Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 70-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

17. mødedag, torsdag den 28. oktober 1999

Punkt 70.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling år 2000 om, at en lejer i en tjenestebolig efter at boet i boligen i 5 år får mulighed for at leje den på almindelige vilkår eller får mulighed for at erhverve boligen

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I medfør forretningsordenen for Grønlands Landsting § 30 stk. 3 fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling år 2000 om, at en lejer i en tjenestebolig efter at boet i boligen i 5 år får mulighed for at leje den på almindelige vilkår eller får mulighed for at erhverve boligen.

Min begrundelse for forslaget er følgende:

INI A/S administrative tildeling af udlejningsboligerne, således at 50 % øremærkes til udlejning som tjenesteboliger. Dette medfører, at der kun bliver udlejet et lille antal boliger på almindelige vilkår.

Blandt de mage der er opført på boligventeliste, findes personer som bebor tjenesteboliger, og hvor ægtefællen eller samleveren i mange tilfælde samtidigt er opført på en boligventeliste. Hvis en lejer i en tjenesteboliger efter at have boet i boligen i 5 år, får mulighed for at leje den på almindelig vilkår eller får mulighed for at erhverve den, kan man opnår at boligventelisten bliver mere realistisk, samtidigt med at der bliver mulighed, for et flerårig periode.

Hvis mit forslag bliver vedtaget, vil det samtidig betyde, at lejere at tjenesteboliger efter 5 år bliver ligestillet med almindelige lejere ved dødsfald. Sådan som reglerne er nu skal en efterladt ægtefælle eller samlever rømme boligen, mens vedkommende stadig bor i boligen. I sådanne situationer forekommer det sjældent, at den efterladte ægtefælle eller samlevers arbejdsgiver, er i stand til at stille bolig til rådighed, eller måske har den efterladte ægtefælle slet ikke ret til en tjenestebolig.

Oven i deres sorg kan den efterladte ægtefælle eller samlever og eventuelle børn, således også blive tvunget til at flytte fra hjemmet, hvilket kan medføre store omkostninger for samfundet.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

I 1972 da boligområdet hørte under staten eksisterede der et cirkulære til udlejning til den hjemmehørende befolkning af boliger opført til udsendte. I følge dette cirkulære kunne hjemmehørende, der fik anvist en sådan bolig efter 2 års ansættelse i statens tjeneste, får oprettet lejekontrakt på boliger, på almindelig leje vilkår.

På Landstingets efterårssamling i 1982 blev der behandlet et forslag om drøftelse af nævnte cirkulære. Forslaget var fremsat af Landsstyreformanden, der i sin fremlæggelse blandt andet fremførte, citat begynder "I cirkulæret af 22. november 1972 findes en bestemmelse, som giver hjemmehørende adgang til at overtage lejemålet til en anvist bolig, såfremt den pågældende har beboet boligen i 2 år", citat slut.

Citat begynder igen"Denne regel bruges i et vist omfang til at komme uden om, de almindelige boligventelister. Eksempelvis kan personer, der er lavt placeret på boligventelisterne i deres hjemby, føle sig fristet til at søge midlertidig ansættelse i det offentlige, for derved at få tildelt bolig. Efter 2 års ansættelse kan de pågældende også overtage lejekontrakten til boligen, og derefter opsige ansættelsesforholdet, og eventuelt søge beskæftigelse i den private sektor. De pågældende har derved opnået, at få tildelt bolig tidligere end de øvrige ansøgere på boligventelisterne. Disse forhold er klart urimelige, først og fremmest i relation til de personer, som er optaget på boligventelisten, men også i forhold til det offentliges økonomi.",citat slut.

Landstinget tilsluttede sig Landsstyreformandens indstilling om, at der blev rettet henvendelse til den danske stat, om anmodning om, at den omtalte forskelsbehandling blev bragt til ophør. Staten ophævede på den baggrund, det omhandlede cirkulære i 1985.

En imødekommelse af landstingsmedlem Olga Poulsens forslag vil i byer med store anvisningsproblemer efter Landsstyrets opfattelse forsat være urimeligt i relation til de personer, som er optaget på boligventelisten.

Såfremt personalebolig kan overføres på almindelig lejevilkår efter et vist antal år, står de offentlige arbejdsgivere i den situation, at de skal finde nye personaleboliger, i det øjeblik de ansatte opsiger deres ansættelsesforhold. Som bekendt anfører det i byer med store anvisningsproblemer, at der er meget lange ventelister på personaleboliger. Det er Landsstyrets opfattelse, at personer, uanset deres ansættelse i det offentlige bør opretholde, deres ansøgning om bolig i den almene boligpulje, samt at de først kan få en bolig på almindelige lejevilkår, når de er berettiget der til, i følge deres placering på boligventelisten.

Landstingsmedlemmet anfører, at der kan opstå problemer i situationer, hvor en person med personalebolig afgår ved døden, og at den efterladte ægtefælle, derefter ikke kan forblive i boligen.

Sådanne problemer kan f.eks. løses igennem kommunernes ret til at anvise et bestemt antal boliger til boligsociale formål. Ud over dette, vil Landsstyret vurdere dem nævnte problemstilling i forbindelse med den gennemgribende revision af lejeforordningen, som vil blive forelagt for Landstinget i år 2000. Tak.

Nu går vi over til partiernes ordfører, først er det Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen stiller forslag om, at Landstinget ved forårssamlingen 2000 drøfter et forslag om, at en lejer i en tjenestebolig efter at have boet i boligen i 5 år, får mulighed for at leje den på almindelige vilkår, eller får mulighed for at erhverve boligen, og at lovgivningen bør tilrettes herefter.

Fra Siumut støtter vi, at forslaget bringes op i forårssamlingen år 2000. I Siumut har vi god forståelse for forslaget, men mener, at tiden ikke er moden til en sådan ændring. På landsbasis og især i yderdistrikterne, er det et problem, at skaffe boliger ikke mindst, hvad angår lærerne.

Med disse korte bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at boligforholdene undersøges i Landstingets Boligudvalg, og vi er indforstået med at Landsstyremedlemmet for Boliger, agter at fremkomme med et forslag til revision af lejeforordningen til forårssamlingen år 2000. Tak.

Så er det Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Efter at have undersøgt landstingsmedlem Olga Poulsens forslag har vi fra Atassut følgende bemærkninger.

Selvom vi til fulde forstår forslagsstillerens begrundelser, så mener vi alligevel i Atassut, at Landsstyrets besvarelse er bedre end forslaget. Vi tror ikke, at tjenestemænd der skal til, at leje lejlighederne på almindelig lejevilkår, at boligsituationen vil blive bedre.

Hvis vi kun f.eks. tænker på boligsituationen i Nuuk, så er der ca. 4.000 lejligheder eget af det offentlige. Af disse er ca. 1600 lejligheder personaleboliger. Alene dette viser, at det endnu ikke er tiden til at give tjenesteboliglejere mulighed for at leje lejlighederne på almindelig lejevilkår, for problemet vil ikke kunne forbedre den nuværende situation.

Forslaget forbedre tilsyneladende heller ikke problemet omkring den nuværende lange venteliste, hvis man søger bolig. Derfor mener Atassut, at tiden ikke er inde til, at forslaget kan blive til en realitet.

Atassut skal derfor til sidst erklærer sig enig i Landsstyrets besvarelse.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslag fra landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, der går ud på,, at en lejer i en tjenestebolig efter at have boet i boligen i 5 år, får mulighed for at leje den på almindelige vilkår, eller får mulighed for at erhverve boligen, hvor inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslaget.

Landstingsmedlemmet har i sit forslag defineret forskellige problemer, der kan opstå under leje af tjenesteboligen, og når man forlader en tjenestebolig.

Inuit Ataqatigiit har forståelse for svaret fra Landsstyremedlemmet for Boliger, og tilslutter sig det, hvor spørgsmål vedrørende de grundlæggende betingelser vil blive taget med i vurderingen når en gennemgribende reform af forordningen om leje af boliger bliver udarbejdet.

Inuit Ataqatigiit finder det naturligt, at Landsstyret under sit arbejde med reform af leje af bolig, indgår et tæt samarbejde med Landstingets Boligudvalg, Lejernes Fællesorganisation og kommunerne.

Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit svarer fra Landsstyremedlemmet for Boliger til landstingsmedlem Olga Poulsens forslag til efterretning. Tak.

Så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen,

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Olga Poulsens forslag og Landsstyrets besvarelse heraf.

Fra Kandidatforbundet anser vi det ikke at være på sin plads, kun at gøre noget specielt i politisk sammenhæng for en bestemt persongruppe, mens boligbehovet her i landet, er så stort og da vi ikke anser det for at være hensigtsmæssigt, at kun en nærmere bestemt persongruppe, får mulighed for at sikre sig, en nærmere fastsat bolig.

Såfremt de offentlige myndigheders personaleboliger skal til at kunne afhændes mener vi, at en eventuelt overtagelse skal være åbent for alle, uanset erhverv, det være sig om man er tjenestemand, fisker eller fanger eller noget helt andet.

Jeg har på et tidligere tidspunkt under valgperioden for denne, fremsat forslag for muligheden for private personers overtagelse ved køb af Hjemmestyrets boligejendomme, for derved at kunne spare på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne til disse boliger samt at en sådan afhændelse kan medføre en vis indtægt for Landskassen.

Personer der ved køb af sådanne ejendomme, får mulighed for at betragte boligerne som deres eget private hjem, med der til hørende ansvar, og mulighed for at have en roligere tilværelse, hvor de ikke behøver, at betale husleje i det uendelige, og uden tvivl herefter føre en roligere og lykkelige tilværelse.

Derfor er vi i Kandidatforbundet ikke enig i, at nærværende forslag, kun skal dreje sig om personer med bestemte stillinger og situationer, som forslaget drejer sig om, da vi mener, at alle persongrupper, der har mulighed herfor, skal kunne købe og overtage sådanne boliger.

Der for vil vi enighed med Landsstyrets svarnotat til forslaget tage det til efterretning. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at spørge, hvilke holdning, det nuværende Landsstyre har til mulighed for boligerne til overtagelse ved køb af boligbloklejligheder, og enkeltboliger, herunder også boliger, der er opført efter 60/40 ordningen.

Med disse korte bemærkninger vil vi fra tage Landsstyrets svar til efterretning.

Så er det forslagsstilleren Olga Poulsen, der får ordet.

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg forstår ud fra partiernes bemærkninger, at man ikke har noget imod selve forslaget, og at Landsstyremedlemmet for Boliger i år 2000, vil kunne tage det op igen i år 2000. Landsstyremedlemmet siger i sit svarnotat og henviser til et cirkulære fra 1972, som også blev ophævet i 1985, der mener jeg, at når vi tænker på forholdene i dag, så mener jeg ikke ,at man kan tage det som et udgangspunkt, fordi mere end 50 % af boligerne er over 50 %, og det betyder så, at du kan få en bolig, såfremt du harmet arbejde, og der er så en kæmpestor boligventeliste, også fordi der er rigtig mange, der står i boligventelisten, selvom de har en tjenestebolig.

Når man forskelsbehandler, så betyder det, at såfremt du har et arbejde, så kan du få en bolig, men såfremt du er en fisker eller en fanger, ås kan du først få en bolig efter lang lang tid venten, og det er der forskelsbehandlingen er.

Og jeg håber, at man vil kunne se, hvad der er grundlaget, for mit forslag. Og jeg mener ikke ,at man kun tænker på de tilkaldte embedsmænd, jeg tænker på de fold, der har en bolig i forbindelse med deres arbejde.

Så er det Landsstyremedlemmet for boliger og Infrastruktur, der kommer med en yderligere besvarelse.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg forstår af debatten her, at flertallet mener, at forslaget bliver taget til yderligere vurdering, på et senere tidspunkt, og at det så sker i et tæt samarbejde med Boligudvalget, og i forbindelse med fremlæggelsen til forårssamlingen, bliver det yderligere vurderet.

Kandidatforbundet spurgte direkte omkring nogle ting. Hvordan man kan få åbnet op for ejerlejligheder, og i den forbindelse er man igang med forberedelserne, og der er også mulighed for at andelsboligforeninger kan overtage eksisterende boliger, og vi håber også at vi kan fremkomme med yderligere omkring dette punkt i løbet af næste år.