|
Dagsordenens punkt 74-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Anmodning om redegørelse af
serviceaftale med KNI Pilersuisoq. Landsstyret bedes herved redegøre for indholdet
af serviceaftalen med KNI Pilersuisoq.
Baggrunden for anmodningen. Der
ydes årligt omkring 90 mio. kr. til KNI Pilersuisoq, for at sikre
vareforsyningen i de del af landet, hvor rentabelt butiksdrift har vanskelige
vilkår. Det vi i hovedsagen sige, alle vores bygder samt enkelte byer.
Der har gentagne gange været
rejst kritik af;
For det første vareforsyningen;
a) mange varegrupper hvor udløbsdatoen for længst er overskredet, b) svigtende
forsyning af vigtige vareforsyninger i længere perioder.
For det andet for høje priser;
a) ved flere prissammenligninger er det dokumenteret, at KNI Pilersuisoq
beregner sig væsentlig højere priser for dagligvarer i forhold til priser på
samme dagligvarer i KNI Pissifik butikker i de nærliggende byer. Det er strid
med forudsætningen i Landstinget 1992, hvor man vedtog opsplitningen af KNI i
en rentabel bysektion Pissifik og en tilskudskrævende bygdedel Pilersuisoq.
Dengang var forudsætningen, at der ved regelmæssige prisundersøgelser skulle
holde samme prisniveau i KNI Pilersuisoq's butikker som i de nærmest liggende
KNI Pissifik butikker. b) Det ser ud som om bygdebefolkningen systematisk
berøves den naturlig adgang til billige udsalgsvarer, d.v.s. varer deraf
forskellige grunde er blevet ukurante ved at varerne sælges til KNI Pissifik,
der bringer dem til udsalg i Nuuk.
For det tredje,
konkurrenceforvridning, a) selvom KNI Pilersuisoq opererer i det område af
landet, hvor normal butiksdrift ikke er rentabel, så findes der alligevel de
fleste steder, små private butikker, som har fået det meget svært i
konkurrencen med det Hjemmestyret støttet KNI Pilersuisoq.
Traditionelt har deres
overlevelsesmuligheder ligget i varesalg uden for KNI Pilersuisoq normale
åbningstider. Nu er KNI Pilersuisoq flere steder begyndt, at holde åbent om
aftenen og i weekenden, hvilket har skabt ekstra store problemer, for de små
private butikker. Samtidigt har man fra KNI Pilersuisoq krævet, at de små
butikker eksklusivt køber deres engrosvarer hos KNI Pilersuisoq, hvis de
overhovedet skal kunne fortsætte deres ældgamle mulighed for at købe varer
engros hos KGH.
Landsstyret bedes herved
redegøre for, i hvilket omfang, der er taget højde for disse problemer i
serviceaftalen med KNI Pilersuisoq;
1) Hvilke aftaler ligger der om
bredden af varerudbudet og tilstedeværelsen af varerne ?,
2) Hvilket aftaler ligger der om
prisniveauet i forhold til prisniveauet i KNI Pissifik ?
3) Hvilke aftaler ligger der om
bygdebefolkningens ret til udsalgsvarer ?
4) Hvilken beskyttelse mod
konkurrenceforvridning i forhold til de private butikker er der indbygget i
serviceaftalen ?
5) Hvilken adgang til KNI
Pilersuisoq's varelager til engrospriser, for de private butikker er der
indbygget i serviceaftalen ?
Først er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, der kommer med en bevarelse.
Landstingsmedlem Augusta Salling
har sammen med landstingsmedlem Godmand Jensen og landstingsmedlem Anders
Nilsson stillet en række spørgsmål vedrørende Grønlands Hjemmestyres indgåelse
af servicekontrakt med KNI Pilersuisoq A/S. På vegne af Landsstyret vil jeg
kort redegøre for Grønlands Hjemmestyres rammeaftale med KNI Pilersuisoq A/S
før end jeg besvarer de konkrete spørgsmål som landstingsmedlemmet stiller.
I slutningen af 1995 blev der
indgået en rammeaftale mellem KNI Pilersuisoq A/S og Grønlands Hjemmestyre.
Rammeaftalen fastsætter principperne for varetagelse af samfundspålagte
opgaver. Rammeaftalen har som forudsætning, at selskabets betydning for det
grønlandske samfund er at en sådan karakter, at Hjemmestyret af regional- og
socialpolitiske grunde kan lade selskabet udføre serviceopgaver inden for
detail- og engroshandel og olieforsyning, som ikke vil kunne løses på et
normalt forretningsmæssigt grundlag, dvs, aktiviteter som ved et politisk
fastsat brugerbetalingsniveau m.v. er underskudsgivende.
Et at hovedprincipperne i
rammeaftalen er, at opgaverne udføres typisk i henhold til gensidigt
uopsigeligefastpriskontrakter af et års varighed med almindelige
forretningsmæssige muligheder for fortjeneste og risiko for tab.
Det andet hovedprincip i
rammeaftalen er at prisfastsættelsen - altså Hjemmestyrets betaling til KNI
Pilersuisoq A/S - sker på baggrund af åbne kalkulationer, der med udgangspunkt
i aktivitetsregnskaber fra seneste regnskabsår er baseret på drifts-, balance-
og likviditetsbudgetter for serviceydelserne. Prisniveauet er fastsat således,
at det indeholder et forsvarligt dækningsbidrag til selskabets
overheadsomkostninger samt naturlig konsolidering.
Rammeaftalen har en
gyldighedsperiode på 5 år - fra 1996 til og med år 2000. I 1995 blev den første
servicekontrakt indgået med KNI Pilersuisoq A/S, som dengang havde flere
berøringsflader med bygdeforsyningen, herunder bygdegodstransporten og post- og
bankforsyningen i bygderne.
Desuden havde KNI Pilersuisoq
A/S i årene forinden haft nogle vanskelige år, med meget store underskud. Der
blev i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen, fastsat et fast årligt
niveau betalingen for den serviceydelse som virksomheden skulle udføre for
Grønlands Hjemmestyre: Siden serviceaftalen for 1998, hvor de sidste
omstruktureringer af virksomheden havde fundet sted har det årlige samlede
niveau for Hjemmestyrets betaling for ydelsen på vareforsyningsområdet været
ca. 90 mio. kr. Dette fastsatte niveau har fra udgangspunktet været væsentligt
for begge parter, idet det har kunnet bidrage til en endelig konsolidering af
virksomheden, samt til en mere langsigtet investerings- og uddannelsespolitik
for KNI Pilersuisoq A/S.
Netop konsolideringen har været
et vigtigt mål med denne rammeaftale med KNI Pilersuisoq A/S. Rammeaftalens
gyldighedsperiode udløber med servicekontrakten for år 2000, og Landsstyret har
allerede indenfor forslaget for næste års Finanslov udstukket en linie for de
økonomiske rammer for den næste rammeaftale KNI Pilersuisoq A/S. At det
allerede på nuværende tidspunkt har været muligt for Landsstyret at udstikke
disse rammer skyldes især, at selskabet har formået at få konsolideret sig
selv, uden at dette har medført forringede forhold for beboerne i de områder
som KNI Pilersuisoq opererer i.
Landstingsmedlemmerne spørger
om, hvilke aftaler der ligger om bredden af vareudbudet og tilstedeværelsen af
varerne. Begrundelsen for dette spørgsmål er ifølge forespørgerne, at der har
været rejst kritik af mange varegrupper, hvor udløbsdatoen for længst er
overskredet samt, at der har været svigtende forsyninger af vigtige varetyper i
længere perioder..
For det første må det
konstateres, at landstingsmedlemmerne ikke synes fuldt ud orienteret om de få
problem er der har været med varer hvor udløbsdatoen har været overskredet. Der
er nemlig tale om enkelte varer og ikke hele varegrupper. Men det er
selvfølgelig ikke acceptabelt at forbrugerne bliver tilbudt varer, hvor
udløbsdatoen er overskredet.
Et andet problem der har været
er, at mange varer der sælges efter datoudløb i henhold til gældende
dispensationer, ikke har været korrekt mærket hermed. På grund af islæg om,
vinteren i mange bygder i landet, er det nødvendigt at give dispensationer i
henhold til Landstingslov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser, og
forbrugerklageudvalg og Hjemmestyrets bekendtgørelse om mærkning af
levnedsmidler. Dispensationen fra datomærkningen skal dog klart fremgå på
varen.
KNI Pilersuisoq A/S har oplyst
overfor Landsstyret at begge forhold påny er blevet indskærpet overfor
butikkerne.
Desuden mener
landstingsmedlemmerne, at der har været svigtende forsyninger i bygderne.
Forholdene i denne sommer har været præget af nogle uheldige episoder, som skyldes
udskiftning af godsrregistreringssystem ved Royal Arctic Line A/S, og en
nødvendig indchartring af et andet skib end dem som sædvanligvis besejler
Grønland.
Begge forhold er kun
enkeltstående, men alligevel er de beklagelige. Derudover sker der også
disponeringsfejl, hvilket også er meget beklageligt, men som ikke helt kan
undgås. I år er besejlingsmønsteret til bygderne i Uummannaq og Upernavik
blevet omlagt, således at disse bygder forsynes fra Aasiaat i stedet for fra
distriktlageret i byen.
Det betyder at købmændene skal
disponere 55-60 dage i forvejen mod tidligere 8 dage. Dette er selvfølgelig et
situation bygdekøbmændene skal vænne sig til, og indtil dette sker kan der
selvfølgelig opstå fejl.
I servicekontrakten med KNI
Pilersuisoq A/S er der ikke angivet nogen specifik bredde i vareudbuddet og
tilstedeværelse af varerne. Det er Landsstyrets holdning, at en udspecificering
af hvilke vare og varegrupper, som KNI Pilersuisoq A/S skal udbyde, vil låse
selskabet fast på nogle enkelte varegrupper, og dermed forhindre selskabet i,
at tilpasse sine indkøb til nye produkter og sortimenter.
Dette vil ikke komme forbrugerne
til gode. Angående spørgsmål om, hvilke varer der reelt set bør være i
bygderne, er det Landsstyrets håb, at bl.a. Grønlands Forbrugerråd vil tage
debatten op og bidrage til diskussion om retningslinier for minimumskrav til
sortiment i forhold til behovene og forsyningsforholdene i bygderne og
yderdistrikterne.
Der bliver i spørgsmålene også
rejst kritik at priserne på varerne i bygderne. Landstingsmedlemmerne siger, at
de er for høje. Dernæst rejses der kritik af KNI Pilersuisoq A/Søs
udkonkurrerer de private i bygderne. Hvis det er sådan, at KNI Pilersuisoq
A/S's udsalgs- og engrospriser er for høje, kan de private i bygderne vælge at
købe engros ved en anden grossist end KNI Pilersuisoq A/S.
Dette vil alt andet lige give de
private en konkurrencemæssig fordel overfor KNI Pilersuisoq A/S-købmanden. Det
er også vigtigt for Landsstyret at understrege, at private købmand skal kunne konkurrere
på eget initiativ, således at de vil stå rustet til fremtidige
konkurrencelignende forhold. Landsstyret mener at det er vigtigt, at der
fortsat eksisterer et reel mulighed for, at de private kan indgå engrosaftaler
med KNI Pilersuisoq A/S, da kæden i forvejen har opbygget et
engrosleveringssystem til bygderne. I denne forbindelse skal det understreges,
at det er den private købmands ansvar, ligesom det også er den lokale KNI
Pilersuisoq A/S-købmands ansvar, at sikre den fornødne forsyning til butikken i
islægsperioden.
En anden pointe som Landsstyret
gerne vil bemærke i denne sammenhæng er, at det er dyrere at fragte til
bygderne end til byerne. Derfor er der også gennemsnitlig prisforskel på
dagligvaresortimentet på 3,6 %.
Det vil sige, at KNI Pilersuisoq
A/S's priser er gennemsnitlige 3,6 % højere end priserne i KNI Pisiffik A/S's
butikker. Det er i øvrigt ikke Landsstyret som fastsætter prispolitikken
overfor KNI's butikker, men derimod KNI A/S's bestyrelser. Desuden vil
Landsstyret i denne forbindelse gerne fjerne en generel misforståelse som
eksisterer om KNI's priser. I forlængelse af den sidst vedtagne forordning om
KNI A/S i 1997 blev der åbnet for, at der ikke længere skal være ens priser
mellem by og bygd på dagligdagsvarer.
KNI Pisiffik A/S stod på
daværende tidspunkt på daværende tidspunkt i en situation, hvor både
Landsstyret og Landstinget krævede, at virksomheden skulle operere på med
markedsmæssige vilkår, hvorfor butikskæden også fik mulighed for i større grad
end hidtil, at benytte sig af pristilbud, som er konkurrenceparameter, på samme
måde, som andre private butikskæder.
Såfremt det er et udstrakt
ønske, at sikre en bredere forsyning af varer eller vare til lavere priser til
bygderne, har Landstinget fortsat mulighed for at påvirke serviceniveauet. Det
er fortsat Landsstyret som har ansvaret for udformningen af servicekontrakten
med KNI Pilersuisoq A/S, men det er Landstinget som gennem Finansloven vedtager
den økonomiske ramme for servicekontrakten.
Landsstyret overvejer i denne
forbindelse med debatten om prisniveauet på varer i detailhandlen at igangsætte
prisundersøgelser ved Grønlands Statistik for at belyse prisniveauerne i
forskellige dele af detailhandlen.
På Spørgsmålene om
bygdebefolkningens ret til at få udsalgsvarer må Landsstyret konstatere at
spørgerne er blevet misinformeret. I Pilersuisoq A/S's butikker holdes der to
årlige udsalg af nonfood varer , hvilket primært er isenkram og manufaktur.
Desuden kan man løbende på skiltereklamerne og i andre reklamer se kampagnetilbud
på varer, ligesom at bygdekøbmændene har "palletilbud" til rådighed,
som de kan sælge billig når det passer lokalt. Det eneste udsalg der er
foretaget af KNI Pilersuisoq A/S-butiksvarer er sket i KNI Pisiffik A/S
manufakturafdeling i Nuuk- Disse varer kom fra østkysten og Qaanaaq og var
rester efter at disse varer havde været på udsalg lokalt.
Sidst skal jeg på vegne af
Landsstyret opfordre private købmænd som føler, at de er udsat for unfair
konkurrence fra KNI A/S's butikker om at rette henvendelse til
Konkurrencenævnet. Konkurrencenævnet blev netop ved lov etableret i 1992, som
en konsekvens af omstruktureringen af KNI.
Der skal dog ikke herske nogen
tvivl om, at nævnet ikke har fungeret tilfredsstillende, hvilket eder er mange
forklaringer på. Angående unfair konkurrence i bygderne er meldingen den samme.
Det er dog fortsat Landsstyret holdning, at der fortsat ikke hersker nogen reel
konkurrencelignende situation i bygderne, hvorfor det fortsat er nødvendigt at
sikre bygdebefolkningen en nødvendig vareforsyning udarbejdet i en
servicekontrakt.
I tilknytning til spørgsmålet om
hvorvidt der er mulighed for at indgå engrosaftaler med KNI Pilersuisoq A/S i
bygderne, skal jeg henvise til Landsstyrets svarnotat til landstingsmedlem
Anthon Frederiksens onsdagsforespørgsel om mulighederne om samarbejde mellem
private i bygderne og KNI Pilersuisoq A/S, hvor i der redegøres for netop disse
forhold. Denne onsdagsforespørgsel bliver behandlet som punkt 99 den 1.
november1999.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet
for Økonomi og går så over til partiernes ordfører. Først er det Siumuts
ordfører Paaviaaraq Heilmann.
Paaviaaraq Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til Landsstyrets svar til forespørgsel fra landstingsmedlemmerne
Augusta Salling, Godmand Jensen og Anders Nilsson vedrørende serviceaftale
mellem Hjemmestyret og KNI Pilersuisoq A/S.
Indledningsvis skal vi fra
Siumut udtale, at vi ikke er i tvivl om, at en så omfattende virksomhed, som
opererer over den meget langstrakte kyst, kan komme ind i forskelligartede
problemer, der må løses henad vejen.
Herefter skal vi fra Siumut
knytte følgende bemærkninger, hvad vi mener bør justeres i rammeaftalen med KNI
A/S, som udløber ved udgangen af år 2000 samt serviceaftalen som fornys hvert
år.
Fra Siumut finder vi det
kritisabelt og svært acceptabelt at erhvervsdrivende, herunder de private
handlende, fra og med i år, skal bestille varer med en frist på 55 til 60 dage,
hvor de tidligere kun havde en 8 dages frist.
Dette begrundes med, at Royal
Arctic Bygdeservice A/S har revideret fragtsystemet, således at bygderne i
Upernavik kommune serviceres fra Sisimiut, og bygderne i Uummannaq kommune,
serviceres fra Aasiaat. Denne ændring vil utvivlsom få nye fejldispositioner
til følge, når de erhvervsdrivende skal til at vænnes eller når købmændene skal
til at vende sig til den nye ordning.
I den forbindelse må vi også
huske på, at bygdevarelagrene må justeres, således at deres kapacitet til
opbevaring af varer, bliver forøget.
Derfor skal vi opfordre
Landsstyret til at træffe aftale, at der skal gælde over en længere periode med
KNI Pilersuisoq A/S's bygdeservice, og Royal Arctic Bygdeservice A/S og ikke
mindst at disse to funktioner, får fælles planlægning af deres servicering.
Da vi fra Siumut ligger vægt på
private handlende gode muligheder for, at købe de nødvendige varer fra KNI
Pilersuisoq til brug i bygder og yderdistrikter, skal vi udtale, at der er
behov for smidig og tilfredsstillende forsyning af private handlende, ikke
mindst i islægsomåderne, og vi skal også fra Siumut betone, at vi lægger vægt
på, at private handlende og KNI Pilersuisoq ikke spænder ben for hinanden.
Hvis mulighederne for de private
handlende fortsat skal være gode, stilles der også krav til de handlende om god
planlægning og ikke mindst må private handlende i bygderne, udnytte muligheden
for at træffe aftaler med KNI A/S.
I forlængelse heraf skal vi også
opfordre de private handlende til at udnytte deres mulighed for, at organisere
deres eget indkøbsordning, eventuelt gennem deres fælles organisation. Det er
mærkbart, at det er et problem, at visse varer forældes, men det siges at
problemet ikke er overvejende stort. Man kan forstå, at dette overvejende
skyldes uheld, man må regne med at problemet vil blive reduceret med tiden,
idet de handlende må have samme interesse som forbrugerne i, at der forefindes
kvalitetsvarer.
Som sagt vil problemet blive
mindre med tiden i takt med, at de handlende følger med i købsvanerne i de
forskellige lokaliteter, gennem smidig forsyningssystem og ikke mindst gennem
en løbende dialog med de handlende og befragterne af varerne, m.h.p.
smidiggørelse af hele forsyningssystemet.
M.h.t. forsyningen skal vi fra Siumut
opfordre Landsstyret til at være opmærksom på behovet for sikring af de
nødvendige olielagre samt beholdninger fiskeredskaber, i både byer og bygder i
forbindelse med fornyelse af rammeaftalen og serviceaftalen med KNI Pilersuisoq
A/S, ikke mindst fordi at disse altid er nødvendige i vort land, hvor sejlads
er meget udbredt.
Til slut mener vi fra Siumut, at
de 90 mio. kr. som indgår i serviceaftalen med KNI Pilersuisoq A/S må betragtes
som vareprisdæmpende i de forskellige lokaliteter i tilgift til stabilisering
af selskabet og uddannelse af medarbejderne.
Til allersidst skal vi fra
Siumut udtrykke vores tilfredshed med KNI Pilersuisoq A/S's forbedring af
betjeningen af byer og bygder, ikke mindst etablering af de tilpassede bagerier
i bygderne samt renovering og nybyggeri af butikkerne. Disse ikke er blot til
gavn for forbrugerne, men også for medarbejderne i disse.
I Siumut mener vi også, at den
løbende videre- og efteruddannelse af medarbejderne, ikke alene vil være til
gavn for forbrugerne, men også vil være med til at fremme, stabiliteten hos
medarbejderne.
Med disse bemærkninger har vi
knyttet kommentarer til Landsstyrets svar til forespørgerne, i det vi håber, at
vores bemærkninger om fornyelse af aftalerne vil blive huske. Vi skal endvidere
opfordre Landstingets Bygdeudviklingsudvalg til at medvirke til løsning af
problemerne med bygdeforsygningen, ved at fremsætte indstillinger til
Landsstyret, i forbindelse med fornyelse af aftalerne.
Og vi fortsætter med partiernes
ordførere, fra Atassut er det Augusta Salling.
Augusta Salling,
ordfører, Atassut.
Landsstyrets besvarelse er
interessant på den måde, at den egentlig ikke besvarer de stillede spørgsmål,
men i stedet forsøger, at så tvivl om spørgernes viden og indsigt i problemet.
Landsstyret hævde, at
prisforskellen mellem Pisiffik's-butikker og Piluisoq's-butikker, kun er på 3,6
%. Samtidigt overvejer Landsstyret, at igangsætte prisundersøgelser for at
belyse prisniveauerne i forskellige dele af detailhandlen, hvordan kan man så
helt sikkert sige, at prisforskellen kun er 3,6 %.
Vi har hørt det samme tal fra
KNI's direktør, det er således KNI's påstand, og beregningen baseres på
samtlige vistnok 20.000 varernumre i KNI's sortiment, inklusive små blå søm og
galvaniserede nedløbsrør. Vi hæfter os ved priserne på de varer, der indgår i
den daglige husholdning, og her har forskellige stikprøveundersøgelser vist
helt andre prisforskelle på op til 30 og 40 %.
Men vi har fået bekræftiget, at
Landsstyret trods et årligt tilskud på 90 mio. kr., ikke gennem serviceaftalen
har sikret sig, at bygdebefolkningen kan få dagligvarer til rimelige og
sammenlignelige priser.
Skulle Landsstyret ikke være
enig i denne opfattelse, så vil vi gerne vide, hvor man i serviceaftalen har
sikret sig et loft over dagligvarerpiserne og en kobling til prisniveauet i
landets bybutikker. Ved den kommende genforhandling af serviceaftalen med KNI
Pilersuisoq skal forbrugerne sikres varepriser, der svarer til prisniveauet
nærmeste by, uden for KNI Pilersuisoq's område.
Landsstyret opfordre de små
bygdekøbmænd til at klage til Konkurrencenævnet, men tilføjer anstændigvis, at
man godt er klar over, at Konkurrencenævnet ikke har fungeret
tilfredsstillende.
Og hvem har så ansvaret for det
? Ansvaret ligger i Landsstyret. Siden Konkurrenceloven blev vedtaget i 1992,
d.v.s. for 7 år siden, har der jævnligt været klaget over, at Konkurrencenævnet
ikke fungerer, og hver gang har Landsstyreformanden lovet bo og bedring, og nu
skulle der snart ske noget, og det er også sket i dette efterår.
Han har lovet, at nu skal det
blive bragt i orden, Vi skal altså endnu engang nøjes med at vente og se, hvad
der sker. Men det kan bygdekøbmændene ikke overleve, og det er klart, at det
store tilskud på 90 mio. kr. til KNI Pilersuisoq er stærkt konkurrenceforvridende
i forhold til bygdekøbmændene, og i bund og grund er det et brud med
Konkurrenceloven.
Det hedder således i
Konkurrenceloven § 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøver eller vil
kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til
Konkurrencenævnet, inden 14 dage efter den pågældende aftale eller vedtagelse
er truffet. Og i henhold til lovens § 7, kan Konkurrencenævnet gribe ind, hvor
konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom eller hvor der er andre særlige grunde
er behov for at følge konkurrenceforholdene. Serviceaftalen med KNI bør tage
højde for dette forhold. Det kan passende ske på den måde, at bygdekøbmændene
via serviceaftalen får ret til at købe ind engros fra KNI Pilersuisoq's
engroslagre efter samme regler og priser som KNI egne detailbutikker.
Ved den kommende genforhandling
af serviceaftalen med KNI Pilersuisoq, skal denne skævhed rettes op, så der
etableres konkurrencevilkår i overensstemmelse med den gældende Konkurrencelov.
Det gælder også serviceaftalen med Royal Arctic Bygdeservice, der skal give de
private købmænd adgang til fri fragt til varer bestilt uden om KNI
Pilersuisoq's engrosafdeling, sådan som KNI Pilersuisoq i dag har adgang til
fri fragt med Royal Arctic Bygdeservice.
M.h.t. til datooverskredne varer
og tomme hylder, så kan vi henvise til jævnlige nødråb fra forbrugerne i
Pilersuisoq's dækningsområder. Disse nødråb tillægger vi større troværdighed
end Pilersuisoq's dementier og bortforklaringer.
Helt konkret kan vi som et
enkelt eksempel oplyse, at hylderne i Pilersuisoq's butik i Ittoqqortoormiit i
begyndelsen af september i år, havde ret mange tomme hylder, særligt i
fødevarerafdelingen. Blandt de få varer i et fryseskab, stod 3 pakker
fiskefiletter af udenlandsk herkomst, med en udløbsdato, der var overskredet
med adskillige måneder.
Endelig er vi meget skeptiske
overfor oplysninger om, at det udsalg som KNI har kørt her i Nuuk, indtil
ganske fornyligt, skulle bestå udelukkende af overskudsvarer fra Qaanaaq og
Østgrønland.
Undskyld jeg har desværre glemt
en side, og den skal jeg lige hente. Jeg skal lige henvise til, at ordførerne
har 10 minutter til deres fremlæggelse.
Og det var, at disse
udsalgsvarer skulle bestå udelukkende af overskudsvarer fra Qaanaaq og
Østgrønland, hvor de forgæves skulle have været sat på udsalg. Dertil var der
alt for mange varer på udsalg, og de meget lave priser, som de blev solgt til,
har ikke været prøvet ude i de byer og bygder, hvorfra varerne er hentet ind,
det er vi sikre på.
Vi skal således indstille til
Landsstyret, at den kommende serviceaftale med KNI Pilersuisoq kommer til at
indeholde klare krav til Pilersuisoq, m.h.t. for det første prisniveau, for det
andet vareudbud, for det tredje, beskyttelse af de private købmænd mod unfair
konkurrence og som det sidste punkt, pligt til at udbyde ukurante varer til
udsalg i de områder, hvortil varerne oprindeligt er blevet indkøbt.
Vi er således ikke tilfredse med
Landsstyrets besvarelse, og vi er i Atassut på, at det er man heller ikke ude i
de byer og bygder, hvor Pilersuisoq agere. Det er landets dårligste områder,
hvad angår indtjeningsmulighed med landets højeste dagligvarerpriser. Tak.
Og vi siger tak til Atassuts
ordfører, så er det Paninnguaq Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Først vil Inuit Ataqatigiit
udtrykke sin tilfredshed med landsstyremedlemmets svar til forespørgsel fra
landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Godmand Jensen og Anders Nilsson om
Grønlands Hjemmestyres serviceaftale med KNI Pilersuisoq A/S.
Inuit Ataqatigiit mener, at
serviceaftalen også skal være gældende for bygderne. Inuit Ataqatigiit ved, at
bestemte varer, der ikke kan undværes i dagligdagen udgår jævnligt i
Pilersuisoq's bygdebutikker. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at disse varer
vedholdende skal være til rådighed.
Vi er vidende om, at der kan
etableres forbindelser meget hurtigt, hvor der i dag er teknisk udstyr til
rådighed, og købmanden i bygden udnytter denne mulighed, så han eller hun i god
tid kan bestille varer, der er udgået eller inden de udgår fra handlen, og
derfor er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at kundeservicen på den måde
vedvarende bliver smidigere. Derfor er det nødvendigt, at der løbende holdes
kurser for købmændene.
Man har i flere byer bemærket,
at priserne i bygderne er højere end KNI Pilersuisoq A/S's priser i byerne og
for at få denne skævhed til livs, mener Inuit Ataqatigiit, at købmændene i
Pilersuisoq's bygder, skal overholde deres pligt til at bruge ensprissystemet.
Vi ved i dag, at købmændene i bygderne ved Pilersuisoq i tilfælde af
overskuddet årsregnskabet har fået mulighed for, at selv at få overskuddet.
Inuit Ataqatigiit har den mistanke, at denne ordning i dag har resulteret i, at
priserne i bygderne er blevet så meget højere i forhold til byerne.
Hvis det er tilfældet, så er det
meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at der er en retfærdig og lige service,
både i byer og bygder.
Der i dag i bygdeservicen i
Uummannaq og Upernavik distrikter har man sat tidsfristen for at bestille varer
fra 55-60 dage, og det mener Inuit Ataqatigiit er for længe, og med ovennævnte
i erindring, hvor man har godt teknisk udstyr, må man i det mindste kræve, at
der findes mere smidigere ordningerne, således at man nemmere og hurtigere kan
ekspedere bestillinger, og det kan man også gøre på baggrund af plads på
forsyningsfartøjerne.
Inuit Ataqatigiit mener at der i
permanente bosteder passende kan tage udgangspunkt i de bestilte varers kvantum
i løbet af året, på de varer der ikke kan undværes til dagligt, for vi ved, at
det er de mest solgte varer, der udgår, og når man nu ved, at der sælges så og
så meget af den enkelte varer, så kan man ud fra registreringen se, hvor meget
behovet er.
Til sidst vil Inuit Ataqatigiit
opfordre Landstingets udvalg for Bygdeudvikling, i fornyelse af
servicekontrakten år 2000, arbejder for, at de forskellige problemer, der
verserer i bygderne ved Pilersuisoq A/S bliver bragt i orden.
Med disse bemærkninger og med
opfordring til at tage ovennævnte bemærkninger alvorligt, tager Inuit
Ataqatigiit Landsstyrets svar til spørgsmålsstillerne til efterretning.
Og den næste der får ordet er
Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har følgende
bemærkninger til det af Landsstyret forelagte. Vi har i Kandidatforbundet
bemærket os, at Landsstyret ikke klart har besvaret forespørgslen fra Atassuts
medlemmerne og derfor vil vi gerne knytte følgende bemærkninger til det
foreliggende.
Vi har i Kandidatforbundet lagt
mærke til, at prisforskellen på varegrupper er større i mere ensomt beliggende
bygder, uanset at Landsstyret med KNI Pisiffik A/S har truffet aftale om, at
virksomheden får mange millioner kroner i tilskud til varetagelsen af
serviceringen af befolkningen efter de behov befolkningen har på bostederne.
Til trods herfor hører vi ret
ofte, at lagrene af de forskellige varer ofte er mangelfulde. Måske ved
Landsstyret eller KNI selv, hvorledes midlerne af deres aftale bliver anvendt
på den rette måde, da vi ofte konstaterer, at det uanset om det er
sommerperiode, mangler man ofte visse varegrupper ude i bygderne.
Vi ved ligeledes, hvorledes det
er om vinteren, da situationen ofte ligner sommerperiodens forhold, men her
undskylder man sit med de vanskelige transportforhold for varerne, men dette
ved vi alle der har boet i vinter islægsområderne, ganske udmærket. Når man bor
i islægsområderne er varerne utroligt dyre, på grund af, at de må transporteres
til bostederne pr. fly. Hertil skal tilføjes, at varerne i sommerperioden på
bostederne også er utroligt dyre, og vi skal anføre et eksempel på et senere
tidspunkt.
Landsstyremedlemmet anfører, at
Landsstyrets tilskud til KNI Pilersuisoq A/S beregnes på grundlag af
forudbestemte beregningsregler, der bestemmer en prisfastsættelse, der er
beregnet på grundlag af omkostningerne ved serviceringen,
gennemsnitsvægtfordelingen og befolkningens betalingsevne.
Fra Kandidatforbundet vil vi
gerne spørge landsstyremedlemmet om, om han kan svarer på, at det han anfører
om højeste priser er udformet i aftalen.
Hjemmestyrets årlige tilskud
siges at være på i alt 90 mio. kr. årligt, og landsstyremedlemmet anfører, at
tilskuddet er vigtigt for begge parter, da det skal medvirke til
stabiliseringen af virksomheden, men vi må spørge videre, hvad han mener med
denne udtalelse.
Landsstyremedlemmet anfører
også, at tilskuddet har virket positivt på virksomhedens drift af
efteruddannelser. Kandidatforbundet vil spørge landsstyremedlemmet om, hvorfor
Hjemmestyret skal afholde udgifterne til KNI Pilersuisoq's interne
efteruddannelsesprogrammer, da de omtalte tilskud er beregnet på forudbestemte
opgaver.
Man må da spørge, hvor mange
millioner kroner Pilersuisoq har anvendt til uddannelser og efteruddannelser,
mon landsstyremedlemmet kan fortælle hvor mange penge, der bliver brugt til
uddannelser, da de må være medtaget i KNI tilskudsaftalen, siden han omtaler
disse.
Et af dem forhold som
landsstyremedlemmet omtaler er, at ændringen af besejlingen af Uummannaq og
Upernaviks bygder har haft til følge, at varetilførslen, der er slået i
stykker, og har gjort det nødvendigt, at man skal bestille varerne 55-60 dage
forud for besejlingen, hvor man førhen kunne bestille varerne 8 dage forud for
besejlingen.
Landsstyremedlemmet anfører, og
jeg citerer. "Dette er selvfølgelig en situation bygdekøhmændene skal
vende sig til, for indtil dette sker, så kan der selvfølgelig opstå fejl",
citat slut.
Sådanne forhold kan vi slet ikke
acceptere fra Kandidatforbundet, for skal det være sådan, at såfremt købmanden
og dermed kunderne ønsker, at få mælk leveret, så kan de først få sendingen
efter 55-60 dages forløb. Skal det være en omsætning på handelsmæssige vilkår ?
.
M.h.t. priserne anfører
Landsstyremedlemmet at forskellen kun er på 3,6 %, men det undrer os, hvor landsstyremedlemmet
har dette tal fra. Men vi vil som eksempel tilføre tal fra Forbrugerådets
undersøgelse i sommers i juni måned af forbrugerne vilkår i Nordgrønland, og
undersøgelser er foretaget i Illulissat kommune, Kangaatsiag, Akunnaaq samt i
Upernavik kommune
Vi skal tage tal fra
undersøgelsen til eksempel. Støt melis i Illulissat 13.95 i Saqqaq 16,25 kr. Et
kilo mel i Illulissat 9.95 i Saqqaq 15.95. Cornflæsk 700
gram i Illulissat by 19.95 , i Saqqaq 44.95. Tomatketchup i Illulissat 8.95, i Saqqaq 16.95. Ovenanførte
er bare eksempel på de meget forskellige vareprisforhold, som er meget
forskellig fra den af Landsstyret påstået forskel på 3,6 %. Men her er
forskellen på prisen på cornflæsk over 100 % dyrere i Saqqaq end i byen, det er
utroligt, hvor store priserne er her i vort land..
Landsstyret anfører, at man
m.h.t. undersøgelse af priser, vil benytte sig af Grønlands Statistik, hvorfor
kan vi ikke bruge allerede eksisterende instanser, f.eks. Forbrugerrådet ?
Et af de formål Landsstyret
anfører er, at de private købmænd føler sig udsat for ubillig konkurrence fra
KNI, og de kan så henvende sig herom til Konkurrencerådet. Ja ordene er jo
smukke, men vi kan nævne flere forskellige eksempler på konkurrenceområdet.
Lad os tage eksemplet med
Sisimiut by, konkurrencen mellem KNI A/S og Brugsen i Sisimiut har artet sig
sådan, at de små private købmænd, føler sig kvalt af disse. Da konkurrenten
Brugsen købte forretningen, der har været SIKU sport, købte KNI A/S den gamle
grønlandsbankbygning, og nu er det sådan, at disse forretninger først lukker
kl. 21.00 om aftenen, og således at de små forretningsdrivende har store
vanskeligheder med af bestå.
I de senere år har man talt om
en lukkelov for butikkerne. Det er ganske klart, at i konkurrenten fører de
offentlige butikker an, i ubillig konkurrence. Tidligere sagde man under
valgkampen fra Siumuts side, at det offentlige ikke skal tage konkurrence med
de private, men samarbejde med dem. Var det floskler, der blev anvendt i
forbindelse med valgkampen ? Fra Kandidatforbundet vil vi ligeledes anfører, at
man må give transportområdet for dagligvarer tilbage til KNI Pilersuisoq, da vi
må søge efter de prisbilligste transportmuligheder af dagligvarer, for
befolkningens skyld.
Vi vil fra Kandidatforbundet
henstille til Landstinget og selvfølgelig også til Landsstyret, at man nøje
gennemgår og undersøger servicekontrakten mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI
Pilersuisoq A/S.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Kandidatforbundet vise vor støtte til forespørgerne.
Og vi siger tak til
Kandidatforbundet, så har Godmand Rasmussen bedt om, ar få ordet.
Godmand Rasmussen,
forslagsstiller, Atassut.
Jeg skal ikke komme med noget
langt, efter de lange indlæg fra ordførerne. Først vil jeg komme med nogle rettelser
til nogle af ordførerne, og jeg vil lige citere. I Paaviaaraq ordførertale kom
han ind på, at Upernavik og Uummannaq forsyning, at man ligesom gætter sig frem
til. Denne ordning er blevet indført i foråret, således at Sisimiut forsyner
direkte til Upernavik.
Før i tiden var det sådan, at
man omlastede lasten i Aasiaat og det bliver så fragtet til bygderne, og det
samme med bygderne i Upernavik. Men nu har man tager ..... i anvendelse, hvor
den sejler direkte til bygderne, og derved har man så bragt problemerne i
orden, således at man ikke glemmer så mange varer, når man sejlerne til
bygderne, det er en vigtigt ting, som jeg gerne vil påpege. Tak.
Først er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse, jeg er ved at blande
talerne sammen.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Tak. Først siger jeg tak til
Godmands oplysninger. Vi har pålagt Pilersuisoq, at forsyne adskillige bygder,
50-60 bygder, om at servicere bygderne i en vist omfang, som man så har betalt
fra Hjemmestyret, og derved etablering af en servicekontrakt, og Landstinget
beslutter det beløb, der skal afsættes til servicekontrakterne. Og jeg mener
ikke, at det er realistisk at tro, at man kan ændre forholdene fra dag til dag,
at man uden videre kan ændre en serviceaftale, f.eks. fra dag til dag, det er
ikke realistisk, og jeg ved, at et flertal i Landstinget ved det.
Landsstyrekoalitionen har derfor
efter 7 måneders beståen gjort det, at serviceaftaler, som Hjemmestyret har
indgået med de forskellige selskaber er samlet under et, således at man har
overblik over de forskellige ting, og så har man et bedre grundlag til næste
forhandling omkring servicekontrakterne til næste år. Men i ved jo også, at man
lærer af fejlene, derfor har man samlet disse ting.
Landsstyrets kommende
forhandlinger med KNI og andre selskaber, så medtager vi de henstillinger, der
kommer fra Landstinget, og Landstinget skal jo også være klar over, at såfremt
man øger kravene til en given servicekontrakt, så skal man også være klar til
at modsvare det med et tilsvarende beløb.
Landsstyret vil også gerne følge
med i, hvad der blandt andet sker i Uummannaq og Upernavik. Befragtningen der
var under KGH tiden til bygderne, der har man i forbindelse med omdannelse til
aktieselskaber, så har KNI Pilersuisoq forpligtigelse til at drive fragten, så
billigt dom muligt. Derfor skal vi gennemgå alle disse servicekontrakter, og få
rettet op på de ting, som vi mener, der skal rettes op på, det er naturligt at
vi gør det.
Der blev blandt andet nævnt, at
man skal have bestilt varer næsten helt op til 2 måneder før, og det skyldes
omlægningen af KNI's varelager, og jeg synes at KNI har klaret det godt, og der
har været uddannelsesmæssige tiltag for personale, og jeg skal også til Kandidatforbundet
sige, i spørgsmålet om, hvorfor det offentlige skal betale for uddannelse. Det
i efterlyser blandt andet er, hvorfor varerne i bygderne er dyrere. Fragten fra
by til bygd koster også, og det er blandt andet for dækning af dette, at man
indgår en servicekontrakt.
Derudover har KNI Pilersuisoq
fået ressourcer til uddannelsesmæssige tiltag, KNI Pilersuisoq har fået
ressourcer til at udbygge lagerfaciliteter og i de hele taget forbedre sine
faciliteter. Fra Kandidatforbundet blev der spurgt om, hvor meget det drejer
sig om i beløb. Det drejer sig om 13 mio. kr om året, det er mange. Det er ikke
noget som det offentlige driver, men KNI selv gennemfører, og det er jo noget
man ser op til, også andre steder.
M.h.t. de små butikkers
muligheder for at indkøbe varer, og KNI skal jo på forhånd kunne regne ud, hvor
meget de private agter at købe ind. Der blev blandt andet også sagt, at der kan
indgås en aftale mellem de private og KNI. Det synes jeg er en god ide, som KNI
gennem tiden også har efterlyst. Såfremt de vil benyttes vores lagre, så er det
orden, men de skal sørge for, at bestille, hvor meget i vil købe af de
forskellige varesortimenter. Således kan vi opbevare dem i vores lagre.
Det blev påpeget for nogens
side, at man eventuelt kan etablere en form for skibsproviantering, fordi vi jo
er et folk, der er ude at sejle meget af tiden, det vil jeg tage til
efterretning, og jeg ved, at KNI følger med i udviklingen, og jeg ved, at KNI's
service er i god harmoni med det formål man har, selvom der blev sagt, at man
ikke kan gøre alle tilfredse. Der vil hele tiden være folk, der er utilfredse
med det ene eller andet indenfor KNI's service.
Nogen sætter spørgsmålstegn ved
KNI's anlæg og nogle roser det, og jeg synes, at vi må tage godt imod disse
initiativer og rose KNI, for de gode initiativer. Der blev også nævnt, at
cornflæskes prismæssigt ligger meget forskelligt fra lokalitet til lokalitet. I
vores bemærkninger siger vi. At KNI Pilersuisoq's og KNI Pisiffik's priser,
såfremt vi tager samtlige varenumre i KNI Pilersuisoq og Pisiffik, så er
prisforskellen ca. 3,6 %. Det er noget vi ikke selv har gjort, men sommetider
sker det, at varerne er prismæssigt forskelligt, men visse varer ligger endda
lavere i butikkerne, det har vi erfaret.
At visse varer bliver sagt fra
Atassut er 30-40 % dyrere, det er noget man ikke kan leve med, og ud over
forbrugerrådets prisundersøgelser, så er den offentlige undersøgelse, der skal
gennemføres blandt andet i samarbejde med Grønlands Statistik, også således vi
på den måde kan få et godt grundlag, i forbindelse med vores forhandlinger
omkring servicekontrakter. Også fordi vi gerne vil forsyne KNI med fakta på det
område.
Sommetider bliver personalet i
bygderne, KNI's personale i bygderne udsat for urimelig behandling p.g.a
misforståelser, og det er det vi gerne vil have bragt til livs. Og debatten i
dag skal være grundlag for de kommende forhandlinger.
Med henvisning til
Konkurrencenævnet, det er korrekt, at vi ved i Landsstyret, at
Konkurrencenævnet ikke har fungeret 100 % siden etableringen. Sådanne fejl må
vi se, at få rettet op på, og i Landsstyret har taget beslutning om, at
Konkurrencenævnet skal kunne servicere samfundet bedst muligt, således at
medlemmerne kommer udefra i stedet for fra Hjemmestyret, således at spørgsmål
der kommer frem til Konkurrencenævnet, også kan behandles på en smidigere måde
end hidtil.
Fra Atassut kom man også ind på,
at man i forbindelse med forhandlingerne også skal satse på, at bypriserne også
skal være gældende i de nærmeste bygder. Det har også været formålet med
aktieselskabsdannelsen, men det vil være svært på grund af de forskellige
fragtomkostninger. Men det nemmeste vil være, at man får løst det igennem
servicekontrakter som Landstinget, så må være med til at betale, og det vil vi så
komme frem til, iden kommende tid.
M.h.t. Royal Arctic
Bygdeservice, det er en misforståelse, at man mener, at der bliver gratis
transport, men når vi skal tale om ensfragtredegørelsen, så står der, at fragt
fra by til bygd har det og det omfang, men KNI Pilersuisoq's købmand i byen kan
bestille varer direkte fra Danmark, og til samme pris, skal den omlastes og
sendes til bygd...en, så skal det også betales.
M.h.t. udsalg blev det også
påpeget fra Atassut, og siger vi lyver. Det må Atassut, så også dokumentere,
det er påstand mod påstand. Det er ikke os, der har undersøgt det, det er KNI
selv, ud fra sine tal, og sagt til os, at disse varer ellers har været budt til
udsalg i Qaannaaq og Østgrønland, men man har så i sidste ende måtte sende
disse varer hertil, og byde dem på udsalg. Det er KNI selv, der har sagt, at
det forholder sig sådan.
Der blev også fremsat et krav
om, at der skal sættes prisloft til bygderne. De svingende priser på visse
varer skyldes også svinge de priser i fragten., og såfremt Landstinget selv vil
være med til at betale, at der fastsættes prisloft, så vil vi også kunne gøre
det, og der kræves, at vi skal have en rimelig varersortiment, og det vil vi
også sørge for, men jeg mener, at man i forvejen har rimelig varersortiment,
men såfremt det ikke er tilfældet, så må det skyldes andre forhold eller
forskellige forhold.
Og vi skal også sørge for, at vi
skal skåne de private i forbindelse med forsyningen. Landsstyret sørger for, at
forsyningen sker i rimeligt omfang, og det er så ud fra de beslutninger, der
bliver taget i Landstinget, at man gør det, at man indgår nogle serviceaftaler
om det.
Og Atassut påpeger som noget
vigtigt, at vi i forbindelse med vores forhandlinger, skal sørge at de ukurante
varer, først og fremmest skal udbydes til udsalg det sted de er indkøbt til, og
det er jeg overbevist om, at det kan lade sig gøre, hvilket KNI også har gjort.
Fra Inuit Ataqatigiit blev det
sagt, at der er gennemført kurser, og det er ligesom man er lidt i tvivl om
forskellige ting. KNI Pilersuisoq giver en form for diplom til sine
medarbejdere i bygderne, som har udført opgaver, der fortjene det, og disse
ting, fremgår jo også i KNI's egen personaleavis.
Man kan ikke fortsat på samme
måde bestille fra bygderne som før. Vi har jo også indført edb-anlæg også i
bygderne, og jeg mener, at der er sket en god udvikling på dette område, Der
blev sagt, at man skal medtage Bygdeudviklingsudvalget. Det er et stort
spørgsmålet, Landsstyret bliver gjort ansvarlig. Landsstyret og Landstingets
ansvarsområder er jo også forskellige.
En af de sidste talere var inde
på, at Bygdeudviklingsudvalget kan være rådgivende til Landsstyret, det mener
vi såvidt er udmærket.
Til Kandidatforbundet skal jeg
sige, vi må være dygtigere til at vide om, vi får det vi betaler for. Men
hvordan skal vi holde kontrol, skal det være gensidigt tillid eller skal vi
hver enkel rejse rundt og påse, at disse aftaler bliver overholdt ? Da man
overtog området, så har det været nødvendigt, at forbedre mange forhold, som
har været forsømt under KGH tiden, og det er så sket siden 1986 og frem til
1992 og siden derefter.
Taletiden til
landsstyremedlemmet er 20 minutter, og de 20 minutter er gået. Og hidtil er der
flere der har markeret sig, så siger vi tak til Landsstyremedlemmet for Handel.
Først er det Siumuts ordfører Paaviaaraq Heilmann, og derefter er det Hans
Enoksen og derefter igen Augusta Salling Atassut og så kommer der andre
bagefter.
Paaviaaraq Heilmann, ordfører, Atassut.
Først vil jeg gerne sige tak for,
at Landsstyret har taget vel imod vores budskaber og for det andet, så sagde
Atassuts Godmand Rasmussen, at jeg nok ikke harm fulgt med i forholdene og til
Godmand Rasmussen vil jeg gerne lige sige, at når man vil påpege taleren, så må
man også undersøge baggrunden for de udtalelser der er blevet sagt.
I vores ordførerindlæg og
baggrunden for vores indlæg, så har det haft baggrund i Landsstyrets
besvarelse, og det er ud fra det, at vi sagde, at man før i tiden havde haft en
8 dages frist, hvor det nu er blevet forlænget til 55 til 60 dage, og alle og
enhver, kan se, at man nu skal til at vente længere tid på bestilte varer til
bygderne, hvorfor vi har indstillet overfor Landsstyret, at man også prøver på
at finde en smidigere løsning.
Og Mogens Kleist var inde på, at
man skal give de private en chance, at man så fra Siumuts side ikke efterlever
det, og til det skal jeg sige, at fordi vi fra Siumuts side også gerne vil give
de private en chance, også i bygderne, også i islægsområderne, således at de eventuelt
kan indgå en aftale om forsyning med KNI, og det forstår vi at Landsstyret også
agter at gøre det.
Under Landsstyremedlemmets
besvarelse i 2 omgang, så var han inde på, at Landstingets
Bygdeudviklingsudvalg, der opfordrer man med, at de også rådgiver Landsstyret,
og hvor Bygdeudviklingsudvalget, så vil samle nogle forskellige oplysninger, og
så give dem videre til Landsstyret.
Og så er det uden om
partiordførerne, Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Først så undrer det mig
lidt, at andre partier har så lidt kendskab vedrørende bygderne. F.eks. så
sagde Atassut, at det ikke koster noget at få fragtet varen fra byen til
bygderne. Det er slet ikke tilfældet, fordi man betaler jo for fragten, og det
er ikke Umiaq Arctic Line eller Umiaq Line der befordrer, men de har jo også
mulighed for henvende sig, for at hente oplysningerne, og man kan jo også
henvende sig til KNI Pilersuisoq, for at hente oplysningerne.
Og det undrer mig også at IA's
ordfører, fordi jeg selv også er bygdekøbmand, hvor man også siger, at man kan
få overskuddet selv, og det er slet ikke tilfældet. I dag er det sådan i KNI
Pilersuisoq, at når man opnår et godt resultat, så får man et diplom, det er
den eneste ros man så får, derfor bør man jo, det er jo allesammens interesse
i, at man siger de korrekte ting her fra talerstolen, fordi det kan ikke være
på sin plads, at man siger noget forkert, her fra talerstolen.
Godmand Rasmussen var inde på,
at han selv som sømand siger, at det går godt med forsyningen, og såvidt jeg ved
har Godmand Rasmussen ikke været i Upernavik kommune i år, og jeg selv var på
rejse i Upernavik kommune, og selv om forsyningen går godt der, så er det ikke
helt godt med forsyningen i disse bygder, jeg var oppe i bygderne. Og der er
det så besejlingen, der primært er årsag til den dårlige vareforsyning af
bygderne.
Kandidatforbundet stiller
spørgsmålstegn ved uddannelse, men denne uddannelse, så er det jo noget man
værdsætter, således også at man igennem uddannelse, også undgår de mange ekstra
udgifter og underskud man hidtil har haft.
Atassut var inde på, at man ikke
engang sælger ukurante varer på udsalg i bygderne og det er ikke helt korrekt,
man sætter først ukurante varer på udsalg de steder, hvor varerne oprindelig er
blevet købt til, hvorefter at såfremt de ikke bliver solgt, så bliver de sendt
andre steder.
Når jeg selv som er bygdebeboer,
så undrer det mig, at der er så mange fejlagtige ting, der er blevet nævnt fra
forskellig side, hvorfor jeg gerne vil opfordre samtlige medlemmer om, at henvende
sig til de forskellige direktorater, for at f.eks. indhente de rigtige
oplysninger, fordi de har jo dem der.
Den næste der har bedt om at få
ordet er Atassuts ordfører Augusta Salling, og derefter er det Mogens Kleist
fra Kandidatforbundet.
Augusta Salling,
ordfører, Atassut.
Tak. Først tager jeg de ting som
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel 2. besvarelse til efterretning. Det
er meget vigtigt for de kommende forhandlinger omkring servicekontrakter, at
Landstinget også tager stilling til, hvad det er for nogle ting, der skal
rettes op på, og det mener jeg, at vi har opnået, således at Landsstyret har
fået de redskaber de kan bruge i forbindelse med forhandlingerne om
servicekontrakterne.
Jeg skal til Hans Enoksens sige,
ja vi ved en del om KNI Pilersuisoq, jeg bor selv i et område, som KNI
Pilersuisoq forsynes med varer, og ligeledes Godmand Jensen, vi der har
forelagt dette punkt ved udmærket, hvilket problemer der er i KNI Pilersuisoq's
forsyning. Derfor har vi fundet det nødvendigt, at man inden forhandlingerne om
de nye servicekontrakter, får bragt de forskellige problematikker frem, der
bliver jo talt hele tiden om de forskellige problemer, og derfor har vi ment at
det var nødvendigt med en debat her i Landstingssalen, hvilket vi mener er
vellykket.
M.h.t. Inuit Ataqatigiits
bemærkninger omkring, at købmændene selv forhøjer priserne, det vil vi også
tilbagevise på det kraftigste. Vi ved, at købmændene har jo også store opgaver,
og vi er jo også selvfølgelig meget tilfredse med den ordning, som Pilersuisoq
har arrangeret.
Vi siger ikke, at alt er
negativt der vedrører Pilersuisoq opgaver, men det vi påpeger er, at indenfor
serviceaftalerne, det er det vi stille spørgsmålstegn ved, og disse
serviceaftaler er indfriet.
Og vi mener, at man må kunne
tale sammen om, hvordan man kan få løst problemerne bedst muligt. Vi mener
ikke, at der er reel konkurrence i dag, fordi Pilersuisoq får tilført et beløb
fra Hjemmestyret, fordi det ikke er et rentabelt område, men ved siden af, har
en selvstændig måtte tage konkurrence op i forhold til KNI, uden mulighed for
at få tilskud, og i forbindelse med fornyelse af disse servicekontrakter må man
være opmærksom på disse forhold.
Og herefter skal jeg også komme
ind på m.h.t. udsalg af varer, vi ved jo selvfølgelig også, at der sker udsalg
i byerne, men det man har bemærket, at man her i Nuuk har solgt mange varenumre
til en meget lav pris, det synes vi er underligt, fordi alle disse varer,
skulle komme fra to små byer. Vi ved at Pilersuisoq efter at have modtaget
tilskud, at de så bliver solgt i Pisiffik. Pilersuisoq har fået tilskud til
disse varer, men det er Pisiffik der udbyder dem på udsalg.
Det der vedrøre fragt fra by til
by vil Anders Nilsson komme ind på.
Og den næste er Mogens Kleist,
Kandidatforbundet, men forinden skal jeg lige meddele, at der er 6, der har
bedt om ordet, og jeg skal lige minde om, at der i henhold til
forretningsordenen har forespørgeren 10 minutter i første og anden rund,
partiordførerne har ligeledes 10 minutter i førte og anden omgang, og andre
øvrige medlemmer har 5 minutter i første og anden runde, og landsstyremedlemmet
20 minutter i første omgang og 10 minutter i anden omgang.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
For lige at komme tilbage til de
ting, der er kommet her, der kom man ind på, at man nedskærer personalet i KNI.
I sidste forhandlingsrunde hører vi fra Sisimiut, at man har skåret ned på
personale, det er en realitet, og m.h.t. KNI kan jeg oplyse, at man har brugt
de 13 mio. kr. Hvorfor kan KNI ikke selv sørge for det, hvorfor skal samfundet
betale det ? Derfor kan man ikke påstå, at der foregår en unfair konkurrence.
Man kommer ind på, at det er
meget dyrere, at bo i bygderne. Og vi siger jo ellers, at vi skal beskytte og
bevare disse bygder, men det er lidt vanskeligt. Hvordan kan vi gøre det, når
vi forærer KNI 90 mio. kr. Disse 90 mio. kr. der kommer fra det offentlige. Det
er på den måde vi konkurrerer med de private og KNI har været så barske indgang
imellem, at man endda har lukket total af, at de små handlende eller små
købmænd kan opbevare deres varer i KNI's lagre.
M.h.t. Paaviaaraq skal jeg
bemærke, at de ting, som du kom frem med er noget i kom ind på i jeres
valgkamp, vi sagde, at man ikke skal konkurrere med de private, men tværtimod
samarbejde med disse, ,men hvordan går det i dag. Så vidt vi ved har at
adskillige private har meget svært ved overhovedet kunne overleve.
Jeg er fuldstændig enig med
Hans, jeg har undersøgt det, det er ikke sådan at jeg har udslynget nogle
påstande, jeg er også, vi ved udmærket, at de private ikke prøver på at
profitere. Vi må rette op på de fejl vi begår, og vi må også huske at man ikke
kan acceptere, at handlende i yderdistrikterne og bygderne, skal bestille
næsten 2 måneder i forud. Det vil vi heller ikke kunne acceptere, såfremt vi
boede disse steder.
Og jeg skal også mine om, at det
er en realitet, at der er meget stor prisforskel i byerne og bygderne imellem,
og KNI's butikker holder åbent til kl. 21.00 om aftenen, så på den måde
konkurrere de med de private, selvom de har svært ved at klare sig. Derfor
mener jeg, at vi må til at tale om lukkeloven, såfremt man ikke gør det, så er
det blot en påstand, om at det offentlige vil give de private en chance. Mange
familier i byerne og bygderne kæmper for overhovedet at overleve.
Og til slut. Vi må også huske
på, at bygdeforeningerne siger, hvorfor man glemmer bestræbelserne på, at
bevare bygderne, vi må allesammen være med til, at få rettet op på de fejl vi
har begået.
Det er ikke sådan, at jeg ser negativt
på KNI hele tiden, men man må også kunne erkende de fejl man begår. Og man
erkender jo, at fejlene fremover, vil også kunne opstå, men det vil være meget
svært, at skulle vente næsten 2 måneder. Hvorfor kan KNI ikke selv overtage
bekostningen af uddannelsesområdet, hvorfor kan KNI ikke selv sørge for det, de
små private kan jo ikke gøre det, derfor mener jeg, at KNI Pilersuisoq ,
såfremt vi skal spare, så må vi spare de rigtige steder, og få rettet op på de
fejl vi selv har begået.
Og den næste er Anders Nilsson,
dernæst igen Godmand Jensen og Godmand Rasmussen,.
Anders Nilsson,
forslagsstiller, Atassut.
Jeg har to ting, den først er
vores oplysning om KNI Pilersuisoq i dag har adgang til fri fragt med Royal
Arctic Bygdeservice. Den oplysning har jeg fra denne ensfragtredegørelse som vi
skal behandle imorgen, der står i det danske afsnit på side17, at 46 % af fragt
mellem byer og bygder, det er godstransport på vegne af KNI Pilersuisoq, og der
står at det er en godsmængde der er i transit fra KNI Pilersuisoq's lagre
fragtberegnes ikke i dag. Det har vi tolket som fri fragt, jeg ved ikke om det
er en misforståelse, den er meget kompliceret denne her ensfragtredegørelse,
men det er der vi har oplysninger fra.
Så skal jeg sige til Hans
Enoksen som prøver at sætte tvivl om, om vi ved hvad vi snakker om. Jeg har i
løbet af de seneste 4 år besøgt de fleste af Grønlands bygder, i sommer var jeg
i Kangaatsiaq og tog notater om dagligvarerpriserne, de var meget højere end
priserne i byerne, og i september måned stod jeg i KNI Pilersuisoq's butik i
Ittoqqortoormiit, og så med stor forbavselse, tomme hylder alle vegne. Det
synes jeg var mærkeligt, specielt i september måned, hvor der ikke skulle være
problemer med varerforsyningen, så jeg mener nok, at vi har baggrund for at
udtale os, om de her problemer.
Og den næste er Atassuts Godmand
Jensen, det er som forslagsstiller, der har han mulighed for at bruge 10
minutter.
Godmand Jensen,
forslagsstiller, Atassut.
Og vi må sige, at når vi har
fremsat dette forslag, der føler vi, at vi har opnået de formål, vi har haft..
Det kan godt være, at nogle mener, at det er noget der er taget fra den bare
luft, men vi har jo brugt gode argumenter ved vores forslag, hvorfor det har
resulteret i, at der er kommet en masse oplysninger frem, og der er også udvist
vilje til, at ville støtte udviklingen indenfor Pilersuisoq også i fremtiden.
Når man bor i yderdistrikterne,
så føler man nogle gange, at de politiske intentioner, der er blevet nævnt ikke
altid bliver opfyldt og en af de ting, vi også har bemærket er, at de
forskellige politiske krav, der bliver stillet, der bliver de ikke altid
opfyldt af KNI Pilersuisoq's i yderdistrikterne, men der opstår jo også en del
problemer disse steder.
Men det primære formål vi har
nået med vores forespørgselsdebat her. Det har vi nu nået, og det er vi også
glade for, således at man i fremtiden også kan koordinere de forskellige mål
man har sat sig politisk.
Og dermed vil jeg endnu engang
udtrykke min glæde over, at vi har nået det mål vi har haft med vores forslag,
og så siger man, at det godt kan være, at man har opnået det mål man har sat
sig m.h.t. servicen af yderdistrikterne, men det kan gøres bedre endnu, og det
som Kandidatforbundet også var inde på, at KNI har serviceret bedre, forud for
ændringen, men man kan jo også gøre det endnu bedre med den nye ordning, men
såfremt det viser siger, at det alligevel ikke gøre det, så kan man jo også
vende tilbage til den gamle ordning.
Men jeg vil endnu engang sige
tak til jer, fordi i har støttet vores forslag.
Og derefter er det Godmand
Rasmussen, og derefter er det så Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg skal lige bemærke til Hans
Enoksen, at vores holdning i Atassut er, at man skal skabe de bedste forhold
for samfundet, det er ikke et spørgsmål, hvor jeg har været, men du kom selv
også ind på faktisk forhold, såfremt vi gerne vil vide noget, så kan vi rette
henvendelse til de rette instanser, ligesom du bemærkede det i forhold til
Paaviaaraq.
M.h.t. Paaviaaraq så har jeg
sagt det rigtige. Der sker hele tiden omlægningen, såfremt inden omlægningen,
så er der mulighed for at ændre denne, hvilket Landsstyret også kom klart ind
på, man lukker ikke af på forhånd, men du begik en fejl i dine bemærkninger. De
bygder det drejer sig om, det er bygder med de dårligste kajanlæg, når der så
er skibsanløb, så bliver deres kaj fyldt op, og det er netop disse, som vi
omlader til andre skibe, og fragter til andre steder.
Den ordning jeg nævnte var en
smidiggørelse som først blev startet i sommer, og jeg mener at denne
fremgangsmåde er meget bedre end i forhold til det første, og jeg vil da heller
ikke give dig helt ret i, at købmændene skal vente 55-60 dage, såfremt det er
så skævt, så er der vil heller ingen tvivl om, at det bliver bragt i orden, men
såfremt man fastholder det, så har man en mulighed for, at få rettet det op,
ikke fordi jeg vil give KNI ret, men det er de ting, som jeg selv har oplevet,
som jeg ser værende positive.
Og vi er blevet hørt om den nye
ordning, omkring de vanskeligheder vi støder på i forbindelse med vores anløb
af de enkelte bygder, og det er netop de ændringer, man har gjort ud fra disse
høringer. Man kan nok heller ikke i det øjeblik en eller anden forsøgsordning
starter begynde at råbe op om, at det ender helt galt, det er nok ikke den
måde, vi skal gøre tingene på, for det gør jo tingene sværere for personalet,
på det pågældende område.
Og jeg vil nok hellere sige til
de mange talere, at jeg ok er den der kender mest til forsyningsforholdene til
bygderne. Den tidligere ordning har været utroligt dårligt, at man sågar
besejler bygder med tom last, og det er rart, at Landsstyret vil være med til,
at få det ændret.
Og nu er det som sagt Inuit
Ataqatigiits ordfører, Paninnguaq Olsen. Derefter Landsstyreformanden.
Paninnguaq Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja. Og først og fremmest sige
undskyld for mine bemærkninger, fordi de blev sagt på en forkert måde, men
såfremt det er tilfældet, så har jeg sagt disse oplysninger, uden at have
undersøgt disse ting
.
Men det er nogle ting, som jeg
har fået at vide, at de handlende i bygderne, og jeg beklager, at vist det ikke
er tilfældet, og jeg lover, at det ikke vil ske igen. Men grunden til, at jeg
stolede på vedkommende, i de byer hvor der er Pilersuisoq, grunden til at jeg
troede på denne købmand var, at han fortalte, hvordan forholdene foregik, og
jeg har selv set med mine egne øjne, at man i bygderne bruger en pris for
f.eks. 3 stk. varer til 1 stk. Og det vil jeg blot understrege, at jeg
beklager, såfremt jeg er kommet med vildledende bemærkninger på Inuit
Ataqatigiits vegne.
Og nu er det
Landsstyreformanden, hvorefter Hans Enoksen får ordet.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Som en tilføjelse til
Landsstyremedlemmet for Handel, har jeg to ting, jeg skal komme med, som også
er af vigtighed vedrørende punktet her.
Serviceaftalerne og de opgaver,
som vi har givet til KNI, som er vedtaget her i salen, det vedrører KNI's
butikker, som er blevet samfundspålagt opgave, og det er disse ting som vi har
ansvaret for. Og i serviceaftalen står der også, at bygderne skal serviceres
med varer, og det er det ansvar vi har, på vegne af samfundet, og det er der
ansvaret er, om der er private, det er ikke noget som ikke vedrører de private
handlende.
De private kører jo deres egne,
og de har jo også deres egen forening og organisation, men ser vi på vores eget
ansvar her i salen, os i Landsstyret, den står i den servicekontrakt der er,
hvor det så vedrører en vareforsyning af bygderne, og det er det der er
baggrunden for vores indgåelse af kontrakten.
Og jeg er også glad for de
forskellige ting, der er blevet sagt på vegne af forbrugerne, og
Landsstyremedlemmet for Handel har allerede været inde på, at alle de ting som er
blevet sagt her også vil blive medtaget i forhandlingen om den nye
servicekontrakt.
Og ser man så også på beløbet
her, men vi håber på, at vi vil opnå en servicekontrakt i forståelse med
hinanden, således at det ikke blot bliver et fordyrende element for samfundet,
og vi vil som bygdebeboer, jo heller ikke blot føle sig som en byrde for
samfundet, det er ikke sådan de skal føle sig, men vi kan ikke ændre om på,
fordi Paaviaaraq har ret i sine bemærkninger , som Siumuts ordfører, fordi
Grønland er jo meget meget langstrakt, og det er vanskeligt, at
transporterevarer, det hele koster jo, og uanset hvad det er, og dem der skal
servicere os koster noget, det koster noget, at laste og lodse, men det vi kan
glæde os over er, at vi gerne betaler med glæde, for at få ydet denne service,
og såfremt man ikke er tilfreds med den servicekontrakt, så vil vi gerne gøre
det bedre, og jeg erfarer, at det er det Landstinget også giver til udtryk for.
Og så er det Hans Enoksen og
efter Hans Enoksen har jeg tilladt Siumuts ordfører Paaviaaraq, men han trækker
sig.
Hans Enoksen, Siumut.
Augusta kom med sine hjertesuk i
sin anden runde, og det accepterer jeg. Jeg vil gerne understrege ud fra mine
egne erfaringer, at der virkelig sker udsalg i alle steder, det kan være, at man
har overset, at der sker sådanne ting, men jeg vil bekræftige, at det sker selv
i de mindste bygder.
Jeg vil heller ikke sætte
spørgsmålstegn ved Godmands overvejelser som sømand, det er udmærket, at han
føler, at han gør tingene rigtigt, men det er brugerne i bygderne, der ikke
føler sig godt serviceret. Det er på grund af forsinkelserne befragtningen at
alle klager bliver rettet til KNI Pilersuisoq's købmænd i bygderne. De gør hvad
dekan for at yde den bedst mulige service, men det er befragtningsforholdene,
der er ordnet alt for stift, og derved opstår problemerne og det er det jeg
gerne vil understrege. Tak.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt,
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg har bemærket Godmand Jensens
indlæg. Jeg kom også i min første besvarelse kom ind på, at jeg er glad for, at
de i deres oplæg, har skabt sådanne en debat, således at misforståelser og
andre overvejelser kan komme frem.
Og for det andet Inuit
Ataqatigiits ordførers undskyldning, det er ikke noget hun selv har skrevet, og
de ting, som hun har fået oplyst har været ukorrekte, hvorfor hun bliver
berigtiget. Og det er da rart, at man kan indse sine fejl, og så indrømme dem,
og så komme med en undskyldning. Jeg håber ikke, at nogen af os i salen anser
os for ufejlbarlige.
Når KNI's personale bestiller
varer, så skal de også være opmærksomme på alle de forskellige ting, der er i
det, såfremt de bestiller et forkert varernummer, og et forsket skib 939 og kom
til at bestille til 938. Der er mange muligheder for fejl, men jeg ved, at
personalet gør hvad de kan, for at gøre det bedst muligt.
Minimumsydelserne er med i
serviceaftalen, og Landsstyret har ikke overvejet at komme ind på at indføre
lukkelov, men ethvert landstingsmedlem, står det frit frem, at fremsætte
forslag herom, så skal vi nok tage stilling til det til den tid.
Fra Kandidatforbundet bliver man
ved med at sige, at KNI selv skal sørge for uddannelsen. Det gør KNI, men
Landstinget har sagt, at man er villig til at betale den og den service, men
KNI betaler selv sine uddannelser, med det overskud de opnår. Og Mogens Kleist
bør sætte sig mere ind i de forskellige serviceaftaler. KNI udfører sine
forpligtigelser, og den service der ydes betales ud fra de krav, som
Landstingets stiller.
Jeg har understreget omkring
samarbejde, og det er at de private, at såfremt de vil handle sammen med KNI;
så er det åbent, så må man også stille til de private, at de selv melder, at de
agter, at købe, så og så meget ind, og så meddele det i god tid. Hvorfor skal
vi ikke kunne kræve noget af hinanden, gensidige krav ?
Anders Nilsson sagde, at 46 % af
det der bliver befragtet fra by til bygder, og at det er fri fragt det drejer
sig om, det er korrekt, og Anders Nilsson kom også ind på transitgods, d.v.s.
det gods der kommer fra Danmark, og omkring ensfragtredegørelsen, hvilket jeg
også var inde på i min første runde, at man ikke betaler fragten fra by til
bygd, såfremt varerne efter ankomsten fra Danmark bliver... Der er nogle ting i
sådanne ordninger, som man skal oplyse nærmere om, og vi skal så tage stilling
til det videre arbejde.
Selvfølgelig kan alting gøres
bedre, og det kom Godmand Jensen også ind på, muligheden for at komme tilbage
til den gamle ordning, det skal man være meget betænkelig ved. Atlantfragten
har betalt fragten i Grønland.
Vi har gjort hvad vi kan, for at
nå frem til den smidigste ordning, og med disse ord skal jeg takke for en god
debat på Landsstyrets vegne, og jeg er glad for, at man har fremsat et sådan oplæg,
således at vi også kan tage stilling til de forskellige ting.