgivningen et konkret indhold i forhold til borgerne og virksomheder, bl.a. via erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S. Her kan den enkelte virksomhed, potentielle iværksættere m.fl. indhente vederlagsfri rådgivning om alle relevante spørgsmål i forbindelse med virksomhedsetablering.
Derfor har Sulisa A/S mulighed for at yde bistand til kommuner vedr. lokal og regional erhvervsudviling. I forhold til udvikling af turismeerhvervet, spiller Greenland Tourism, Grønlands Turistråd A/S en lignende rolle.
Der eksisterer således allerede en række fora med en bred berøringsflade til det grønlandske erhvervsliv. Disse har som deres fornemste opgave - i dialog med alle relevante parter lokalt, regionalt og nationalt - at opsamle viden, analysere viden og indgå som part i formuleringen af regionalt forankerede strategier for erhvervsudvikling.
Med henblik på at sikre, at de mange initiativer trækker i samme retning og afdække mulige mangler, er der taget skridt til at udarbejde en redegørelse om handels- og erhvervsfremmepolitikken, som blev efterlyst under Landstingets forårssamling 2001.
Redegørelsen forventes at være klar i forbindelse med forårssamlingen i 2002. Et af hovedtemaerne deri bliver at få skabt sammenhæng mellem erhvervsfremmetiltag, som allerede eksisterer eller planlægges iværksat.
Landsstyret finder det interessant og nødvendigt at inddrage det aktuelle forslag i denne sammenhæng. Kan vi i endnu højere grad opsamle, analysere, vurdere og afprøve de mange gode idéer? Kan vi justere på de nuværende udviklingsfora således, at flere af de gode idéer bliver realiseret end tilfældet er i dag? Disse spørgsmål vil derfor indgå i det videre arbejde med udformningen af den kommende redegørelse.
Grønlands Arbejdsgiverforening hilser også forslaget velkomment og finder, at nye initiativer på området er i overensstemmelse med tidligere signaler fra bl.a. Grønlands Erhvervsråd. Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at området generelt bør prioriteres højt.
På baggrund af ovenstående, finder Landsstyret det mest hensigtsmæssigt i forhold til det stillede forslag, at afvente resultatet af den kommende redegørelse. Herefter vil der på et solidt grundlag være mulighed for at vurdere, hvorvidt forslagets indhold i praksis med fordel kan integreres i de gældende strukturer, eller om der er behov for etablering af et særligt forum for udvikling af idéer vedrørende produktionsinitiativer i Grønland.
Med disse ord, vil jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard til Landstinget.
Landstingsmedlem Simon Olsen (S):
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingsbeslutning om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland.
Fra Siumut er vi enige med forslagsstilleren i, at der bør etableres et forum for udvikling af idéer med henblik på at øge og udnytte produktion af levende og ikke-levende ressourcer bedre både til hjemmemarkedet og eksporten, da der bl.a. siges, at der som bekendt, så tales der til stadighed om, at vi skal udnytte vort lands ressourcer bedre.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, som er det samme som Landsstyreformanden, udtaler, at vi må bevæge os væk fra den nuværende situation, hvor vi i alt for høj grad er afhængige af fiskeriet og skaber større dynamik og spredning i erhvervslivet. Glædeligvis er udviklingen af idéer omkring vort lands ressourcer blevet mere synlig. Og vi skal fra Siumut nævne som et eksempel: Udviklingen af Siku-blokken, der med tro og stor ildhu, det var et initiativ der efter mange forhindringer blev forhalet og efter et stort tids- og ressourceforbrug glædeligvis endelig først nu er ved at blive etableret.
Derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud, at Landsstyreformanden fortsætter sit arbejde. Målet skal være en ajourføring, der forbedrer og forenkler de lovgivningsmæssige rammevilkår for etablering og udvikling af erhvervslivet.
Vi er derfor enige i svarnotatets bemærkning om, at vi afventer forelæggelsen af forslag omkring dette arbejde, at dette sker i foråret 2002, ligesom vi vil kræve, at arbejdet følges tæt op af det nye Erhvervsudvalg.
Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen (A):
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard har stillet beslutningsforslag om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland.
Atassut er fuldstændig enig i det foreslåede. Med hensyn til vort lands økonomi, bør vi begrænse vort lands import, fordi vi importerer ikke-nødvendige varer, som ellers kunne fremstilles i Grønland. Man kan f.eks. nævne ting som tøj, møbler og hundefoder, som ellers er noget som med fordel vil kunne fremstilles her i landet.
Vi må fra Atassuts side udtale, at vi nu for alvor må udvikle erhvervsmulighederne, og at vi vurderer den alt for omfattende import.
Et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer, kommer ikke til at mangle arbejde, da forslagsstilleren har fuldstændig ret i, at vi her i vort land har mange dygtige folk, som vi kunne udnytte bedre. Vi er i Atassut bekendte med, at det alt alt for store hul, der er i vores selvforsyningsgrad altid vil være der, hvis vi ikke øger produktudviklingen internt i Grønland. Vi kan heller ikke altid i fremtiden ty til fiskeriet som den eneste mulighed, og vi bør finde andre økonomiske muligheder ved at udnytte de dygtige folk vi har heroppe.
Vi er derfor fuldstændig enig med Landsstyret i, at vi må forlade den nuværende fremgangsmåde, hvorfor vi også med førnævnte bemærkninger herefter afventer med spænding på den nævnte redegørelse til forårssamlingen.
Med disse bemærkninger, skal vi tilslutte os Landstingsmedlemmets forslag.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA):
Vi har i Grønland hårdt behov for nye erhvervsudviklingsmæssige tiltag og initiativer. Som forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard er inde på, er der uden tvivl mange opfindsomme mennesker i Grønland, hvis idéer kan føre til nye produktionsinitiativer, men fordi de er upåagtede og der ikke er et forum til at samle idéerne op ikke er nået længere. En del af disse idéer kan sagtens vise sig at være så geniale, at de efter nærmere analyser og vurderinger kan være med til opstart af nye arbejdspladser.
Set i dette lys har Inuit Ataqatigiit derfor principiel forståelse for sigtet med forslaget, idet vi også i lighed med Arbejdsgiverforeningen vil udtrykke, at sådanne initiativer bør prioriteres højere.
Vi konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret ser velvilligt på forslaget, og det er derfor også glædeligt, at det nu meddeles, at forslagsstillerens intensioner vil blive taget med i betragtningen i udarbejdelsen af en redegørelse om handels- og erhvervsfremmepolitikken, som vil blive forelagt for Landstinget under dennes forårssamling i 2002.
Da vi således vender tilbage til emnet og intensionen bag beslutningsforslaget til forårssamlingen, skal vi derfor uden yderligere bemærkninger blot tage Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Landstingsmedlem Ove Karl Evaldsen (K):
Vi anser forslaget fra Maliinannguaq Markussen Mølgaard som et godt forslag fra Kandidatforbundets side, og har modtaget det velvilligt, da det jo i mange år for os har været kutyme, at vi har måttet importere alt materiale med skib, som også er bygget i andre lande, medmindre vi selv forsøger at bjærge behovet ved stranden.
Vi vil derfor fra Kandidatforbundet udtrykke vores glæde og byde forslaget om etablering af et forum for udvikling af idéer velkommen.
Vi vil også i den anledning ytre, at det hidtil har været sådan, at initiativer af samme art som ovennævnte i tidens løb er blevet kvalt fra kommuner og fra det offentlige med den påstand, at de er billige at importere, ligesom det heller ikke er noget fremmede, at de gode idéer og tanker også bliver forhalet af det offentlige. Og denne fremgangsmåde betragter vi som usmageligt fra vores side.
Én af de ting, som bliver nævnt, er at Sulisa A/S kan være med i et sådant forum, men vi skal dog fra vores side gøre opmærksom på, at vi ikke betragter Sulisa A/S som erhvervsudvikler. Den virker tværtimod som en hæmsko for initiativtagerne.
Bankerne bliver ligeledes nævnt, og gudskelov for at vi har selskaber, som vi kan betragte som sådanne, men disse er også netop selskaber, som i mange henseender kan være endda særdeles svære at bide skeer med, og ikke mindst i betragtning af de høje renter de opererer med.
Med disse ord byder Kandidatforbundet forslaget velkommen, og skal i den forbindelse tilbyde vores medvirken i det fortsatte arbejde.
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard (IA):
Tak. Jeg siger tak til Landsstyreformandens omfattende besvarelse til mit forslag, ligesom jeg takker for partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.
Jeg er glad for, at man har taget mit forslag seriøst, og det er jo korrekt, at vi allesammen ved, at vores største erhverv er fiskeriet og igennem flere år har vi hørt, at nye produkter og nye arbejdspladser, landbaserede arbejdspladser bør igangsættes. Og vi har jo mange drøftet, at udviklingen indenfor det er alt for langsom. Vi har mange ressourcer, som vi ikke udnytter, men blot smider ud. Og det er jo dejligt at se, når man rejser i andre lande, i hvor stor udstrækning de udnytter deres egne ressourcer. Det er en god udnyttelse, og det må også gælde for alle ressourcerne, og vi må have et sted, som vi kan begynde fra. Og mit forslag er jo blot én af de ting, som kan være igangsættende.
Vi har mange mennesker, som vi kan benytte os af. Det vil være dejligt, at finde ud af, hvor mange Georg Gearløs vi har i Grønland. Og når vi så også laver sådan et forum, så kan vi også fremme dem, der får de gode idéer, og det vil så også betyde, at vi vil kunne finde produkter, som vi kan sælge her i landet, og som vi måske også kan eksportere til andre lande. Og derfor er jeg glad for, at man har taget godt imod mit forslag, og at man så også vil medtage den til forårets redegørelse. Og jeg er også glad for, at man ikke blot støtter mit forslag her i denne sal, men også at den også finder støtte andre steder fra, bl.a. fra Arbejdsgiverforeningen. Man kan forestille sig, hvordan den skal udformes og hvor den skal placeres, og her er det erhvervslivet, Sulisa, pengeinstitutterne og brancheskolerne, de kan allesammen inddrages, ligesom de private også kan. Også fordi vore uddannelsessøgende indenfor de forskellige brancher, uanset om det er træ eller metal de arbejder med, så vil de jo også kunne få nogen produkter, som vi i større udstrækning kunne udnytte.
Med hensyn til partiernes ordførere, så er jeg enig med Siumuts ordfører i, og det samme gælder Inuit Ataqatigiits ordfører, og de bemærkninger der også er kommet fra Atassut, hvor man støtter, at man støtter op omkring forslaget, ligesom det også blev nævnt, at det skal vurderes i Erhvervsudvalget.
Med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse, så siger han så også, hvor den evt. kan placeres og siger, om den kan placeres i nogen fora, som allerede eksisterer eller om man bliver nødt til at etablere et nyt forum. Jeg finder det ønskeligt, at det bliver et selvstændigt forum, fordi jeg ved ikke om det skal være indenfor Hjemmestyrets regi eller om de forskellige organisationer jeg allerede har nævnt, om de skal danne en selvstændig administration. Men såfremt den skal gå aktivt ind, så skal det være et forum, hvor alle og enhver kan henvende sig.
Og jeg siger tak for den støtte I har givet mit forslag.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):
Jeg skal blot give et kort svar, fordi vi henviser - man har hilst vores forslag om at den bliver taget op til forårssamlingen.
Simon Olsen kommer ind på de problemer Siku-blokproduktionen har haft, og jeg skal blot nævne, at det gode produkt vi nu har fået, og den har jo fået accepteret internationalt set. Og fordi den endnu ikke er kendt i udlandet, så må vi også finde de fora, som kan få produktet kendt internationalt, således at den i større i udstrækning også kan bruges i andre lande.
Samtlige partier hilser Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag velkommen, og skal jeg kommentere den, vi ønsker at se grønlandske produkter her i Grønland. Ser vi på os selv, så er det tøj vi står i, vores møbler, lamper og vores egen påklædning, så er der kun én, som har et grønlandsk produkt, og jeg peger ikke på mig selv. Og det er vandet, som er vores eget. Al resten, det er noget vi har importeret ude fra. Fra blyanter til fodtøj, til alt muligt. Ser vi på vores morgenmad, det er noget vi har importeret. Alt hvad vi ser, er noget vi har importeret. Derfor er vi kommet til det rigtige tidspunkt, at tænke på, hvordan vi skal skabe produkter, og vi kan også se, hvor vigtigt det er, at vi også samarbejder internationalt. Og såfremt Grønland bliver isoleret, såfremt der så skulle ske en optrapning af krigen, det er jo noget vi overhovedet ikke ønsker, og derfor kan det være betænkeligt. Og det er på tide at tænke på, at alt hvad vi har, det er importeret ude fra. Selv det stykke papir jeg holder i hånden. Og det eneste vi selv har produceret her, det er vandet, som står i kanderne. Og derfor ser jeg også frem til den diskussion, der sker her til forårssamlingen.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann (S):
Til Kandidatforbundets bemærkninger vedr. Sulisa, at den virker som en hæmsko for initiativtagerne, og at de ikke betragter Sulisa A/S som erhvervsudvikler, så vil gerne lige påpege dette.
Jeg mener, at det ikke er rigtigt. Sulisa A/S gør alt, og har behov for støtte af og til, når den f.eks. Hvorfor jeg mener vi bør støtte Sulisa A/S mere. Også i forbindelse med Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag, fordi de private også. Vi må også give roser til dem, de virksomheder der lykkedes. F.eks. har vi en virksomhed i Maniitsoq, som hedder Kapitaq, som også er blevet en succes. Og vi må også være dygtigere til at rose disse virksomheder. Og vi kan også måske fremover også etablere en erhvervspris til sådanne virksomheder. Og det er også en idé til det fremtidige arbejde.
Ordfører Augusta Salling (A):
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hvorfor vi er færdige med behandlingen af pkt. 54, forslag til landstingsbeslutning om etablering af et forum for udvikling af idéer vedr. produktionsinitiativer i Grønland, og skal behandles i den nuværende form. Vi bemærker, at man fra Siumuts side har krævet, at Erhvervsudvalget følger tæt i arbejdet, hvilket jeg formoder sker i det fortsatte arbejde.