|
Dagsordens punkt 51-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag,
torsdag den 25. oktober 2001
Johan Lund-Olsen, (IA):
Tak.
Jeg har i henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets forretningsorden fremlagt følgende beslutningsforslag, nemlig forslag om Landstinget pålægger Landsstyret om at påbegynde forhandlinger med den danske regering med henblik på at Grønland opnår større medindflydelse og kompetence vedrørende Danmarks politik inden for hvalfangst.
Jeg har fremsat forslaget med følgende begrundelse: Som bekendt har Grønland og for så vidt Færøerne ingen selvstændig politisk kompetence i dag indenfor hvalfangst området, idet Danmark har hele den politiske kompetence hvad angår de store hvaler. I den internationale hvalfangst kommission har Grønland og Færøerne observatør status i Danmarks delegation, selvom danskerne ikke har lige så meget behov for hvalkød og heller ikke spiser hvalkød lige så meget som vi og færingerne.
De Grønlandske og Færøske samfund har hver en gammel hvalfangst kommission, men har ingen fuldgyldig politisk kompetence inden for området. Jeg mener at tiden nu er inde til at vende forholdene om. Hvorfor skal vi altid overlade kompetencen over det vi ikke kan undvære til Danmark og danskerne. Hvorfor kan rigsfællesskabets, nemlig Danmarks, Grønlands samt Færøernes, hvalfangs kommissær ikke være fra Grønland og hvorfor kan vi ikke drive handel med hvalkød indenfor rigsfællesskabet. Vi kan ikke længere acceptere sådanne forhold, hvorfor jeg foreslår at Landstinget pålægger Landsstyret at indlede forhandlinger med den danske regering med henblik på at Grønland opnår større indflydelse og kompetence vedrørende hvalfangstpolitikken.
Anders
Andreassen, (S):
Så er det Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S) med et svarnotat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):
Johan Lund-Olsen stiller to spørgsmål, den ene om større Grønlandsk hvalindflyde med hensyn til hvalfangst, de andet om handel med hvalkød.
Med hensyn til større Grønlandsk medindflydelse med hensyn til hvalfangst når det gælder småhvaler, så har vi selv kompetencen. Vi har selv en delegation til NAMCO og JNCP den grønlandsk-canadiske fælleskommission for hvidhvaler og narhvaler.
Store hvaler reguleres i princippet af den internationale hvalfangstkommission IWC.
På grund af den internationale uenighed om kommerciel hvalfangst fastsætter IWC imidlertid kun kvoter for substistensfangst blandt andet i Grønland.
Med hensyn til kommerciel hvalfangst har der eksisteret 0 kvoter siden midten af 80'erne. Konventionen bar IWC gælder for hele kongeriget og delegationen består derfor af repræsentanter for både Grønland, Færøerne og Danmark.
Ligesom i FN, hvor kongeriget også er repræsenteret i en delegation, giver delegationen udad til kun udtryk for en holdning. Denne holdning er baseret på en instruks der er udarbejdet med deltagelse af både Grønland, Færøerne og Danmark. Instruktionen er umådelig detaljeret og dette skyldes at der i tidens løb er indgået en lang række kompromitter mellem Grønland og Færøerne på den ene side og miljøministeriet på den anden side, et miljøministerium som lytter til hvalfangst modstanderne. Holdnings forskellene mellem rigsdelene afspejler i nogen grad den internationale uenighed, men er dog mere afdæmpet.
Man kan derfor sige at det kompromis som instruksen udgør kunne tjene som model for beslutninger i kommissionen. Instruksen støtter 100% Landstyrets holdninger når det gælder den Grønlandske hvalfangst.
Hjemmestyrets administration afsætter betydelige ressourcer hvert år til at udarbejde papirer til IWC om vores hvalfangst. Disse papirer præsenteres som oftest af hjemmestyret, men også besvarer de mange spørgsmål der stilles i IWC’s arbejdsgrupper. Landsstyret vurderer at det Grønlandske arbejde i IWC i høj grad er medvirkende til at vort lands hvalfangst stort set ikke kritiseres af regeringer eller grupper i lande, i modsætning til Færøernes fangst af grindehvaler der har medført mængder af kritik og til tider boykot af færøske fiskeprodukter.
Hovedparten af IWC delegationens arbejde i IWC’s årlige møder drejer sig nok ikke om Grønland eller Færøerne. Mest tid bruges på de mangfoldige udslag af den internationale strid mellem dem der mener at hvalfangst bør tillades, når den er bæredygtig, og dem der mener at hvalfangst ikke bør tillades selv om den er bæredygtig.
Gennemslagskraften for kongerigets synspunkter overfor IWC’s andre 41 medlemslande beror i høj grad på delegationslederen, nemlig hvalfangstkommissærens kendskab til kommissionen, hvor de faktiske spilleregler er yderst særprægede sammenlignet med andre internationale organisationer.
Der i mod kan delegationslederen ikke bestemme indholdet af kongerigets synspunkter. Hvalfangstkommissæren er bundet af en detaljeret instruks, og det ville hvalfangstkommissæren også være, hvis vedkommende kom fra Grønlands Hjemmestyre eller Færøernes Landsstyre.
Vores nuværende hvalfangstkommissær er ansat i udenrigsministeriet. Han har en væsentlig del af æren for, at det er lykkedes at forøge Grønlands kvote af sildepiskere fra ca. 50 i midten af 90'erne, til knap 200 i dag. IWC skal i 2002 fastsætte nye kvoter for Grønland, hvilket kun sker hvert 5. År. Hvalfangstkommissæren er desuden for tiden valgt til næstformand i IWC og deltager i tilrettelæggelsen af IWC’s arbejdsproces. Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt at rejse spørgsmålet om en anden hvalfangstkommissær inden IWC mødet i 2002. Selvstyrekommissionen har i 2001 indstillet at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering med henblik på at få ansat en Grønlandsk partner til den nuværende hvalfangstkommissær fra udenrigsministeriet, med den begrundelse at den Grønlandske ansatte skulle sættes ind i arbejdet på IWC-området. Selvstyrekommissionen mener at man på længere sigt skal stile i mod, at hvalfangstkommissæren får sæde her i Grønland.
Selvstyrekommissionens forslag har således et længere tids perspektiv end Johan Lund-Olsen’s. Det indebærer at en af hjemmestyrets ressourcepersoner målrettes til i en årrække at bruge af det meste af sin arbejdskraft på en udenrigsfunktion, hvoraf hovedparten ikke er direkte relateret til Grønland.
Jeg rejste spørgsmålet om større grønlandsk i indflydelse i IWC under det rigsmøde som blev afholdt med statsministeren og den færøske lagmand i september i år. Resultatet blev at en arbejdsgruppe med repræsentation fra alle 3 rigsdele skal behandle ideer til en ændret rollefordeling i kongerigets delegation til IWC.
For det andet stilles der spørgsmålet om hvorfor vi ikke kan drive handel med hvalkød indenfor rigsfællesskabet. Til det skal jeg udtale følgende: Kød, mattak og spæk fra vågehvaler kan i begrænset omfang sendes som gavepakker fra Grønland og Færøerne til Danmark til privat forbrug og der må ikke tjenes penge på disse gavepakker.
Der er årsag til at Grønland ikke må drive kommerciel handel med hvalkød til Danmark. Den ene årsag er, at de hvalkvoter vi opnår i IWC som nævnt er subsistenskvoter. Her i ligger bland andet at IWC accepterer en kvoteret hvalfangst i Grønland til brug for kødforsyningen i Grønland. Hvis Grønland ville eksportere hvalkød kommercielt ville IWC anse fangsten for at være kommerciel. IWC har som nævnt etableret 0 kvoter for al kommerciel hvalfangst, uanset om fangsten ville være bæredygtig. Med andre ord, en kommerciel eksport af hvalkød ville medføre 0 kvoter til Grønland i IWC, samt risiko for boykot af grønlandske fisk og rejer i England, Tyskland og USA.
Den anden årsag er, at Danmarks medlemskab af EU også på dette område også har medført handelshindringer indenfor rigsfællesskabet. Når det drejer sig om import af hvalprodukter til Danmark, gælder EU’s regler til opfyldning af konventionen om handel med udryddelsestruede dyr. Desuden findes der for tiden ikke produktionsanlæg i Grønland, som har dyrlægemæssig autorisation til eksport efter EU’s regler. Jeg rejste også dette spørgsmål på rigsmødet i september og resultatet blev, at en anden arbejdsgruppe skal se på problematikken om større smidighed ved salg og distribution af færøsk og grønlandsk mad til færinger og grønlændere i Danmark.
Anders
Andreassen, (S):
Tak, så går vi over til ordførerrækken, først er det Lars-Karl Jensen (S). Inden skal jeg udtale, at han har ændret lidt i den grønlandske omdelte indlæg.
Lars-Karl Jensen, (S):
Vi skal fra Siumut sige, at vi er tilfredse med Landsstyrets klare svarnotat til Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen (IA)’s beslutningsforslag, der mere er udformet som et par spørgsmål. Vi lægger vægt på at Grønland fortsat skal kunne fortsætte sin hvalfangst og at det så vidt muligt skal kunne udbygges, da det tilgodeser vores kødforsyning, men den skal selvfølgelig drives varsomt i overensstemmelse med vores bestræbelser på en bæredygtig udnyttelse. Hvis vi ser på størrelsen på nuværende hvalkvote og ser det i forhold til vores kødforbrug, igen for så vidt angår sildepiskerne, så kan man pege på, at kvoten er for lille.
Det er Siumut’s opfattelse, at Landsstyret i klare vendinger har redegjort for kongerigets nuværende delegation og dets delegationsleder i den internationale hvalfangstkommission i deres svarnotat. Og hvis man ønsker at stille spørgsmål omkring dette, så må også Færøerne i første omgang tages i ed, blandt andet gennem vestnordens parlamentariske samarbejdsråd.
Vi står alle som talerør for en reducering af vores kødimport og for forøgelsen af vores egen kødforsyning internt i Grønland.
Vi har heller ikke undgået at bemærke at hindringerne for at kunne eksportere hvalkød har sit udgangspunkt i fredningen af hvalerne. Men vi må i dag efterlyse en grundigere undersøgelse af hvalbestandens størrelse og med vores udgangspunkt i vores ønsker om bæredygtighed, at man baner vej for at kunne øge kvoterne, når der opstår en mulighed.
Det er ligeledes Siumut’s opfattelse at der for ikke truede hvalarter må findes muligheder for kommerciel hvalfangst, hvis det kan ske i forståelse med IWC. Det er vor mening at Landsstyret må sikre en forøgelse af vores hvalkvoter via IWC gennem en aktiv indsats i det danske udenrigsministerium og den danske delegation.
Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at en nedsat arbejdsgruppe skal se på problematikken omkring større smidighed ved salg af færøsk og grønlandsk til færinger og grønlændere i Danmark. Det er vores opfattelse at hvis dette også opnås, så kan vi ikke undgå at skulle ændre vores hvalfangstmetedoer, fordi en eksport af kød vil med hensyn til levnedsmiddelkontrollen stille omfattende krav. Derfor vil vi gerne, i forbindelse med dette arbejde, overfor Landsstyret kræve og ønske, at man allerede nu i undersøgelserne inddrager og undersøger hvilke typer fartøjer der opfylder produktionskravene til at kunne indsættes i forbindelse med hvalfangst, da vi mener at det er et af de områder vi skal være forberedte på, hvis Grønland i fremtiden får muligheden for at kunne eksportere hvalkød.
Og det var hvad vi havde at sige til forslagsstilleren og Landsstyrets svarnotat.
Anders
Andreassen, (S):
Tak. Den næste der får ordet er Augusta Salling (A).
Augusta
Salling, (A):
Tak.
Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen (IA) har stillet et beslutningsforslag og fra Atassut’s side kan vi godt forstå hans begrundelser for forslaget. Men til trods herfor, så støtter vi fra Atassut’s side Landsstyreformandens besvarelse som har fremsat de faktiske forhold.
IWC-konventionen gælder for hele kongeriget og ud fra de oplysninger vi har fået, så har det også betydet store forhandlinger mellem Grønlands, Færøernes og Danmarks repræsentanter. Og vi forstår at Landsstyreformanden roser hvalfangstkommissionen, fordi han har formået at forhøje kvoten til Grønland og vi bemærker at den samme kommissær nu er blevet valgt som næstformand for IWC og på den måde også er med til at udarbejde forretningsgangen for IWC. Og ud fra det førnævnte, så er vi enige med Landsstyreformanden i at det ikke er hensigtsmæssigt at man får en ny hvalfangstkommissær før 2002.
Og om hvorfor vi ikke kan drive handelen hvalkød indenfor rigsfællesskabet og da Landsstyreformanden er kommet med uddybende kommentarer til det, så støtter vi det fuldt ud. Og i Atassut er vi glade for at man har taget initiativer for at kunne salget grønlandsk proviant til grønlændere boende i Danmark smidiggøres, det er vi glade for og det er også vigtigt at man skal kunne sende grønlandsk proviant til grønlændere bosiddende i Danmark, hvorfor vi opfordrer Landsstyreformanden til at han til stadighed følger spørgsmålet op for at opnå noget konkret.
Og med disse bemærkninger støtter vi Landsstyreformandens besvarelse fuldt ud.
Anders
Andreassen, (S):
Den næste der får ordret er Lars Sørensen (IA).
Lars Sørensen, (IA):
Da den internationale hvalfangstkommission blev oprettet i 1948 på baggrund af tiltrædelsen af den internationale konvention om regulering af hvalfangst, var Danmark en af de første stater der blev medlem. Siden dengang har staten varetaget vore interesser, og da hjemmestyret blev indført fik Grønland en plads i hvalfangstkommissionen.
Da hvalfangstkommissionen i slutningen af 1970'erne og i starten af 80'erne fjernede sig fra sine intentioner og grundlag og begyndte at lægge større vægt på fredningsbestemmelser med følelsesmæssige aspekter, iværksatte KNAPK bestræbelser på deltagelse fra deres side og anstrengelserne bar frugt, idet KNAPK i 1987 kom med i delegationen fra Grønlands Hjemmestyre.
De ekstreme dyrerettighedsorganisationer og naturværnsorganisationer har siden 1970'erne påvirket de lande der er fredningssindede på grundlag af følelsesmæssige aspekter. Dette har blandt andet udmøntet sig i den store nedgang i salget af vore sælskind. Det bør bemærkes at nogle af de lande der er med til at udøve den slags dyrebeskyttelse førhen har deltaget i rovdrift af hvalerne eller har aldrig deltaget i hvalfangsterne. Ved kommissionens møder udtrykkes kongerigets holdning, der er baseret på en instruks som i løbet af et år flere gange holdes planlægningsmøder om og hvor fangernes organisation så godt som ingen mulighed har for at deltage. Derfor er forslaget fra Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen’s forståelig, idet han spørger hvorfor rigsfællesskabets hvalfangstkommissær ikke kan være fra vort land. Hvis man indsatte en kommissær her fra, er det muligt at forbrugernes ønsker i højere grad bliver hørt og forsvaret. Ligeledes kunne man derved etablere en højere grad af samarbejde med landet der driver hvalfangst. Her tænkes der på muligheden for kommerciel hvalfangst og mulighed for tildeling af en kvote af pukkelhvaler, som længe har været ønsket af fangerne her i landet. Det er nemlig kendt, at Danmark holder sig tilbage angående disse forhold, da man er bange for at Danmark ville få et dårligt rygte i de andre lande. Derudover kan de tænke større på brug af biologer fra vort land. Det vides nemlig hvor stort et gavn de lande der driver hvalfangst har af deres egne biologer, idet disse kan komme med kompetente vurderinger på baggrund af deres indgående kendskab til forholdene i deres hjemlande.
For at forsvare vore hvalfangstinteresser finder vi det på sin plads, at KNAPK har en repræsentant under forhandlingerne i internationalt regi. Derfor skal Inuit Ataqatigiit ligeledes opfordre til at KNAPK får medlemskab i den af Landsstyret oprettede samarbejdsgruppe. Inuit Ataqatigiit anser det for meget vigtigt at vi som medborgere i verdens sammenhæng får direkte deltagelse i fora, der har direkte relationer til vore anliggender. Det er jo sådan af hvaler og andre havpattedyr er vigtige for vores levevis, der markerer vores særegenhed i rigsfællesskabet. Desuden har vi altid betragtet og udnyttet havpattedyrene som en del af vores identitet i verdens historisk sammenhæng. Vi kan ikke undvære dem og det er nødvendigt med en endnu større og direkte påvirkning til fortsat gavn, også i fremtiden. Grønland og Færøerne er ikke medlemmer af EU, men da Danmark er medlem kan Grønland og Færøerne ikke etablere en direkte handel af hvalkød. Vi ville ikke have noget i mod, hvis vi i fremtiden kunne sende hvalkød til grønlændere bosat i Danmark, uden lige så store hindringer som tilfældet er i dag. Men vi ønsker samtidig at der findes en ordning til kommerciel udnyttelse af hvalkød mellem Grønland og Færøerne, da begge lande ikke er medlemmer af EU og derfor støtter Inuit Ataqatigiit med glæde Landsstyret i dets tiltag til at etablere en samarbejdsorgan, der skal afklare vore interesser i hvalfangst og myndigheden indenfor rigsfællesskabet.
Med disse bemærkninger henstiller vi, at beslutningsforslaget medtages i det allerede igangsatte arbejde og anbefaler at KNAPK får deltagelse i det samarbejdsudvalg der er oprettet.
Anders
Andreassen, (S):
Tak. Og den næste der får ordet er Mads-Peter Grønvold (K).
Mads-Peter Grønvold, (K):
Efter at have undersøgt forslaget, har vi følgende bemærkninger i forbindelse med førstebehandlingen.
Vi støtter forslagsstillerens forslag, ligesom forslagsstilleren kommer ind på at man har drevet omfattende hvalfangst i Grønland.
Med hensyn til kødforsyningen i Grønland, så kan man ikke undvære hvalerne, hvorfor vi i Kandidat forbundet mener at det vil være på sin plads, at man i forbindelse med forhandlinger vedrørende hvalfangst kunne varetages fra Grønland. Hvorfor skal danskere som ikke driver hvalfangst have ansvaret for denne på vegne af Grønland.
Med disse korte bemærkninger støtter vi fra Kandidat forbundet’s side forslagsstillerens forslag.
Anders
Andreassen, (S):
Den næste der får ordet er Otto Steenholdt (løsgænger).
Otto Steenholdt, løsgænger:
Når man hører forslaget, så rimer det rimelig godt i en grønlænders øren. Det er jo også mærkeligt at et land som overhovedet ikke har noget med hvalfangst at gøre er frontfigur for to lande som i mange år har drevet hvalfangst i nordatlanten.
Danmark forsøger at vejlede os således vi ikke kommer til at gå gale veje der kan betyde negativt for Danmarks, Grønlands og Færøernes udenrigshandel.
I besvarelsen bliver det nævnt, at forslagsstilleren kalder dem observatører og men på andre sider bliver de også nævnt som delegater. Og såfremt det skal være en delegation i enhed, så er det som om at der eksisterer en eller anden skævhed. Men vi er ved at lære de forskellige indhold i de forskellige besvarelser vi får.
Dyreværnsorganisationer har vi dårlige erfaringer med, men at vi skulle kræfter på dem, det ville være at tage en for stor mundfuld, især med hensyn til grønlands eksport som Grønland økonomisk overhovedet ikke kan undvære, der vil det være for stor en mundfuld.
At kommissæren skulle være en grønlænder, eller om vedkommende skal en færing, der fremgår det at det blot vil være skønnest spildte kræfter. Med hensyn til hele hvalfangsten som helhed, der er det nok ikke til komme udenom at man kommer til at stille sig i oppositionen med mange andre lande, og det har Grønland ikke råd til. Men vi skal nok i større udstrækning diskutere om det så vil være noget som vi kommer til at bruge i Grønland i længer tid.
Hvert land har deres nationalretter, og derfor vil det så heller ikke undre nogen at, grønlænder der bor i Danmark i et stort antal at, de også får mulighed for at prøve denne nationalret.
Vi skal hele tiden gøre opmærksomme på at de sendte kød er en gave, og dermed ikke er noget man skal få en indtjening på, således at man forhindrer folk i at komme med kritik, hvorfor man også kan invitere andre lande til samarbejde. Og jeg skal ikke lægge skjul på at det som Island og Norge plejer at gøre, og som Japan nogen gange også hopper med på, det er også noget jeg ellers gerne vil deltage i. Men så længe vi er under Danmarks vinger, så er det ikke på sin plads at vi opfører os på denne måde.
Desværre føler jeg at jeg må være enig i den besvarelse der er kommet, men skal også til sidst nævne at, vores delegater til hvalfangstkommissionen er en god arbejdskraft, fordi de trods for store problemer, så har de formået at få kvoten forhøjet, hvorfor de også skal have ros for. Tak.
Johan Lund Olsen, (IA):
Tak, først til landstyreformandens, partiernes, kandidatforbundets og løsgængerne, må jeg sige tak herfor.
Jeg føler at jeg i forbindelse med det nærværende beslutningsforslag ikke er imod forslaget, men at vi kan komme, at vi er inde i principielt er mit nærværende forslag, jeg har afleveret den 19.august, altså før rigsmødet blev afholdt i september. Dengang vidste jeg ikke at, man også vil komme ind på hvalfangstspørgsmål, hvor jeg er for.
Jeg er glad for at man har taget det op under rigsmødet, således at man også kunne sikre en hvalfangstpolitik der var i mere overensstemmelse med vores ønsker.
Der er i rigsmødet blevet enighed om at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, eller rettere sagt 2 arbejdsgrupper. Og vi må forvente at disse arbejdsgrupper også fremkommer med indstillinger, som vi bør kunne følge herfra landstyrets side, hvorfor jeg er tilfreds med svaret. Men vil dog heller ikke undlade at sige at det er meget vigtigt at, vi i denne sag også tager vores hvalfangere med i disse arbejdsgrupper, i denne sag. De grønlandske fangeres fangeres organisation, KNAPK. Ligesom det derudover også er vigtigt at understrege at det for så vidt angår den arbejdsgruppe, der skal se på forsyningen af kød fra Færøerne og Grønland, til grønlændere i Danmark.
At der i denne forbindelse også blev tilføjet, som også Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på at, vort land og Færøerne internt at, man internt åbnede op for øget samhandel af hvalkød, mellem de 2 hjemmestyredele af rigsfællesskabet. Jeg mener at det er god ide at tage op i sammen forbindelse.
Det er et faktum at Færøerne og Grønland også er udenfor EU, hvorfor vi ikke nødvendigvis skal leve op til EU’s krav for at handle, for eksempel internt mellem Færøerne og Grønland. Jeg mener at det er et punkt som man bør diskutere nærmere, selvfølge i forståelse indenfor rigsfællesskabet. Men som sagt, så er jeg tilfreds med svaret, og har ikke noget imod. Jeg har forstået at der allerede er igangsat initiativer på regeringsplan, og jeg venter spændt på hvilke resultater arbejdsgruppernes arbejde vil ende med.
Jonathan Motzfeldt, Landstyreformand (S):
Til forslagsstillerens sidste bemærkninger, så er jeg glad for at erfarer at vi på baggrund af partiets Kandidatforbundets ordfører at jeg med godt grundlag går videre direkte at vi under rigsmødet også drøftede forsendelser af hval- og sælkød, til vores familier i Danmark. Hvor vi også har problemer med bare tanken i denne sag, vi prøver at løse problemet hurtigst muligt. Og der skal ikke herskes tvivl om at der er stor bevågenhed med denne sag, for så vidt angår vores muligheder for øget samhandel, på hvalkødsområdet med Færøerne. Så er jeg ikke i tvivl om at der også derved vil opstå problemer, men jeg er klar til at undersøge problemet, og tage det op, og at vi undersøger mulighederne for øget samhandel på dette område, mellem Færøerne og Grønland.
Hvis KNAPK ikke deltager i dette arbejde vil jeg finde det på sin plads at KNAPK også bliver inddraget i arbejdet.
Jeg skal bemærke inden vi går over til næste punkt, at et flertal af landstingsmedlemmerne skal være til stede, hvorfor jeg vil anmode de medlemmer som ikke er i salen, om at komme herop, således er vi færdige med behandlingen af punkt 51.