|
Dagsordens punkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 10. oktober.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat.
På forårssamlingen år 2001 meddelte Landsstyret, at det havde til hensigt, at fremlægge et forslag om en begrænsning i det bestående helt frie skattemæssige afskrivninger, da den frie afskrivningsadgang af landets erhvervsliv bruges til at udskyde skattebetalingen i maksimalt omfang.
Ud over udskydelsen af skattebetalingen kan de nugældende afskrivningsregler dels tilskynde til nyanskaffelser, som ikke er samfundsmæssige velbegrundede, og dels kan en udskydelse af skattebetalingen påføre det offentlige et tab, hvis den skattepligtige ikke efterfølgende er i stand til at betale den udskudte skat.
Det foreslås derfor, at der indføres en begrænsning i den meget gunstige adgang til at udskyde skattebetalingen igennem skattemæssige afskrivninger. På personer foreslås begrænsningen alene gennemført på skattemæssige afskrivninger, der overskrider erhvervsindkomsten. Efter forslaget har selskaber m. v. altid ret til ved indkomstopgørelsen at foretage en lineær afskrivelse af et beløb svarende til 5 % af anskaffelsessummen på bygninger, 10 % af anskaffelsessummen på skibe og fly. For alle øvrige afskrivningsberettigede aktiver så som driftsmidler, inventar m.v. , og f.eks. afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler kan der foretages afskrivninger med et saldosystem med indtil 30 %.
Har selskabet et skattepligtig overskud før skat, men efter de nævnte skattemæssige afskrivninger kan de samlede skattemæssige afskrivninger herudover forøges med et beløb svarende til halvdelen af selskabets skattepligtige overskud.
Med dette forslag sikres det, at et selskab i princippet altid skal betale selskabsskat når selskabets regnskabsmæssige resultat er positivt samt at selskabet fortsat kan afskrive drift indenfor afskrivningsrammen.
Som Landsstyret under forårssamlingen har forslaget i sommerens løb været drøftet med erhvervslivet og dets rådgivere, hvilket har medført, at det oprindelige forslag i ikke ubetydelig omfang - særlig hvad for så vidt angår teknikken er blevet ændret, men målet at opnå en begrænsning i de frie afskrivninger er opretholdt. Det foreslås, at forslaget om begrænsning i de frie afskrivninger som hovedregel skal have virkning fra og med indkomståret 2001. D.v.s. at det nye regler vil finde anvendelse når de skattepligtige i året 2002 skal indgive selvangivelse for indkomståret 2001. Undtaget er alene de få selskaber der har forskudt indkomstår, hvor regnskabsåret udløber den 31. august 2001 eller tidligere.
For at styrke konkurrencesituationen for selskaber der arbejde4r inden for olie- og mineralområdet samt for eksport af is og vand foreslås det, at selskabsskatten for disse selskaber nedsætte til 30 %. Blandt andet som et resultat med drøftelserne med erhvervslivet og dets rådgivere har Landsstyret besluttet, at udskyde et forslag om en general nedsættelse af selskabsskatten til 30 % for alle selskaber indtil de udskudte skatter for selskaber generelt har fundet en mere passende leje, hvilket de foreslåede regler om begrænsning af de frie afskrivninger vil medvirke til.
Begrænsningen i afskrivningsadgangen forventes at medføre en fremrykning af skattepligtig årlig på 30 mio. kr. under et for de offentlige kasser, hvoraf de 15 mio. kr. tilfalder Landskassen som henholdsvis Landsskat og selskabsskat.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling og efter behandling i skatteudvalget dets overgang til 2. behandling.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon
Olsen, (S):
Landsstyret meddeler i foråret, at det havde til hensigt, at fremlægge et forslag om en begrænsning af de bestående helt frie skattemæssige afskrivninger, da den frie afskrivningsadgang til landets erhvervsliv bruges til at udskyde skattebetalingen i maksimalt omfang.
Derudover kan de nugældende afskrivningsregler tilskynde til nyanskaffelser som ikke er velbegrundede og dermed påfører det offentlige et tab.
Fra Siumuts side accepterer vi forslaget, der indeholder to væsentlige afsnit. Fra Siumut kan vi godt forstå Landsstyrets midlertidige udskydelse af en generel nedsættelse af selskabsskatten fra 35 % til 30 % for alle selskaber. Vi skal fra Siumut understrege, at dette hverken er en forhøjelse eller har til hensigt at forhøje skatten for de højere indkomstgrupper.
Med disse bemærkninger foreslår vi, at forslaget inden dets 2. behandling sendes videre til behandling i Skatteudvalget.
Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, (A):
Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og i forbindelse med 1. behandlingen har vi fra Atassut følgende bemærkning. Atassuts klage målsætning er, at indkomsters frie benyttelsesmuligheder er sikret ved lovgivnings regi i såvel som i de personlige familier og private næringsdrivendes områder. Vi skal også være med til at bane vejen for iværksætter lysten, for vi har jo virkelig brug for nye og mange arbejdspladser i fremtiden.
Vi har i Atassut adskillige gange påpeget, at administrationssystemet i det offentlige er alt for tungt, og dermed alt for dyrt at drive. Mange af vores skatteindtægter havner ikke bare i systemets drift, men det begrænser jo også samfundets handlingsmuligheder i særdeleshed. Derfor er vi i Atassut stadig af den opfattelse, at skatteprocenterne kan sænkes ned ved at simplificere det tunge administrationssystem. Vi kan jo bekræfte, at selve administrationssystemet fungerer udmærket i vores samfund, for det har de større private selskaber jo allerede bevidst.
Vi bør her i samfundet støtte personer som virkelig brænder for at hav deres eget firma, og disse personer vil Atassut støtte ved at opfordre dem til at opfylde deres intentioner, og derfor har Atassut altid støttet og ønsket at indkomstskatten nedbringes til det minimale. Vi burde sikre, at arbejde og etableringen af arbejdspladser skal kunne betale sig i alle forhold. Det er den bedste investering for nedbringelse af arbejdsløsheden i dagens Grønland.
Vi er i Atassut vidende om, at Landsstyret under forårssamlingen 2000 har lovet, at de vil fremkomme med forslag om ændring af det frie afskrivningssystem i skattelovgivningen og fremlæggelsen vil finde sted til efterårssamlingen 2001.
Vi er i Atassut indforstået med, at Landsstyrets forslag om begrænsning i skattelovgivningen der vedrører frie afskrivningsmuligheder, og det har været på sin plads, at revurdere området. Alle personer ved jo, at de skal betale skat inden lønnen udbetales, og de private har jo også forpligtigelser til at betale skat, ligesom alle andre skatteydere. Hvis Landsstyrets forslag om begrænsningerne i skattelovgivningen der vedrører frie afskrivningsmuligheder ikke rammer de private næringsdrivende så hårdt, at de må gå nede om, så vil Atassut gerne tilslutte sig forslaget. De private næringsdrivende er jo en af de bærende kræfter indenfor beskæftigelsesmulighederne her i landet.
Landsstyret har jo allerede erkendt, at vi skal være påpasselige med økonomien på grund af den økonomiske afmatning i samfundet, og derfor er det også på sin plads, at tænke på de private næringsdrivende så deres fremtid også kan sikres. Vi skal fra Atassuts side understrege, at vi ligger stor vægt på, at lovgivningen løbende vurderes. Vi skal gerne sikre, at vort land ikke misbruges af byggehajer og skattesvindlere. Vi har jo ingen midler man bare kan tage og bruge til alverdens ting.
Landsstyremedlemmet sagde under sit fremlæggelsesnotat for at styrke konkurrencesituationen for selskaber, der arbejder indenfor olie- og mineralområdet samt is og vand til eksport foreslås det, at skatten for disse selskaber der udelukkende driver virksomhed indenfor disse områder nedsættes med 30 %. Forslaget herom støttes af Atassut. ved at give selskaberne skattefordele i opstartsfasen vil man jo bane vejen for deres eksistensgrundlag.
Vi har i Atassut bemærket, at selskabsskatten nedsættelse til 30 % som skulle gælde for alle selskaber er udsat til et senere tidspunkt, og at dette er sket efter en dialog med erhvervslivet. Atassut er indforstået med bemærkninger herom, og tilslutter os forslaget.
Hvad angår intentionen om stramningen af sfskrivningsmulighederne, der har vi i Atassut bemærket, at dette tiltag til ramme de private næringsdrivende negativt. Især vil man ramme de mindre private næringsdrivende negativ samt rederierne indenfor trawlerområdet, især de mindre. Vi vil allerede kunne mærke, at dette vil kunne ske, da man i går drøftede forbedringsmulighederne for fiskeriet. Efter en grundig overvejelse af Landsstyrets forelæggelsesnotat herom og af hensyn til landets økonomiske situation har vi i Atassut kommet med den konklusion, at vi ikke kan tilslutte os Landsstyrets forslag om afskrivningsmulighederne.
Skattepligten for Grønland blev indført i1975, og vi må erkende, at skattelovgivningen her i landet har været haltende på mange områder indtil i dag. Atassut mener derfor, at det er på tide, at revurdere skatte- og afgiftslovgivningens rammer, så de kan være tidssvarende. Vi skal derfor fra Atassut foreslå, at man i forbindelse med nye skattereformer tager højde for afskrivningsområdet, så man har de fornødne og færdige materialer til rådighed.
Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut stemme imod afskrivningsmulighederne, og vil henvise forslaget til videre behandling i Skatteudvalget. Tak.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, (IA):
Da Landstinget under vores forårssamling i år forelagde forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat lovede de at de til efterårssamlingen skulle fremlægge ændringsforslag vedrørende afskrivningsreglerne, selskabsskatten og rejeafgiften.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyret efter nøje drøftelser med de private næringsdrivende og deres konsulenter, og efter at de er kommet overens nu har fremsat nærværende ændringsforslag.
Landsstyrets fremlagte ændringsforslag til landstingslov om indkomstskat indeholder 2 hovedpunkter. For det første en begrænsning af de bestående helt frie skattemæssige afskrivninger i selskabsskatten, som kan udskydes i mange år, og for det andet forslaget om en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 30 % for selskaber der med eneret er givet tilladelse til at arbejde indenfor olie- og mineralområdet samt selskaber der arbejder indenfor eksport af is og vand.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at der også er fremsat forslag om en begrænsning af de helt frie skattemæssige afskrivninger for selskaber m.v. i fire særskilte afsnit. Som eksempel kan nævnes afskrivning på 5 % af anskaffelsessummen af bygninger.
Inuit Ataqatigiit er også tilfredse med, at Skattedirektoratet efter vedtagelsen af lovforslaget agter at udarbejde en bekendtgørelse vedrørende skatteafskrivninger samt en vejledning i brugen af de nye afskrivningsregler. De instanser der vil blive ramt af afskrivningsregler er selskaber, fonde og foreninger m.v., der er nævnt i landstingsloven om indkomstskat paragraf 1 stk. 3-12.
Som følge af ændringen af afskrivningsregler regner man med en merindtægt om fremrykket skattebetaling til Landskassen og kommunekasserne i 2002 på i alt ca. 30 mio. kr. På denne baggrund skal vi fra Inuit Ataqatigiit gerne stille det spørgsmål til Landsstyret om man ved hvor et stort et skattebeløb, der på grund af muligheden for ubegrænset afskrivning er blevet udskudt ?
Vi er også forstående overfor, at Landsstyret regner med, at man senere hen kan nedsætte selskabsskatten til 30 % eller længere endnu. Dette er begrundet med, at man vil afvente virkningen af de foreslåede regler om begrænsning af de nugældende ubegrænsede afskrivningsmuligheder, da man vil afvente opnåelse af det leje som de udskudte skattebetalinger vil nå inden man sætter det egentlige mål for nedsættelsen af selskabsskatten.
Desuagtet tilslutter vi os, at selskabsskatten for selskaber indenfor olie- og solarudvinding samt eksport af is, at deres selskabsskat nedsættes til 30 % for at styrke deres konkurrenceevne.
Med disse ord henstiller vi, at nærværende forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, at den inden 2. behandlingen sendes til videre behandling i Landstingets Skatteudvalg.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, (K):
Efter nøje gennemgang af forslaget har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger. når vi kikker på vort lands økonomiske situation må vi arbejde for at øge indtægterne til Landskassen, og det er derfor nu også nødvendigt, at vi også kikker på de muligheder vi har for at få større indtægter.
De sidste års forøgelse af driftudgifterne nødvendiggøre at vores indtægter må øges. Som eksempel kan vi nævne, at driftsudgifterne er blevet forøget markant i forbindelse med etableringen af flere landingsbaner som således har negativ indflydelse på Landskassen. Vi føler os ikke trykke ved, hvis driftudgifterne får lov til at eskalere, og dette selvom vi godt ved, hvilke situation vores økonomi står i generelt. Vi anser det derfor i Kandidatforbundet for meget vigtigt, at vi hurtigt muligt finder på muligheder for at øge landets indtægter.
Vi mener, at hvis vores lands økonomi skal rette op, så må vi i de kommende år forbedre mulighederne for etablering af virksomheder, der kan få gang i omsætningen. For i dag er det jo sådan at vort lands økonomi primært er baseret på fiskeriet, ligesom vi også må forvente, at dette vil være tilfældet også i årene fremover.
I Kandidatforbundet anser vi det derfor som en nødvendighed, at landingsbanerne i højere grad benyttes til at fremme erhvervslivet, hvorfor vil man dog ikke udvikle landingsbanen i Illulissat ? For hvis denne blev udviklet, så ville dette helt sikkert have en positiv effekt både på handlen og turismen.
Når vi ser på udnyttelsen af landingsbanerne i dag, har de ingen effekt på handelssektoren, handlen med udlandet vil endvidere kunne forbedres, hvis og når problemerne omkring transport bliver forbedret. Når jeg bruger Illulissat som eksempel, så skyldes det de muligheder der er på stedet indenfor fiskeriet og indenfor turismen, som for at øge omsætningen i landet bør udvikles. Vi kræver derfor fra Kandidatforbundets side, at Landsting og Landsstyret retter blikket mere mod disse potentielle muligheder for at øge vort lands indtægter. Når disse muligheder benyttes, så mener vi helt bestemt, at forudsætningerne for at øge indtægterne vil stige tilsvarende.
Vi håber, at ændringen i selskabsskatten ikke får negativ indflydelse. Vi er klar over, at det er nødvendigt med en beskatning, vi er derfor positiv indstillet overfor nærværende ændringsforslag. Som eksempel kan nævnes, at når en arbejder har restskat er pågældende tvunget til at betale denne først, før eventuelt nyanskaffelse af en båd. For hvis en arbejder vælger at købe båd, så vil pågældendes økonomiske forpligtigelser øges, som i sidste ende kan betyde konfiskation.
Vi er derfor tilfredse med, at man nu ligger op til nærværende ændring i selskabsskatten, og det selvom at ændringen måske kan gå hen og blive hindring for etablering af nye virksomheder. Men nuværende praksis har gjort, at gælden til Landskassen er blevet for markante. F.eks. er det i dag muligt, at afskrive hele værdien i et skib, men efter ændringen af loven bliver det nu muligt, at afskrive skibets værdi i løbet af en 10-årig periode. Det er vi tilfredse med, og mener, at ændringen kan forsvares fordi vi også mener, at det er på sin plads, at en afskrivning af et skib sagtens kan ske over en 10-årig periode.
Vi er fra Kandidatforbundet også tilfredse med, at selskabsskatten sættes ned fra 35 til 30 %, og vi håber således at denne nedsættelse vil animere flere minevirksomheder til at forsøge sig her i landet, og dette gælder ligeledes også virksomheder, der vil beskæftige sig med eksport af is og vand. Vi mener at skatteforholdene bør behandles indgående i Skatteudvalget, når vi siger det, så tænker vi specielt på flittige og initiativrige personer som på grund af deres flid tvinges til at betale mere i skat.
Det er blevet kutume, at sige, at der er behov for at uddanne arbejdskraft her i vort land, det er derfor nødvendigt at genvurdere skattelovgivningen for vi må jo tænke på, at personer med en høj indtægt eksempelvis ikke får børnetilskud. Hvordan kan vi i fremtiden sikre, at den veluddannede del af befolkningen kommer til at arbejde her i landet, og hvordan kan vi sikre, at den sparsomme del af befolkningen fastholdes her i landet - måske ved at tilpasse skattelovgivningen.
Med disse ord anbefaler vi, at forslaget behandles i Skatteudvalget før 2. behandlingen.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Ser man på forslaget under et, så må vi vurdere det, at Grønlands behov for at få indtægter som er roden til forslaget. At de selvstændige erhvervsdrivende næsten altid kan udskyde deres skattebetaling, det er det man prøver på at ramme.
Skatteindtægterne som samfundet har behov for, at man så kan udskyde det, det er ikke på sin plads, hvorfor man bør støtte forslaget. Selskaberne har mulighed for, at de kan afskrive huse og skibe og fly, det er vi tilfredse med, ligesom man også vil nedsætte skattebetalingen for at animere olie- og mineralefterforskere, således at det bliver mere attraktivt for dem at beskæftige sig her.
Og med henvisning til mine bemærkninger under åbningsdebatten, og da man kan få 30 mio. kr. ind i det offentliges kasser, så skal jeg hermed meddele, at jeg går ind for forslaget.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Jeg forstår, at man har taget nogle forskellige stillinger, her skal jeg understrege, at Siumut fuldt ud støtter forslaget, og også understreger, at de højestlønnede ikke skal betale i mere skat, det er ikke det forslaget drejer sig om. Og det samme gælder for Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt.
Med hensyn til Atassut, så understreger Atassuts ordfører, at folk selvfølgelig selv kan bestemme, hvad de skal bruges deres indtjening til, men til Jakob Sivertsen skal jeg lige minde om, at vi har en skattelovgivning som også begrænser de indtægter man selv har. Og jeg kan ikke selv bestemme over min løn fuldt ud, fordi jeg også har en forpligtigelse til også at betale min skat til det offentlige, nemlig til landsskat og kommuneskat, og det bør Atassut også huske på.
Atassut tænker også på, og siger at man er bange for, at man vil begrænse iværksættere, og i den forbindelse skal jeg nævne, at det offentliges administration og gerne vil sammenligne med selskabers eller private administration. Har man en forretning, der kan man godt sammenligne dem, men man kan ikke sammenligne æbler og bananer med hinanden. Vi er allesammen enig om, at vi til stadighed bør formindske administrationen hos det offentlige, men at vi også skal opfylde nogle forpligtigelser indenfor det sociale arbejde med mere, det er jo også noget vi til stadighed skal opfylde, og vi skal også være klar over, at det også indebærer en masse administration.
Vi kunne have fundet en lang billigere løsning, såfremt vi alle var dobbeltsprogede, og kunne bestemme, at det hele kun skal køres i et sprog. Atassut siger, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og det har altid været korrekt. Men ser i tilbage i løbet af årene, der er der i løbet af et år taget op til 1 mia. kr. ud af selskaberne, det betyder at selskaberne har midlerne, og så fordi de ikke har behov for dem i selskabet, så tager de dem ud, og det er det jo det man altid kan læse sig frem til i aviserne under overskrifterne prokana.
At man når man siger, at man begrænser de private næringsdrivende, så er det vigtigt, at huske på, at sammenligne selskabsskatten med de lande vi gerne vil sammenligne os med. Der er mulighed for at lette skattebetalingen og afskrivningsmulighederne, også fordi derudover, så kan selskaberne også bruge halvdelen af sit overskud til afskrivning. Tilsvarene mulighed findes ikke i andre lande.
Og Atassuts ordfører var også inde på, at man tilstadighed bør kunne tilpasse lovgivningen, og siger nu også at Atassut ikke vil godkende denne tilpasning på nær et par ting, nemlig nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 30 % for olie- og mineralefterforskning og is- og vandproduktion.
Jeg troede at det var de mindre næringsdrivende man tænker på, så kommer de pludselig ind i trawlerrederierne. Men hvad disse angår, så er der kun en lille bitte ændring for disses vedkommende. Det vil sige, at man tilstadighed kan bruge overskuddet til afskrivning. Hvad angår renteindtægterne dem kan man ikke bruge til afskrivning, men lønnen ved at arbejde i et selskab, den skal man selvfølgelig betale skat af ligesom alt andet skatteindtægt.
Og Atassut var også inde på, at det er nødvendigt tilstadighed, at tilpasse skattelovgivningen og foreslår derfor, at nærværende ændringsforslag stillet at Landsstyret skal udskydes. Og det har vi meget svært ved at acceptere, fordi man kan få 30 mio. kr. ind ved hjælp af denne lovgivning, og det er allerede indarbejdet i Finansloven, fordi vi allerede har givet tilsagn om det her i foråret.
Alene hvis vi ser på debatten i går, som vil betyde 50 mio. kr. for rejerne, og såfremt sådanne nogle ting man sal tænke på, så vil vi spørge Atassut, hvor de så har tænkt sig, at hente de 30 mio. kr. alternativt.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører. Først vil jeg også gerne sige tak for deres tilslutning, men de spørger så også, at den nugældende lovgivning, hvor stort et beløb man har undladt at betale. De har mere end 1 mia. kr. som de skal betale i skat. Og det betyder så, at såfremt der ikke sker denne lovgivning, så mister vi en indtægt på op til 150 mio. kr. Og det er ved en opstramning af afskrivningsmulighederne, at der er det så planen, at når en stor del af det udestående der er er blevet betalt, at man så kan nedsætte selskabsskatten fra 35 til 30 %.
Det er netop for, at vi skal kunne sammenligne os med udlandet, der er det også på sin plads, at den træder i kraft, således at man tilstadighed kan sidestilles.
Og til Kandidatforbundet skal vi nævne, at hvad angår indtægterne til Landskassen, så er vi meget glade for de bemærkninger, der er kommet fra Kandidatforbundet. Vi er ikke halvvejs igennem landstingssamlingen, der er alt for få, der er bange for at Landskassen, og alt for mange der blot ønsker at tilføre Landskassen udgifter, hvorfor jeg gerne vil takke Kandidatforbundets ordfører.
Man tænker hele tiden på, at man hele tiden vil købe og købe, og så når man så kommer til kassen, så kan man ikke blot sige, at undskyld, jeg har glemt min pung hjemme, og kan ikke betale for mine varer. Men når vi er kommet så langt ved nærværende samling, så er der så mange ønsker der er blevet udtrykt, og uanset om vi kommer med en forhøjelse af skatteprocenten så vil vi ikke have råd til disse.
Og med hensyn til Kandidatforbundets ordførers bekymring, som flere også har nævnt før, nemlig at der er for store driftsudgifter, og nervøsiteten i at de tilstadighed stiger. Man må jo huske på, at der er mange driftsudgifter, der er flere og flere uddannelsessøgende, der er flere og flere der får alderspension, og disse udgifter er lovbundne som vi også skal sørge for, så vi er også nødt til at øge driftsudgifterne. Som folkevalgt og som den der styrer pengekassen, så skal v ikke have ondt af, at vi skal bruge penge til disse grupper.
Vi skal jo sørge for de syge, vi skal sørge for gode skoler til børnene, vi skal sørge for de syge, vi skal hjælpe dem der har brug for hjælp, men vi kan godt blive enig om, at unødigt administration bør nedskæres, også med hensyn til den status Hjemmestyret nu er nået frem til, der har man nedsat selve administrationsomkostningerne, selvom ressortområderne er blevet større og det er igennem dygtiggørelse af personalet og ved at have en klar personalepolitik, og det er så disse redskaber man kan gøre brug af, og Landstinget har jo også vilje til deltagelse i opfyldelse af disse mål.
Kandidatforbundet kom også ind på og støtter forslaget, selvom de godt kan være lidt nervøse for at man dermed formindsker viljen til at sætte noget i gang. Det kan godt være, at det er tilfældet, men uanset om man går ind for nærværende forslag, så er det ikke de dårligste forhold iværksættere har. Det er en tilpasning som er helt på sin plads, og i løbet af de seneste uger, som har været skrevet om erhvervene, så har der været mange klager, men vi har ikke set et eneste bevis på de klager.
Og jeg var til morgenmad sammen med repræsentanter for de private erhvervsliv og deres revisorer og drøftede nærværende forslag, og så sagde jeg så også til dem, så vil jeg gerne have nogle beviser på de klager som de fremkom med. Og siden den 22. august har jeg ikke modtaget et eneste bevis på det som jeg bad dem om, hvilket betyder, at der ikke er grund i disse. Og jeg har orienteret Skatteudvalget om nærværende forslag, og i forbindelse hermed har jeg også kommet med nogle eksempler i kraft af nogle regnskaber fra Selskabsstyrelsen.
Og ser man på de faktiske forhold, som Inuit Ataqatigiits ordfører også kom ind på, så er afdrag og betalinger, hvor man så også blot bruger selve udskydelsen af betalingen til at anskaffe sig noget nyt. Og det som Otto Steenholdt også bemærker det, så er det jo ikke kun indtægterne til Landskassen vi gerne vil opfylde, men at man vil prøve på at bremse den ubegrænsede indkøbslyst, det er den vi gerne vil begrænse, og det er også en af intentionerne bag nærværende forslag.
Og jeg sagde også i min redegørelse, at vi kommer med en selvangivelse når et indtjeningsår er gået, og hvad angår de ting det allerede går godt for, så er der ingen grund til, at de erhvervsdrivende skal klage sig, man kan ikke engang sige, at man prøver på at straffe dem, fordi de jo er de konsoliderede virksomheder, der blot skal betale deres regninger.
Og det selvfølgelig tjener man også penge ikke blot ved at benytte sig af afskrivningsmulighederne, men der skal også dygtighed til at kunne tjene en masse penge.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til den store støtte vi har fået, men jeg forstår, at Atassut støtter punktet vedrørende nedsættelse af selskabsskatten vedrørende de firmaer, der går ind for is og vand, og ikke går ind for resten, men det tager vi til efterretning, men takker at flertallet støtter forslaget.
Og så er det Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, (A):
Tak. Vi havde fra Atassut også forventet, at der ville fremkomme bemærkninger fra Landsstyret, det havde vi allerede forventet. Først skal jeg præcisere, at vi fastholder, at dem der har igangsat en række virksomheder, at vi bør sikre disse kan fortsætte uhindret og uden problemer. Vi har flere gange præciseret, at folk der opnår resultater ikke skal straffes og gå neden om og hjem.
Det siges, at de 30 mio., hvis vi ikke får disse i Landskassen, hvor skal vi så skaffe de 30 mio. fra istedet for. Jeg ved fra Atassut arbejder med mennesker som centrum, hvorfor vi på dette grundlag mener at vi kan finde de 30 mio. kr. indenfor de indtægter, som vi forventer at få til næste år.
Landsstyret begrunder også deres, jeg ved ikke hvorfor nærværende ændres skal hastes igennem. Det er bekendt... vi har allerede udtalt at lige siden vi indførte de grønlandske skattesytem i 1975, så er der sket mindre justeringer. Vi arbejder ikke for enkelte personer indenfor samfundet, men som en helhed. Vi skal arbejde for hele samfundets interesser, hvorfor vi klart har udtalt i vores bemærkninger at vi hellere vil have større skattereform ind lappeløsninger, som vi også sagde i vores forelæggelses notat. Så er det på tide at vi revurderer det samlede rammer, således at vores skattelovgivning bliver mere tidssvarende, hvorfor vi fastholder vores bemærkninger ... fordi Landsstyret selv fra den talerstole har erkendt, at vores økonomi er ved at vende i en dårlig retning og hvis det er tilfældigt, så må selskaberne også være forberedte og Landsstyrets forslag strider derfor imod disse visioner.
Nærværende forslag har vi som sagt nøje undersøgt og vi er ikke så dumme, at vi blot er imod bare for at være imod. Vi har i vores bemærkninger præciseret, at vi vil gøre for at øge bolig eller den økonomiske situation eller økonomiske cirkulation i Grønland genskaber yderligere arbejdspladser og det har de private også vist.
Vi skal også animere, at der bliver flere iværksættere i Grønland og det gør vi efter min mening ikke mere nærværende lovforslag. Men på trods af det, så er vi klar til at samarbejde om forslaget i skatteudvalget, men jeg skal atter engang præcisere, at vi fra denne talerstol, at vi har mere behov for en skattereform. Og får jeg uden yderligere bemærkninger så henviser jeg til at vores bemærkninger også bliver vurderet nøje i udvalget. Tak
Så er det Godmann Rasmussen udenfor parti ordfører rækken:
Godmann
Rasmussen, Atassut:
Tak. Først vil jeg kommentere det omdelte materiale. Et brev fra HST til Landsstyreformanden med kopi omdelt til Landstingets medlemmer med titlen: "Det er koldt på toppen", hvor det klart fremgår at der er i Grønland 625 selskaber. I de senere år var der 149 der har haft et underskud, mens der er 75 der har et negativt med egenkapital. Der er 60 der er konkursrådet. 87 selskaber havde sidste år et overskud mere end 1 mio. Det vil jeg ikke videre komme ind på, men når man har læst HST´s brev, der siges det også først det nu bliver en skattelov og skattereglerne. Vi har en skattelov, men jeg vil gerne tage et eksempel frem.
For et par dage siden under vores debat her i salen i forbindelse med punkt 54, så fremsattede Maliinannguaq Markussen Mølgaard et spørgsmål om produktudvikling, et forhånd til produktudvikling. Lad os spørge i dag i forbindelse med vores KNI´s privatisering, så vil man privatisere KNI med et flertal bag. Hvem er det vi vil søge? til denne privatisering. Det kan vi selv ikke klare. Og det der kan købe aktie KNI, det er vores virksomhedsdrivende og folk med mange penge. Jeg vil gerne stille et spørgsmål, så sagde Josef Motzfeldt, at man for at opnå Landskassen fik et overskud, hvor vil du hente dem henne. Det fremgår klart i skatteloven, at de kan synes at vores skattelovgivning måske er for slap. Jeg er glad for Landsstyremedlemmets bemærkninger om at vi jo ikke kan købe noget, hvis vi ikke har nogle midlerne til at købe for. Det er jeg glad for. Og jeg mente udtrykte for at bevise for at vores ? økonomi er. Det skal ikke misforstås at Atassut principielt program er at vi skal sætte mennesket i centrum, hvis vi ikke sætter mennesket i centrum, så bliver udviklingen skæv. Vi kan derfor .... bemærkninger, ... om Landstyremedlemmet var glad for. Mads Peter Grønvold, du sagde, hvis man køber en båd med gæld i forvejen, så for han det sværere. Det er ikke rigtigt. Enhver kommer ikke op før han har stiftet gæld. Jeg har engang tidligere fra denne talerstol udtalt, at den der ser frem kan se en lysere fremtidmøde. Det er rigtigt set under et, at nærværende forslag principielt, der er ikke noget principielt forkert i det vi efterlyser stadighed etablering i flere varige arbejdspladser og det kan ikke være sundt, at vi ændrer afskrivningsreglerne så kraftigt, som forslået, da dette også vil gå ud over jollefiskerne.
Hvad er det så vigtigste man har vurderet? Vi efterlyser arbejdspladser. Der blev nævnt, at der er blevet taget 100 mio. ud af selskaberne alene sidste år, men hvor meget har Landskassen og kommunerne fået ind i skatteindtægter i de arbejde der er skabt for at skabe de midler. Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde, at der skulle ske en revurdering hele skattelovgivning frem til 2002. Måske havde det været på sin plads også at vente med nærværende forslag til den tid, således at vi måske kunne have fået en bedre beslutningsgrundlag. Med disse korte bemærkninger ... skal jo til at, da vi mener at vi har så stor mangel på private der kan etablere arbejdspladser. Dette forslag ikke er på sin plads.Tak.
Så er det Inuit Ataqatigiit´s ordfører Lars Sørensen. Derefter Landsstyreformanden, men først Lars Sørensen:
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit´s ordfører:
Først vil jeg gerne, som Landsstyremedlem også henvise det til i vores bemærkninger. Fordi vi nu har fået kendskab til at selskaber og fonde i deres drift har en gæld på 1 mia. kroner og i nærværende forslag til finansloven, der regner Landskassen med at der kun er 700 mio. kr. der kommer ind. Og snakker, også kan jeg kan overhovedet ikke forstå at man blander det ind i rettigheder. Det er det penge vi har behov for at servicere samfundet, som helhed. Det ligger bundet fast i selskaber mv. Det er ikke nogen overtrædelse. De har udnyttet lovens muligheder og så er det politisk lagt op til at man strammer op for denne mulighed. Og hvad angår selskaber og enkelte personer, det kan hellere ikke samlignes med et. Alle mennesker har samme skattebyrder også fordi personfradraget er ens for alle. Og hvorfor vi også må sige at omtalte punkt også vil betyde, såfremt det ikke bliver til noget, så virker det som en bremse for at servicere samfundet. Vi ved at disse beløb skal betales og vi ved også at Landskassen og kommunerne betaler eller mister en masser penge, fordi selskaberne har mulighed for at afskrive en del af deres overskud. Selskaberne som også har en skyld på flere mio. kr. og når de så går ned, så mister vi også mange mio. i samfundet. Og det er netop for at imødegå sådanne forhold, at Landsstyret har fremlagt nærværende forslag. Og derfor kan jeg ikke forstå at Atassut´s argumentaioner og også bruger menneskets rettigheder, som argumentation. Og som førnævnt bare, for lidt at den, en lille del af den mia. så vil vi også kunne benytte os af disse til at forbedre forholden omkring fiskeriet Netop fordi dette beløb drejer sig om et skyldigt beløb, som skal betales på et tidpunkt.
Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt:
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Vedr. det som Godmann Rasmussen var inde på og som det er ikke noget vi skal drøfte her i større udstrækning, nemlig det åbne brev, som han henviste til. Det er noget som vil særskilt vil blive svaret. Men jeg vil hellere ikke undlade, at nævnte det som Landsstyremedlemmet for Økonomi helt klart meldt ud med i det jeg regner med at Landstingsmedlemmerne har forstået disse og også har undersøgt de ting, som sagen drejer sig om.
Først blev det meddelt fra Landsstyrets side gennem Landsstyremedlemmet for Økonomi, at i forbindelse med forårssamlingen har vi behandlet et punkt, hvor man bl.a. efterlyste, at de erhvervsdrivende og deres vejledere, dem skulle man have en indgående drøftelse med. Og vi har brugt alle muligheder for at nærme os hinanden. Og det skulle starte med 2002, hvor der kommer nogen nye regler omkring afskrivningsmuligheder. Og her er det meget klart registreret, hvordan og hvorledes man kan lave ændringerne på muligheden for afskrivning. Og så kan de også istedet for bruge afskrivningsmulighederne, således at de brugte skattelovgivningen. Og jeg anser det heller ikke for at være grund til at snakke forbi hinanden. Og her er det overhovedet ikke enkelte mennesker eller grupper man prøver på at ramme. Men når man udarbejder en given lovgivning, så må man så også nogen gange erkende, at en given lovgivning skal justeres, og her er det så en mere retfærdig løsning vi så er fremkommet frem til. Og det er så også sket i forståelse med selskabernes rådgivere, hvor vi har fundet den løsning, der gør mindst ondt for alle. Og det vil jeg også lige minde Godmand Rasmussen om.
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA):
Nogen gange, så kan det være sådan, at vi bruger denne talerstol til at vi har udarbejdet nærværende lovforslag for at straffe folk. Det kunne man forledes til at tro, når man har hørt de to forrige talere fra Atassut. Det er ligesom om, at man vil tage noget fra nogen med vilje.
Hvis vi kigger på det grønlandske erhvervsliv og vort skattesystem, så er vores skattesystem nok det mest selskabsvenlige i verden. Det er netop det vi drøfter. Der er huller i lovgivningen, som vi til stadighed må være opmærksom på, og hvis vi erfarer der er nogen huller, så må disse huller selvfølgelig lukkes. Vi kan ikke på den anden side ud fra denne talerstol sige, at vi ikke arbejder for enkelte personer, mens man tager disse til indtægt for forsvar for deres synspunkter. Mens på den anden side, så vil man sige, at mennesket er et centrum, men på den anden side, så tager man nogen eksempler, som ikke viser dette. Det er et hul vi forsøger at lukke her. En jollefisker kan ikke udsætte sin skattebetaling som de store selskaber, og nærværende forslag er just arbejde for, at selskaberne skal betale deres skatter til rette tid.
Atassut-ordføreren og Godmand Rasmussen sagde, at jeg sidste år sagde, at Landskassens økonomi var god. Det har jeg aldrig sagt, heller ikke fra denne talerstol. Det jeg har sagt er, at vort lands økonomi har haft et godt højkonjunktur. Arbejdsløsheden har været faldende, skatteindtægten har været stigende, men som Landstinget også vil være det bekendt, så har vi nogen f.eks. fået større pligter p.g.a. vores lovgivning, hvorfor man kan sige, at Landskassens økonomi ikke har været god, men på den anden side kan man sige, at vort lands samlede økonomi også har været god.
Vi må også overfor os selv kræve, om vi kan acceptere, at der er også nogen selskaber der går ned, uanset at vi har så god en lovgivning. Er det Landstingets, er det Landsstyrets skyld? Det er det ikke altid. Det gælder os allesammen, at vi sælger? nogen fejltagelser, så kan det også gå ud over os.
Vedrørende HST’s artikel, at det er koldt at være på toppen, er der ingen videre dokumentation af beviser i denne. Man har blot påpeget, hvor ynkelige selskaberne har det, og det vil jeg ikke yderligere kommentere her fra. Vi har netop overfor disse personer bedt om beviser for, hvor galt det kan gå, men som sagt, så har jeg hidtil ikke set et eneste bevis på, hvor galt det vil gå.
At jeg har sagt noget om, at vi forventede et overskud, det er rigtigt, at vi skal leve op til de forpligtelser, som vi vil få i de kommende år, ikke mindst når man kigger på, at der bliver færre i den erhvervsdygtige alder, så er det nødvendigt at vi får et større overskud end vi får hidtil. Så sagde Godmand: Hvor vil du få pengene fra? Det ved jeg ikke. Vi må også være med til at finde midlerne fra Landstingets side. Det er jeres opgave som folkevalgte.
Vedrørende de forhold vi byder vores erhvervsdrivende selskabsmæssigt. F.eks. skibe. Man har afskrevet anlæg, driftsudgifter, udstyr, lejeudgifter. Hvis et selskab får f.eks. 500.000 i overskud, så kan pågældende også stadigvæk fratrække afskrive 250.000 yderligere. Vil det være den store katastrofe? Nej, det mener jeg ikke.
Som jeg sagde i mit forelæggelsnotat, hvis vi kigger på driftsudgifter, inventar- og lejeudgifter, så kan 30% af dette afskrives. Men som det også fremgår af lovgivningen, så kan f.eks. mindre anskaffelser f.eks. op til 100.000 kr. for møbler, så kan disse til stadighed også kunne fratrækkes som hidtil.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold (K):
Det er ikke fordi jeg blot vil forlænge debatten, men partiner, Kandidatforbundet og løsgængerne kommer med en klar melding. Og jeg ved også, at Skatteudvalgets medlemmer, der har næsten alle repræsentanter på nær løsgængerne. Her er det så også vores opgave at vurdere nærværende forslag, og det har vi også gjort i Skatteudvalget, og det vil vi også gøre. Såfremt vi begynder at gå uden om punktet, hvornår er vi så færdige med at behandle punktet? Jeg kommer herop på talerstolen, fordi man har påpeget nogen af de ting jeg har sagt.
Når min egen økonomi er så dårlig på nuværende tidspunkt og blot udskyder min skattebetaling og blot anskaffer noget nyt, hvad vil det resultere i? Jeg vil gå nedenom og hjem og jeg vil gå konkurs. Og det samme vil være tilfældet, når man har en bolig og knap har råd til at betale huslejen, men også blot bruger pengene til noget andet, så kan man blive smidt ud af lejligheden. Og jeg bruger ikke jollefiskerne, fordi som Landsstyremedlemmet for Økonomi også var inde på, så vil jollefiskerne ikke blive ramt af nærværende ændringsforslag. Og jeg er også glad for, at Siumut, IA, Kandidatforbundet og løsgængerne er så enige i ændringsforslaget. I løbet af de sidste mødedage, så er der mange lighedspunkter i vores bemærkninger, hvor der hele tiden viser sigt, at der er behov for penge. Og selvfølgelig må vi hele tiden hente de penge, som vi har mulighed for. Og hvis vi hele tiden giver ud uden at inddrive noget, så vil det blot betyde, at det går nedenom og hjem. Jeg synes, at der ikke er behov for yderligere debat her, fordi den først skal behandles i Skatteudvalget. Man kan ikke blot vurdere blot ved at tale i munden på hinanden.
Landstingsmedlem Simon Olsen (S):
Fra Siumut har vi vedrørende dette punkt, der står vi fast ved vores stillingtagen og vi er også glade for, at partiet IA og Kandidatforbundet også er enig med os. Med hidtil med det der er blevet sagt, så vil vi gerne fra Siumut overfor Landsstyret ønske at komme med en beregning, at såfremt man har brugt afskrivningsmulighederne for meget, hvor meget Landskassen så har mistet og hvor mange penge der nu står på spil.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):
Tak. Jeg skal blot præcisere, at under vores debatter her i denne sal, så er jeg træt af, at Landsstyret først fremsætter forslag, når problemerne har vokset sig store. Det har vi oplevet flere gange. Vi må være mere vågne. Vi fastlægger som bekendt, at efter noget af vurderinger, at vi bør stille det private erhvervsliv og at vi bruger alt for meget denne talerstol til at hente midler fra enkelte.
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen (A):
Tak. Først til Lars Sørensens spørgsmål om, hvad menneskets rettigheder er. Hvis du havde lyttet til vores ordfører, så havde du bemærket, at så blev der ført 100 mio. ud af selskaberne. Jeg mener, at det har de fuldstændig ret til, da det er tilladt i henhold til lovgivningen. Og jeg håber, at du forstår vores bemærkninger herom.
I vores arbejde, så mangler vi ofte mere konkrete oplysninger. F.eks. hvis et ... så er der i HTS’s brev nogen konkrete eksempler på, hvilken indflydelse nærværende lovforslag vil have. At der har været nogen fordele ved den nærværende lovgivning, som man nu søger at ændre.
Jeg mener, at nærværende lovforslag vil være en hindring for og en bremse for privat initiativ, som vil ramme de forkerte mennesker.
Landsstyremedlemmet for Økonomi har fornylig udtalt, at vi også selv må efterlyse indtægtsmuligheder. Jeg vil lige minde dig om, at jeg sidste år fremlagde overfor Landstinget, at man undersøgte den alt for store brug af biler i Hjemmestyret, da jeg formodede, at det har været så almindeligt, at man har bil, at selskaber uanset hvad, at man bruger biler for meget. Hvis man havde hilst mit forslag velkommen, så havde man også måske sparet adskillige tusinder, da der også er betydelige afgifter på biler, benzin m.m. Det var blot et eksempel jeg ville nævne, på hvordan man kan få yderligere indtægter.
Vi ved allesammen i hvilken situation vores økonomi er, hvorfor vi også må være tilbageholdende med at stille og ønske alt for meget. Men på den anden side, så har vi brug for velfungerende virksomheder og fiskefartøjer i Grønland. Og jeg mener, at nærværende forslag vil frem til, så burde den vente frem til en samlet skattereform, og det havde ikke været den store katastrofe, hvis man havde udsat behandlingen af punktet til senere tidspunkt. Men enhver, der tager ordet i denne talerstol taler i god tro. Vi har godt nok forskellige synspunkter, og det er jo en del af demokratiet, ligesom også man må høre modpartens synspunkter. Jeg har ret til at fremføre mine synspunkter, og det er min ret, og det siger jeg tak for.
Daniel Skifte, uden for ordførerrækken
Tak. Jeg vil atter engang fra Atassuts side understrege, at nærværende forslag vil ramme de ikke de rige. Det vil ramme primært de grønlandske virksomheder. Baggrunden herfor er, at i 1996-97 gik Landstinget ind for at man skulle etablere en ......, således at man gjorde generationsskifterne lettere. Dengang var der mange konkurser, og man prøvede på at løse det problem. Vi havde valg i ‘99. Jeg vil ikke gentage, hvad der blev sagt, men en af de temaer, der var, det var at man gav erhvervslivet bedre vilkår. Dette søges ændret nu. Dette er i strid med tidligere udmeldinger, da dette ikke mindst ramme primært de mindre virksomheder. I denne forbindelse skal jeg også sige, at det blev sagt, at der bliver ført 100 mio.kr. ud af selskaberne. Det er rigtigt, men det er der ikke noget odiøst i. Men de største selskaber, der gør det, det er Hjemmestyret selv. 2. Hjemmstyrets selskaber og for det tredje de grønlandske banker, og selvfølgelig også de private. Jeg vil også tilføje, at vi blev direkte adspurgt, som også er blevet besvaret af en del af vores ordførere, hvor vi i stedet for ville hente de 30 mio. kr., som indgår i Finanslovsforslaget for næste år. Vi har tidligere nævnt, at vi kan udsætte Ilimmarfik, men vil omvendt spørge spørgeren, altså Landsstyret, om da der blev indgået aftale under foråret, så lovede man også fiskerne noget, hvordan man vil finansiere det. Allersidst vil jeg heller ikke undlade at bemærke, at lige så snart der er uenighed, så plejer man at angribe Atassut. Og det er såmænd en gammel plade, der løber i samme rille. Atassut vil også være medansvarlig med det fortsatte arbejde. Vi har valgt at være medlemmer af Landstinget, og jeg forventer selvfølgelig, at vores synspunkter også vil blive taget til indtægt, hvorfor jeg håber, at også de kommende talere vil holde sig til det mere principielle om fremkomme med løsningsmuligheder, der vil gøre det hele lettere for os allesammen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse
Det, som Landskassen har ude, som Siumuts ordfører var inde på, dem skal jeg undersøge og lade gå videre til Skatteudvalget. Atassuts ordfører spørger for anden gang, hvorfor vi prøver på at finde en løsning, når problemet er blevet så stort. Det kan også gives videre til Atassut. Jakob Sivertsen har også været medlem i mange år, og Atassut har også været medlem af Landsstyret, og de har haft et Landsstyremedlem for Økonomi. Men de politiske løsninger, er jo noget man handler sig frem til med andre partier. Og nu har vi også set her i salen, at punktet her har man jo også taget klar stilling til. Det er jo ikke sådan, at vi først lytter til jer, når vi er enige. Selvfølgelig bliver der også lyttet til jer, selvom vi er uenige med jer. Men det, jeg har svært ved at forstå er, at der bliver spurgt, hvorfor man ikke har prøvet at løse problemet før. Ville man så i Atassut have gået ind for forslaget, såfremt det var blevet stillet på et tidligere tidspunkt. Det undrer man, at man spørger på den måde. Og Godmand Rasmussen uden om ordførerrækken sagde under sit andet indlæg, at et offentliggjort brev, som nu er blevet omdelt til Landstingsmedlemmerne, såfremt vi så ikke går ind for dem, hvad skal Landstinget så bruge deres høringssvar. Det er jo noget andet, når vi foretager høringer. En anden ting er lobbyarbejdet ud fra de interesser, man selv har. Det er to helt særskilte ting. Og der blev også nævnt nogle ting om bowling og bowlinghallen. Også samtidig siger, at man ikke snakker om konkrete mennesker eller grupper, hvorfor jeg overhovedet ikke vil kommentere det. Og jeg har nogle oplysninger, som jeg er klar til at give videre til Skatteudvalget. Og jeg mener, at virksomheder og trawlere, som vi alle har brug for, dem kan der ingen bestride, og de har haft acceptable forhold. Atassuts formand siger også, at Ilimmarfik, som alle også har givet tilslutning til. Men et flertal har jo også taget stilling til netop den konkrete ting, nemlig Illimmarfik. Og natteaftalen om at vi indgik en aftale, ikke med KNAPK, men med fiskeriorganisationerne, der blev der indgået en aftale om, at vi skulle foretage en undersøgelse. Og så efterfølgende blev der så nedsat oliepriserne overfor fiskerne. Og så fremsatte vi så i går redegørelsen om fiskeriet, som så skal danne grundlag for det videre arbejde.
Otto Steenholdt
Som man ved, så da partiet Atassut blev etableret, da var dets mål meget klar, som jeg også har samarbejdet om. Nemlig at man skal fremme det private erhvervsliv kontra de statsejede virksomheder. Men de bemærkninger, som er kommet fra Atassut, da mener jeg, at det ikke er på sin plads at benytte nærværende punkt til at komme med disse bemærkninger. Her er det selskaberne eller de private, som har en gæld til samfundet. Vel vidende, at de har en forpligtigelse, som er lovfæstet, selv om de ved, og der er det så, den lovpligtige betaling som de så kan udskyde i henhold til gældende lov. De har haft en lang snor, og når så er begyndt at misbruge det, så må Atassut også træde til og sige, at dem vi beskytter, dem vil vi ikke have kører på den måde. Det at have mennesket i centrum, det er jo nogle gode ord i sig selv, men når omtalte undlader at betale sit skyldige beløb til samfundet, er det så at have mennesket i centrum. Det vil jeg ikke være med til. En privat næringsdrivende, som følger lovgivningen, det er det menneske, jeg gerne vil have i centrum. Vi prøver hele tiden at sige til samfundet, hvor meget vi støtter de private næringsdrivende. Og først så, når der så er tilslutning til det, så kan de gøre sig gældende. Og det er jo også flertallets lovgivning, vi må benytte os af, fordi de har størstedelen af befolkningen bag sig. Når vi ser på en, der har sådan en gæld, og når vi så oplever, at selvom vi giver vedkommende så gode vilkår, og de så også, når pengene så er blevet så mange, så må vi stramme op omkring lovgivningen, fordi de bliver nødt til at betale deres gæld. Og jeg synes, det er noget Atassut bør støtte. Og jeg sagde for nogen tid siden, at noget jeg anser for, at folk er så ligeglade med deres forpligtigelser. Hvor det ser ud til, at op til 60% af befolkningen ikke betaler deres husleje. De har jo også en forpligtigelse overfor som samfundet, som de ikke opfylder. Og det er sådan nogle grupper, jeg ikke kan have i centrum. Og såfremt man skal bruge udtrykket "det at have mennesket i centrum", så må man se på det menneske, som opfylder sine forpligtigelser, og ikke det menneske, som flygter fra sit ansvar og undlader at betale for sine forpligtigelser. Det kan ikke være tilfældet. Og derfor kritiserer jeg Atassut lidt, at selvom politikken er god nok, at de så bruger det argument med det som grundlag. Fordi I prøver på at have et menneske, der har en gæld, i centrum, så kommer I nu væk fra den politik, som ellers er klar nok.
Simon Olsen, S
I henhold til Landstingets Forretningsorden § 49 foreslår jeg hermed, at vi stopper denne debat, og at vi går videre til næste dagsorden uden videre drøftelser. Der er et flertal for at tage et udvalgsbehandling forinden 2. behandlingen.
Der er fremsat forslag om, at forhandlingerne afsluttes. Og da det er en mulighed, så stopper vi mødet her og forslaget ..... til behandling, skal det .... forinden 2. behandlingen. Således er vi færdige med behandlingen af pkt. 14. Forslag til landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat.