|
Dagsordens punkt 13-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
20. mødedag, lørdag den 3. november 2001
Mikael Petersen, Landstingsmedlem (S):
Tak. Jeg har en betænkning fra Finansudvalget afgivet til 2. behandlingen, forslag til finanslov for 2002. Følgende landstingsmedlemmer har deltaget i behandlingen af finanslovsforslaget under Landstingets efterårsmøde: Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut, formand, Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, næstformand, Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut og endelig Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Betænkningen omfatter 4 kapitler. Første kapitel indeholder en analyse af den økonomiske situation, det politiske råderum og behovet for prioritering. I anden kapitel fremsætter Finansudvalget bemærkninger til Landsstyremedlemmernes ansvarsområder. Tredje og fjerde kapitel omhandler Finansudvalget indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag.
Landsstyret har i år fremsat et relativt stort antal ændringsforslag. Når nye udgifter indarbejdes i finansloven gennem ændringsforslag, er der samtidig stillet forslag til kompenserende besparelser. Ellers vokser de samlede udgifter. Vore ændringsforslag bygger på udgiftsbehov, som kunne have været forudset ved udarbejdelsen af det oprindelige finanslovsforslag, har Finansudvalget fundet det nødvendigt at indstille det pågældende ændringsforslag til forkastelse. Årsagen hertil er ikke at Finansudvalget har manglet forståelse eller sympati for det pågældende forslag. Årsagen er alene, at det ikke kan forsvares at bryde princippet om en samlet prioritering af de midler vi har til rådighed. En stram udgiftsstyring er under de givne økonomiske betingelser påkrævet.
Finansudvalget finder som Landsstyremedlem for Økonomi, at der er behov for en politisk drøftelse af de overordnede lønninger i Grønlands Hjemmestyres indtægts- og udgiftspolitik, og levering af det første kapitel i betænkningen bidrag til debatten.
Finansudvalget konstaterer, at der er tegn på en vending i økonomien, og vi kan derfor imødese en periode, hvor Landskassens indtægter ikke vil stige nævneværdigt. Samtidig konstaterer Finansudvalget, at der venter en række betydelige udgifter forude. Situationen i fiskeriet og ændringer i befolkningens sammensætning mod en større gruppe af ældre, øger udgiftspresset. Dertil kan lægges den almindelige pris- og lønsfremskredning.
Vi er i disse år tillige vidner til kraftigt stigende driftsudgifter i en periode, hvor indtægterne ikke kan følge med. I perioden 2000 til 2002 vil driftsudgifterne således øges 3½ gange hurtigere end indtægterne. Og endelig konstaterer Finansudvalget, at vi i forbindelse med sidste Landstingssamling vedtog en række beslutningsforslag, som indebar, at Landstinget bandt sig til nogle driftsudgifter, som også slår igennem i de kommende år, og derfor indskrænkede friheden til at prioritere på finanslovsforslaget for 2002.
Når driftsudgifterne lægger på et stadig stigende del af Landskassens indtægter, så betyder det, at de politiske frihedsgrader indskrænkes. Frihedsgraderne er således indskrænket betragteligt siden 1993, hvor driftsudgifterne udgjorde godt 78% af indtægterne. I 2002 vil det på det foreliggende grundlag udgøre næsten 88%.
Hvis ikke Landskassens indtægter øges markant, er behovet for prioriteringen mere påtrængende end nogensinde. Dette gælder ikke kun for drift, men også på anlægssiden, hvor der gennem det seneste år er truffet beslutning om flere projekter end der er kapacitet til at gennemføre.
Det økonomiske råderum er i øjeblikket stærkt begrænset, og ønsker om afsættelse af bevillinger til nye formål, bør ikke blot mødes med spørgsmålet: Er det pågældende formål værd at støtte? Det er nødvendigt at spørge, om det pågældende formål er mere støtteværdigt end de formål, til hvilke der i forvejen er afsat bevillinger. Og det er nødvendigt at spørge, til hvilke formål støtten til gengæld må fjernes. Det er nødvendigt at prioritere, for at prioritere handler om at foretage valg, også hvor det pågældende valg er vanskeligt eller ubehageligt. Kun sådan kan vi bevare og udbygge det politiske råderum.
Jeg vil nu fremhæve ganske få udvalgte passager blandt Finansudvalgets kommentarer til de enkelte ressortområder i finanslovsforslaget. Til Landsstyreformanden har jeg valgt at fremhæve enkelte kommentarer vedrørende tekstanmærkning til hovedkonto 10.13.13, aktieindskud. Landstingets Finansudvalg skal henstille til Landsstyret, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til 3. behandlingen, hvoraf det tydeligt fremgår, at tekstanmærkningen er møntet på kapitalindskud i Royal Greenland A/S og Nuka A/S, samt at forslag om kapitalindskud skal forelægges Landstingets Finansudvalg til godkendelse.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomi har jeg valgt at fremhæve enkelte kommentarer vedrørende Grønlands Statistisk. Finansudvalget skal indskærpe vigtigheden af, at de til rådighed værende bevillinger prioriteres til produktion af grundlæggende statistisk for centrale områder, og udvalget tager til efterretning, at Landsstyret vil sikre en skarpere sondring i udgiftsfordelingen mellem basal statistikproduktion og forskning, således at vi ikke risikerer at forskningsaktiviteterne direkte som indirekte tapper ressourcer i Grønlands Statistiks bevillinger, som ellers skulle være anvendt på den basale statistiskproduktion.
Til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse , Forskning og Kirke, har jeg valgt at fremhæve enkelte kommentarer vedrørende grundskolen, uddannelsesstøtten og Universitetsparken. Finansudvalget indhentede i 2000 foreløbige tal fra Landsstyret, som viste et behov i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt, såfremt de pædagogiske rammer om Atuarfitsialak skal gennemføres over en 15 årige periode. Det må i midlertidigst konstateres, at handlefriheden er begrænset, idet tidligere beslutninger har reduceret de samlede anlægsbevillinger, og dermed forringet muligheden for at afsætte de 80 mio. kr. årligt, som Atuarfitsialak vil kræve på anlægssiden.
Finansudvalget finder det ikke realistisk at tro, at ambitionerne kan opfyldes til fulde, medmindre der sker en markant opprioritering af bevillinger til Folkeskolen, som imidlertid vil betyde mærkbare beskæringer på andre områder.
Finansudvalget ser frem til, at Landsstyret fremsætter et forslag til en samlet reform for uddannelsesstøtteområdet, så rationaliseringer og andre tiltag til en mere effektiv udnyttelse af bevillingerne sker som led i en samlet og målrettet plan for området.
Landsstyremedlemmet har meddelt udvalget, at der fortsat ikke er rejst fondsmidler til Universitetsparken, men at det er Landsstyrets mål at rejse 40 mio. kr. i fondsmidler. Finansudvalget anser dette som et minimumsniveau, såfremt projektet skal fortsætte udover visitationsfasen.
Til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, har jeg valgt at fremhæve følgende: Under de givne betingelser, er det Landsstyrets og Landstingets opgave at stille krav om en opremsning i driftsudgifterne på sundhedsområdet, men det er også Landsstyrets og Landstingets forpligtelse at skabe en ramme, som gør det muligt at stille sådanne forventninger.
I lyset af den alvorlige økonomiske situation og de store ressourcer, der er tilført sundhedsvæsenet i de senere år, tager Finansudvalget det for givet, at Landsstyret vil arbejde ihærdigt på at sikre, at de økonomiske gevinster ved rationaliseringsplanerne vil indfinde sig.
Til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, har jeg valgt at fremhæve enkelte kommentarer vedrørende anlægsområdet. Landsstyret har hidtil udmeldt høje ambitioner, hvad angår nyanlæg for de forskellige sektorområder, og flere store projekter ønskes indpasset i anlægsbudgettet. Det må imidlertid konstateres, at Landsstyret har vanskeligt ved at indfri ambitionerne under de givne betingelser. Situationen taler for, at indsatsen på anlægsområdet bør omlægges, så det sikres, at Hjemmestyret får det bedste udbytte af sine anlægsinvesteringer. Da der er grænser for arbejdskraftens mobilitet, forudsætter en effektiv udnyttelse af anlægskapaciteten en vis geografisk spredning.
Udvalget noterer sig, at der er et stort efterslæb på igangsættelsen af anlægsprojekter. Finansudvalget skal derfor henstille til Landsstyret, at der foretages en undersøgelse af årsagerne til de manglende igangsættelser, således at årsagerne dokumenteres og undersøgelsesresultaterne efterfølgende kan indgå i den politiske debat.
Landsstyret har mandag den 15. oktober 2001 fremsat 121 ændringsforslag til behandling i Finansudvalget. Pakken af ændringsforslag er ..neutral, drifts-, anlægs- og udgiftsneutral, udlånsneutral, men forslaget rummer imidlertid en væsentlig forskydning i Landskassens samlede budget. For at finansiere de øvrige driftsudgifter, beskæres anlægsbudgettet med den konsekvens, at der fremover bliver et mindre budget til nyanlæg.
Det nævnes under betænkningen, betænkningens generelle bemærkninger, at der skal meget tungtvejende grunde til at finansiere øgede driftsudgifter ved at nedsætte anlægsbevillingerne, fordi driftsudgifter er meget vanskelige at nedbringe efterfølgende. Endvidere tilsiger den alvorlige økonomiske situation, at vi bør være yderst påpasselige med at øge driftsudgifterne.
Den anden: Derfor har Finansudvalget skærpet opmærksomheden om de af Landsstyrets ændringsforslag, som forøger Landskassens driftsudgifter.
Det er med bekymring, at udvalget kan konstatere flere omgåelser af princippet om en samlet prioritering, idet flere af ændringsforslagene kunne have været forudset, og derfor rettidigt burde have været indarbejdet i den samlede driftsudgiftsramme i det oprindelige finanslovsforslag.
Manglende agtpågivende overfor selv enkle selvpålagte begrænsninger, medvirker til at svække vores politiske handlefrihed. Finansudvalget skal derfor indtrængende opfordre til, at såvel Landstinget som Landsstyret i den foreliggende økonomiske situation udvider sig i en betydelig grad af ansvarlighed.
Finansudvalget kan ikke indstille alle Landsstyrets ændringsforslag til vedtagelse. Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslagene opført i betænkningen, som nr. 61, 62, 63, 65, 66, 108, 109, 110, 111, 114, 115, 116 og 117 til forkastelse. Et mindretal i Finansudvalg bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit har særskilte bemærkninger til ændringsforslagene nr. 115 og 116 vedrørende forhøjelse af bevillinger til Grønlands Naturinstitut.
Såfremt Landstinget følger Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene, vil det indebære en forbedring i drifts-, anlægs- og udlånsresultatet i 2002 samt budgetoverslagsårene. Forbedringerne beløber sig til 5.860.000 i 2002, 5,3 mio. kr. i 2003, 5,6 mio. kr. i 2004 og 7,5 mio. kr. i 2005. Der vil endvidere være en ikke-udmøntet negativ budgetregulering på uddannelsesområdet.
Endelig opfordrer Finansudvalget Landsstyret til at fremsætte en række ændringsforslag, som skal være i overensstemmelse med nøje angivne retningslinier.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade den videre behandling af finanslovsforslaget for 2002 til Landstinget. Tak.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi (IA):
På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 2. behandling af forslag til finanslov for 2002. Jeg vil indlede med at kommentere Finansudvalgets generelle bemærkninger. Derefter vil jeg kommentere de ændringsforslag fra Landsstyret, som Finansudvalget indstiller til forkastelse. Finansudvalgets øvrige bemærkninger til enkelte områder i finanslovsforslaget, vil blive kommenteret af de enkelte Landsstyremedlemmer.
Landsstyret finder det vigtigt, at vi ikke lader os begrænse af, at vi i forslag til finanslov for 2002 kun budgetterer frem til 2005. Det er nødvendigt, at vi kigger længere ud i fremtiden. Vi må overveje, hvorledes vore beslutninger i dag vil påvirke de muligheder fremtiden sp... for at opnå en standard i sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og socialvæsen, som ikke er ringere, og helst bedre end den standard vi oplever i dag.
Finansudvalget udtrykte i betænkningen bekymring over, at Hjemmestyrets driftsudgifter beslaglægger en stadig større del af Hjemmestyrets indtægter. Landsstyret deler denne bekymring og er opmærksom på, at det er nødvendigt med en opbremsning i væksten i Hjemmestyrets driftsudgifter.
Finansudvalget påpeger, at indtægter fra statens tilskud til renovering af afdrag på Tele Greenland A/S’s lån i Landskassen vil ophøre med udgangen af henholdsvis 2003 og 2004, og at Landsstyrets råderum i fremtiden derfor vil blive reduceret.
I vurderingen af Hjemmestyrets fremtidige indtægter, finder Landsstyret det desuden vigtigt, at huske, at bloktilskuddet fortsat udgør over halvdelen af Hjemmestyrets indtægtsgrundlag. Det er Landsstyrets politik, at vi skal indrette på en højere grad af økonomisk selvstændighed og på, at bloktilskuddet efterhånden skal udgøre en stadig mindre del af vores indtægtsgrundlag. Statens bloktilskud til Hjemmestyret fremskrives hvert år med en procentsats, der svarer til inflationen i Danmark. Siden 1991 har inflationen i Grønland været lavere end inflationen i Danmark. Den lave inflation i Grønland har betydet, at realværdien af bloktilskuddet hvert år er steget.
Meget tyder imidlertid på, at inflationen i Grønland i 2001 vil ligge over den danske inflation. Det skal dog bemærkes, at Grønland i 2001 har oplevet ekstraordinært store olieprisstigninger. Landsstyret forventer derfor, at inflationen vil falde igen i 2002.
Landsstyret har til 2. behandling af finanslovsforslaget fremsat 117 forslag til bevillingsændringer samt 4 forslag til ændring af tekstanmærkninger. Hovedparten af ændringsforslagene er af teknisk karakter, bl.a. som følge af ny lovgivning, bloktilskudsaftalen med kommunerne og ressortændringer som følge af ændringer i Landsstyrets sammensætning. Finansudvalget indstiller 13 af ændringsforslagene til forkastelse. De forslag, som Finansudvalget indstiller til forkastelse er 5 forslag om udmøntning af besparelser på uddannelsesstøtteområdet. Et forslag om tilskud til veje i slædedistrikter i Nordgrønland. To forslag om merbevillinger til Grønlands Statistik. Et forslag om højere bevilling til tolkning. Et forslag om bevilling til arbejdsgruppen om bygdekonference. To forslag om bevillinger til Naturinstituttet og et forslag om bevilling til Asiaq.
Landsstyret har følgende bemærkninger til de ændringsforslag, som Finansudvalget indstiller til forkastelse. Landsstyret har i finanslovsforslaget indarbejdet en besparelse på uddannelsesstøtteområdet på 5 mio. kr. i 2002 og 10 mio. kr. i de følgende år. I finanslovsforslaget er det anført, at Landsstyret på efterårssamlingen vil stille forslag til udmøntning af besparelsen.
Landsstyret har som ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget har stillet forslag om udmøntning af besparelsen. Finansudvalget indstiller imidlertid, at den forestående udmøntning af besparelsen på uddannelsesstøtteområdet ikke vedtages. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning.
Det skal imidlertid understreges, at besparelser på uddannelsesstøtteområdet på 10 mio. kr. om året ikke kan gennemføres, uden at de studerende vil opleve, at der sker en forringelse af deres vilkår. Landsstyret har derfor i det foreliggende forslag nøje overvejet, hvordan besparelsen kan gennemføres med færrest muligt negative konsekvenser for de studerende.
Landsstyret har foreslået besparelser indenfor enkeltfagsundervisning, hvor støttemodtageren har mulighed for at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Disse elever har mulighed til at have et fuldtidsjob ved siden af deres studier.
Desuden har Landsstyret foreslået besparelser på særydelser, som er meget administrationskrævende for de Grønlandske Huse i Danmark og uddannelsesinstitutionerne i Grønland. Hvis besparelsen gennemføres på særydelserne som foreslået af Landsstyret, betyder det, at grundsatsen, som er den højeste i Norden ikke vil blive reduceret.
Finansudvalget indstiller Landsstyret forslag om yderligere midler til tolkebistand til forkastelse. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning og vil efterfølgende tage kontakt til Landstingets formandskab for at drøfte prioriteringen af, hvilken materiale Landstinget i fremtiden skal modtage på henholdsvis grønlandsk og dansk.
Endelig indstiller Finansudvalget, at forslagene om at tilføre yderligere midler til Grønlands Statistiske produktion af årbog og etablering af erhvervsregister forkastes. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning, og vil i stedet fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen, som alene medtager forslaget om en bevillingsforøgelse i 2002, men ikke i overslagsårene.
De faldende verdensmarkedspriser på rejser har medført har faldende indtægter i fiskeriet. Bl.a. under 1. behandlingen af finanslovsforslaget, var der derfor tilkendegivelser fra partierne i Landstinget, som støttede en indsats til afhjælpning af problemerne i det kystnære fiskeri. Landsstyret har vurderet flere muligheder for en midlertidig indsats overfor det kystnære fiskeri, uden at det overordnede mål i finanspolitikken sættes over styr. Såvel KNAPK som Royal Greenland A/S har været inddraget i Landsstyrets overvejelser og ser positivt på Landsstyrets forslag.
Landsstyret agter til 3. behandling af forslaget at fremsætte ændringsforslag, om at der i 2002 fortsat ydes tilskud til det kystnære fiskeris køb af gasolie som ekstraordinær foranstaltning for at bidrage til løsning af de akutte problemer i det kystnære fiskeri. Konkret forventer Landsstyret at fremsætte forslag om et brændstoftilskud på 63 øre pr. liter gasolie, der leveres til kystnære fiskerifartøjer i 2002. Tilskuddet vil således være på samme niveau som i sidste halvdel af 2001. Prisen på gasolie i det kystnære fiskeri, forventes herefter at blive ca. 1,75 kr. pr. liter i 2002, hvilket er en stigning på ca. 10 øre. Stigningen på 10 øre skyldes prisstigninger på Grønlands olieimport - verdensmarkedspriserne på olie er steget.
Under 1. behandling af finanslovsforslaget, var der enighed blandt de fleste af Landstingets partier om at fastholde Landsstyrets overordnede finanspolitiske målsætning om et overskud på 40 mio. kr. i alle årene fra 2002 til 2005.
Landsstyret har fastholdt overskudsmålet i forbindelse med ændringsforslagene til 2. behandlingen og har ligeledes til hensigt om muligt at fastholde overskudsmålet i forbindelse med ændringsforslagene til 3. behandlingen.
I det omfang der til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, skal indarbejdes yderligere udgifter. Som konsekvenser af beslutning i Landstinget, vil Landsstyret derfor i vides muligt omfang fremsætte forslag om kompenserende besparelser. Merudgifterne vil eksempelvis kunne opstå som følge af Landstingets behandling af vederlagsloven eller som følge af medlemsforslag fra Landstingsmedlemmer om merbevillinger til kirken, kontrol af indhandlede fisk og skalddyr og fremrykning af byggeriet af landingsbanen i Paamiut, hvis det bliver tilfældet.
Landstinget står overfor store udfordringer i de kommende år. Udgiftsvæksten skal stoppes samtidig med, at vi nødvendigvis må prioritere flere midler til bl.a. pensionister og sundhedsvæsenet som følge af, at der bliver flere ældre. Landsstyret er derfor glad for, at Finansudvalget støtter hovedlinierne i Landsstyrets økonomiske politik, og at Finansudvalget ligesom Landsstyret er opmærksom på, at det er nødvendigt at udvise tilbageholdenhed med nye udgiftskrævende initiativer.
Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til debat og ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde frem til 3. behandling af finanslovsforslaget.
Simon Olsen, Landstingsmedlem (S):
Indledningsvis skal jeg fra Siumut udtrykke vores glæde over de veludførte forslag, ligesom der også tegner sig en klar status og dermed også skaber bedre mulighed for en velregnet ramme til det videre arbejde.
Efter at have nærlæst svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, der på Landsstyrets vegne samt at have nærlæst Finansudvalgets betænkning, der er inddelt i fire afsnit, har vi dertil følgende bemærkninger.
Man kan utvetydigt bemærke, at udgifterne er markant stigende, ligesom det klart fremgår, at det er blevet sværere at finde de nødvendige indtægter, hvorfor der ikke grund og plads til fejltagelser.
I Siumut lægger vi også vægt på, og vil hele tiden stræbe efter, at vort lands økonomi skal have en god og forsvarlig retning. Og vi vil fortsat være med til, at vi fører en stram finanspolitik i forsøget på at finde mulige forbedringer. Vi er i Siumut vidende om, at vi allerede har mærket virkningerne på faldende eksportindtægter, især på det faldende verdensmarkedspriser på rejer, som især har ramt fiskerne, således at de har fået mindre indtægter til at dække deres udgifter, og vi må derfor også sande, at fiskeriets situation således er blevet foruroligende.
Vi har i Siumut bemærket, og er glade for, at Finansudvalget og Landsstyret har taget stilling tæt på hinanden, således at de i de store linier er enige om målene. F.eks. at grundlaget i årene fremover skal være en afbalanceret økonomisk forvaltning, både på udgifts- og indtægtssiden, hvilket vi mener er nødvendigt, og da der kan være endnu større behov for det, så må vi sikre os allerede på nuværende tidspunkt.
Vi har i Siumut bemærket og været glade for, at der via det fremlagte forslag hverken vil ske stigninger på skat eller afgifter, men på den anden side kan vi også bemærke, at der er sket en prioritering med fokus på Grønlands økonomi under et. Vi bliver alle ramt af det, men det er en nødvendig økonomisk forvaltning.
Vi skal også i denne forbindelse huske på, at der på fiskerisiden, så agter Landsstyret til 3. behandlingen at fremsætte forslag om lempelser i fiskeriets drift. Vi har fra Siumut tidligere nævnt, at dette er absolut nødvendigt, og det vil vi vende tilbage til i den efterfølgende behandling.
Med hensyn til de forslag af Landsstyret forslag, der indstilles til forkastelse, skal vi fra Siumut bemærke, at vi er enige om en ny revision på uddannelsesstøtteområdet, herunder en revision i administrationen og at de forskellige udgifter udmøntes mere på de uddannelsessøgende, også ved at forbedre lånemulighederne for de uddannelsessøgende, hvorfor vi fra Siumuts side er enige i, at Finansudvalget indstiller de forslag herom til forkastelse. Det er vi enige i.
I Siumut lægger vi vægt på, at den økonomiske forvaltning skal ske med den bedste prioriteringsmetode samt ved at der føres en endnu strammere og grundigere økonomisk forvaltning. Vi ønsker en større kontrol kort sagt. Derfor er det nødvendigt, at Finansudvalget i sit arbejde får bedre betingelser, og vi skal fra Siumut opfordre til, at man deltager mere seriøst i dette arbejde.
I Siumut lægger vi vægt på, og er glade for, at det nye Erhvervsudvalg, Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug gennem et tæt samarbejde med Landsstyret og Finansudvalget nu for første gang skal til at gå i gang med at fremme og udvikle erhvervene. Glædeligvis er erhvervene i vort samfund ved at blive mere alsidige og bredere, og på den baggrund har vi således fået mere råderum til udvikling indenfor nødvendige områder, og gennem en større selvtillid vil vi opnå en større tro på, at det kan lade sig gøre, hvilket også vil føre til, at vi kræver mere af os selv.
Med hensyn til de mulige skævheder, og ikke mindst kapaciteten i bygge- og anlægssektoren samt de utilfredsstillende situationer med den økonomiske administration af området, er vi i Siumut enige i, at der nu skal findes en endelig løsning, og at vi også finder løsninger, f.eks. gennem alternativer finansieringsordninger.
Med hensyn til Naturinstituttet, vedrørende undersøgelse af store hvaler, så er vi enige i, at dette undersøges nærmere, fordi vi i vores rettighed til at kunne drive hvalfangst bliver trængt i endnu større og større grad, og såfremt vi skal forsvare at vores kvoter ikke skal blive reduceret af de væsentlige ...tællinger. Ligeledes skal vi med hensyn til hellefiskebestanden, så er det væsentligt med undersøgelser på Vest- og Østgrønland, da en bæredygtig udnyttelse er vores grundlæggende holdning.
Vi er fra Siumut glade for, at vores krav i forbindelse med 1. behandlingen en stor del af det, er blevet taget til indtægt, ligesom vi også i forbindelse med det fortsatte arbejde og de prioriteringer, der følger med, at vi fuldt ud håber på og tror på, at Finansudvalget og Landsstyret kan fortsætte deres gode samarbejde.
Til slut skal vi fra Siumut udtrykke vores glæde over det stade, som arbejdet med finanslovsforslaget er i og vil deltage i den fortsatte debat, f.eks. så selvom vi er enige i overskudsmålet omkring 40 mio. kr., så er vi også rede til at acceptere, at vi sætter os et lavere overskudsmål.
Med disse bemærkninger skal vi henvises, at forslaget overgår til viderebehandling i Finansudvalget forinden 3. behandlingen.
Augusta Salling, Landstingsmedlem (A):
Det kan ses i Finansudvalgets betænkning, at udvalget har arbejdet godt sammen og med gode resultater. Og fra Atassut har vi lagt vægt på, at udvalget i sit arbejde har lagt vægt på vigtigheden af samarbejdet mellem Landsstyret og Landstingets enkelte udvalg. Og dette skal vi fra Atassut understrege, at vi er tilfredse med det.
Vi er sikre på, at de enkelte medlemmer har fornemmelse af, at betænkningen er meget forståelig opbygget, og at alle har læst det grundigt igennem. Derfor skal vi fra partiet kun udtale os om de nødvendige for os.
At Finansudvalget i sin betænkning taler om, at Hjemmestyret efterhånden har større udgifter til driften, vil vi fra Atassut give medhold i, som vi har gjort så mange gange før. I forbindelse med finanslovsforslagets 2. behandling har Landsstyret 117 ændringsforslag, og derudover er der 4 tekstmæssige ændringsforslag. Ændringsforslag til tekstanmærkningerne. Ændringsforslagene indeholdt bl.a. lovændringer, og derudover grundet at ændringer af kommunale overenskomster eller kommunale bloktilskudsaftale på grund af ændring af Landsstyresammensætningen, hvortil Atassut giver sit ja til.
Men én af de fremlagte til godkendelse kan vi i Atassut ikke gå med til, hvorfor vi vil anmode om, at den i konto 24-13 omtalte tages op som særskilt afstemningspunkt. De 13 ændringsforslag som Finansudvalget foreslår, at de bliver forkastet, er vi i Atassut enige med. Det skal bl.a. siges, at vi fra Atassut er tilfredse med, at Landsstyrets forslag om, at der skal spares på uddannelsesområdet Finansudvalgets negative holdning er vi meget tilfredse med, idet vi i Atassut regner med, at der fra Landsstyret kommer en helhedsløsning omkring uddannelsesstøtten. Eftersom det allerede sidste år er givet ord for.
Det nødvendige byggeri er mangesidigt, hvorfor en prioritering er nødvendig. Et stort flertal i Landstinget besluttede sidste år, at udbygning af Ilimmarfik påbegyndes, og at dette ikke skulle medføre ændringer af folkeskoleudbygningsplaner, og at finansieringen udefra er meget nødvendig. Men nu har vi opdaget, at Finansudvalget vurderer, at Forskerparkens finansiering af udbygningsplaner får store indflydelse på politisk nødvendige får ikke hensigtsmæssige følger, idet de planlagte planer enten formindskes eller tages ud af finansloven. Og man har ikke eksterne finansieringer hidtil. Derfor skal vi fra Atassut forlange, at finanslovsforslaget inden 3. behandlingen får ændringsforslag fra Landsstyret, således at Ilimmarfik, Universitetsparken, bevillinger til Universitetsparken udsættes, og at folkeskolen får fordel af denne udsættelse.
Landsstyret har planer om at styrke Royal Greenland A/S og Nuka A/S ved at give store økonomiske indsprøjtninger til virksomhederne. Og vi fra Atassut holder fast ved, at vi i tilfælde af yderligere finansiering først må foretages kulegravning af økonomien til ende, og at man burde sikre sig, at yderligere finanstilførsler ikke anvendes mod konkurrencen mod de private virksomheder.
I det forløbne år har Royal Greenland haft enorme summer i sin omsætning, som ikke har ført noget som helst været stolte af. Finansudvalget siger, at flere af Royal Greenland A/S’s ikke passende dispositioner har ført med sig, at situationen er blevet sådan som den er nu, og at flere økonomiske indsprøjtninger er nødvendige. Som det allerede er sagt, er der grund til, at man før man kommer med flere økonomiske indsprøjtninger undersøger situationen grundigt, inden man kommer med en afgørelse igen. Derfor mener vi i Atassut, at grundlaget for Finansudvalgets afgørelse grundes i, at begrundelserne først kommer tydeligere frem i Landstinget. Og vi mener i Atassut, når de grundige undersøgelser omkring Royal Greenland er foretaget, og hvis undersøgelserne skulle være troværdige, at undersøgelserne foretages af de uvildige.
Indhandlingstilskud af sælskind. Det er almindeligt kendt, at nedgangen af skindpriser har ført med sig, at dem der alene tjener deres penge ved indhandling af skind, er ramt umådeligt hårdt. Og derfor er Finansudvalgets beslutning om, at tilskuddene går direkte til de folk, der ikke kan undvære tilskuddet, er vi i Atassut fuldt ud enige med.
Fiskeriet. I forbindelse med 1. behandlingen af finansloven har vi fra Atassut udtalt om forbedringer af fiskernes vanskeligheder. Derfor er vi tilfredse med, at Finansudvalget har behandlet det spørgsmål der har med fiskeriet at gøre, og at de har opfordret Landsstyret om at komme med yderligere forslag. Og nu har Landsstyret luftet ud med, at forbedringsforanstaltninger kommer frem inden 3. behandlingen.
I Atassut har vi i 1. behandlingen og i forbindelse med fiskeriredegørelsens debat her i tinget, gennem udtalelserne henvist til mindste prisfastsættelser, hvorfor vi hermed forlanger, at sagen tages op igen i forbindelse med 3. behandlingen. Vi skal opfordre Landsstyret om, at samtlige af fiskeriets problemer vurderes. Eksempelvis omkring rejeafgiften i forbindelse med rejefiskeriet til havs. Det kan aldrig blive fornuftigt, at man fortsat forlanger rejeafgift for rejefiskere til havs, velvidende om rejeeksportpriserne er så lave, at rejefiskerne til havs har underskud i deres drift, hvorfor vi burde gøre noget inden det går helt galt.
Ligeledes skal vi vurdere hellefiskefiskernes kår, eftersom vi er vidende om deres forpligtelser for ESU. Vi skal fra Atassut forlange fra Landsstyret om, at det er muligt at gøre forpligtelserne for ESU-renter mere overkommelige.
Og med disse ord skal vi fra Atassut give medhold i Finansudvalgets betænkning om Landstingets finanslov for 2002.
Asii Chemnitz Narup, Landstingsmedlem (IA):
1. behandlingen af forslag til Landstingets finanslov, efterlod det klare indtryk, at alle i Landstinget anså det for meget påtrængende at få styr på forskellige problemer indenfor fiskerisektoren. Inuit Ataqatigiit konstaterer med tilfredshed, at debatten i fiskerispørgsmålet er blevet mere målrettet og afspejler en fælles vilje til at løse en række af de alvorlige problemer fiskeriet står i.
Således har Landsstyret fremsat en række ændringsforslag til indsatsområder indenfor fiskeriet. Der er tegn på, at strukturproblemerne i det kystnære rejefiskeri i løbet af de nærmeste år finder en løsning. Det er dog videre uafklaret, hvorledes indhandlingsforhold og forarbejdning på landanlæg af vore fiskeprodukter skal sikres fremover.
Landstinget traf i foråret en række beslutninger, som fik konsekvenser for forslag til kommende års finanslove. Behovet for tilførsel af ekstra økonomiske ressourcer indenfor sundhedsvæsenet og fiskeriet, blev af det samlede Landsting vurderet som så påtrængende, at bevillingerne blev givet, vel vidende, at man dispenserede fra intensionerne i budgetloven.
Finansudvalget har i sin betænkning gjort rede for, hvad disse beslutninger kom til at betyde for finanslovsarbejdet. Kort sagt blev råderummet for næste års finanslov indskrænket og mulighederne for at foretage en samlet prioritering, blev vanskeliggjort. Dette faktum førte bl.a. til, at Finansudvalget ønskede at se nærmere på udviklingen af Landskassens indtægter og udgifter. Tallene taler deres eget sprog. Udgifter og særlig driftsudgifterne er steget mere end indtægterne. Det er derfor vigtigt fremover, at fokusere på såvel udvikling som .... indtægter og udgifter.
Inuit Ataqatigiit har tidligere givet ..... til talsmanden for en endnu mere målrettet styring af drift og tilskudsbevillingerne. Vi må i Landstinget blive endnu mere præcise i formuleringen af de politiske ønsker, der ønskes fremmet via Landskassens bevillinger, og dernæst bevilge på en måde, så det bliver muligt året efter at måle, hvorvidt de politiske ønsker er opfyldt.
Vi vil godt lige fremkomme med et eksempel. Hovedkonto 30.16.11 kunne f.eks. som bevillingsforudsætning have følgende mål for 2002:
At der i samarbejde med kommunerne og de lokale erhvervsliv, oprettes 10 nye heltidsarbejdspladser og 40 deltidsarbejdspladser i bygder og yderdistrikter.
At der opretholdes 20 arbejdspladser, der ellers ville være nedlagt.
At de involverede parter udtrykker tilfredshed med ordningen.
At livet er blevet bedre for de involverede ledige.
Idéen er, at de af Landskasseregnskabet året efter, skal kunne aflæses, hvilke mål, der er indfriet. På den måde vil finansloven og Landskassens regnskab kunne udvikle sig til et mere præcist styringsinstrument for den samfundsmæssige udvikling.
Det kommer der ikke flere penge af i Landskassen, men vi bliver bedre i stand til at måle resultatet af en samfundsmæssige indsats, og det vil blive mere gennemskueligt, når vi ændrer kurs. Da flere partier under 1. behandlingen har givet positive udmeldinger om en sådan arbejdsform, skal vi opfordre såvel fagudvalgene som Finansudvalget til i samarbejde med Landsstyret at arbejde videre med ideen. Ligeledes er det tiden til at styre omkostningerne i byggesektoren på en måde, så Landskassens bevillinger til anlægsopgaver rækker så langt som muligt. Dette vender vi tilbage til i afsnittet om anlægsopgaver.
Finansudvalget nævner i sin betænkning en række forhold og udviklingstendenser, som i de nærmeste år vil belaste Landskassens udgiftsposter. Udover de i betænkningen nævnte, finder Inuit Ataqatigiit det magtpåliggende at minde om den del af arbejdsstyrken, som er marginaliseret. Disse er bl.a. førtidspensionister.
I en undersøgelser foretaget af Arbejdsmarkedsdirektoratet i august 2000 er det regnet ud, at det offentliges ..... for disse mennesker vil beløbe sig til 1,9 mia. kr. inden disse overgår til alderspension. Også udfra en økonomiske vinkel, er det derfor vigtigt at skabe fleksible arbejdspladser, som kan optage så mange arbejdstagere som muligt. Ligesom indsatsen på forbedring af arbejds- miljøet er nødvendig.
Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at sætte alle gode kræfter ind for at finde veje til at øge Landskassens indtægter, også andre veje end f.eks. afgifts- eller skatteforhøjelser.
Mens vi venter på eventuelle indtægtskilder fra råstofområdet, vil en af vejene være at satse for at så mange som muligt kommer i arbejde og forsørge sig selv via lønindkomst, gerne suppleret med subsistensøkonomi. Samfundsmæssigt må man forberede arbejdspladser, som i de kommende år eksempelvis må se sig nødsaget til at overgå fra at ernære sig med fangst og fiskeri til mere tradionelt lønarbejder. Vi skal etablere nye arbejdspladser. Her vil det være nærliggende at satse på de mange arbejdspladser til ufaglærte, der findes i den havgående trawlerflåde. Tal tilbage fra 1999 viser, at ca. 300 arbejdspladser er besat af udefrakommende, heraf er de 100 jobs til ufaglærte. Dem må vi selv besætte.
Vi vil benytte lejligheden til at spørge Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, hvad han agter at gøre i den henseende. Hvad ønsker Landsarbejdsrådet?
Royal Greenland havde i 1999 2.536 arbejdspladser i Danmark og 421 i udlandet. Vi må kræve nogle af disse arbejdspladser hjem. De ansatte må give et over 3-cifret millionbeløb i skatteindtægter. De bør tilfalde det grønlandske samfund. Det bør undersøges, hvilke af disse arbejdspladser, der baserer sig på produktion af grønlandske råvarer, der kan flyttes hjem til forædling af vore produkter.
Med hensyn til strukturproblemerne i det indenskærs fiskeri, er det glædeligt, at Landsstyret allerede under indeværende samling har taget initiativ til ændring af fiskeriloven, som tilskønner til sammenlægninger af fartøjsudskibninger, og som alt i alt vil være til gavn for erhvervets økonomi og udviklingsmuligheder. Disse ændringer er nødvendige nu frem for, at vi først venter til forårssamlingen 2002, hvor Landsstyret som bekendt har bebudet en mere gennemgribende revision af fiskeriloven. Derfor er det også med glæde, at Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landsstyret har fulgt vores opfordring fra fiskeridebatten den 9. oktober om, at der af strukturtilpasningsmidlerne bør afsættes 20 mio. kr. til dette formål, og at de havde understreget, at midlerne udelukkende er møntet på fartøjer, som har 100% landingspligt.
Som nævnt i indledningen, er det dog endnu uafklaret, hvorledes indhandlingsforhold og forarbejdning på landanlæggene skal sikres fremover. Dette er ærgerligt, men hænger på den anden side uværgeligt sammen med spørgsmålet om, hvorvidt det bør gives produktionstilladelser i det kystnære rejefiskeri eller ej, set i forhold til indhandlingskapaciteten på land. Det er det spørgsmål man fra de øvrige partier og Kandidatforbundet kunne have forventet der var klare tilkendegivelser den 9. oktober, men som desværre udeblev. Vi famler derfor med andre ord lidt i blinde i den nuværende situation og må som en konsekvens heraf kraftigt opfordre til, at såvel Landstinget som Landsstyre i højere grad bør fokusere på fremadrettede løsninger af problemerne i fiskeriet udfra en samlet betragtning, frem for drypvise initiativer.
Dermed er vi over i forslaget til en tekstanmærkning vedrørende kapitalindskud til Royal Greenland A/S og Nuka A/S. Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at Landstinget ikke blot skal tilføre Royal Greenland et kapitalindskud uden samtidig at stille krav og betingelser. I den forbindelse bør Landstinget koncentrere sine krav om, hvorledes Royal Greenland fremover bedst kan bidrage mest til den hjemlige samfundsøkonomi, og hvordan virksomheden behandler sine leverandører for så vidt angår indhandlings..... som kasse- og isleverancer.
Hvad sidstnævnte angår, er det for Inuit Ataqatigiit glædeligt, at den nye direktør øjensynlig er indstillet på at leve op til ...., hvilket fremgår af en fælles pressemeddelelse fra såvel KNAPK’s formand som af den nye koncernchef for Royal Greenland A/S den 1. november. Det betragter Inuit Ataqatigiit som det første skridt i den rigtige retning.
Det korte af det lange er, at Inuit Ataqatigiit ønsker at Landstinget i tilknytning til kapitaltilførslen til Royal Greenland A/S, betinger sig en nærmere uvildig analyse af selskabet med henblik på
1. mulighederne for højere forædlingsgrad af forskellige fiskeprodukter udover de gængse arter, som Royal Greenland indtil har beskæftiget sig med.
2. bevarelse af arbejdspladserne i Grønland og dermed
3. muligheden for flytning af arbejdspladser fra udenlandske aktiviteter til Grønland.
Vi ønsker at dette og eventuelle andre krav søges ..... gennem en landstingsbeslutning under den igangværende efterårssamling. Det fremgår af førnævnte fælles pressemeddelelse fra KNAPK og Royal Greenland, at begge parter i samarbejdets ånd er indstillet på en ny begyndelse. Dette hilser Inuit Ataqatigiit velkommen, og vi konstaterer derfor med tilfredshed, at der også ved Landsstyrets mellemkomst er opnået enighed om en genfødsel af KNAPK’s oplysnings- og uddannelsesfond samt at brændstofstilskuddet fortsætter i 2002. Vi imødeser finansieringsforslagene hertil inden 3. behandlingen.
Efter Inuit Ataqatigiits mening, præsenterer bevillingerne til bygge- og anlægssektoren et samfundsøkonomisk og uddannelsesmæssigt vækstpotentiale. Vel at mærke, hvis midlerne styres rigtigt. Målet må være at få mest muligt byggeri opført i god kvalitet tilpasset det arktiske klima, og få flest mulige til at gennemføre en uddannelse i byggebranchen.
Flere spørgsmål trænger til at blive belyst for at vurdere, hvorledes vi i Grønland får mest ud af anlægsmidlerne. De seneste år har vist, at der hvert år er byggeprojekter, der ikke igangsættes til tiden. Efterslæbet er stort, og Inuit Ataqatigiit er enige i Finansudvalgets ønske om, at Landstingets bør vide, hvilke projekter, der forsinkes og hvorfor. Koncentrerer de sig til bestemte lokaliteter eller bestemte typer af anlægsopgaver? Hvordan er sammenhængen mellem kapaciteten og forsinkelserne? Svar på disse spørgsmål vil give et bedre planlægningsgrundlag.
Et andet problem er de høje kvadratmeterpriser, især i de større byer, hvor der er høj aktivitet i byggeriet. Koncentrationen af byggeriet skaber over.... og skruer priserne op. Alene de høje kvadratmeterpriser bør være en medvirkende faktor til at sprede anlægsopgaverne ud på kysten.
Derved vil Hjemmestyrets bevillinger række længere og Inuit Ataqatigiits mål med en decentral udbygning af landet vil samtidig kunne realiseres.
Hvis Landstinget kan blive enige om, at vi skal have mest muligt byggeri opført for de økonomiske midler vi afsætter, skal der bl.a. udtænkes nogle maksimer til at styre kvadratmeterpriserne. Allerede dette forår under debatten vedrørende politisk/økonomisk beretning, opfordrede Inuit Ataqatigiit Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur til at nedsætte en tænketank, der bl.a. skulle foreslå metoder til styring af byggepriser, så det ikke kun er de frie markedskræfter der er prisfastsættende. Landsstyremedlemmet hilste vores opfordring velkommen. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit spørge til, om denne tænketank er nedsat, og hvilket kommissorium den har fået. Vi må være opmærksomme på byggebranchen, fordi der er muligheder for at skabe merværdi. Der skal efter.... være ca. 2.500 arbejdspladser, heraf 1.500 faglærte og 1.000 ufaglærte. Vores mål i Grønland må være, at vi i løbet af et antal år, selv besætter så mange som muligt af disse arbejdspladser.
Der er generelt stort behov for renovering af landets skoler. Atuarfitsialak-debatten har været med til at fokusere på skolens fysiske rammer. Det samlede renoveringsbehov er beregnet til ca. 1,2 mia. kr. I næste års finanslovsforslag er indarbejdet renovering for 2 skoler, Qaqortoq og Nuuk. Det er dog vanskeligt umiddelbart at vurdere disse beløb. For hvilke standarder er de udtryk for, og hvad er passende? I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er meget vigtigt, at der tages politisk stilling til niveauet, standarden for renoveringen. Vi vil derfor opfordre Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til at drøfte dette spørgsmål, ligesom det er en diskussion skolebestyrelserne, elevrådene og lærerne landet over må inddrages i. Det er et fælles ansvar for alle i Grønland at sikre, at vi skal have råd til, at alle børn i hele landet får gode skolefaciliteter.
Landsstyret bebudede allerede ved 1. behandlingen at ville fremsætte forslaget om besparelse vedrørende uddannelsesstøtten. Inuit Ataqatigiit støtter den del af spareforslaget, der hidrører fra administrative forenklinger. Den del af besparelserne, der medfører forringelse af de studerendes vilkår, indstilles til forkastelse. Inuit Ataqatigiit skal ikke undlade at udtrykke sin undring over Landsstyrets spareforslag. Landstinget drøftede jo flere gange i løbet af år 2000 uddannelsesstøtten. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse m.m. bebudede hver gang, at der skulle laves et samlet udredningsarbejde af de uddannelsessøgendes vilkår, med henblik på en egentlig uddannelsesstøttereform. Landsstyremedlemmet lovede endvidere at inddrage de studerendes organisation i arbejdet. Under 1. behandlingen af finanslovsforslaget i år meddelte Landsstyremedlemmet, at Landstinget inden oktober måneds udgang ville få tilsendt resultaterne af dette udredningsarbejde. Det er endnu ikke sket. Det er således umuligt at tage stilling til Landsstyrets konkrete spareforslag, idet disse ikke indgår i en samlet reform, og kan således fremstå som en isoleret løsning.
Inuit Ataqatigiit skal ikke undlade at udtrykke sin kritik af Landsstyremedlemmet på baggrund heraf. Det er ligeledes vores holdning, at inddragelsen af de studerende undersøgelsesresultaterne foreligger er et meget sent tidspunkt, hvilket vi finder uheldigt. Vi vil derfor gerne bede Landsstyremedlemmet begrunde, hvorfor hun har valgt disse fremgangsmåder.
Landskassens regnskab for 2000 viser, at der er sket en overskridelse på døgninstitutionsområdet på ca. 7 mio. kr. Det er derfor glædeligt, at der i bloktilskudsaftalen for 2002 mellem Grønlands Hjemmestyre og Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat er medtaget, at udgifterne til døgninstitutionerne fremover skal pris- og lønreguleres med samme procent som det kommunale bloktilskud. Da det er uklart, hvorvidt dette beløb vil dække de faktiske omkostninger, vil vi fra Inuit Ataqatigiit bede Landsstyremedlemmet for sociale anliggenders vurdering.
Af finanslovsforslaget fremgår, at udvidelsen af Meeqqat Illuat med 4 pladser vil stå klar i løbet af 2002. Dog er beløbet til driftsudgifter ikke forhøjet tilsvarende. Det er blevet oplyst, at dette beror på uvidenhed mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA. Under henvisning til ventelisten over børn, der venter på at komme på døgninstitution, vil vi indtrængende opfordre Landsstyret til at bringe disse uoverensstemmelser på plads, så de 4 ekstra pladser kan tages i brug, så snart de er klar. Vi ønsker også en forklaring på, hvori uvidenhederne består.
Vi har også været inde på Aaqa. Så vidt vi kan se, så er der udvidelser i gang, men begrundelsen herfor er, at driftsudgifter ikke er indregnet budgetoverslagsårene, da målgruppen modtager hjælp.
Og så er det Illoqqortoormiut, har vi nogle bemærkninger til. Det kan vi måske vende tilbage til i anden ordførerrunde.
Hvad angår arbejdsløshedsbekæmpelse, Landsstyret har imødekommet Landstingets ønske om ikke at nedsætte bevillingerne til arbejdsløshedsbekæmpelse så meget som finanslovsforslaget lagde op til. Der er stillet forslag om at tilføre kontoen yderligere 2,2 mio. kr. Det takker vi for fra Inuit Ataqatigiit. I denne forbindelse skal vi også lige nævne, at i strukturpolitisk handlingsplanen afsnit 4, har Landsstyret fremlagt nogle interessante målsætninger for arbejdsmarkedsområdet. Vi må konstatere, at de er et af de temaer af Landsstyrets oplægs.... der kunne ønsket en hurtigere opfølgning. Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til at se på disse spørgsmål. Der er tale om et vitalt område, som også fortæller om en målrettet indsats, hvorfor i forbindelse med forbedring af samarbejdet med Landsstyremedlemmet.
Så er det sundhedssektoren. På sundhedsområdet lægges der op til en form for centralisering af jordemoderbetjeningen. Fem jordemoderstillinger fra kystsygehusene nedlægges og de økonomiske midler flyttes til Dronning Ingrids Hospital. Hvilke planer har man indenfor dette område?
Hvad angår Grønlands Statistik, så konstaterer vi også, at arbejdet er for overfladisk, og at bestyrelsen har taget initiativ til at finde en ny ..... opgaver. Inuit Ataqatigiit forventer, at den nye timesats afspejler det reelle ressourcetræk, som de eksisterende opgaver påføres Grønlands Statistik, og at Landstinget orienteres om de nye satser. Ikke mindst set i lyset af, at vi fra Landstinget stiller i stadig stigende grad om statistikproduktion, også som grundlag for de politiske beslutninger.
Inuit Ataqatigiit konstaterer, at der er stigende udgifter til vakantboliger indenfor Grønlands Statistik. Vi mener, at det er et nødvendigt skridt ledelsen og bestyrelsen har taget for at klarlægge årsagerne.
Hvad angår Naturinstituttet kan vi konstatere, at det er uheldigt, at der til 2. behandlingen indsendes ansøgninger til aktiviteter, som burde være indgået som led i den samlede prioritering. .... mener vi, at undersøgelsen af hellefiskebestanden i Østgrønland er af så vital betydning for Grønlands fiskeri og økonomi, at Inuit Ataqatigiit indstiller, at der bevilges penge hertil for 2001. Ligeledes finder vi, at en optælling af store hvaler bør ... fremme, således at Grønland løbende kan opdatere de levende ressourcer, som vi er så afhængige af. Denne opdatering er meget vigtig, ikke mindst taget i betragtning, hvor meget vi skal kæmpe i international sammenhæng for at skabe forståelse for vores livsform. Jeg stopper her foreløbigt.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Man kan få bange anelser, hvis man kigger på det grønlandske økonomi. Der er inflation. Vi har følgende begrundelser til vores bange anelser. Nu kan vi se, at der er større og større driftsudgifter. F.eks. vi kan nævne, at driftsudgifterne er steget med 280 mio. kr., og indtægtsgrundlaget for Landskassen er steget kun med 100 mio. kr. i samme periode. Det er betænkeligt, at den økonomiske udvikling går i den retning. Nu kan vi se, at Landstinget har fået mindre økonomiske råderum, og med den økonomiske politik, kan vi hårdt ramme den grønlandske økonomi. Vi mener, at det er helt uacceptabelt, og der skal tages politiske tiltag for at undgå, at Grønland bliver ramt hårdt.
De bevillingsmæssige processer skal analyseres grundigt, mener vi fra Kandidatforbundet. For at styrke den grønlandske økonomi, skal vi også udnytte de eksisterende ressourcer, f.eks. vedvarende energikilder såsom vand og sol og vind. Derfor skal vi bruge de eksisterende ressourcer her i Grønland. Og vi skal finde andre finansieringskilder. På den måde kan vi også finansiere bygge- og anlægssektoren bedre. Bygge- og anlægssektoren skal styrkes. Vi skal også have uddannelsesmæssige tiltag indenfor byggesektorerne, således vi kan udnytte vore egne menneskelige ressourcer her i Grønland.
De Hjemmestyreejede selskaber har så store gæld, at der er fare for Grønlands økonomi. F.eks. har man nævnt, at hvis Royal Greenland går i konkurs, så skal gælden betales af Hjemmestyret. Vi har betænkeligheder ved denne forpligtelse af Hjemmestyrets side overfor Royal Greenland. Man er nødt til at bevilge større bevillinger hver år for at støtte disse selskaber. Man kan ellers bruge disse midler til erhvervsudvikling i andre områder. Og det kan vi aldeles ikke acceptere fra Kandidatforbundets side.
Den økonomiske politik der bliver ført er helt uacceptabelt. Og Landsstyret har undgået at gøre noget ved problemet. F.eks. fra Kandidatforbundets side har vi krævet, at Royal Greenlands økonomiske situation skal undersøges, men nu har vi oplevet, at vi prøver at redde Royal Greenland ved at give den kapitaltilførsel. Og nu skal vi bruge 15 mio. kr. fra Landskassen til Royal Greenlands køb af 3 fartøjer. Hvorfor skal vi ikke bruge pengene til det kystnære fiskeri? Vi mener, at Landstinget skal sikre den videreudvikling af det kystnære fiskeri. Vi mener, at disse forhold er helt uacceptable. Hvorfor er der ikke flere bevillinger til erhvervsudvikling? Hvorfor skal vi ikke forbedre bevillingerne til landbaserede virksomheder? Hvorfor kan vi ikke forøge bevillingerne til råstofsektoren? Vi mener, at vi kan forbedre landets økonomi ved at give større tilførsel til erhvervssektoren. Vi mener, at anlægsbevillingerne skal vurderes nøjere. Vi mener, at effektiviteten er alt for lille i byggesektoren. De fleste bevillinger til byggesektoren går til Nuuk, og vi kan se Hjemmestyret udfører bygge- og anlægsopgaver for mange millioner. Og når vi ser kvadratmeterprisen her i Nuuk er omkring 24.000 kr., og hvis forholdene fortsætter sådan, så kan vi ikke udnytte bevillingerne optimalt. Vi mener, at effektiviteten i Nuuk er alt for lille. Og vi kan ikke undgå at revurdere bevillingsområdet til anlægssektoren.
F.eks. renovering af folkeskolebygningerne i flere byer er udsat. Og der er heller ikke bedre prioritering af anlægsopgaverne og renoveringsopgaverne. Og vi har heller ikke sikret Universitetsparkens eksterne finansiering, og disse udviklinger er betænkelige. Vi har betænkeligheder ved disse udviklinger. Og vi skal også forbedre forholdene i folkeskoleområdet, således at vi kan give børnene en bedre uddannelse. Der er renoveringsbehov for 1 mia. kr. i folkeskoleområdet. Og det er nævnt, at det er nødvendigt med 80 mio. kr.’s bevilling hvert år til renovering af folkeskoleområdet. Og vi vil gerne spørge fra Kandidatforbundet: Hvor kommer pengene fra til denne renovering? Vi kan se, at folkeskoleområdet er nedprioriteret i finanslovsforslaget. Skal vi opprioritere Ilimmarfik i stedet for folkeskolen? Vi kan se, at bygge- og anlægspriserne er forskellige fra sted til sted. Vi mener fra Kandidatforbundets side, at bevillingerne skal udnyttes bedre og mere effektivt. Vi mener, at boligrenoveringen skal starte hurtigst muligt. Vi har set lejligheder, som er næsten ubeboelige, men alligevel er beboede. De allerede planlagte opgaver skal udføres til næste år. Hvis vi kigger på de mindre kommuner Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiut er frataget deres anlægsopgaver, og der er ikke større byggeaktivitet i disse kommuner. Man indsætter opgaverne i finansloven og udsætter dem alligevel næste år. Det er ikke optimalt.
Vi mener, at der skal en bedre planlægning af anlægssiden i fremtiden, og fra Kandidatforbundet kan vi ikke forstå, hvorfor de private erhvervsdrivende i Grønland, f.eks. teknikere og ingeniører, hvorfor deltager de ikke i planlægningen af anlægsopgaverne? Hvornår skal vi udnytte disse ressourcer? Vi skal huske, at disse personer har god kendskab til de grønlandske forhold og de grønlandske fysiske forhold.
Landsstyret har også meldt ud, at der ikke skal udføres flere renoveringsopgaver, boligrenoveringer i næste år, fordi der ikke er midler dertil. Og vi må også konstatere, at der er yderligere besparelser på 163,9 mio. kr. Det kan vi ikke acceptere fra Kandidatforbundet. Vi skal fastholde, at kommunale anlægsopgaver bliver realiseret. Vi mener, at aftalen til staten om tilskud til renovering skal revurderes. Vi kan ikke udføre renovering, således at de gamle bygninger bliver de samme som de var nye. Vi skal tilpasse dem til vores nuværende standard. Vi mener, at der skal større boligrenovering til. Vi mener, at det ikke er godt, at man udsætter renoveringsopgaverne i de forskellige byer. Forholdene kan ikke leve op til de nuværende krav.
Vi må konstatere fra Kandidatforbundet, at bevillinger til fiskeriet kan ikke løse problemet. De bevillinger får ikke større effekt i det kystnære fiskeri. F.eks. der skal være en fartøjsudskiftning indenfor hellefiskefiskeri, hvor man skal bruge større fartøjer, ligesom der skal være en fartøjsudskiftning i det kystnære rejefiskeri. Der skal ellers være flere bevillinger til kapacitetstilpasningen indenfor det kystnære fiskeri.
Selvom målene og formålene er gode, så mangler der bevillinger til disse formål. Man prøver ikke at finde finansieringskilder til udvikling af fiskeriet. Fiskeriet er meget nødvendigt og vigtigt i forhold til vores indtægter. Og den behandling fiskeriet fik, det kan vi ikke acceptere fra Kandidatforbundets side. Og vi kan ikke acceptere, at der ikke blev udført flere analyser af problemet. Vi mener, at der skal være en mindstepris indenfor rejepriserne for det kystnære rejefiskeri, således at man kan tilpasse kapaciteten.
Vi kan se, at der bliver større antal af pensionister og førtidspensionister i fremtiden. Derfor er det nødvendigt med forbedring af deres vilkår i fremtiden. Og vi kan se, at der er varierende forhold for disse pensionister og førtidspensionister fra sted til sted. Vi kan se, at bedre økonomisk stillede kommuner giver bedre forhold til disse personer. Kan Landsstyret ikke arbejde for, at forholdene forbedres i disse mindre kommuner? Vi erkender, at vi er nødt til at forhøje bevillingerne til ældreområdet i fremtiden. Og når man kigger på de økonomiske forhold de ældre lever under, så kan vi se, at bevillingerne skal forhøjes. Vi kan se, at understøttelsen til handicappede er ikke så gode. F.eks. hvis der er et ægtepar, hvor den anden er førtidspension, så får man kun 1.400 kr. i understøttelse.
Vi mener, at Landsstyret skal være opmærksom på de stigende udgifter til sundhedsvæsenet. Udgifterne forøges hvert år, selvom vores indtægtsgrundlag bliver mindre og mindre. At driftsudgifterne bliver flere og flere kan vi ikke acceptere fra Kandidatforbundets side. Da man forøgede bevillingerne til sundhedsvæsenet, så sagde man, at servicen også bliver forbedret tilsvarende. Men vi kan se, at servicen er den samme i forhold til forrige år. Ventelisterne bliver ikke kortere, selvom bevillingerne til sundhedsvæsenet forøges hvert år. Vi mener at regionaliseringstiltagene implementeres hurtigst muligt. Vi mener det er vigtigt således at servicen overfor borgerne bliver forbedret hurtigst muligt. I forbindelse med regionaliseringen så skal folk behandles hvor de bor og vi har allerede sagt at vi er imod at de forøgede driftsudgifter. For eksempel regionalhuset i Ilulissat så skal der også være fysioterapeuter og andre behandlingsformer. Vi mener at sundhedsvæsenet skal have sundere økonomi og vi mener at servicen over for borgene skal forbedres. Jordemoderstillingerne bliver nedlagt i kysten og det kan vi ikke acceptere fra Kattusseqatigiits side. Man vil ofre jordemoderstillingerne i de mindre byer og vi har betænkeligheder ved disse tiltag. Vi mener at man ved disse tiltag så bliver udgifterne flere og flere fordi der skal være transport-omkostninger i forbindelse med kvinderne føder i regionalsygehusene. Vi kan ikke lade sundhedsvæsenet tiltage omkring jordemoderordningen, vi kan ikke accepterer det fra Kattusseqatigiits side. Vi mener at folk skal kunne gå til læge i tide ellers skal det koste et menneskeliv eller føre til uførlighed.
Fra Kattusseqatigiits side mener at sagen omkring Aaqa skal fortsættes, til disse krav har vi følgende begrundelse: der er stadig større behov i dag for at undgå større udgifter så skal vi holde op med at sende patienterne til Danmark. For eksempel hvis vi sender en patient til Danmark så koster det os 2 mill. kr. om året. Så vi mener at Aaqa skal udvides i forbindelse med finanslovsforslaget til 2002.
For eksempel at vi øger et tilskud til passagerområdet på 170 mill. kr. Og hvilken form for transport skal vi have i fremtiden, til luft eller til havs. Vi mener at der skal være klarere mål i transportområdet, passagerområdet.
Vi mener at lufttransporten skal forbedres for eksempel at lufthavnene i Nuuk og Ilulissat kan forlænges til 1.200 meters baner, der vil også mindske de offentlige udgifter. Vi støtter at banerne forlænges så kan vi udnytte dem bedre også til økonomiske formål. Der skal tages en politisk stillingtagen til hvilken form for transport vi skal have i fremtiden. Der er større driftsudgifter og indtægtsgrundlaget bliver formindsket. Men alligevel foreslår landsstyret at bevillingen til Pinngortitaleriffik, Naturinstituttet bliver forøget. Vi mener det vil føre til en yderligere forøgelse af driftsomkostninger.
Vi mener at forholdene i Grønlands Statistik skal undersøges, hvorfor sådan en udgiftsforøgelse hvert år og der er flere og flere vakantboligudgifter.
Vi skal forbedre forsyningen i yderdistrikterne og og bygder. Da KNI skulle privatiseres så sagde man at KNI Pilersuisoq skal også effektiviseres , men hvis landstingets bevilling til Pilersuisoq bliver mindre, så skal man også forøge priserne. Pilersuisoq tilbyder på disse steder. Vi har betænkeligheder herved. Bevillingsmæssige begrænsninger til selvbyggeri. Vi mener at i andre byer skal der også være mulighed til at opføre selvbyggerhuse. Med disse bemærkninger kræver vi at vores udtalelse bliver taget højde for i forbindelse med andenbehandlingen af finanslovsforslaget. Tak.
Som sagt så skal vi holde en middagspause. Mødet fortsætter kl. 13, mødet hævet.
Mødet fortsætter og det er
punkt 13, forslag til landstings finanslov for år 2002,
andenbehandling.
Og sidst var det Siumut, Atassut, IA og Kandidatforbundet har haft deres ordførere og vi gå videre til de uafhængige. Først er det
Per Berthelsen (løsgænger):
Tak. Indledningsvis vil jeg allerede klart give udtryk at jeg er yderst tilfreds med finansudvalgets betænkning. Jeg vurdere betænkningen som et stykke arbejde der er klar og er derfor også ligeledes glad for at landsstyret i det store hele tager betænkningen til efterretning. Da enigheden er stor er det ikke nødvendigt med de lange taler, hvorfor jeg blot her i forbindelse med forslaget til landstingets finanslov for 2002 fremkomme med følgende korte bemærkninger:
Det er med glæde at konstaterer at det præciseres hvor vigtigt det er med en samlet prioritering. Jeg har altid ment og mener til stadighed at dette er det vigtigste redskab i en god økonomistyring. Det er også med glæde jeg erfarer at finansudvalget på et meget tidligt tidspunkt i deres betænkning opfordre til tilbageholdenhed således at der er overensstemmelse mellem udgifter og indtægter. Vi har jo erfaret at gabet mellem driftsudgifter og indtægter er blevet større og større og dette er netop grunden for at vi er kommet ind i den økonomiske situation som vi er i nu.
Derfor er jeg meget enig i at man nu indstiller at der i den kommende tid for så vidt angår driftsudgifter at yderligere driftsudgifter alene skal søges dækket ved besparelser indenfor de allerede bemidlede rammer og ikke via tillægsbevillinger eller merbevillinger. Der skal heller ikke herske tvivl om at en bedre økonomistyring kan styrkes blandt andet indenfor bygge- og anlægssektoren ved en bedre planlægning og koordinering.
Vi må i dag for så vidt angår bygge- og anlægsopgaverne at vi misbruger ½ år på årsbasis og dette er med til at hindre at vi flere i uddannelse ligesom den også er med til at sætte priserne op. Ved en bedre planlægning og bedre koordinering må vi udnytte byggeriet fuldt ud, sprede den mere indenfor året også fordi vi derigennem kan sikre at vi får mest for pengene ved at vi planlægger mere realistisk. Mens vi stadigvæk er indenfor bygge- og anlægssektoren skal jeg herunder samlingen for 3. gang sige, at jeg mener at det for så vidt angår bygge- og anlægsfonden at vi fuldstændig lukker af for at vi kan hente yderligere driftsmidler derfra. Vi har allerede set at fonden har fungeret som en sovepude og det må vi hindre ved stramninger.
Som det også siges fra finansudvalget er den eneste vej frem en strammere prioritering og at vi holder fast i vores beslutninger også selvom det kan gøre ondt nogen gange. Vores nuværende måde at administrerer på er dobbelttydigt mens vi på den anden side opfordre til besparelser, så på den anden side så bruger vi midler der ikke kan forsvares og det kan vi blandt andet se på forslaget om forhøjelse af landstingsvederlaget, men da vi skal komme ind op dette på et senere tidspunkt, da vil jeg undlade her at komme ind på dette.
Finansudvalgets oplyser at landsstyreformanden har oplyst at der er behov for et større kapitalindskud i Royal Greenland A/S og Nuka A/S og det fremgår allerede nu at en del af indtægterne fra salget af aktier i Pilersuisoq skal bruges til dette formål. I denne forbindelse vil jeg gerne vide om de store bevillinger der er tale om, om man vurdere hvilken indflydelse det ville have på driften. Ikke mindst hvis man kigger på at vi bør bruge pengene således at vi også får dem igen. Pengene vil være smidt ud af vinduet, hvis vi ikke får noget til gengæld.
Og mens vi er inde i aktieselskaberne vil jeg også sige, at jeg er meget glad for at erfarer at finansudvalget overfor landsstyreformanden har krævet at nødvendige oplysninger afleveres straks til udvalget. Dette krav er helt på sin plads og bør ikke få nogen til at have det ondt.
For så vidt angår turismen så finder finansudvalget at aktørerne indenfor turismeerhvervet får større indflydelse at dette er på sin plads og dette er jeg fuldstændig enig i. Og ikke undrer mig at dette problem ikke er blevet løst endnu, da landstinget allerede har efterlyst dette sidste.
For så vidt angår folkeskolen så finder finansudvalget at bevillingerne synes at være for få, da vi alle ved at der er et alvorligt renoveringsbehov indenfor folkeskoleområdet, hvorfor jeg er åben overfor at vi kan forøge bevillingerne til området også selvom dette kan resulterer i at vi bliver nødt til at udskyde Ilimmarfik og fordi jeg håber meget at Ilimmarfik Universitetsparken ikke skal udvikle sig til en parodi a la den kopi af Peters-kirken som er blevet bygget i Afrika, et projekt som man burde være stolt af, men som man nu skal skammer sig over.
Beklageligvis som jeg allerede har givet udtryk for bekymring for sidste, så synes forholdene indenfor sundhedsområdet. at være sådan, at der synes at være en skrue uden ende, hvorfor jeg er fuldstændig enig i finansudvalgets opfordringer til økonomisk tilbageholdenhed indenfor området.
I flere år har finansiering af Mittarfeqarfiit været utilfredsstillende og hvorfor jeg er enig i at man ikke spare indenfor Mittarfiits område i 2002. Jeg finder det også på sin plads at afslutte med følgende, at landstingets finansudvalg alvorligt opfordre overfor landstinget og landsstyret til at de i forbindelse med den økonomiske politik viser ansvarlighed i deres beslutninger. Det er en opfordring der er meget nødvendig og jeg håber meget at dette vil blive hørt og respekteret af alle.
Lad os holde op med blot at sige, at det og det har vi råd til. For det er jo ikke rigtigt. Vi har råd til og kan skaffe midler de projekter som vi vil have bygget. Problemet er blot prioritering og fastholdelse af de vedtagne prioriteringer uden alt for mange krumspring. Med disse bemærkninger siger jeg tak for finansudvalget for deres superstykke arbejde. De fortjener alt det ros de har og skal her meddele at jeg går for betænkningen som helhed.
Otto Steenholdt (løsgænger):
Jeg skal ikke skjule at vi med bange anelser under førstebehandlingen af finanslovsforslaget ikke er blevet mindre.
Jeg har forståelse for Royal Greenlands behov for kapitaltilførsler og vi vil gerne støtte landsstyrets dispositioner i denne sammenhæng. Jeg har heller ikke støttet mindsteprisordningen siden den blev introduceret og jeg kan se i dag at den kræver merbevillinger, hvis man skal gøre det.
Længere levetid medfører større udgifter for landskassen og det er også på sin plads og vil være taknemmelig for selv om det medfører større udgifter for landet. Det er glædeligt at konstaterer at sundheden er i fremgang. Som sagt har finansudvalgets fremlæggelse som peger på meget alvorlige forhold mindsket mine bange anelser. Jeg har endda støtte til alternativt forslag om økonomiske dispositioner og hvor jeg ikke havde rigtig gået ind for.
Endnu engang ser vi at driftsudgifterne er stigende. Under førstebehandlingen har jeg sagt at vi må tage emnet op yderligere, hvordan vi kan bremse udviklingen eller mindske udviklingen. Idet det et blevet nok at skulle snakke om det uden at gøre noget ved det.
Hvad angår anlægsområdet så er der også alvorlige problemer her. Ikke forbrugte midler, vi har brugt uhensigtsmæssigt, det er derfor det kan blive nødvendigt at skulle forøge byggeriet ved hjælp af tilkaldt arbejdskraft. Jeg giver bekymringen at indtægter i forhold til udgifter ikke bliver mindre. Det må vi finde løsningsmuligheder.
Landsstyret og landstinget skal ikke beskylde hinanden, det er altså efterhånden blevet behov for at vi skulle styre økonomien ved hjælp af eksperter. Idet vi ikke kan blive ved med at se på den stagnation der er. Vi bliver nødt til at nedsætte et udvalg bestående af økonomer som skal tages alvorligt. Den økonomiske situation vi befinder os i er bekendt af alle. Og vi har altid haft en landsstyrekoalisation som har flertallet bag sig. Vi kan ikke blive ved med at forholde os passivt i de opståede situationer. Den økonomiske situation er så betænkelig at det kan blive nødvendigt med en styring fra eksterne eksperter. Jeg skal endnu engang understrege at jeg er meget har store bekymringer med hensyn til økonomien.
Josef Motzfeldt (IA):
Først vil lige vurdere alle de bemærkninger generelt og jeg er tilfreds fra landsstyrets side at alle bemærkninger kommer ind på de forøgede driftsudgifter. Derved skal vi kigge på selve landstinget og landsstyret. Vi er nødt til at kigge på os selv. Alle de driftsudgifter der er foreslået kommer fra politiske krav i de forskellige politiske debatter. Derfor skal vi alle sammen stå sammen for at bremse den udvikling.
Først da finansudvalgets formand, han sagde at firedobling af udgifterne, det er måske lidt overdrevet. Denne udvikling indenfor udgifterne og at vi bremser skatte- og afgiftsområdets udvikling.
Og med hensyn til uddannelsesstøtte så regner jeg med at landsstyret for uddannelse kommer med redegørelser for de forskellige tiltag i uddannelsesområdet. Uden ramme er samfundet generelt og eftersom vore midler er begrænsede så skal vi finde den mest hensigtsmæssige løsning, altså besparelser.
Vi har foretaget nødvendige prioriteringer i landsstyret og det har vi også gjort efter førstebehandlingen, men vi var også nødt til at leve op til de krav fra landstinget, udgiftskrævende krav. Og vi i landsstyret mener at vi skal ikke blive ved med at hente penge fra likvide beholdninger og ordførerne fra Siumut og IA kom ind på at finansudvalget har klaget over arbejdsvilkårene. Dem kan vi godt forstå. Vi har færdiggjort finanslovsforslaget omkring 15. august og vi har taget forskellige tiltag for at forbedre finansudvalgets arbejdsvilkår.
Og med hensyn til etablering af forskelligartede erhverv og jeg mener at alle partierne skal støtte dette forslag. Landsstyret har arbejdet for at videreudvikle erhvervene. Vi ved at den meget ensidige produktion er meget sårbar for forskellige udviklinger og vi i landsstyret har arbejdet for at give kapital til nye erhverv og vi har lavet en lov om is og vand for at også forbedre erhvervsvilkårene.
En anden ting alle ordførerne er kommet ind på er boligområdet og bygge og anlægsområdet. At samfundet har brug for flere bygge- og anlægsopgaver uanset om det er skoleområdet, sundhedsvæsenet, socialområdet så har vi brug for flere byggerier. Alle de forskellige tiltag til næste år.
Og vi har lavet en bygge- og renoveringsfond for at holde op med at udskyde opgaverne yderligere.
Vi har også en forpligtelse til at tælle hvalerne og for at leve op til den internationale forpligtelse og ikke mindst for at lave en undersøgelse omkring hellefiskebestanden i Østgrønland.
Men det var flertallet i finansudvalget har forkastet disse forslag og vi kan se at Siumut tager sin stilling til revurdering og vi skal komme med et ændringsforslag omkring disse tiltag til 3. behandling af finanslovsforslaget.
Atassuts ordfører har kommenteret at alt for mange indtægter bruges til driftsmidler. Men driftsmidler er meget forskelligartede. Det er ikke kun til administration. Vi bruger næsten 4 milliarder over 3 milliarder til drift til sundhedsvæsenet, til skolevæsenet og alle de andre områder og alle samfundsrelaterede opgaver er også med inde i driftsområdet.
Vi skal gøre afskrivningsreglerne strammere og Atassut ordførerne ønsker at skattelovgivningsændringerne skal til afstemning og jeg forventer at landstingets formandskab tager stilling til dette forslag.
Og med Universitetsparken som har fået en opbakning fra flertallet i landstinget, men det var ordfører der sagde at opgaven skulle gerne udsættes og blandt andet Atassut foreslår man udsætter det til 3. behandling og Kattusseqatigiit kom med lignende tilkendegivelser.
Mads Peter Grønvold fra Kattusseqatigiit sagde at vi ønsker bedre skoler men vi skal også sikre at disse børn har muligheder indenfor deres videreuddannelse. Hvis vi skal have en sammenhængende udvikling i samfundet så skal dem der gerne vil tage en videre uddannelse skal have trygge rammer. At man tager anlægsopgaver fra finansloven, dem har Kattusseqatigiit også påpeget. Det var et tilfælde, man tog en opgave fra finansloven sidste år, fordi det var strengt nødvendigt og det var et specielt tilfælde. Og i finansloven så landsstyret var nødt til at komme med ændringsforslag således at bygge- og anlægsopgaver udsættes for at følge de forskellige politiske krav der kommer fra landstinget.
Og med hensyn til Nuka A/S og Royal Greenland, nogle er bange for kapitalindskuddet til disse selskaber, men landsstyret mener at tiltaget er nødvendig. Uden at komme videre ind på det og jeg ved at medlemmerne har sendt et beslutningsforslag til landstinget omkring disse selskaber. Men vi fra landsstyrets side skal sige at hvis selskaberne får kapitaltilførsel fra samfundet skal vi huske at vi skal beskytte vores selskaber. Vi er også klar til at komme med forpligtigelser til disse selskaber hvis vi skal give dem kapitalindskud.
Selskabsejerne vil gerne sikre at selskaberne køre sundt men vi kan ikke sammenligne Nuka A/S med andre selskaber. Vi er nødt til at give støtte fra landstinget til Nuka A/S derimod Royal Greenland har kørt økonomisk rundt siden den blev etableret i 1990'erne. Derfor har Royal Greenland igennem mange år optaget lånene fra andre for at kunne fortsætte drifter. Med hensyn til Atassuts bemærkninger om at vi skal have et solidt grundlag i forbindelse med driften uanset om det er aktieselskaber eller hjemmestyreejede selskaber og med hensyn til deres kompetence, det skal vi også kunne sikre. Det er det vi prøver på at vurdere i forbindelse med de nævnte aktieselskaber.
Med hensyn til umyndige undersøgelse af Royal Greenland har flere været inde på, vil vi i landsstyret har ikke følt at det er vores opgave at igangsætte sådan en opgave. Vi ville bare gerne vide de faktiske forhold og når disse undersøgelser er overståede så kan vi fra landsstyret fremsætte disse forhold over for landstinget. Og disse undersøgelse pågår stadigvæk.
Og med hensyn til kapitalindskud til Royal Greenland så tager vi det op ved denne forbindelse.
Med hensyn til sælskind skal jeg henvise til Atassuts ordfører at Great Greenlands og KNAPK’s aftale siger at kun erhvervsfangere fra nytåret skal nyde af tilskud. Denne aftale tager vi alvorligt fra landsstyret. Det vi snakker om her, det er priser på rejer. Landstyret, KNAPK og Royal Greenland har efterløst det andre muligheder, og denne forbindelse har rejefiskerne fået en tilskud til brændstoffer som skal være gældende for hel næste år, som Landstyret godt kan være med. Og desuden så har KNAPK’s Oplysnings- og uddannelsesfond genetableret ved Landstyrets forslag om indskud med 2 mio. kr.
Hvad angår rejeafgiften, så er det de afgående fiskeriorganisation APK, som har tilskrevet mig og hvor jeg har besvaret dem og hvor de så har besvaret min besvarelse. I denne forbindelse regner jeg med at jeg kan fremkomme med en ændringsforslag til forårssamlingen. Netop i disse dage vil der blive uddelt et materiale angående vores krav og korrespondance, heri er inkluderet de forskellige vedrørende regnskaber for de seneste år, som orientering til landstingsmedlemmerne. Vedrørende gennemgår af regnskaberne for afgående fiskeri… Der er et rederi som kunne hjemtage 35 mio. kr. fra egenkapitalen, det betyder at de har råd til det, man kan altså ikke blive ved med at søge myndighederne om at sikre årlige overskud, hvis vi altså skal bruge den metode, så vil vi udhule sådan et erhverv. Inuit Ataqatigiit har været inde på med hensyn til deres efterlysning af balancen mellem indtægter og udgifter, hvor vi så i henhold til Landsstyrets målsætninger giver / finansierer et eller andet selv, så er det de har efterlyst, og det har været inde på i Landsstyret, også i det videre arbejde, er vi også samarbejdsvillige med Landstingets Finansudvalg i denne sammenhæng.
Med hensyn til etablering af nye arbejdspladser som støttes af Landstyret, hvis vi altså ikke solidere indenfor erhvervet her i Grønland, så må vi skabe mangfoldige indenfor erhvervet her i Grønland, og det vil vi være med til i Landstyret. Endvidere har de andre fra Inuit Ataqatigiit og andre politikere påpeget at, størstedelen af forarbejdningen skal ske her i landet, og det vil være gældende for samtlige erhverv af fiskeriet, således at vi så vidt muligt skal producere her i landet, når det er økonomisk forsvarligt. Inuit Ataqatigiit konstaterer at der skal være forståelse indenfor fiskeriet, idet gælder fiskeriet og Royal Greenland, og med hensyn til en uvildig undersøgelse, med hensyn til Royal Greenland, det skal vi lade gå videre til bestyrelsen for Royal Greenland.
Med hensyn til den dårlige kvalitet i anlægsområdet som hele samfundet har været opmærksom på, vi er her i det arktiske egne, og derfor må vi bygge boliger der er tilpasset det arktiske egne, og vi kan altså ikke komme uden om at vi skal bruge de firmaer som kan og opfylde kravene.
Med hensyn til renoveringsopgaverne, hvis altså disse enkelte mestre skal kunne overtage sådanne opgaver, så skal de også kunne dokumenter at de kan lave et kvalificeret arbejde således at de ikke bliver taget med i betragtningen i forbindelse med visitationen. Hvis de ikke kan opfylde disse krav.
Med hensyn til uforbrugte anlægsmidler, og jeg håber at Landsstyremedlemmet for anlægsområdet vil komme ind på det. Med hensyn til renovering indenfor skoleområdet med et tal på 1,2 mia. kr. det har man regnet til fra landstyreområdet for anlæg. Hvis det er muligt til forårssamlingen, så vil vi fremkomme med en redegørelse, hvordan disse 1,2 mia. kr. kan bruges. Vi kan altså ikke begynde med at udhule disse 1,2 mia. kr. uden at vide hvilke resultater, vi her ved kan opnå. Uden at stoppe det igangværende renoveringer, så vil vi prøve at sikre det her i Landsstyret.
Med hensyn til uddannelsesstøtteordningen, Meeqqat illuat og det Sociale område generelt, så kan vi ikke undlade at noget om det.
Med hensyn til at der er en ubalance på 6 mio. kr., hvad angår ældreområdet, og Inuit ataqatigiit’s bemærkninger om en vidensbanke, men hvor mange personer der eventuelt kan opnå pensionen i forbindelse med overgangen fra 60 år til 63 år, de skal vi på Landstyret komme nærmere ind på et senere tidspunkt.
Hvad angår Grønlands statistik at der ikke er sket ændringer i bevillingerne fra 93’, selv om opgaverne er blevet større, derfor skal jeg opfordre de forskellige partier til at tænke over, hvad angår de ansøgte bevillinger på 2,6 mio. kr. til Grønlands statistik, at de tænker nærmere over det til tredje behandlingen. Her i påpeges blandt andet at man har måttet bruge vakantboliger, det er et problem der gælder for samtlige Direktorater. Altså det midler der er brugt til vakantområdet, det er ellers mindre i forhold til de andre Direktorater. Det er altså, hvis de ikke kan finde frem til en anden ordning, så bliver deres råderum indenfor økonomien bliver mindre, altså området vakantboliger er meget fremherskende indenfor økonomien.
Med hensyn til vores internationale public survey, hvad angår undersøgelsen af storhvaler og hellefiske, jeg takker for den støtte vi har fået fra Inuit ataqatigiit i forbindelse med Landstyrets ansøgning. Det er ikke kun den hvalfangstkommissionen vi tænker på, hvis vi altså ikke har kendskab til hellefiskebestanden her omkring Grønland, så kan vi ikke komme udenom at skulle inddrage islændingenes kendskab til disse bestande, det er derfor vi har nogle faktiske forhold at tage til i forbindelse med vore forhandlinger.
Kandidatforbundets ordfører er godt nok medlem af Finansudvalget, men det er meget mærkeligt at de ikke har, at de en eneste ikke har været fremme i betænkningen som et mindretal, det er jo utroligt at de kun har været medunderskriver af betænkningen.
Landsstyret bliver nødt til at bremse driftsudgifterne, Landsstyret gør hvad de kan for at stoppe denne udvikling, men vi må påminde jer om at vi blive nødt til at arbejde for jeres ønsker, og ud fra jeres beslutninger, vi vil også gerne forbedre al det forhold der eksisterer. Skal vi finde besparelser indenfor ældreområdet, vi forstår at Landsstyret vil bremse denne udvikling. Katusseqatigiit har også været inde på et forhold som Landsstyremedlemmet for Fiskeri kan komme ind på, også fordi der ikke er taget en endelig beslutning, desangående. Det er ligesom om at Kandidatforbundet vil ordne alt hvad der er vedrørende økonomien. Det er ligesom om de vil ordne alting på en gang. Det er altså vores formåen indenfor økonomien, vi bruger alt hvad vi kan for at kunne opretholde en standard. Hvis vi så skal begynde at tilkalde arbejdskraft udefra, så er jeg meget bange for at vi endnu engang kan blive tilskuere. Og det derfor jeg mener at der er ikke én af medlemmerne her i salen der vil komme ind for det.
I forbindelse med Landstyrets udarbejdelsen af finanslovsforslaget, så har vi nedsat oprundet 80 mio. kr.. Det skyldes Landstingets arbejde her. I har bevilget penge til brændstoftilskud op til 80 mio. kr., og dette beløb, hvis det ikke har haft virken for anlægsområdet så er det et eventyr.
Med hensyn til Mads Peter Grønvolds Kattusseqatigiit, påpegning at vi har besparelser på 163 mio. kr. indenfor renoveringsområdet, jeg mener at denne talerstol skal bruges til at informere befolkningen med om det faktiske forhold. I forbindelse med vores aftale med staten, så har vi også en forpligtelse til at skulle bruge mindst 200 mio. kr. til renoveringsarbejder, hvis vi ikke gør det, hvad siger så staten, det er utroligt.
Vi har måttet nedskære vort forslag med 10 mio. kr. med hensyn til ny anlæg, for at kunne opfølge de forskellige krav.
Med hensyn til renovering indenfor fiskeriet, så har Kandidatforbundet nogle ønsker. Vi har ca. 70 rejekuttere, hvis ordføreren mener at vi skal kunne udskifte al disse 70 kuttere i løbet af et år, er det en fejl. Og man pålagde os, Landsstyret, om at undersøge andre finansieringskilder, vi skal nok være behjælpelig med hensyn til fremskaffelse af de nødvendige midler i Landsstyret, men hvis vi kigger tilbage til 80’erne, så var der en beslutning her Landstinget om nybygning af de såkaldte 79’ere, så stadigt presset på disse små skibe med helt op til 25 mio. kr., hvis vi nu siger at vi vil udskifte hele flåden fra engang til næste år, så kan vi allerede nu finde hvilke priser vi kan komme op til .
Med hensyn til mindste priser hvad angår rejer, så forstår vi fra Landstyret at en organisation, en fiskeriorganisation og Royal Greenlands aftale går på, at man vil gå væk fra den tanke, om at går over til andre finansieringsformer hvis altså Landsstinget har tilslutning her til.
Flere midler til ældreområdet, så har Kandidatforbundet brugt denne talerstol endnu engang til, ja det vil vi meget gerne, men på den anden side så siger Kandidatforbundet også at vi har alt for mange høje udgifter. Det er altså landskassen formodentlig, vi skal henholde os til i denne sammenhæng, efterhånden bliver flere og flere forskellige artede sygdomme der bliver påvist, og kravene med hensyn til samfundet, og samfundskravene efterhånden bliver strengere. Vi kan altså ikke, hvis vi altså skal kunne klare al disse, så vi vil lytte overfor borgerne.
Der er stor handel med hensyn til sundhedsplejepersonalet internationalt, vi har mangel på jordemødre og sygeplejersker og læger. Så hvis vi altså skal kunne ordne al disse problemer, så vil det meget nemt komme til koste 100 mio. kr. Landstyret fastholder derfor at vi så vidt ikke skal ty til udlandet i denne sammenhæng.
Arbejdet indenfor sundhedssektoren er så specialiseret at selv Odense centralsygehus er blevet for lille, set fra lægeligt synspunkt. De ønsker at arbejde under mere fagligkvalificeret forhold.
Og til sidst hvad angår Per Berthelsen, der vedrører Royal Greenland, det har jeg været inde på. Med hensyn til et ekstraordinært bevilling, det skal frem her i Landsstinget, og så skal vi nok henholde os til det krav der bliver fremlagt her, og arbejder vider med sagen.
Hvad angår Otto Steenholdt bemærkninger om kapitalindskuddet til Royal Greenland og Nuka A/S, så forstår jeg at der er flertal her i salen herfor. Men med hensyn til hans bemærkninger om eksterne styring af vores økonomi, de har vi ikke været inde på i Landsstyret. Jeg mener ikke at det vil blive aktuelt.
Vi arbejder på nuværende tidspunkt for at bremse udvikling indenfor økonomien og finde frem til en balance, så mener jeg at hvis vi altså kan klare dette arbejde, så er der ingen grund til bevidning fra Otto Steenholdt desangående. Det kan man altså gøre som forberede af Inuit ataqatigiit, hvis vi altså bliver, starter en fornuftig styring af økonomien så kan vi nemmere udnytte midler bedre.
Vi har jo været igennem dette spørgsmål for nogen år siden da vi tog økonomiske eksperters vurdering her i salen .
Med disse bemærkninger under anden behandlingen, så vil Landsstyret tage hensyn til de udmeldinger der har været her i salen. Lad os så færdiggøre arbejdet og tænke over næste års finanslovsarbejdet, prøv lige at kigge tilbage når i skal, når i til den tid skal til at behandle sådan en sag. Tak.
Ole Lynge, Ordfører Inuit ataqatigiit.
Til næste taler vil jeg lige sige at vi i henhold til forretningsorden har følgende taletider, at talerne for anden gang kan tale i 15 minutter, medens de også kan få ordet for tredje gang, men for en ganske kort bemærkning.
Da Landsstyremedlemmet for Økonomi har besvaret flere spørgsmål, så vil vi også anmode resten af Landstyrets medlemmer om at fremkomme med korte bemærkninger.
Mikael Petersen, Finansudvalgets formand Siumut.
Indledningsvis på vegne af finansudvalget, der er jeg meget glad for at vores betænkning som nok er den længste i finansudvalgets histories, hvis vi kigger på selve betænkningen, at den har fået en god og velvillig modtagelse fra et samlet Landsting.
Jeg bemærker at partiernes ordførere og Kandidatforbundets og løsgængerne, alle går og er glad for finansudvalgets betænkning. I denne forbindelse mener jeg at det vil være på sin plads at præcisere at finansudvalget i denne forbindelse finder det meget vigtigt at den økonomiske politik og finanspolitikken i Grønland, set, vi skal kigge på det under samfundsøkonomisk under et vi vurdere det hele samlet. Måske kan vi sige at vi prøver på at komme væk fra den gamle tankegang, forstået på den måde at vi så vidt muligt har prøvet på at komme væk fra detaljerne, men primært har holdt sig til de overordnede linjer. Der igennem kan vi sikre en bedre funderet og realistisk prioritering og vurdering af landskassens midler.
Jeg vil også sige at for så vidt angår hvor vi står nu at vores resultat må siges at være flot, men det spændene er at vi også har et arbejde fremover frem til finansudvalgets tredje behandling og vedtagelse som vil foregå den 9. november og om vi kan fastholde denne politik. Og hvis vi skal gøre det er hvor vi alle såvel i Landstinget og Landsstyre viser vores ansvarlighed.
Landsstyremedlemmet for økonomi sagde i sit svar, sidste indlæg, i den forbindelse så vil jeg gerne præcisere, da han påpegede at finansudvalget i deres betænkning sagde at perioden fra 2000 til 2002 har driftsudgifterne i forhold til indtægterne blevet firdoblet, altså at driftsudgifterne har steget 4 gange højere end indtægterne. De bør forstå at driftsudgifterne har steget mere end indtægterne, det var de jeg ønsker at præcisere.
I henhold til vores vurdering af finanslovsforslaget, hvis vi kigger den nøjere igennem, fremgår det at driftsudgifterne i forhold til indtægterne, at der er et gab som bliver større og større. Og det er det som jeg har ønsket at påpege, og fremkomme med en faresignal fra udvalgets side. Selvfølgelig stiger vores indtægter, men driftsudgifterne stiger også langt mere end hvad vores indtægter stiger, og det er hvor faren ligger hvis udviklingen fortsætter hvor vi til sidst ikke får ikke, ikke får mere råderum til at opfølge vores politiske målsætninger. Og jeg håber at Landsstyret, ikke mindst Landsstyremedlemmet for økonomi forstår det. Jeg tror ikke vi er uenige.
I denne forbindelse vil jeg også præcisere i forbindelse med anlægsopgaverne, at finansudvalgets budskab er klart, ikke mindst for så vidt angår bygge- og anlægsfonden, som stadigvæk er ny, og hvor finansudvalgets ønsker og krav om et bedre styring af fondens midler. Jeg bemærker også at samtlige ordførere og løsgængere fra partierne, alle ønsker en strammere styring af de bevilgede midler til anlægsvirksomhed, hvor man også ønsker en skrappere præcisering og at man holder prioriteringerne, og det er heller ikke nyhed som er blevet gentaget flere gange under landstingets nærværende samling, og jeg mener at dette krav, at så er det finansudvalgets pligt at dette sker, ikke mindst i forståelse med Landstyret, således at vi sikrer en bedre styring af anlægsmidlerne.
Til det enkelte partiordføreres indlæg bemærker jeg at man fra Siumut’s side ønsker at finansudvalgets i deres arbejde, at arbejdsforholdene forbedres og at finansudvalgsarbejdet bliver mere grundigt og at man revurdere grundlaget for finansudvalgsarbejdet. Det er jeg glad for som finansudvalgsformand, der et enigt finansudvalg også allerede har drøftet dette, og at vi der igennem forsøger at skabe en ordning i samarbejdet med landstingets formandskab, hvorfor vi ønsker at indlede et sådant arbejde. Jeg mener at sådanne krav er helt på sin plads.
Jeg vil ikke gå ind i detaljer, men vil dig fremkomme med følgende bemærkninger til ordførerindlæggene, for så vidt angår vores nuværende økonomiske stadie, og i forbindelse med finansudvalgets fortsatte arbejde med lovforslaget, så er det vigtigt i denne forbindelse at præcisere, at det for så vidt angår fiskerispørgsmålet, at landstinget har stillet krav her om, som endnu ikke er blevet opfyldt, men som forventes at ske i forbindelse med den foresatte af behandlingen, som det også fremgår af landstyrets svarnotat, hvor af det fremgår at landstyret til tredje behandling vil fremsætte ændringsforslag til blandt andet til løsning fiskeriets problemer, som endnu ikke er blevet fremlagt.
Det er jeg glad for, og håber at man så venter spændt finansudvalget på disse ændringsforlag, det samme gælder også forholdet omkring Royal Greenland og Nuka A/S, og ønskerne om et aktieindskud der, hvor jeg bemærker at partierne og øvrige ordførere at Royal Greenland og Nuka A/S som kan siges at være hjørnestenene i Grønlands økonomi, at man finder det vigtigt at disse kan køre videre på et solidt grundlag, og jeg håber at de også vil være på sin plads at Landsstyret i deres svarnotat udtrykker at man vedrørende Royal greenland og Nuka A/S også vil fremsætte ændringsforslag eller beslutningsforslag herom.
Vedrørende driftsudgifterne og det forskellige partiers forskellige bemærkninger mener jeg at det er på sin plads at hvis finansudvalget forfølger disse bemærkninger videre, det forslag der indebærer forøgede driftsudgifter kan nogen gange ses at være unødvendige, forstået på den måde at nye initiativer for så vidt angår driftsområdet, at når der sker sådan en etableringer, så har man tendens til også at tage etableringsomkostningerne med. Også i de efterfølgende år.
Et samlet finansudvalg har den opfattelse at det vedrører alle landsstyreområder at, vi må kunne gå dybere ind i det enkelte budgetter i direktoraterne, og således at finansudvalget også fik et større råderum der, med henblik på at nedbringe driftsudgifterne.
Det er det som man vil have at man arbejder videre med, for så vidt angår finansudvalgets arbejde således at vi også fra finansudvalget i samarbejde med Landsstyret kan gå ind i sådanne sager.
Vedrørende uddannelsesstøtte, så vil jeg gerne præcisere at efter omfattende drøftelser i finansudvalget har udarbejdet vores bemærkninger herom i betænkningen. Jeg mener det er vigtigt også overfor Landsstyret at præcisere at uddannelsesstøtten og de tanker der har været også store besparelser som Landsstyret har fremlagt tidligere, ikke tidligere har været krav herom fra politisk hold, og fra Landsstinget side. Landstinget har ikke krævet at der skulle spares indenfor uddannelsesstøtten, men Landsstyret har selv i forbindelse med deres udarbejdelse af forslaget fremsat ændringsforslag som allerede lovet, således at man udmønter det forslåede besparelser på forskellige områder. Men som sagt har finansudvalget afvist dette, på grundlag af at derfra politisk hold tidligere har været fremsat krav herom, ligesom det også er politisk uholdbart hvorfor finansudvalget også mener at hvis der skal ske ændringer, så skal dette ske i forbindelse med en reform af hele uddannelsesstøttesystemet.
Jeg er glad for at så er dele landsstinget bag dette krav fra finansudvalget. Til løsgængernes bemærkninger mener jeg at det er vigtigt også at præcisere denne forbindelse, først vedrørende Per Berthelsen’s ordfører indlæg, at jeg er glad for at Per Berthelsen fremkommer med så flotte ord og ros til finansudvalget og det er meget glad for. Men har dog en lille korrektion fordi Per Berthelsen i sit ordførerindlæg sagde vedrørende Royal Greenland og Nuka A/S vedrørende kapitalindskudsbehovet sagde at, det provenuet fra KNI’s aktiesalg skulle bruges til dette formål. Men det er ikke rigtigt da man ikke vil sælge KNI Pilersuisoq, men 6 af KNI Pisiffiks butikker, det var blot en lille korrektion til Per Berthelsen. Så vi ved hvad det er vi snakker om.
Den ene løsgænger Otto Stenholdt, hans bemærkninger, hans afsluttende bemærkninger, lidt hårde ord, så vil jeg også. Otto Stennholdt kom ind på at vores økonomiske politik og styring er ikke helt let, det er ikke helt nemt situation vi er i, men den er ikke så dårlig at vi er på bankerottens rand. Det er ikke på nogen måde tilfældet, siger jeg fordi Otto Steenholdt i sit indlæg sagde at vores økonomi burde administreres udefra, at sådan ser den ud. Det er ikke på nogen måde tilfældet, jeg mener at det vil være på sin plads at præcisere og bekræfte fra finansudvalgets side at selvom landsstyret i deres drift på forskellige områder har problemer med deres økonomiske styring, så skyldes dette også at vi fra Landsstinget side stiller forskellige krav, hvorfor dette også blev klart udtrykt i finansudvalgsbetænkningen. At hvis vi ikke samlet er fælles om noget, så vil der til stadighed være nogen problemer. Der er behov for et samarbejde mellem udvalg og Landsstyre.
Vort lands økonomi kan ikke styres udefra, vi har en solid likviditet, op til 1 mia. kr., landskassen likviditet er på omkring 1 mia. kr., og det skal vi huske, og ikke glemme. Men med hensyn til lidt længere sigt er det nødvendigt at vi også er forberedte på at forholdet kan blive bedre, og at vi ikke forøger driftsudgifterne således at vi også kan sikre vores økonomiske handlefriheder.
Otto Steenholdt sagde ligeledes at vi bør etablere en vismandsgruppe, og hente hjælp der. Selvfølgelig har vi altid behov for at blive rådgivet på forskellig vis, og det siger vi også tak for, men de skal ikke være sådan at man får det til at se ud at, vores, at det kun er professorer der kan styre vores økonomi, det skal vi ikke. Vi er ansvarlige politikere, det er os der har ansvaret, og det er ikke økonomer der skal fastlægge vores politik. Men vi skal selvfølge bruge deres viden, når der er behov herfor. Og det er meget vigtigt at præcisere i denne forbindelse.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige at vi i forbindelse med vores fortsatte udvalgsarbejde i finansudvalget, på baggrund af det faldene bemærkninger og ønsker frem til tredje behandlingen, at hvis disse skal løses på bedste vis, så kan der nok ikke herske tvivl om at vi ikke kan komme udenom at vi bør nedsætte og revurdere overskudsmålet om de 40 mio. kr. Det vil være meget vanskelligt at fastholde dette mål, hvis alle ønsker skal opfyldes for eksempel det ændringsforslag som påtænkes indenfor for eksempel på fiskeriområdet og andre områder. Tak.
Jørgen Wæver Johansen, (S):
Først så skal jeg lige nævne på formandens opfordring om at gøre det kort, skal jeg prøve at respektere på bedste vis. Men jeg skal nævne at jeg vil prøve på ?????? samtlige ordfører.
Først til finansudvalget og dens betænkning, det vil jeg gerne sige tak, idet der er mange ting man bør støtte og i de generelle bemærkninger så har man også kommet med nogen opfordringer og årsagen til at man ikke påbegynder anlægsopgaver og hvor man opfordre til at landsstyret undersøger disse forhold og det hilser vi velkommen fra landsstyrets side og jeg er også glad for at finansudvalget også har været opmærksomme på en opgave der vedrører denne ting, blandt andet BA-gruppes arbejdet.
Det pågår og allerede fra i sommers har man påbegyndt dette arbejde og det har man bemærket.
Og jeg lover, at når landstinget er færdig med deres samling, så skal finansudvalget blive orienteret om hvor langt man er kommet i BA-gruppen arbejde.
Og jeg bemærker også landsstyrets ændringsforslag nr. 117 vedrørende Asiaq på et beløb på 300.000 kr. Der har finansudvalget indstillet at man ikke går ind for ændringsforslaget og siger at de 300.000 kr. bør kunne findes indenfor allerede bevilgede midler. Jeg skal sige at vi i landsstyret lægger vægt på at vi ikke gør forskningsarbejdet i Grønland og vi er også betænkelige såfremt forskningsarbejdet kun varetages fra udefra kommende personer.
Og vi skal også nævne at vi også er medansvarlige for den fortsatte forskning i Grønland også fordi vi på den måde kan have en større medindflydelse på det, hvorfor finansudvalgets afslag eller indstilling om afslag, den tager vi til efterretning, men vil prøve på at finde disse midler således at resultatet forbliver det samme. Og det skal vi prøve på at få indhentet.
Og til Siumuts ordfører Simon Olsen skal jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med ham, idet han siger at planlægningen af anlægsopgaverne bør være bedre og at man skal planlægge i forhold til det man kan overkomme. Det er ganske korrekt og det har også været en melding fra samtlige ordstyrere og det kan vi også fra landsstyrets side love at vi skal prøve på at efterkomme det.
Og Siumuts ordfører sagde også under sin ordførertale, at man bør undersøge om man kan bruge andre finansieringsmodeller indenfor anlægsopgaverne og jeg skal sige at man til enhver tid har mulighed for at gøre det og at det så også bliver brugt i andre lande, hvorfor det også er en mulighed i Grønland, hvorfor det kun er et spørgsmål om man politisk har vilje til at udfører anlægsopgaverne med andre finansieringsformer. Og såfremt landstinget tager en klar stilling til det, så kan vi også planlægge med det for øje, og det er mulighed.
Atassut kommer med en melding om at midlerne til anlægsopgaverne og prioritering af disse, det må man prioritere skoleområdet og at man til stadighed gør det. Og det er vi enige i landsstyret og landsstyremedlemmet for økonomis meldinger herom kan jeg blot henvis til og hvordan man kan udnytte disse anlægsmidler så lover jeg også at vi kommer med en nærmere redegørelse om det her til foråret.
Med hensyn til IA’s ordfører bemærker jeg, at man også er enige i finansudvalgets indstillinger og jeg er også enig i, at man i nogle steder der er kvadratmeterprisen for høj. Og jeg skal med det samme nævne, at vi her i salen også har været inde på en kvadratmeterpris på 24.000 kr. og det er ikke ved hjemmestyrets deltagelse at sådanne anlægsopgaver til den kvadratmeterpris, der er hjemmestyret ikke medaktør.
Det er også en af de ting som landsstyret også er med i og i forbindelse med den nye forordning vedrørende andelsboliger, så har man sat en øvre grænse for hvor stor en kvadratmeterpris der skal være og den er på 15.000 kr.
Og med hensyn til 10-40 finansieringsformen og i forbindelse med omlægning af det. Det vil vi samtidig vurdere om der skal sættes en øvre grænse for hvor stor en kvadratmeterpris der skal være.
Og med hensyn til tænketanken, der har jeg prøvet at se på de referater fra landstingssamlingerne og dengang der lovede de landsstyremedlem at tænke over det og med hensyn til BA-gruppen der blev etableret. Der vil jeg blot henvise til det og ideen, jeg har ingen grund til at afvise tanken sådan uden videre men det er også på sin plads idet jeg også har et tæt samarbejde med bolig og boligudvalget og det er også noget vi skal tage med under en høringsrunde, hvorfor jeg i samarbejde med udvalget, der vil vi også kunne vurdere det i landsstyret.
Fra Kandidatforbundets side kommer der nogen forskellige meldinger nogle er gentagelser, eller man kunne måske fordele i nogen forskellige temaer idet de midler der bliver brugt til anlægsopgaver, der ønsker man at de spredes i større udstrækning.
Og der skal jeg sige, at vi landsstyrets planlægning, der er det med selvom Kandidatforbundet kommer med en melding om at man har taget noget væk fra de mindre byer. Der er ikke korrekt i forhold til de mindre steder.
I Qasigiannguit der er der afsat 1,7 mill. kr. mere i forhold til det oprindelige planlagte. I Qeqertarsuaq 2,5 mill. kr. og i Qaqortoq 8 mill. kr. i de 2 efterfølgende år. Og i Upernavik er der en forøgelse på mere end 4 mill. kr. Men det er korrekt at nogle af midlerne er blevet afsat, hvor de er placeret i renoveringsfonden. Men det betyder ikke at de afsatte midler er blevet taget væk, men de er blevet sat til side, således fordi landstyrets intentioner er at brugen af disse midler bliver spredte midler, således at det er mere spredt og hvorfor det så er nødvendigt at man foreløbig anbringer disse midler i fonden. Vi har prøvet at se særskilt på de byer som har størst behov og hvor man har afsat færre midler og der er en forhøjelse for næste år og det kan man også se i de omdelte papirer, hvorfor jeg kun kan henvise til det.
I Kandidatforbundet ønsker man sig også at man på ny vurdere finansieringsformen og jeg bemærker også at flere partier også siger det sammen. Man siger at der er afsat alt for mange midler i få større byer og det er det man gerne ville undgå.
Og Nuuk kommune har også afholdt et seminar og hertil foråret, så har vi igangsat et arbejde, hvor man også finder den smidigste måde i ordningen fra lejer til ejer. Og det arbejdes intentioner er at de penge der kommer ind for eksempel de penge man får ind ved fra lejer til ejerordningen. Og der er det så intentionen at de penge man får ind der, så vil man så også på den måde kunne bruge disse midler i den samme by, således at de økonomiske midler man har også kan bruges til noget andet. Og jeg håber så også på at landstinget også vil bakke op omkring eller samarbejde omkring for at finde en løsning for det.
Og til Mads Peter Grønvold vil jeg gerne sige, at jeg gerne ville takke for at hvad jeg bemærker, at du har læst vores rapport vedrørende den fremtidige trafikstruktur idet landsstyret også har foreslået at lufthavnene i Nuuk og Ilulissat at man også bør debattere en eventuel forlængelse af lufthavnene disse steder til 1.190 meter. Og jeg bemærker, at denne tanke også bliver støttet fra Kandidatforbundet.
Og til Per Berthelsen at jeg gerne lige ville nævne nogen tal som en orientering vedrørende lufthavnene.
I 1996 havde vi 7 landingsbaner for fastvingede fly i alt. Og dengang så havde man i tilskud fra 70.02 og 73.11.02, der var der i alt 81.4 mill. kr. der blev brugt som tilskud. Og i år har vi 12 landingsbaner så er tilskuddene i de nævnte konti kun på 25 mill. kr. Og det betyder at i løbet af kun 5 år, så er tilskuddene til landingsbanerne blevet formindskede med 56 mill. kr. Og fra 2000 til 2001 der er tilskuddene formindsket med 40,6 mill. kr. Hvorfor man fra landstingets side ikke bør undrer os over, at afgifterne i forbindelse med brugen af landingsbanerne, der har det så også betydet en forhøjelse af billetpriserne. For som man kan se den store nedskrivning af tilskuddene, så har vi også måttet hente pengene fra andre steder.
Og jeg er så kommet med disse korte bemærkninger til partiernes ordførerindlæg og håber på at det har været til nytte.
Lise Skifte Lennert (S):
Formandens opfordring vil jeg også prøve på at leve op til. Men til trods herfor er det også nødvendigt at komme med en besvarelse for de stillede spørgsmål.
Landsstyremedlemmet for økonomi har opfordret til at jeg kommer med nogen kommentarer vedrørende besparelserne.
Men først skal jeg lige præcisere at disse besparelser ikke er et resultat af uddannelsespolitikken, men at det har sammenhæng til den økonomiske situation der er i Grønland og et resultat af besparelsesrunden. Og besparelserne er sket i henhold til hvad der er kommet til som en henstilling fra statsministerens rådgivende udvalg vedrørende Grønland. Og en af baggrundene for besparelserne er rationalisering og en reorganisering af arbejdsmetoderne som er afstedkommet efter Sukaq-rapporten.
Og med hensyn til besparelsen og realiseringen af disse er så sket ud fra og det er sket på den mindst smertelige konsekvenser for de uddannelsessøgende og her tænker på det særlige tilskud for eksempel i forbindelse med udgifter i forbindelse med juleferierejser og bogudgifter. Og såfremt vi ikke havde hentet nogen midler derfra så ville vi have hentet midlerne for eksempel børnetilskud for uddannelsessøgendes børn og såfremt vi havde hentet midler derfra, så ville vi have ramt flere på en hårdere måde. Finansudvalget siger i deres betænkning at man ikke nedsætter uddannelseslønnen og at man ikke kommer med nogen besparelser der. Og ud fra denne opfordring så vil landsstyret komme med et forslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget.
Og så vil jeg komme med nogen korte kommentarer til partiernes ordførere.
Siumuts ordfører Simon Olsen sagde at man ikke skal formindske uddannelseslønnen, men at der bør ske en reorganisering for eksempel at man også ændre muligheden for at låne penge. Og det er også en af de ting som bør undersøges før landsstyret kommer med et forslag.
Og jeg bemærker at Atassut også er enig at man ikke formindsker uddannelseslønnen og ønsker at man forinden 3. behandlingen, der skal landsstyret komme med et forslag og det har jeg allerede sagt for lidt siden.
Og til IA’s ordfører. IA sagde i deres ordførerindlæg at inden udgangen oktober måned, så skal man komme med uddybende bemærkninger eller uddybende oplysninger som landsstyret har lovet.
Og i den forbindelse skal jeg nævne at denne rapport er udarbejdet af HS-analyse med overskriften "hvem får en uddannelse". Og denne rapport er ved at bliver oversat til grønlandsk og da havde vi ellers regnet med at vi ville have modtaget den inden udgangen af oktober måned. Men lige så snart den grønlandske udgave er færdig så vil den blive omdelt til landstingsmedlemmerne og indholdet at denne rapport er hvem der er i gang med en uddannelse og hvem der færdiggør deres uddannelse og hvem der dropper deres uddannelse.
Og til IA’s ordfører Asii C. Narup og hendes kritik, der mener jeg, at det er på sin plads at jeg kommer med en lille forklaring selvom min forklaring måske kan betragtes som en undskyldning. Men udgangspunktet til det er fordi hvad angår de ansatte, så har vi ikke haft en stilling besat som skulle foretage disse undersøgelser og da vi ellers ansatte en, så fandt vedkommende en højere stilling indenfor hjemmestyret og som et resultat af det så har vi så indenfor den embedsmandsgruppe vi så har vi måttet omrokere. Og det er nu sket og gennem denne omrokering fordi forholdene i dag er sådan at de stillinger og uanset man så har overskredet en ansøgningsfrist, så har vi måttet komme med et genopslag både for 2. og 3. gang. Og der har jeg så efterfølgende krævet at der sker en omrokering og vi er nu for alvor gået i gang med denne opgave.
Asii C. Narup kritiserer også at man burde have inddraget de uddannelsessøgende organisation og det er sådan at jeg har afholdt et møde med deres repræsentanter for en uge siden og forud for den tid, så har vi ikke kunnet fremlægge nogen materiale overfor dem. Og de har forståelse for vores planlægning og de vil så blive inddraget i det videre arbejde i den kommende tid. Tak.
Hans Enoksen (S):
Tak. For en kort bemærkning.
Landsstyremedlemmet for økonomi har været inde på fiskerispørgsmålet i større omfang, det skal jeg ikke gentage. Men jeg har nogle enkelte bemærkninger.
Og det første er det mig en glæde at KNAPK og Royal Greenland i forhold til tidligere har et godt samarbejde i dag. Det har mærket i landsstyret. Arbejdet, forhandlingerne er igangsat på en positiv måde og som konsekvens heraf så med hensyn til fiskeriet, så regner vi med at fiskerne får bedre vilkår. Det er mig en glæde på vegne af landsstyret og jeg håber at man i fremtiden vil fortsætte denne positive arbejde. I de sager som er unødvendige til at komme ind i landsstyret kan sætte ????? på og det har vi gode forhåbninger til.
Atassut har været inde på med hensyn til tilskud til indhandlingspriser for sælskind, at det tilfalder erhvervsfangerne. Det er vi enige i grundlæggende og for at løse denne opgave, så vil vi i dialog med udvalget for fiskeri og fangst.
Med hensyn til yderdistrikterne så har vi også fritidsjægere som også har behov for forbedring indenfor deres vilkår. Selvfølgelig skal vi tage denne gruppe med i vores betragtning, som vi også har ladet gå videre til udvalget for fiskeri og fangst således at vi kan finde frem til løsninger som kan være tilfredsstillende for alle.
Med hensyn til mindsteprisordning som kom frem fra Atassut som vi ville betegne som en bombe til 3. behandlingen. Jeg har sagt, at det der sker i de seneste dage, så har fangernes organisation og Royal Greenland haft et godt samarbejde altså i samdrægtighed kommer bort fra denne tanke om mindsteprisordningen. Herved kan vi sige at samarbejdet går i den positive retning. Selvfølgelig skal landsstyret prøve på at sikre at fiskeriet bliver rentabelt i fremtiden og jeg skal allerede nu meddele at landsstyrets samarbejde med fiskeriet organisationer. Og det er vi meget glade for. Vi håber, vi i fremtiden fortsat kan samarbejde om at finde frem til tilfredsstillende løsningsmodeller selvom man måske ude i omverdenen kan man konstaterer at der splid imellem landsstyret og organisationerne, så er det ikke tilfældet længere.
Med hensyn til hellefiskefiskeriet så er forholdene meget anstrengte i øjeblikket. Det samarbejder man om allerede imellem KNAPK og Royal Greenland A/S og begge parter håber om at opnå bedre priser.
Med hensyn til afdragsordningerne og ESU og nedsættelse af renterne så er man ved at nedsætte en arbejdsgruppe som skal arbejder med disse emner, og når så mandatet er godkendt, så vil vi tage det op i landsstyret. Efterfølgende kan det så starte deres arbejde, så kan man herved arbejde med de problemer som bliver fremført fra Atassut hvad angår fiskeriets problemer og afdragsordningerne fra ESU. Og jeg håber også, at vi kan mødes om ikke på midtvejen.
I har blandt andet været inde på at der skal være kontrol i forbindelse med indhandlingen med hensyn til rejer og krabber. Det kan jeg ikke svare på direkte i øjeblikket.
Som bekendt under førstebehandlingen af Johan Lund Olsens forslag så var landsstyret imod denne tanke med den begrundelse at det er et forhold der skal ordnes mellem fiskeriets organisationer og producenterne. Det går jeg også grundlæggende inden for, fordi ansvaret ikke skal flyttes til landstinget.
Dette vil medfører at man ikke længere kan finde frem til tilfredsstillende ordning også i tilfælde af at man ikke længere kan accepterer skindpriserne, så er det ligesom om at landstinget vil overtage problemløsningerne i den sammenhæng. Idet jeg mener, at det er jo landstinget der har ansvaret for prissætningerne ude i samfundet. Også fordi landstinget kan gøres ansvarlige herfor.
Atassuts og Kandidatforbundets ønske om mindsteprisordningen er denne i forbindelse hermed konstaterer jeg, da man er gået væk fra denne tanke. I stedet så har man ville fortsætte med tilskud til brændstof og kapitalindskud til oplysnings-, og uddannelsesfonden i KNAPK. Og det er jeg glad fordi det er fiskernes egne ønsker der bliver opfyldt herved.
Kandidatforbundet har været inde på Royal Greenlands fartøjer. Man har endnu ikke taget en beslutning om hvilke fartøjstyper der kan blive tale om, hvilket trawlerstørrelser der bliver tale om. Det er altså ikke i Royal Greenlands egen interesse at eje disse fartøjer, men det er tanken at disse fartøjer skal overlades til unge initiativrige fiskere. Det er også tanken her at det ikke er Royal Greenland der skal eje disse fartøjer, men de unge fiskere der skal eje disse fartøjer. Herved prøver man på at sikre beskæftigelsen på landanlæggene.
Som bekendt så har vi de seneste måneder snakket meget om eventuelle nedlukninger af fabriksanlæg.
Når vi så kigger på samfundsøkonomien så finder man at det er væsentligt at holde disse fabrikker åbne. Det er derfor landsstyret har måtte tage en beslutning også fordi man skal forsvare bevarelsen af beskæftigelsen i andre byer.
Jeg mener også, at vi i samarbejde kan prøve på at takle disse problemer. Kattusseqatigiit har også været inde på at der er for få midler der vil blive tilført i forbindelse med anskaffelse af de nye fartøjer. Vi kan alle sammen være enige heri, at midlerne er for små, men så må vi alle sammen stræbe efter bedre ordning i fremtiden, så håber jeg, at vi i de næstkommende finansår kan finde frem til bedre løsningsmodeller. Også fordi fiskerne har selv snakket om, hvis altså de selv får mulighed for at fusionere, så vil de også gøre det uden yderligere udgifter for samfundet. Og det er derfor jeg mener, at disse midler selvom de synes at være små kan bruges til disse ordninger.
Derudover så skal vi også tænke på i forbindelse med vores vurderinger, hvor hurtigt vi skal udskifte rejeflåden idet der er bekendt, at vi har bestemte kvoter at gøre godt med og hvis der skal findes en hurtig løsning, så at det ikke får negative konsekvenser for samfundet som helhed. Hvis vi altså anskaffer alt for mange fartøjer på en gang, så bliver vi også nødt til at indskrænke deres kvotestørrelser.
Siumut har været inde på en undersøgelse af store hvaler og hellefiskebestanden, jeg håber også at de andre partier ville støtte tanken. I forbindelse med vores udnyttelse af ressourcerne internationalt har været på fokus i de senere år og hvis vi skal kunne modvirke denne tendens så skal vi kunne sige, at vores udnyttelse af levende ressourcer er under kontrol og at vi følger med i udviklingen også fordi der har været påstande fremme om, at vi har overudnyttelse af vore bestande. Det er derfor vi ikke kan komme udenom en sådan undersøgelse. Det er derfor jeg regner med, at andre partier Kattusseqatigiit og løsgængerne vil have en tilslutning hertil også fordi i vore tidligere debatter har været inde på at vi bliver nødt til at eksportere hvalkød for eksempel for at prøve indtjening, men vi kan ikke komme ind på disse forhold før vi har de faktiske oplysninger.
Det er derfor jeg håber at undersøgelse af de store hvaler og hellefiskebestanden bliver støttet fuldt ud fra de andre partier også fordi vores kødbehov og kødforsyning er i fare for ved at man nedsætter kvoterne for fangst af hvaler, idet man derved kan forøge behovet for import af kød. Det er det vi skal tage hensyn til i fremtiden. Tak.
Og jeg skal blot lige nævne, at man skal bestræbe sig på at gøre det kort og inden da, så skal jeg også lige minde om at forslaget vedrørende forhøjelse af rejeafgifter det har formandskabet accepteret, at den først bliver andenbehandlet i forbindelse med forårssamlingen.
Alfred Jakobsen (IA):
Jeg er glad for at landstinget har forståelse for at sundhedsvæsenet bør servicerer befolkningen bedre og at det er landsstyrets intention. Og grunden til at jeg siger det er de bemærkninger der er kommet i forbindelse med finansudvalgets betænkning og det vil jeg gerne lige citerer, hvis jeg må hr. formand. For det står der i betænkningen på side 7 i betænkningen i den danske del så står der, at så længe midlerne er i den stade så er udgifterne til sundhedsvæsenet, at de så bremses. Og det er så landstingets og landsstyrets opgave at stille krav om en opbremsning i driftsudgifterne på sundhedsområdet. Men det er også landsstyrets og landstingets forpligtelse at skabe en ramme som gør det muligt at stille sådanne forslag.
Og når det så er blevet sagt i finansudvalgets opgave, så har landstinget og landsstyret et fælles ansvar om at sundhedsvæsenets service forbedres og jeg er glad for at man støtter disse tiltag. Og sundhedsvæsenets bedre servicering af borgerne, der foreslår vi at det sker indenfor de allerede udstukne rammer.
Og for eksempel indenfor fødsels- og barselsområdet i flere lægedistrikter har vi igennem flere år forsøgt at ansætte jordemødre og det har jo været umuligt at ansætte nogen og nu har vi så prøvet på at komme med et alternativt forslag og det har sin årsag i henhold planerne. For det første at de uddannede jordemødre de vil kunne følge de gravide rundt omkring på kysten, ligesom de andre fødselshjælpere, de vil kunne afholde kurser for disse personalegrupper og på den måde, så vil man kunne følge med i den gravide kvinde under selve graviditeten. Og for det 3. set på længere sigt så vil de gravide uden at forlade deres hjemsted kunne føde deres børn uden at forlade deres hjem. Og for det 4. ville jeg også lige minde om at man i centeret for sundhedsuddannelser.
Efter at gennemført sundhedsassistenten så kan fortsætte som fødselshjælper og den uddannelse er allerede startet.
Og til sidst vil jeg minde om igen at landstinget under forårssamlingen gennem deres udvalg i bevilling, der har man villet finde en dækning for forhøjelsen af billetpriserne, det har en værdi på 7 mill. kr. ligesom man gennem aftaler hos de forskellige grupper i personalegrupper, der har man også skulle finde en dækning for forhøjelse af deres lønudgifter, ligesom vi også skulle finde en dækning for yderligere boligudgifter. Og det er de midler.
Og der vil jeg også gerne sige tak for denne forståelse, der dannede grundlag for det her i foråret, hvorfor jeg endnu engang blot vil takke for den støtte fra landstingets side, der gælder for sundhedsområdet.
Mads Peter Grønvold (K):
Først landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansens besvarelse. Det vil jeg gerne takke for ligesom jeg også vil takke for landsstyremedlem Hans Enoksens besvarelse.
Da vi udarbejdede finanslovsforslaget så har vi i finansudvalget, der har jeg så på vegne af Kandidatforbundet, det har været et anstrengende arbejde og vi har også brugt oceaner af tid, hvor vi nogen gange har modtaget materialerne på et sent tidspunkt, og hvorfor vi ikke har kunnet bruge tid til at forberede os. Og denne arbejdsmetode har nu engang vist at man ikke har opnået de bedste resultater i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.
Og landsstyremedlemmet for økonomi påpeger kraftigt især med hensyn til vores ordførerindlæg, og siger at vi ikke har forhørt tilstrækkeligt. Og årsagen til at vi ikke har kunnet gøre det er sekretærerne som også skulle bruge os, de har ikke haft tid fordi opgaverne har været så store at de ting vi måtte forhører os, der kommer hele tiden nye informationerne hvor deres vejledning har været meget begrænset. Når vi så henvendte os for at få hjælp så har det været begrænset hvad de kunne hjælpe os med og nogen gange har vi så ikke kunnet få hjælp desværre.
Og som man ved så har vi landstingsarbejdet også i arbejdet i udvalgene så har vi kun en sekretær og det er vedkommende som også skulle vejlede os, men det er langt fra tilstrækkeligt. De har så mange arbejdsopgaver at de ikke kunne vejlede os i større udstrækning. Det er blandt andet derfor, at vi har opnået de resultater som vi har opnået.
Med hensyn til anlægsopgaverne så nævnte et beløb på 169 mill. kr. Det tænkte vi på de boliger, som trængte til en renovering og det har landsstyremedlemmet for boliger eller anlæg også været inde på og nærmere forklaret.
Og der blev lagt i munden på mig, at jeg ønskede anlægsarbejdere til at komme udefra. Det var slet ikke meningen, men i nogle byer er der ikke større anlægsopgaver og det er disse grupper man i større udstrækning kunne bruge i andre byer.
Man bør have bedre muligheder for at andre af de anlægsarbejdere der bor i byer hvor der ikke er større aktivitet så har de ellers viljen til at komme til en anden by for at deltage i anlægsarbejderne på grund af mangel på indkvartering med mere. Det er disse forhold jeg har tænkt og såfremt man kunne skabe bedre betingelser for disse, så ville man så også kunne realisere anlægsopgaverne på en mere løbende og bedre måde, hvor man så også bedre kunne nå flere anlægsopgaver end hidtil.
Med hensyn til fiskeriet og de midler der bliver afsat til fiskeriet. Det er glædeligt med de afsatte midler, men i Kandidatforbundet efterlyser at andre har mulighed at indskyde kapital der og det ville være glædeligt såfremt man kunne gøre det.
Fordi i det kystnære fiskeri så bruger man jollefiskeriet i stor udstrækning indenfor hellefiskefiskeriet og såfremt man skal gøre det bedre eller lukker man af for jollefiskeriet. Vi ved godt at der bliver store krav fra EU’s side og skal man ikke lukke af for denne gruppe, og såfremt jollefiskerne skal have bedre muligheder for at bytte om til større fartøjer, så er det nødvendigt at finde andre investorer selvom 30 mill. er et stort beløb, så vil det være endnu bedre såfremt man fandt andre der kunne indskyde kapital.
En anden ting er med hensyn til det kystnære fiskeri, så har vi også været inde på Royal Greenlands drift. Nogle gange som et resultat af Royal Greenlands dårlige gang og med den store gæld der er, så har man ligesom sat en begrænsning for at fiskerne ellers kunne have opnået bedre indhandlingspriser. Det er derfor vi har taget det op.
Selvfølgelig såfremt et produktionssted køre godt og ikke
har en større gæld, så kunne man have givet en bedre pris til produkterne, men
såfremt gælden er stor og dermed deres afdrag også store, så kan man heller
ikke opnå bedre priser. Selvfølgelig skal vi redde Royal Greenland, men så
længe gælden er så stor så kan vi ikke opnå bedre indhandlingspriser til
fiskerne. Og derfor er det lidt betænkeligt at med Royal Greenland. Den bør
kunne drive driften i gang på de områder som den magter, men den bør også kunne
overgive andre opgaver, som den ikke magter. Vi ved også godt at private også
har evnen til at kunne gøre det. Det ville have været en fordel for de kystnære
fiskere. Tak.
Jonathan
Motzfeldt (S):
Her i forbindelse med andenbehandlingen af finanslovsforslaget så har besætningen udført et veludført arbejde hvor udvalget afgiver en stor betænkelighed mens der er 13 hvor der er uenighed. Hvorfor jeg kan under debatten erfarer at hvilket jeg er enig i. For eksempel blev det sagt fra Per Berthelsen hvor det eneste spørgsmål er prioritering og viljen til at fastholde prioriteringer uden alt mulige krumspring. Jeg synes at Per Berthelsen har fuldstændig ret i dette her i forbindelse med andenbehandlingen af finanslovsforslaget.
Vi har således også fra landsstyrets side allerede tilkendegivet hvor vi vil prøve på at møde finansudvalget i forbindelse med det fortsatte arbejde ligesom særligt vedrørende forholdene omkring Royal Greenland, at vi inden 3. behandlingen også har et beslutningsforslag, agter at fremlægge et beslutningsforslag.
Vedrørende Royal Greenland skal jeg sige, at de oplysninger der er vedrørende Royal Greenlands drift så er bestyrelsen som en ansvarlig bestyrelse selv haft en undersøgelse i gang i henhold til selskabslovgivningen og har på dette grundlag igangsat et arbejde under bestyrelsen.
Jeg skal dertil sige at vi landsstyrets side mener at vi ville være påpasselige med at vi ikke i utide fra politisk hold blander sig i et selskabs bestyrelses ansvarsområde i forhold som de selv som ansvarlige har pligt til at rette op.
Vi er godt nok 31 landstingsmedlemmer her som måske ikke alle har et stort kendskab til fiskeriforholdene, men der er også nogen også andre der sidder tæt på problemerne for eksempel dem der er i fiskerierhvervet og så produktionsfolkene der, og jeg ved at de også har et kendskab som vi bør bruge og udnytte.
Som det også blev sagt af landsstyremedlemmet for fiskeri vedrørende Royal Greenland, så har de aftalt noget mellem KNAPK og landsstyret har således forsøgt at tage godt imod dette nye samarbejde og landsstyret vil således også frem til 3. behandlingen fremsætte ændringsforslag på grundlag af denne aftale.
Vedrørende mit eget landsstyreområde så har jeg været til samråd vedrørende de 2 spørgsmål, hvorfor jeg ikke har yderligere kommentarer dertil og skal ønske at direkte spørgsmål i forbindelse med denne debat bør søges løst gennem samråd i udvalget og at man så vidt muligt sørger at udnytte denne mulighed således at vi ikke bruger 2. behandlingsdebatten til spørgsmål som kunne have været løst via samrådet. Det undrer mig ikke at Per Berthelsen og Otto Steenholdt stiller spørgsmål, men øvrige partier har jo mulighed for at få de ønskede oplysninger via udvalgene i stedet for at bruge tiden her til at stille de samme spørgsmål.
Vedrørende fåreholdererhvervet og turismeerhvervet så har jeg som sagt afgivet en redegørelse til finansudvalget hvad for så vidt angår vores arbejde omkring nedsættelse af lammeskindspriserne, så er jeg glad for at man er gået ind for dette og fåreholdererhvervet også er glad for dette, således at man i samarbejde med KNI og brugserne kan søge problemet løst af den vej.
Vedrørende turismeerhvervet og opstramning og indstilling herom det ville blive søgt løst i den nærmeste fremtid.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige at vi her i denne debat
også må huske på at når vi drøfter landskassens udgifter for eksempel til
anlægsområdet, så er der et par ting som vi bør vide. At der også er kommuner i
Grønland, at vi også må respektere kommunernes anlægsønsker som vi også kan
lægge oveni vores egen ønsker ligesom også kommunerne selv via deres
skatteudskrivninger har mulighed for via forøgede skatteudkrævninger at få
yderligere anlægsaktivitet. Men det er op til kommunerne selv at afgøre i
henhold til det kommunale selvstyre. Mens vores opgave her, det er de opgaver
som vi er blevet pålagt og at disse også skal få indflydelse på kommunens
anlægsønsker. Det må vi også huske på. Tak.
Ole
Dorph (S):
Ganske kort. Det vedrørende vores tilskud til selvejende daginstitutioner som bliver berørt i finansudvalgets betænkning hvor finansudvalget fremkom med en påpegning, den nærværende konto og tilskud dertil det sker på baggrund af skriftlige kontrakter og i den forbindelse om finansudvalgets indstilling om at denne konto afskaffes, da denne ikke kan realiseres for næste år, da der allerede er indgået skriftlig bindende aftale herom, hvorfor beløbet på nærværende konto først kan indstilles fra 1. januar 2003. Hvorfor finansudvalgets forslag ikke kan realiseres på nuværende tidspunkt.
Derudover har jeg også et par mindre bemærkninger til partiordførernes indlæg.
Først IA’s ordførers direkte spørgsmål vedrørende reguleringen af midlerne til daginstitutioner. Om det passer i henhold til de øvrige lønomkostninger, stigende priser med mere. Det synes jeg ikke det er fordi at pædagogerne i forbindelse med deres sidste overenskomstforhandlinger fik generelt høj forhøjelse hvorfor dette samlede lønfremgang var på 5,6 % som blev udbetalt på en gang. Dette har resulteret i at udgifterne i døgninstitutionerne ikke længere kunne følge med. Der skal foregå nye forhandlinger næste år og disse forhandlinger vil også få indflydelse på vores budgetter på daginstitutionsområdet, men vi kan jo som sagt heller ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor stor lønfremgang der vil være i denne omgang.
Vedrørende døgninstitutioner og kommunernes betalinger dertil så indgår disse i vores bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA halvdelen bliver taget fra bloktilskuddet, mens den resterende halvdel bliver finansieret ved brugebetaling. Mellem mit landsstyreområde og KANUKOKA er der også arbejde for at der skal nedsættes et udvalg i år, en varig arbejdsgruppe er blevet etableret ligesom det første møde også er sket og udvalget holder et møde igen den 13. november således at møderne kan blive mere sammenhængende og varige og jeg håber at man derigennem kan løse de problemer der er til dagligt i forbindelse med betaling for døgninstitutionsophold med mere.
Vedrørende Aaqa og Meeqqat Illuat som også blev rejst af IA vil jeg også kort kommentere dette. Meeqqat Illuat har haft en meget langsom opstartsperiode men er oppe at køre på fuld fart lige for øjeblikket, men jeg kan endnu ikke sige hvorfor den bliver idriftsat. Når arbejdet er færdigt vil der blive etableret 4 ekstra pladser og disse 4 pladser for at sikre at disse bliver benyttet optimalt. Det skal vi arbejde for, således at vi sikre at disse pladser bliver benyttet, hvorfor vi vedrørende Meeqqat Illuat og Aaqa så vil der i forbindelse med finanslovsforslaget 3. behandling blive fremsat ændringsforslag vedrørende Meeqqat Illuat og Aaqa, hvorfor jeg håber at finansudvalget vil stille sig tilfreds med dette.
IA og Kandidatforbundet påpegede også de forhold der var omkring alderspensioner. Budgettet blev sidste år overskredet med 5,5 mill. kr. og fra en dyberegående undersøgelse har det vist sig at der er behov for regulering af beløbet i de kommende år og at man må være forberedt på yderligere udgifter. Disse oplysninger vedrører for eksempel enlige pensionister der bor sammen. Antallet af disse har vist sig at være anderledes end vi havde regnet med ligesom der også har vist sig forskellige forhold som har ændret forudsætningerne for udredning af beløbene til alderspensioner.
I den forbindelse vil jeg også sige, at der er en undersøgelse i gang af de ældres økonomiske forhold. Undersøgelsen er nu færdig og oversættelsen er færdig og vi forventer at vi i næste uge kan omdele denne redegørelse til landstingets medlemmer hvor det så er helt op til landstinget selv om hvordan de vil bruge disse undersøgelsesresultater.
Lige til sidst vil jeg også sige vedrørende Ittoqqortoormiits påpegninger vedrørende Ittoqqortoormiit Komite så er der rigtigt at landsstyret har udpeget 3 medlemmer til Ittoqqortoormiit komiteen hvor en af de udpegede har været politimesteren og Ittoqqortoormiits borgermester. Ligesom også alkohol og narkotikarådet har udpeget et medlem. Ittoqqortoormiit kommune er blevet anmodet om at udpege 3 medlemmer, men man har hidtil kun udpeget 2, hvorfor jeg håber at den sidste plads måske kan gives til distriktslægen således at vi får en homogen gruppe der kan sidde som Ittoqqortoormiit komite. Jeg kan fremkomme med yderligere oplysninger om Ittoqqortoormiit Komiteen men arbejdet er i gang. og jeg håber at det målrettede arbejde i det kommende år vil resultere i synlige resultater.
Det er et stort stykke arbejde der venter og initiativerne i Ittoqqortoormiit vil også vise hvor succesfuld initiativet har været. Om samme model kan bruges i andre kommuner med lignende problemer, men det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt. Det var hvad jeg havde at sige i denne omgang.
Jeg mener at have lange indlæg. Lad mig lige endnu engang minde om at når vi siger at de gerne skal være kort, så vi vil gerne have at de bliver korte. Nogen bruger 2 minutter, mens andre bruger længere tid. Samtlige landsstyremedlemmer er kommet med deres besvarelser og jeg håber ikke nogen kommer med længere indlæg, da den yderligere skal udvalgsbehandles inden 3. behandlingen.
Simon
Olsen (S):
I Siumut mener vi set under et, her i forbindelse med andenbehandlingen at vi målrettet og mere stabilt finder en løsning og det synes vi er klart nok.
I Siumut lægger vi vægt på at Grønlands økonomi og retning af det, det skal kunne forstås af alle således at man kan følge med. Der er ingen grund til at lade som om at man ikke ved at en masse udgifter som man indtil videre ikke har råd til i byerne og bygderne, og det er heller ikke underligt at der ikke er så få der er træt af at vente. De omtalte ting drejer sig ikke kun om få millioner, men mange millioner.
Med hensyn til Siumuts bemærkninger vedrørende Royal Greenland så har vi kommet med nogen krav som vi gerne vil minde om igen.
Med hensyn til den store oparbejdning af den store gæld i Royal Greenland og tænker man dybere over det, så indeholder den en masse uforståelige ting som man har svært ved at analysere, ikke blot af landstingsmedlemmerne men også af resten af befolkningen og enhver ansvarlige undre sig over det, hvorfor det ikke undrer mig at man til stadighed vender tilbage til det.
Med hensyn til Nuka A/S og den dårlige opstart der er så er vi i Siumut tilfredse med at man prøver på at få Nuka A/S til at dreje i den rigtige retning.
Og med hensyn til at vores eksportindtægter til stadighed øges. Det er selvfølgelig i vores interesse. Og jeg er glad for at vores ordførerindlæg er blevet taget godt imod, det er vil selvfølgelig meget glade for.
Per Berthelsen (løsgænger):
Tak. Først vil jeg til landsstyreformandens bemærkning.
Desværre er der ingen her uden for salen, der har hørt det, men jeg er meget glad for hans bemærkninger, idet jeg klart sagde at vi i vores arbejde ikke skal bruge den undskyldning som man er tilbøjelig til at bruge. At den og den har vi ikke råd til, idet jeg er overbevist om at vi har råd til det vi gerne vil. Spørgsmålet er bare en prioritering og en fastholdelse af den prioritering der er foretaget i stedet for at dreje om til andre retninger. Og jeg er glad for at landsstyreformanden har bemærket det og ser det som en håndsrækning.
Men først skal jeg lige komme med en berigtigelse og jeg undskylder at når jeg desværre ikke har lagt mærke til, det er Pilersuisoq og Pisiffik, dem er jeg kommet til at bytte om på. Jeg håber ikke at det skaber forvirring, fordi det var slet ikke min hensigt, idet det er en skrivefejl.
Ganske kort skal jeg nævne at landsstyremedlemmet for økonomi idet han sagde at man ønsker gode skoler og det er ikke noget man bør undrer sig over, og jeg synes at der er det nødvendigt at det går godt med skolen og undervisningen, og det er derfor jeg er tilbøjelig til at vende tilbage til Ilimmarfik. Ikke fordi jeg er uenig med Ilimmarfik og de intentioner der er, men de har også relation til det som landsstyreformanden citerede, fordi vi bør fastholde vores prioritering i stedet for at vende i alle mulige retninger. Og jeg håber man forstår mine tanker bag det.
Og jeg synes også at med hensyn til Atuarfitsialak og de klare intentioner der ligger bag det og med hensyn til Ilimmarfik så føler til stadighed at vi endnu ikke har fået det rette baggrundsmateriale som måske kan medvirke til at jeg måske accepterer planerne omkring dette.
Og fra landsstyremedlemmet for økonomis side blev det også nævnt at det er ud fra jeres beslutninger at vi har de og de udgifter. Det kan måske være ganske rigtigt og man skal heller ikke glemme hvordan landstingsmedlemmerne er placeret, hvor der nogen gange kan være gruppepres hvor nogle af landstingsmedlemmerne også er landsstyremedlemmer, hvor man til dels også kan udøve gruppepres.
Fordi uanset hvad vi gør, så lovgiverne og som arbejder ud fra den lovgivning der er, så er der gerne hvor der nogen gange sidder et menneske med forskellige kasketter og dermed kan betyde at man retningen drejer.
Og med hensyn til sundhedsvæsenet så har det måske ikke så stor en relation til det jeg har, hvor der blev sagt at man ikke skal forhøje udgifterne i sundhedsvæsenet, men det sagde jeg ikke selv, men jeg er enig i finansudvalgets bemærkning at samtidig med at udgifterne i sundhedsvæsenet stiger, så skal man også kunne vise den øgede indsats man har gjort indenfor sundhedsvæsenet, fordi der skal være sammenhæng mellem udgifter og den ydelse man kan give.
Selvom det måske er mit ansvar, så vil jeg også komme med en støttende bemærkning til Otto fordi det blev sagt, at man så er så betænkelig med Grønlands økonomi at det måske eventuelt ender med at det bliver styret udefra.
Det er ikke et aktuelt problem, men kløften mellem indtægter og udgifter bliver for stor, så uanset om vi har en betalingsevne på 1 milliard kroner, så kan man gnave ind på det beløb meget hurtigt og såfremt denne kløft bliver større og større. Og jeg synes at man bør tage det forhold med til efterretning. Og at det også danner grundlag for at man er vågen overfor dette problem.
Jeg er lidt betænkelig da Jørgen Wæver Johansen afgører nogle forskellige informationer sådan at jeg ikke er glad for disse informationer, men jeg er meget glad for disse informationer vedrørende lufthavnene. Men han får det til at lyde at jeg ikke er enig i at man formindsker tilskuddene til lufthavnene. Jeg sagde ganske klart, at jeg er fuldstændig enig i at man ikke finder nogle besparelser indenfor de allerede afsatte beløb til lufthavnene og efterhånden som ansvaret bliver større og der har man så formindsket de afsatte midler til lufthavne, så må vi også passe på at vi til stadighed ikke blot formindsker finansiering til det.
Men afslutningsvis vil jeg blot endnu engang takke for Jonathans bemærkninger. Og jeg skal lige minde om at når man siger navnet, så skal man bruge de rigtige navne i stedet for kaldenavnet.
Augusta
Salling (A):
Først skal jeg lige bemærke med henvisning til vores ordførerindlæg at vi går helhjertet ind på betænkningen fra udvalget og støtte betænkningen. Men der er stadigvæk visse forhold som skal gøres via utvetydige og vi har haft vore uddybende bemærkninger desangående.
Hvad angår Royal Greenland, vi har været inde på det med besvarelse, vi har nu fået et nyt materiale der vedrører Royal Greenland, at man agter at fremkomme med en redegørelse vedrørende Royal Greenland og at vi så skal tage stilling til denne redegørelse. Det ville også være meget vigtigt i vores videre vurdering og således at vi derved kan få et grundlag til at arbejde videre med sagen. Vi håber dog at vi får en nødvendige til at fremkomme med vore bemærkninger.
Med hensyn til børneskoleområdet så finder vi det meget væsentligt fra Atassut at man i forbindelse med skoleområdet, at det sker uden udskydelser, idet vi mange gange har sagt, at nogle skolebygninger er blevet forældede og trænger til renovering. Det er derfor at vi ikke kan gå indenfor en yderligere udskydelse af disse renoveringer.
Og vi har fra Atassut sagt helt klart, at vi skal udskyde planerne med hensyn til universitetsparken, det er at vi skal tage os af skoleområdet. Selvom landsstyremanden for økonomi har sagt at vi derved kan afhjælpe disse børns muligheder, når de bliver voksne. Børneskolen er meget væsentlig og vi må ordne forholdene og de problemer der er. Når børn bliver voksne og skal til at tage en videregående uddannelse med en acceptabel baggrund, så er det meget væsentligt at de også har en baggrund som kan bære deres videre udvikling. Heri er der væsentligt at også børneskolen skal opprioriteres med hensyn til kvalitet. Det er derfor vi finder det meget væsentligt at børneskoleområdet skal klares først i forhold til de andre. Også fordi landsstyret har været inde på at der skal med hensyn til Ilimmarfik ikke få konsekvenser for folkeskolen.
Og man har også sagt at man eventuelt kan fremskaffe eksterne midler. Disse midler har vi ikke set noget til i dag, det er derfor vi har grund til at sige i dag, at vi går ind for formålet med Ilimmarfik, det skal vi nok opnå i fremtiden. Vi må i vores prioritering revurderer vores holdninger også bruger midlerne til folkeskolen.
Med hensyn til sælskind sagde landsstyremedlemmet at han støtter vores tanke.
Med hensyn til problematikken omkring hellefiskefiskeriet og det videre tiltag så var han også inde på at tænke nærmere over det, det siger vi tak til.
Men hensyn til mindsteprisordningen sagde de til
efterretning på nuværende tidspunkt, det der bliver sagt fra landsstyret, at
KNAPK og Royal Greenland er gået væk fra tanken om mindsteprisordningen, idet
vi i Atassut mener at dette erhverv er så væsentligt at vi skal kunne opnå
mindsteprisordning for at kunne konsolidere erhvervet. Det betyder ikke at man
skal tilføre erhverv yderligere midler i forbindelse med mindsteprisordningen,
men ved en mindsteprisordning, kan man sikre at man i tiden hvis priserne
yderligere falder, så kan man uden at bruge yderligere ressourcer bremse
eventuelle problemer i fiskeriet. Idet man har så en finanslov til at henholde
sig til. Det er derfor netop på den baggrund at vi har sagt, at vi går indenfor
mindsteprisordningen. Tak.
Asii C.
Narup (IA):
Tak. Desværre så nåede jeg ikke frem med mit ordførerindlæg. Den vil jeg afslutte med, men inden da så vil jeg gerne sige tak til landsstyremedlemmernes besvarelser til vores bemærkninger og jeg bemærker at vi bruger Grønlands økonomi på den bedst mulige måde og det er det vi alle sammen efterlyser og jeg synes at vi har kunne møde hinanden på den bedst mulige måde, selvom det er andenbehandlingen vi er i gang med. Og der bemærkede landsstyreformanden er lidt ærgerlig over at kommer inden for små petitesser og vi skal også minde om, at selvom vi har afgivet en betænkning så stopper debatten ikke der fordi vi til stadighed kommer med vores nye tanker og nye inspirationer og det er også helt på sin plads.
Og jeg vil kommer med nogen kommentarer til landsstyremedlemmers besvarelser.
Landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur har ellers efterlyst at det var under Steffen Ulrich-lynges tid, hvor han ikke har kunnet finde en betænkning, men den 7. maj under drøfterne vedrørende Grønlands økonomi, der opfordrede vi ham til at nedsætte en tænketank, hvor han blandt andet sagde at opfordringen fra IA vedrørende etablering af en tænketank det tager jeg op som et interessant område idet jeg bemærker at man i forbindelse med udliciteringer, så et der selvfølgelig også en del af vores arbejdsopgaver. Og jeg vurderede det som en arbejdsopgave, han ville tage op til sig og besvarede også som noget som han ville tage op igen, hvorfor vi også har nævnt det endnu gang.
Ole Dorph landsstyremedlemmet for sociale anliggende, og til ham skal jeg lige nævne at i vores betænkning fra finansudvalget, så har vi sagt at en bestemt gruppe vedrørende støtte til Amarngivat. Der bør man så ændre på kontoen.
Og årsagen til det er at da vi startede arbejde i finansudvalget, så har vi henvendt os til direktoratet for sociale anliggender og det var den 14. september og da fremgår det fra landsstyremedlemmets besvarelse at man fra 2002 der er det Ammassallip Kommune og foreningen for Grønlandske børn, at de så tager det hele som et ansvar og finansiere det. Og det er derfor vi har medtaget det i vores betænkning.
Til landsstyremedlemmet for uddannelser så vil jeg gerne sige tak, men blot indrømme at vi stadigvæk er lidt usikre fordi i forbindelse med 3. behandlingen af sidste års finanslovsforslag, der skal man huske at vi var i tvivl om vedrørende uddannelse, hvor der kom et forslag om forhøjelse af uddannelseslønnen. Og dengang sagde landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse at man skal undersøge de uddannelsessøgendes forhold og at man så udfra resultaterne at denne undersøgelse vil lave en ny ordning på uddannelsesområdet. Der er derfor vil til stadighed efterlyser resultaterne af denne undersøgelse og før vi får resultaterne af denne undersøgelse så er der svært for os at acceptere andre ændringsforslag. Vi lægger vægt på at når man har afdækket de forskellige undersøgelser, så skal vi nok tage de beslutninger der behøves.
Og til landstingsmedlem Otto Steenholdt så har vi lige nogen bemærkninger fra IA’s side, hvor vi gerne ville sige, man kan sige at han kommer med en meget stærk vurdering og der er det svært at se om vurderingen gælder for denne valgperiode eller om han er kommet med sine bemærkninger gældende for hele hans karriere som politiker, hvor han blandt andet var inde på at man ikke har gjort noget. Og vurdere han vores landsstyre for at være ude af stand til at styre og blot i løbet af denne valgperiode, når vi så har udarbejdet finansloven, så har man lagt vægt på at der er balance mellem udgifter og indtægter og det er sådan det har set ud.
Og sidste år da vi udarbejdede finanslovsforslaget så har man også udarbejdet et forslag med et overskud. Sidste år blev der nævnt et beløb på 35 mill. kr. og i år et overskud på 40 mill. kr. Landsstyret har en politik at man skal have et overskud og i forbindelse med budget for 1999 så har vi så også udarbejdet en lov hvor vi også samtlige landstingsmedlemmer gik ind for det, hvorfor det er for nemt at sige til vælgerne at der ikke sker noget. Der sker noget og vi er alle 31 medansvarlige for hvad der sker.
Og jeg skal også minde om at der er udvalg som også landsstyremedlemmet for kultur også mindede os om. Statsministeren har et rådgivende udvalg for Grønlandsudvalg og hvert udarbejder de en omfattende rapport i marts måned som man også henholder sig til i debatterne her. Så er det et spørgsmål om vi er tilfredse med dette udvalgs synspunkter, det er en helt anden diskussion og man kommer med forslag fra veluddannet side og som også har stor indsigt i økonomiske forhold. Såfremt Otto Steenholdt ikke har været opmærksom på det, fordi de har udført deres arbejde i mange år og jeg synes også at Otto Steenholdt endnu engang bør understrege om hvorvidt han ikke har deltaget i det.
Jeg vil gerne lige høre om hvor lang tid jeg har tilbage.
Og vi har allerede været inde på Ittoqqortoormiit komiteen og den har vi også undersøgt nærmere. Og idet der også blev nævnt at man vil fortsætte arbejdet samtidig med at man driver en forskning. Og jeg synes det er mere på sin plads at man finder nogen modspillere fra Alaska og Canada og også fordi de må have noget erfaring som vi kan drage nytte af. Ligesom vi også vil efterlyse at det som Ittoqqortoormiit beboerne også har været igennem udviklingen også de erfaringer fra i 20'erne og 30'erne.
Flytningerne fra Qullissat og flytningen fra det gamle Uummannaq til Qaanaaq og dem har vi drøftet nøje. Men det samme har ikke gældet for Ittoqqortoormiit-borgerne også for at finde de positive ting og ikke kun se på de negative ting, som man kan se på deres historie. Vi synes også det er interessant at når landsstyret siger at man også skal finde mulighed for at folk skal kunne flytte fra byen og her vil vi gerne spørge om hvad det er for nogen tanker de gør sig omkring det.
Og så vil vi også komme ind på sproget og der har vi så også efterlyst resultatet af undersøgelserne. Og vi synes at man kunne komme med en klarere politik om det og vi mener at en fremlæggelse haster fordi der er behov for at skabe entydighed og klarhed om sprogpolitikken her i landet, ligesom det også må forventes at implementeringen af de anbefalinger i redegørelsen må indeholde penge, at det koster penge.
Og IA’s mål er at skabe en administration hvor arbejdssproget er grønlandsk og derfor støtte administrationsdirektoratets ansøgning om et beløb til tolkning og tolkekurser. Og vi ønsker også at landsstyret tilkendegiver deres mening i forbindelse med 3. behandlingen.
Og fra IA’s side så skal vi gøre opmærksom på at vi tager finansudvalgets betænkning til efterretning og at vi også selvfølgelig også stemmer i overensstemmelse med de udmeldinger vi har fremført.
Anthon Frederiksen (K):
Ja selvfølgelig, når vi snakker om økonomi så kan vi ikke komme udenom erhvervet fra Kandidatforbundet og i denne forbindelse og jeg kommer herop til talerstolen skyldes, at man i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommune der var det jollefiskeri efter hellefisk. Men i de kommende år kan vi være betænkelige med hensyn til den økonomiske side af sagen. Det man i disse kommuner har et stort hellefisker med joller og har en meget stor økonomisk betydning for disse kommuner. Også fordi man har udelukket ESU-støtten til anskaffelsen af joller i disse kommuner. Det er derfor vi på det kraftigste kan henstille, at når vi snakker om jollefiskeriet med henvisning til EU-krav. Vi informere EU hvor stor betydning jollefiskeriet har for Grønland i det kystnære fiskeri. Som bekendt så er in at være fisker, starter fra bunden af, nemlig fra jollefiskeriet gradvist og opgradere med fartøjerne. Jeg har aldrig nogen sinde set en fisker der startede med en 30 fod kutter. Det kan godt være der er enkelte fiskere der har gjort det, men hovedparten af fiskerne starter fra bunden af. Det er en påmindelse.
Hvad angår anlægsområdet med hensyn til anlægs- og renoveringsfonden så sagde vi dengang, at vi skal i nær samarbejde med kommunerne for at kunne udnytte alle de afsatte midler til formålet. Men nu i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til finansloven, så regner man med i år at der er ubrugte midler for 461 mill. kr. ved årets udgang. Altså hvis vi ser på de faktiske forhold. Hvis vi tager de sidste 5 år så har vi ikke kunnet se nogle forbedringer i forbindelse med udnyttelsen af de afsatte midler.
Så er det også fordi der er 111 mill. kr. der er overført fra anlægs- og renoveringsfonden til finansloven. Derfor må vi endnu engang efterlyse en bedre planlægning med hensyn til anlægsområdet.
Da vi vedtog finansloven i fjor så har vi i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat kommune vedtaget byggeri af kollegieværelser, der er også allerede forsinkelser i dette byggeri. Med hensyn til igangsætning af anlægsarbejderne så er det meget ønskeligt at planlægningen bliver bedre.
Med hensyn til døgninstitutionerne så er vi bekendt med at børn og unge på ca. 50 er på venteliste. Det blev sagt fra landsstyret. Jeg henviser til en mindre bevilling til Sarlia i Ilulissat for lidt over 1 mill. kr. hvor man også prøver på at overføre midlerne til andre kommuner. Det man ellers er ???? til at tro er at tilsvarende reduktioner vil ske med hensyn til de unge børn og unge der skal anbringes i disse institutioner. Det er derfor jeg ønsker en nærmere redegørelse herom.
Landsstyremedlemmet for økonomi har i sin besvarelse været inde på at landstinget vedtog en ekstra bevilling på over 80 mill. kr. Vi var med til denne vedtagelse, men jeg mener at man ikke kan undlade at nævne at styringen af økonomien i de forskellige landsstyreområder er også skyld heri. Også fordi finansudvalget har været inde på disse sager med påmindelse om denne form for en styring. Når vi så er inde på en bedre styring af økonomien så er det hele også påkrævet at landsstyret også har sin styring i orden.
Med hensyn til ændringsforslaget nr. 108 som finansudvalget vil afkaste, det der vedrører forbedring af hundeslædeføret i Nordgrønland og det er derfor jeg ville stemme sammen med landsstyret. Tak.
Josef Motzfeldt (IA):
Ganske korte bemærkninger vedrørende tolkeforholdene som IA var inde på. Men jeg ville heller ikke undlade at fremkomme med bemærkninger til Kandidatforbundets ordfører og præcisere at bemærkninger om at vi ikke skal tilkalde udefra, det har jeg forståelse for. Og jeg har i mine bemærkninger også møntet på enkeltpersoner men mere generelt og mit udgangspunkt har været at det bemærkninger der kom frem fra Otto Steenholdt.
Men vedrørende anlægsområdet et øget anlægsønsker og problemerne med kapaciteten har jeg kommenteret det mere generelt, ikke specifikt overfor Kandidatforbundet.
For så vidt angår den samlede anlægskapacitet i Grønlands så er det ønskeligt at vi sikre en mere mobilitet således at vi kan udnytte den i Grønland værende kapacitet på anlægsområdet bedre., men skal også dertil sige, at arbejdsgiverne også har deres egne organisation og jeg finder det bedre på sin plads at disse initiativer kommer fra arbejdsgiverforeningens side og at de internt prøver på at løse disse problemer.
Vedrørende tolkeområdet er det rigtigt at finansudvalget vedrørende administrationsdirektoratets ansøgning om 1,3 mill. kr. så har finansudvalget indstillet forslaget til forkastelse i vores svarnotat. Fra landsstyrets side udtalte vi at i perioden efter 2000 så har for eksempel kravene fra landstingets side at flere og flere materialer skulle oversættes fra dansk til grønlandsk. Vores tolke og oversættere har allerede et stort arbejde fremover med oversættelse af diverse rapporter som tolkning under møder med mere, hvor de både laver tolkning og oversættelse, hvor der er specielle krav til hver af områderne også på baggrund af ønsker fra landstinget og deres udvalgsside. Videreuddannelse af medarbejderne er meget vigtigt, tolkene har i dag ingen muligheder for at videreuddanne sig, det har de simpelthen ingen ressourcer til og hvis der skal gøres noget ved det, så er der behov for yderligere tilførsel af ressourcer. Landstinget lægger vægt på at vi også forsvarer og bruger det grønlandske sprog, det koster selvfølgelig også penge, hvis vi skal servicere landstinget på vort lands hovedsprog og hvis vi skal leve op til lovgivningen, så må vi forbedre de forhold som tolkene lever under. IA’s ordfører jeg vil derfor opfordre til at man også fra de andre partiers side fremkommer med bemærkninger på baggrund af IA’s forslag. Det vi fra landsstyrets side har foreslået er at vi nødvendigvis må prioriterer også skære arbejdsopgaver væk fra tolkekontorets side og det ville være i strid med landstingets øvrige vedtagelser.
Nu forholder det sig sådan at flere direktorater udenom rekvirere tolkeopgaver udenom tolkekontoret. Vi har ikke haft mulighed for at undersøge forholdene i de enkelte direktorater, men for så vidt angår KIIIP har dette i år 2000 haft udgifter på omkring 250.000 kr. på årsbasis og vi kan også ligeledes forestille os hvor meget de andre direktoraters udgifter har været til ekstern tolkning udenom tolkekontoret.
Da en af tolkenes opgaverne er standardisering af sproget og hvis der blev oversat ting udenfor tolkekontoret så bliver disse nødt til at blive dobbelttjekket for at sikre at for eksempel sprogbruget er i overensstemmelse med lovgivningen. Så hvorfor jeg ønsker at der bliver skabt forståelse for fra landstinget side, at således at disse penge tilføres administrationsdirektoratet således at den sproglige servicering også bliver bedre da administrationsdirektoratet ikke kan finde de fornødne midler indenfor deres eget budget.
Vedrørende Ilisimatusarfeqarfik Universitetsparken som Atassuts ordfører kommenterede under sit sidste anlæg, der skal jeg sige at vedrørende ekstern finansiering og landsstyremedlemmet for kulturs besvarelse til finansudvalget at denne besvarelse kan læses i finansudvalgets betænkning på side 18, hvor der står at hvis arbejdet skal fortsætte udover licitationsperioden, så er der behov for yderligere midler, således at man vedrørende Universitetsparken som skal give plads, således at vi får mere plads på vores højere læreanstalter.
For at vende tilbage til tolkesituationen og da landsstyret finder at serviceringen af landstinget ikke skal forværres er, at så kan vi for eksempel overveje at blandt andet at tolkekontoret ikke skal oversætte for selvstyrekommisionen næste år. Det kan gå ud over embedslægeinstitutionen, det kan gå ud over oversættelse af arbejdsskadesager ligesom vi også må forvente at man også må skære ned på de oversættelse af det materiale der kommer fra Grønlands Statistik ligesom også større rapporter fremover må oversættes andre steder.
For så vidt angår styringen af de enkelte direktorater, så foregår dette selvfølgelig i tæt samarbejde med de berørte direktorater som Anthon Frederiksen sagde, så vedrørende den merbevilling vi vedtog under forårssamlingen til sundhedsvæsenet så skyldes det ikke dårlig styring, men det forhold der har været har været en succes at reorganisering af sundhedsvæsenet har været en succes og hvis flere ville kunne behandles, så har der været et behov for ulige bevillinger, fordi behovet har vist sig at være større end de samlede bevillinger. Som tidligere sagt så er der også flere sygdomme, livsstilsbetingede sygdomme ligesom også behovet for servicering stiger i forbindelse stiger i forbindelse med antallet af ældre bliver flere. Som resten af verdens befolkning så har vi også til stadighed større krav til vores sundhedsvæsen.
Jørgen Wæver Johansen (S):
Og korte uddybende bemærkninger 3-4 stykker.
Med hensyn til Per Berthelsens bemærkninger om min manglende stillingtagen med hensyn til informationer vedrørende Mittarfeqarfiit lufthavnsvæsenet, har jeg fremlagt Atassuts ordfører
Augusta Salling med henvisning til det der blev fremlagt i foråret, så vidt jeg husker, at Landsstyret har været ude med en merbevilling på 80 mio. kr. Det der blev sagt det var 1,2 mia. kr. i en periode på 15 år. Det er en bemærkning, som jeg ikke lige kan huske man skal bruge 80 mio. kr. hvert eneste år til IA´s ordfører skal jeg sige, at jeg finder det meget interessant også fordi det er et positivt søgespunkt mht. tænketanken. Den har vi ikke i dag, men jeg har i min besvarelse allerede sagt, at i denne tænketank og dennetanke og denne ide skal tages op sammen med udvalget. Jeg håber, at IA´s ordfører kan være tilfreds med denne besvarelse.
Og til sidst jeg vil gerne sige til Kandidatforbundet, dengang da vi etablerede Anlægs og Renoveringsfonden, så mente jeg ikke, at det er en korrekt citat vi fik, dengang sagde man at de der ikke blev færdiggjort i finansåret, det skal man komme over og finde frem til en ny løsning, altså denne procedure med frem og tilbage møde med finansudvalget og andre, det er vi kommet væk fra og det er også forkert mht. de 461 mio. kr. skal der lægges 111 mio. kr. oveni. Det er ikke korrekt. Og på baggrund af de 55 mio. kr. det er også til kollegiebyggeriet og tilsvarende beløb i overslagsårene, så regner vi ikke med at disse kollegier i Sisimiut, Nuuk og Ilulissat altså byggeriet bliver forsinket. Disse vil blive gennemført, som planlagt. Tak.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Dernæst er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden (Siumut):
Når jeg har sagt mine bemærkninger, er blevet sagt, mens der var lukket for transmissionen og jeg regner at der heller ikke er transmissioner som nu, men når Asii Chemnitz Narup har anset mine bemærkninger, som betydende for at det er betatese jeg var inde på og det er i hvert fald ikke sådan jeg vurderer medlemmernes bemærkninger. Og uanset om Asii Chemnitz Narup kommer med en tale på 12-20 sider, så vil jeg ikke anse det som betateser og jeg håber ikke, jeg bliver citeret forkert fra den her talerstolen. Det jeg tænker på er her ved anden behandlingen, fordi de 13 punkter, som vi er uenige om, det er dem vi skal drøfte i stedet for at inddrage en masser andre ting. Og selvom det ikke havde været mit ønske, som kom jeg til at holde lidt længere tale og som en mulighed for at kunne dreje til noget andet.
Der er så mange spørgsmål der er blevet stillet overfor Landsstyret, at det har været så omfattende, at det er blevet nødvendigt, at vi har måttet bruge en helt dag til at stille spørgsmål overfor Landsstyret, hvor man så bruger onsdags forespørgslerne. Og dem der og det Landsstyret kan svare det på svare det på, mens det andet må vente. Og såfremt vi skal bruge den metode, så behøver vi ikke at bruge så mange ting på alle små tingene. Vi bør kunne bruge vende tilbage til onsdags forespørgslerne eller det kan være om torsdagen og nu har vi i anden behandlingen brugt 5 timer og denne debat ser ud som om ligner meget vi havde under 1. behandlingen og derfor må vi vende tilbage til, bør vi ikke vende tilbage til de ting, som Partierne og Kandidatforbundet allerede har været inde på. Skal vi virkelige bruge 5 timer på at drøfte de 13 ting, som vi ikke er enige om og hvorfor jeg mener om, at vi bør kunne vende tilbage til forespørgsler.
Man har været inde på EU tilskud, tilskud til jollefiskerne med meget mere. Det viser blot, at vi må finde en anden måde at arbejde på.
Og mht. de ting, som Landsstyret har gjort og Otto Steenholdt´s bemærkninger, så følger eller arbejder Landsstyret udefra også udefra de ting og påvirkninger vi har udefra.
Og de priser vi ikke har styr på oliepriser og meget mere og når konjunkturerne er nedadgående og som har indflydelse på os, det er dem vi også følger med på, når vores eksportvarer f.eks. når rejer priserne går nedad, dem følger vi også på og man skal heller ikke være i tvivl om at Landsstyret også tager varer på disse ting.
Og en anden ting, som jeg ikke tog med under min første indlæg, så er det rigtigt nok, at Siumut´s Simon Olsen var inde på. Nemlig at man uden forhøje skatter og afgifter, så kan vi igennem en prioritering kunne komme med vores forslag.
Det næste taler vil jeg anmode om at forholde sig til de vi drøfter, nemlig finanslovsforslaget for næste år.
Ikke fordi jeg vil lukke munden på dem, men at vi bliver nødt til at drøfte det vi har på dagsordenen i stedet for det helt tredje.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Og det næste der får ordet er Otto Steenholdt, Løsgænger.
Otto Steenholdt, Løsgænger:
Jeg er fuldstændig enige med Landsstyreformandens bemærkninger. Det er godt nok, at stille spørgsmål og det vil jeg også se frem til det er korrekt, hvor jeg også har været inde på, hvor store en indflydelse verdensmarkedets priserne har og som vi også prøver på at følge med i. Det kan nogle gange være anstrengende og det er jeg også opmærksom på.
Men hvad angår at man tilkalder arbejdskraften udefra for at eller det vil sige anlægsarbejdere og når anlægsopgaverne står ufærdige ... så har jeg nogle gange tænkt på at vi jo nok nødt til at hente arbejdskraften udefra for at færdiggøre opgaverne.
Og at vi ikke vil styres udefra, det er fordi jeg er så glad for de danske vismænd, fordi de plejer at sige over for regeringen, at hvis I fortsætter på den måde, så kan I gå ned på det. Og det er det vi savner heroppe og det er dem jeg henviser til. Og selvom Michael Petersen sagde at de så vil komme til blive styret udefra. Det er slet ikke meningen, men det er, jeg tænkte på dem, som en inspirationskilde til vores arbejde.
Men finansudvalgets formand sagde så, at det går slet ikke så dårligt med Grønlands økonomi. Vi har nok en ikke ens sammen forståelse for det. Og Asii Chemnitz Narup´s bemærkninger om, at det er en kraftigt påpegning jeg er kommet med og men når Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på at Grønlands økonomi ikke er den bedste, hvor det også er nødvendigt at man kommer med forslag, at vi så skal komme med kompenserende indtægter. Men jeg bemærker at Asii Chemnitz Narup også har været med underskriver af betænkningen, så må vi også læsere kunne forstå, hvad der er. Også fordi det er nogle klare meldinger der og jeg sagde at de ting, som finansudvalget har peget på har ikke mindst ... bekymringer. Det skal jeg ikke skjule på, men økonomistyringen eller den økonomiske politik kan også være en årsag til at man vælter en regeringen, hvorfor man ikke skal undre sig over, når jeg siger at vi altid har haft en et Landsstyre med en med flere tal i baglandet.
Det vil heller ikke være underligt såfremt Landsstyremedlemmet for Økonomi siger at, hov, det er ved at være nedadgående, hvor man så også kommer med et forslag om, at man ikke bør komme ind på det. Og hvis man så ikke gør det, så vil der også være for store forskel på indtægter og udgifter og hvor hun også kom ind på det, at det vil være noget som kommer til at ske i det kommende år. Når en gæld bliver for stor i forhold til indtægterne, så vil personen eller Landskassen for dens skyld kendskab til disse forhold, hvorfor jeg må sige, at min bekymring er ikke blevet mindre, men jeg undrer mig også over, når man siger, at det er betateser man kommer ind på.
Vi tager vores debat meget alvorligt, men det var da jeg så indtægterne bliver færre end indtægterne, så kom min bekymring. Og vi skal være forsigtige. Vi må kunne hente nogle informationer som af de økonomiske kyndige personer. Ikke for at styre os, men for at hente inspiration.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Også er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder (Siumut):
Tak. Kandidatforbundet, Anton Frederiksen kom inde på jollefiskerne. Der har han ret i, at man kan være bekymret for dem, hvorfor vi snarest skal finde en løsning for disse.
Under jollefiskerne seminar i Kangerlussuaq, hvor der var repræsentanter fra hele Grønland, så var det et mål, at deres forhold skulle forbedres, således at de så også får mulighed for at anskaffe sig større fartøjer. Det er så udefra deres ønsker, at vi så også finder muligheder for. Og det var blot for at præcisere det.
Tak.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Også har Atassuts ordfører Augusta Salling bedt om at få ordet og det skal være kort, da det er tredje gang.
Augusta Salling, Atassuts ordfører:
Tak. Fordi Landsstyremedlemmet, Jørgen Wæver Johansen vedr. bemærkningerne om renovering af skolerne på 80 mio. kr. der vil jeg lige blot lige nævne, at når vi har sagte det og at der er behov for 80 mio. kr. det er ikke gribet ud af luften, fordi finansudvalget i sin betænkning der vil jeg gerne komme med et kort citat. Fordi der står i den grønlandske udgave i, på side 20, at det er nødvendigt at forhøje midlerne til
Hvis formålene med hensyn til Atuarfitsialak skal realiseres, er det nødvendigt at forhøje budgettet med hensyn til reparationsarbejdet og ændringer af bygninger. De foreløbige beregninger viser, hvad angår Atuarfitsialak og de pædagogiske mål indenfor 15 år, at det økonomiske behov er på optil 80 millioner kr. årligt. Disse beregninger beror på de i plan C budgetterede beløb, hvorfor dette må anses for at være et minimeret budget.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Så er det Michael Petersen, Siumuts ordfører. Også ganske kort, da det er tredje gang. Og derefter finansudvalgets formand.
Mikael Petersen, Siumuts ordfører:
Ganske kort. Vedr. to ting, som man er i tvivl om. Først Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende sagde, kommenterede under sin besvarelse, som også Asii Chemnitz Narup har kommenteret, hvor der blev, og jeg skal lige præcisere at vi i Finansudvalget, der er det korrekt at det prøve vi har fået fra Landsstyreområdet der har vi så også medtaget det gennembetænkningen, fordi kommunen og foreningen Red Barnet, og når man så har indgået en aftale, hvorfor skal det så gå over finansloven på 484.000 kr. Når det så er sket, så vil det også være mere på sin plads at beløbet konteres under en anden konto, når beløbet skal bruges til noget andet.
Og når det så er blevet sagt, at det ikke er sket, så er der én ting, som jeg skal rette op på, hvorfor vi så også skal finde en berigtigtigelse til finansudvalget. Det problem kan vi løse. Jeg synes også, at vi før 3. behandlingen der kan vi komme i forståelse mellem finansudvalget og Landstyremedlemmet. Og Landsstyremedlemmet for Økonomi kom ind på tolkefunktionen og der vil jeg også lige nævne 250101, administrations, hvor der er ændringsforslag anmodning på 1,3 mio. kr. Og i den forbindelse så ved man udmærke godt, at vi gennem betænkningen har indstillet af de forskellige krav og udefra dem, og udefra vores betænkning ønskede at Landsstyret kommet med et ændringsforslag, hvor vi så har indstillet at man forkaster de 1,3 mio. kr.
Vi mener, at de opgaver, som vi skal løse i finansudvalget og når de er så uklare, så må de så også kræver at Landstinget skal komme med nogle krav om hvad man skal gøre. Når det er så uklart, hvorfor skal vi så bevillige 1,3 mio. kr., hvorfor vi at indstillet det til forkastelse. Lad os dog lige trække vejret og foreløbige forkaste de 1,3 mio. kr., så har Landsstyret også mulighed for at komme med en ansøgning til Finansudvalget og udefra de behov der opstår. Jeg synes, at det vil være det bedste løsning indtil videre.
Tak
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Og det næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup. Og det skal være ganske kort, da det er tredje gang og derefter Daniel Skifte, men først Asii Chemnitz Narup
Asii
Chemnitz Narup,
Inuit Ataqatigiit:
Man har nok bemærket, når Inuit Ataqatigiit kommer noget oplæg til debat og vi plejer at sidde uden at sige noget indtil det bliver på tide at man tager det op.
Og til Otto Steenholdt skal jeg lige nævnte, hvor jeg citerede hans bemærkninger før, hvor der bl.a. blev sagt, at det går dårligt med Grønlands økonomi og at man så heller ikke gjort noget. Og det var det jeg kom med bemærkninger om. Og jeg har slet ikke kommet med nogle bemærkninger til hans bemærkninger under første omgang. Og det skal heller ikke fordrejes.
Og jeg skal vel også minde Landsstyrformanden om, at der er forskel i Finans eller Finanslovsforslaget i forhold til andre lovforslag. Vi er blevet anmodet at tage tilkendegive vores meninger til 117 ændringsforslag, hvorfor man ikke skal undre sig over, at vi nogle gange kan blive varme.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Også er det Daniel Skifte, udenom Atassuts ordfører. Derefter Ole Dorph.
Daniel Skifte, udenom Atassuts ordfører:
Tak. Jeg har et kort spørgsmål, men den er meget væsentligt. Vedr. tolkeområdet og bemærkninger til Landstyremedlemmet for Økonomi. Mht. undladelse til Selvsstyrekommisionens betænkningen eller rapport.
Det er en opgave det er uddelegeret fra Landsstyret og Inuit Ataqatigiit. Vi har ingen problemer med udgivelsen, men Landstyremedlemmet for Økonomi ligesom om.... landstinget at vil gøre det, så opstår der et problem og et problem, som vi ikke kan acceptere. Nemlig, hvis den skal oversættes af fra eksterne tolke, så skal der en bevilling til. Hvis Landsstyret har forelagt Tolkekontoret ... I den forbindelse skal det siges, så er det et forhold som Landsstyret kan bruge i forbindelse med forhandlingerne med den Danske Stat. Hvis oversættelsen sker, så må Landsstyret ... bevillinger mere til. At den så er med i Finanslovet. Det er ved at være sat udenfor Finanslovet .. Med disse bemærkninger, nemlig at den kommer til at koste ekstra penge.
Det Landsstyrekoalissionen har til hensigt i at optage forhandlingerne, når Landsstinget har taget en beslutning herom. Det er derfor jeg mener at regningen skal betales i 2002 og den regningen tilhører indenfor Finansloven.
Anders Andreassen, Landstingsformand (Siumut):
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarkedet, Ole Dorph
Ole Dorph, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarkedet (Siumut):
Da formanden for Finansudvalget har været inde på om Amarngivat. Vedkommende har ... en mulighed i vi kan .. til ..
Jeg mener at det der vedr. Amarngivat kan, det kan være godt, at hvis den kan udskydes til 3. behandlingen, således at vi har, kan, har klaret over tingende til den tid. Hvad angår Anton Frederiksen, Kandidatforbundet og Sarliaq. Han efterlyste med hvilken begrundelse der er og bevillingen til Sarliaq. Da en institution i Aasiaat er nedlukket, så overfor dem med en bevillingen til Ilulissat, nemlig til fælles kontoen og så for andre 4 døgn institutioner. Det er ikke således at døgn eller pladserne i døgn institutionerne er ved at blive reduceret. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand (Inuit Ataqatigiit):
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur (Siumut):
Ja, det bliver ganske kort. Ligesom Atassuts ordfører, så har jeg læst betænkningen. Derfor vil jeg ... Atassuts ordfører henviser til, at Landsstyremedlemmet for Økonomi, da hans bemærkninger under 2. omgang. Og mine bemærkning og vi sagde alle sammen enslydende, at man ikke skal kunne misforstå udgifterne i de næstkommende 15 år og den opgave skal vi nok løse.
Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand (Inuit Ataqatigiit):
Også er det Landsstyreformanden. Derefter Lise Skifte Lennert.
Vi skal snart til afstemning, hvorfor jeg gerne vil anmode medlemmerne om at tage deres pladser, men først Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden (Siumut):
Til Atassuts ordfører eller Daniel Skifte skal jeg lige nævne vedr. oversættelse. Såfremt bevillingerne ikke er som det bør være, så skal vi snakke med Landsstingets formandskab, for at finde en nemmere løsning på det. Men selve på forhold i dag, så sagde Landsstyremedlemmet for Økonomi, det største problem er nok, som vi også mærket, at når man henter eksterne oversættere, så bliver den terminologi der skal bruges under udarbejdelsen af lovene og når man så begynder at rette op på det, så forhaler det blot sagen, men det ligger klart, at vi skal have en drøftelse med landstings formandskab. Og jeg synes også at det vil være på sin plads at, hvis vi finder en løsning, før 3. behandlingen.
Ole Lynge, Landstingsformand (Inuit Ataqatigiit):
Også Landsstyremedlemmet for Kultur og uddannelse med mere.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur og uddannelse (Siumut):
Det bliver ganske kort. Asii Chemnitz Narup stiller et spørgsmål under sin tale, at redegørelsen om uddannelsessøgendes forhold. Den bliver fremlagt her i foråret 2002, hvorefter Landsstyret så fremlægger forordningsforslaget vedr. uddannelsessøgende til efterårssamlingen i 2002.
Ole Lynge, Landstingsformand (Inuit Ataqatigiit):
Det vil sige, at der ikke er andre der har bedt om at få ordet.
Og dermed kan vi nu gå over til selve afstemningerne.
Vi har en oversigt over afstemningerne og det er blevet omdelt og den vil jeg gerne henvise til. Den er omdelt og der er flere ting vi skal holde afstemning om.
Så skal jeg først nævne, at et enige Finansudvalg har indstillet 13 af Landsstyret ændringsforslag til forkastelse og 108 ændringsforslag til vedtagelse.
Landsstyrets ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er opført med numrene 33, 34 og 35. Der er de i Finansudvalget indstillet en sammenhæng. Ændringsforslagene opført med numrene 33 og 34 i Finansudvalgets betænkning omhandler om forhøjelser af indtægtsskyndende som vil følge en vedtagelse af dagsordenspunkt 14.
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. Der 2. behandles mandag d. 5. november 2001 og 3. behandles fredag d. 9. november 2001.
Under henvisning til at disse 3 ændringsforslag angår lovgivning, som endnu ikke er tiltrådt af Landstinget skal jeg foreslå, at Landstingets behandling af disse ændringsforslag udsættes til 3. behandlingen af forslag til Finanslov 2002, som finder sted fredag d. 9. november 2001.
Det er der ingen der er imod.
Og der stemmes nu først om de af Landsstyrets ændringsforslag, som i Finansudvalget betænkning er betegnet som 61 til 63, nr. 65, nr. 66, 108, fra 108 til 111 og fra 114 til 117, som et enige Finansudvalg, som har indstillet til forkastelse.
Det er hensigtsmæssigt, at foretage et separat afstemning om enkelte ændring, om enkelte ændringsforslagene, hvorfor jeg skal foreslå efter følgende fremgangsmåde.
Først stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag nr. 61 til 63 og nr. 65 og nr. 66 vedr. besparelse på uddannelsesstøtteområdet.
Og dernæst, så stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag nr. 108 om udbygning af ... veje i Nordgrønland. Bagefter stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag nr. 109 og 110 vedr. Grønlands Statistik.
Og siden da, så stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag nr. 111. Ang. bevillingsforhøjelse til Administrationsdirektoratet. Og heri indgår også bevillingerne til tolkeområdet.
Også stemmer vi også om Landsstyrets ændringsforslag nr. 114 vedr. arbejdsgruppen .. konferencen.
Og herefter stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag nr. 115 og 116 vedr. Grønlands Naturinstitut.
Herpå skal vi stemme om Landsstyrets ændringsforslag nr. 117 om Asiaq.
Og endelig stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er betegnet, som fra nr. 1 til 32 og fra 36 til 60. nr. 64 nr. 67 til 107 og nr. 112, nr. 113 og fra 118 til 121, som et enigt Finansudvalg har indstillet til vedtagelse.
Også kan vi således gå over til afstemningerne.
Og de der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag fra 161 til 163 og 65 og 66 bedes rejse sig
Ingen.
Og de der stemmer imod ændringsforslag bedes rejse sig.
31.
Det er samtlige medlemmer og der er således ingen der hverken stemmer for eller imod. Eller der er ingen der har undladt at stemme.
Og de der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag fra 108 bedes rejse sig.
1.
Og de der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig.
28.
Og de der har undladt at stemme eller de der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag bedes rejse sig.
2
Og den næste er 109 og 110 og de der stemmer Landsstyret ændringsforslag bedes rejse sig.
Ingen.
De der stemmer imod bedes rejse sig.
31.
Det er samtlige stemmeberettige der har afgivet deres stemme.
Og den næste er nu Landsstyrets ændringsforslag 111 og de der stemmer for bedes rejse sig.
Ingen.
Og de der stemmer imod bedes rejse.
31.
Det er samtlige stemmeberettige og der har ingen der har undladt at stemme.
Og det næste er Landsstyrets ændringsforslag nr. 114 og de der stemmer for bedes at rejse.
Ingen.
De der stemmer imod bedes rejse sig.
31.
Og det er så samtlige tilstedeværende og der har ingen der har undladt at stemme.
Og det næste er Landsstyrets ændringsforslag nr. 115 og 116 de der stemmer for bedes at rejse.
Ingen.
Og de der stemmer imod bedes rejse sig.
31.
Og det er samtlige stemmeberettige. Ingen der har undladt at stemme.
Og det næste er Landsstyrets ændringsforslag nr. 117 og de der stemmer for bedes at rejse.
Ingen.
Og de der stemmer imod bedes rejse sig.
31.
Det er samtlige stemmeberettige og der er ingen der har undladt at stemme.
Og derefter så går vi over til stemme om de af Landsstyrets ændringsforlag, som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 1 til 32, 36 til 60, 64, 67 til 107 og nr. 112 og 113 og fra 118 til 121 og som et enigt Finansudvalg har indstillet til vedtagelse.
De som Landsstyrets ændringsforslag nr. 1 til 32 og fra 36 til 60 og nr. 64 og fra 67 til 107, nr. 112, nr. 113 og fra 118 til 121 bedes rejse sig.
31.
Det er samtlige stemmeberettige. Ingen har stemt imod og ingen har undladt at stemme.
Og dermed er vi nu færdige med 2. behandling af Finanslovsforslag for 2002 og dermed er klar til at overgå til Finansudvalgets betænkning, før den overgår til 3. behandling. Og dermed er vi så også færdig med punkt 13 for i dag.