Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 64-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. Mødedag, onsdag den 27. oktober

 

Punkt 64.

Forespørgselsdebat om forbedring af kommunernes støttemuligheder til erhvervsformål.

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har stillet forslag om udvidelse af kommunernes finansieringsmuligheder, hvilket jeg skal fremlægge her.

Vi er vidende om, at Grønland i dag står i en økonomisk trængt situation, og som følge heraf, går udviklingen langsomt på visse områder, ligesom Landskassens likviditet er begrænset. Med baggrund her i mener jeg, at kommunerne med likvide midler bør have mulighed for at være medfinansierende i enhver form for erhvervsudviklingstiltag, vi kan ikke stiltiende acceptere påstanden om, at kommunerne afskæres fra, at være medfinansierende m.h..t. konkurrencesituationen, samtidigt med, at Landsstyret gang på gang udtaler at kommunerne i stedet for at være afventende bør tage initiativer til erhvervsudviklingstiltag, mens Landsstyret afskærer dem mulighederne, når de endelig tager initiativer.

Vi ved, at det kun er Landskassen der ikke har de fornødne midler. Derfor bør der åbnes muligheder for at kommunerne kan finansiere etableringen af arbejdspladser, og det bør man gøre ved at glemme frasen om, at kommunen ikke må konkurrere bag en lukket dør.

Lad os åbne for muligheder for udvikling, for derved, at kunne give samfundet en bedre økonomisk mulighed, der er ingen tvivl om, at en sådan løsning medfører en større omsætning i samfundet, i stedet for blot at gemme pengene i bankerne. Sådan lyder mit forslag . Tak.

Og Landsstyreformanden kommer nu med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Med landstingslov nr. 22 af 11. oktober 1994 har kommunerne fået mulighed for at investere i alle erhvervsområder indenfor nærmere fastlagte rammer. Kommunens investering skal være klart økonomisk og risikomæssigt afgrænset, og skal være drift- og anlægsbevilget i det kommunale budget, således at investeringsmulighederne hænger sammen med kommunernes økonomiske formåen.

Der kan anvendes 4 typer af enten lån eller støtter.

For det første tegning af eller køb af aktier eller anparter. En kommune må ikke indehave mere end 50 % af aktierne eller anparterne.

For det andet, et indskud i form af ansvarligt kapital eller indskud af ansvarlig lånekapital. Denne investeringsform forudsætter, at der er tale om et aktieselskab eller anpartsselskab.

For det tredje, etableringsydelse er en mulighed. Etableringstilskud forudsætter, at dem som modtager tilskuddet er i færd med at etablere en ny erhvervsaktivitet.

Og endelig garanti for lån i finansieringsinstitut. Der er mulighed for kommunal tilskud til erhvervsvirksomhed i form af kommunal garanti for lån i finansieringsinstitut.

Kommunerne må ikke investere i projekter, virksomheder eller institutioner, såfremt investeringen vil forrykke konkurrenceforholdet til allerede eksisterende virksomheder.. Sigtet med loven er at skabe en nettotilgang af arbejdspladser i privat regi. Såfremt kommunen ikke tager konkurrencehensyn kan det betyde, at kommunen ved sin erhvervsinvestering åbner en virksomhed, mens en anden bliver nødsaget til at lukke.

Med landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1998 om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv, er det fastslået af Hjemmestyrets finansieringsstøtte er målrettet iværksættere og etablerede virksomheder.

Også denne lov bygger på et princip om, at støtte ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til de eksisterende virksomheder. Ordningen er udformer som garantistillelse fra Hjemmestyret for lån optaget i godkendt pengeinstitut, men indeholder også mulighed for, at der kan ydes direkte tilskud til udvikling af nye produkter og markedsføring af disse.

Erhvervsrådet har efter anmodning fra Landsstyret på møde den 8. oktober 1998 drøftet forslaget om en udvidelse af kommunernes investeringsmuligheder. Erhvervsrådet har vurderet at adgangen til at yde en form for støtte eller direkte tilskud, er meget bred, når der hemses til de forskellige støtteformer som loven allerede har åbnet adgang for.

Erhvervsrådet har i vurderingen lagt afgørende vægt på, at de hensyn der er lagt til grund for kommunernes adgang er hensigtsmæssige. Erhvervsrådet kan derfor ikke anbefale, at kommunalt skattefinansierede støtte anvende stil at forrykke konkurrenceforholdene blandt erhvervsudøvere.

På baggrund af de hidtil indhøstede erfaringer fra kommunerne har Landsstyret planer om, at intensivere vejledningsindsatsen overfor kommunerne, herunder blandt andet om konkurrenceproblematikken, for derved at præcisere hvilke hensyn, der bør ligge til grund for vurderingen af denne problemstilling.

Landsstyret er af den opfattelse, at der ikke skal tages initiativer til at udvide kommunernes adgang til at finansiere erhvervsaktiviteter, men at kommunernes anvendelse af reglerne nøjes følges.

Vi går nu over til partiernes ordfører, først er det Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Vi skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til forslag fra landstingsmedlem Hans Enoksen forslag om forbedring af kommunernes støttemuligheder til erhvervsformål.

Siumut mener, at forslaget på visse områder er støtteværdigt, men med udgangspunkt i Landsstyreformandens svar mener vi, at de 4 støttemuligheder for kommunernes finansiering, som Landsstyreformanden opregnede, må betragtes som tilstrækkelig i dag og må fastholdelse.

Erfaringerne viser, at mange kommuner dengang finansieringsmulighederne var mindre restriktive var kommet i økonomiske udføre som følge af uerholdelige låntagninger, som belaster kommunernes økonomi.

Vi ved at en række kommuners økonomi er blevet bedre i dag, således at man kan sige, at kommunerne er blevet bedre i stand til at foretage finansieringer. Men fra Siumut finder vi det uacceptabelt at kommunerne på ny skulle fungerer som et slags pengeinstitutter, men foretrækker, at de i dag fungerer i gåseøjne "som fødselshjælpere".

Vi støtter Landsstyreformandens tilkendegivelse om, at der gennemføres vejledning til kommunerne og borgerne om optimalt udnyttelse af de nævnte 4 modeller.. Det er mærkbart, at der er behov for dette, og det er værdifuldt, at de eksisterende muligheder udnyttes smidigt og optimalt gennem smidigere og mere tilfredsstillende samarbejde gennem de berørte instanser og personer.

Dette harmonerer også godt med Finansudvalgets indstilling i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget for år 2000, hvor det hedder, og jeg citerer "Kommunernes økonomi er i dag så god, at Landsstyret bør overveje, hvilke områder man kan overdrage til kommunal selvforvaltning. Endvidere bør det overvejes, om kommunerne i videre udstrækning skal gives lovhjemmel i større grad end i dag, også selv at bidrage til finansieringen af f.eks. af større anlægsarbejder", citat slut.

Med disse bemærkninger har vi fra Siumut knyttet kommentarer til Hans Enoksens forslag.

Og så er det Godmand Jensen, Atassut.

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Medlemsforslag vedrørende udvidelse af kommunernes erhvervsinvesteringsmuligheder. Der har vi så fra Atassuts side følgende bemærkninger.

Vi kan godt forstå landstingsmedlemmets forslag om at give de enkelte kommuners erhvervsinvesteringsmuligheder. Men alligevel nu har kommunerne store muligheder for at investere, samt finde kapital udefra, og har store investeringsmuligheder ved at låne penge til udvikling.

Ved landsstyremedlemmets svarnotat er det klart, at man giver kommunerne økonomiske og investeringsmuligheder, men kommunerne har allerede mulighed for at investere ved landstingslov nr. 12 af 11. oktober 1994.

Med disse bemærkninger vil Atassut give forslagsstillerens og Landsstyremedlemmets svarnotat indstilling til godkendelse.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med forslag om forbedring af kommunernes støttemuligheder til erhvervsformål, tilslutter Inuit Ataqatigiit sig, og er tilfreds med svaret fra Landsstyret, der er blevet til efter samråd med erhvervsrådet.

Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at de enkelte kommuners støttemuligheder til erhvervsformål, må siger at være passende, men som det også fremgik af svaret, er det nødvendigt med en intensiveret kampagne til nogle kommuners støttemuligheder eller at være med i selskaber som aktiehavere.

Vi er vidende om, at enkelte kommuner på kysten kan have den svaghed, de ikke har oprettet et erhvervsråd, hvorfor det er nødvendigt at initiativer tages i samråd mellem nabokommuner eller gennem regionale kommunale samarbejdsorganer.

Det er derfor vigtigt, at nabokommuner kan stable et samarbejde på benene, da det er mærkbart at ressourcer går til spilde nogle steder, i forgæves forsøg på erhvervsfremmende foranstaltninger.

Inuit Ataqatigiit har ikke kunne undgå at bemærke, at det er glædeligt, at flere kommuner i de seneste år har kunne samarbejde, og har gennem samarbejdet heldigvis har fået succes og har bevist at de kan skabe nye erhverv.

Og derfor tager Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svar til forslaget til efterretning.

Og så er det Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet finder vi det på sin rette plads, at kommunernes økonomiske beføjelser bliver udvidet, da realiseringen heraf er af interesse.

I Kandidatforbundet er det i vores interesse, at kommuner med de nødvendige økonomiske midler kan være med i fremme af erhvervene uden at vente på indsats fra Landskassens side, da det er nødvendigt med stadig incitamenter til udvikling af erhvervene.

Når man ser på landets økonomiske situation de seneste år, kan vi fra Kandidatforbundet ikke se det som hensigtsmæssigt, at kommuner med sådanne muligheder stadig skal være udelukkede, og vi mener derfor, at der må åbnes mulighed for, at kommuner med økonomisk evne til at være med i fremme af erhvervene.

Fra Kandidatforbundet skal vi anmode Landsstyret om, at bane vejen for en lovgivning om, at kommuner med økonomiske muligheder, får mulighed for deltagelse i fremme af erhvervene, fordi vi ved jo, at man ikke kan låne midler fra bankerne, såfremt man ikke har en opsparing.

Og med disse bemærkninger meddeler vi hermed vores tiltrædelse af forslaget. Tak.

Og så er det forslagsstilleren der får ordet.

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Mit forslag bliver jo ikke fuldt ud vedtaget, men jeg er glad for at man nu gør kommunerne bedre opmærksom på, de muligheder der allerede eksisterer.

Nogle af de ting, som vi mener allerede eksisterer, der bliver de stoppet fra kommunernes tilsynsråd, f.eks. at der ved 4 fremlæggelse, det viser sig nu, at vi har haft muligheder, så er det så blevet stoppet af kommunernes tilsynsråd, og jeg vil være glad for, at såfremt man redegøre nærmere for disse muligheder, og efterfølgende vil jeg forfølge forslaget.

Men det er anstrengende når man skal prøve på, at give tilskud til noget nyt, og selvom de eksisterende erhverv, bør kunne hjælpes, selvom det sker på konkurrencevilkår. Vi ved jo, at Hjemmestyrets midler bliver brugt til hjemmestyreejede virksomheder, og det samme bør gælde for kommunerne. Tak.

Og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt,

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landsstyrets besvarelse uddyber jo de forskellige muligheder, og jeg er glad for, at den bliver støttet.

Kommunernes mulighed for at finansiere gælder det, at kommunerne skal betjene borgerne ens. Som forslagsstilleren også har været inde på, så skal man holde øje med, at sådanne investeringer ikke forrykker konkurrencen mellem de forskellige eksisterende virksomheder. Og kommunernes tilsynsråd har den opgave, at holde kontrol med disse ting.

Siumuts ordfører kom ind på, at kommunerne skal fungere som fødselshjælpere, i forbindelse med opstart af nye virksomheder. Når den nyfødte er kommet på ret køl, så kan kommunen så overlade sin del til andre, der eventuelt kan være interesseret i det.

Og man mener derfor, at denne ordning er en smidig ordning, forslagsstilleren Hans Enoksen har også haft til hensigt, at man også kommer med en vejledning, som gør opmærksom på de forskellige muligheder, der kan udnyttes bedre.