Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 13-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

23. mødedag, søndag d. 11. november 2001

 

Punkt 13

 

Forslag til Landstingsfinanslov for 2002.

(Finansudvalget)

(3. behandling)

 

Finansudvalgets formand har anmodet om at fremsætte betænkningen.

 

Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut:

Det er etresumé af Finansudvalgets betænkning, jeg skal fremlægge nu.

 

Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestående af

Landstingsmedlem Mikael Petersen, formand, Siumut.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Lanstingsmedlem Simon Olsen, Siumut.

Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut.

Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Landsstyret har til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget fremsat 67 ændringsforslag. Landsstyret oplyser, at overskudsmålet i 2002 vil være 34,3 mio. kr. efter Landstinget har fremsat ændringsforslag, som konsekvens af vederlagsloven. Overskudsmålet fastholdes på 40 mio. kr. i budgetoverslagsårene.

 

Såfremt Landstinget vedtager samtlige Landsstyrets ændringsforslag fremsat til 3. behandlingen af forslag til Finanslov 2002, øges Landskassens driftsudgifter imidlertid med ca. 30 mio. kr. i 2002, medens driftsudgifterne i budgetoverslagsårene stiger med godt 14 mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004 og godt 9 mio. kr. i 2005. I konsekvens heraf øges Landskassens driftsudgifter samlet set med ca. 47 mio. kr. i 2002, 44 mio. kr. i 2003, 44 mio. kr. i 2004 og 40 mio. kr. i 2005 i forhold til det oprindeligt fremsatte Finanslovsforslag. Dertil skal lægges de bevillingsmæssige konsekvenser af vederlagsloven, som årligt beløber sig til 8,6 mio. kr.

Finansudvalget har i sin betænkning til 2. behandlingen af Finanslovsforslaget anbefalet en betydelig tilbageholdenhed for såvidt angår forslag, som øger Landskassens driftsudgifter. En række af de driftsudgiftsforøgende ændringsforslag foreslås finansieret gennem reduktion af anlægsbevillingerne og Finansudvalget skal gentage sin advarsel her imod.

 

Landsstyret foreslår finansiering af andre udgiftskrævende ændringsforslag gennem en nedbringelse af driftsreserven. De frie midler på driftsreserven vil herefter udgøre 15 mio. kr. i 2002 og 5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Landsstyremedlemmet for Økonomi har oplyst, at der i år 2000 blev rokeret, d.v.s. forbrugt 55,9 mio. kr. fra driftsreserven, mens der i 2001 frem til den 26. oktober er rokeret 105,7 mio. kr.

 

Landstingets Finansudvalg kan ikke anbefale, at ændringsforslag finansieres gennem en nedbringelse af driftsreserven til det foreslåede niveau.

 

Der er næppe grundlag for at antage, at de uforudsete udgiftsbehov i de kommende år vil være markant mindre end de 2 foregående år. En driftsreserve af en så beskeden størrelse som foreslået, må derfor nødvendigvis indebære, at uforudsete udgiftsbehov i betydeligt omfang ikke vil kunne tilgodeses.

 

Det er i Finanslovsforslaget endvidere forudsat en række betydelige besparelser i de kommende år. Og dette nødvendiggør en særdeles stram udgiftsstyring.

 

Finansudvalget kan ikke indstille alle Landsstyrets ændringsforslag til vedtagelse. Et enigt Finansudvalg fremsætter en række ændringsforslag, der tilgodeser Landsstyrets udgiftsønsker for 2002, men ikke for budgetoverslagsårene. De pågældende udgiftsønsker vil således fra 2003 skulle indgå i den samlede prioritering.

 

For to forslags vedkommende har Finansudvalget endvidere betinget sig, at udmøntningen af bevillingerne først kan ske efter forelæggelse for Finansudvalget. Formålet hermed er, at give Landsstyret mulighed for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, som sikrer en samfundsøkonomisk forsvarlig anvendelse af Landskassens midler.

 

For Aaqas vedkommende, kan dette ske gennem en dokumentation for behovet for en udvidelse af institutionen og for planlægnings- og sagsstyringssystemets vedkommende gennem dokumentation for, at den valgte løsningsmodel er den bedst egnede.

 

Samlet indebærer Finansudvalgets ændringsforslag en besparelse i budgetoverslagsårene med 8,9 mio. kr. i 2003, 8,7 mio. kr. i 2004 og 10,8 mio. kr. i 2005. Disse midler foreslås placeret på driftsreserven.

 

Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA):

På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 3. behandlingen af forslag til Finanslov 2002.

 

Landsstyret deler Finansudvalgets bekymring om de stigende driftsudgifter. Finansudvalget har i sin betænkning fokus på bevillingen på driftsreserven både i 2002 og budgetoverslagsårene. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Landsstyret ved udarbejdelsen af forslag til Finanslov 2003 vil genvurdere størrelsen af driftsreserven.

 

Finansudvalget har fremsat tre ændringsforslag til tekstanmærkninger og seks ændringsforslag til bevillinger her ved 3. behandlingen af Finanslovsforslaget. Ændringsforslagene til tekstanmærkninger omhandler aktieindskud, landsdækkende institutioner og planlægnings- og sagsstyringssystemer. Finansudvalgets seks ændringsforslag til bevillinger omhandler Administrationsdirektoratet, Grønlands Naturinstitut, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Asiaq og driftsreserven.

 

Landsstyret fremkom med sine bemærkninger til Finansudvalgets forslasg til tekstanmærkning om aktieindskud ved behandlingen af beslutningsforslaget om aktiekapitalindskud i Royal Greenland A/S og Nuka A/S. Landsstyret kan tilslutte sig Finansudvalgets ændringsforslag nr. 192 til tekstanmærkning om aktieindskud.

 

Landsstyret kan endvidere tilslutte sig Finansudvalgets ændringsforslag nr. 193 og 194 om tekstanmærkninger om landsdækkende institutioner til tekstanmærkning til planlægnings- og sagsstyringssystemet.

På Landsstyrets vegne vil jeg komme med en række bemærkninger til de fem ændringsforslag til bevillinger fra Finansudvalget. Finansudvalget har indstillet, at bevillingen til Administrationsdirektoratets administration forhøjes med 1,3 mio. kr. i 2002 til tolkestillinger og tolkekurser. Finansudvalget foreslår ingen forhøjelse i budgetoverslagsårene, hvor en eventuel styrkelse af tolkefunktionen kan indgå i den samlede prioritering i udarbejdelsen af forslag til Finanslov 2003. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til tolkefunktionen til efterretning.

 

Finansudvalget har indstillet, at bevillingen til Grønlands Naturinstitut forhøjes i 2002 med 1,2 mio. kr. til videnskabelige undersøgelser af store hvaler og med 1,4 mio. kr. til videnskabelige undersøgelser af hellefisk i Østgrønland. Finansudvalget foreslår ingen forhøjelse i budgetoverslagsårene.

 

Det er Finansudvalgets forventning, at projekternes videreførelse i 2003 og fremover må finansieres gennem kompenserende besparelser. Landsstyret skal hertil bemærke, at Naturinstituttets bestyrelse har undersøgt muligheden for kompenserende besparelser indenfor egen ramme. Indprioriteringen af projekterne om hvaler og hellefisk kan føre til nedprioritering af videnskabelige

undersøgelser af andre arter, som har en større økonomisk betydning for Grønland, som f.eks. rejer eller krabber. Der er derfor risiko for, at Naturinstituttet kun kan gennemføre de videnskabelige undersøgelser af store hvaler og hellefisk i 2002. Men undersøgelserne bliver mere almindelige, hvis undersøgelserne foretages over en årrække. Derfor er flerårige undersøgelser at foretrække.

 

Det er dog sådan, at kvoterne for hvalfangst bliver fastlagt af den Internationale Hvalfangstkommision i 2002 for en periode på op til 5 år.

 

Ved at foretage en tælling af store hvaler i 2002 vil Grønland vise velvilje til at fremskaffe de nødvendige data til de kommende års forhandlinger om hvalkvoter.

 

Undersøgelser af hellefisk er blevet foretaget en længere årrække, indtil Naturinstituttets bestyrelse valgte at stoppe projektet på grund af de stigende oliepriser i 2001. En undersøgelse af hellefisk i 2002 kan dermed blive en fortsættelse af undersøgelser, der tidligere er foretaget og bidraget til dokumentation af bestandene ved Østgrønland. Dermed øges muligheden for at få et økonomisk udbytte af disse bestande. Landsstyret kan derfor stemme for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 196 og 197 om Grønlands Naturinstitut.

 

Landsstyret vil også bruge 2002 til overvejelser om muligheden for at finansiere projekternes videreførelse i 2003 og fremover.

 

Finansudvalget har indstillet, at bevillingen til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur forhøjes med 1,6 mio. kr. i 2002 og hvert af budgetoverslagsårene til en styrkelse af direktoratets anlægsafdeling. Landsstyret har søgt om en yderligere forhøjelse af bevillingerne i budgetoverslagsårene, og det er Finansudvalgets opfattelse, at stillingtagen til yderligere bevillinger må afvente de erfaringer, som høstes i 2002.

 

Landsstyret kan tilslutte sig Finansudvalgets ændringsforslag nr. 198 om Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Landsstyret vil naturligvis blive nødt til at planlægge oprustningen af anlægsafdelingen ud fra en forventning om, at forhøjelsen af bevillingen i 2003 og fremover bliver på 1,6 mio. kr. Landsstyret vil derfor nøje overveje, hvordan man indenfor den givne ramme bedst muligt styrker anlægsafdelingen.

 

Finansudvalget har indstillet, at bevillingen til hovedkonto 74.94.02 Asiaq, forhøjes med 300.000 kr. i 2002 til dens fortsattet medvirken i klimaprogrammet på Forskningsstationen Sadenberg. Finansudvalget foreslår ingen forhøjelse i budgetoverslagsårene, da Finansudvalget finder, at projektet bør indgå i den samlede prioritering i 2003.

 

Landsstyret vil søge at indarbejde bevillingen til klimaprogrammet i Finanslovsforslaget i 2003, da Grønlands adgang til EU’s forskningsprogrammer vil være afhængige af Hjemmestyrets egen forskningsindsats. Dermed kan Landsstyret stemme for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 199.

 

Finansudvalget foreslår som konsekvens af sine indstillinger, at driftsreserven forhøjes med 8,9 mio. kr. i 2003, med 8,7 mio. kr. i 2004 og med 10,8 mio. kr. i 2005. Også dette ændringsforslag kan Landsstyret tilslutte sig.

 

Til slut vil jeg gerne takke Finansudvalget for det grundige arbejde med Landsstyrets forslag til Finanslov for 2002. Finansudvalget har ydet en stor indsats for at fortsætte den overordnede linie, som Landsstyret lagde op i forslaget til Finanslov 2002.

 

På trods af mange ønsker om aktivitetsudvidelse er det lykkedes at fastholde et overskud på 34,3 mio. kr. i 2002 og på 40 mio. kr. i hvert af de følgende år.

 

Det er positivt, at der i den nuværende situation er overskud på Hjemmestyrets finanser. Men vi må samtidig konstatere, at der er mørke skyer i horisonten. Et internationalt økonomisk tilbageslag er under opsejling. Det vil også kunne få konsekvenser i Grønland i de kommende år i form af lavere eksportindtægter og dermed lavere skatteindtægter og risiko for et fald i beskæftigelsen. For at gardere os mod en sådan udvikling er vi nødt til at budgettere med et overskud, og Finansudvalget har arbejdet ihærdigt for at fastsætte et markant overskud. Det er glædeligt, at Landsstyret og Finansudvalget har trukket i samme retning om hovedlinierne i finanspolitikken. På den baggrund er Landsstyret indstillet på at stemme for de indstillinger, som Finansudvalget er kommet med.

 

Landstingsmedlem Simon Olsen (S):

Indledningsvis vil vi gerne fra Siumut understrege, at vi under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget her i Tinget den 1. oktober har nævnt, at vi vurderede de fremlagte Finanslovsforslag som meget åbent og helt ualmindelige, og der har efterfølgende vist sig at være rigtigt, som det fremgår af lovforslagets endelige behandling.

 

For det første er vi fra Siumut glade for, at Landsstyret og Finansudvalget med deltagelse fra alle partier og Kandidatforbundet med fælles forståelse og enighed nu fremlægger en betænkning til 3. behandlingen, der har en balance i det økonomiske mulighed der er, og heraf fremgår det, at der ikke skal ske stigninger af skatte og afgifter, og det vurderer vi som vigtigt for samfundet fra Siumuts side.

 

Som vi tidligere har sagt i forbindelse med Finanslovsforslagets behandling, så har vi flere gange nævnt, at de mange forskellige politiske mål, at disse kan blive realiseret og udformet med udgangspunkt i en fælles flertalsindstilling i Landstinget. Vi kan således her i forbindelse med den nuværende og alvorlige af Finanslovsforslaget, ikke mindst i behandlingen i Finansudvalget, så kan vi i Siumut ikke undgå at være tilfredse med, at mange af Landstingets interesser nu er blevet samlet i enighed og her blev anbefalet til en endelig godkendelse.

 

Til 3. behandlingen har Landsstyret fremlagt en hel del økonomisk tunge ændringsforslag, men som vi i samfundets videre udvikling ikke kan komme udenom. Under den endelige behandling af disse blev der fra vores side selvfølgelig sagt mange ord, men som sædvane en fælles indstilling og til gavn, ligesom det forholder sig sådan, hvis vi ser hele Landstinget under et.

 

Vi skal fra Siumut sige, at vi er glade for, at der fremlægges bevillinger til løsning af de alvorlige fiskerimæssige problemer i Grønland, således vil der tages skridt mod den rette kurs, d.v.s. skridt, der er hensigtsmæssige for vores mål omkring en rentabel drift indenfor fiskeri og produktionen.

 

Endvidere er vi fra Siumut tilfredse med, at der indenfor bygge- og anlægsområdet, at man nu skal til at gå igang med en bedre driftsplanlægning og projektering, således at man styrker og opnår bedre resultater af de givne bevillinger på bygge- og anlægsområdet.

 

Og endelig skal vi nævne, at vi i fuldt omfang støtter Landsstyrets bredere tiltag indenfor bygge- og anlægsområdet.

 

Nu skal fragtraterne for såvidt ændringerne indenfor fragtratesystemet af gods realiseres ved at enprissystemet ophører. Vi håber fra Siumut, at den nye ordning, hvor man forventer vil medføre mindstepriser, at den vil blive realiseret, også med hensyn til bygder og yderdistrikter.

 

Med hensyn til de uddannelsessøgende, skal vi sige, at vi fuldt ud støtter de nuværende hensigter. Selvfølgelig skal vi deltage videre i arbejdet indenfor nye ordninger indenfor uddannelsesområdet og at disse realiseres i de kommende år.

 

Vi vil fra Siumut i denne forbindelse ikke undgå særligt at fremhæve, at vi bifalder, at man søger at man giver mulighed for videreudvikling af vandkraftværker, således at etableringen af et vandkraftværk i Tasiilaq vil blive påbegyndt i 2002.

Med hensyn til trafiksystemet forstår vi, at Landsstyret agter at forelægge en redegørelse om en reform af den fremtidige flytrafikstruktur, og vi vil i henhold til redegørelsen fra Siumut i den kommende tid deltage i arbejdet omkring en reform af trafiksystemet, der såvidt muligt skal tage udgangspunkt i, at vi skal have et trafiksystem, som befolkningen har råd til at bruge.

 

Til sidst skal vi fra Siumut sige, at vi ikke kan undgå at være tilfredse over, at der som konsekvens af flere lovreformer under nærværende samling nu også skal ske tilpasninger, som også medfører økonomiske konsekvenser, ikke mindst med hensyn til den gældende bloktilskudsordning til kommunerne.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumuts side rette en tak til Landsstyret, til Landstingets medlemmer, udvalg og ikke mindst Finansudvalget, embedsmænd og andre berørte for vores gode samarbejde i forbindelse med Finanslovsarbejdet.

 

Og vi skal afslutningsvis meddele, at vi i fuldt omfang godkender den nu indstillede Finanslovsforslag for 2002 og for overslagsårene.

 

Landstingsmedlem Augusta Salling (A):

Vi vil fra Atassuts side gerne give vores tilslutning til Finansudvalgets betænkning. Vi er tilfredse med, at Finansudvalget har udarbejdet sin betænkning uden at gå væk fra hovedlinierne i de oprindelige forslag. Dette er meget vigtigt, hvis vi skal skele til vort lands økonomiske situation, og der er kroner til, at vi hindrer, at driftsudgifterne fortsat stiger.

 

Vi er fra Atassut også glade for, at Finansudvalget atter engang påpeger, at man skal passe på med, at man ikke bruger anlægsudgifter og driftsudgifter, og vi kan fra Atassut få den tanke om, at vi har grund til at være forsigtige.

 

For at kunne dække ændringsforslagene har man beskåret en del af driftsreserverne, og vi vil fra Atassut tage til orientering, at Landsstyret for året 2000 bemærker, at eventuelle ekstra udgifter ikke vil blive større end driftsreserverne, og at disse udgifter gerne skal dækkes af allerede bevilgede midler.

 

Til 3. behandlingen har Landsstyret fremsat 67 ændringsforslag til Finansudvalgets behandling, og vi er fra Atassut tilfredse med, at ændringsforslagene er grundigt behandlet i Finansudvalget på trods af, at den givne periode til behandling af forslagene har været relativt kort.

 

For såvidt angår de under 2. behandlingen afviste forslag, og som er blevet genfremsat til 3. behandlingen, har Finansudvalget foreslået, at bevillingerne kun skulle gælde for 2002. Det giver vi vores tilslutning til fra Atassut, idet vi fra Atassut i forbindelse med 2. behandlingen gik fuldstændig med på Finansudvalgets formål i sin vurdering, således at vigtigheden af opgaverne fik ikke modspil, men for at undgå, at driftsudgifterne fortsat stiger imødegås, hvorfor det er nødvendigt, at man vurderer tingenes nødvendighed.

 

Derfor går vi fra Atassut ind for, at Finansudvalgets vurdering af de vigtigste opgaver sikres, at de ikke bliver standset.

 

Eksempelvis kan vi sige, at vi finder det nødvendigt, at man gennemfører tællinger af de store hvaler, idet det betragtes, at denne tælling vil få stor betydning for vores forhandlingssituation, for såvidt angår hvalkvoterne, hvorfor vi fra Atassut støtter, at der gives bevilling til dette i år 2002.

 

Uden at gå ind i alle detaljer går vi ind for Finansudvalgets betænkning. Dog skal det bemærkes, at vi i forbindelse med ændringsforslag nr. 33 og 34, at vi vil stemme imod, og skal i den forbindelse henvise til de i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til Landstingslov om indkomstskatter vores bemærkninger til 2. behandlingen af Skatteudvalgets betænkning, hvor vi har fremsat en mindretalsudtalelse.

 

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup (IA):

Til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget er der blevet behandlet mere end 60 ændringsforslag. Der er ca. 10 ændringsforslag der er blevet behandlet særskilt, forhandlet om, der heldigvis har resulteret i enighed.

 

Hvis man skal gå ud fra de spørgsmål, der er kommet frem gennem pressen er det tydeligt, at en del borgere står uforstående overfor, hvorfor man har udsat den endelige behandling af Finanslovsforslaget til i dag.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi klart meddele, at vi har været en del af baggrunden for udsættelsen fra fredag til i dag. Og vi har kun én begrundelse herfor, at vi gerne ville være med til at sikre en tilfredsstillende og sober sidste behandling af Finanslovsforslaget.

 

Det har ikke været let at skulle bedømme og vurdere ændringsforslagene. Og det skal bemærkes, at en del af finansieringen til driftsudgifterne skal ske ved flytning af anlægsmidlerne.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at en godkendelse af finansieringsforslagene skal have baggrund i en fælles prioritering. Endvidere finder vi det vigtigt, at en prioritering skal være tydeliggjort allerede under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget, ikke kun som en prioritering i de forskellige aktivitetsområder, men også som en prioritering indenfor de enkelte sager.

 

Ved bedømmelsen af ændringsforslagene har Inuit Ataqatigiit haft baggrund i tanken og vigtigheden af en fælles prioritering. Derfor går vi ind for Finansudvalgets ændringsforslag til finansieringsforslagene.

 

En anden ting man skal være opmærksom på er, at en del af midlerne i driftsreserven, der til 2002 ikke allerede er lagt til side, beløber sig til 15 mio. kr. Og dette vil medføre en strammere styring, og dette kan kun sikres ved, at Landsting og Landsstyre går i samme spor.

 

Selvom hovedkonto 20.50.10 driftsreserven i løbet af året fyldt op igen ved flytning af midler, finder vi hos Inuit Ataqatigiit det vigtigt allerede nu at meddele, at vi er klar til en streng og stram styring af midlerne, og at vi agter at arbejde videre i den ånd i Finansudvalget.

 

Vi har følgende bemærkninger til ændringsforslagene til finansieringsforslag: Til Administrationsdirektoratet, så er vi enige i en bevilling på 1,3 mio. kr. i 2002 til Administrationsdirektoratet. Disse midler skal bruges til oversættelser og til kurser til tolke og oversættere. Vi skal opfordre Landsstyret til, at man bruger næste år år 2002 til planlægningen af styrkelsen af brugen af det grønlandske sprog i Hjemmestyretst administration. Og deri forestiller vi os, at det vil være på sin plads, at man også har baggrund i den sprogpolitiske redegørelse. Det siger vi, selvom redegørelsen som lovet endnu ikke er blevet omdelt til Landstinget. Og vi har allerede under 2. behandlingen af Finanslovsforslaget efterlyst denne redegørelse. Og vi vil atter engang her efterlyse denne redegørelse og samtidig ...til, at denne omdeles snarest.

 

Der har været en ansøgning om midler til en forøgelse af personalet i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, og fra Inuit Ataqatigiit kræver vi også endvidere, at man har en bedre styring af bygge- og anlægssiden, hvorfor vi vil være med til en godkendelse af en merbevilling på 1,6 mio. kr. til Direktoratet i 2002. Vi er enige med Finansudvalgets vurdering i, at der allerede nu ikke kan bevilges flere midler til forøgelse af personalet i overslagsårene, da bevillingen sker udenfor prioriteringen, hvorfor vi finder det yderst vigtigt, at man i fremtiden tager udgangspunkt i de erfaringer, der indhøstes i 2002.

 

Vi har her i efteråret i en meget høj grad behandlet spørgsmål i Landstinget, der er meget vigtige for samfundet der vedrører fiskeriet. Inuit Ataqatigiit vurderer, at man har opnået tilfredsstillende resultat af drøftelserne og forhandlingerne, der til tider har været tunge, og som har været holdt i Landstingsudvalgene mellem Landsting og Landsstyre samt mellem de relevante organisationer og de folkevalgte.

 

Vi mener, at forskellige ting har vist, at der er lagt grund for en målrettet udvikling indenfor fiskeriet. En vilje til at tage det næste skridt vises ikke mindst gennem de bevillinger, der er godkendt via Finansloven. Hvis man medtager bevillingerne til Royal Greenland A/S og Nuka A/S samt bevillingerne til tilskud til sælskindsindhandlingspriserne, så er man ved at sikre en bevilling på i alt 317 mio. kr. til fiskerierhvervet via Finansloven, selvom det kun er en del af de samlede bevillinger.

 

Landsstyret har til 2002 ansøgt om en bevilling på 500.000 kr. til en udstilling i forbindelse med Hendes Majestæt Dronning Margrethes besøg i Belgien. Inuit Ataqatigiit mener, at en fokusering i udlandet i Grønlands erhvervsliv og kultur bør prioriteres. Og vi regner med, at erhvervslivet vil finde det på sin plads, at man er medfinansierende, ligesom vi endvidere vil understrege, at kulturelle tiltag efter vores opfattelse ikke kun skal gøres, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe eller hoffet skal på officielle besøg i udlandet eller hertil.

 

Vores kulturliv kan kun på vegne af os vise deres bedste ansigt udadtil, hvis deres vilkår til stadighed bliver forbedret til det bedre end i dag.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre Landsstyret til, at de med start i 2003, at de opretter en ny konto i Finansloven til formål, som vi nu drøfter her, da man bestemt må regne med, at sådanne tiltag i fremtiden ikke vil blive færre, men derimod vil stige i omfang.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for, at der ved Landsstyrets ændringsforslag bliver muliggjort og sikret, at der sker en tilbygning til døgninstitutionen Aaqa. Dog skal vi understrege, at vi er enige i ændringsforslaget til bemærkningerne, som Finansudvalget er fremkommet med. Det er nemlig meget vigtigt med en god begrundelse af, hvilket klientel tilbygningen er målrettet. Inuit Ataqatigiit finder det endvidere vigtigt, at planlægningen sker i tæt samarbejde mellem Socialdirektoratet og Sundhedsdirektoratet.

 

Vi har med glæde konstateret, at der vil blive taget skridt til en privatisering af værftet i Nuuk. Vi skal opfordre Landsstyret til, at man opnår deltagelse fra Nuup Kommunea i denne forbindelse, ligesom der i andre byer har været vigtigt med kommunalt deltagelse og ansvar i forbindelse med værftsprivatiseringerne.

 

Da vi under Landstingets 2. behandling af Finanslovsforslaget efterlyste Inuit Ataqatigiit en forøgelse af driftsudgifterne i 2002 for Meeqqat Illuat. Det viser sig, at dette ikke er blevet fulgt, og det finder vi meget besynderligt. Vi er bekendte med, at ventelisten mindst tæller 50 børn, der venter på at komme ind på en døgninstitution. Vi har drøftet behovet for hjem og afhjælpning af vanrøgtede børn. Det koster penge at hjælpe og behandle disse børn for kommunerne og Hjemmestyret. Og i dette vigtige spørgsmål er KANUKOKA’s placering meget uforståelig, lige som om de vil spænde ben for, at problemet bliver afhjulpet. Hvad er det der sker? For hvem og hvorledes skal de fire nye pladser man i adskillige år med glæde har ventet på bruges?

 

Alle vore ønsker har ikke kunnet realiseres. Selvom dette er beklageligt mener vi, at vi på en måde, der ikke kan misforstås overfor Landsstyret har meddelt vore ønsker og krav til de opgaver, der vil blive behandlet i de kommende år. Vi regner med og ønsker inderligt, at vore ønsker vil blive hørt.

Med hensyn til den økonomiske situation i Grønland er der mange forhold, der skal rettes. Under drøftelsen af Finansloven ønsker Inuit Ataqatigiit, at ytre, at vi mener som én af de første ting, der skal rettes op på, at de vedrører byggeriet. Vi mener, at vi bør prioritere, at vi søger at holde kvadratmeterpriserne i byggeriet i ave, samt at man spreder bygge- og anlægsaktiviteten mere geografisk.

 

Vi godkender de opnåede resultater, og tager dem til efterretning.

 

Vi har nået til det punkt, vi har nået ved samarbejde, og i den forbindelse ønsker vi at takke vore kolleger i landstinget og landsstyret, og ikke at forglemme vore dygtige medarbejdere i Landstingets bureau, som med engagement har udført deres arbejde, ikke mindst også ønsker vi at takke tolkene.

 

I denne arbejde, der er ved at være tilendebragt, er man bekendt med at Landsstyremedlemmet for Økonomi, har en koordineret fumktion i Landsstyret. Og vi kan forestille os, hvor svært dette til tider kan være, for pågældende. Og vi skal Inuit ataqatigiits side bemærke at vi ønsker at stå bag kravet fra Landstyremedlem for Økonomi, om en omhyggelig styring.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele at vi ønsker at stemme for indstillingen fra Landstingets Finansudvalg.

 

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Efter at have gennemgået finansloven, så har vi følgende bemærkninger. Først så mener vi at det er på tide at ændre på måden at udarbejde finansloven på. Det kan vi ikke komme uden om, såfremt det skal arbejdes grundigt, så mener vi at vi bør kunne bruge længere tid til det. Og ser vi arbejdet her i efteråret, så kan vi se at der har været så mange, aldrig har der været så mange ændringsforslag. Nogle gange kommer ændringsforslagene med meget kort tidsfrist. Men såfremt arbejdet skal gøres grundigt, så må Landstingets og Landsstyrets formandskab arbejde for at man bruger længere tid til det. Vi synes at det er meget vigtigt at man er grundig i sit arbejde, hvorfor det er nødvendigt at ændre på hvordan møderne tilrettelægges.

 

Vi må fra Kandidatforbundet sige at udvalgets arbejde også har betydning for Grønlands økonomi, og vi synes at det er betænkeligt fra Kandidatforbundet at driftsudgifterne stiger, for eksempel ser vi på Naturinstituttet, så har man været nødsaget til at man giver et ekstra tilskud, og vi mener at det er betænkeligt at man i forbindelse med anden behandlingen, så ser vi at man skulle være varsom. Der skal man være varsom med at driftsudgifterne stiger, og idet man også regner med at driftsudgifterne i 2002 stiger med ca. 30 mio. kr.. Og denne forventning stemmer ikke overens med Landstingets og Landsstyrets intentioner om at formindske driftsudgifterne, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side, vi ønsker at prøve på at holde udgifterne så små som muligt. Og det er også udefra behovet man kan prioritere sine opgaver.

 

Og ser vi på Grønlands økonomi, så er det meget vigtigt at man inden for rigsfællesskabet bør kunne bære i flok.

 

Og ser vi på renoveringsopgaverne indenfor skoler og boliger, så mener vi at man bør kunne afsætte flere midler til det. I Kandidatforbundet havde vi ellers håbet at, man skulle indføre mindstepriser på det kystnære rejefiskeri, men det har desværre ikke blevet godkendt. Nok fordi, det politiske arbejde ikke har været tilfredsstillende. Og fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til at, at man skal prøve på gældssaneringen indenfor det kystnære rejefiskeri.

 

Med hensyn til Royal Greenland A/S og kapitalindskuddet, så håber vi at priserne også, det vil betyde at priserne stiger.

 

Afslutningsvis skal vi takke finansudvalgets gode arbejdsindsats, og vi vil også takke medarbejderne for den gode service de har ydet os. Og med disse bemærkninger går vi ind for finanslovsforslaget, her i forbindelse med tredje behandlingen.

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen, løsgænger.

Ved tredje behandlingen af finansloven for 2002, vælger jeg at fremkomme med nogle overordnede betragtninger vedrørende Landsstyrets måde at informere på i almindelighed. Og det sene tidspunkter Landstinget ofte bliver informeret på, i visse vigtige sager i særdeleshed. Disse forhold gør at arbejdsbetingelserne er yderst uholdbare, og efterlader meget lidt til Landsstyrets kapacitet og evner, til at varetage deres opgaver på betryggende vis.

 

Jeg vil med disse indledende bemærkninger tage konkret udgangspunkt i nogle at de beslutningsforslag, vi har behandlet under denne samling.

En artikel fra Atuagagdliutit / Grønlandsposten den 8. november 2001, kunne man læse at der vil blive bygget 34 færre selvbyggerhuse, i bygder og de mindre byer, nedprioriteringer, højprioriterede anlægsplaner og renoveringsopgaver, først og fremmest skoler, hvilket jeg mildest talt finder absurd, og totalt uholdbart. Samt besparelser på det kommunale arbejdsløshedsprojekter for de mindste kommuner, med høj ledighed, som for eksempel Qaanaaq. Alt dette som prisen for at få en universitetspark, bygget til en bestemt dato, og øgede driftsudgifter, såsom vederlagsloven. Se det er Landsstyrets tvivlsomme måde at prioritere på, og dette undrer jeg mig over af 2 årsager.

 

Da jeg sad i Kultur- og uddannelsesudvalget som næstformand, spurgte vi ofte Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, om der er råd til både "den gode skole" og universitetsparken. Hver gang spørgsmålet blev rejst, fik udvalget den samme svar, at der både var råd til "den gode skole" og universitetsparken. Dette blev udtalt uden nogen form for dokumentation, i form af at kunne fremskaffe en oversigt over den samlede prioritering på Landsstyremedlemmets fagområde. I dag kan vi konstatere at kultur og uddannelsesudvalget ikke har spurgt forgæves. Og det er er bare ærgerligt, og set i bagklogskabens ulidelige lys, at udvalget ikke krævede en samlet prioritering på Landsstyremedlemmets fagområde, forud for en godkendelse af etableringen af en universitetspark. Men dette ligger delvis i den meget uheldige magt, der ligger i en gruppe – og partipres.

 

I dag kan jeg ligeledes undre mig, hvorfor den nuværende kultur – og uddannelsesudvalg ikke har afkrævet svar fra Landsstyremedlemmet for Kultur og uddannelse, hvad der menes med at, der nu ikke er råd til begge dele.

 

Et eventuelt fra Landsstyremedlemmet om at, vi i øjeblikket har en dårlig økonomi duer ikke, da vi under forårssamlingen allerede var klar over den begyndende dårlige økonomi. Hvad er din forklaring Fru Lise Skifte Lennert, som Landsstyremedlem for Kultur, uddannelse og forskning, til dette? Dette spørgsmål kunne man for så vidt også stille til Inuit ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, Siumuts Ruth Heilmann, hvoraf førstnævnte måske har mulighed for at svare.

 

Og til Kultur – og uddannelsesudvalgets medlemmer kan jeg spørge, hvor har i ikke stillet spørgsmål Landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse, hvorfor der nu ikke er råd til begge dele nu. Det er et demokratisk problem at Landstinget kommer så sent ind i lovgivningsprocessen som ovennævntes sag viser. Landstinget, herunder udvalgene har simpelthen ikke mulighed for at sætte sig ordentligt ind i forslagen. Hvis eksempelvis Kultur – og uddannelsesudvalget på et tidligere tidspunkt, havde fået indsigt i den samlede prioritering, kunne den endelige indstilling måske have set anderledes ud. Det var ikke sikkert at Landstinget ville acceptere ovennævnte besparelser på at, få etableret en universitetspark.

 

Landsstyrets dårlige vane med at fremkomme med oplysninger så sent som muligt i lovgivningsprocessen, er yderst yderst uheldig. For vi må nok erkende at det nævnte langt fra er et enestående eksempel. Vi diskuterede jo nu blandt andet et forslag om kapitalindskuddet til Royal Greenland A/S og Nuka A/S, hvor Landstinget først har fået beslutningsforslaget, sidst her i denne her uge. Jeg har en kraftig formodning om at, Landsstyret har været vidende om problematikken i lang tid. Det er kritisabelt at Landstinget ikke på et tidligere tidspunkt er blevet informeret om dette.

 

Et andet område som efterhånden er ved at være helt klassisk er at Landsstyret fremkommer med utrolig mange ændringsforslag, til henholdsvis anden – og tredje behandling. Herefter skal Landstinget så på utrolig kort tid tage stilling til forslag, som har store økonomiske konsekvenser.

Undskyld mig Hr. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, hvorfor al denne hastværk med lovgivningen?

 

Til sidst kan de undre mig at mine kolleger i Landstinget ikke reagerer med mere, end de små bjæf, de fremkommer med, på det der til tider tangerer til lovsjusk. Jeg undrer mig over, og sender en bøn om at, vi snart fjerner os fra den form for arbejdsgang, idet den kun vil lede os alle én vej, nemlig nedad på alle områder, måske med undtagelse af Landstingets medlemmer og Landsstyrets medlemmer, som jo har sikret sig en plads, således at de kunne opleve samfundets nedture i Nanoq Class.

Med disse overordnede bemærkninger, skal jeg meddele at, jeg nødtvunget vil tilslutte mig de øvrige Landstings godkendelser af finansloven for 2002, men samtidig dermed må jeg erkende at dette må gøres med et ufravigeligt krav om en uvildig undersøgelse, undersøgelse af det forhold der kører i Royal Greenland A/S, sådan som Atassut også tidligere har givet udtryk for. For er der noget der med et brag kan knække vores økonomi, på et øjeblik, så er det med sin gældspost på pt. Ca. 3 mia. kr., mere end halvdelen af vort lands bruttonationalprodukt, hvoraf 60 % er et bloktilskud, også tillader man sig endda at snakke om selvstændiggørelse. Det virker mildest talt ude af proportioner, i forhold til virkeligheden, som om det er vores opgave at skulle vildlede befolkningen, og ikke vejlede denne, det kan jeg ærlig talt ikke være med til. Tak.

 

Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Den næste er Otto Steenholdt, men han er ikke til stede i salen. Også er det landsstyremedlemmet for økonomi Josef Motzfeldt, der kommer med en besvarelse til partiernes ordførere. Derefter er det Finansudvalgets formand, men først Josef Motzfeldt.

 

Landstyremedlem for økonomi Josef Motzfeldt, Inuit ataqatigiit.

Jeg siger tak for de faldne bemærkninger. Jeg har ganske korte bemærkninger til indlæggenden, og jeg forventer at, efter Finansudvalgets øjenbemærkninger, fremkommer med min bemærkninger som afsluttende bemærkninger.

 

For så vidt angår, så har Landstinget under nærværende forsamling godkendt omfattende ændringer, og jeg vil her i den forbindelse sige, det er vigtigt at Landsstyret har arbejdet indenfor det af Landstingets fastsatte tidsfrister. Levet op til afleveringspligterne, som fastsat i forretningsordenen, hvorfor Landsstyrets arbejde. Så har vi i denne forbindelse fundet det vigtigt at vi overholdt de forskellige formalier, der har været.

 

Også hvad angår en ændring af søfragtsområdet, og Siumut bemærkninger om, ønske om billigere priser på fragtområdet. Så skal jeg sige at vi i vores arbejde for et øget økonomisk selvstændighed, så må vi sikre, så har man efterlyst mere kostægte priser. For så vidt angår søfragtsområdet og containeseringen med mere. Det er vigtige elementer i dette område, hvorfor vi i forbindelse med produktion og transport af fragtområdet, så er det vigtigt at man sikre vore eksportører, for eksempel billigere muligheder for at eksportere, selvom vores havnefaciliteter ikke alle kan bruges til containesering. Vi kan ikke vente til at alle havne bliver egnet til cintainesering.

Men det er vigtigt, hvorfor vi også under første behandlingen over vores ændringsforslag til anden behandlingen, så har vi allerede under første behandlingen fremlagt meldinger, om hvad vi agtede at foreslår til anden behandlingen, hvorfor Landstinget og ikke mindst Landstingets finansudvalg allerede på forhånd, ved hvilke ændringer der kunne forventes. For eksempel har der til anden behandlingen været fremsat 117 ændringsforslag, hvor omkring 100 af dem allerede har været varslet, omkring omrokeringer, finansieringer med mere, som følge af blandt andet afstedkommet af Landsstyrets ændrede ressortfordeling, det var en melding til Atassut.

 

I forbindelse med et samlet prioritering, på trods af det, så kan vi også komme ind på at, vi ikke kan komme uden om at, nævne at Landstinget under deres efteråerssamling, så har Landstingsmedlemmer fremsat adskillige forslag, som også vil have økonomiske konsekvenser, og disse kan gå ud over vores prioriteringer, Ændring af mindstepriser, bevillinger på kirkeområdet, vederlagsområdet, det kan også afstedkomme af at Landsstyrets prioriteringer bliver lidt skævt.

 

Inuit ataqatigiits ordfører opfordrede også os til at, der skulle oprettes en særlig konto vedrørende kulturområdet, til formål som á la det der skal ske til næste år, til sommer. Hvor der bliver bevilget midler til en udstilling, i forbindelse med hendes majestæt Dronning Margrethes besøg i, hvilken så skal der i denne forbindelse via forskellige Landsstyreområder, vil erhvervslandsstyreområdet, landsstyreformandsområdet, kulturområdet, så mener jeg at disse direktorater samarbejde, og eventuelt til finanslovsforslaget 2003, kunne overveje en sådan konto, til sådanne formål.

 

Vedrørende værftet i Nuuk, kom Inuit ataqatigiits ordfører ind på dette. Det er rigtigt at andre kommuner, i forbindelse med en privatisering af værfterne har været deltagere, aktive deltagere i privatiseringerne, og at de på denne baggrund, at vi har stillet skrappe krav. Vi mener at vi til stadighed har haft kontakter til Nuup kommunea, og vi har ni i Landsstyret på baggrund af henvendelser fået orientering om at, kommunalbestyrelsen her i Nuuk, forinden nærværende måned, skal drøfte nærværende punkt, på deres møde.

 

Vedrørende Meeqqat Illuat, de problemer der har været, heromkring finansieringen, så spurgte Inuit ataqatigiit hvor KANUKOKA, kommunernes sammenslutning, var i denne forbindelse, og jeg skal sige at, for så vidt angår vores medfinansieringer mellem kommunerne og hjemmestyret, og et budgetsamarbejdet, så er der en aftale, der på dette område, og denne budgetaftale har ikke fungeret tilfredsstillende, i den seneste tid. Men nu forventer jeg at, vi har igangsat et nyt samarbejde, og ligesom den også får medlemmer fra Hjemmestyret og KANUKOKA. Vedrørende… så er der aftalt at, der skal indledes drøftelser af forholdene, vedrørende finansiering af daginstitutionerne.

 

Til kandidatforbundet, så beklager de sig over de mange ændringsforslag, så skal jeg sige at Landsstyret, at der er en mulighed for at, i forhold til vores forretningsorden, som tidligere sagt, så har de fleste ændringsforslag allerede varslet, ændringsforslag der vil komme til anden – og tredje behandling. Kandidatforbundet sagde at, spurgte til vedrørende bevillinger til naturinstituttet, men som sagt, så har vi fra Landsstyrets side sat at, Naturinstituttet selv har måttet stoppe sine undersøgelser af hellefiskebestanden, på grund af stigende oliepriser, men da der til stadighed er behov for undersøgelser af hellefiskebestanden, ikke mindst i østkysten, så er der behov for at hellefiskebestanden bliver undersøgt, for at undgå, også for at sikre vores forhandlingsposition, overfor for eksempel islændingerne.

 

Olieprisernes stigning, vi har således søgt midler, således at dette kan dækkes. Vi har erfaret i årets løb at, der var for så vidt angår vores internationale forpligtelser at, der var behov for en ansøgning og at, der ikke var en vej udenom, hvis vi skal forsikre vores forhandlingsposition.

 

For så vidt angår driftsudgifternes stigning, med 30 mio. kr. til næste år, så blev dette påpeget fra Kandidatforbundet, men jeg forventer at disse også er blevet drøftet i Finansudvalget, på hvilket grundlag det skyldes. Da det primært skyldes ønsker fra Landstinget. Det skal jeg lige erindre om.

 

Og endelig sagde kandidatforbundet at det for så vidt angår statens bevilgede midler, at de bør ansøge staten om yderligere midler til renovering. Forholdene er i dag sådan, og ejg håber også at Kandidatforbundet også har bemærket dette, at vore bygge – og anlægsbranche har svært ved at følge op, at så vil vi også i år til stadighed også erfare at vi kommer tilbage og at, vi ikke udfører al de aktiviteter, som vi har planlagt, fordi vores bygge – og anlægsbranche ikke kan følge med. Der er nogen begrænsninger, hvorfor vi mener at statens bidrag til området, det er et resultat som Landsstyret har opnået, som vil blive genforhandlet inden slutningen af 2003, og revurderes.

 

For så vidt angår mindsteprisordningen, som kandidatforbundet også gentog, så skal jeg sige at, så Landstinget nok ikke undgået at bemærke at, vi fra Landstinget allerede har godkendt 34 mio. kr. direkte til fiskerierhvervet. Til udskiftning af fiskeriflåden, til udskiftning af den forældede fiskeriflåde. Hvor der også er blevet nedsat et udvalg, inden det såkaldte Enoksen-udvalg, hvorledes det fremtidige system kan være, for eksempel om hvordan man også kan forholde sig til den gældsætning, der er indenfor den kystnære fiskeriflåde.

 

Vedrørende Universitetsparken Ilimmarfik, så har Landstinget allerede taget deres beslutning herom. Men på trods af det, så har Landstinget stadigvæk mulighed for at følge en anden stilling. I vil på et senere tidspunkt erfare hvordan vores arbejde med at arbejde for eksternt finansierede sker, og det har Landstinget allerede vist på forhånd, således at hvis man ikke får tilstrækkeligt kapital udefra til universitetsparken, så kan vi risikere at vi ikke, at vi kommer til udskyde universitetsparken.

 

Vedrørende at Landsstyret forhaler oplysninger, vedrørende Royal greenland A/S til finansudvalget, så skal jeg sige at Landsstyrets oplysninger vedrørende Royal Greenland A/S, så vidt muligt, så er disse straks blevet afleveret til relevante udvalg, efter den politiske behandling der har været i Landsstyret.

 

Talen om mange ændringsforslag har jeg allerede bemærket, men jeg skal også sige at, om det er min pligt at sige at jeg ikke, så mener jeg at, så kan jeg sige til den løsgående demokrat Per Berthelsens bemærkninger sige at, hans bemærkninger er et hån mod Landstinget og Finansudvalget, som jeg ikke på nogen måde kan acceptere.

 

Befolkningen snakker om selvstyre, vel ment at de næste skridt i Landsstyret, så siges det at det er, hvis befolkningen skal videre, det prøver jeg på, udfra de forudsætninger vi har, og det forventer jeg også at Landstinget og Landsstyret er for.

 

Nærværende forslag til Landstingsfinansloven under tredje behandlingen er noget som et Landsting og Landsstyre har været fælles om, og jeg siger tak for den støtte der har været fra Landstingets side, for den opbakning der har været.

 

Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Så er det udvalgets formand Mikael Petersen, og derefter Godmann Jensen, men først mikael Petersen.

 

Landstingsmedlem, Finansudvalgsformand Mikael Petersen, Siumut.

Først vil jeg på vegne af finanslovsudvalget takke for den gode modtagelse finans eller betænkning der er afgivet fra Finansudvalget, idet samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængerne, har idet det også har modtaget dette godt, og også rost arbejdet. Og jeg er også glad for den besvarelse Landsstyret har givet, idet jeg mener at vi efterhånden i flere år har deltaget i Finansudvalget, det jeg nævne at man har i forbindelse med tredje behandlingen af Finansloven, der er det jo også meget forskelligt hvordan man tager imod dette lovforslag, og jeg synes at den samlede modtagelse, loven nu har fået, og der må jeg sige at der er blevt velmodtaget. Og det er heller ikke underligt, fordi det er et enigt udavlg der har afgivet en betænkning, og inden for den store betænkning, så er der kun et eneste mindretalsudtalelse der vedrører skatte, eller der vedrører skat. Og tænker vi på at der er over én mia. kr., så er det også et godt resultat vi har opnået, og enighed vi også har opnået, når der er så mange ting der har været på tale.

 

En anden ting jeg vil kommentere er arbejdet der har pågået, og i den forbindelse der vil jeg lige understrege at, et videre arbejde i Finansudvalget, der skal vi også snakke om rpincipper der ligger bag Finansudvalget, og i den forbindelse så er de tidsfrister vi også få, det er også noget vi skal have vurderet nærmere.

 

Som man ved, så har Finansudvalget fået et stort ansvar, ved forskellige lovændringer inklusive budgetlove. Og de konsekvenser denne lov omgås har, og det stiller som sagt store krav til Finansudvalget, ligesom man også bliver nødt til at bruge en masse tid på det. Og derfor vil Finansudvalget i den kommende tid, også være noget som at, som også vil være at vurdere, ligesom at vi også har bebudet overfor Formandskabet, at vi gør det, lige som også at Landsstyret for det at vide.

 

Og hermed meddeler jeg så overfor tingets medlemmer at, vi vil se på nogle forbedringer for Finansudvalgets arbejde, og man kan så også være sikker på at, man forbereder Finansudvalgsarbejdet, hvilket vil også indebære at Landstingsarbejdet generelt også vil blive forbedret. Alle ønsker kan ikke blive opfyldt, og man kan heller ikke opfylde alles ønsker på én gang. Og det gælder også får Landstingets arbejde.

 

Vi er i gang med sidste behandling af Finansloven og den ligger til grund for, vil også få indflydelse på befolkningens økonomi. Og det er derfor det er vigtigt, som flere Landstingsmedlemmer også har været inde på, og det samme gælder Landsstyret. At udarbejdelsen af Finansloven, om det er drift, om det er anlæg, så skal der god prioritering til.

 

I vores arbejde i finansudvalget har vi også dette som udgangspunkt, og hvorfor jeg med det samme kan sige at, Finansudvalgets prioritering, så ser man på samfundsøkonomien. Og det kan man ikke komme udenom, såfremt man skal servicere befolkningen på den bedste måde. Og derfor må man så også se på samfundsøkonomien som helhed.

 

Afslutningsvis vil jeg sige, som jeg også var inde på at, man ikke kan få alle sine ønsker opfyldt, og der mener jeg at, ved udarbejdelsen af Finansloven, som vi nu er ved at færdiggøre, så har der været mange ting der været talt om, hvor man har prøvet på at finde den bedste løsning, men det er det vi nu er gået i gang med, især indenfor fiskeri og fiskeindustrien, og de følgeerhverv der er.

 

Som Inuit ataqatigiits ordfører sagde det, så ser erhvervene, så er fiskeindustrien og fiskeriet, og de løsninger som Landstinget også har stillet imod, de indeholder et beløb på op mod 320 mio. kr.. Da landstingssamlingen startede, der sagde Finansudvalget også at, man vil bruge omkring 300 mio. kr. til fiskeri erhvervet, og det er så også gået i opfyldelse, og jeg synes også at det viser at man vil komme med en løsning, så vil man så også gøre det. Og Landsstinget har kunnet se at de skulle finde en løsning på fiskeriområdet, og det har Landstinget så også gjort. Og vi er nu ved at færdiggøre denne handling, ved at bevilge over 300 mio. kr. til fiskerisektoren.

 

Og med disse bemærkninger og uden at medtage alle andre ting, som vil være til gavn for samfundet, så er jeg glad for, set under et at, man har kunnet opnå så store enighed omkring Finansloven, hvorfor jeg ikke vil undlade at takke medarbejderne, embedsmændene, tolkene / oversætterne for deres store indsats. Og ligesom alle andre, også udenfor denne her sal, som også er kommet med inspiration m.m., og ikke mindst Landsstyret. Dem vil jeg også gerne takke for, efor et godt samarbejde, og Landstingets Finansudvalg, og Landsstyret har nogen gange arbejdet i døgndrift. Vi har skrevet til hinanden, med meget mere. Og den, hvorofr vi også vil takke for den gode samarbejdsvilje der har været. Til slut en tak til Finansudvalgets medlemmer for det gode samarbejde, der er blevet ydet i udvalget.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Den næste er Godmann Jensen, du har 2 minutter.

 

Landstingsmedlem Godmann Jensen, Atassut.

At jeg tager ordet skal ikke ses at, vi står udtrykt som splittet i vores parti, men jeg personligt har allerede under første behandlingen stillet op for folk, et spørgsmål som jeg også her vil kommentere. Spørgsmålet drejer sig om at Landstinget allerede under efterårssamlingen i 2000, besluttet at der skulle etableres at aktivitetshus i Upernavik. Et kombineret hal og aktivitetshus, som der er meget stort behov for, som også kommunen har arbejdet for at få realiseret længe, men og som Landstinget ellers godkendte under efterårssamlingen 2000, men som desværre i nærværende Finanslovsforslag ikke er blevet indarbejdet.

 

Jeg har eller forventet at der til anden behandlingen eller tredje behandlingen, på en eller anden måde banet vej for at dette blev realiseret. Det er ikke taget ud fra den blå luft, Landstinget har faktisk allerede besluttet at, sådanne et aktivitetshus kunne etableres, hvorfor jeg finder det beklageligt at vi har arbejdet. Jeg synes som om at vi har arbejdet omsonst fra kommunalt hold. Som for eksempel vil jeg nævne at i forbindelse med arbejdet omkring en sådan etablering af et aktivitetshus mellem de ansvarlige, så har vi haft møder med adskillige ansvarlige politikere, og samarbejdet med dem, mellem Landsstyremedlemmer, Landstingsmedlemmer, i forbindelse med arbejdet omkring en etablering af en aktivitetshus, hvorfor jeg afslutningsvis blot vil sige at , overfor Finansudvalget, jeg vil opfordre til at, Finansudvalget også forfølger dette videre, og de tager op til Upernavik og indleder drøftelser. Jeg forventer at aktivitetshuset bliver realiseret.

 

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning Lise Skifte Lennert, Siumut.

Indledningsvis til Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup, vedrørende deres bemærkninger til administrationsdirektoratet, så opfordrer de til at man bruger år 2001, til planlægning af styrelsen af brugen af det grønlandske sprog i Hjemmestyrets administration. Og ligesom de også efterlyste den sprogpolitiske redegørelse, som endnu ikke er omdelt. Til Asii Chemnitz Narup kan jeg sige at den bliver politisk behandlet i Landsstyret i næste uge, hvorefter den vil blive omdelt, og fremsendt til Landstingets medlemmer. Og jeg håber at dette ske i slutningen af næste uge.

 

Derudover kom, til løsgængeren Per Berthelsen, skal jeg til orientering sige at Landsstyret i forbindelse med der uddannelsespolitik, at de prioriterer uddannelsesområdet omfattettende, og at man, Landstinget har allerede stillet positivt overfor "den gode skole" og universitetsparken. Landsstyrets arbejde gået på baggrund af beslutninger i Landstinget, lige Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede har udtalt at, Landstingets har ønsket at, man på baggrund af arbejdet omkring tilvejebringelse af fondsmidler. Dette lykkes ikke fuldt ud, at Landstinget stadigvæk har mulighed for at tage en anden beslutning, hvorfor jeg gerne vil præcisere dette. Hvorfor jeg skal præcisere at Landsstyrets arbejde foregår i respekt for Landstinget beslutninger.

 

Dette fondraising foregår netop i øjeblikket, for den måde som det bør foregå. Hvorfor det er beklageligt at per Berthelsen sætter spørgsmålstegn ved Landstingets politik på området. Da arbejdet jo foregår på Landstingets beslutninger.

Indenfor mit ansvarsområde, så mener jeg at vi allerede har givet det nødvendige oplysninger til Landstinget, og at Landstinget har taget beslutninger på denne baggrund, og vores videre arbejde foregår i respekt for Landstingets beslutninger.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Inden vi går videre, skal jeg sige at vi skal til at gå til afstemning, hvorfor jeg skal anmode de medlemmer der er udenfor salen, om at indfinde sig. Så er det Jakob Sivertsen, udenfor ordførerrækken, 2 minutter.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut.

Vedrørende forslaget, forslaget i landstingsfinanslov, så er der foreslået, eller afsat 36,5 mio9. kr. til sælskindsindhandlingsprisen, og det siger jeg tak for, da man derved sikrer at disse primært vil være til fordel for erhvervsfangerne, i yderdistrikterne. Jeg vil her benytte anledningen, til at stille spørgsmål til Landsstyremedlemmet for fangst, for så vidt angår hvor meget erhvervsfangerne kan forvente for de sælskind de indhandler fra næste år. Der har som sagt sket et stort prisfald, som har ramt fangerne hårdt, hvorfor, fordi der så vidt muligt bør undgå at problemerne fortsætte også næste år.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Så er de Daniel Skifte, udenfor ordførerrækken, 2 minutter.

 

Landstingsmedlem Daniel Skifte, Atassut.

Det er bare generelle bemærkninger, som jeg gerne vil fremkomme. Vi skal nu til at godkende et forslag til Finanslov for 2002, og det er godt i sig selv. Men fra Atassuts side vil jeg også sige at vi ikke har fået alle vore krav opfyldt. For eksempel vil jeg nævne at vores ønsker om flere midler til indhandlingstilskuddene, men jeg vil ikke starte et nyt debat.

 

Og jeg skal blot sige at jeg er glad for følgende. At vi har i dag drøftet et kapitalindskud til Royal Greenland A/S, hvor man har fulgt vores krav, og det er jeg også meget glad for. Jeg er, på trods af det vil jeg også sige at, der grund til at sige tak for vore medarbejdere, oversættere m.m., og Landstingsmedlemmer. At vi fra Atassuts side siger tak overfor disse, selvom det ikke er på sin plads, så vil jeg dog også nævne at jeg finder det på sin plads at der grund til at sige speciel tak til Atassuts landsstyregruppe, for deres gode rolle under oppositionen af nærværende samling.

 

Afslutningsvis vil jeg også sige tak for Finansudvalget, for dets omfattende og grundige arbejde.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Jeg skal lige erindre om at der også er mulighed for indlæg efter afstemningen, for afsluttende bemærkninger til at sige tak. Vi skal primært drøfte forslaget til Finanslov. Så er de Per Berthelsen, løsgænger, 2 til 2 minutter.

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen, løsgænger.

Først til Landsstyremedlemmet for økonomi , eller Finansudvalgets formand, så siger jeg, så vil jeg ikke kommentere det yderligere, men, til, jeg også er glad for Finansudvalgets formands bemærkninger.

Til Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og forskning, så har jeg ikke fået et klart svar. Men som sagt så er jeg glad for, jeg vil gerne sige tak for nærværende samling.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Så er de Anthon Frederiksen, udenfor ordførerrækken, 2 minutter.

 

Landstingsmedlem Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Finansudavlgets betænkning har også visse, indeholder også visse advarselssignaler, hvor vi mener at man også bør være årvågen overfor forskellige forhold, og passe på at man stopper driftsudgifterne, som blandt andet resulterer i at man sparer på uddannelsesområdet. Og det finder jeg betænkeligt, men skal også sige at for så vidt angår ændringsforslaget 136 og vedrørende dagsordensudvalgets betænkning, at jeg vil stemme imod disse forslag.

 

Landstingsformand, Ordfører Ole Lynge, Inuit ataqatigiit.

Så er de Landsstyremedlem for Bolig og infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen, og derefter er det Landsstyremedlemmet for økonomi.

 

Landsstyremedlem for Bolig og infrastruktur Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jeg har også nogen kommentarer, eller jeg vil gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og andre ordførere. Men der er én ting der, man kunne misforstå¨, og det er noget der er blevet nævnt fra en løsgængers side. Og med hensyn til finansieringen af selvbyggerhuse, det har sine forskelligige årsager, først fra ’95 til 2001, så var 46% af husene endnu ikke færdiggjorte og der må vi så også have en bedre måde, at køre på. F.eks vejledninger og kontrol, som nu varetages af INI. Det skal så ændres og de Kommuner, som har mulighed for det, så må det også kunne udføre den kontrol der er.

 

Og mht. en udsættelse af renoveringsopgaver, det er ikke korrekt - tværtimod. Så er nogle af de midler afsat til renovering med det formål, at man udnytter kapaciteten, således at det bliver spredt ud til flere byer. Således at man på et tidligere tidspunkt kan påbegynde renoveringen af flere skoler eller endnu flere skoler.

 

Og mht. Atuarfitsialak, så blev der spurgt, der meddelte undertegnede og Landsstyremedlemmet for Økonomi, at hvordan man ville udføre renoveringsopgaverne i det kommende år. Hvorfor vi så vil komme med, fremkomme med en plan hertil foråret. Tak

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen , Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder (Siumut):

Tak. Fra Atassut, Jakob Sivertsen stillede et spørgsmål om jeg kan sige, hvor stor, hvor meget sælskindene vil koste. Jeg kan ikke sige, hvor meget det kommer til at koste, men da det er KNAPK, man skal komme med forhandlinger med KNAPK, så kan vi først efter forhand, efter forhandlingerne, så kan man få aftalt priserne.

 

Og til sidst vil jeg lige understrege, at det ikke kun er Atassut det gør, der bekymrer sig om sælskindene, men at alle andre partier også arbejder ihærdigt indenfor området.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Josef Motzfeldt , Landsstyremedlemmet for Økonomi (Inuit Ataqatigiit):

Det er finanslovsforslaget, som Landsstyret tog op i midten af August, det er Landsstyret der blot skal komme med forslaget og det er Landstinget der så endelige godkender den. Og finansloven, der er det også i Landstinget og i Landsstyret, der passer på Grønlands "pung", men der har været rationaliseringer.

 

Og mht. enspris eller ordningerne indenfor søfragt, der er der tilskud på ca. 30 mio. kr. og Landstinget har også godkendt 34 mio. kr. til de kystne af fiskeri.

 

Og derudover, så er der 31,9 mio. kr. i ESU.

 

Og derudover, så skal vi hellere ikke undlade, at bemærke at Royal Greenlands priser stiger, fordi mellemste størrelse, der stiger med 1,50 øre for det små rejer og således, at man på den måde kan lande mest muligt til anlæg, landanlæggene og det betyder så en større indtægt på fiskerne på op mod 14 mio. kr.

 

Ved en boligreform, hvor højeste indkomst var på 128.000 kroner for at opnå boligsikring, det er blevet forhøjet og det betyder så, at det kommer til være omkring på 50 mio. kr., som man dem med større indtægt skal betale for.

 

Alle disse ting hyar været nødvendige, således at vi også kan være solidariske overfor hinanden. Fra Landsstyret side har vi lagt vægt på, at der skal vi ikke altid sammenligne os med forholdene i udlandet. Vi har valgt, at bo i Grønland, hvorfor vi også skal koncentrerer os om forholdene heroppe. Også i den økonomiske politik.

 

Solidaritet har også været grundenpilen i finanslovsarbejdet, at vi har sat, at vi også skal være mere selvstændige, det er også et mål i sig selv, selvom nogen siger, at det er fri fantasi, men fantasi er så også noget i den sidste ende kan realisere og virkeliggøre. Vi skal vær især i vores job og uddannelse med meget mere selv tage et ansvar.

 

Der bliver flere ældrer, der må vi også sikre at de får bedst mulige forhold indenfor den økonomi, som økonomien tillader. Men det er samfundens opgave, at have tage sig af deres ældre og de svage af og af børnene. Og det er også noget, som angår driftsudgifter. Vi må være på forbedret på det og også tænke på længere sigt. Og det er jo så også noget vi har arbejdet for i Landsstyret og vi kan bemærke, at vi nu er kommet til enighed, hvad loven også viser.

 

Men vi har stadigvæk udgangspunkt i bloktilskuddet og EU´s fiskeribetaling for fiskerne.

 

Og vi må også kende de ting, som vi også har indflydelse på, nemlig at vi skal fohandle med staten allerede til næste år og den skal så være færdig til marts 2003. Og det er så også en slags eksamen vi kommer ud for med staten, når vi forhandler. Også fordi de viser, hvordan vi styrer vores penge. Det får også indflydelser på vores forhandlinger med staten. Og de får også indflydelse på vores forhandlingerne med KANUKOKA vedr. bloktislkuddene til Kommunerne. Alle, alt har indflydelse på det vi foretager os.

 

Med disse bemærkninger vil jeg sige, at finansloven er nu ved at blive vedtaget. Der mener jeg, at Landstinget i samarbejde med Landsstyret, der må vi vurdere det som at være tilfredsstillende arbejde der er blevet udført. Det er ikke sådan, at vi så er færdige nu her efter den 11. november, men alle de indtryk tager vi med også for at videreudvikle dem efterhånden.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordtyrer (Inuit Ataqatigiit):

Og den næste der har bedt om at få ordet er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

 

Jonathan Motzfeldt , Landsstyreformand (Siumut):

Som tillæg til de øvrige Landsstyremedlemmernes bemærkninger skal jeg sige, at vi for såvidt angår bemærkningerne, om den hastværk er er lovgivning, som en ordfører kom ind på, så skal jeg sige, at vi i år i forbindelse med vores lovgivningsarbejde, så har det også været sådan, at vi har ... forhandlet om en privatisering af KNI, som også har haft indflydelse på finanslovsarbejdet.

Disse forhandlinger omkring en privatisering af KNI, som også skal, også har haft sammenhæng med Royal Greenland, så har ... uden at bruge det som undskyldning, så skal jeg sige, at Landsstyret også har brugt deres tid på dette i respekt for tidligere beslutninger her i Tinget.

 

Vedr. vores ansigt udadtil, så mener jeg, at vi også må passe godt på vores image, som også Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på, at det er nødvendigt, at vi også har midler dertil. Vi tror på, at Grønland er meget kendt i udlandet. Det er den ikke. Der er der endda nogle dansker, som ikke ved Grønland ser ud, hvordan forholdene i Grønland er, hvorfor der tilstadighed er behov for oplysning om Grønland og erhvervslivet i Grønland.

Undertegnede plejer altid at sige, at alt det vi bruger indfører vi fra udlandet. Vi lever i verdens største ø med en meget spredt befolkning, men der er følgende store driftudgifter, hvor vi deles om udgifterne med den Danske Stat og det må vi også huske på fremover.

Procent .... procenter om at 66% ..., det må vi væk fra ... procenter. Vi er i rigsfælleskab med Danmark, hvor har et særstatus med Hjemmestyret og det er det grundlag, som vi bør arbejde videre udfra.

Vi kan hellere ikke sammenlignes med Færøernes Hjemmestyre. F.eks har Færingerne halv så mange udgifter, f.eks til kirker. Der er mange forhold, som vi kan sammenligne med, som f.eks så er vi ikke kun verdens største ø, men har også af den grund store driftudgifter.

 

Afslutningsvis skal jeg sige, at jeg er glad for, at vi på Landsstyrets vegne nu lykkes os at få godkendt at, jeg ved ikke hvorfor partierne har kommet ind på det, også mit eget parti, Siumut, men er blevet i Landsstyret blevet pålagt, at der skal være balance mellem indtægt og udgifter, at der ikke skulle ske stigninger af skatter og afgifter og det har vi også realiseret. Vi er nærværende forslag, jeg mener, at jeg bør være glad for det på befolkningens vegne.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Der er ikke flere der har bedt om ordet, hvorfor vi kan gå videre til afstemningerne.

Et enigt finansudvalg har indstillet 6 af Landsstyrets ændringsforslag til forkastelse, så 61 ændringsforslag til vedtagelse.

Der, vi skal, ... om finansudvalgets ændringsforslag der udvalgets betænkninger er betegnet med numrerne 192, og fra 195 til 200. Såfremt Landstinget tilslutter sig disse ændringsforslag bortfalder Landsstyrets ændringsforslag, som i finansudvalget betænkning er betegnet, som nummer 122 og fra 181 til 185.

Derfor skal vi stemme om finansudvalgets to ændringsforslag der er i udvalgets betænkninger er betegnet, som nummer 193 og 194.

Med disse ændringsforslag knytter finansudvalgets betingelser til det af Landsstyrets ændringsforslag der i udvalgets betænkning er betegnet, som ændringsforslag nummer 164 og 174. Derpå stemmer vi om 2 ændringsforslag som et flertal i udvalget har indstillet til vedtagelse.

Et mindretal bestående af et repræsentanten for Atassut indstiller disse ændringsforslag til forkastelse. Disse ændringsforslag opført i finansudvalgets betænkning, som numre 133 og 134.

 

Bagefter stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag, som i finansudvalgets betænkning er betegnet med numrerne, nr. 123 til 132, 135 og fra 137 til 180 og fra 186 til 191, som et enigt finansudvalg har indstillet til vedtagelse.

 

Og endelig skal vi stemme om det ændringsforslag, som er en konsekvens af vederlagslovens vedtagelse for inden afstemningen om det samlede finanslovsforslag. Det derjer sig om Landsstyrets ændringsforslag, som i finansudvalgets betænkning er betegnet, som nummer 136 og Landstingets 2 ændringsforslag, som er vedlagt betænkningen fra Landstingets udvalg for forretningsorden.

 

Så kan vi gå over til afstemning. Jeg skal anmode om, at for det første, jeg vil anmode dem der stemmer for finansudvalgets ændringsforslag nummer 192 og fra 195 til 200 om at rejse sig. 31. Samtlige tilstedeværende. Der er ikke nogen der er imod, ligesom der heller ikke nogen der har undladt at stemme.

 

Og så går vi videre. De der stemmer imod, de der stemmer for finansudvalgets ændringsforslag nummer 193 og 194 bedes rejse sig. 31. Samtlige tilstedeværende. Der er ikke nogen der stemmer imod, ligesom der ikke er nogen der har undladt at stemme.

 

Så skal vi stemme de, Landsstyrets ændringsforslag som et flertal i finansudvalgets har indstillet til godkendelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nummer 133 og 134 bedes rejse sig. 25.

De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse, altså numrerne 133 og 134 bedes rejse sig. Jeg vil anmode dem der hverken stemmer for eller imod om at rejse sig. Der er 7 der har stemt imod, således har alle afgivet deres stemme.

 

Så stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag, som et enigt finansudvalg har indstillet til vedtagelse. De der stemmer for Landsstyret ændringsforslag nummer 123 til 132, 135, fra 137 til 180 og 186 til 191 bedes rejse sig. 31. Samtlige tilstedeværende. Der er ikke nogen der stemmer imod, ligesom der heller ikke er der har undladt at stemme.

 

Så skal vi stemme om de bevillingsmæssige konsekvenser af vederlagsloven. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nummer 136 og Landstinget 2 ændringsforslag bedes rejse sig. 19.

De der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag nummer 136 og Landstingets 2 ændringsforslag bedes rejse sig. 10. De der hverken stemmer for eller imod bedes rejse sig. 1. Således er vi også ... denne ændringsforslag.

 

Og til sidst skal vi stemme om de samlede forslag til finanslov for 2002, som de herefter foreligger. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 28. Er der nogen der er imod. Det er der ikke. Er der nogen der hverken for eller imod? Det er der ikke.Og dermed er behandlingen af de sidste punkt på dagsorden under landstingets efterårsamling 2001 afsluttet.

 

Og inden jeg kommer med mine afsluttende bemærkninger, så synes jeg at det er på sin plads, at give partiernes ordfører muligheden for at komme med afsluttende bemærkninger.

Hans Enoksen, Siumut.

 

Hans Enoksen , Siumuts ordfører:

På vegne af partiet Siumut vil herved afslutningen af denne samlingen kome med en tak til Tingets medlemmer, embedsmændende, finansudvalget, formandskabet, partisekretærerne. Efterårssamlingen her har været kørt på fuldt drøn og det har man allerede regnet skulle ske, men man har også vist et stort samarbejdsvilje. Og det vil jeg gerne takke for fra partiet Siumuts vegne. Vi beskytter vores mål og det er også helt på sin plads, men på mange områder har vi også måttet gå på kompromis, hvilket vi også kan glæde os over. Jeg håber, at vi i fremtiden også vil stå mere sammen, således at vi på den bedste måde kan arbejde for samfundets borgere.

Jeg vil gerne sige tak til embedsmændene, fordi de har ydet en stor indsats og service overfor Tingets medlemmer. I har brugt rigtig meget tid, hvor I har måttet have familien nedprioriteret og I har så også vist vilje for at løse samfundets problemer, hvilket jeg også på vegne af Siumut vil takke for.

Og jeg vil også takke de grønlandske folk, selvom vi ikke har kunnet opfyldt alle ønskerne, da det er begrænset midler vi har. Men jeg håber, at det også vil, det dog vil betyde, at vi har opnået nogle forbedringer for nogen stedkommende, selvom der har været ført mange utilfredse toner har der også været, men på vegne af partiet Siumut, så vil jeg vurdere samlingen her for at være god, således at partierne Kandidatforbundet og Løsgængerne også kan arbejde for det bedste for samfundet og med disse bemærkninger vil jeg gerne ønske Jer en god hjemrejse og hils jeres familier. Tusind tak.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Tak. Så er det Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte , Atassuts ordfører:

Jeg har allerede sagt tak på et andet tidspunkt, så skal jeg ikke gentage hvad jeg har tidligere har sagt, men jeg vil blot gentage, hvad jeg har sagt. Men på trods herfor mener jeg, at der grund til anledning til at sige tak til de medarbejdere, som fast har været hernede. F.eks. repræsentanter for præsten, som jeg mener, også mener bør fortjener et tak.

Jeg vil også sige tak til Landsstyret. De siger også tak til fra Atassut. Politik er, i politik, så kan man ikke undgå at komme op at skændes, men politiks formål, det er at komme til forståelse med hinanden og det mener jeg at vi har opnået herunder nærværende samling.

Det samme også gælder også formandskabet, som vi også siger tak til. Jeg ønsker Landstingets medlemmer at de kommer godt hjem og hils jeres familier. Og vi håber at I får en god efterår og vinter og at det også får en god jul. Tak.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Så er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi. Inuit Ataqatigiits formand.

 

Josef Motzfeldt , Inuit Ataqatigiits ordfører / formand:

Vi skal arbejde på baggrund af samfundets og befolkningens interesser. De er dem der vurderer os i vores arbejde. Det er dem , hvis de er utilfredse med vores arbejde får vi besked herom ved stemme... og det må sige tak for, fordi det er, det medfører at vi er ansvarlige overfor vores vælgere. Vi er blevet valgt at være landets lovgiver og vi skal såvidt muligt også sørge for, at vores baglandet får baggrunden, får, hvorfor vi har taget den og den beslutning og det finder vi vigtigt. Det er vores pligt, at sørge for, at vores beslutninger også kommer frem til befolkningen.

Vi har, vi er i Inuit Ataqatigiit glade for, at et flertal i Tinget bisidder den nødvendige vilje til, at komme til at mødes og samles om synspunkter, uanset at vi er uenige om forskellige spørgsmål og det viser blot vores menneskelighed.

Vi arbejder ikke for hurtigt berømmelse, som folkevalgte de ikke et arbejde, arbejde, det er ikke det vigtigste i et arbejde som folkevalgt. Jeg mener, at er på sin plads. Vi siger tak til alle. Vi glæder os til at se jer igen.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Så er det Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anton Frederiksen , Kandidatforbundets ordfører:

Tak. Jeg vil gerne udtrykke tak til de, for det første til vores betjente og til de 2 ombudmænd, rigsombudsmanden og vores egen ombudsmand.

Jeg siger også tak til vores embedsmænd og vores tolke / oversættere også selvfølgeligt jer, Landstingsmedlemmer. Til dem der har fuldt med udefra kysten og endelige til Landsstyret. Mange tak for det samarbejde vi har haft under nærværende samlingen og ønsker at I som Landsstyremedlem også udfører jeres arbejde godt fremover.

Mange tak for vores efterårssamlingen.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt , Landsstyreformanden (Siumut):

Jeg vil også på det samlede Landsstyrets vegne sige tak til de gode samarbejde der har været under nærværende samlingen.

Vi har ellers, vi har et Landsstyrearbejde, samarbejde omkring en koalitionsaftale mellem Siumut og IA, som vi skal følge, men det er ikke kun de to partier der arbejder her i Tinget. I dag har vi også oplevet i forbindelse med lovgivningsarbejde for såvidt angår finansloven set at der kan etableres et bredt samarbejde til glæde for Grønlands bedste på mange områder.

Selvom Grønland er en del af Danmark der går sin egen vej, så mærker vi vores stort indflydelse forholdene vores omverden har. Det har også blevet påvist i år. Ufreden kommer også, bemærker vi også, fordi vi også herunder samlingen har drøftet vores beredskab.

Men det vigtigste for mig at sige nu er, at sige, at vi tilstadighed skal arbejde med baggrunden for at tjene befolkningens bedste, således at hvis ikke disse har sted at bo, at disse har et arbejde og at disse har en god uddannelse og at det på den baggrund er, med den ånd at vi tilstadighed skal arbejde her i salen.

Jeg er også glad for, at vi i år, ikke mindst under efterårssamlingen har vedtaget en hel del lovgivning på vores vigtigste erhvervsområder, men også har drøftet og taget beslutninger der skal sikre at vi tilstadighed kan leve af de ressourcer der er og hvor vigtigt det er at vi beskytter vores ressourcer.

Jeg vil også sige ... tak alle jer også til vores embedsmænd og ikke mindst til jer, Landstingsmedlemmer og ønsker jer en god efterår og en god jul, selvom der er lang tid endnu. Vi siger også tak til formandskabet.

 

Ole Lynge , Landstingsformand og ordstyrer (Inuit Ataqatigiit):

Tak fra formandskabet side vil jeg også gerne sige tak til Landsstyrets og Landstingets medlemmer, hvorfor, jeg vil gerne på vegne af formandskabet få lejligheden til at takke medlemmerne af Landstinget og Landsstyret for den intensivt arbejdsindsats der er braget de sidste 3 måneder fra forslag til finanslov for 2002 forelog indtil lovens endelige vedtagelse i dag.

 

Vi ønsker ligeledes, at udtrykke en tak for den fleksibilitet og forhandlingsviljet der har braget denne samling. I har dermed medvirket til et værdigt forløb af den demokratiske projekt til fastdækkelse af de kommende års rammer for den politik der vil blive ført her i landet fremover.

Endvidere vil vi gerne takke den loyale og hårdtarbejdende medarbejderstab i Landstingets administration og Landsstyrets direktorater for deres aldrig svigtende stor arbejdsindsats. Disse medarbejders indsat er forudsætning for et effektivt og vellykket politisk arbejde.

 

Denne samling har givet anledning til forskellige folkelige demonstrationer og minde tilkendegivelser. Selvom der selvfølgelige kan være delte meninger om baggrund for sådanne tilkendegivelser vil jeg ikke undlade, at fremhæve dette som et stærkt bevis på at demokratiet i Grønland er i et ... god gænge.

 

Det er et demokratisk sundhedstegn, når ungdommen engagerer sig i det politiske liv og udtrykker deres meninger og holdinger. De lover godt for Grønlands fremtid.

Med disse ord erklærer jeg hermed Landstingets efterårssamlingen 2001 for afsluttet.