|
Dagsordenens punkt 63-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. Mødedag, onsdag den
27. oktober
Jeg skal fremlægge hermed mit
forslag om nedsættelse af et udvalg til behandling af forhold for fiskere og
fangere, der har mistet deres fangstredskaber. Jeg foreslår hermed, at der
nedsættes et udvalg, der skal arbejde med sager, der vedrører naturskabte tab,
lidt af landets hovederhververe af landets hovederhverv, nemlig fiskerne og
fangerne.
Før kaldtes denne for
katastrofefonden, men er i dag nedlagt og køres alene af politikere og
embedsmænd, og efter min mening kan dette ikke kaldes for en god fremgangsmåde.
Vi er alt for overfladiske, når vi udfører vort arbejde for udøvere af landets
vigtigste erhverv så dårligt. Eksempelvis nedsætter vi en masse andre udvalg,
der i stedet for at indtjene blot bruger penge, som for nogles vedkommende har
mange medlemmer.
Vi skal gøre alt for at undgå,
at disse erhvervsudøvere, der er grundlaget for landets indtjening ikke går i
stå i udførelsen af deres erhverv, derfor må vi have et mål, som at kunne gribe
hurtigt ind, når det er ved at gå galt for dem. Derfor bør der nedsættes et
udvalg, hvis personer er personer med erfaringer inden for fiskeri og fangst,
idet det jo er dem, der har baggrundsviden til forholdene for erhvervsudøvere,
der er gået galt for, og sådan lyder mit forslag, tak.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Erhverv,
Simon Olsen, kommer med en besvarelse:
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv:
Ja tak, hr. Landstingsmedlem
Hans Enoksens forslag om nedsættelse af et udvalg til behandling af forhold for
fiskere og fangere, der har mistet deres fangstredskaber vedrører
fremgangsmåden ved bevilling af midler fra finanslovens konto 50.01.04, den
særlige hjælpefond.
Ved udgangen af 1998 blev
bevillingen på kontoen på administreret af en bestyrelse. Bestyrelsen var
udpeget af Landstinget efter indstilling fra organisationerne, der indstillede
seks medlemmer, og Landsstyret, der indstillede et medlem som formand for
bestyrelsen. De pågældende organisationer var KNAPK og Savaatillit Peqatigiit
Suleqatigiissut.
Finansudvalget anførte i
betænkning vedrørende vedrørende forslag til Landstingsfinanslov for 1998,
afgivet til Landstingets andenbehandling følgende.:
Finansudvalget har tidligere
efterlyst forslag til revision regelsætte omkring hovedkonto 50. 01.04, den
særlige hjælpefond. Udvalget finder det af største betydning, at det sikres, at
ydelse af hjælp fra denne konto udelukkende sker i situationer, der er så
alvorlige, at de er truende for en given fiskers, fangers eller fåre- eller
rensdyravlers økonomiske muligheder.
Udvalget skal derfor henstille,
at Landsstyret overtager den initiativtagende rolle ved ydelse af hjælp fra
kontoen, og at finansudvalget forelægges udbetalinger fra kontoen til
godkendelse.
Midlerne til ordningen, den
særlige hjælpefond, blev tidligere tilvejebragt dels fra den førnævnte
finanslovskonto, dels ved at der er fangernes og fåreholdernes indhandling blev
betalt et bidrag til ordningen. Den langt overvejende andel af udgifterne blev
dog betalt af Landskassen, som også stillede en medarbejder til rådighed for
bestyrelsen.
Bidragene fra erhvervene var den
seneste tid mindre end de samlede udgifter til administrationen af ordningen. I
1999 meldte KNAPK, at foreningen ikke længere vil betale til ordningen, idet
fiskere og fangere, som ikke var medlemmer af KNAPK ikke betalte til ordningen.
Som konsekvens af finansudvalgets henstilling og KNAPK´s beslutning om ikke
længere at bidrage økonomisk til ordningen med den særlige hjælpefond, blev det
med vedtagelsen af Finansloven for 1999 i en tekstanmærkning bl.a. fastsat, at
bevillingen på konto 50.01.04, den særlige hjælpefond, ikke længere skal
administreres af en bestyrelse.
Finansudvalget har efterfølgende
den 27. Juni 1999 godkendt, at bevillingen på konto 50.01.04, administreres af
Landstyremedlemmet for Erhverv efter tilsvarende retningslinier, som indtil
udgangen indtil udgangen af 1998 blev anvendt af den særlige hjælpefond. Som
det fremgår, har ordningen kun været administreret i Landsstyrets regi i kort
tid, det har dog allerede vist sig, at Landstingets beslutning om at ændre
ordningen har været rigtig.
Vi har således i år kunnet
gennemføre en opstramning af ordningen, Landsstyret skal her henvise til
besvarelsen af onsdagsforespørgsel fra Landstingsmedlem Lars Karl Jensen om
arbejdsgangen i forbindelse med den særlige hjælpefond. Forespørgselen blev
besvaret den 20. oktober under punkt EM 1999-71.
Denne opstramning har betydet,
at ordningen i dag administreres nøje i henhold til de oprindelige hensigter,
som lå til grund for ordningens vedtagelse i 1985. Det er også Landsstyrets
opfattelse, at finansudvalgets tidligere anmodninger havde baggrund i, at
finansudvalget ikke var tilfreds med den tidligere ordning, hvor en bestyrelse
var den bevilgende instans.
Som nævnt ønsker fiskernes og
fangernes organisation ikke længere, at dens medlemmer skal bidrage økonomisk
til ordningen. På den baggrund må vi nøje overveje, om behovet for ordningen
fortsat er til stede. Ligeledes må vi tage hensyn til, at andre erhvervsudøvere
ikke har tilsvarende skatteyderbetalte særordninger.
Det må også holdes for øje, at
en ordning som den særlige hjælpefond ikke tilskynder til at spare op til at
imødegå de tab, der er uundgåelig erhvervsrisiko.
Landsstyret har til hensigt,
efter at vi har fået erfaringer med den nuværende administration af ordningen i
hele indeværende år, at foretage en grundig vurdering af behovet for ordningen.
Såfremt denne vurdering viser, at der fortsat er behov for ordningen, vil
Landsstyret samtidig udarbejde forslag til nye retningslinier for ordningen.
På baggrung af det her oplyste
om ordningen, kan Landsstyret ikke anbefale, at Landstinget på nuværende
tidspunkt beslutter at nedsætte et udvalg, som foreslået af hr.
Landstingsmedlem Hans Enoksen, tak.
Mødeleder:
Tak, vi går over til partiernes
og Kandidatforbundets ordførere, først er det Lars Karl Jensen,
Siumut.
Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører:
Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag til
nedsættelse af et udvalg til behandling af forhold for fiskere og fangere, der
har mistet deres fangstredskaber.
Indledningsvis skal vi udtale,
at vi godt forstår forslagsstillerens forslag om nedsættelse af et udvalg til
behandling af forhold for fiskere og fangere, der har mistet deres fangstredskaber
p.g.a. vejrliget. Samtidig konstaterer vi, at forslagsstilleren sætter
spørgsmålstegn ved, om den reviderede administration af den særlige hjælpefond
fungerer godt nok.
Hvad angår det sidstnævnte, har
vi fra Siumut god for Landsstyrets svarnotat, idet den særlige hjælpefond i dag
administreres efter nye principper. Vi skal allerede nu udtale, at vi er spændt
på, hvordan nyordningen fungerer i praksis, og vi vil holde øje med fordele og
ulemper i frohold til den tidligere ordning.
Fra Siumut har vi gode
forventninger til nyordningen af hjælpefonden, idet vi mener, at man her klart
må adskille hvad man som erhvervsdrivende må forsikre sig imod og i hvilket
omfang, man kan regne med den særlige hjælpefond i tilfælde af situationer, som
ligger uden for forsikringsselskabernes forpligtelsesområde. Og disse forhold
må klargøres i hjælpefondens forskrifter.
Vi vil meget nødig blive
misforstået, når vi nævner forpligtelsen til at forsikre sig. Vi ved nemlig at
mange er tilbageholdende med at tegne en forsikring, fordi
forsikringsselskaberne tager sig rigeligt betalt. Vi ønsker, at Landsstyret
undersøger, om der kan gennemføres lettelser på dette område. Vi ved, at den
særlige hjælpefond kommer i billedet, når en fanger mister sine hunde, sin
slæde og sine øvrige fangstredskaber, som ikke er forsikret.
Når dette er sagt, skal vi bede
Landsstyret om at overveje, at man udpeger et medlem, der repræsenterer
brugerne i forbindelse med den kommende revurdering af styrelsen af den særlige
hjælpefond. Eksempelvis gennem en udpegning af et bestyrelsesmedlem fra KNAPK.
Med disse bemærkninger skal vi
bede Landssyret om at vurdere Landsingsmedlem Hans Enoksen´s forslag sammen med
vore bemærkninger. Endelig skal vi udtale, at vi finder det af værdi, at man
tager initiativer, der ligger sig op ad forslagsstillerens forslag, og derfor
skal vi benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyret til at overveje at
komme i forståelse med fiskeriets organisationer vedrørende afmærkning af de
havområder, hvor redskaberne er mistet.
Vi mener, at man ved at etablere
et center for viden om de lokaliteter, hvor erhvervsredskaber, såsom langliner
og garn, kan bane vejen for lettelser af arbejdet med bjærgning af de mistede
redskaber, og dette kan også reducere udgifterne herved, med disse bemærkninger
tager vi Landsstyrets svar til forslagsstilleren til efterretning.
Mødeleder:
Også er det Sivert K. Heilmann,
Atassut.
Sivert K Heilmann, Atassuts ordfører:
Atassut skal som det første
tilkendegive, at Atassut ikke er enig med Landstingsmedlem Hans Enoksen i hans
forslag om at nedsætte et udvalg, som skal behandle forhold for fiskere og
fangere, der har mistet deres fangstredskaber. Atassut forstår ellers udmærket
Landstingsmedlem Hans Enoksen´s begrundelser for forslaget, hvor
forslagsstilleren bl.a. udtaler sig om, at hovederhververnes forhold skal
forbedres.
Atassut bemærker i
forslagsstillerens fremlæggelse om, at behandling af ansøgninger til
hjælpefonden foregår alt for langsomt, hvilket giver Atassut anledning til at
opfordre Landsstyret om at berigtige på forholdet så hurtigt som muligt.
Atassut giver Landsstyremedlemmet for erhverv ret i hans udtalelser om, at
Landstinget tidligere har godkendt en ny hjælpefond.
Atassut vil ikke gentage
udtalelserne, men vil kun understrege, at der skal tages skridt til at skabe
bedre muligheder eller flere muligheder. Atassut lægger også mærke til, at der
i onsdagsforespørgslen fra Landstingsmedlem Lars Karl Jensen´s
onsdagsforespørgsel ved Efterårssamlingen 1999 punkt 71 fremgår, at allerede
har været ansøgere til ekstrahjælpefonden, endda med angivelse af, hvor mange
ansøgere, der har været.
Atassut stiller sig tilfreds
med, at Landsstyret lover, at der vil blive foretaget justeringer og eventuelt
udarbejdet nye retningslinier, hvis der bliver behov for det, således har vi så
kommet med vores korte bemærkninger til forslaget.
Mødeleder:
Tak, også er det Ole Lynge,
Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører:
Inuit Ataqatigiit har følgende
kommentarer til Landstingsmedlem Hans Enoksen´s forslag fra Siumut. Inuit
Ataqatigiit har under sagens behandling bemærket, at Landsstyremedlemmet for
Erhverv gennem punkt 71 har indgivet svar, hvor der fremkommer redegørelse om
den organisatoriske arbejdsgang i den særlige hjælpefond.
Med henvisning til den, så mener
Inuit Ataqatigiit, at det er naturligt at der er sket ændringer i ledelsen af
den særlige hjælpefond, og på den måde er det blevet muligt med en hurtigere
behandling af ansøgninger, selv om man ikke har ændret på grundprincipperne i
de gældende regler.
En helt anden snak er, om KNAPK
ikke længere er medlem af den særlige hjælpefond. Det har man begrundet med, at
fiskere og fangere, der ikke er medlem af KNAPK, ikke betaler til denne
ordning. Vi vil opfordre Landsstyret om at finde en mulighed for at etablere et
tæt samarbejde med KNAPK´s sekretariat i forbindelse med den organisatoriske
ledelse af de særlige hjælpefond.
Når vi ser på fiskeres og
fangeres indtægtsforhold i dag, er det dem, der har de mest begrænsede
muligheder for indtægt, når der er knaphed med fisk og mangel på indhandling af
fangstdyr, og må betragtes som sårbare i deres erhverv. Det er derfor korrekt,
at de kan blive endnu mere hårdt ramt i deres erhverv, når de mister deres grej
p.g.a. naturens kræfter, og det kan resultere i afmagt for at forsætte i
erhvervet.
Bl.a. på denne baggrund vil
Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at det tager initiativ til sætte en
grundig undersøgelse i gang om forsikringsforhold i forbindelse med tab af
fiskegrej og fangstredskaber, idet arbejdet er tvingende nødvendigt at
samarbejde tæt med KNAPK.
Inuit Ataqatigiits vurdering er,
at jollefiskere i dag, er tilbageholdende med at tegne forsikring p.g.a. den
alt for høje forsikringspræmie. Derfor vil vi nævne, at en af mulighed, kunne
lære, at man undersøger mulighederne for at forsikre jolle og redskaber under
et, med særlige betingelser.
Med henblik på, at styrke
fiskeres og fangernes erhverv, bør man sikre sig det igennem målsætninger i
erhvervet, således at der tages initiativer til, at finde muligheder for, at
det kystnære fiskeri, og udøvelse af fangst i lighed med andre erhverv bliver
lige så attraktivt.
I den grønlandske levevis kan vi
ikke undvære det kystnære fiskeri og fangst m.h.t. Både fartøjer og redskaber
kontinuerlig er i udvikling og tilpasset vores dage.
Vi kan sige, at arbejdet er sat
igang, det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man m.h.t. sundhed og
sikkerhed, at fartøjer og redskaber sikrer et stabilt erhverv. Jollefiskeri har
igennem mange år været en fri levevej for mange familier. Til trods for det, er
det helt nødvendigt, at man fuldt ud støtter erhvervet m.h.t. forsikring,
besætning o.lign. Foranstaltninger, hvis fartøjet skal være rentabelt.
Med det for øje, skal vi
opfordre Landsstyret, at danne et råd, der har deltagelse fra alle
interessegrupper m.h.p. at sætte initiativer igang.
Med disse bemærkninger tager vi
Landsstyrets svar til Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag til efterretning.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet,
der får ordet.
Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet forstår vi
godt forslaget fra landstingsmedlem Hans Enoksen i princippet, og vil give
vores støtte til det. I Kandidatforbundet mener vi, at der kan sætters spørgsmålstegn
ved, om dette problem som vi allerede på et tidligere tidspunkt har foreslået
som et dagsordenspunkt, kan løses bare ved at nedsættelse af et udvalg, for
såfremt arbejdet for fiskerne skal varetages bedst og hurtigst muligt, så må
der dannes grundlag for, at kommunerne for at kunne afhjælpe de i forbindelse
med de opståede vanskeligheder, for de nærmeste fiskerne kan henvende sig til i
det daglige, er deres hjemkommune.
Fra Kandidatforbundet vil vi eksempelvis
nævne, at når et stort isfjeld i Illulissat eller Jakobshavn Isfjord går i
stykker, og når isbrægen i samme fjord kælver, og vinterisen på fjorden kommer
i drift derved, så går mange fiskeri- og fangstredskaber samt andet udstyr tabt
for fiskerne og fangerne fra Illulissat og Qasigiannguit kommuner.
Derfor er det nødvendigt, at
danne grundlag for, at de kommuner der i det daglige servicere fiskerne skal
kunne afhjælpe disse ved deres opståede vanskeligheder.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Kandidatforbundet anbefale, at Landsstyret snarest muligt i samarbejde med
de berørte kommuner igangsætter initiativer til afhjælpning af fiskerne og
fangerne i forbindelse med omtalte forhold opståede vanskeligheder. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Erhverv, der kommer med en yderligere besvarelse.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Først kom Siumuts ordfører ind
på, at man i forbindelse med forsikring og bemanding medtager KNAPK også i
forbindelse med, at man skal have en organiseret hjælp, og jeg har bemærket, at
andre ordfører ønsker at man servicere fangerne og fiskerne der udøver det
vigtigste erhverv, og at sagsbehandlingen af sådanne sager går for langsomt, og
opfordre til at sagsbehandlingen går hurtigere.
I den forbindelse skal jeg
nævne, at vi på vores landsstyreområde kan se, at vi skal satse på behandling
af sager 2-3-4 gange om året, og vi er allerede på nuværende tidspunkt igang
med at igangsætte denne fremgangsmåde, såfremt Den særlige Hjælpefond
fortsætter.
Der blev også sagt, at man
indlede ret tæt samarbejde i administrationen af ordningen, at fiskernes
økonomi er blevet skrøbelig fordi fiskene er forsvundet, og jeg er ikke i tvivl
om, at man støtter sådanne opfordringer fra Landsstyrets side.
Der blev også sagt, at kommunerne
skal også være med til at man yder den fornødne hjælp, så hurtigst som muligt,
fordi når sådanne situationer opstår, så er det kommunen som er den nærmeste
man kan rette henvendelse til.
Og specielt i Nordgrønland, hvor
der foregår isfiskeri, mister mange redskaber i forbindelse med isfjelde kælver
eller at isen går i drift. Disse ting vil vi gå igang med, at undersøge nøjere,
og jeg vil fra Landsstyret love, at vi bearbejder disse ting grundigt.
Og nu forslagsstilleren Hans
Enoksen.
Hans Enoksen, forslagsstiller,
Siumut.
Tak. Mit forslag om nedsættelse
af et udvalg til behandling af forhold for fiskere og fangere, der har mistet
deres fangstredskaber. Jeg er glad for de kommentarer, der kommer fra
partierne, fordi jeg kan mærke, at disse i princippet støtter at man servicere
fiskere og fangere, godt.
Ser vi området Midtgrønland og
Sydgrønland, så er fiskernes situation meget uholdbar, og der er ingen
muligheder for at sætte midler til side til eventuelt til dækning af
forsikringer. Indtægterne er så små, at man lige knap nok kan dække
driftsudgifterne, også i mange tilfælde er det lykkes for fiskerne af holde
skruen i vandet, fordi ægtefællen har arbejde. Det er forholdene for langt de
fleste.
Og jeg mener, at det er bedre
end ingen ting, at man kommer ind på samarbejdet med KNAPK, og at
Landsstyremedlemmet kommer ind på, at man medtager disse ting, og jeg håber, at
ordningen vil fungere bedre end hidtil og vi glæder os til resultatet af
vurderingen af undersøgelsen, der vil komme.