Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 59-72-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

10. mødedag, onsdag den 13. oktober 1999

 

Punkt 59.

 Forespørgselsdebat om principper, der skal danne grundlag for Landstingets børnepolitik. (Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller).

Punkt 72.

Forespørgselsdebat om stramning af lovgivningen om omsorgssvigtede børn (Tommy Marø).

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Ordsproget om at børnene er Grønlands fremtid, børnene er vores væsentligste ressource, såfremt det ikke alene skal være tomme floskler, så skal der også være handling bag. Grønlands Landsting har tiltrådt FN's konvention om børns rettigheder og det forpligter ligeledes.

Debatten vedrørende børns vilkår i Grønland har været intensiveret det sidste halve år. Professionelle, forældre, interesseorganisationer og politikere har deltaget i debatten. Det er godt og sundt for vores demokratiske samfund. Mange efterlyste blandt andet utvetydige signaler fra landspolitikere om hvilke livsbetingelser børn skal vokse op under. Hvilket liv vil vi give vores børn ? De tydelige signaler til os politikere forpligter også, og som man ikke kan sidde overhørig.

Man kan sige, at vælgerne igennem deres aktive formidling af erfaringer og synspunkter inden for børneområdet har levet op til deres pligt som aktive borgere og påpeget hvilket problemer, der presser sig på, for politikerne at forholde sig til.

Nu må vi leve op til vores ansvar som politikere ved at tage bolden op, og diskutere, de generelle og overordnede mål for børns vilkår i Grønland. En overordnet børnepolitik skal favne såvel alle børn, truede børn og børn med særlige behov.

Børnepolitikken skal have et formuleret børnesyn, samt præcisere børns behov og rettigheder. Børnepolitikken skal forholde sig til børns egenskaber og hvorledes de sikres udviklet. Børnepolitikken skal være den røde tråd i alle fremtidige politiske tiltag, der vedrører og berører børns liv. Børnepolitikken skal være med til at sikre, at børn oplever et sammenhæng i sit liv, fra spædbarn til afslutningen på skolen.

Børnepolitikken er et tværpolitisk anliggende, der skal præcisere Landstingets politiske mål, m.h.p. at gøre Grønland til et børnevenligt samfund.

Når vi er med i debatten omkring dette emne, så har vi lagt vægt på følgende ting i prioriteringen.

Først skal der koordination til, og for det andet skal socialarbejdet gøres mere værdigt. For det tredje vi må igen debattere dagsinstitutionsområdet, og tale om hvilke opgaver, der skal være og hvilke kvalitetskrav, der skal være. M.h.t. dag- og døgninstitutioner, må man vurdere de indhentede erfaringer og fremlægge det til offentligheden. Og for det femte må vi udvikle hjælpeforanstaltninger, der er rettet til børn med særlige behov, og vi må også prioritere forskning, også omkring børnenes opvækst.

Som nævnt skal Per Berthelsen forelægge Tommy Marøs forslag.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.

Tommy Marø har givet sit forslag følgende overskrift. Beslutningsforslag om stramning af lovgivningen om omsorgssvigtede børn.

Som mange af os, gang på gang, høre og ser, bliver børn der strejfer om natten antruffet, så man er nødt til at skaffe overnatning til dem. Ligeledes ved vi, at små børn ikke bliver hentet i børneinstitutionerne hvorved de sociale myndigheder bliver inddraget. Endvidere ved vi, at børn bliver ladt tilbage i deres hjem, og udsættes derved for omsorgssvigt.

Ud over de ovennævnte forhold, kunne jeg komme med flere eksempler på forældres omsorgssvigt over for deres børn, men de fremførte eksempler har allerede vist, hvor almindeligt det er, at vi i Grønland udsætter vores børn for omsorgssvigt.

Selv om jeg i dag ikke er i stand til at fremkomme med eksakte tal, så er der tale om ca. 700 børn der bliver anbragt uden for hjemmet, p.g.a. omsorgssvigt. Jeg vurderer som politiker, at vi nu er nødt til at gribe ind på en eller anden måde Forældres gentagen Omsorgssvigt overfor deres børn må stoppes.

Jeg mener, at dette først kan ske igennem stramninger inden for lovgivningen. Samtidig er jeg dog nervøs for, at en konsekvens af stramningen vil være, at endnu flere børn bliver anbragt uden for hjemmet. Hvis dette skal undgås, må arbejdet overfor børn og forældre intensiveres.

Tilsidst skal jeg udtale, at jeg mener, at det er afgørende vigtigt, at børn vokser op hos sine forældre.

Og sådan lyder forslaget fra landstingsmedlem Tommy Marøs fra Siumut.

Inden partiordførerne kommentere disse forslag, så skal Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Mikael Petersen, besvare forslagene.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forslag om en general børnepolitisk debat, mundende ud i forpligtigende beslutninger, om de centrale pejlemærker for Grønlands Landsting børnepolitik. Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til en forespørgselsdebat.

Grønlands Landsting tiltrådte i 1992 FN's konvention om barnets rettigheder med virkning fra den 1. januar 1993. Samtidig trådte landstingsforordning om hjælp til børn og unge i kraft. Denne landstingsforordning var første del af en revision af området om hjælp til børn og unge.

Landstinget afsatte i 1992 bevilling til en undersøgelse af børn og unge anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen viste blandt andet, at mange børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Ca. 4,3 %.

Siden da har indsatsen på børn- og ungeområdet primært fokuseret på forebyggelse af de sociale og sundhedsmæssige problemer.

Der er blevet opstartet forældreuddannelse, blevet etableret væresteder for børn, etableret projekt for seksuelt misbrugte piger og drenge. Ydet støtte til lokale aktiviteter, udgivet pjecer, plakater og lavet tv-spot om problemer for børn og unge.

Debatten om børns vilkår det seneste halve år vidne om, at nu er tiden inde til en grundlæggende drøftelse af børns vilkår. Til trods for de mange initiativer der er taget, vokser mange børn op hos alkoholiserede forældre, er omsorgssvigtede, nogle er seksuelt misbrugte, nogle begår selvmord. Vi har pligt til at iværksætte hjælpeforanstaltinger for disse børn, så de sikres en betrykkende tilværelse.

Efter lovgivningen påhviler det kommunens sociale udvalg, at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under, og støtte forældrene m.h.t. børnenes opdragelse og pleje.

Det påhviler endvidere kommunens sociale udvalg, at holde sig orienteret om de forhold, hvorunder børn og unge lever, således at udvalget på det tidligst mulige tidspunkt , kan iværksætte foranstaltninger for barnet eller unge, hvor særlig støtte er påkrævet.

Endvidere påhviler det den enkelte borger, der bliver bekendt med forhold, der må antages, at kunne give anledning til det sociale udvalgs indgriben, at underrette udvalget om dette.

Lovgivningen giver endvidere mange handlingsmuligheder, når der er behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger. Vejledning og støtte til familien, beskikkelse af en personlig rådgiver, undersøgelse og behandling af en læge, undersøgelse og vejledning af en specialist, henstilling eller pålæg, økonomisk hjælp, samt anbringelse uden for hjemmet i familiepleje, kostskole, børneinstitution, sygehus eller behandlingshjem.

Mange børn er anbragt på en af de 10 landsdækkende dgninstitutioner for børn og unge. Anbringelsesårsagen er ofte alvorligt omsorgssvigt i hjemmet og det er således primært behandlingskrævende børn og unge, som i dag anbringes og ofte har de været anbragt i flere familierplejer forinden.

Nogle af disse børn hjemtages af kommunen, uden at de hjemlige forhold er blevet ændret væsentlig, og må så igen anbringes på døgninstitution, fordi der ikke kan gives andre tilbud i kommunen, der kan rumme barnet eller den unge.

Døgninstitutuionerne har som følge af ændring i målgruppen gennemgået flere strukturændringer, for at kunne tilpasse institutionstilbudet til målgruppen. Der er etableret flere mindre enheder i form af afdelinger eller satellitter, herunder famlieafdelinger.

Personalet har fået flere uddannelsestilbud, blandt andet et flerårigt modulopbygget kursustilbud om analyse og behandling af alvorligt omsorgssvigt, som afholdes i perioden 1999 til 2003.

Der er således indenfor den nuværende økonomiske ramme taget en række initiativer m.h.p., at tilpasse institutionstilbudet til det nuværende behov. Gruppen af alvorligt omsorgssvigtede om meget udadreagerende unge, samt unge med psykiske lidelser, ser ud til at vokse.

På nuværende tidspunkt er to landsdækkende institutioner målrettet disse grupper. Det drejer sig om Qasapermiut i Sisimiut og Aja i Nuuk, hvortil er knyttet Matu-projektet. Der er behov for at etablere flere pladser og flere tilbud, eventuelt i form af selvstændige projekter.

Bruger vi lovgivningen efter hensigten ? Griber vi tidligt nok ind, når forholdene for barnet eller den unge, bliver problematiske ? Disse to spørgsmål må debatteres grundigt.

Det skal slås fast, at forældrene har ansvaret for deres børn, deres opvækst og deres velfærd. Når dette ansvar svigtes, svigtes børnene. Mange forældre har problemer, som medvirker til omsorgssvigt af deres børn, eksempelvis alkoholisme. Når disse problemer udvikler sig har de kommunale sociale udvalg pligt til at gribe ind og iværksætte hjælpeforanstaltninger. Hvis det sociale udvalg ikke levet op til denne pligt, svigtes barnet yderligere.

Det er blevet påpeget mange gange, at samfundsudviklingen har bevirket opløsning af de gamle samfunds værdier og normer, og at mange mennesker derfor føler sig forvirrede og rodløse. De gamle netværk kan være gået i oplæsning, og der stilles i dag højere krav til den enkelte familie om at opbygge nye netværk. Ressourcestærke mennesker kan klare denne opgave, men ressourcesvage mennesker kan måske ikke.

En bagvedliggende årsag til problemerne i mange familier er arbejdsløsheden. Når forældrene ikke har arbejde, må de henvende sig til den kommunale socialforvaltning og anmode om udbetaling af hjælp fra den offentlige eller takstmæssig hjælp. Familien er ikke længere selvforsørgende. En anden årsag til problemer i mange familier kan være uenighed om, hvordan livet skal leves, hvordan børnenes opvækst skal være, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Disse problemer kan bevirke, at forældrene går fra hinanden eller at problemerne søges "løst" gennem voldelig adfærd.

Det er vigtigt, at erkende, at nogle familier er ressourcesvage, og at nogle børn er truet, måske omsorgssvigtede som følge af problemerne i familien. Der må gøres en særlig indsats.

På lokalt plan er taget et ny og positiv initiativ inden for de seneste år i form af vresteder for bøn. Såvel i Tasiilaq som i Nanortalik er der etableret væresteder, hvor børnene kan gå hen, når de ikke kan være hjemme. Værestederne er etableret i samarbejde med private organisationer, kommunen og Hjemmestyret, og drives som selvejende institutioner. Landsstyret se gerne etablering af flere væresteder for børn, forudsætningen er dog et stort lokalt engagement.

Lokalt er det i stigende grad det tværfaglige samarbejde, som skal styrkes. SSPK-samarbejdet har vist sig at være et godt forum for en forebyggende indsats i forhold til især unge. På landsplan har Paarisaa til opgave at koordinere de forebyggende initiativer, og bland andet er der etableret projekt forebyggelseskonsulenter, som lokalt har styrket det forebyggende arbejde.

Lokalt kan indsatsen for at skabe gode vilkår for børnene styrkes ved, at der formuleres en kommunal børnepolitik. Der kan opstilles nogle klare målsætninger på børn- og ungeområdet, og udformes nogle konkrete handlingsplaner med henblik på at skabe gode vilkår for alle børnene i det lokale samfund.

I den sociale forvaltning kan satses mere på råd og vejledning og medarbejderne kan tilbyde kurser om familierådgivning, så de herved lærer metoder om rådgivning til familier med problemer.

På landsplan kan denne debat i Landstinget bevirke, at børnepolitikken får nye målsætninger. Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at en overordnet børnepolitik skal omfatte alle børn, også truede børn og børn med særlige behov. Landsstyret lægger endvidere vægt på, at børnepolitikken er et tværsektorielt anliggende. Det sociale, det sundhedsmæssige og det uddannelsesmæssige område må i højere grad koordinere indsatserne på børneområdet.

På den forebyggende område har det i det Forebyggelsespolitiske Råd i 1998 og 1999 haft børnene som tema. November 1999 afholder Paarisaa/Direktoratet for Sundhed og Kirke, i samarbejde med Direktoratet for Sociale Anliggender og Red Barnet en faglig konference om seksuelt misbrug. Grønlands børneår 2000 vil yderligere sætte fokus på at skabe gode vilkår for børnene i vort samfund. Der planlægges blandt andet afholdt en landsdækkende konference i et samarbejde mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Foreningen Grønlandske Børn, som i år har 70 års jubilæum, hvor kommunerne vil blive inddraget.

Landsstyret har på det sociale område opstillet et arbejdsprogram omfattende blandt andet reformarbejdet inden for børn- og ungeområdet, udformning og implementering af fremtidens institutioner, omlægning af socialrådgivningen til blandt andet børn, unge og familier samt rådgivning og behandling af seksuelt misbrugte børn og voksne, samt oprettelse af vedvarende statistisk arbejde inden for socialområdet.

Efter den landsdækkende konference i Grønlands børneår 2000 vil det omfattende reformarbejde inden for børn- og ungeområdet blive igangsat.

Landstingsmedlem Tommy Marø har stillet forslag om stramning af lovgivningen om omsorgssvigtede børn. Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling, som en forespørgselsdebat.

Der var i begyndelsen af 1990'erne store offentlig debat om de vilkår børn og unge tilbydes, og Landsstyret gav udtryk for, at det var nødvendigt med en målrettet indsats omkring forebyggelse af sociale problemer og en styrkelse af børnefamilier, børn og unges vilkår.

Landstinget tiltrådte i 1992 FN's konvention om barnets rettigheder i 1992, hvor det viste sig, at den grønlandske lovgivning indenfor børn- og ungeområdet, blot skulle have et par småjusteringer, for at leve op til konventions tekst.

De politiske intentioner i Grønland, og den lovgivningsmæssige udmøntning af dem er således gode og hensigtsmæssige, og i overensstemmende med det internationale samfunds.

Landsstyret opstillede en række målsætninger, hvor her skal nævnes, at der indenfor lovgivningen skal satses på forebyggende hjælpeforanstaltninger, at der skal være forskellige former for rådgivning og støtte, herunder familierådgivning og familiebehandling, samt varieret tilbud af institutionsformer og at det tværfaglige samarbejde centralt, regionalt og lokalt skal styrkes.

I 1993 afsatte Landstinget 1 mio. kr. til gennemførelsen af en landsdækkende undersøgelse af børn og unges anbringelse uden for hjemmet. Baggrunden for undersøgelsen var et politisk ønske om, at få et samlet overblik over anbringelsesmønstret, og antallet af børn og unges anbringelser uden for hjemmet, da der var oplysninger om mange anbringelser uden for hjemmet, men inden dokumentation i form af statistisk opgørelser.

Undersøgelsen blev gennemført og afsluttet med en rapport med titlen "Børn og Unges anbringelser uden for hjemmet, baseret på anbringelsesmønstret i 1992". Konklusionen i rapporten var i store træk, at 4,3 % af børn i alderen 0-17 år, hvilket svarede til 728 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i korte eller længer tid. Undersøgelsen viste at ca. 1/3 af anbringelserne var privatformidlede anbringelser, mens ca. 2/3 socialt formidlede anbringelser på døgninstitution eller i familiepleje.

Undersøgelsesmaterialet gav meget sparsomme oplysninger om baggrunden for de private anbringelser, men det må formodes, at det typisk drejede sig om slægtninge eller andre i barnets nære miljø, som foretog sig den daglige omsorg for barnet, p.g.a. sociale begivenheder eller problemer hos forældrene.

De sociale anbringelser, der er begrundet med omsorgssvigt, må generelt forklares med, at forældrene er så belastede og fokuseret på deres egne problemer, at børnenes behov tilsidesættes og ignoreres Undersøgelsen dokumenterede, at mange børn og unge har problemer igennem deres opvækst. Undersøgelsen pegede endvidere på, at dels der er mange anbringelser og genanbringelser og dels at der er behov for en afklaring af, hvilke hjælp en familie har krav på, og hvilke krav, der med rimelighed kan stilles til forældrene med gentagne forsømmelser.

Der er et stort behov for at udvikle metoder til at arbejde med problemer i familien og også tilførsel af ressourcer og uddannelse på området.

Landsstyret har siden 1992-1993 iværksat mange initiativer til forebyggelse på børn-, unge- og familieområdet, samt ydet støtte til mange lokale initiativer. Her skal blot nævnes reetableringen af Paarisaa og forældreuddannelsen i Sisimiut samt støtte til værestederne i Tasiilaq og Nanortalik.

Det Forebyggelsespolitiske råd har i 1998 og i 1999 haft børnene som tema, og næste år er Grønlands børneår. Der er således sat fokus på børneområdet og det er jo en fælles forpligtigelse for såvel de kommunale politikere som landstingsmedlemmer, at deltage i debatten og drøfte, hvorledes vi sikrer, at alle børn og unge får trykke opvækstvilkår.

Landstingsmedlem Tommy Marø foreslår en stramning af lovgivning på området, men påpeger samtidigt, at det kan medføre, at endnu flere børn bliver anbragt uden for hjemmet. For at undgå dette bør arbejdet overfor børn og forældre intensiveres.

Efter lovgivningen påhviler det kommunens sociale udvalg, at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under og støtte forældrene med hensyn til børnenes opdragelse og pleje. Endvidere påhviler det den enkelte borger, der bliver bekendt med forhold, der må antages, at kunne give anledning til det sociale udvalgs indgriben, at underrette udvalget om dette.

Lovgivningen giver mange handlingsmuligheder, når der er behov for, at iværksætte hjælpeforanstaltninger, fremfor en stramning af lovgivningen, bør det drøftes om lovningen bruges efter hensigten.

Det indgår i Landsstyrets arbejdsprogram for valgperioden, at der igangsættes en børn- og ungereform samt at der iværksættes omlægning af socialrådgivningen til børn, unge, ældre og familier, samt rådgivning og behandling af seksuelt misbrugte børn og voksne. Landsstyret ligger vægt på, at der arbejdes med initiativerne i samarbejde med kommunerne.

Ja tak. Og vi kan så gå videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, på vegne af Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. I Siumut ligger vi afgørende vægt på sikring af vores børn og familiernes bedst mulige livsbetingelser.

Når et barn bliver født, bliver verden ligesom ny igen og giver familien og generationerne nyt håb om at vi nu kan komme videre. En af vores digtere siger i et af sine digte "Barnet skaber glæde og fremme kærligheden", og det kan vi alle være enige i. Vi må skilte mere med de mange digte om vores kære børn, og det burde bruges i endnu højere grad, end det bliver gjort i dag.

Forældrene er dem, der elsker deres børn mest af alle, som har den største myndighed og ansvar overfor disse og dette må man respektere i allerhøjeste grad.

I Siumut er vi ikke i tvivl om, og har tiltro til, at forældre til det nyfødte barn, allerede har overvejet barnets fremtid, nemlig at barnet skal opdrages omfavnet af kærlighed og skal have de bedst mulige opvækstvilkår. Ikke mindst skal det sikres, at barnet er sundt, glad og vokser op i gode og stabile omgivelser, og uden mangler af fysisk henseende.

Ikke mindst stiler forældrene imod, at barnet igennem støtte og opmuntring samt de stillede krav på hjemmefronten vokser op som et selvstændigt og værdigt menneske, uden at blive til byrde for samfundet, men derimod er klar til at virke for samfundets vel. Glædeligvis er der mange forældre der glæder sig til at få et barn med denne tankegang, og realisere deres forventninger.

Fra Siumut må vi understrege, at børn ikke er samfundsejendom, men at der er forældrenes børn de har ansvaret for. Imidlertid har samfundet også en række forpligtigelser overfor børnene og i Siumuts målsætning, står der blandt andet, at sikre barnets bedst mulige opstart fra fødslen af, at give barnet den nødvendige rådgivning, at skabe børneinstitutionsfaciliteter, at skabe og etablere gode undervisnings- og uddannelsesmuligheder, og at skabe meningsfulde muligheder, når det gælder fremtiden.

Når vi går dybere ind i samfundets nuværende status, kan man konstatere, at der er en hel del børnefamilier, der har vanskelige levevilkår. Disse problemer er en følge af, at de i nogle henseender barske levevilkår i samfundet.

I denne sammenhæng må vi i første omgang fokusere på familiernes vilkår, idet børnene får problemer, når der er problemer i familien, der hjemme. Eksempelvis får børnene problemer at passe deres skolegang og følge med i skolen, hvilket får negative følger for barnet senere hen i livet.

Desværre er der alt for mange børn der bliver mishandles og misbrugt, seksuelt. Siumut kan på ingen måde acceptere denne tingenes tilstand og dette må stoppe totalt, og derfor ønsker Siumut strengere straffe overfor børnemisbrugere.

Men vi ved fra Siumuts side, at man ikke kan løse problemet bare ved straffeforanstaltninger, og man må også bruge oplysning i større grad, synes jeg. Man kommer mere og mere til at bruge konferencer og seminarer, og jeg håber, at man på den måde kan skabe bedre vilkår for børnene.

Barnefødsel i alt for ung alder adstedkommer en række problemer, der går ud over både barnet og forældrene. Blandt andet forsømmelse af arbejdet, arbejdsløshed, mangel på uddannelsessted, langvarig adskillelse fra familien, p.g.a. vores langstrakte kyst. Og når der opstår problemer med tobak, rusmidler og spiritus bliver problemerne forstærket.

Vi kan ikke skyde skylden på alle de nævnte udefrakommende problemer. Ved sådanne forhold udgør problemet, at mennesket altid kan komme ud af disse problemer med sin viljekraft. Det er blot et spørgsmål om personlig vilje til at undgå problemerne. Eksempelvis skaber overdreven selvmedlidenhed problemer, og det er ikke ukendt, at enkelte personer, selv skaber der egne problemer. Man er nødt til at være forberedt på dagen i morgen. Det enkelte menneske er det eneste, der kan skabe sin egen lykke, og dette kan skabes igennem uddannelse, stabilt arbejde, vovemod og flid.

I samfundet kan det ikke nytte noget, og kan ikke accepteres at nogle vælge at bruge vold, trussel eller selvmord, når de bliver korrekset af familien eller vennerne. I sådanne tilfælde påføres samfundet og familien et blivende sår som vanskeligt kan heles resten af livet.

Sådanne problemer må vi kunne overvinde gennem kontakt og samtale og derfor må vi styrke hinanden, igennem tættere samtale og forståelse med hinanden og derfor skal vi fra Siumut opfordre til støtte og styrkelse af det allerede igangsatte forum, "Samtale uden vold".

Det kan ikke anbefales, at man giver op efter første nederlag, det er ligesom alt for tyndt et grundlag, at opgive resten af tilværelsen, derfor er der for mange forhold, der ender med selvmord, som vidner om overdreven selvmedlidenhed.

Socialreformkommissionen som eksisterede fra 1995-97 beskæftigede sig med en statusundersøgelse om børn- og unges vilkår, og stillede nogle forslag, hvad man skulle gøre, og der er mange hensigtserklæringer, og herimellem er der også en nærmere redegørelse for børnenes rettigheder.

FN's konvention er jo allerede godkendt af Grønland og Socialreformkommissionen har også brugt en forkortelse af disses indhold. Og derfor ønsker vi fra Siumuts side, at man redegøre nærmere for børnenes rettigheder og laver en oplysningskampagne i Grønland og dertil kan man også bruge ungdomsorganisationen Sorleq og ikke mindst Ligestillingsådet.

I betænkningen peges på mage klare budskaber, hvor klargørelse af børnenes rettigheder indgår. Og betænkningen indeholder blandt andet følgende indstillinger.

Børnetillæg til problemramte familier, budskab om døgninstitutioner for børn, anbringelse af børn uden for hjemmet, forebyggelsesarbejdet og opsyn med børn og unge og ikke mindst klare målsætninger vedrørende forbedring af levevilkårene for de handicappede.

I forbindelse med kravene til forbedringer af vilkårene for de handicappede mener vi fra Siumut, at forældre til handicappede børn, som ønsker at beholde barnet hjemme, har behov for større hjælp, og mener, at de må kunne beholde barnet, mod økonomisk tilskud fra de offentlige. Eftersom nogle forældre ønsker dette, ønsker vi, at Landsstyret arbejder videre med sagen.

Socialreformkommissionens indstillinger skal tages op til fornyet drøftelse her, kræver det betydelig forlængelse af samlingen. Dette kan ikke være rimelig, at vi i løbet af få timer tager endelige vurderinger og beslutninger om børns fremtid, idet vi aldrig kan omplacere forældrenes ansvar for deres børn.

Fra Siumut skal vi erindre, at vi er nødt til at henholde os til den betænkning fra Kommissionen, som Landstinget i enighed vedtog under forårssamlingen 1997, i vores videre politiske arbejde. Befolkningen forventer dette, idet borgerne har været meget inddraget i drøftelserne, og har afgivet mange skrivelser og forslag om forholdene.

Igennem beskæftigelse blev der taget et stort skridt fremover for et par dage siden og det er vi tilfredse med fra Siumut, og ligger mærke til, og er glade for, at både partierne og Kandidatforbundet gik ind for dette.

Vi ser frem til Landsstyrets udspil vedrørende børnetilskud og boligsikring ved forårssamlingen næste år. Forhøjelse af den øverste grænse for boligsikring vil også forbedre vilkårene for familier med mellemindkomster. Lige tilskud til de uddannelsessøgende bliver rejst for repræsentanterne for uddannelsessøgende og fra forældrene. I følge børnenes rettigheder, skal børn nemlig behandles ens.

I forbindelse med Socialreforrmen blev Paarisaa genetableret, blandt andet m.h.p. at realisere følgende indstillinger fra Socialreformkommissionen.

F.eks. markant reduktion af misbrug af hash, tobak og spiritus inden overgangen til det næste årtusinde, udvidelse af servicering overfor gravide, nyfødte og småbørn, reduktion af ikke ønskede graviditeter, styrkelse af indsatsen for at bekæmpe selvmord, især blandt unge. Derudover skal man køre kurser for samtaleteknik med forældre og man skal styrke indsatsen overfor forældre, som har problemer med at opdrage deres børn. Der skal gradvis etableres rådgivningsorganer for børn og familier.

Der etableres SSPK samarbejdsorganer i alle kommuner, samt etablering af forebyggelsesmedarbejderne i alle kommuner. Der etableres uddannelse og ansættelse af familierådgivere, bedre beredskab i forhold til hjælp for problemramte personer.

Derfor mener vi i Siumut, at Landsstyret i samarbejde med kommunerne bør gøre alvor af realiseringen af Kommissionens indstillinger, og dette må vi holde øje med fra Landstingets side, indtil indstillingerne bliver en realitet, og det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at man er rede hertil.

Fra Siumut er vi også meget glade for at konstatere, at kommunerne af egen kraft er i gang med at realisere de nævnte indstillinger, man skal ikke være blind for, at de kommunale socialudvalg allerede har markeret sig positivt, og vi skal opfordre til, at KANUKOKA også følger med i den positive udvikling.

Sportsforeninger andre interesseorganisationer arbejder frivilligt med forhold vedrørende børn, og vi er taknemmelige for den indsats og interesse, som disse frivillige foreninger og organisationer yder. Og i Siumut opfordrer vi alle til at støtte dem i deres arbejde.

Selvfølgelig mangler vi mange uddannede personale og vi vil opfordre Landsstyret til, at yde en særlig indsats for at løse dette problem.

Fra Siumut er vi enig med Tommy Marø Siumut i, at der er alt for mange forældre der forsømmer deres børn, der er endnu nogle, der mener at det er andre der skal passe deres børn. Dette er uacceptabelt fra Siumuts synspunkt. Forældrene må forstå deres forpligtigelser og efterleve disse.

Vi må hele tiden huske på, at hele ansvaret ligger hos forældrene, de har børnene i blodet, og har behov for deres forældres omsorg. Endnu er der alt for mange forældre, der først vågner op, når de bliver truet med at få børnene taget væk. Dette giver børnene problemer, som vedvarer hele livet igennem, og derfor skal vi fra Siumut opfordre til, at alle forældre undlader, at være uinteresseret i deres børn, fordi det er børnenes ansvar, som de ikke kan løbe fra.

Vi har i Siumut foreslået, at år 2000 skal være børnenes år og dette har vi foreslået igennem vores udvalgsrepræsentanter, som Landsstyret også bakker op om. Det er helt på sin plads, at år 2000 bliver børnenes år.

Med disse bemærkninger, vil vi afslutningsvis vende tilbage til Socialreformkommissionens slagord, som vi gerne så udarbejdet i plakatform. Og disse er som førnævnt "Tryghed, ansvarlighed, frihed, fællesskab og glæde". Disse bør være grundlag for vores og børnenes liv i år 2000. Tak.

Og den næste der får ordet er Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Efter en grundig gennemgang af børnepolitikken samt bemærkningerne fra forslagene fra Asii Narup og Tommy Marø har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

Det vil blive problematisk at forsøge, at løse ovennævnte, hvis behandling her i salen ikke er længere fremme fuldstændigt, da det til tider berører sindene og følelserne stærkt, men hvem siger, at vi skal stoppe her.

I Atassut mener vi, at en af de bedste udveje er en øget regionsundervisning eller kristendomsundervisning. Børnene rodfæster sig jo i deres lærdom fra barndommen af, og enhver forældre ønsker jo tilstadighed det bedste for børnenes tarv, hvilket kun er normalt.

I Atassut er vi klar over, at de grønlandske kommuner gør en stor og flot indsats overfor børnene, men man må påpege følgende.

Hvordan udnytter vi socialrådgiverne i dag ? De bliver i alt for stor grad brugt som kontorpersonale, det er alt for begrænset med udnyttelsen af deres faglige kundskaber, fordi vi bruger alt for mange til kontorpersonale, og det til trods for, at behovet er stort hos familierne.

Vi har erfaringer med, at det er helt godt, at der holdes forældresamtaler i hjemmene år børnene kommer ud for problemer, og derfor må et af de største ønsker være, at Socialrådgiverne bruges i meget højre omfang end i dag, fordi det jo er dem, der kan yde den bedste sagsbehandling.

I Atassut prioriterer vi højt, at børn så vidt muligt, forbliver boende hjemme hos deres forældre. Vi kan forestille os, hvor store psykiske traumer, et barn der fjernes fra forældre og søskende får, ligesom sine forældre. I dag synes det, at være tilfældet, at vi ønsker, at få offentlig hjælp, hver gang vi kommer ud for problemer, skønt vi kunne løse nogle af problemerne selv.

Hvorfor har vi slækket så meget på de krav, vi stiller til os selv ? I Atassut respekterer vi, og vil altid respektere folk, der har løst deres egne problemer på egen hånd. Og vi vil heller ikke undlade, at nævne de meget udbredte bingospil i Grønland, alle tilstedeværende har været børn og må erkende, at børnenes behov for deres forældre er størst om aftenen.

Hvor mange børn kommer mon hjem trætte efter dagens strabadser, med følelse af savn for deres forældre. En sådan opforstring vil i særdeleshed ikke opbygge et solidt fundament, Bingospillet som synes ikke kun have positive konsekvenser, er blevet meget udbredt i Grønland, og det er ikke sandsynligt, at det bliver formindske med et slag og derfor kom vi blandt andet i tanke om fra Atassut, om det ikke kan afholdes hyppigere tv- og radiobingo. Det synes at være bedre, at børnene er tæt på deres forældre end slet ikke være sammen med dem.

Og såfremt en øget forebyggelse skal anvendes, må udnyttelsen af tv og radio være en af de mest attraktive muligheder, man har peget på, og det ser vi jo der hjemme.

Og sport er jo også en af de ting man i større grad kan bruge, hvorfor det synes, at være på tide, at vi begynder at bruge lønnede trænere. Vi ved jo, at dem der beskæftiger sig med sport, bruger en masse tid på børn og unge i deres fritid og vi skal heller ikke glemme, at børn og unge ikke alle er sportsudøvere, og hvor vi voksne interesser, er jo også meget forskelligartede, hvad der selvfølgelig også gælder for børn, og derfor er det også meget vigtigt, at man hele tiden har fritidsbeskæftigelse, som er koordineret på en god måde, og det ligger vi meget stor vægt på, fra Atassuts side.

Og i Atassuts glæder vi os ligeledes til at man får opnået gode resultater med Atugagifialeq. I Atassut kan vi overhovedet ikke acceptere vold mod børn og seksuelt misbrug af børn, og når det sker, sårer man jo børnene, sår som utvivlsomt er noget af det mest smerteligste man overhovedet kan få, som et menneske.

Og vi som et folk er i stand til, at stoppe disse misbrug og voldudøvelse, det er bare et spørgsmål og, hvordan vi stiller disse krav. Det er et spørgsmål, som du og jeg bør kunne give et svar på, og svaret må være, at alt misbrug skal stoppes.

Vores børn er jo vores fremtid, og vi skal ikke blot bruge dem som hvalspæk, men idet hele taget gøre forholdene bedre for dem.

Og som afslutning skal vi minde om, at under forrige valgperiode, så har vi gentagne gange foreslået nogle tiltage, som skulle gøre det bedre for børn, og med disse bemærkninger indstiller vi, at sagen bliver drøftet i relevante udvalg.

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører og derefter Kandidatforbundets ordførere, og jeg skal lige minde om de næste talere har delt deres ordførerindlæg og først er det Olga Poulsen, hvorefter det bliver Maliinannguaq Marcussen Mølgaard. Derefter er det Anthon Frederiksen og derefter er det så Loritha Henriksen, der får ordet, men først er det Olga Poulsen.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende en opstramning af lovgivningen om omsorgssvigtede børn, og det er et forslag af Tommy Marø, og selvom vi forstår forslaget i princippet, så har vi svært ved at se, hvordan han gerne vil have lovgivningen strammet.

Som landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup sagde i sit debatoplæg, så har Grønland vedtaget FN's Børnekonvention, hvorefter Grønland, så dermed også får et stort ansvar. Ser vi på konventionen, så pålægger artikel 18, at staterne skal sikre, at forældrene og dem der har forældremyndigheden er dem der har det største ansvar for børneopdragelsen, og derudover så er staten forpligtet til at vejlede, for at dette arbejde bliver udført.

Og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit ikke, at man kan rette op på omsorgssvigtede børn ved blot at stramme op på lovgivningen, og på den anden side, mener vi blot, at vi kan gøre problemet endnu større, især hvad angår at man fjerne børnene fra hjemmene.

Men ser vi på de eksisterende forhold, så er omsorgssvigt ikke blot noget som er fysisk, fordi omsorgssvigt også gælder for alle samfundsklasser. Skal man rette op på omsorgssvigt af børn, så er det først og fremmest forældrene man skal gøre noget ved, og rette op på deres daglige vilkår, fordi der er alt for mange forældre, der på grund af deres problemer ikke har kræfter til at gøre noget ved problemerne.

I det sociale arbejde, år det så især drejer sig om børn, så bør vi være endnu dygtigere til hele tiden, at kunne gøre de voksne opmærksomme på de forskellige problemstillinger der er, og vejlede til at løse problemerne. Desværre er der mange forældre der er ramt af arbejdsløshed, og når det så er tilfældet, kommer de bagud med deres forpligtigelser, og derved også, at de ikke længere har kræfter til at varetage interessen for deres børn, fordi de kun tænker på deres manglende betalingsevne.

Og det sociale personale skal dygtiggøres igennem efteruddannelse i højere grad, således at de kan vejled forældrene i større grad, før problemerne for alvor opstår. Og i ved, at der rundt omkring på kysten er mange socialrådgivere, der arbejder ihærdigt, men man er tilbøjelig til at tro, at vejledningen i alt for stor grad er ukoordineret, fordi det nogle gange, også afhænger af kommunernes dårlige økonomi.

Og det at kunne stole på et medmenneske og respekten for de andre mennesker, det bør kunne synliggøres i større grad, f.eks en rengøringshjælp eller en udbener på filetfabrikkerne, og en direktør, dem har vi lige meget behov for, og det forhold bør vi aldrig glemme. Sådanne syn vil utvivlsom t resulterer i, at børnene vender sig til dette livssyn.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Inuit Ataqatigiit har Asii Chemnitz Narup stillet en forespørgselsdebat og vi mener, at det er helt nødvendigt, at det sker. I disse år og den seneste periode viser jo drøftelserne omkring børnene, disse forhold.

Det er anstrengende vilkår børnene har i disse år, og såfremt vi skal sætte vores lid til børn også i fremtiden, så er det vores pligt, at sikre, at børnene får en tryg opvækst. I Landstinget bør vi kunne sige en klar politik, der siger, hvilken børnepolitik vi har, og hvordan vi skal opdrage vores børn.

Selvfølgelig ved vi, at dem der er nærmest til at opdrage børnene er forældrene, og såfremt forældrenes liv ikke er tryg og deres familieforhold ikke gode, så må problemet blive varetaget af det offentlige og det kan man ikke komme uden om.

I dag er det sådan, at forholdene for familierne, hvordan er det i dag. Det er meget forskelligt. Nogle af familierne er velstillede, men der er igen nogle familier, der har meget store problemer, og som hele tiden skal følge med i de forskellige forpligtigelser der er.

Og ser man på samfundsstrukturen som helhed i dag, og ligger man vægt på, at være selvforsørgende, har man en uddannelse eller har man ikke en uddannelse, så bliver der stillet store krav til en.

Er man en børnefamilie, så er livet ikke så let endda. Som regel er der udgifter ti l husleje, el, varme, børneinstitutioner, tøj til opvoksende børn, og skal man have råd til alt dette, så er det nødvendigt, at begge forældre arbejder.

Og i mange af byerne, så er der mangel på børneinstitutionspladser, og manglen på at få deres børn passet, er jo også en stor hindring, for forældre der har lyst til at arbejde, hvilket Landstinget også bør være opmærksom på. Og at man så har en arbejdsdag på mere end 8 timer, så må børnene opholde sig i mange timer i børneinstitutionerne og når man så kommer hjem, så er der mange opgaver ud over madlavning og almindelig vask, så har man ikke rigtig tid til at tage sig af børnene ? Er det virkelig de opvækstvilkår vi vil give børnene ?

Men siger, at børns første 5 leveår er grundlæggende for barnet liv resten af livet. Tænker man alene på det, så er det nødvendigt, at have en klarere og mere børnevenlig politik, således at vi også kan opnå, at forældrene får mere tid til deres børn.

Alene ser vi på de første 5 leveår, så kunne man bane vejen for, at forældrene får lidt mere tid til deres børn, eventuelt bare nogle timer i ugen. Såfremt forældrene ikke er trygge, så bliver barnet heller ikke trygt, og det kan man straks se både i børneinstitutioner og i skolerne.

Fra Inuit Ataqatigiits side, mener vi, at man bør kunne gøre noget, før problemerne bliver alt for store, og derfor bør man også i folkeskolerne, ansætte nogle personer, der kan vejlede børnene på folkeskoleniveau. Og udover folkeskolerne, så kunne de også varetage interessen for børneinstitutionerne og fritidsarrangørerne, hvor man så på den måde kunne gøre noget ved familiernes problemer, før problemerne bliver alt for store, således at man på den måde også kan udvikle familierådgivningerne og udvide dem rundt omkring på kysten.

Såfremt forholdene skal fortsætte som i dag, så har lærerne ikke forpligtigelse til, at varetage sådanne opgave, nemlig med familierådgivning og social arbejderne træder først til når problemerne er blevet meget store, også fordi man ikke har et tæt samarbejde med hinanden, og derfor er det nødvendigt, at man kan gøre noget, før problemerne bliver alt for store.

Et medansvar og at samfundet har brug for en, det er nogle følelser man skal have udviklet siden man er barn af. Med den stadie, vi nu er nået frem til, her i samfundet, hvor vi arbejder mere for at være mere selvhjulpet, der er det nødvendigt hele tiden, at kunne se hvor langt vi er nået frem, her i Grønland, og ud fra det opdrage vores børn, således at børnenes grundlæggende behov, som kærlighed, tryghed og hele tiden at man får påpeget sine egne grænser, og hvor langt man kan gå. Det er sådan nogle ting man hele tiden skal gøre børnene opmærksom på, således at de også får indlært, hvordan man kan løse egne problemer.

Børnene skal ikke forkæles sådan, at de ikke selv kan løse deres problemer og børnene skal heller ikke opdrages sådan, at man stiller alt for store krav til børnene, således at de ikke kan løse deres egne problemer, og dermed ikke har kræfter til det videre liv. Og derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at man i større grad snakker om opdragelse i samfundet.

Tager man udgangspunkt i børnenes rettigheder, så bør vi have en klarere børnepolitik, således at de forskellige offentlige instanser, sundhedsvæsenet, børneinstitutionerne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne samarbejder koordineret med hinanden, således at man igennem, fordi man ikke kan komme uden om den koordination, der er.

Hvad angår barselsorlov, så må vi også finde en løsning, som er mere lig vores nabolande, ihvertfald noget der er bedre end den der er i dag, og vi må have børneinstitutioner, der er tilpasset børnene og politikken der må også kunne gøres mere klart, således at vi får børn, der er mere klar til at gå ind i folkeskolen.

Hvad angår personalet på børneinstitutionerne og folkeskolerne, de skal også hænge bedre sammen, således at pædagogerne og folkeskolelærernes jobs bliver mere respekteret i samfundet. I alle henseender i samfundet, såfremt vi skal opnås børnenes medansvar, så er det nødvendigt, at man hører børnene, både i skolen og i kommunerne.

Og derudover så mener Inuit Ataqatigiit, at man heller ikke kan komme uden om, at vi skal styrke os åndeligt som et samfund, kun såfremt vi er åndelig stærke, så kan vi skabe stærke børn og et stærkt samfund.

Og derfor er det en af de ting, man ikke kan komme uden om i de politiske arbejde, at vi også arbejder for, at blive mere åndeligt styrket, hvilket vi også bør være vågne overfor.

Med disse bemærkninger, og med henvisning til vores bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre til, at Socialreformkommissionens henstillinger, som anbefalinger, vi ikke gentager her, men at man aktivt arbejder for at realisere disse. Tak.

Og den næste der er får ordet er Anthon Frederiksen, og derefter Loritha Henriksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups Forespørgselsdabat om principper, der skal danne grundlaget for Landstingets børnepolitik.

Forslagsstilleren landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz anfører indledningsvis i sit debatoplæg følgende ord, "Børnene er Grønlands fremtid og vores børn er vores største rigdom", og hun fremkom med disse vendinger, som om hun efterhånden ser dem, som floskler og forslidte vendinger.

Vi skal fra Kandidatforbundet gøre klart, at det af forslagsstillerens anvendte ord, slet ikke anses som floskler eller forslidte vendinger, nemlig at børnene er vores største rigdom og vores børn er vores største rigdom.

Selvfølgelig respekterer vi, at alle mennesker, er medbestemmende og kan tage initiativer i fores samfund og frit kan give udtryk for deres meninger. Endvidere er vi slet ikke i tvivl om, at forslagsstilleren i bedste mening har anvendt disse vendinger, og mener, at såfremt disse vendinger ikke blot skal anses som floskler og forslidte vendinger, opfordre hun, men sine citerede ord til, at ordene tages alvorlige, og derefter må man fremme viljen og pligten til at arbejde for børnene, og at arbejdet herefter kan sluses ud i klare resultater.

Til trods herfor må vi anføre, for at ingen bør være i tvivl, at der er mange forældre, der søger for deres børn og som nøje efterlever deres pligter overfor deres børn.

Når forslagsstilleren anvender disse vendinger, forstår vi det på den måde, at forslaget er et alvorligt forslag, og at det må forpligte fra forældrenes side, overfor børnene, da sådan vendinger ikke kan anvendes overfor alle børneforældre og alle børn.

Selvfølgelig må vi erkende, at der i det forløbne år og indtil nu fandtes og findes alt for mange børn, der uden egen skyld, og dels måske også i de fleste tilfælde er blevet nødvendige at fjerne fra deres hjem, p.g.a. spiritusmisbrug i hjemmene.

De forskellige tiltag, der er foretaget som Landsstyret siger i sit svarnotat må selvfølgelig fortsætte og vi bør støtte, at sådanne tiltag fortsætter, men fra Kandidatforbundet vil vi minde om, at såfremt man ikke grundigt har indset det grundliggende og udgangspunktet i vanskelighederne vil det være uhyre vanskeligt, at forebygge disse.

I det foregående har vi kort omtalt, at der er alt for mange børn, man er nødsaget til at fjerne fra deres hjem p.g.a. spiritusmisbrug. Videre nævnte vi, at det kan være nødvendigt, at børn uden egen skyld bliver tvangsfjernet fra deres hjem, og må anbringes et andet sted. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at udgangspunktet for de fleste problemer, nemlig misbrug af spiritus også bliver taget med i de foreslåede tiltag på en klarere måde, således at man vedtager bekæmpelsen af spiritusmisbruget.

Vi må jo erkende, at det er som, at vi alle er bange for at debattere spiritussen, selv her i Landstinget, uanset at vi alle er vidende om dets uheldige følger, og som dels er tragiske, belastende og sørgelige. Men måske fordi, det dels er en skatteindtægtskilde for Landskassen, og fordi vi er glade for den indtægt, og fordi det føles som en ubehagelig sag, at træffe beslutninger i, er man holdt op med, at tage debatter i den sag, uanset at spiritusmisbrugsproblemet igen er begyndt at stige, som allerede meddelt af Grønlands Statistik, og at vi alle allerede kan se, at det uheldige spiritusmisbrug betyder meget store udgifter for det grønlandske samfund.

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet kraftigt anbefale til Landsstyret, at Landsstyret for alvor går ind for bekæmpelse af dette problem, og tager det op til drøftelse. Det er meget glædeligt at høre, at børn og unge i forbindelse med idrætten i samarbejde med Paarisaa får oplysninger om de skadelige virkninger af spiritus og tobak. Vi må tilstadighed støtte sådanne tiltag, og lignende, men vi må heller ikke stoppe på halvvejen.

I Kandidatforbundet mener vi, og er ikke i tvivl om, at det legmelige og sjælelige sundeste for børn er, at man vokser op i eget hjem sammen med sin familie, d.v.s. forældre og søskende.

Ligesom Landsstyreformanden i sin åbningstale også var inde på, hvor vigtigt det er for et barn at vokse op i eget hjem, sammen med forældre og søskende.

Vi vil fra Kandidatforbundet opfordre til, at Landsstyret i samarbejde med skolerne, arbejder for, at børnene og samfundet tilstadighed bliver udviklet åndeligt, hvilket man ikke kan komme uden om, og at dette sker i samarbejde med skolernes bestyrelser, således at religionsundervisningen eller kristendomsundervisningen samt at udvide det, ligesom vi vil arbejde for, at man kan anvende kateketere og præster i denne undervisning.

Derfor vil vi med henvisning til det, vi gang på gang fra Kandidatforbundet side har udtalt, at man ikke bør tage de materielle goder som det vigtigste, samt at det er meget vigtigt, at det grønlandske samfund bør udvikles åndeligt, må vi der forsørger at arbejde med politik interessere os for det og forstå disse.

Man plejer jo, at sige, at mennesket bør være centrum i udviklingen, men når man begynder at tale om de mange fristende ting, glemmer man mennesket og barnet, og når problemerne så kommer eller dukker op igen, er det ligesom om, at man kommer i tanker om dem.

Det er selvfølgelig nødvendigt, at hjælpe mennesker og familier, der er i vanskeligheder, og det er vores samfundspligt. Men i vores dage er det alt for tydeligt, at hjælpen indimellem bliver anvendt til spiritus, og dette ved det sociale personale i kommunerne. Derfor er det tiltrængt, at det sociale personale i kommunerne kan få et forbedret juridiske materiale, at arbejde med som grundlag, og at de får efteruddannelse. Det skal vi fra Kandidatforbundet anbefale.

Med disse udtalelse er vores forestilling om smidiggørelse af lovgivningen og ajourføringen af denne. Det bør ske i tæt samarbejde med personalet i socialvæsenet. Landsstyret har i sit svarnotat, dels klart anført, at der i de sidste år er alt for mange mennesker blevet tabt i udviklingen, og at det derfor som følge heraf, opstår problemer. Dette er klart og kan ikke modsiges.

Derfor er det mon ikke nødvendigt, efter at have sagt følgerne af den alt for hurtige udvikling, søge at dæmme op for den. Vi siger ikke, at man skal standse udviklingen, men når vores børn, vort lands største rigdom, vort lands fremtid skulle vokse op i trygge og rolige omgivelser, er der i dag alt for mange grupper, der er blevet tabt og trænger til at blive hjulpet.

Selvom der er mange forhold man gerne vil komme ind på, må vi indtil videre komme med disse betragtninger og at for at dette vigtige arbejde ikke skal gå tabt, og at man sikrer det videre forløb, skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at sagen tages op til drøftelse i Landstingets sociale udvalg.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag om stramning af lovgivningen om omsorgssvigtede børn, et forslag fra Tommy Marø. Vi har gennemgået det fremsatte forslag med interesse.

Han siger i sit forslag, at han ikke kan være blind for de problemer, der er på området, og må stille sig selv det spørgsmål, hvorfor forældre i visse situationer ikke hente deres børn fra daginstitutioner, specielt i lønningsdage, og det foranlediger en til at tro, at de ikke henter deres børn, fordi de hellere vil drikke eller har ikke tid til at hente børnene fordi de drikker.

Vi ved jo, at man sommetider siger, at kommunen nok skal løse problemerne. Derfor må man overveje, om man ikke indfører en form for betaling, for de forældre, der ikke henter deres børn i daginstitutionen. Såfremt man har været nødsaget til, at anbringe børnene midlertidigt op til 3 gange, så kan man beslutte, at forældre skal beslutte sådanne midlertidige anbringelser.

Det er ikke fordi alle forældre har det problem, for der findes mange forældre, der sørger godt for deres børn. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet helt klart udtrykke, at man ikke kan løse problemerne, blot ved ændring og stramning af lovgivningen.

Vi kan jo ikke løse alt fra kontorstolen. Såfremt vi skal fremkomme med gode løsningsforslag, må vi også høre personalet i sundhedsvæsenet. Vi ved jo også, at vedvarende stramninger og ændringer af reglerne, som tider lukker for muligheden for personalets effektive arbejde.

Fra Kandidatforbundet vil vi gerne opfordre, at man i forbindelse med kurser og samråd mellem socialmedarbejdere tager op til debat, hvordan disse skal udformes. Det er jo dem, der arbejder tæt på borgerne i det daglige. Vi ved også, at der har været nødvendige anbringelser med forskellige begrundelser, og i disse situationer har man et godt samarbejde med forældrene.

I den periode, hvor forældrene søger at få løst deres problemer, og i sådan situationer er det familierådgiverne, der arbejder tæt med hjemmet. Derfor mener vi, at man bør tage området op til fornyet vurdering, ligesom forslagsstilleren har lagt op til.

Vi kan jo se, at der er behov for ændring på områdets regler. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at man bør undersøge sagen nøje, og skal indstille til relevante instanser.

Og det er så Kandidatforbundets ordførere til de to forslag. Og nu har den ene forslagsstiller Asii Chemnitz Narup bedt om ordet, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der kommer med sine bemærkninger.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det er dejligt, at høre Landsstyrets svar og partiernes ordfører komme med deres kommentarer.

Jeg vil lige vende tilbage til nogle af kommentarerne og jeg vil først stille Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender et spørgsmål. Du kom ind på på side 3, at unge udadreagerende børn, hvor du kom ind på, Matu-projektet. Vi der har fulgt med i pressen er klar over, at personalet i Matu udfører meget rosværdigt arbejde og de har meget svære kår i udførelsen af deres arbejde, og vi ved, at der har været ansættelsesproblemer, i forbindelse med ansættelse af meget velegnede ressourcer, hvor man i dag kan aflønne disse meget ringe.

Hvordan vil du være med til, at løse sådanne problemer, på en smidigere måde ?

De udadreagerende børn, hvilket planer har du omkring arbejdet med de udadreagerende børn ?

Og hvis vi går videre besvarelsen, som andre også har været inde på, at man bør styrke den tværfaglige samarbejde, og at der skal være større koordination. Hvis vi ser lidt tilbage omkring indførslen af Hjemmestyret, hvor der blev etableret en Socialreformkommission under Moses Olsens tid. Siden dengang har vi efterlyst dette. Det er betænkeligt, at netop de samme spørgsmål er bragt op igen. Det viser jo, at der ikke har været særlig god samarbejde iden, hvad kan det mon skyldes ?

Og Landsstyremedlemmet kom ind på, at samarbejdet med kommunerne skal styrkes. Det må vi glæde os over, for i løbet af foråret, hvor socialchefernes forening holdt møde, meldte ud, også som en pressemeddelse og retter henvendelse til Socialdirektoratet og andre instanser og siger, at de kan hente meget lidt fra centralt hold, så derfor synes jeg, at det er glædeligt, at man gerne vil have forbedret samarbejdet med kommunerne.

Ligeledes er det glædeligt, og man må glæde sig til, at der skal arrangeres et børne- og ungeseminar i år 2000. Såvidt jeg husker er der i 1999 netop afholdt et seminar med dette emner. Dette seminar blev arrangeret som et landsdækkende arrangement i samarbejde med socialmedarbejdere udefra. Og deltagerne har haft noget, de også i dag vender tilbage til. Vi må også huske på, at vi har nogle områder, vi er gode til. Selvfølgelig skal vi også samarbejde med andre udefra, men vi kan udvikle vores kræfter, såfremt vi bruger sådanne initiativer.

Og jeg vil også lige vende tilbage til partiernes ordførere. Ruth Heilmann på Siumuts vegne kom ind på, at man selv kan løse problemerne, såfremt man har viljen til at gøre det. Selvfølgelig spiller viljen en meget stor rolle, men ressourcerne og erkendelsen af, at man har de problemer, at man kan se indad, har også stor betydning, og derfor mener jeg, at viljen alene, ikke er nok til at tage det første skridt, for at få løst sine problemer.

Ruth Heilmann kom ind på, at vi landstingsmedlemmer, at det ikke kun er os, der skal debattere forholdene for børn og unge. Forældre, folkevalgte og ledere skal være med til at debattere, men der blev jo spurgt fra vælgernes side, hvilken politik og hvilken retning vi skal have i Landstinget, og det er derfor vi har pligt til, at debattere disse forhold her i salen.

Ruth Heilmann kom også ind på, at der stadigvæk er for mange forældre, der får øjnene op for problemerne, på et meget sent tidspunkt. Selvfølgelig kan vi fokusere på forældrene, men det er ikke nok med det, når vi skal fokusere på disse problemer.

Det offentlige svigter også, i og med, at man griber meget sent ind i forløbet, og lærerne kom ind på, at de møder børn, der har behov for hjælp, og de har så også rettet henvendelse til de rette instanser uden at der er gjort noget. Ja forældrene bliver også svigtet fra det offentliges sige, det må man ogs huske på.

Og Gladys Kreutzmann rapport efter sin undersøgelse, og der kom det også frem, at de sociale instanser er med til at forhale initiativer, for at få løst problemerne.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard kom også ind på, at man skal se på pædagogernes og lærernes arbejde og jeg er glad for, at hun ikke alene nævner lærerne, men også pædagogerne, og vi skal jo huske på, at der er sket betydeligere lønforbedrelser sidste år, og det skal man glæde sig over. Og vi skal jo huske på, at lærerne har kæmpet for, at få lønnen op, også fordi de gerne vil have pædagogerne med.

Til Anthon Frederiksen skal jeg næve, at de sætninger vi brugte, nemlig at børnene er Grønlands fremtid og at børnene er vores væsentligste ressourcer. Ja det er sådan, det forholder sig sådan, men hvis forældre og børn, der har behov for hjælp ikke får tilbudt hjælp, lyder det meget skurrende i deres ører, og man sætter spørgsmålstegn ved, om man også virkelig fastholder disse ting, og om at vi opnår de gode intentioner. Det er derfor vi indledte med disse korte sætninger.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. Og inden vi går videre skal jeg understrege, nu har vi taget den 1. runde, hvorefter der i den efterfølgende, så har forslagsstilleren mulighed for 2 gange 10 minutter første gang og anden gang. Og partiernes ordførere, har også i den forbindelse i første omgang har de 10 minutter, og ligeledes i anden omgang 10 minutter. Partierne der har 2 ordførere skal selv afgøre, hvordan de vil dele disse 10 minutter.

Og Landsstyret har mulighed for besvarelse, først 20 minutter og derefter ved 2. runde 10 minutter. Og andre medlemmer har også mulighed for, at få ordet 2 gange, 5 minutter hver.

Og nu har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning bedt om ordet.

Lise-Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning

Vedrørende børnepolitikken, som et forslag om en generel børnepolitisk debat, ligesom landstingsmedlem Tommy Marøs forslag om stramningen af lovgivningen om omsorgssvigtede børn, der har jeg lige en til tilsvarelse til svaret fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, idet jeg håber, at mine bemærkninger vil være en tilføjelse til vores børnepolitik.

I del af Aduagiafik, så har man forhørt sig hos børnene, og det har så betydet, at vi har fået nogle svar fra børnene, som vi mener, at vi voksne bør kunne efterleve. En af de ting, som børnene blandt andet har nævnt er, at man i løbet af weekenden drøfter eller giver, hvor børnene mangle redskaber til, at komme væk fra det trauma, at være omsorgssvigtet, ligesom at seksuel misbrug af børn er blevet mere og mere synligt, og omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn, skal forebygge, ligesom det også skal være en del af Aduagiafik Sialat, hvilket er et stort ønske fra min side.

Hvorfor Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning og Aduagiafik er ved, at planlægge, lave en planlægning for forebyggelse af omsorgssvigtede og omsorgssvigtede børn, således at man udarbejder undervisningsmaterialer, hvor vi blandt andet bruger nogle erfaringer man har indhøstet i USA, for der er jo nogle ting, vi ikke kan samle nok af, fordi det er et lille samfund vi har, hvorfor vi må hente nogle ting udefra.

Vi regner med, at Innersiarfik påbegynder udviklingen af disse, i løbet af år 2000 uden at man venter på, at der bliver udarbejdet en bekendtgørelse vedrørende Aduagiafik Sialat. Der bliver nedsat 4 arbejdsgrupper, der skal arbejde med Aduagiafik Sialat, og en af deres opgaver bliver arbejdet med omsorgssvigtede børn og forebyggelse af omsorgssvigtede børn, hvor man så vil komme med forskellige forslag vedrørende disse.

Og en af de ting man skal have grund for disse, er en forskningsundersøgelse vedrørende børn, som vil fremkomme i løbet af det nye år, igennem Innersiarfik. Jeg skal også lige nævne, at Ilnersiarfik og Ilinniarfissuaq i løbet af de nærmeste år, har planer om afholdelse af kurser, hvor man så også vil inddrage de førnævnte ting.

Og jeg vil heller ikke undlader, at nævne, de tværdirektorelle samarbejde, hvor hun mener, at det ikke er helt realiseret. Jeg synes ikke, at det er helt tilfældet, fordi mit direktorat og socialdirektoratet og Direktoratet for Sundhed, vi er 3 direktorater, der sammen har iværksat nogle initiativer, og en af de nye initiativer er, at når vi nu snakker om overskrifter, familievejledning.

I september seminaret i Kangerlussuaq var det en af de ting vi drøftede, således at vi erkendte, at det er nødvendigt med et tværdirektoral samarbejde og jeg håber så også på, at vi inden for de næste par måneder kan igangsætte nogle initiativer, indenfor det tværdirektorelle samarbejde.

Og så har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

På vegne af Landsstyret skal jeg kommentere og komme med en delvis besvarelse af de ting, som er kommet her.

Og jeg skal sige, at jeg er godt tilfreds med debatten her. Og de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, har være4t meget fyldestgørende og indholdsrige, og det kommer til, at have indflydelse på den forberedelse, som Landsstyret skal forberede, når de skal til, at forme deres politik inden for området.

Næste år til sommer bliver der afholdt en konkurrence, om børn og unges vilkår, og disse ting vil så indgå i det videre arbejde til den tid.

Det jeg gerne vil starte med de spørgsmål, som den anden forslagsstiller Asii Chemnitz Narup har stillet, hvorefter jeg så vil kommentere de mere generelle ting.

Asii Chemnitz Narup stiller et spørgsmål om forsøgsordning Matu, og om hvilken tanker, vi har om det, og hvilke tanker jeg selv som Landsstyremedlem har.

Børn og unge som er udadreagerende og det betyder så, at de har et liv, hvor de måske bringer dem selv og deres omgivelser i fare. Vi håber på, at komme med en helhedsløsning på dette problem, og der er det så nødvendigt, at andre relevante instanser, der har relation til dette område, også deltager i arbejdet; psykologer og tildels også andre under stats regi, og her tænker jeg på kriminalforsorgen. Der er det jo sådan, at de unge, som må behandles, der er de så i forhold til de foregående år, der er opgaven blevet større og større og jeg håber så også på, at vi fra Landsstyrets side, snarest muligt, kan komme med nogle løsningsforslag.

Selvfølgelig pågår arbejdet stadigvæk i dag, men vi håber så på, at vi kan komme med nogle bedre løsningsforslag, hvad angår ressourcer og huskning, for arbejdet med disse unge mennesker og børn.

Det er korrekt, at der er problemer med rekruttering af arbejdskraft til Matu, men når man arbejder med sådanne unge mennesker, så er der ikke fundet nogle overenskomster sted, for personale der arbejde med sådanne børn. Vi har anstrengelser igang i vores direktorat, fordi det er Arbejdsmarkedsdirektorat, der jo skal forhandle på vegne af det offentlige, og det er igennem der, vi håber på, at finde en løsning.

Ja det er mit inderlige håb, at vi særskilt finder en løsning på aflønningen af personalet på disse steder.

De mange sociale arbejdere, som er over 2000 i antal, der har vi også i Landsstyret nogle initiativer igang, for at gøre arbejdet med sociale ting mere attraktivt, og håber på, at vi til foråret eller under forhandlingen af lønningen af socialarbejderne, at vi så kan finde på bedre aflønningsmetoder.

Landsstyret har allerede taget en beslutning om, at udfra de forhandlinger der pågår vedrørende aflønning, at personalet indenfor social- og sundhedsvæsenet, at vi så kan finde nogle bedre løsninger: D.v.s. at aflønningen og arbejdsvilkårene for socialarbejderne, der skal vi forhandle disse ting, og håber så på, at vi finder en bedre løsning i forhold til det vi har i dag.

Ja vi skal forbedre samarbejde med kommunerne, men inden jeg kommer ind på det, skal jeg lige nævne, at reformarbejdet vedrørende børn og unge, der er det en af de helt store opgaver, som nu står for tur for at løses. I dag er det jo de sociale sikringsydelser, det er nok en af de største ting, vi skal have rettet op på, og nok har størst indflydelse på samfundslivet, som vil betyde en radikal ændring, indenfor det sociale område.

Derfor vil reformarbejdet med børn og unge været den næste store opgave, der så skal løses hvorfor vi i Landsstyret også vil arbejde for, at finde den bedst mulige løsning, og derfor skal vi inden arbejdet påbegyndes, afholde en stor seminar vedrørende dette. Og heri er der også ansvarsfordeling, Hjemmestyret, KANUKOKA, de enkelte, kommunerne, døgninstitutioner, daginstitutioner, fritidsordning for børn og unge, der er mange ting, der skal berøres.

Når vi alene tænker på det sociale arbejde vedrørende børn og unge, så er der mere end 10 love, bekendtgørelser, cirkulærer og der er mere end 10 af dem, vi arbejde med, hvorfor der nogle gange kan være noget usikkerhed indenfor det sociale arbejde.

Jeg ved, at der er flere ting under kulter og undervisningsregi, hvorfor det er et stort arbejde, som man skal være meget omhyggelig med arbejdet, og det er Landsstyrets at det bliver gjort grundigt.

Jeg skal komme med en generel bemærkning til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og der skal jeg lige starte med det sidste, m.h.t. vejledning og såfremt man skal opnå nogle gode resultater med det, som nævnt fra Kandidatforbundet, så skal man kunne forstår, hvad problemerne har rod i, og vi mener også, hvordan selve organiseringen af disse er, og inklusive det der ligger under Paarisaa regi, der er det jo også en af de store arbejdsopgaver, der skal drøftes under det kommende seminar.

Hvad angår de opgaver der hører ind under skolen, dem har Landsstyremedlemmet for Uddannelse allerede været inde på, men i reformarbejdet, er ansvarsfordelingerne, der kan jeg blot henvise til det, fordi man skal finde en smidigere løsning på ansvarsfordelingen mellem institutioner og folkeskolen.

Og ved ansvarsfordelingen har Landsstyret det som en af sine planer, at vi skal forhandle med kommunerne, om hvor ansvaret kan overdrages, hvad angår dag- og døgninstitutionerne, for børn og unge, og det er så en af de ting vi skal forhandle med kommunerne.

Hvad angår, at man skal styrke vejledningen, så er det fra vores side, der har vi så nogle tanker, vi har gjort os, hvor hele ansvaret efterhånden bliver overtaget af kommunerne, men hvad angår vejledning og efteruddannelse, så vil ansvaret så være fra centralt hold, nemlig hos os, og der har vi også gjort os tanker om en udbygning af disse. Og vi håber så på, at vi kan realisere disse ting.

Men i kraft af, at ansvaret mere og mere bliver overtaget af kommunerne, der skal vi bruge vores regionskontorer til rådgivning og vejledning og ligesom at man også skal kontrollere, at kommunernes indsats også er på sin plads.

Hvad angår tvangsfjernelse af børn, der er der jo fremkommet nogle tanker, som jeg allerede havde forestillet mig, og anbringelse af disse børn i dag- og døgninstitutioner, der foretager man jo løbende udmeldinger om, hvordan det går der, og der er det klart, at forståelse for problemet, er jo blevet større og større og det er ikke rent gætteri, således at vi nu har grundlag, for at kunne gøre noget ud fra de faktiske ting, der sker.

Og jeg har allerede være inde på, at vi skal styrke samarbejdet mellem Hjemmestyret og kommunerne og heri ligger også, at der skal samarbejdes i større grad med forældrene. Når forældrene ikke kan opfylde deres forpligtigelser overfor børnene, således at man kommer til at tvangsfjerne børnene, så er det nødvendigt, at bruge mere tid på, at vejlede disse forældre, og det er vedrørende disse ting, der er det nødvendigt, også under afholdelse af seminaret kan komme med nogle forslag til, hvordan det kan løses.

Ud over anbringelsen af børn i dag- og døgninstitutioner, hos plejeforældre, der er det også nødvendigt, at have en bedre styring overfor disse, fordi man mærke, at man ud fra familieskab og venskab, så hvis det er over 700 børn, der bliver anbragt, så er det over 200 anbringelser, som sker uden om det offentlige, d.v.s. til familie og venner. Og det er også sikkert, at der vil være en mulighed for, at stramme op på denne måde, at ordne problemerne på.

Man bruger nogle stærke bemærkninger, når man også snakker om forældre, når forældre ikke opfylder deres forpligtigelse overfor børnene, hvor man fra det offentlige side, have større indflydelse på disse. Og jeg regner også med, at vi fra Landsstyrets side fremlægger nogle tin, overfor de relevante organer.

Afslutningsvis skal jeg lige nævne, at Hjemmestyret og kommunerne bruger næsten 1 mia. kr. til forskellige formål. Vi har et budget på lidt over 4 mia. kr. i vores Finanslov og heri indgår også bloktilskud til kommunerne. Ser man så på det offentliges budget og finanser, så er 1 mia kr. mange penge, men problemerne er jo også store.

Ser man på dem midler, vi bevilger til børn- og ungearbejdet, og der mener jeg ellers at kunne sige, at midlerne ellers er tilfredsstillende, men vores arbejdsindsats er alligevel ikke helt tilfredsstillende.

Og i forbindelse med reformarbejdet, der vil det også være på sin plads, at vi finder en anden prioriteringen, således vi får mere for de penge vi giver ud, og her tænker jeg på de forskellige arbejdsmetoder, og hvordan arbejdet bliver udført de forskellige steder.

Vi ved, at problemerne opstår og de er det vigtigt, at finde roden til problemerne, for at finde løsninger på disse. Der sker jo mange ulykkelige ting, som vi også prøver på, at rette op på, for børn og unge, og vi skal heller ikke glemme, at roden til alle problemerne er boligmangel, arbejdspladsmangel, mangler på børneinstitutionspladser og såfremt alle disse ting ikke bliver bedre, så bliver problemerne ved med at være på det niveau det er.

Såfremt vi ikke skaber flere arbejdspladser, såfremt vi ikke får flere boliger og flere børneinstitutioner, så kommer vi ikke over problemet og det er roden til det hel, vi skal have løst, for at komme over problemet.

Og med disse bemærkninger vil vi gerne sige tak til forslagsstillerne, og til dem, der også har bidraget med deres bemærkninger til debatten, fordi man også har fået afdækket nogle meget stærke spørgsmål, ved debatten her.

Og så er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann, der får ordet, og derefter er det så Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, der får ordet.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Jeg er ligeledes meget glad for, at Landsstyremedlemmet kommer med en så fyldestgørende besvarelse. Det er jo mærkbart, at vi alle ønsker, at der gennemføres initiativer indenfor børn- og ungeområdet, og at der er vilje til at gøre det.

Og Socialreformkommissionens anbefalinger har jo taget op igen, i og med, at forslagsstillerne kom ind på disse områder.

Forslagsstillerens bemærkninger til Siumuts ordfører er, at såfremt man ikke har viljen, så har man heller ikke ressourcer til, at komme ud af den onde cirkel. Men har man viljen, så kan man også have flere ressourcer til at komme ud af problemerne. Og her er det meget vigtigt, at man retter henvendelse før problemerne vokser sig store, fordi vi er for dårlige til at erkende problemerne, og når problemerne først har vokset sig store, og når det skal meget store indsatser til, for at rette op på problemerne, så retter vi først henvendelse, hvorefter initiativerne går igang.

Og som sagt resulterer de i, at man tvangsfjerner børnene fra Hjemmet også i dag. Men det er glædeligt, at høre her, at samtlige partier slet ikke ønsker, at man tvangsfjerner børn fra forældrene og at man skal undgå det, så vidt muligt, og såfremt det skal realiseres, så må man igangsætte rådgivning.

For uanset hvor dygtigere vi er, så kommer vi til et vis tidspunkt, hvor vi kommer til at tvivle på, hvordan vi skal videre med vores opdragelse.

Der har været fremsat forslag om familierådgivningscentre, det blev desværre ikke realiseret, blandt andet fordi man mangler uddannede personale til disse rådgivningscentre. Så jeg håber, at Landsstyrets vilje til at gøre noget ved disse problemer, og at man vil koordinere indsatserne bliver realiseret.

Jeg ser lyst på fremtiden, specielt fordi jeg har deltaget Atuakkiorfik, hvor forældrene selv deltog, og har vist viljen til, at lade disse initiativer videre til andre forældre.

Problemerne har jo udspring i problemer i en tidlig lader, som måske senere kan resulterer i arbejdsløshed og andre problemer, så synes jeg, at det er et vigtigt initiativ, der er igangsat igennem Aduagifik Sialeq, og vi regner så også med, at det bliver taget op på Landstingets forårssamling.

Asii Narup nævnte blandt andet, at vi selv må udnytte vores egne ressourcer, uden at komme ind på, hvordan vi skal udnytte disse ressourcer vi selv har. Selvfølgelig er det rigtigt, at vi selv skal bruge vores egne ressourcer. Og i Siumut fremkommer vi med forskellige ting omkring det. Det er meget vigtigt, at vi samarbejder.

Der er arrangeret debataftener fra enkelte partier og jeg synes at det kan man sætte spørgsmålstegn ved. Skal vi lave sådanne initiativer, så bør vi være fælles om det, hvor vi også inddrager forældrene. Landstinget er en lovgivende myndighed og forældrene er dem der er ansvarlige for deres børns opdragelse. Derfor må Landstinget også i høj grad respektere forældrenes måde, at opdrage på.

Det vores opgave består i, at finde frem til den bedst mulige servicering af de omsorgssvigtede børn. Jeg vil ikke gentage det hele igen, men blot lige komme ind på, at der opstår mange problemer p.g.a. arbejdsløshed, det må vi tage seriøst fat om, og vi må have skabt nye arbejdspladser.

Jeg mener, at man i forbindelse med disse tiltag bør drøfte, hvad det er for nogle problemer, der er skyld i arbejdsløsheden. Elpriserne, vandpriserne, boligmanglen og disse ting. Hvis man koordineret går ind med nogle løsninger, så vil man efterhånden nedtrappe problemerne. Der er vilje til at skabe nye arbejdspladser, og den vilje til at samarbejde fra Landsstyrets side er glædeligt, og jeg ved, at de kan skabe et godt samarbejde,

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke. Derefter er det Mogens Kleist.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

De forslag der kommer fra Asii Chemnitz Narup og Tommy Marø, dem er jeg taknemmelig for, og jeg har fulgt med i den meget interessante debat.

Netop i disse dage forbereder Landsstyret, det næste års initiativer indenfor det forebyggende arbejde. F.eks. kom flere talere ind på, at et af de største problemer her i samfundet er misbrug af spiritus eller alkohol, og man kom ind på, hvordan vi fra politisk side, kan søge at få begrænset misbruget i de kommende år.

Vi er som sagt igang med de forberedende arbejde omkring disse områder, og vil gerne oplyse, at de initiativer, der hidtil har påpeget, som er finansieret af det offentlige blandt andet Aduagifik er en af de ting, som man regner med, at fortsætte med uden ændringer. I det forebyggende arbejde, så er vi disse dage igang med, at se på de muligheder, der er for tilpasning af Paarisaa's fremtidige arbejde, f.eks. omkring arbejde med begrænsning af det alt for store tobaksforbrug, omkring seksuel misbrug, der berører børn, og det forebyggende arbejde der udføres i Paarisa, således at den bliver gjort mere synlig og mere effektiv, det er de ting, som Landsstyret er igang med nu.

Og mens jeg er ved Paarisaa, så skal jeg minde om, at Paarisaa har udgivet en lille bog, den første del blev udgivet i år, en lille bog, der er tilpasset til børn i alderen 1 år ......./Jeg har en hemmelighed, en lille bog, der er tilpasset i den aldersgruppe, hvor børn sammen med deres forældre, kan være med til at forebygge eventuelle seksuelle overgreb overfor børn, således at børn er opmærksomme på, eller når de har været udsat for misbrug, hvordan de kan prøve på, at åbne op for den hemmelighed, de sidder med.

Ligesom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har været inde på, så bliver der arrangeret et seminar omkring seksuelt misbrug af børn, og det er specielt rettet til de medarbejdere, der arbejder indenfor området, skal udveksle de erfaringer de har indhentet.

Og det er mærkbart at der er stor interesse for dette initiativ fra kysten. Det er ikke alene medarbejderne, men også de mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug har hjælp for sådanne initiativer.

Og ligeledes vil jeg minde om, at vi dag har medarbejdere, der i det stille, har deltaget i det store arbejde omkring disse problemer. Vi skal benytte lejligheden til, at rette en tak til dem, fordi de selv har tilbudt deres ressourcer, for at få afhjulpet de problemer, der er. De er klar til at tale med andre, f.eks. præster og kateketere, der på frivillig basis deltager i dette arbejde.

Det er ligesom, at vi betragter det som om, at vi kan rette henvendelse til dem, uanset tidspunktet på døgnet og øse op af vores problemer, hvor vi bare går ligesom læsser alle problemer af hos dem, det er også en af disse grupper, vi skal have gjort noget ved, i den kommende tid. Landsstyret er opmærksom på det, og lader det indgå i den videre planlægning.

Og afslutningsvis vil jeg også komme ind på, såfremt vi ikke kan indfri vores forpligtigelser overfor vores børn, så vil det resultere i, at vi bliver svagere og svagere som samfund. Skal vi opdrage vores børn, så de bliver voksne med selvtillid, så må vi også stille større krav til os som forældre. Vi må heller ikke glemme, at det vi oplever som børn, præger os resten af vores liv og danner grundlag for vores fremtid.

Og den næste er Mogens Kleist udover Kandidatforbundets ordfører. Og derefter er det forslagsstiller Asii Chemnitz Narup.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Der er mange ting, der har været nævnt som kan være årsagen til at børn får problemer. Men det centrale er forældrene.

Hvordan er det, vi skal servicere forældrene. Vi bruger mange midler på afholdelse af kurser for medarbejderne, men hvad så med forældrene. Såfremt vi glemmer forældrene under kurserne, såfremt vi hele tiden glemmer forældrene, så er midlerne brugt omsonst.

Det centrale, det er hjemmet, og vi gør vi med dem, der har misbrugt deres børn, hjælper vi dem på nogen måde ?. Behandler vi dem ? Men i dag er det sådan, at medarbejderne også personaler har så lidt tid, at de ikke kan arbejde med helbredelse eller behandling af forældrene. Men vi må jo også hjælpe forældrene. Det er ikke kun spiritus, men også rusmiddel, som er årsag til problemerne. Men man har jo også været inde på boligmangel og andre problemer.

M.h.t. skolerne, der mener jeg, at en af de ting man også bør nævne er, at i kommunerne bruger vi så de tværfaglige kommuner, og de afholder så også månedlige møder. Og de problemstillinger, som skolerne gerne skal fremkomme med, der går der lang tid, før de når de rigtige instanser, hvorfor så ikke ansætte socialrådgiverne direkte på skolerne, således at de kommer tæt på de problemer, de skal arbejde med, og det kan jo også være, at en medarbejder bruger en ½ dag på skolen og den anden ½ dag i kommunerne.

Lærerne er dygtige, de kan undervise, men lærerne har ikke ressource til, at de udover deres undervisning skal arbejde med problembørnene, med særskilte problemer. Såfremt vi skal have en Aduagifik Sialeq, så skal vi have lærerne til at undervise, og så skal de også have hjælp ude fra, hvor de så kan fortælle de rigtige personer, til at fortælle om de forskellige børn, der har de forskellige problemer, hvorefter man så kan begynde at bearbejde problemerne.

Og derfor vil jeg overfor forslagsstilleren og de andre ordfører nævne, at vi jo kan bruge en hel dag på, at drøfte problemerne, men vi må jo også sige, hvordan kan vi på den bedst mulige måde kan servicere forældrene, således at vi også igennem Paarisa, hvor man sender nogle forskellige oplysningsmateriale, og jeg tvivler på, at de forældre der har problemer, så meget som kikker på det materiale, der bliver sendt ud til dem, hvorfor vi må direkte ud til dem, og i kontakt med dem, for at arbejde med dem.

Og som før nævnt har forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup bedt om at få ordet, hvorefter Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen får ordet.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Da det er anden gang skal det være nogle afsluttende bemærkninger, og det vil jeg gerne takke for, at jeg får mulighed for. Og fra Inuit Ataqatigiit side, så har vi nogle tilføjelser til den børnepolitik, som måtte være, hvorfor jeg nu vil bruge den sidste mulighed, med at fremkomme med dem.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at også kommer til at vende tilbage til det, og som landstingsmedlem er jeg også sikker på, at jeg vil tage sådanne emner op.

Men fra Inuit Ataqatigiits side, skal vi gøre opmærksom på, at børnenes problemer også hænger nøje sammen, hvorfor ,man også skal nævne det, hvorfor vi nu skal holde op med at kalde folkeskolen børneskoen, således at det bliver til en "livets skole", således at de får bedre forståelse for, hvilke ting man bør kunne lære.

Og nogle af de ting man skal være opmærksom på er, at barnet hele tiden skal kunne videreudvikle sig, ud fra det stadie, de er nået frem til. Og vi ligger væk på, at børnene til stadighed skal kunne udvikle sig fra det stadie, de er nået til, og har hele tiden bevidsthed, om sin egen identitet, og vil gerne deltage i, at børnene får deres egen viden og identitet til at blomstre.

Og for en barn er det vigtigt, at der er kærlighed, tryghed og børnene skal føle, at deres fødsel er en gave i sig selv, fordi det netop er grundlaget for at have lyst til livet, og det er også vigtigt, at børnene får en sund kost, og man bør kunne stræbe efter, at man vokser op i et liv, uden at der er tobaks- og spiritusmisbrug. Tak.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen og derefter er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel og derefter er det Godmand Rasmussen og Anthon Frederiksen.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg er også meget glad for, at deltage den debat der vedrører børns forhold. Der kom mange forskellige ting, som vedrører nuet og fremtiden. Der blev fra Kandidatforbundet stillet spørgsmål, jeg ved ikke om de selv har et svar på deres spørgsmål, jeg mener at Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg, at det er meget nødvendigt, at man i forbindelse med løsning af børnenes problem er, at man hjælper forældrene.

Og der sagde vi også, at vi skal være mere dygtige til, at kunne prikke til de voksne hele tiden og påpege de forskellige problemer, og skal kunne vejlede i, hvordan man kommer over problemerne. Det er nogle ting, vi i samfundet skal være dygtigere ting. Og det er også en forpligtigelse for os alle voksne.

Det fremgår tildels allerede hvad vi kan gøre. Det er et spørgsmål om, at vi stiller krav til os selv. I vores budskab omkring børnepolitikken, er det vigtigt for opnåelse af formålene, at man oplyser grundigt omkring børns rettigheder, det er meget nødvendigt, borgerne i samfundet ved, at vi har vedtaget FN's konventioner, men flertallet ved ikke, hvad de egentlig indeholder. Derfor er det nødvendigt, at oplyse om indholdet af denne konvention.

Mange ville få øjnene op for, hvor store forpligtigelser vi egentlig har overfor børn og hvor meget vi afviger fra de forpligtigelser vi har, når vi først har fået større kendskab til indholdet af børns rettigheder.

Det er også vigtigt, at man arbejder for forlængelse af barselsorloven, således at de nye forældre får mulighed for, at de sammen med deres lille barn igennem flere måneder eller et år, et meget tæt og nært liv, og derudover uanset om vi forlænger barselsorloven, må vi ikke glemme, at vi altid har behov for daginstitutioner, og at Landsstyret må være mere opmærksomme på det, fordi forældrene hele tiden gør opmærksom på, at der er behov for flere daginstitutionspladser.

Når vi laver folkeskoler, så laver vi nogle store kolosser, således at de måske bidrager til at man ødelægger børns tryghed, fordi der er så mange mennesker, der er samlet under samme tag. Når vi tænker på de store skolekomplekser, så er det også et spørgsmål, om skolebestyrelserne i sådanne store komplekser altid har de nødvendige ressourcer til at service alle disse mennesker, det vil jeg fremdrage som et klart eksempel her.

Børns medindflydelse mener jeg også må betegnes som en meget vigtigt del. I vores kommune har vi etableret et Børneråd, vi vil gerne opfordre til, at andre kommuner også lave sådanne initiativer, således at disse Børneråd er med til at koordinere på de områder, der vedrører børn- og ungeområdet.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Jeg mener, at der er et par ting, som jeg må komme ind på fra Landsstyrets side.

Først til Kandidatforbundets Mogens Kleist, spurgte om, hvorfor vi ikke vil ansætte socialrådgivere i skolerne, det er skolernes område, og kommunerne skal også sørge for det. Og Mogens Kleist burde også have kendskab til, at det er kommunens eget ressortområde, at tilrettelægge arbejdet indenfor det sociale område.

Der blev også sagt, at man ligesom er bange for, at debattere spiritusmisbruget her i Landstingssalen. Jeg ved ikke om Landstinget er bange for, at tage det op til debat. Det er ikke nok, at debattere spiritus og alkohol, det har man allerede gennem årene erkendt. Ligesom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kom ind på, at baggrunden og konsekvenserne for det store brug, det må vi have frem, vi kan ikke få løst alkoholen blot ved at tale om det, men det er vigtigere, at få belyst hvilke konsekvenser det har.

Fra Kandidatforbundet kom man ind på, at man ikke vil tage nogle beslutninger herom, fordi det indbringer mange penge til Landskassen. Jeg ved ikke om der er andre, der har den samme holdning.

Under behandlingen af finanslovsforslaget og forslaget om afgifter, var vi inde på, at indtægterne ved skatter og afgifter, så er det beklageligt, at afgiftsindtægter er højere end skatteindtægterne, og dengang sagde jeg på Landsstyrets vegne, at vi ikke skal satse på et land, der udelukkende basere sin økonomi på afgifter, men at man etablere arbejdspladser, og derved får flere skatteindtægter, er den vej vi skal.

Endvidere kom man ind på udgifterne til behandling, og Landsstyret er i høj grad opmærksom på, at sundhedsvæsenets udgifter, der er forbundet med alkohol forbrug er meget høje.

Og jeg kan så forstår ud fra debatten, at begrænsning af spiritus forbruget, ikke længere kan reguleres igennem afgiftsforhøjelser.

Som Landsstyremedlemmet for Sundhed kom ind på, så er den forebyggende indsats også noget man skal igang med, og det skal ikke alene skal foregå fra centralt hold, men skal spredes ud lokalt.

Vi er igang med begrænsning af forbruget af alkohol, sådan som det blev opfordret til af Kandidatforbundet, men Landsstyret og Landstinget har i deres arbejde med det forebyggende arbejde i høj grad brug for et samarbejde med kommunerne, fordi det hele ikke kan løses fra centralt hold.

Og nu er det Atassuts ordfører Godmand Rasmussen og derefter er det Anthon Frederiksen, Ruth Heilmann, Loritha Henriksen og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Så er vi fra Atassuts side glade over, at de vigtige punkter er blevet klart besvaret fra Landsstyret, men det vi har bemærket er, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender er, at vi glæder os til de ting, han siger er blevet lagt op til.

Men der er en anden ting, som vi blev meget glade for, er at det vi fra Atassuts side klart sagde, at arbejdsvilkårene for de sociale medarbejdere ikke er gode, og vi er glade for, at man er ved at tage problemet igen. Lønnen er alt for lav, for den personalegrupper, som vi har et kæmpestort behov for i det forebyggende arbejde.

Asii Chemnitz sagde, at lærerne plejer, at melde der sker for langsomt, når lærerne f.eks. har nævnt, at der er problemer med børn, og det tyder jo på, at vi ikke bruger socialrådgiverne iden udstrækning som vi bør gøre.

Men fra Atassuts side, vil vi gerne høre, om de rapporter om tvangsfjernede børn, hvilket hjem disse børn kommer frem. IA's ordfører brugte en glose, der betyder noget i retningen af, at et hjem med problemer også skaber problem børn.

Men vi skal heller ikke glemme, som vi også på et tidligere tidspunkt har nævnt fra Atassut, at sålænge, der er arbejdsløshed, så starter problemer i hjemmet. Hvor vi også må give børnene kærlighed og tryghed, men hvordan kan vi give tryghed til et barn, når vi ikke engang kan give det et hjem. I dag er det sådan, at den anden halvdel af et par ofte mister et arbejder, hvorefter der så kun er den anden halvdels aflønning, som danner grundlaget for det videre liv.

På den anden side har vi også været inde på, at der er alt for mange seksuelt misbrugte børn, og det er et problem, vi selv kan forebygge, såfremt vi samarbejde med hinanden. Det er noget vi kan forebygge, fordi det ikke er noget som vi ikke kan forebygge som dårlig vejr. Fordi det er noget vi har indflydelse på.

Men såfremt vi skal give børnene tryghed, hvad er det så for nogle ting, vi skal have udgangspunkt i ? Man skal til at afholde et seminar for socialarbejderne og vi har lige haft Socialreformkommissionen, som har afgivet en stor betænkning. Vi skal lade være med at gentage os selv, men vi må begynde med de konkrete problemer.

Er svage mennesker, som f.eks. får invalidepension, er det så deres opgave at forsørge de andre der bor i det samme hjem. Men som før nævnt, man kan ikke skabe tryghed hos et barn som man ikke kan give et hjem, ej heller give den sunde kost, det har behov for.

Men det er korrekt, at problemet er meget stort. Der er alt for mange dårligere følger af arbejdsløsheden. Men lad os håbe på, at befolkningen også har lyttet til denne debat her i salen, således, at de også kommer til at tænke på, hvor dejlig det kan være, at man lever i kærlighed med hinanden, således at man også kan skabe et tryggere liv for os alle, og ikke bare sætte sit liv til det offentlige. Tak.

Og så er det Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører. Kandidatforbundet.

Det er mange store og anstrengende opgaver, der skal løses, og som også har bevirket, at man har brugt mange dybe ord, og vi er klar til, at deltage i arbejdet, hvorfor vi også sidder her, og selvom det måske kan gøre ondt overfor de enkelte landsstyremedlemmer, så bliver vi nødt til at arbejde for, at komme væk fra problemerne, hvorfor vi heller ikke skal være tilbageholdende med de bemærkninger vi vil komme med. Hvis det ikke er tilfældet, så har vi ikke noget, at have sagt her i salen.

Og det er derfor vi sagde, at såfremt man skal komme over de forskellige problemer, og det har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også forståelse for, og såfremt et problem skal løse, så må man have god forståelse til roden af selve problemerne.

Og uanset det, så må vi også erkende, at vi har et alt for stort spiritus og alkohol forbrug her i Grønland. Det er alt for stort og der er alt for mange børn, der bliver ramt p.g.a. det. Og uanset hvor meget vi prøver at modsige det, så vil vi ikke tilbagekalde vores bemærkninger, men vi skal blot erkende, at vores store alkohol problem, det er noget vi skal prøve at løse i samarbejde med hinanden, og ikke kun kommunerne, og såfremt kommunerne ikke kan klare det selv, så må vi deltage i arbejdet.

Olga har kritiseret os, og sagt hvilke mål vi har, og hvorfor vi ikke har stillet nogle forslag. Vi har blandt andet stillet et forslag, der siger, at vi skal have nogle vejledere til hjælp, således at man kan hjælpe de børn, som har problemer, dem bliver der flere og flere af, og der kan det ikke alene være lærerne, der kan løse problemerne.

Socialarbejderne bør medinddrages i det arbejde, det er jo allesammens opgave, at løse problemerne Vi kender godt kommunernes opgaver og forpligtigelser, men når man arbejder med det sociale arbejde, så når medarbejderne i kommunerne siger, at de ellers gerne vil arbejde, men de mulighederne lovgivningen giver os, det skaber nogle problemer for dem, hvorefter de så nogle gange blot lader stå til.

Det er derfor vi har stillet et forslag, der siger, at forordningerne og lovgivningerne skal tilpasses, således at socialarbejderne også inddrages og dygtig gøres i det, såfremt vi skal finde den bedste måde, at finde løsningen på. Vi kan ikke bare stå her og sige, at der er nogle ting som kommunerne har forpligtigelse over, og feje problemet over til kommunerne, det kan man ikke acceptere.

Jeg plejer at være glad for de mennesker, der førhen har haft problemer, og uden om Aduagifik og behandslingscentre, løser deres problemer, det er der mange mennesker, der har gjort og jeg håber endnu flere mennesker, ikke blot sætter der lid til Atuakkiorfik, men har kræfter til selv at løse problemerne med tanke for deres børn. Og vi bør allesammen være med i arbejdet og vi må også danne et eksempel som folkevalgte.

Og derfor er den gode debat her, som nogle gange også har indebåret, at man må sige nogle ting, men det er jo vores forpligtigelse, vi vil løbe væk fra ansvaret, såfremt vi blot vaskede vores hænder.

Så har Ruth Heilmann bedt om at få ordet igen, og da det så er tredje gang, så skal jeg anmode om, at det bliver ganske kort, og det samme gælder for den næste, der får ordet.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Det er ligesom vi er gået væk fra børnene og er begyndt at ... men man kommer altid ind på alkohol unde debatten om børn.

Det vil være nyttigt at vide, hvilke konsekvenser og restriktioner alkohol har haft, man siger jo, at alkohol i sig selv ikke er noget problem, men at det bliver skabt som et problem af brugeren.

Jeg er glad for, at Olga Poulsen efterlyse oplysningsinitiativer omkring børns rettigheder. Jeg mener at jeg lige vil komme om noget omkring Socialreformkommissionens anbefalinger.

Alle børn har same rettigheder uanset hvilket land de bor i, uanset om de er drenge eller piger, uanset hvilken race de tilhører, og uanset hvilken trosrettigheder de hører ind under, uanset hvilket de sprog de taler om de er velhavende eller fattige. Alle børn skal vokse op sundt og godt. Alle børn skal have et navn og skal leve i et bestemt land og alle børn skal have sted at bo og skal kunne spise sig mætte hverdag.

Alle børn, syge og handicappede børn, skal hjælpes i det omfang, der er behov for det. Alle børn skal føle kærlighed og tryghed og alle børn skal have mulighed for at modtage undervisning og alle børn skal beskyttes og hjælpes. Alle børn skal undgå hårdt arbejde og må heller ikke sælges som slaver og alle børn skal vokse op i fredelige omgivelser.

Og disse ting bliver vedtaget i 1993 af Landstinget. Og såfremt børnene er sultne og har forældrene ikke nået at give, så må de rette henvendelse til kommunen, således kommunen kan hjælpe dem.

Og den næste er Loritha Henriksen Kandidatforbundets 2. ordfører. Anthon Frederiksen har brugt 6 minutter, så du har 4 minutter.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi er glade for, at en sådan vigtig debat. Ja det er rigtigt, at når vi taler om børn, så kommer vi altid ind på alkohol, og derfor kan vi heller ikke komme uden om det i denne omgang.

I 1985 hvor jeg deltog i en konference omkring Alkohol og har erklæret, at det er på tide, at man indføre behandling af alkoholmisbrugere, og det har så haft positive resultater. Der er gået 14 år siden da, vi har i 14 år ventet på, at man tager disse ting op igen, hvad det er for nogle ting børnenes problemer har udspring i. Det er derfor nødvendigt, at vi ser tilbage, og ser også på de positive ting man har taget op igennem tiderne.

Og der blev også sagt, at der desværre for mange børn, der bliver misbrugt og jeg vil vende det om og sige, at der er godt, at der er så mange børn, der er blevet åbne over for disse ting, således at de er begyndt, at rette henvendelse selv, og vi ved jo, at der er mange børn, der misbruges.

Og behandlingscenteret i Illulissat, så skal man etablere sådan et behandlingssted, så må man tage sådanne ting med i betragtning. Derfor må det indgå som et vigtigt initiativ, at der også skaffes et sted at bo, når folk er under behandling, når de kommer ude fra.

Og Olga Poulsen og Godmand Rasmussen skal op for det 3. gang, hvorfor jeg skal anmode om at det bliver kort, og jeg skal også konstatere, at en ellers meget enig debat er begyndt at få nogle drejninger, så vi skal snart til at slutte af.

Olgas Poulsen og Godmand Rasmussen får lejlighed til at komme med korte bemærkninger, hvorefter Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kan komme med afsluttende bemærkninger.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Kandidatforbundet siger Anthon Frederiksen, at jeg har kritiseret dem. Men dertil skal jeg sige, at jeg ikke har kritiseret jer. Mogens Kleist blev ved med at spørge her fra talerstolen, uden at komme med nogle konkrete ting, og understregede at Inuit Ataqatigiit er fremkommet med klare budskaber her fra talerstolen omkring dette emne.

Og så er det Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Ja ganske kort. Nu har jeg fået lov til at komme herop. Jeg har allerede forleden understreget det, og jeg skal understrege det igen, at det jo er sådan, at det ikke nytter noget, at rette henvendelse som ægtepar, når den ene har arbejde. Det hele er besluttet i kommunen, at det skal være sådan.

De ting der bliver taget op her, er ikke noget nyt. Der er mange gode tanker, der kommer frem, det er ligesom om, at folk kappes om, at komme med gode forslag, derfor vil jeg fra Atassut anmode Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender om, hvor meget materiale er der egentlig kommet fra analyse og undersøgelser, lad os komme med et resume, og så komme med et udspil i den nærmeste fremtid.

Såfremt der skal nedsættes endnu flere arbejdsgrupper eller udvalg, så er jeg i tvivl om de kommer med mere nyt. Problemerne er velkendte her i Grønland, og såfremt man hører kommunerne, så vil der måske komme helt nye eller gamle ting, så jeg synes at det er på tide, at man tager en beslutning her i salen, og hvis vi gentager det hver eneste år, så kan vi ikke rokke os af stedet. Lad os tage en konkret beslutning om disse ting.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og jeg går ud fra, at det er afsluttende bemærkninger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Ja jeg skal komme med korte afsluttende bemærkninger. Mogens Kleist kom blandt andet ind på undervisning af familier og kurser for familier, der vil jeg blot henvise til de bemærkninger omkring Landsstyrets initiativer jeg kom med.

Men dertil skal jeg understrege, at vi ikke vil vente med, at igangsætte initiativerne. Såfremt man ser på finanslovsforslaget, så kan man se, at Landsstyret har foreslået, at der afsættes særskilte midler til uddannelse af familier, udover de eksisterende muligheder.

Derfor vil Landsstyret øge de initiativer, der pågår i Knud Rasmussens højskole, og så lave en familiehøjskole.

Og arbejdet fortsætter uden af vente på hele reformarbejdet, så må vi henadvejen realisere nogen ting, sådan som vi har gjort det igennem finanslovsforslaget. Og i Finanslovsforslaget kan man se, at vi har afsat nogle midler til projekter omkring børn og unge, så derfor kan jeg fra Landsstyret sige, at vi ikke blot vente på resultaterne, men fortsat igangsætter initiativer.

Olga Poulsen kom ind på, at man skal præsentere FN konventionen om børns rettigheder om nødvendigt, det er rigtigt, og derfor har vi medtaget i vores arbejde i Landsstyret, at disse rettigheder oversættes til grønlandsk, således at de kan offentliggøres.

Og til den sidste ordfører Godmand Rasmussen vi har været inde på, at vi har nedsat en del arbejdsgrupper, for at igangsætte reformarbejdet. Reformarbejdet inden for børn og unge igangsættes år 2000.