Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 69-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, tirsdag den 26. oktober 1999

 

Punkt 69.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges forslag at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling om, at afgiften på gevinstgivende automatspil ændres fra at være en fast afgift pr. automat til at være en afgift på bruttospilleindtægten.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Det er i medfør af forretningsordenen for Grønlands Landsting § 30, stk. 3 fremsætter jeg herved følgende beslutningsforslag.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges forslag at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling om, at afgiften på gevinstgivende automatspil ændres fra at være en fast afgift pr. automat til at være en afgift på bruttospilleindtægten.

Brugen af automatspil - de såkaldte "enarmede tyveknægte" - minder i højeste grad her i landet om brugen af tilsvarende spil i de danske spillekasinoer.

I Danmark er minimumsatsen for afgiften af indtægten ved spil i spillekasinoer 45 % af bruttospilleindtægten. Bruttospilleindtægten er som udgangspunkt det beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne.

Da det er åbenbart er muligt at drive en sådan virksomhed i Danmark med en afgift på 45 %, skal jeg foreslå, at også afgiften på gevinstgivende automatspil, bliver på 45 % af bruttospilleindtægten.

I Finansloven er der budgetteret med, at afgiften på automatspil vil indbringe 13,5 mio. kr.

Jeg er sikker på, at mit forslag ikke alene vil indbringe det budgetterede beløn, men også yderligere midler, som passende kunne anvendes til almen nyttige formål, såsom idræt, børne- og ungdomsformål, sportsanlæg, forskning, handicaporganisationer, sociale-, kulturelle- og forebyggede formål m.v.

Således er det nærliggende at foreslå, at de midler, som måtte indhentes ud over de budgetterede på konto 24.11.17 Automatspilafgift, kunne tilfalde den pulje, som bliver afsat til konto 40.14.13 Tilskud til fritids- og kulturvirksomhed.

Afslutningsvis skal jeg nævne, at grunden til, at jeg fremsætter et beslutningsforslag, og ikke et lovforslag er, at jeg er helt klar over, at der er forskel på, om en afgift er en fast afgift eller en afgift på omsætningen. Jeg tænker her især på kontrolbeføjelserne og straffebestemmelserrne.

Hvis mit forslag bliver vedtage, er Landsstyret således nødt til at fremsætte forslag til ny lov om afgift på automatspil. I dette forslag skal Landsstyret foretage de nødvendige ændringer i kontrolbeføjelserne og straffebestemmelserne.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Ja tak, så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen har stillet forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til forårssamlingen år 2000, at fremsætte forslag til ændring af landstingslov om afgift på automatspil.

Forslagsstilleren har begrundet sit forslag med, at der i Danmark opkræves en minimumsafgift på 45 % af bruttospilleindtægten ved spil i spillekasinoer. - Bruttospilleindstægten er som udgangspunkt det beløb, hvor med spilleindsatserne overstiger gevinsterne.

Forslagsstilleren finder, at en gennemførelse af det stillede forslag ikke alene vil indbringe det budgetterede beløb på 13,5 mio. kr. men også yderligere, som passende kunne anvendes til almennyttige formål, såsom idræt, børne- og ungdomsarbejde, anlæg, forskning, handicaporganisationer, socialt-, kulturelt- og forebyggende arbejde.

For så vidt angår den del af forslag, der vedrører ændring af landstingslov om afgift på automatspil, skal det bemærkes, at den gældende ordning for opkrævning af afgifter på automatspil er både enkel og forudsigelig, eftersom afgifterne kan fastsættes og opkræves uden hensyntagen til, hvor meget der bliver spillet henholdsvis udbetalt i gevinster. Da ordningen ikke forudsætter kendskab til spilleomsætning m.v. er det mulig på et objektivt grundlag, at opkræve den endelige afgift forskudsvis, hvorved tabsrisikoen for Landskassens minimeres.

En ordning som den foreslåede forudsætter omvendt kendskab til den faktiske spilleomsætning og de faktiske udbetalte gevinster, hvorfor man ved en omlægning vil være nødsaget til at acceptere en tidsmæssig forskydning af indbetalingstidspunktet, hvis der fortsat skal opkræves endelige afgifter, alternativt introducere en ny ordning med forskudsvis opkrævede foreløbige afgifter, såfremt man ønsker samtidigheden opretholdt. En opgivelse af samtidigheden vil øge tabsrisikoen for Landskassen, medens etablering af en ny ordning med forskudsvis opkrævning af afgifter vil fordyre ordningen og dermed mindske den eventuelle merindtægt, som måtte følge af omlægningen.

Generelt vil en omlægning som den foreslåede øge incitamentet til at foretage kontrol, idet man ikke, hvad enten der etableres en ordning med bagud betalte endelige afgifter eller en ordning med forskudsvis betalte foreløbige afgifter, på samme måde som i dag vil have hånd i hanke med hvad der foregår. En intensiveret kontrol indsats vil alt andet lige øge de offentlige udgifter, og dermed reducere den eventuelle gevinst, som måtte følge af omlægningen.

Det kan imidlertid ikke afvises, at de gældende afgiftssatser, selv efter den sidste afgiftsforhøjelse, der som bekendt var på 200 %, er for lave, men en sikker udtalelse herom forudsætter et noget fyldigere talmateriale, end det, der på nuværende tidspunkt, hvor den fulde virkning af den sidste lovændring endnu ikke har udspillet sig, kan fremskaffes.

Der ses imidlertid ikke at være nogen naturlig sammenhæng mellem ønsket om at forhøje de gældende automatspilsafgifter og ønsket om at indføre "den danske kasinoordning", der fundamentalt adskiller sig fra den gældende grønlandske afgiftsordning.

På et spillekasino, må der således som udgangspunkt kun spilles roulette, baccarat og black jack, og det er disse spil, kasinoafgiftsordningen er møntet på - og ikke de gevinstgivende spilleautomater, der kan opstilles i tilknytning til et spillekasino.

At de på et spillekasino opstillede gevinstgivende automatspil i høj grad minder om de i Grønland opstillede "enarmede tyveknægte" er derfor ikke så interessant, når henses til, at det tikke er disse spil, kasinoordningen er møntet på.

I Danmark er der godkendt i alt 6 spillekasinoer, som er underlagt kontroller, der er enkle at gennemføre. I Grønland er der p.t. 240 spilleautomater, spredt over hele landet, med et ganske andet kontrolindhold.

Med hensyn til afgiftsniveauet i Grønland, finder Landsstyret anledning til at fremhæve, at automatspilafgiften efter den gældende ordning ikke står alene, idet der, ud over automatspilgiften, svares 15b % i lotteriafgift af præmierne samt mellem 35 og 44 % i indkomstskat af overskuddet, afhængig af hvilken kommune man bor i. Når henses til automatspilafgiften er fradragsberettiget efter skattelovens § 17 stk. 1, vil en forhøjelse af afgiften alt andet lige betyde et tilsvarende fald i den skattepligtige indkomst med deraf følgende tab i skatteprovenuet for Landskassen og de grønlandske kommuner.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå, at landstingsmedlemmets forslag overgives til Skatteudvalget med henblik på udvalgets mere principielle og detaljerede behandling, forinden Landstinget træffer en beslutning.

Og vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det på vegne af Siumut, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Vi skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til forslaget fra landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen om forhøjelse af afgiften for spilleautomater.

Vi ved alle at automatspil er meget udbredt her i landet, hvilket resulterer i, at enkeltpersoner er storforbrugere af spilleautomaterne, hvorfor nogle kan siges at være i gåseøjne "misbrugere". Dette betyder at anvendelse at gevinstgivende automatspil er meget høj, hvilket giver ejerne af automatapparaterne en høj indtjening.

Fra Siumut støtter vi forslagsstillerens begrundelser, idet vi mener, at forhøjelse af afgiften på gevinstgivende automatspil, vil indbringe flere indtægter til Landskassen, og merindtægten kan anvendes til fritidsaktiviteter, idræt, børne- og ungdomarbejde og aktiviteter for de ældre, hvorfor vi fuldt ud støtter forslagsstillerens begrundelser for sit forslag.

Med disse bemærkninger skal vi bede Landsstyret om, at forelægge forslag til Landstingets forårssamling, som kan forelægges Landstingets, i samarbejde med Landstingets Skatte- og afgiftsudvalg. Tak.

Og den næste er Atassuts ordfører, og det er Daniel Skifte.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen Siumut henstiller til Landstinget om, at beslutte på baggrund af § 30 stk. 3 i Landstingets forretningsorden, at Landsstyret pålægges at fremsætte et lovforslag over nærværende emne til forårssamling.

Landsstyremedlemmet for Økonomi pegede på flere forskellige forbehold i sit svarnotat, f.eks. at skøn der kan komme øgede indtægter gennem afgiftspålæg, kan eventuelt merindtægter, bringes ned på grund af en fordyrelse af ordningen, således som Landsstyret fremførte i deres svarnotat, ligesom der er forskel på de 6 kasinoer i Danmark og de 240 automatspil i Grønland, og kan ikke sammenlignes med hinanden i det kontrollen af disse er helt anderledes i den nuværende ordning.

Derfor skal vi fra Atassut tilslutte os, og stemme for Landsstyrets henstilling, d.v.s. at punktet først bør behandles af Skatteudvalget, før Landstinget tager stilling til dette, således at der knyttes en bedre argumentation til punktet, ligesom det vil få en grundig behandling. Tak.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen har fremsat til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling år 2000 om, at afgiften på gevinstgivende automatspil ændres.

Begrundelsen til forslaget er, at der i Grønland i lighed med Danmark, hvor gevinst fra spilleautomater bliver pålagt mindst 45 % afgift før skat.

Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets forslag om, at videresende forslaget til behandling i Skatteudvalget, da der er store tekniske spørgsmål, da forslaget skal vurderes meget grundigt.

Med disse korte bemærkninger anbefaler vi, at forslaget går videre til Skatteudvalget til behandling.

Og så er det Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet forstår vi udmærket forslaget om, at der indføres en afgift på bruttospilleindtægten, i stedet for den nuværende afgift pr. spille automat, og vi vil støtte forslaget.

Baggrunden for vores støtte fra Kandidatforbundet til forslaget er, at enhver form for hasardspil ikke hører med til vores daglige fornødenheder, og at der må foretages et eller andet for at rette op på et forhold, der i visse tilfælde, helt kan tage grebet om et menneske..

Forslagsstilleren anfører i sit forslag, at såfremt forslaget bliver tiltrådt, vil der komme en merindtægt årligt på mere end 13,5 mio. kr. til Landskassen, ligesom forslagsstilleren også nævne, at de indkomne afgifter herefter kan anvendes til almennyttige formål, f.eks. til arbejdet med idræt, samt almen arbejde for og forebyggende arbejde for børn og unge.

Fra Kandidatforbundet kan vi godt forstå Landets behov for økonomiske midler, for det er blevet nødvendigt at hente penge, der hvor de kan hentes, og hvor det kan blive nødvendigt at søge pengene, hvor de kan findes, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet minde om igen, at vi ikke skal vare vores arbejde med forværring af samfundets vilkår til følge.

I Kandidatforbundet mener vi ikke, at vi ved en forhøjelse af spilleafgiften, får større vanskeligheder med at drive skatteindtægten ind, for m.h.t. afgiften bliver der på nuværende tidspunkt betalt 15 % i afgift og at såfremt vi forhøjer denne afgift til 35 % ikke behøver i større omfang, at have bange anelser hermed.

Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at forslaget bliver bearbejdet videre at Landsstyremedlemmet for Handel og Økonomi til et egentlig forslag til Landstingets dagsorden til førstkommende forårssamling.

Så har forslagsstilleren bedt om at få ordet igen.

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Først siger jeg tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyremedlemmets bemærkninger, og jeg kan forstå, at en del af partierne støtter mit forslag, og at man også ønsker, at forslaget først behandles i Skatteudvalget, forinden det bliver fremsat som forslag.

Derfor tak til jeres bemærkninger, ud fra min evne til at tælle kan jeg forstå, at flertallet ønsker at forslaget først skal behandle i udvalg, hvorefter man så kan tage stilling til forslaget, det har jeg ikke noget imod, da jeg udmærket ved, at når den først er blevet grundigt behandlet i et udvalg, formodentlig vil udvalget tage en beslutning om, at fremsætte et forslag, i lighed med mit oprindelig forslag.

Og jeg har også i Landsstyrets svarnotat bemærket, at man ligesom på skønbasis siger, at man måske kommer til at tabe penge på det, men når man f.eks. vil indføre nyordninger, så kommer man uvægerlig ind i nye forhindringer, og det er så vidt heller ikke noget nyt. Selvfølgelig regner jeg med, at når Skatteudvalget har afgivet sin betænkning, så vil man gå igang med at gennemføre dette arbejde.

Landsstyremedlemmet for Handel og Økonomi har bedt om ordet for yderligere bemærkninger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem For Økonomi og Handel.

Indledningsvis skal jeg understrege, at Landsstyret i princippet ikke afviser forslaget om, at fremlægge forslag til forårssamlingen, men vi mener, at vores grundlag for principbeslutning, for i dag, mangler.

Blandt andet Siumut foreslår, at Landsstyret og Skatteudvalget i samarbejde afdækket problematikken. Atassut foreslår at det sker i Skatteudvalget, og Inuit Ataqatigiit foreslår, at Landsstyret går igang med afdækkende arbejde, og at det er Skatteudvalget, der foretager dette arbejde, og at Landsstyret så udarbejder et forslag derefter.

Men inden vi tager endelig stilling til det, så ved jeg, at man ikke vil efterligne den danske afgiftspolitik her, fordi vi har en rationel ordning her i Grønland, men Kandidatforbundet har vist nok ud fra en misforståelse om, at det kan være at Kandidatforbundet har misforstået omkring 15 % afgiften. Ethvert automatspil skal afgiftsbelægges med 60 %, 60.000 kr. , mens gevinsterne beskattes med 15 %.

Derfor skal jeg foreslå, at Skatteudvalget går igang med det afdækkende arbejde, og det finder vi mest passende fra Landsstyrets side, og når udvalget har meldt deres stillingtagen efter undersøgelser, så vil man se om man anmoder Landsstyret, om ændring af det fremkomne ændringsforslag, eller om man afviser forslaget derefter. Og det er den procedure, vi skal følge i Landsstyret, og jeg mener, at det er konklusionen af denne debat.

Mads Peter Grønvold, og Daniel Skifte har bedt om ordet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Det kan godt vær, at jeg har sagt det meget utydeligt, men det jeg tænkte på, det er gevinsten på automatspil, der beskattes med 15 %, og såfremt man forhøjer denne afgift til 35 %, da regner vi ikke med, at det vil skabe større problemer.

Og så Daniel Skifte.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Fra Atassut skal vi blot lige understrege, at det er ligesom man ikke er helt enig, hvor Atassut indstiller, at skatteudvalget først afdækker problemet, hvorefter Landsstyret så overtager sagen.

Og det er klart at Kandidatforbundet siger noget som kan misforstås, hvor man også var inde på, at man skal forhøje afgiften fra 15 % til 35 %, men jeg forstår, at forslagsstilleren ikke har noget imod, at forslaget først bliver afdækket i Skatte- og afgiftsudvalget, hvorfor jeg håber, at ender på denne måde.